FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 222: Aftale om Vækstplan for Fødevarer

Aftale om Vækstplan for FødevarerRegeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti,Liberal Alliance og Konservative er med denne aftale enige om at gennemføre en rækkekonkrete initiativer for at sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samtstyrke landbrugets og fødevaresektorens konkurrenceevne.Det globale marked for fødevarer og fødevareteknologi er i hastig vækst. Udviklingendrives af en voksende befolkning og velstandsstigninger på globalt plan, særligt i de nyevækstøkonomier. Der er derfor et stigende behov for en øget og mangfoldigfødevareproduktion.Dansk landbrug og fødevareerhverv har en lang tradition for en effektiv produktion samtafsætning på de internationale markeder, der værdsætter den høje danskefødevaresikkerhed.Vækstteamet for fødevarer har i sine anbefalinger vurderet, at fødevareerhvervet har etstort potentiale for at få del i den fremtidige globale vækst, og derigennem skabe flerearbejdspladser og øget eksport.For at indfri potentialet er der brug for en offensiv indsats. Danske fødevarevirksomhederskal kunne udvikle nye forretningsmodeller og finde veje til at øge værdiskabelsen iproduktionen, ligesom en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag er afgørendefor vækst og beskæftigelse i hele fødevareerhvervet.Vanskeligheder med at låne til investeringer og lav egenkapital i landbruget har skabt enfastlåst situation, som hæmmer udviklingen i fødevareerhvervet. For at realiserefødevareerhvervets potentiale er det derfor væsentligt, at der tilvejebringes den nødvendigekapital til at finansiere nye investeringer i vækst og udvikling i landbruget ogfødevarevirksomhederne.Ved at skabe rammer for nye investeringer i landbruget, herunder i store moderneproduktionsanlæg, kan fødevareproduktionen øges uden at gøre skade på miljøet. Nyemoderne staldanlæg kan samtidig give bedre vilkår for dyrene, end vi kender i dag.Aftalen følger op på anbefalingerne fra Vækstteam for Fødevarer og understøtter samtidigen række af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om vækst og udvikling ilandbruget.Med denne aftale styrkes danske fødevarevirksomheders internationale konkurrencekraft,så den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer kan føre til vækst og arbejdspladser iDanmark.Aftaleparterne er på den baggrund enige om at igangsætte en række initiativer på følgendeområder:1) Styrket råvaregrundlag2) Bedre adgang til finansiering og kapital

3) Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret regulering4) International markedsføring og uddannelseAftaleparterne er enige om at stemme for den nødvendige lovgivning, der skalimplementere aftalen.Initiativerne finansieres inden for eksisterende rammer, herunder søgt finansieret ved trækpå vækstpuljen til opfølgning på arbejdet i vækstteams som blev afsat med Aftaler omVækstplan DK.Endelig er parterne enige om at gøre status over gennemførslen af aftalen inden udgangenaf 2014.1. Styrket råvaregrundlagEn væsentlig forudsætning for at realisere fødevareerhvervets vækstpotentiale er enbæredygtig udvikling af råvaregrundlaget fra plante- og husdyrproduktionen. Der tagesderfor en række initiativer, der skal styrke det danske råvaregrundlag.1.1 Fremtidig målrettet og differentieret miljøregulering af landbrugetNatur- og Landbrugskommissionen har anbefalet en ny og målrettet og differentieretmiljøregulering baseret på principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelseaf miljø- og naturmål frem for generelle restriktioner og regulering pålandbrugsproduktionens størrelse. Samtidig skal en ny regulering skabe meregennemskuelighed og fleksibilitet for den enkelte landmand, så bedrifternes tilladteanvendelse af kvælstof bl.a. vil være bestemt af, hvilke dokumenterede virkemidler deranvendes, forskellige arealers evne til at tilbageholde kvælstof og sårbarheden for detenkelte vandområde.Aftaleparterne er enige om at sigte efter at omlægge den danske regulering baseret på disseprincipper, herunder en adskillelse af reguleringen af staldanlæg og markareal, en målrettetog sårbarhedsdifferentieret arealregulering og en emissionsbaseret regulering afhusdyrproduktionen.En målrettet og sårbarhedsdifferentieret arealregulering skal tage udgangspunkt i en fagligtvelfunderet vurdering af miljøtilstanden i det marine vandmiljø herunder af alle deforskellige dokumenterede påvirkninger, som de enkelte vandområder er udsat for.I forbindelse med finanslovsaftalen for 2014 er det allerede aftalt, at der vil blivegennemført et arbejde, med henblik på en mere målrettet miljøregulering af landbruget,således at indsatsen sker der, hvor virkningen og omkostningseffektiviteten er størst. En nyregulering vil samlet skulle give erhvervsøkonomiske gevinster, være baseret på et solidtfagligt grundlag og fastholde et højt niveau for miljøbeskyttelse.For at tilvejebringe det faglige grundlag for en sådan fremtidig målrettet miljøreguleringarbejdes der bl.a. på at etablere et partnerskab med erhvervet, videninstitutioner, grønneorganisationer mv. om videnopbygning om virkemidler og arealregulering, der skal arbejdemed målinger og målemetoder, kortgrundlag, teknologi, nye virkemidler mv., ligesom derarbejdes på at afprøve forskellige arealreguleringsmekanismer i et pilotprojekt.

