FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 230: Notat til orientering om registerbaseret forundersøgelse vedrørende slagmærker hos svin, fra fødevareministeren

SammendragBlødninger i huden og muskulaturen forårsaget af stump vold i form af menneskepåførte slag hos svinregistreres på slagtegangen som en del af dyrevelfærdskontrollen. Nærværende studium havde til formål atanvende disse data til en retrospektiv evaluering af kødkontrolregistreringerne og dertil hørendedyreværnssager relateret til menneskepåførte slagmærker.I henhold til kødkontrolinstruksen registreres menneskepåførte slagmærker over bagatelgrænsen som kode904 på alle danske slagtesteder for svin, hvilket er sket siden foråret 2010. Disse registreringer kanefterfølgende medføre en dyreværnssag. Slagmærkesager, der resulterede i dyreværnssager medansvarsplacering i perioden 2008 til 2013, indgik i den foreliggende undersøgelse sammen med samtligeregistreringer af kode 904 i perioden maj 2010 til og med september 2013.Forekomsten af kode 904 registreringer blev opgjort opdelt på svinetype, dvs. orner, søer og slagtesvin.Udviklingen over tid og på tværs af slagtesteder blev opgjort for hver af disse svinetyper. Samlet har derværet 7.434 kode 904 registreringer i perioden, med prævalenser på 0,010% hos orner, 0,011% hosslagtesvin og 0,017% hos søer. Dette giver en samlet prævalens på 0,011%, hvilket svarer til 11 svin medkode 904 per 100.000 slagtede svin. Kode 904 registreringerne blev foretaget på 4.395 leverancer fra 2.366svinebesætninger (18% af de leverende besætninger), og 7% af leverandørerne havde gentagneregistreringer.Forekomsten blandt orner var for lav til at kunne bearbejdes statistisk, idet alene 12 orner var registreretmed slagmærker, og dette var fordelt over 12 forskellige måneder. Forekomsten blandt søer var ogsåvanskelig at fortolke, da udviklingen over tid ikke var den samme for de større so-slagtesteder. Dette kunneindikere, at datavaliditeten varierede fra slagtested til slagtested over tid.Forekomsten af kode 904 blandt slagtesvin, som udgjorde 98% af alle slagtninger i perioden, syntes mindrevariabel mellem slagtesteder og over tid. Samlet set blev den registrerede forekomst halveret fra 2010 til2012 blandt slagtesvin. Gentagelsestilfælde kunne statistisk associeres til større gennemsnitligleverancestørrelse fra en besætning, uanset hvor mange gange der blev leveret svin fra disse besætninger.Usikkerhed på de anvendte registerdata gør, at den sande forekomst vanskeligt kan vurderes, men data kanbruges til at overvåge udviklingen.Dyreværnssagerne (n=290) havde 20 besætningsejere, en transportør og en enkelt chauffør somgengangere. Sagerne omfattede svin, der var blevet overtatoveret, slået med tatoveringshammer eller slåetmed andre objekter, hyppigst med ca. 5-14 slag per svin. Årsagsforhold kan ikke belyses nærmere, dadatamaterialet udgør en stærkt selekteret gruppe af sager, hvilket umuliggør en epidemiologisk analysesom følge af risiko for fejlfortolkninger (selektionsbias).For at forbedre datakvaliteten anbefales det, at registreringsprocessen på slagtestederne gennemgås medhenblik på at sikre, at alle kode 904 registreringer faktisk er sager med menneskepåførte slagmærker overbagatelgrænsen, mens fejlregistreringer slettes eller omkodes. I dyreværnssager bør den efterfølgendekarakteristik af slagmærkerne forbedres og standardiseres i forbindelse med oprettelse af sager påslagtesteder, så omfang af en sag kan vurderes ensartet på baggrund heraf.

IndholdSammendrag...................................................................................................................................................... 2Forord ................................................................................................................................................................ 4Terminologi........................................................................................................................................................ 4Introduktion....................................................................................................................................................... 5Formål................................................................................................................................................................ 7Materialer og Metoder ...................................................................................................................................... 8Datakilder ...................................................................................................................................................... 8Del 1. Data fra kødkontrollen ........................................................................................................................ 8Slagtesteder og svinepopulation ............................................................................................................... 8Definition af et tilfælde og prævalensopgørelser ................................................................................... 10Leverancer per CHR-nummer med og uden slagmærker ........................................................................ 10Analytisk statistik ..................................................................................................................................... 10Del 2. Slagmærkesager med ansvarsplacering ............................................................................................ 11Parametre ................................................................................................................................................ 11Statistiske opgørelser .............................................................................................................................. 12Resultater ........................................................................................................................................................ 13Del 1. Data fra kødkontroldatabasen .......................................................................................................... 13Prævalens af slagmærker fordelt på slagtesteder, tid og svinetype ....................................................... 13Antal leverancer med kode 904 per CHR-nummer ................................................................................. 15Analytisk statistik ..................................................................................................................................... 16Del 2. Slagmærkesager med ansvarsplacering ............................................................................................ 20Slagfordeling opdelt på type af svin og type af slag ................................................................................ 20Gentagelsestilfælde ................................................................................................................................. 21Diskussion ........................................................................................................................................................ 22Opsummerende kommentarer og fortolkning af resultater ....................................................................... 22Diagnostisk validitet, datakvalitet og –validitet .......................................................................................... 23Årsagssammenhænge ................................................................................................................................. 24Konklusioner .................................................................................................................................................... 25Anbefalinger til forbedring af datakvaliteten .................................................................................................. 25Referencer ....................................................................................................................................................... 26

