FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af drægtige søer og gylte (løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen).

Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte(Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen)§1I lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013,foretages følgende ændringer:1.Lovenstitelaffattes således:”Lovom indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer”.2.Somfodnotetil lovens titel indsættes:”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2008/120/EF af 18.december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeretudgave), EU-tidende 2009, nr. L 47, side 5.”3.I §§ 1,3 og 4 ændres "drægtige søer og gylte" til: ”gylte, goldsøer og drægtige søer”.4.I§ 2indsættes somstk. 3 og 4:”Stk.3.Ved goldso forstås en so fra fravænning og indtil løbning.Stk. 4.Ved drægtig so forstås en so fra løbning og indtil faring.”5.I § 3ændres ”De Europæiske Fællesskabers” til: ”Den Europæiske Unions”.6.I§ 5indsættes som nytstk. 1:”Stk.1.Søer skal i perioden fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning samt gylte i perioden fraindsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning, væreløsgående i enten individuelle stier eller i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Hvisdyrene er opstaldet i grupper, kan enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svineller er syge eller skadede, dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier. Hvisgoldsøer er opstaldet i grupper kan goldsøer i højst tre dage i den egentlige brunstperiode opstaldes ienkeltdyrsboks, jf. § 7, såfremt det vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv ellerandre dyr.”§ 5, stk. 1 bliver herefter § 5, stk. 2.

7.I§ 6, stk. 1,indsættes efter ”Når søer holdes i løsdriftssystemer”: ", jf. § 5, stk. 1 og stk. 2”.8.I§ 6, stk. 2,indsættes efter ”Når gylte holdes i løsdriftssystemer”: ", jf. § 5, stk. 1 og stk. 2”.9.§ 6 stk. 3,ophæves og i stedet indsættes:”Stk.3.Når søer og gylte holdes i individuelle stier, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. skal kravene til stiareal i §7 a være opfyldt.Stk. 4.I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. Dog kangylte, der inden løbning holdes i grupper på færre end seks dyr, holdes i løsdriftssystemer med stier,der ikke på noget sted er smallere end 2,4 m.”10.I§ 7ændres ”Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efterløbning” til ”Hvor goldsøer holdes i enkeltdyrsbokse, jf. § 5, stk. 1, 3. pkt.,”.11.I§ 7 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres "drægtige søer og gylte" til: "gylte, goldsøer og drægtige søer" og”§ 5, 2. pkt.” ændres til ”§ 5, stk. 1, 2. pkt. og § 5, stk. 2, 2. pkt.”.12.I§ 8ændres "drægtige søer og gylte" til: "gylte, goldsøer og drægtige søer".13.I § 9 ændres "Drægtige søer og gylte" til: "Gylte, goldsøer og drægtige søer".14.I § 9a ændres "Drægtige søer og gylte" til: "Goldsøer, drægtige søer og drægtige gylte".§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2015.Stk. 2.§ 1, nr. 2 og 5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.Stk. 3.De krav, der følger af § 5, stk. 1 og § 8 i lov om hold af drægtige søer og gylte, som affattetved denne lovs § 1, nr. 6 og nr. 12, skal senest den 1. januar 2035 være opfyldt for:1) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer og drægtigesøer, medmindre bygningerne undergår en større ombygning, jf. dog nr. 2 og nr. 3,2) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer og drægtigesøer, og som undergår ændringer, herunder tilbygninger, der sker på baggrund af enten enmiljøgodkendelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller en miljøgodkendelse, der meddelesefter den 1. januar 2015 som følge af ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015,eller3) nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, der opføres påbaggrund af enten en miljøgodkendelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller enmiljøgodkendelse, der meddeles efter den 1. januar 2015 som følge af ansøgning indgivet tilkommunen inden den 1. januar 2015.