En mere målrettet arealregulering, der bl.a. tager højde for håndtering af husdyrgødning,herunder ift. fosfor, kan muliggøre omlægning af harmonireglerne og indførelse af en nyemissionsbaseret husdyrregulering.Målet er at den nye målrettede husdyr- og arealregulering træder i kraft så hurtigt sommuligt. De første elementer indfases fra 2016 og udbygges i takt med, at der tilvejebringesdet nødvendige videngrundlag.1.2 Opdatering af omregningsfaktor for dyreenheder i husdyrholdDansk landbrug har gennem de seneste år forbedret foderoptaget i husdyrproduktionen.Det gælder særligt producenterne af slagtesvin. Dette medfører, at der udskilles mindrekvælstof til miljøet pr. produceret slagtesvin.På den baggrund gennemføres en opdatering af omregningsfaktoren for dyreenheder eftergældende praksis. Opdateringen giver samlet set et potentiale for produktion af op til 1,5mio. flere slagtesvin årligt med de nuværende udbringningsarealer på bedrifter medslagtesvin.De opdaterede omregningsfaktorer for dyreenheder vil træde i kraft pr. 1. august 2014.1.3 Omkostningseffektiv vandløbsindsatsVandløbsindsatsen i vandplanerne skal medvirke til at sikre rene og sunde vandløb iDanmark. I de kommende vandområdeplaner skal kommunerne og vandrådene i løbet af2014 foreslå lokale indsatser, der bidrager til at opfylde direktivfastsatte målsætninger iperioden 2016-2021. Kommuner og vandråd får til brug for deres arbejde med forslag tilvandløbsindsatser et katalog af virkemidler at vælge imellem.Aftaleparterne er enige om, at ændret vandløbsvedligeholdelse i form af reduceretgrødeskæring ikke indgår i kataloget, da det er meget vanskeligt at afgrænse deerhvervsøkonomiske konsekvenser, og det derfor heller ikke har været muligt at fastlæggeen kompensationsmodel for lodsejerne. Derudover skal det tilstræbes, atvandløbsrestaureringer gennemføres omkostningseffektivt, herunder at undgå utilsigtedeoversvømmelser og forsumpning af større landbrugsarealer.1.4 Forenkling af randzoner og efterafgrøderRandzoneloven der blev indført i 2010 indebærer et krav om en ti meter bred zone omkringsøer og åbne vandløb, hvor landmænd ikke må sprøjte, gødske eller dyrke jorden. Det hardog vist sig meget vanskeligt for både landmænd og myndigheder at administrererandzoneloven i praksis, idet der har vist sig problemer knyttet til afgrænsningen af hvilkevandløb, der efter loven skal pålægges randzoner, og dermed også hvilke randzoner, derudløser kompensation.Aftaleparterne er derfor enige om en forenkling af randzoneloven. Loven ændres, såafgrænsningen af randzonebærende vandløb og søer baseres på entydige kriterier i form afvandløb og søer, der allerede er udpeget eller beskyttet i henhold til anden lovgivning pågrund af deres natur- og miljømæssige værdi. Det drejer sig om vandløb og søer med kravom 2 meter bræmmer, vandløb og søer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, vandløb

med miljømål og offentlige vandløb og søer. Kravet om randzoner fastholdes altså, men påfærre arealer end i dag. Det forventes at medføre randzoner på ca. 25.000 ha.Disse ændringer gennemføres fra 1. august 2014 med virkning i år.Kompensationsordningen fortsætter efter gældende regler og i overensstemmelse med dennye EU-landbrugsreform, som træder i kraft den 1. januar 2015.I forbindelse med aftale om Landdistriktsprogrammet 2014-2015 er der afsat 76,5 mio. kr.i 2015 til randzonekompensation inden for rammerne af EU’s landdistriktsprogram.Såfremt der viser sig at være et mindreforbrug på kontoen på grund af ændredeforudsætninger, vil parterne aftale den nærmere anvendelse af midlerne til andre formål,herunder eventuel anvendelse af nationale midler til en de minimis-ordning.Der foretages en forenkling af udlæg af efterafgrøder. De målrettede efterafgrøder på140.000 ha fra 2015 bortfalder. Samtidig er