TerminologiTermCHR-nummerBeskrivelseNummer i Det Centrale Husdyrbrugsregister. Anvendt til at opgøre leverancestørrelser oggentagelser fra en leverandør. Tre slagtesteder (nr. 3, 5 og 10) indberetter data vialeverandørnumre, og disse er anvendt for disse steder. Det samme gælder 6 leverandørerunder slagtested nr. 12. I rapporten betegner ”CHR-nummer” derfor generelt én besætning,uagtet at der kan være et mindre overlap mellem ”CHR-nummer” og ”leverandørnummer”.Kødkontrollens kode 901, "Slag, friske kontusioner" er en registreringskode der omfatter”Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under bagatelgrænsen” (Anon., 2011).Kødkontrollens kode 904, der er defineret som "Slag, friske kontusioner, mistanke omovertrædelse af dyrevelfærd", omfatter "Tilfælde hvor det konstaterede forhold bliversanktioneret – dvs. at forholdet bliver indskærpet eller politianmeldt" (Anon., 2011). Kodendækker overtatovering, slag med tatoveringshammer og slag med andre objekter defineretunder slagtype.En leverance blev defineret som levering af et antal svin per dato per CHR-nummer.Antallet af svin leveret per dato per CHR-nummer (evt. leverandørnummer, jf. ”CHR-nummer” ovenfor) blev anvendt til at beskrive leverancestørrelse.Proportionen (andelen) af svin med kode 904 i en specificeret population for en givenperiode.Kode 904 registreringer blev klassificeret i tre slagtyper baseret på beskrivelsen iFødvevarestyrelsens kontrolrapport eller politianmeldelse. De blev registreret som:- overtatovering: Tatoveringerne var udelukkende placeret på skinkerne. Max. 7tatoveringer hos et enkelt svin, resterende svin max. 6 tatoveringer. Max 10 svin isamme leverance. Alle uden blødning i spæk eller muskulatur;- slag med tatoveringshammer: overskridelse af retningslinjer for overtatovering ellerved blødning i spæk eller muskulatur;- slag med andre objekter (end tatoveringshammer).Disse definitioner anvendes alene i denne rapport.Slagtested betegner et sted, som i Fødevarestyrelsens datawarehouse har separatautorisationsnummer, typisk geografisk separate slagterier. På et slagtested kan deroptræde forskellige slagtelinjer, men der blev ikke skelnet imellem disse.Typen af svin omfattet i en given opgørelse.Opdelt på- slagtesvin af begge køn, men på slagtestedet klassificeret som ”slagtesvin”;- søer, baseret på slagtestedets klassifikation, dvs. hunkønssvin med sopræg;- orner, baseret på slagtestedets klassifikation, dvs. ukastrerede hankønssvin på 110kg. eller derover (Klassificeringskontrollen, 2013).

IntroduktionEn hudkontusion eller et blåt mærke er en ansamling af ekstravaskulære røde blodlegemer under en intaktepidermis som følge af et stumpt traume. Ved et blåt mærke eller en hudkontusion forstås, at blødningenfindes i hudens subkutane væv, hvorfor den er synlig fra hudoverfladen. Kontusionerper sekan findesandre steder end i huden, eksempelvis i milten, mesenteriet eller muskulaturen. Ved et slagmærke forståsen blødning i underhuden under en intakt epidermis hos et svin udsat for et stumpt traume påført af etmenneske. I flere tilfælde ses læsionen og dermed blødningen at strække sig fra underhuden og ned i denunderliggende muskulatur. Blødningslæsioner påført af mennesker ses typisk på dyrets ryg, lårområder ogsider, og ved multiple læsioner ses disse typisk at være ensartede. Ud fra blødningernes form er det oftemuligt at give et bud på, hvilken genstand, der blev anvendt, til at slå dyret med. En mere detaljeretbeskrivelse af patologien ved slagmærker findes beskrevet af Barington og Jensen (2013). I tilfælde af atmenneskepåførte hudkontusioner hos et svin fører til en politianmeldelse, kan hud og muskulatur blivesendt til veterinær forensisk undersøgelse. Et centralt element i den forensiske undersøgelse er envurdering af læsionens alder. Ved at underkaste vævet en histologisk undersøgelse kan det afgøres, om derer tale om en akut eller kronisk forandring. Kroniske forandringer karakteriseres ved tilstedeværelse afreparatoriske forandringer, f.eks. dannelse af granulationsvæv og bindevæv eller regeneration afmuskelfibre.Der er mange ligheder mellem svin og mennesker med hensyn til hudens anatomi, fysiologi og patologi,hvorfor det må antages, at et traume, som udløser smerte hos et menneske, også vil være smertefuldt foret svin. Et stumpt traume, som efterlader en blødning i huden og den underliggende muskulatur, påføresmed en sådan kraft, at det må formodes at være smertefuldt for dyret. Hvorvidt der er tale omovertrædelse af dyreværnsloven afgøres af en domstol. Der er dog præcedens for, at et stumpt traume, derfører til synlige skader (blødninger) på dyret, regnes for en overtrædelse af dyreværnsloven. I en udtalelsefra Det Veterinære Sundhedsråd fra 2009 angives endvidere, at overdreven brug af tatoveringshammermedfører, at et dyr lider unødigt, hvorfor dyreværnslovens §§1 og 2 vurderes at blive overtrådt (Anon.,2009).Svin, der føres til slagtning, opmærkes i besætningen med besætningens leverandørnummer.Opmærkningen sker i form af en tatovering, der påføres med et slag med en tatoveringshammer på hverskinke. Identifikationen er vigtig med henblik på eventuel smitteopsporing og undersøgelser afslagtekroppen for f.eks. restkoncentrationer af medicin. Herudover anvendes leverandørnummeret iafregningsøjemed. Svinet tatoveres normalt inden udlevering via udleveringsfaciliteter, der er indrettetmed henblik på at opretholde maksimal smittebeskyttelse og skånsom, rationel udlevering. Dette kan skeved direkte udlevering, via udleveringsrum eller –vogne, eller på opsamlingspladser (Jensen, 2012).Eksterne transportører bør ikke have adgang til de ordinære stalde, da smittebeskyttelsen hervedkompromitteres. Tatoveringshammeren er landmandens og anvendes inden udlevering, mens andreredskaber kan anvendes til at bistå med at drive svinene gennem udleveringsfaciliteterne på ejendommensamt til og fra transportvognen. Heraf følger, at eventuelle slag med en tatoveringshammer afFødevarestyrelsen i praksis vurderes at være landmandens ansvar, mens slag med andre objekter kan værepåført enten i udleverings- eller i transportperioden, hvilket kan vanskelliggøre placering af ansvaret.På slagtestedet vil svinet efter aflivning blive opdelt i to dele, og hver slagtekrop bliver synet afkødkontrollen, idet alle udvendige og indvendige overflader besigtiges. Ved unormale forhold skal