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at sikre en bedre velfærd for søer og gylte, der holdes indendørs tillandbrugsmæssigt formål. Lovforslaget omfatter søer i perioden fra fravænning og indtil fire ugerefter løbning og gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning ogindtil fire uger efter løbning.Det foreslås, at søer i perioden fra pattegrisenes fravænning og indtil 4 uger efter løbning og forgyltes vedkommende i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit og indtil fire uger efterløbning – alene må holdes i systemer hvor de er løsgående. De nævnte perioder svarer undersædvanlige driftsformer til den tid, hvor søer og gylte opholder sig i løbe- og kontrolafdelingen.Lovforslaget indebærer således et forbud mod fiksering af søer og gylte i løbe- ogkontrolafdelingen.Der er allerede lovkrav om, at søer og gylte skal være løsgående i løsdriftssystemer fra senest 4 ugerefter løbning indtil 7 dage før forventet faring (løsdrift i drægtighedsstalden). Dette krav gælder fra1. januar 2013 for alle bedrifter i Danmark. Det foreslåede krav om, at søer og gylte skal væreløsgående i løbe- og kontrolafdelingen vil medføre, at søer og gylte i Danmark kommer til at gå løsei en væsentlig større del af deres produktive liv. Uden krav om, at søer og gylte skal være løsgåendei løbe- og kontrolafdelingen er søer løsgående i drægtighedsstalden svarende til ca. 55 % af deresproduktive liv. Med kravet om, at søer og gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen,bliver de løsgående i ca. 80 % af tiden.Forslaget indebærer, at søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen enten kan være opstaldet iindividuelle stier eller i løsdrift i større eller mindre grupper. I den forbindelse foreslås det, atallerede gældende arealkrav til opstaldning i individuelle stier eller løsdriftssystemer fastholdes ogsåledes også skal gælde for søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen. Bestemmelsen om, at vedopstaldning i grupper kan enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller ersyge eller skadede, opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier, fastholdes også.Endvidere vil det være muligt ved opstaldning af goldsøer i grupper, at opstalde disse i enkeltboksei højst tre dage i den egentlige brunstperiode. Der foreslås endvidere visse mindre ændringer afloven som følge af, at loven med indførelse af krav om at søer og gylte skal være løsgående i løbe-og kontrolafdelingen også vil komme til at omfatte søer og gylte, som ikke er drægtige.Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar 2015 for nybyggeri, genopførte bygningerog større ombygninger og med en overgangsordning frem til 1. januar 2035 for eksisterendebyggeri.2. Baggrunden for lovforslagetLovforslaget fremsættes på baggrund af anbefaling fra Arbejdsgruppen om hold af svin iarbejdsgruppens rapport ”Arbejdsgrupperapport om hold af svin, december 2010”. I rapportenanbefaler arbejdsgruppen, at der indføres et forbud mod fiksering af søer og gylte i løbeafdelingen.Arbejdsgruppen blev første gang nedsat i 1998 og siden nedsat igen i 2003 og 2007.Arbejdsgruppens arbejde og anbefalinger har således også tidligere dannet grundlag for lovgivningom hold af svin, herunder lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte.

Ved nedsættelsen i januar 2007 omfattede arbejdsgruppens kommissorium blandt andet, jf.rapporten, at arbejdsgruppen skulle foretage en undersøgelse og en vurdering af forholdene for svini produktionen og komme med eventuelle forslag til ændringer af lovgivningen med henblik på atforbedre de dyrevelfærdsmæssige forhold for svin. Arbejdsgruppens undersøgelse og vurderingskulle tage udgangspunkt i den tilgængelige videnskabelige forskning på området, herunder deforskningsresultater, som måtte foreligge fra Aarhus Universitet, Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet (nu Institut for Husdyrvidenskab).Arbejdsgruppens arbejde skulle i første omgang blandt andet omfatte søers pladsbehov og brug affarebokse til farende og diegivende søer. Arbejdsgruppen undersøgte og vurderede derefter søerspladsbehov både i løbe- og kontrolafdelingen og i farestalden.Der var i arbejdsgruppen enighed om, at det på sigt bør være forbudt at fiksere søer og gylte, menarbejdsgruppen fandt ikke, at et sådant forbud skulle gennemføres i farestalden førend der forelåviden om, hvordan en økonomisk rentabel omlægning til løse søer i farestalden kunne gennemføresi praksis, ligesom arbejdsgruppen fandt, at der manglede viden om, hvordan et krav om løse søer ifarestalden nærmere burde udformes.Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund i sin ovennævnte rapport fra december 2010, at dergennemføres et forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen, dvs. at søer og gylte skal væreløsgående i løbe- og kontrolafdelingen, samt på længere sigt et forbud mod fiksering i farestalden.3. Lovforslagets indhold3.1. Gældende ret3.1.1. Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylteDen gældende lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8.marts 2013, bygger på anbefalinger fra arbejdsgruppen om hold af svin. Med loven er ogsåimplementeret Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekravmed hensyn til beskyttelse af svin (svinedirektivet), der med senere ændringer er konsolideret vedRådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008.Der er i loven alene krav om, at søer og gylte skal være løsgående i løsdriftssystemer i større ellermindre grupper fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring (krav om løsdrifti drægtighedsstalden). Dette følger af § 5 i loven.Det er således efter lovens regler tilladt at holde søer og gylte fikserede i enkeltdyrsbokse i periodenfra fravænning – for gyltes vedkommende fra indsættelse i stald eller staldafsnit – indtil 4 uger efterløbning.I lovens § 6 er der fastsat konkrete arealkrav, som gælder, når søer og gylte holdes iløsdriftssystemer. Loven indeholder krav til det frit tilgængelige stiareal i sådanne løsdriftssystemerafhængig af, hvor mange søer og gylte, der går sammen, ligesom der er krav til stidimensioner og tiludformning af gulve.Loven indeholder i § 8 krav om overbrusningsanlæg eller anden tilsvarende anordning iløsdriftssystemer, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres.

Loven indeholder i § 9 og § 9 a krav om, at drægtige søer og gylte skal have permanent adgang tilen tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov forbeskæftigelses- og rodemateriale samt adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder ellerfoder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.Det følger af § 7 i loven, at hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse i de første fire ugerefter løbning, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant, og at boksene skalvære indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.Kravet om løsdrift fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring indgik i denoprindelige affattelse af lov nr. 404 af 26. juni 1998 om hold af drægtige søer og gylte, der trådte ikraft den 1. januar 1999. For hold af drægtige søer og gylte i bygninger, der var taget i brug førlovens ikrafttræden, var der fastsat en 15-årig overgangsperiode, således at kravet først skulle væreopfyldt for alle bedrifter den 1. januar 2014.Ved lov nr. 295 af 30. april 2003 blev overgangsperioden imidlertid ændret, så kravet om løsdrift idrægtighedsstalden nu skal være opfyldt for alle bedrifter den 1. januar 2013. Ændringen skete påbaggrund af et EU-retligt krav om løsdrift i perioden fra 4 uger efter løbning til en uge før detforventede faretidspunkt gældende for alle bedrifter fra den 1. januar 2013.3.1.2. Bekendtgørelse om beskyttelse af svinBekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer) finderanvendelse på bedrifter med svin, der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning.Ved svin forstås i bekendtgørelsen et svin i enhver alder, uanset om det opdrættes til avl elleropfedning.Af § 6 i bekendtgørelsen følger, at opbinding af svin er forbudt.Efter bekendtgørelsens § 12 skal svinestalde være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samthvile og rejse sig uden besvær, og samtlige svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigtbehageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene atligge ned samtidig. Endvidere skal svin som udgangspunkt kunne se andre svin.Af § 10 fremgår, at hvis svin opstaldes flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindreslagsmål, der går ud over normal adfærd. Svin, der udviser vedvarende aggressivitet overfor andredyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand afflokken. Stien hvor dyret opstaldes skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvisdette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.Af § 11 fremgår det, at svin, som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldesmidlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.I bekendtgørelsens § 16 stilles der ydermere krav om, at gulvene hverken må være glatte ellerujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og at de skal være udformet, konstrueretog vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættesfor lidelse. Gulvene skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabiloverflade. Endelig skal udlagt strøelse være rent, tørt og uskadeligt for svinene.