aftaleparterne enige om at forhøje det generelleefterafgrødekrav med 60.000 hektar fra 2015.Som led i ændringen af randzoneloven sker der også en ændring af miljømålsloven for atundgå, at den ændrede lovgivning vedr. randzoner og efterafgrøder medfører en fornyet 6måneders høring af udkast til 1. generation vandplaner. Høringen kan dermed afgrænses tilotte uger.Regeringen vil i efteråret 2014 fremlægge forslag til den fremtidige natur- og vandindsatsefter 2015 med et fortsat højt ambitionsniveau.1.5 Kvælstofindsats i vandplanerneDe nyeste tal fra Aarhus Universitet (DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi) viser, atder er sket et fald i tilførslen af kvælstof til kystvandene. Miljøministeriet ogFødevareministeriet ser i øjeblikket nærmere på disse data, og i den forbindelse også påVidencentret for Landbrugs beregninger af kvælstoftilførslen til vandmiljøet.Disse tal samt effekten af hidtil iværksatte initiativer indgår i fastlæggelsen af indsatsen tilreduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet i anden vandplansplanperiode fra 2016-2021, herunder hvorvidt den udestående reduktion efter første vandplanplanperiode 2010-2015 stadig er 10.000 tons.I forbindelse med udsendelsen af vandplaner for anden planperiode og tilhørendebekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer i høring vil partierne blive inddraget idrøftelser vedrørende den fremtidige indsats.1.6 Mere effektiv sagsbehandling af husdyrgodkendelserKorte sagsbehandlingstider for miljøgodkendelse af nye eller udbyggede husdyrbrug kanstyrke konkurrenceevnen, vækst og beskæftigelse samt skabe fornyede investeringer imiljøeffektive teknologier. Kommunerne overtog i 2007 opgaven med miljøgodkendelsertil husdyrbrug. Sagsbehandlingstiderne var i de første år lange, i 2011 overholdt devejledende retningslinjer på ni måneder, i 2012 var de på ti måneder, men alt tyder på, atde fra 2013 er væsentligt forbedrede.

Flere kommuner, herunder Herning, har gode erfaringer med et tæt samarbejde mellemkommune, ansøger og dennes konsulent, som via bl.a. opstarts- og opfølgningsmøder omsagen mellem de tre parter understøtter, at sagen oplyses korrekt fra starten, og derbidrages til fremdrift i sagen. Hermed undgås unødvendig liggetid hos både konsulent ogkommune. Aftaleparterne er enige om, at der bør ske en fortsat fokuseret indsats for atunderstøtte en hurtig og effektiv afvikling af sager for husdyrgodkendelser.Som led heri afsættes 1,5 mio. kr. i 2014 til bedre kortmateriale i husdyrgodkendelse.dk forat understøtte en bedre forberedelse og behandling af ansøgninger med mindre risiko forfejl.Aftaleparterne er desuden enige om at have som mål at indføre maksimalesagsbehandlingstider for husdyrgodkendelser på seks måneder fra sagen er fuldt oplyst,parallelt med hvad der gælder i Tyskland. De konkrete muligheder skal udredes og drøftesmed KL og forudsætter højere brugerbetaling. Brugerbetalingen ved behandlingen af denenkelte godkendelsessag kan ikke overstige de faktiske omkostninger.1.7 Forenkling af krydsoverensstemmelseskontrollenKrydsoverensstemmelse betyder, at landbrugere med landbrugsstøttekroner fra EU skaloverholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand forat få udbetalt støtten uden nedsættelse. Kontrollen med kravene er i Danmark organiseretdecentralt på både statslige og kommunale myndigheder, hvilket kan giveuhensigtsmæssigheder i kontrolpraksis.Der gennemføres en centralisering af krydsoverensstemmelseskontrollen, således atNaturErhvervstyrelsen fremover alene vil stå for krydsoverensstemmelseskontrollen pådyrevelfærds- og miljøområdet og dermed bliver den kontrollerende myndighed for allekrydsoverensstemmelseskrav.Denne ændring vil skabe klare rammer for overholdelse af EU-reglerne, således atomfanget af kontrollen og dermed sanktionerne afspejler