slagtekroppen tages fra til efterkontrol jf. Kødkontrolcirkulæret nr. 9611 § 30 stk. 1 (Anon., 2011). Der ersiden april 2010 systematisk blevet registret forekomst af slagmærker påført af mennesker som kode 904ved kødkontrollen på danske slagtesteder. Ved mistanke om menneskepåførte slagmærker overbagatelgrænsen, inklusive overtatovering, registreres den førnævnte kode 904 jf. Kødkontrolcirkulæretsbilag 2. Herefter udtages slagtekroppen til efterkontrol. Ved efterkontrollen er det embedsdyrlægen, somforetager den endelige vurdering af, hvorvidt slagmærket er menneskepåført og over bagatelgrænsen jf.Kødkontrolcirkulærets bilag 9, kap. 3, og samtidig vurderes det, om forholdet skal udløse en sanktion.Vurderes slagmærket at være menneskepåført og vurderes forholdet at skulle sanktioneres, bibeholdeskode 904. Vurderes slagmærket som ikke-menneskepåført eller menneskepåført under bagatelgrænsen,omkodes det til kode 901 af embedsdyrlægen ved efterkontrollen. Der sker i alle tilfælde lokalkassation afområdet.I Fødevarestyrelsens velfærdskontrol fra 2008-2012 blev antallet af sanktioner for slagmærker ogoverdreven brug af tatoveringshammer opgjort i indskærpelser og politianmeldelser som opsummeret itabel 1 (FVST, 2010; 2011; 2012; 2013). Mærker efter vold mod svin opdeles i disse rapporter i slagmærkerog overdreven brug af tatoveringshammer, afhængig af om mærkerne stammer fra en tatoveringshammer,eller om de er påført med et andet objekt. Kategorien ”overdreven brug af tatoveringshammer” består afsager, hvor dyrene er tildelt mere end de to almindeligt accepterede tatoveringer på skinkerne, eller hvortatoveringshammeren er anvendt som slaggenstand. Kategorien ”Slagmærker” omfatter slag med andregenstande end tatoveringshammeren.Da besætningsejeren er ansvarlig for brug af tatoveringshammeren, bliver sager med overdreven brug ellermisbrug i praksis ofte ført tilbage til besætningen. Sager med slagmærker forårsaget af andre objekter endtatoveringshammeren kan derimod enten være påført i besætningen eller være påført i forbindelse medtransporten til slagtestedet. I disse sager sanktionerer Fødevarestyrelsen typisk både besætningsejer ogtransportør/chauffør. Ved politianmeldelser overlades den videre efterforskning og ansvarsplacering, hvisdette er muligt, til politiet.Tabel 1.Opgørelse af antal sager med slagmærker fra Fødevarestyrelsens velfærdskontrol i 2008-2012.ÅrSanktionstypeSlagmærker*Overdreven brug aftatoveringshammer*3015321142115712276Slagmærker ogoverdreven brug aftatoveringshammer *----113312

FormålFormålet med nærværende studium var at beskrive forekomsten af registrerede menneskepåførteslagmærker hos svin på danske slagtesteder i perioden 2010 til 2013 med en karakteristik afdyreværnssager med afgjort ansvarsplacering i perioden 2008 til august 2013. I rapporten er beskrevet:a) den månedsvise udvikling i registrerede menneskepåførte slagmærker (kødkontrolkode 904),stratificeret på slagtested og svinetype (slagtesvin, orner, søer);b) omfang af besætninger med gentagne registreringer af kode 904; ogc) sammenhæng mellem gentagne registreringer af kode 904 og gennemsnitlig leverancestørrelse,baseret på kødkontroldata for perioden maj 2010 til og med september 2013; og baseret pådyreværnssager med afgjort ansvarsplacering i perioden 2008 til 2013 er beskrevetd) forekomst af gengangere af leverandører, medhjælpere hos leverandøren, transportører ogchauffører, samte) fordeling af antal af slagmærker per sag, stratificeret på slagtype (overtatovering, slag medtatoveringshammer og slag med andre objekter) og svinetype.

Del 1. Data fra kødkontrollenSlagtesteder og svinepopulationSlagtedata fra Fødevarestyrelsens kødkontroldatabase (benævnt ” Svinedata_Rap_1”) for perioden 1. maj2010 til 30. september 2013 blev inkluderet i undersøgelsen. Data registreret som værende fra ”Ukendt”slagtested blev ekskluderet sammen med slagtninger fra to slagtesteder med hhv. 5 og 353 slagtninger iperioden.Antallet af slagtninger opdelt på svinetype og slagtested er angivet i tabel 2. I tabel 3 er vist en oversigt overantallet af slagtninger over tid for de forskellige svinetyper. De tre definerede svinetyper var a) orneromfattende dyr klassificeret på slagtestedet som ”Stor orne”, ”Småorne” og ”Kasseret orne”; b) søerinkluderende kategorierne ”So” og ”Kasseret so”; og c) øvrige slagtesvin indbefattende de registreredekategorier ”Polte”, ”Galtgris”, ”Kasseret gris”, ”Retursvin” og ”Hangris/frasorteret hangris”(Klassificeringskontrollen, 2013).Tabel 2.Antal slagtninger af de forskellige svinetyper på 16 slagtesteder iDanmark i perioden 1. maj 2010 til 30. september 2013.Slagtested OrnerSlagtesvinSøerSubtotal10.0010.000.9440.000.94520.3900.000.0170.034.7070.035.11430.0380.112.2910.000.5930.112.92246.2690.000.1630.348.9440.355.37654.9300.988.5190.000.0110.993.915626.0140.000.0300.788.8680.814.76679.1221.554.0771.563.199831.8761.966.6860.000.0501.998.61290.1253.116.2800.000.0053.116.4101031.2343.856.7540.127.2074.015.189110.0434.890.3550.000.0054.890.403120.2596.181.4580.000.0016.181.718130.3927.671.1400.000.0117.671.543140.8499.604.2480.000.0029.605.099152.1219.645.4060.000.0109.647.537161.07115.916.3520.000.01715.917.440Subtotal114.73465.505.1751.300.27966.920.188

Tabel 3.Oversigt over antallet af slagtninger fordelt på svinetype i kødkontrollen i perioden 1. maj 2010til 30. september 2013.Løbende måned ÅrMånedOrnerSlagtesvinSøerSubtotal52010Maj1.9611.369.60532.3661.403.9326Juni2.2251.580.90335.0271.618.1557Juli2.1461.621.37032.0901.655.6068August2.3651.634.20633.8991.670.4709September2.3241.708.53435.9831.746.84110Oktober2.2421.632.58732.2761.667.10511November2.9811.774.69335.9761.813.65012December3.1241.633.98032.1441.669.248132011Januar3.0261.799.18936.2941.838.50914Februar2.8851.664.50232.8761.700.26315Marts3.4441.850.05938.3821.891.88516April2.8081.498.82031.5821.533.21017Maj3.1241.697.09537.4901.737.70918Juni2.3941.507.92534.6281.544.94719Juli2.8321.631.00533.8791.667.71620August2.6551.735.04238.3751.776.07221September2.8541.663.79637.3151.703.96522Oktober2.8581.614.68634.3121.651.85623November3.3941.768.44536.2931.808.13224December2.7411.722.01632.3161.757.073252012Januar3.2791.729.20632.9051.765.39026Februar2.9561.554.25131.0671.588.27427Marts3.3921.744.62332.1131.780.12828April3.2871.473.69728.1641.505.14829Maj3.2351.450.40230.0591.483.69630Juni2.8581.456.86431.7681.491.49031Juli2.9701.521.33030.9841.555.28432August3.4231.618.48232.4891.654.39433September3.0331.445.86327.9791.476.87534Oktober3.5571.695.24132.0381.730.83635November3.3601.716.42529.8111.749.59636December2.7111.299.23619.6391.321.586372013Januar3.8541.763.80634.4901.802.15038Februar2.2591.496.16425.9451.524.36839Marts1.9111.411.35826.3201.439.58940April1.9841.594.26528.6181.624.86741Maj2.3751.527.98128.3341.558.69042Juni2.3551.417.33724.8911.444.58343Juli2.3511.557.45827.1991.587.00844August2.6341.468.00025.7381.496.37245September2.5671.454.72826.2251.483.520Subtotal114.73465.505.1751300.27966.920.188