Af § 20, stk. 2 i bekendtgørelsen fremgår, at for ikke-drægtige søer og gylte finder bestemmelserneom beskæftigelses- og rodemateriale i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte tilsvarendeanvendelse. § 20, stk. 2 henviser til bestemmelsen i § 9 i lov om indendørs hold af drægtige søer oggylte.Af § 21 i bekendtgørelsen fremgår, at efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgangtil en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan givemæthedsfølelse og opfylde soens behov for at tygge. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 9 a ilov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.Bekendtgørelsens kapitel 5 indeholder særlige bestemmelser vedrørende søer og gylte. Efter § 23 ibekendtgørelsen skal søer og gylte, der holdes i løsdriftssystemer, holdes i stabile grupper ellerflokke, der skal blandes mindst muligt.Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 29, at de krav til det frit tilgængelige stiareal, som følgeraf § 6, stk. 1 i lov om udendørs hold af drægtige søer og gylte, jf. ovenfor, også gælder for andresøer, der holdes i flok.3.2. Lovforslagets indhold3.2.1. Arbejdsgruppen om hold af svins overvejelser og anbefalingerArbejdsgruppen om hold af svin har i sin rapport fra december 2010, jf. ovenfor under punkt 2,anført, at fiksering af søer er forbundet med en rækkevelfærdsmæssige konsekvenser,som måantages at være nogenlunde de samme, uanset på hvilket tidspunkt i den produktionsmæssigecyklus søerne fikseres.Ved fiksering forstås den situation, hvor søerne er opstaldet i boks, som de ikke kan vende sig i.Søerne er derimod ikke fikseret i den forstand, at de ikke kan rejse eller lægge sig uden besvær ellerat de er bundet i boksene.Arbejdsgruppen har i sin rapport peget på forskningsresultater vedrørende fiksering af søer ifarestalden, som bl.a. viser, at fiksering har en direkte negativ effekt på søers mulighed for attermoregulere, hvortil kommer, at fikserede søer ofte støder på inventaret, når de rejser og læggersig, hvilket kan medføre hudskader. Fikseringen indebærer herudover bl.a. negativ påvirkning afsøers muskelstyrke, negativ sundhedsmæssig effekt på søers klove og ben, fortykning af huden,reduceret hjerte-kar-sundhed, reduceret knoglestyrke og generel forhøjet sygelighed. Endvidere hararbejdsgruppen henvist til, at forskning viser, at forekomsten af stress hos fikserede søer i form aføget hjertefrekvens og forhøjet koncentration af stresshormon er højere end hos løsgående søer.Arbejdsgruppen peger endvidere på, at søer i den såkaldte ”forbrunst”, som begynder 2-3 dage efterfravænning og efterfølges af den egentlige brunst, som varer 2 til 3 dage, er meget aktive, rastløseog motiverede for social kontakt sammenlignet med andre perioder af deres reproduktive liv.Gennem de 2-3 dage, som den egentlige brunst varer, brydes søernes døgnrytme endvidere afhyppige perioder på 1-1,5 timer, hvor søerne udfører stor socialaktivitet(i form af snusen,flankepuf, bestigning af andre søer og spontan indtagen af ståpositur foran orneboksen). Disseperioder efterfølges af korte hvileperioder af ca. samme varighed. Denne aktivitet er en del afsøernes naturlige brunstadfærd, og den er igangsat og reguleret af hormoner, der initierer ægløsning

og brunst. Fiksering af søer i brunstperioden hindrer, at den stærkt indre styrede motivation kankomme til udtryk, hvilket kan medføre stress og frustration.Arbejdsgruppen har desuden påpeget, at gruppeopstaldning (modsat fiksering i enkeltdyrsbokse) afsøer før brunsten, dvs. ved indsættelse i løbe- og kontrolafdeling, i praksis giver søerne bedremuligheder for at danne en rangorden med mindre voldsom aggression end for søer, som førstgruppeopstaldes i drægtighedsafdelingen. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra 1. januar2013 gælder et krav om løsdrift i drægtighedsstalden for alle bedrifter, jf. ovenfor under afsnit 3.1.1.Gruppeopstaldes søerne sammen før brunsten, kan dette desuden i sig selv medvirke til at dæmperangkampenes varighed og derved reducere forekomsten og graden af social stress, idet dehormonelle ændringer forbundet med brunst øger søernes motivation for tæt social kontakt ogderved dæmper den sociale aggression, som normalt ses nogle dage efter gruppering.Arbejdsgruppen har endelig henvist til, at der i dag foreligger god viden om egnede management-og opstaldningsforhold af søer holdt i grupper under brunst.For så vidt angår deøkonomiske konsekvenseraf at indføre krav om løsdrift i løbe- ogkontrolafdelingen samt i farestalden har Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet(nu Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet) udarbejdet en rapportmed økonomiske analyser, der har dannet grundlag for arbejdsgruppen om hold af svinsanbefalinger.Der er i økonomirapporten foretaget en beregning af de driftsøkonomiske konsekvenser påbedriftsniveau af produktionssystemer med løsdrift i henholdsvis løbe- og kontrolafdelingen ogfarestalden. På bedriftsniveau er beregningen foretaget ud fra en modelbedrift med ca. 1.000årssøer, svarende til ca. 1 promille af den samlede produktionskapacitet i Danmark. Endvidere erdisse beregninger på driftsniveau opregnet til sektorniveau.Beregningerne er fortaget ud fra en række forskellige scenarier for løsdriftssystemer i både løbe- ogkontrolafdelingen og farestalden og på baggrund af økonomiske nøgletal for branchen over enlængere årrække.Uanset hvilket scenarium der anvendes viser beregningerne, at der er betydelige meromkostningerforbundet med at udvide kravene til løsdrift i forhold til den nuværende situation, hvor der kun erkrav om løsdrift i drægtighedsstalden. Meromkostningerne ved at omlægge til løsdrift i løbe- ogkontrolafdelingen er dog betydeligt mindre end ved at indføre krav om løsdrift i farestalden.Meromkostningerne vedrører både bygningsinvesteringer som følge af øgede arealkrav, øgetarbejdstidsforbrug til management af løsdrift samt en række øvrige driftsomkostninger.På sektorniveau vil det, alt efter valg af model og overgangsbestemmelser, føre til et årligtgennemsnitligt tab for erhvervet på mellem 190 mio. kr. og 1.125 mio. kr. For konsekvenserne afden i lovforslaget foreslåede model for løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingenhenvises til afsnit 5 nedenfor vedrørende de administrative og økonomiske konsekvenser forerhvervslivet. Sektoranalysen viser at valget af overgangsperiode har stor betydning for størrelsenaf det tab sektoren kan imødese som følge af overgang til løsdrift i produktionssystemet.Beregningerne viser endvidere, at de økonomiske forskelle mellem de forskelligeproduktionssystemer ikke er større end de forskelle i økonomiske resultater, som man i praksis

finder mellem de bedste og de dårligste smågriseproducenter, hvilket skyldes forskelle i kvalitetenaf management. Et lovkrav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen kan derfor være med til at øgeforskellene mellem producenterne, hvilket kan forstærke strukturudviklingen i landbruget, herundernavnlig ved at smågriseproducenterne med de bedste resultater overtager produktionen fra dem, derhar dårligere resultater.Kravet om øget løsdrift i dansk svineproduktion vil medføre, at kravene til svineproduktion iDanmark vil overstige kravene i EU (svinedirektivet), hvor der fra 1. januar 2013 kun er krav omløsdrift fra senest 4 uger efter løbning indtil 7 dage før forventet faring (løsdrift i drægtigheds-stalden). På sektorniveau er det på denne baggrund vurderingen, at merinvesteringerne somudgangspunkt ikke vil føre til større indtjening i sektoren. Det skyldes bl.a., at dansksvineproduktion arbejder i et åbent marked, hvor størstedelen af produktionen eksporteres, ogchancen for at overvælte omkostningerne til forbedret dyrevelfærd på forbrugerne derfor er lille.På baggrund af arbejdsgruppens overvejelser har der været enighed i arbejdsgruppen om, at det børvære forbudt at fiksere søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen. Under henvisning til deanalyseresultater, som er fremkommet i den økonomiske rapport fra Fødevareøkonomisk Institutved Københavns Universitet (nu Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KøbenhavnsUniversitet), har arbejdsgruppen dog fundet, at et forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingenførst bør træde i kraft for nybyggeri om en årrække. I den forbindelse har arbejdsgruppen bemærket,at selv om man i Danmark har lang erfaring med løsgående søer i løbe- og kontrolafdelingen, vil det– navnlig af hensyn til de økonomiske konsekvenser af et forbud mod fiksering – værehensigtsmæssigt, hvis erhvervet indrømmes en frist, som kan sikre, at et forbud mod fiksering iløbe- og kontrolafdelingen vil kunne gennemføres på en så ansvarlig måde som muligt.Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at der i lovgivningen indføres et forbud mod fiksering i løbe-og kontrolafdelingen, som skal træde i kraft den 1. januar 2021 for nybyggeri og størreombygninger. For eksisterende byggeri har arbejdsgruppen anbefalet, at der fastsættes passendeovergangsordninger.Med hensyn til krav om løsdrift i farestalden har arbejdsgruppen ikke fundet, at der på nuværendetidspunkt bør indføres krav i lovgivningen om løsdrift i farestalde, idet der efter arbejdsgruppensopfattelse fortsat mangler viden om, hvordan en økonomisk rentabel omlægning til løsdrift kangennemføres i praksis. Arbejdsgruppen har af samme grund ikke fundet, at der på nuværendetidspunkt bør indføres krav om løsdrift i farestalden med en udskudt ikrafttræden.Sammenfattendehar arbejdsgruppen således anbefalet, at der indføres krav om at søer og gylte skalvære løsgående i løbe- og kontrolafdelingen, som skal træde i kraft i 2021 for nybyggeri og størreombygninger og med en passende overgangsordning for eksisterende byggeri, samt at der ikke pånuværende tidspunkt indføres krav om løsdrift i farestalden, men i stedet over en 10-årig periodegennemføres en frivillig overgang til løsdrift med henblik på, at der herefter kan indføres et lovkravherom.3.2.2. Løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingenMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er enig med arbejdsgruppen om hold af svin i, at derbør indføres et lovkrav om, at søer skal holdes løsgående i perioden fra fravænning og indtil 4 uger

efter løbning og tilsvarende for gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblikpå løbning og indtil 4 uger efter løbning (forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen).Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan i den forbindelse tilslutte sig de synspunkter omdyrevelfærdsmæssige problemer forbundetmed fiksering, som er fremført iarbejdsgrupperapporten. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er således enig medarbejdsgruppen i, at fiksering af søer og gylte indebærer væsentlige velfærdsproblemer, og det erderfor også ministeriets opfattelse, at det bør være målsætningen, at søer og gylte på sigt skal væreløsgående hele deres liv.Gennemførelse af en sådan målsætning vil være et ambitiøst skridt i retning af bedre dyrevelfærd ogvil dyrevelfærdsmæssigt placere Danmark i front blandt alle de større svineproducerende lande.Det vil dog samtidig medføre store omkostninger for erhvervet og indebære en omfattendeomlægning af den danske svineproduktion, hvis målsætningen skal gennemføres. Henset til dengenerelle økonomiske situation for dansk landbrug, og svinesektorens store betydning forbeskæftigelsen, bør krav om løsdrift derfor indføres under hensyntagen til, at erhvervet som helhedfortsat kan opretholde en økonomisk bæredygtig produktion. Derfor har Ministeren for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri vurderet, at der bør fastsættes en passende overgangsordning.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endvidere noteret sig, at danskesvineproducenter allerede har lang erfaring med svineproduktion med løsgående søer og gylte iløbe- og kontrolafdelingen, idet systemer med løsgående søer og gylte bl.a. har været anvendt i enårrække til produktion af de såkaldte UK-grise (Englandsgrise) med henblik på eksport til detbritiske marked. Som led i denne produktionsform opstaldes dyrene enten i individuelle stier eller iflok (grupper). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i den forbindelse noteret sig, atproduktion med løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen allerede udgør ca. 10 pct. afden danske svineproduktion.Endvidere har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri noteret sig, at det beregnendedriftstab for den gennemsnitlige producent ikke er større end forskellen mellem den fjerdedel afproducenterne med højest indtjening og den fjerdedel med lavest indtjening. Forbedret managementvil således kunne medvirke til at reducere indtjeningstabet.På den baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at der bør indføres kravom, at søer og gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen med mulighed