EU-reglerne forkrydsoverensstemmelse.Det nye krydsoverensstemmelsessystem vil være adskilt fra de nationale kontroller af dedanske regler. Det samme antal kontroller gennemføres, men det vil give færrekrydsoverensstemmelsessanktioner. Ændringerne vil træde i kraft i 2015.2. Bedre adgang til finansiering og kapitalManglende investeringer i landbruget forringer produktionsapparatet og indebærer, at derikke er tilstrækkeligt råvaregrundlag til, at eksportpotentialet i den stigende efterspørgselkan udnyttes bedst muligt. Der er derfor behov for initiativer, som kan løse op forfinansieringssituationen, og skaffe kapital til at få sat gang i de nødvendigerestruktureringer, ejerskifter og investeringer.2.1 Modernisering af landbrugslovenDer er behov for at modernisere landbrugsloven, så investeringer i landbrug kan bygge påen bredere vifte af finansieringskilder, fx fra pensionsinstitutter. Det skal ses i lyset af, at

en gennemsnitlig heltidsbedrift i dag har jordbrugsaktiver (jord, bygninger, m.m.) for ca.40 mio. kr., hvilket er mere end ti gange så meget som i 1990.Der gennemføres en modernisering af landbrugsloven, så barriererne for at tiltrække nykapital til erhvervet afskaffes. Det betyder, at reglerne i landbrugslovens § 20 ændres, såder ikke stilles krav om, at én bestemt person skal have bestemmende indflydelse iselskabet. Samtidig udvides kredsen af godkendte selskabsformer, der kan erhvervelandbrugsejendomme uden tilladelse.Bopælspligt ved selskabers erhvervelse opretholdes. Reglerne om fortrinsstilling ilandbrugslovens §§ 31-33 ophæves. I forpagtningsreglerne i § 28 tilføjes en administrativforenkling, så der uden tilladelse kan lejes mindre arealer under 1000 m2til haveformål.2.2 Nye finansieringsløsninger i Landbrugets FinansieringsBankEn afvikling af landbrugslovens ejerskabsbarrierer vil medvirke til at tiltrække nyeinvestorer. Der er dog også behov for her og nu at styrke landbrugets adgang til kapital ogdermed sætte skub i ejerskifter og rekonstruktioner.Landbrugets FinansieringsBank (LFB) tager en række initiativer, der styrker landbrugetsfinansieringsmuligheder. Det skal være med til at sætte skub i udviklingen i landbruget, sånødvendige ejerskifter og rekonstruktioner kan gennemføres, og dygtige landmænd kanforetage investeringer i udviklingen af deres bedrifter.LFB vil i tæt samarbejde med Vækstfonden bidrage til, at der kan etableres mererisikofyldte finansieringsløsninger, hvor LFB tager den yderste risiko på en særlig pulje låntil landbruget. Der vil allerede fra 1. juni 2014 kunne tilbydes yderligtstående lån tilejerskifter og rekonstruktioner i landbruget. Det vil bl.a. kunne gå til yngre jordbrugere.LFB åbner op for at stille garanti på op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til investeringereller ejerskifter i et landbrug. Det begrænser pengeinstitutternes risiko ved at finansiereejerskifter og investeringer. Samtidig åbner LFB for at yde lån med en mere attraktivafdragsprofil til investeringer og ejerskifter.2.3 Treårig forsøgsordning med Medarbejderinvesteringsselskaber (M/S)Aftaleparterne er enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning medmedarbejderinvesteringsselskaber (M/S), hvorigennem medarbejdere kan investerelønmidler i vækst og arbejdspladser.Medarbejderinvesteringer kan give et vigtigt bidrag til at løse landbrugetsfinansieringsproblemer, der har forårsaget et investeringsefterslæb. Ordningen skal ses isammenhæng med afskaffelsen af ejerskabsrestriktionerne i landbruget, som vil åbne opfor nye ejerformer.Der skal søges om tilladelse til at oprette et M/S i Erhvervsstyrelsen, som fører tilsyn med,at selskaberne lever op til godkendelseskravene, herunder at medarbejdernes interessersikres med en kompetent ledelse:Alle medarbejdere skal bidrage med en del af deres løn og opnå ejerskab.