Definition af et tilfælde og prævalensopgørelserStudieenheden var generelt det enkelte dyr, og et tilfælde (en case) blev i del 1 defineret som et dyrregistreret med kode 904, hvilket er defineret som ” Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse afdyrevelfærd”. Disse registreringer skal omfatte sager, hvor forholdet bliver sanktioneret, dvs. indskærpeteller politianmeldt (Anon., 2011). En case omtales således i det efterfølgende afsnit (del 1) som en kode904, med mindre andet er angivet. Prævalensen af kode 904 blev efterfølgende opgjort for hver af de tresvinetyper hver måned og for hvert slagtested.Leverancer per CHR-nummer med og uden slagmærkerDet blev opgjort, hvor mange leverancer, der var registreret på hvert CHR-nummer, og hvor mange dyr hverleverance bestod af. En leverance blev i den forbindelse defineret som levering af svin per dato per CHR-nummer. Det blev desuden opgjort, hvor mange af disse leverancer, der indeholdt minimum én kode 904,ligesom antallet af leverancer med minimum 1 kode 904 per CHR-nummer blev opsummeret forstudieperioden. For hvert CHR-nummer blev den gennemsnitlige leverancestørrelse opgjort, og fordelingenaf disse gennemsnitlige leverancestørrelser blev opgjort. ”Leverancestørrelse” blev defineret som antalletaf svin, en leverance bestod af, det vil sige antallet af svin leveret per dato per CHR-nummer.Analytisk statistikAnalyserne i denne rapport skal kunne gentages af udenforstående, og derfor er tekniske beskrivelserinkluderet. Forekomst over tid og på forskellige slagtesteder blev analyseret som beskrevet i boks 1. I boks2 findes en teknisk beskrivelse af den statiske analyse af sammenhængen mellem antallet af leverancermed kode 904 på et CHR-nummer(eller evt. på leverandørnummer som beskrevet tidligere) ogleverancestørrelse. Disse tekniske beskrivelser kan springes over.Boks 1.Teknisk beskrivelse af den statistiske analyse, der blev anvendttil at undersøge sammenhængen mellem tid og slagtested ogforekomsten af kode 904.Boks 2.Teknisk beskrivelse af den analytiske tilgang,der blev anvendt for at evaluere sammenhængenmellem antallet af gange, et CHR-nummer/enleverandør havde en kode 904-registrering ogleverancestørrelse.En poisson regressionsmodel, der tager højde for, athovedparten af besætningerne ingen registreringerhavde med kode 904 (”zero-inflation”, eller 0-inflation), blev anvendt til at analyseresammenhængen mellem antallet af gange, et CHR-nummer/leverandørnummer havde fået registreretkode 904, og den gennemsnitlige leverancestørrelsefra det angivne CHR-nummer. Der blev taget højde for0-inflationen ud fra, om CHR-nummeret havde fåetregistreret kode 904 eller ej. De fem CHR-numre medgennemsnitsleverancer på 400 til 853 svin blevekskluderet fra analyserne for at undgå enprædiktionsmodel, der kun i ringe grad blevunderstøttet af data for leverancer > 400 svin. Model-2fit blev evalueret baseret på en χ -test af Pearsonresidualdevianserne.Analysen blev udført med Genmod-proceduren i SASversion 9.3

Forekomsten af kode 904 som funktion af tid og slagtested blevanalyseret for hver svinetype (orner, søer og slagtesvin) separat,primært for at reducere beregningstiden for den anvendte model, ogfordi forekomsten var så lav, at sammenligning på tværs af svinetyper,tid og slagtesteder var en beregningsmæssig umulighed med deanvendte modeller. En logistisk analyse med forekomst af kode 904som afhængig variabel, og slagtemåned og -sted som uafhængigevariable, blev udført for hver svinetype for at estimere, om der varforskelle mellem slagtestederne og forskel over tid. Analyserne overtid blev udført både med måned og år som enhed. Analyserne blevgennemført med Glimmix-proceduren i SAS version 9.3 (SAS Institute,Cary, North Carolina, USA), og lsm-funktionen blev brugt til atestimere prævalensen for en given periode eller slagtested. Deresulterende prævalenser blev fremstillet grafisk.Analysen for søer inkluderede kun slagtestederne benævnt 2, 4, 6 og10, da de var de eneste med et betydeligt antal slagtede søer.Analysen for slagtesvin ekskluderede slagtestederne benævnt 2, 4 og6, og analysen for orner slagtestederne 1, 3 og 11, da der stort set ikkeblev slagtet svin i disse kategorier på de nævnte steder (jf. tabel 2).

Del 2. Slagmærkesager med ansvarsplaceringSager med kode 904 kan medføre dyreværnssager med indskærpelse udstedt af Fødevarestyrelsen eller enpolitianmeldelse. Del 2 er baseret på de registreringer af menneskepåførte slagmærker overbagatelgrænsen i perioden 2008-2013, hvor ansvaret for slagmærkerne har kunnet placeres hosbesætningsejeren/medhjælperen eller hos transportøren/chaufføren. Sager, hvor ansvaret er placeret,omfatter indskærpelser og politianmeldelser for overdreven brug af tatoveringshammer samt sagervedrørende slagmærker, hvor et bødeforlæg er vedtaget. Ved vedtaget forstås, at en anmeldt person haraccepteret en bøde udstedt af politiet, eller hvor en anmeldt er fundet skyldig ved en domstolsafgørelse.Endvidere er inkluderet sager, der endnu ikke er afgjort, men hvor tatoveringshammer har været anvendt.Ansvaret formodes ved anvendelse af tatoveringshammer at ligge hos besætningsejeren.Del 2 omfatter ikke de sager, hvor Fødevarestyrelsen har sanktioneret både besætningsejer ogtransportvirksomhed/chauffør med en indskærpelse. Dette gælder ligeledes slagmærkesager, hvor kun denene part er sanktioneret med indskærpelse. Sager, der er politianmeldt, men efterfølgende frafaldet ellerfrifundet samt slagmærkesager, der er politianmeldt, men som ved undersøgelsens start ikke var afgjort, erligeledes ekskluderet. De i del 2 anvendte data stammer fra Fødevarestyrelsens kontrolrapporter,politianmeldelser og i visse tilfælde udskrifter fra dombogen. Sager med politianmeldelser blev opdelt isager, der var afgjorte og nogle, der endnu ikke var afgjorte pr. 31. december 2013.ParametreFra hver dyreværnssag indgik følgende oplysninger i datamaterialet i det omfang, de var tilgængelige:-------CHR-nummer, navn og adresse med henblik på entydig identifikation af mulige gengangere;Navn på transportfirma og den pågældende chauffør, hvor transportfirma og chauffør varimpliceret;Straftype, dvs. indskærpelse, bøde, dom, frifindelse, sigtelse opgivet m.v.;Svinetype (slagtesvin, søer, orner);Antal dyr med kode 904;Slagtype (overtatovering, slag med tatoveringshammer og slag med andre objekter); ogGennemsnitligt antal slag per svin.

