FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 219: Eftersendelse af høringssvar fra § 5-udvalget om de minimis-støttet i fiskerisektoren

EFTERSENDELSE AF HØRINGSSVAR FRA§5-UDVALGET(FISKERI)om forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i trakta-ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påde minimis-støttei fiskeri- og akva-kultursektoren (komitésag)Efter skriftlig høring i §5-udvalget (fiskeri) er der kommet følgende bemærkninger om Kommissi-onens forslag om forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påde minimis-støttei fiskeri- og akvakul-tursektoren. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2014.Danmarks Fiskeriforening har 3 forslag til ændringer af Kommissionens forslag om deminimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren:1. Ændring af virksomhedsdefinition for fiskerierhvervet således, atminimis-støtteloftet gælder pr.fartøjer i stedet for pr. virksomhed (eventuelt med en begrænsning på antal fartøjer i forhold tilberegning af støtteloft.)2. Anbefaling af forhøjelse af støtteloftet for fiskerierhverv fra 30.000 € over 3 år til100.000 €over 3 år. Der anbefales en tilsvarende justering afnævnte beløbsgrænser for støtte i form af låneller støtte til lån3. Forslag om at fjerne betingelsen om at statsstøtte ikke må resultere i udvidelse af et fartøjsfangstkapacitetDanmarks Fiskeriforening anbefaler og håber, at de danske myndigheder vil gå videremed disseforslag således, at mulighederne for at styrke konkurrencevilkår og rammevilkår i fiskerierhvervetstyrkes.Danmarks Fiskeriforening tagergenerelt kraftigt afstand fra den præmis somlægges til grund forKommissionens forslag og som også er nævnt i Fødevareministerietsgrundnotat til Folketin-get:”…at fiskeri- og landbrugssektoren i forvejen er kraftigt subsidieret, og at derderfor er behovfor separate de minimis-regler på disse områder”.Danmarks Fiskeriforening kan ikke acceptere den udlægning, at fiskerierhvervets skullevære kraf-tigt subsidieret. Fiskerierhvervet modtager ifølge Danmarks Fiskeriforening ikke generelle subsi-

dier. Der findesingen hektarstøttelignende støtteordninger – det vil ifølge Danmarks fiskerifor-ening sige at den danske fiskerisektor i modsætning til sine konkurrenter ikke har generelle sub-sidieringsordninger. De seneste år har det været muligt forenkeltfartøjer i henhold til EU’s fiskeri-fond at søge midler til konkrete moderniseringstiltag– eksempelvis forbedret arbejdsmiljø, selek-tive redskaber mv. Tilsvarende har det været muligt atsøge en EU støtteordning til yngre fiskere,men der findes ifølge Danmarks Fiskeriforening ikke generelle støtteordningerfor fiskerierhver-vet.Ifølge Danmarks Fiskeriforening burde støttelofterne derfor grundlæggendefølge støtteloftetpå 200.000 € somgælder forarbejdningsvirksomheder udenfor fiskeriet, men Danmarks Fiskerifo-reningfinder, at et løft til 100.000 € vil være passende. Eventuelt således, at for virksomhedenkan grænsen akkumuleres efter antallet af fartøjer ogmed et absolut maksimum på 500.000 €uanset antallet af fartøjer (Jf. forslag omstøttesats på 100.000 €).Det skal også nævnes, at man-ge virksomheder inden for fiskerierhvervet ejer flere fartøjer. Det er derfor ifølge Danmarks fiske-riforening urimeligt, at begrænsningen på de 30.000 € over 3 år gælder pr. virksomheder og ikkepr fartøj.Det er Danmarks Fiskeriforening opfattelse, at den hidtidige grænse harværet unødigt lav. Derhar været situationer, hvor det lave niveau har betydet og kanbetyde en hindring for at gennem-føre de rigtige og nødvendige løsninger, og derforforeslås, at grænsen forhøjes til et støtteloft på100.000 € over en treårig periode. Derved opnås sikring mod unødig forstyrrelse af markedetsamtidig med, at der blivermulighed for at gennemføre fornuftige nationale ordninger. Det erDanmarksFiskeriforenings opfattelse, at nationale ordninger vil skabe sikkerhed for, at detalenegennemføres nødvendige og effektive ordninger, som løser konkrete problemer.Det primære fiskeri er presset fra mange sider – hård konkurrence fra tredjelande betyder hårdtpres på fiskepriserne. Endviderehar brændstofprisen har været stigende de seneste år.Desudener det primære fiskeri presset på fødevaremarkedet af andre fødevareerhverv,hvor der eksisterermere lukrative støtteordninger end i fiskerierhvervet. Dette er til fordel for fiskerierhvervet, ogdet anfægter ifølge Danmarks Fiskeriforening i øvrigt ikke konkurrenceforholdene på EU’s indremarkedDanmarks Fiskeriforening har i forskellige sammenhænge oplevet, at EU-regler omstatsstøtteresulterer i nogle lidt mærkelige uligheder med hensyn til støtteordninger tilde forskellige er-hverv. For eksempel måtte Danmarks Fiskeriforening opleve, at den tidligere vækstkautionsord-ningfor fiskeri kunne kautionere for op til 75 % af lån op til 2,2 millioner kr., mens landbrug og-gartnerier kunne få kaution for op til 75 % af lån op til 10 millioner kr. Den situation vil DanmarksFiskeriforening nødigt ståi igen.Det er også Danmarks Fiskeriforenings opfattelse, at de hidtidige de minimis-reglerikke har påvir-ket konkurrencevilkårene på det indre markedet negativt.Tværtimod har der været situationer,hvor de minimis-reglerne har medvirket positivt til at løsekonkrete problemer i fiskerisektoren.For Danmark kan henvises til 2007, hvor rådgivning for tobis togfejl, og de berørte fartøjerefter-følgende kunne kompenseres via de minimis-regler. Andre steder i EU har de minimis-bestemmelserne været anvendt til at kompensere forvoldsomme stigninger i brændstofpriserne.Derudover undrer Danmarks Fiskeriforening sig over, at Kommissionen har valgt at regulereaquakultur- og fiskerierhvervene sammen. De to erhverv har ifølge Danmarks Fiskeriforening det