Investeringen skal have en løbetid på minimum tre år.Det skal være muligt at få midlerne udbetalt efter en årrække, dog således atudbetalingerne afspejler resultatet af investeringerne.Midlerne skal investeres i (eller ydes som lån til) virksomheden, leverandører, aftagere,eller i andre tiltag af betydning for vækst og arbejdspladser.I forbindelse med oprettelsen af M/S’et skal der fastlægges vedtægter, der sikrer envaretagelse af medarbejderinvestorernes interesser.Skatteforholdene udfærdiges på en måde, som muliggør indskud af bruttolønmidler:Der betales ikke indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, ved indskud aflønmidler i selskabet. Derimod beskattes alle udbetalinger som personlig indkomst.Det løbende investeringsafkast beskattes i medarbejderinvesteringsselskabet medselskabsskattesatsen og efter de regler, der gælder for aktieselskaber.Indskud kan udgøre op til 5-10 pct. af lønindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag, ogmaksimalt 25.000-35.000 kr. årligt for den enkelte medarbejder.Forsøgsordningen vil kræve ændringer i selskabslovgivningen og skattelovgivningen. Enrække forhold skal afklares nærmere i det lovforberedende arbejde, således at det sikres, atordningen anvendes efter hensigten.2.4 Finansieringsmuligheder for fiskerietDer er siden krisens start sket en udvikling, hvor sikkerhedsstillelse er blevet vigtigere iforhold til at opnå finansiering. Det opleves som en vanskelig omstilling for en rækkeerhverv, herunder fiskerierhvervet.Erhvervs- og Vækstministeriet vil derfor igangsætte et analysearbejde, der skal afdækkefinansieringssituationen for fiskerierhvervet.Aftaleparterne er enige om, at fiskeriet skal have mulighed for at anvende Vækstfondensprodukter i videst muligt omfang3. Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret reguleringEn ansvarlig og løsningsorienteret miljø- og fødevareregulering er afgørende forfødevareerhvervets produktionsbetingelser og eksport. Omvendt kan uhensigtsmæssigregulering og kontrol være hæmmende for udviklingen i fødevareerhvervet.Der iværksættes derfor initiativer, som sikrer en mere effektiv regulering, og giver bedremuligheder for vækst og arbejdspladser i fødevareerhvervet uden at gå på kompromis meddet høje danske niveau for miljøbeskyttelse og fødevaresikkerhed.3.1 Enklere og hurtigere miljøgodkendelser for fødevare- og andreindustrivirksomhederDet skal være lettere for virksomheder at udbygge og omstille produktionen. Det vil øgeproduktiviteten og bl.a. medføre, at nye miljøvenlige og ressourceeffektive teknologier ogprocesser hurtigere kan indføres.