Detaljeringsgraden i kontrolrapporterne varierede kraftigt, og ovennævnte parametre kunne således ikkeekstraheres fra samtlige rapporter. I kontrolrapporter med tilgængeligt billedmateriale blev dette anvendttil ekstraktion af parametre, der ikke var nævnt i teksten i kontrolrapporten. Der var dog ikke altid billederaf samtlige af de involverede dyr, ligesom kvaliteten af billederne varierede. I tilfælde, hvor antallet af slagikke var nævnt, blev dette vurderet ud fra eventuelt tilgængeligt billedmateriale. I kontrolrapporter, hvorantallet af dyr eller slag var betegnet som ”adskillige”, ”talrige” eller ”utallige”, og hvor der ikke vartilgængeligt billedmateriale, blev antallet sat til 10. I kontrolrapporter hvor antallet af dyr blev betegnetsom ”flere”, blev det sat til 5. ”Flere slag” i forbindelse med brug af tatoveringshammer uden for skinkerneblev fortolket som mindst 2 per dyr. I kontrolrapporter, hvor betegnelsen ”svin” eller ”gris” blev anvendt,blev det antaget, at der var tale om slagtesvin.

Antal slagAntallet af slag med tatoveringshammer var som oftest angivet i rapporterne. I tilfælde, hvor derudelukkende var tale om tatoveringer på skinkerne, blev alle tatoveringer talt med. Ved slag uden forskinkerne blev de tilladte to slag på skinkerne som regel ikke talt med.SlagtypeOvertatoveringOvertatovering blev i denne rapport defineret som multiple nåletatoveringer påført skinkerne med entatoveringshammer. Et dyr i denne kategori måtte maksimalt have 7 tatoveringer. Såfremt flere dyr fra enleverance var registreret med kode 904 og omfattet af sagen, måtte de resterende dyr maksimalt have fåetop til 6 tatoveringer. Der måtte ikke være blødninger i spæk eller muskulatur. Det maksimale antal dyr medovertatovering fra en given leverance blev sat til 10. Hvis et af ovennævnte forhold var overtrådt, blevsagen klassificeret som ”Slag med tatoveringshammer” (se nedenfor). Der blev ikke taget højde for andelenaf dyr med overtatoveringer i forhold til leverancestørrelsen. Ovennævnte definitioner blev valgt, idet etsvin kan være blevet tatoveret uden at gå til slagtning samme dag, og dette kan omfatte flere dyr i enbesætning. Leverandøren vil ved næste leverance tatovere de implicerede grise igen, da der ikke kanskelnes mellem tatovererede og ikke-tatoverede. Desuden kan tatovering vurderes at være påført medutilstrækkelig kraft til, at alle leverandørnumrene er blevet tatoveret på svinet, hvorfor endnu et slagvurderes påkrævet. Med 7 tatoveringer var der således levnet plads til både fejlslag og returnering tilstalden efter, at tatovering havde fundet sted. I tilfælde, hvor der var tatoveringer af uens størrelse, blevalle tatoveringer talt med, og der blev således ikke taget højde for, at tatoveringerne kunne være påført påforskellige tidspunkter.Slag med tatoveringshammerDette blev defineret som sager, hvor der var givet flere skinketatoveringer end beskrevet under”Overtatovering” ovenfor, eller hvor der var registreret blødninger i spæk eller muskulatur. Tatoveringerplaceret uden for skinkerne, og slag med tatoveringshammeren, hvor disse ikke var givet med henblik påtatovering, blev ligeledes inkluderet. Definitionerne afviger fra betegnelsen "Overdreven brug aftatoveringshammer" anvendt af Fødevarestyrelsen, idet en opdeling i "Overtatovering" og "Slag medtatoveringshammer" fandtes nyttig grundet risikoen for fejlslag. Med mindre andet er angivet, vil denneterminologi blive anvendt i det følgende.Slag med andre objekterDenne type af slag dækkede over tilfælde, hvor andre objekter end tatoveringshammer var anvendt. Detkunne være en grisedasker eller et objekt af ukendt natur, hvor læsionerne var ensartede, hvilketindikerede, at slaget var menneskepåført.Statistiske opgørelserBeskrivende statistik blev udført som følger: Fordelingen i antallet af tilfælde per leverandør, transportør ogchauffør er opgjort med henblik på at beskrive forekomsten af gentagelser. For hver slagtype er fordelingeni antallet af slag opsummeret. Data fra del 2 blev ikke vurderet at have en kvalitet og et omfang, dermuliggjorde analytiske studier.

ResultaterDel 1. Data fra kødkontroldatabasenPrævalens af slagmærker fordelt på slagtesteder, tid og svinetypeDen samlede forekomst af svin med kode 904 i perioden 1. maj 2010 til 30. september 2013 var 0,011%(7.434/66.927.622), med højst forekomst hos søer (222/1.300.501=0,017%), efterfulgt af slagtesvin(7.200/65.512.375=0,011%) og med lavest forekomst hos orner (12/114.746=0,010%) på de 16slagtesteder. Fordelingen for hver svinetype på hvert af de 16 slagtesteder fremgår af tabel 4. Fordelingenover tid fremgår af tabel 5.Tabel 4.Prævalens (i %) af slagtede svin med kødkontrolkode 904 på 16 slagtesteder i Danmark i perioden1. maj 2010 til 30. september 2013.SlagtestedOrnerSøerSlagtesvinSamlet0,0000,0000,00010,0000,0060,0000,00620,0000,0000,0320,03230,0000,0190,0000,01940,0610,0000,0550,05550,0150,0190,0000,01860,0000,0020,00270,0030,0000,0090,00980,0000,0000,0280,02890,0130,0050,0140,013100,0000,0000,0060,006110,0000,0000,0040,004120,0000,0000,0170,017130,0000,0000,0150,015140,0000,0000,0030,003150,0000,0000,0090,009160,0100,0170,0110,011Samlet