til fælles, at man leverer sunde fødevarer. Danmarks Fiskeriforening påpeger imidlertid, at det ernødvendigt at huske,at de på en lang række områder er forskellige. Det gælderblandt andetstruktur, hvor fiskerivirksomheder kan have flere fartøjer. Det gælderogså omkostninger, miljø-regler og meget mere. Der er såledesikke nødvendigvis nogen særlig grund til at have ens deminimis-regler for de to områder.Danmarks Fiskeriforening foreslår, at der anlægges en ny synsvinkel på de minimis-reglerneforfiskeri. Det samme gør i øvrigt EU’s Sociale Dialogudvalg for Fiskeri,som har stillet de sammeforslag, som Danmarks Fiskeriforenings to første anbefalinger.Afslutningsvis skal Danmarks Fiskeriforening anbefale, at undtagelsen i artikel 1. f (om at støtteikke må resulterer i forøgelse af kapaciteten) fjernes.Efter Danmarks Fiskeriforenings opfattelseer artiklen primært af deklaratorisk karakter. Den kan (og er) blevet fortolket meget begrænsen-de i forhold til at yde støtte til at modernisere og/ellerforny fiskefartøjer. Der er mange situatio-ner hvor fornyelse, modernisering eller andreformer for effektivisering af det enkelte fartøj vilvære nødvendig, hvis en samlet reduktion ifangstkapacitet skal gennemføres økonomisk rationelt.Den nævnte artikel betyderprimært, at myndighederne skal vurdere forhold, der ikke lader sigvurdere(Eksempler: Hvis et fartøj anvender mere selektive redskaberforøges så fartøjets evne tilaf fange fisk? Eller hvis et fartøj foretager en udvidelse aflastrummet for at kunne ilandbringefangst, der ikke længere må smides ud og/eller for atmandskabet får bedre arbejdsmiljø – for-øger sådanne ændringer fartøjets evne til at fangefisk?). Der kan rejses mange af den typespørgsmål, men det ville være merehensigtsmæssigt at fjerne blikket fra det enkelte fartøj og istedet rette blikket mod deenkelte medlemsstaters forvaltning af fiskerirettigheder samt forvalt-ning af fiskeflåder.