Reducering af antallet af godkendelsespligtige virksomheder.Aftaleparterne ønsker enomfattende forenkling af miljøgodkendelsesprocessen for fødevare- og andreindustrivirksomheder, hvorved fire ud af fem godkendelser vil kunne undværes.Hensigten er at forenkle miljøreglerne og udvikle et system, der giver virksomhedernemere fleksibilitet, kortere sagsbehandlingstid og dermed mulighed for hurtigereomstilling af produktionen under forudsætning af, at aktiviteterne ikke har væsentlignegativ virkning på miljøet. Med henblik herpå iværksættes en forundersøgelse medsigte på at skabe en enklere og hurtigere miljøgodkendelsesproces gennemsamtænkning af VVM og miljøgodkendelser, så en lang række virksomhederfremadrettet alene vil få én integreret tilladelse.Ligeledes iværksættes en forundersøgelse af, hvilke digitale værktøjer der bedstunderstøtter konkrete ændringer til effektivisering af miljøgodkendelsessystemet.Aftaleparterne vil senest, når forundersøgelserne foreligger, drøfte, hvordan en mereenkel miljøgodkendelsesproces for virksomhederne kan gennemføres.Rummelige miljøgodkendelser reguleret på emissionsgrænser for fødevare- og andreindustrivirksomheder.Der gennemføres en indsats for at fremme anvendelsen afrummelige og fremtidssikrede miljøgodkendelser reguleret på emissionsgrænser, så degodkendelsespligtige virksomheder fremover får reduceret antallet afmiljøgodkendelser, ligesom det giver virksomhederne mulighed for hurtigere atomstille sig til ændringer i markedet.Fremme anvendelsen af generelle standarder frem for individuelle miljøkrav forfødevareindustrien og andre brancher.Opnåelsen af miljøgodkendelser gøres enklereog hurtigere ved anvendelse af generelle standarder frem for individuelle krav, ved atder udarbejdes standardiserede miljøkrav for specifikke brancher. Det kan medvirke tilat sænke sagsbehandlingstiderne betragteligt. I første omgang udarbejdes enbranchebekendtgørelse til korn- og foderstofvirksomheder og enbranchebekendtgørelse til biogasanlæg.Der afsættes 3 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015 til de nødvendige forundersøgelser,vejledning mv.3.2 Vækst- og nabotjekDansk landbrug og fødevareerhverv er af stor betydning for dansk økonomi. Erhvervet ereksportorienteret og i global konkurrence. Konkurrencen om afsætning af fødevarer er bl.a.betinget af rammevilkårene i Danmark og i de konkurrerende lande. Rammevilkåreneændres jævnligt med betydning for det indbyrdes konkurrenceforhold. Det skal derforsikres, at reguleringen giver de bedste bæredygtige udviklingsmuligheder for det danskefødevareerhverv.

fødevareregulering og kontrol vil parterne søge at fjerne regler og administration, derunødigt hæmmer vækst i fødevareerhvervet. Vækst- og nabotjekket skal også afsøgenye modeller for fødevarekontrol, så kontrolindsatsen i højere grad baseres på enrisikovurdering frem for tilfældig udvælgelse.Nabotjek af regulering vedr. primærjordbruget.Aftaleparterne er enige om, at der ogsåiværksættes et nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget efter ”følg-eller-forklar” princippet. Nabotjekket skal supplere det videngrundlag, der i forvejentilvejebringes som led i arbejdet med ny målrettet miljøregulering af landbruget, ogtage udgangspunkt i sammenlignelige nabolande (fx Slesvig-Holsten, Niedersachsen,Nederlandene, Frankrig og Polen). Der afsættes 2 mio. kr. i 2014. Aftaleparterne vilsenere vende tilbage til den nærmere afgrænsning og fokusering af dette nabotjek.Resultatet af nabotjekket vil blive forelagt Virksomhedsforum for enklere regler, sompå baggrund heraf inviteres til at komme med forenklingsforslag til regeringen.Der udarbejdes endvidere et landbrugsbarometer, der beskriver og sammenlignerlandbrugets konkurrenceevne. Landbrugsbarometret offentliggøres årligt første gang iførste halvår 2014.3.3 Styrket vejledning af nye virksomheder om fødevarereguleringen - StartpakkeDen komplekse EU-lovgivning på fødevareområdet kan udgøre en barriere foriværksættere, der gerne vil etablere nye fødevarevarevirksomheder.Derfor iværksættes en startpakke med bl.a. udvidet førstegangskontrol og styrketvejledning, som skal gøre det lettere at opstarte ny fødevarevirksomhed. Der afsættes 3mio. kr. årligt i 2014 og 2015.4. International markedsføring og uddannelseDet er vigtigt, at fødevareerhvervet har en klar profil på de internationale markeder, hvilketogså afhænger af uddannelse af kompetente medarbejdere til fødevareerhvervet.4.1 En fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighedEn fælles fødevarefortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed vil kunne styrkeden internationale markedsføring af dansk fødevareerhverv. Fortællingen vil således kunnestyrke fødevareeksporten og skabe større fokus på det danske fødevareerhverv som etattraktivt erhverv for bl.a. at kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft med de rettekompetencer.Derfor iværksættes et arbejde med at skabe en fælles fortælling for fødevareerhvervet. Derafsættes 2 mio. kr. årligt i 2014 og 2015.4.2 Attraktive fødevareuddannelser – PartnerskabFor at sikre sammenhæng mellem de fødevarerelaterede uddannelser ogfødevareerhvervets kompetencebehov er det afgørende, at der skabes en styrket dialog ogsamarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervet på fødevareområdet.