Tabel 5.Prævalens (i %) af slagtede svin med kødkontrolkode 904 månedligt for hver svinetype i perioden 1. maj 2010til 30. september 2013.MånedOrnerSøerSlagtesvinSamletMaj 20100,000 %0,006 %0,014 %0,014 %Juni 20100,000 %0,006 %0,019 %0,019 %Juli 20100,047 %0,034 %0,020 %0,020 %August 20100,000 %0,021 %0,015 %0,015 %September 20100,000 %0,031 %0,016 %0,016 %Oktober 20100,000 %0,019 %0,018 %0,018 %November 20100,000 %0,042 %0,023 %0,023 %December 20100,000 %0,050 %0,031 %0,031 %Januar 20110,000 %0,025 %0,017 %0,018 %Februar 20110,000 %0,036 %0,016 %0,016 %Marts 20110,029 %0,026 %0,013 %0,013 %April 20110,000 %0,009 %0,011 %0,011 %Maj 20110,032 %0,011 %0,010 %0,010 %Juni 20110,000 %0,026 %0,007 %0,008 %Juli 20110,000 %0,006 %0,013 %0,013 %August 20110,000 %0,016 %0,007 %0,008 %September 20110,000 %0,005 %0,010 %0,010 %Oktober 20110,000 %0,029 %0,008 %0,009 %November 20110,000 %0,036 %0,009 %0,009 %December 20110,036 %0,019 %0,012 %0,012 %Januar 20120,000 %0,003 %0,012 %0,012 %Februar 20120,034 %0,010 %0,008 %0,008 %Marts 20120,000 %0,009 %0,007 %0,007 %April 20120,030 %0,025 %0,006 %0,007 %Maj 20120,000 %0,003 %0,005 %0,005 %Juni 20120,035 %0,003 %0,006 %0,006 %Juli 20120,034 %0,003 %0,007 %0,007 %August 20120,029 %0,009 %0,008 %0,008 %September 20120,000 %0,011 %0,006 %0,006 %Oktober 20120,000 %0,006 %0,007 %0,007 %November 20120,000 %0,027 %0,006 %0,006 %December 20120,000 %0,005 %0,009 %0,009 %Januar 20130,000 %0,052 %0,008 %0,009 %Februar 20130,044 %0,019 %0,006 %0,006 %Marts 20130,052 %0,008 %0,014 %0,014 %April 20130,050 %0,003 %0,006 %0,006 %Maj 20130,000 %0,004 %0,007 %0,007 %Juni 20130,000 %0,000 %0,008 %0,007 %Juli 20130,000 %0,000 %0,008 %0,007 %August 20130,000 %0,016 %0,006 %0,006 %September 20130,000 %0,004 %0,006 %0,006 %Samlet0,010 %0,017 %0,011 %0,011 %

Antal leverancer med kode 904 per CHR-nummerDe 7.434 registreringer af kode 904 stammede fra i alt 4.395 leverancer. Antallet af leverancer medminimum 1 kode 904 per CHR-nummer varierede fra 0 til 17, med 10.705 (82%) af CHR-numrene udenforekomst af kode 904, 11% med 1 tilfælde, og 7% med gentagne tilfælde (tabel 6). CHR-numre med størregennemsnitsleverancer havde generelt flere leverancer med registrering af kode 904 (tabel 6). Analyseheraf er beskrevet i et senere afsnit. Andelen af leverandører med kode 904 registreringer blev mere endhalveret fra 2010 til 2013 (tabel 7).Tabel 6.Fordeling i antal leverancer med kode 904 for hvert CHR-/leverandørnummer§og fordeling afgennemsnitlig besætningsleverancestørrelse for hvert stratum i perioden 1. maj 2010 til 30. september2013.Antal CHR-Fordeling i gennemsnitlig besætningsleverancestørrelsenumreMinimum25percentil Median75percentil MaksimumTotal antal13071122391853leverandørerLeverandører med2366* (18%)162104147640min. 1 kode 904Antal leverancer med kode 904010705 (82%)11116685311418 (11%)148931366402488 (3,7%)3711121533103213 (1,6%)13801181604214107 (0,8%)18109135175344550 (0,4%)1590126155276641 (0,3%)48106138156309717 (0,1%)5284102178200815 (0,1%)5812515617222193 (0,0%)130130150208208105 (0,0%)100143145173241114 (0,0%)115126144193236122 (0,0%)171171229286286152 (0,0%)6767154240240171 (0,0%)155155155155155§

Analytisk statistikDer kunne ikke påvises forskelle i forekomsten af kode 904 over tid for orner, men der var samlet setforskel i forekomsten mellem slagtesteder. For både søer og slagtesvin var der forskel mellem forskelligeslagtesteder og forskel over tid. Udviklingen over tid for søer og slagtesvin er illustreret i figur 1, mensforskellene imellem slagtestederne for de forskellige svinetyper er illustreret i figur 2. På årsbasis var oddsfor forekomst af registrerede slagmærker ca. 2,4 gange højere i 2010 i forhold til 2013 blandt slagtesvin(figur 3). Der var ikke et entydigt billede i udviklingen fra slagtested til slagtested, hvilket umuliggjorde enmere systematisk karakterisering som følge af kombinationen af forskellige mønstre for forskelligeslagtesteder over tid og den lave frekvens blandt slagtesvin. Det lavere antal slagtesteder for søermuliggjorde en sådan illustration og analyse af disse (figur 4). Her ses, at niveauet er relativt konstant forslagtestederne 6 og 10, falder kraftigt for slagtested 4, mens der kun er registreringer med kode 904 i 2011på slagtested 2.

Del 2. Slagmærkesager med ansvarsplaceringSamlet set blev 290 dyreværnssager med ansvarsplacering fra perioden 2008 til 2013 modtaget fraFødevarestyrelsen, omfattende 206 indskærpelser, 70 afgjorte politisager og 14 ikke afgjorte politisager(tabel 8).Tabel 8.Fordeling af antal sager og antal slag (gennemsnit) på henholdsvis svinetype og slagtype.AntalFordeling af antal slag (gennemsnit)sager Minimum 25percentil Median75percentil MaksimumIndskærpelse206SlagtesvinOvertatovering#2945677Slag med tatoveringshammer 1321571019Søer/ornerOvertatovering666777Slag med tatoveringshammer392891122Afgjort politisag70SlagtesvinOvertatovering266777Slag med tatoveringshammer20146822Slag med andre objekter24245830Søer/ornerOvertatovering0Slag med tatoveringshammer1467111330Slag med andre objekter1058141922Ikke afgjort politisag14SlagtesvinOvertatovering0Slag med tatoveringshammer1147101417Søer/ornerOvertatovering0Slag med tatoveringshammer388115050Total290#En af indskærpelserne om overtatovering blandt slagtesvin var uden opgørelse over antallet af slag.Slagfordeling opdelt på type af svin og type af slagFordelingen af sager med overtatovering, slag med tatoveringshammer og slag med andre objekter fordeltpå henholdsvis indskærpelser, afgjorte politisager og ikke afgjorte politisager er vist i tabel 8. Størstedelenaf sagerne med overtatovering førte til indskærpelser. Der var dog 2 sager med overtatovering, der førte tilen afgjort politisag, heraf havde den ene tidligere modtaget en indskærpelse. Sager omhandlende slag medtatoveringshammer var fordelt således, at 78% førte til indskærpelser, mens øvrige var afgjorte og ikkeafgjorte politisager. Medianen af slag for slagtesvin og søer/orner fremgår af henholdsvis figur 6 og figur 7.

DiskussionOpsummerende kommentarer og fortolkning af resultaterDenne rapport opsummerer to typer af data. Del 1 omfatter registerdata fra kødkontrollen, hvor dendiagnostiske validitet vurderes anderledes end data fra dyreværnssagerne i del 2. Den diagnostiske validitetdiskuteres i detaljer nedenfor. Som følge af forskellene benyttes i det følgende begrebet ”tilsyneladendeprævalens”, det vil sige den observerede forekomst af slagmærker baseret på hver af de to datatyper.Efterfølgende diskuteres fortolkning i forhold til den forventede ”sande prævalens” (Nielsen et al., 2004),hvilket vil sige den sande forekomst af svin med menneskepåførte slagmærker. ”Den sande forekomst” eralle menneskepåførte slagmærker over bagatelgrænsen, uanset om de er blevet registreret eller ej oguanset, om de har ført til en sanktion eller ej.Forekomsten af kode 904 varierede over tid og mellem slagtesteder. Overordnet set var det vanskeligt atdrage konklusioner om forekomsten baseret på orner som følge af deres relativt begrænsede antal og fåregistrerede slagmærker totalt set, hvor der var 12 registreringer fordelt over 12 forskellige måneder påflere forskellige slagtesteder med variabelt antal slagtninger. Med 222 slagmærker registreret hos søer istudieperioden, var den procentuelle forekomst højere end hos slagtesvin. Det var imidlertid vanskeligt atvurdere udviklingen over tid og slagtested, da tendenserne var forskellige for forskellige slagtesteder, somdet fremgår af figur 4. Denne udvikling kunne hænge sammen med variabel diagnostisk værdi (senedenfor).For den største gruppe af svin, slagtesvinene, der omfattede 98% af alle slagtningerne i datamaterialet, varder en tydelig tendens til en reduktion i forekomsten af registrerede slagmærker over tid (figur 3), idetforekomsten var mere end halveret i 2012 og 2013 i forhold til 2010. Forekomsten var også relativt ensartetover de større slagtesteder, hvor slagtestederne nr. 7 til 16 alle havde mere end 1 mio. slagtninger årligt.Dette kunne tyde på en relativt ensartet registrering på tværs af slagtestederne for slagtesvin.Samlet set havde 7% af besætningerne gentagne tilfælde af kode 904 registreringer. Antallet af tilfælde varassocieret med den gennemsnitlige besætningsleverancestørrelse, uagtet antallet af leverancer istudieperioden (figur 5). Dette var næsten forventeligt, idet der var flere svin, som kunne blive registreretmed kode 904, jo flere svin, der var leveret, hvad enten disse registreringer var sandt positive eller falsk-positive registreringer.Datamaterialet med dyreværnssager med ansvarsplacering omfattede 290 sager. Ved fradrag af de endnuikke afgjorte sager resterede 276 sager, som havde resulteret i domme eller indskærpelser. Blandt dissehavde i alt 20 besætningsejere gentagne sager, og nogle med flere gentagelser, der ikke blot varindskærpelser, men domfældelser. Fordelingen var nogenlunde som forventet i forhold til det samledeantal registrerede gentagelser i del 1, hvor få CHR-numre gik igen flere gange, mens hovedparten havde fåregistreringer. Årsagsforholdene kunne ikke afdækkes i nærværende opgørelse.Ses der på antallet af slag i datamaterialet, var der ikke den store forskel på antallene i indskærpelsessagerog politisager (tabel 8). Fordelingen af antal slag for slagtyperne omhandlende tatoveringshammer påvirkesen smule af den definition, som er valgt for ”overtatovering” her i rapporten. Mere end 7 tatoveringer blevdefineret som slag, og ikke overtatovering. Syv slag blev valgt, idet forskellige scenarier kan opstilles, hvordet er muligt at komme op på 6 slag, f.eks. hvis et svin to dage i træk fravælges fra en leverance efter at

Diagnostisk validitet, datakvalitet og –validitetUndersøgelserne omfattede som nævnt to datakilder, del 1 med kødkontroldata, og del 2 omfattende datafra dyreværnssager med ansvarsplacering. Den diagnostiske validitet og muligheden for forekomst af falskeregistreringer, enten falsk-positive eller falsk-negative, varierer mellem de to kilder.Verdenssundhedsorganisation for dyr (World Organisation for Animal Health, OIE) opererer normalt meddet, der kaldes ”fitness-for-purpose” kriteriet (OIE, 2003), hvilket vil sige, at når en diagnose stilles med engiven test, skal testen være valideret med et givent formål for øje og vurderes i denne sammenhæng.Årsagen hertil er, at der i forskellige sammenhænge lægges forskellig vægt på at undgå forekomsten afenten falsk-positive eller falsk-negative. Det er i reglen svært at undgå begge dele samtidigt.Registrering af slagmærker er at sidestille med at stille en diagnose. Formål med registrering af slagmærkerkan eksempelvis omfatte: a) sanktionering/retsforfølgelse af personer, som beviseligt slår deres dyr; b)overvågning af forekomsten af menneskepåførte slagmærker for at informere om det utilstedelige i at slådyr; eller c) overvågning af forekomsten for at reducere denne. Andre formål kan også identificeres. Iførstnævnte tilfælde er det væsentligt, at falsk-positive ikke forekommer. Diagnosen ”menneskepåførteslag” i forbindelse med førstnævnte skal baseres på at 1) det er 100% sikkert, at der er tale om et slag, hvorsvinet har været udsat for unødig lidelse; og 2) det er en menneskepåført lidelse.I forbindelse med overvågning af menneskepåførte slagmærker er den absolutte forekomst måske mindrebetydende, mens tendenser i udvikling i populationen har større betydning. En høj tilsyneladendeforekomst kan eventuelt anvendes til at motivere flere besætningsejere til at fokusere på problemet ogdermed reducere forekomsten. Vigtigst er det dog, om den sande forekomst falder over tid. Såfremt dendiagnostiske værdi af registreringerne er konstant over tid, så kan de relative tal bruges til at monitorereudviklingen. Omfanget af falsk-positive og falsk-negative betyder altså mindre, hvis der alene fortolkes påde relative tal. Det bør umiddelbart kunne gøres med data fra kødkontrollen (del 1), uagtet at den sandediagnostiske værdi reelt set er ukendt. De absolutte tal er mindre valide, idet vi ikke kender dendiagnostiske værdi.De væsentligste forskelle på kode 904-registeringer fra del 1 og dyreværnssagerne fra del 2 omfatter,udover forskelle i studieperiode, ansvarsplacering og fejlagtige kode-904-registreringer, som skulle haveværet slettet. Hvis der kun blev anvendt data for den overlappende studieperiode mellem de to dele, det vilsige 1. maj 2010 til 30. september 2013, var der i alt 168 dyreværnssager, hvor ansvaret var placeret. Isamme periode var der 4.395 leverancer med kode 904, det vil sige, at ca. 4% af leverancerne med kode904 registreringer blev sanktioneret i form af indskærpelse eller domfældelse. Nogle sager (11) var stadigikke afgjort ved undersøgelsens start, så antallet kan stige. Endvidere indgik kun sager med

ansvarsplacering. Men der var altså væsentligt færre sager end leverancer med kode 904 registreringer,hvilket kan skyldes måden, hvorpå der registreres. Kode 904 registreres indledningsvist af en tekniker,hvorefter slagtekroppen sendes til efterkontrol, hvor en embedsdyrlæge vurderer, hvorvidt der rent faktisker tale om forekomst af menneskepåførte slagmærker over bagatelgrænsen, og om forholdet derfor skalsanktioneres. Såfremt dyrlægen vurderer, at det drejer sig om ikke menneskepåførte slagmærker ellermenneskepåførte slagmærker under bagatelgrænsen, skal koden slettes, men dette har angiveligt givetudfordringer på visse slagtesteder i visse perioder. Der findes imidlertid ikke opgørelser over, hvilke kode904 registreringer, der er korrekte, og hvilke, der burde have været slettet. Den nedadgående udvikling iforekomsten af slagmærker hos slagtesvin kunne således være et udtryk for, at kontrolpersonalet påslagterierne er blevet bedre til at slette falsk-positive kode 904- diagnoser på slagtestederne efter enindkøringsperiode i 2010 eller er blevet bedre til at bedømme, om der er tale om et menneskepåførtslagmærke. Dette er imidlertid spekulativt. Samlet set kan det være vanskeligt at vurdere datakvaliteten, dadata stammer fra mange forskellige steder og inddrager mange forskellige personer. Stabiliseringen iforekomsten blandt slagtesvin antyder dog, at der på disse steder er kommet mere ensartede procedurereller at forekomsten reelt set er faldet. De forskelligartede mønstre fra so-slagtestederne (figur 4) antyder,at datakvaliteten på disse endnu ikke er stabiliseret, og derfor er vanskelige at anvende.

KonklusionerOpgørelserne viser en reduktion i forekomsten af registreringer af menneskepåførte slagmærker påslagtestederne for slagtesvin i perioden 2010-2013, men forekomsten var for lav og for varierende til, atudviklingen reelt kunne vurderes for søer og orner. En stor andel (7%) af besætningsejerne havde gentagneregistreringer, men andelen af besætningsejere med kode 904 registreringer er faldet væsentligt. Degentagne tilfælde af registrerede tilfælde på slagtestederne for slagtesvin kunne associeres med dengennemsnitlige besætningsleverancestørrelse, idet større leverancestørrelser blev associeret med størreantal grise med menneskepåførte slagmærker over bagatelgrænsen. En lille andel af de registrerede kode904 sager resulterede i dyreværnssager med indskærpelser eller politianmeldelser. En snesbesætningsejere, en transportør og en chauffør var gentagne gange impliceret i sanktionerede sager, hvorsvinene hyppigst blev tildelt ca. 5-14 slag med diverse objekter, ofte tatoveringshammer.

Anbefalinger til forbedring af datakvalitetenDet anbefales på baggrund af ovennævnte at-Procedurer omkring registrering af kode 904 kvalitetssikres på hvert enkelt slagtested og på tværsaf slagtesteder således, at registrering sker ensartet og fejlregistreringer af kode 904 slettes.Herved kan den diagnostiske validitet forbedres. Fokus kunne i første omgang være påslagtesteder, der hovedsagligt slagter søer, om end den absolutte forekomst er langt større påslagtestederne, der slagter slagtesvin;Efterfølgende registrering i forbindelse med dyreværnssager standardiseres, således at detregistrerede fotomateriale suppleres med: a) antal slag for hvert svin i hver leverance med kode904; b) dybde og placering af hvert slag; c) klassifikation som sager med i) overtatovering; ii) slagmed tatoveringshammer; og iii) slag med andre objekter. Standardisering af rapporter kan forbedremulighederne for at lave opfølgende undersøgelser eksempelvis af årsagsforhold i dyreværnssager.

ReferencerAnon., 2009. Udtalelse om overdreven anvendelse af tatoveringshammer. Det Veterinære Sundhedsråd,12. maj 2009.(http://www.foedevarestyrelsen.dk/DVS/Generelle_udtalelser/Sider/Overdreven_brug_af_tatoveringshammer.aspx)Anon., 2011. Cirkulære om udøvelse af kødkontrol. CIR1H nr 9611 af 19/12/2011. Fødevarestyrelsen,Glostrup, Danmark. (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139770)Barington K, Elvang HE, 2013. Forensic cases of bruises in pigs, Veterinary Record, 173:526doi:10.1136/vr.101854FVST, 2010. Kontrol af dyrevelfærd 2008-2009. Fødevarestyrelsen, Glostrup, Danmark(http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2010001.pdf)FVST, 2011. Dyrevelfærd i Danmark 2010. Videncenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, Glostrup,Danmark (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2011001.pdf)FVST, 2012. Dyrevelfærd i Danmark 2011. Videncenter for Dyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, Glostrup,Danmark (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2012001.pdf)FVST, 2013. Dyrevelfærd i Danmark 2013 - med resultater fra velfærdskontrollen i 2012. Videncenter forDyrevelfærd, Fødevarestyrelsen, Glostrup, Danmark(http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2013002.pdf)Jensen T, 2012. Udlevering af sving. Videncenter for Svineproduktion. Tilgængelig påhttp://vsp.lf.dk/Viden/Stalde/Udlevering_svin.aspx(tilgået d. 24. januar 2014).Klassificeringskontrollen, 2013. Regler for indvejning, klassificering og afregning af søer/orner/svin påsoslagterier. Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg, Får, Natur Erhvervsstyrelsen, Axeltorv 3, 1609København (http://www.klassificeringskontrollen.dk/Brancheregler_for_svin/Soslagtning.aspx- citeret 23.december 2013).Nielsen SS, Houe H, Ersbøll AK, Toft N, 2004. Evaluating diagnostic tests. Fra: Houe H, Ersbøll AK, Toft (red.):Introduction to Veterinary Epidemiology, Biofolia, Frederiksberg, p. 133-151.OIE, 2003. Fitness for Purpose criterion. Resolution No. XXIX of the International Committee of the WorldOrganisation for Animal Health. OIE, Paris, Frankrig.