for opstaldningi individuelle stier eller i større eller mindre grupper. Med mulighed for opstaldning i individuellestier vil svineproducenter, der allerede benytter denne produktionsform, herunder til produktion afUK-grise (Englandsgrise), kunne fortsætte produktionen i eksisterende løsdriftssystemer forudsat atkrav til areal og gulvudformning er opfyldt.3.2.3. Ikrafttrædelsestidspunkt og overgangsbestemmelserMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri noterer sig i lighed med arbejdsgruppen, at kravetom at søer og gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen ifølge de beregninger, somFødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (nu Institut for Fødevare- ogRessourceøkonomi, Københavns Universitet) har foretaget til brug for arbejdsgruppens rapport, vilmedføre store økonomiske omkostninger for erhvervet, som det er nødvendigt at tage hensyn til vedfastlæggelsen af, hvornår kravet bør træde i kraft.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder dog, at krav om at søer og gylte skal væreløsgående i løbe- og kontrolafdelingen bør træde i kraft tidligere end i 2021 for nybyggerier, somanbefalet af arbejdsgruppen.Baggrunden herfor er et tungtvejende hensyn til dyrevelfærden, herunder er det af betydning, atsvineproducenter ikke vil have mulighed for i en længere periode, som det vil være tilfældet vedikrafttræden i 2021, at igangsætte byggeri under de gamle regler, for på den måde at udskydeovergangen til løsdrift og dermed omgå hensynet bag de nye regler. På denne baggrund foreslås det,at kravet finder anvendelse fra 1. januar 2015 for nybyggeri, genopførte bygninger og størreombygninger.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det er hensigtsmæssigt at stille krav om,at ikke kun nybyggerier, men også ombygninger af et vist omfang udløser krav om at søer og gylte iløbe- og kontrolafdelingen skal være løsgående. Derved undgås det, at svineproducenter i strid medintentionen bag lovforslaget kan udskyde en omstilling til løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen iforbindelse med større ombygninger af eksisterende svinestalde.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i denne sammenhæng overvejet, hvordan ”størreombygninger” i praksis kan afgrænses, dvs. hvor omfattende en ombygning – som foretages efterikrafttrædelsestidspunktet den 1. januar 2015 – skal være for at blive omfattet af kravet om, at søerog gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen.Ministeriet finder, at der ved afgørelsen af, om der foreligger en ”større ombygning” for det førstevil skulle lægges afgørende vægt på, om ombygningen forudsætter, at der skal indhentes enmiljøgodkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og bekendtgørelse om tilladelseog godkendelse m.v. af husdyrbrug. Hvis ombygninger, herunder tilbygninger, udføres på baggrundaf en miljøgodkendelse vil der være tale om en større ombygning. Ministeriet vil arbejde for, at deretableres en anmelderordning til brug ved opfyldelse af kravet om løsdrift i løbe- ogkontrolafdelingen, jf. bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. I henhold tilbekendtgørelsen, § 19 c, eksisterer, der allerede en anmelderordning i forhold til opfyldelse afdyrevelfærdsmæssige krav i forhold til den lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte for såvidt angår krav, der er trådt i kraft den 10. april 2011 eller tidligere. Også ombygninger, der sker ihenhold til en anmeldelse til kommunen, vil være at betragte som større ombygninger. I andresituationer vil det blive tillagt vægt, om alle dyr i forbindelse med et byggeri naturligt vil skulletages ud af en bygning eller den del af en bygning, der udgøres af løbe- og kontrolafdelingen, ogderpå genindsættes ved byggeriets afslutning. I sådanne tilfælde vil der også være tale om en størreombygning, og byggeriet vil derfor være omfattet af kravene om løsdrift i løbe- ogkontrolafdelingen.Det foreslås, at der for eksisterende bygninger fastsættes en overgangsperiode på 20 år regnet fraforbuddets ikrafttræden den 1. januar 2015, således at kravet om, at søer og gylte skal væreløsgående i løbe- og kontrolafdelingen vil gælde for alle bygninger fra den 1. januar 2035.Overgangsordningen vil gælde for alle bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 2015,medmindre bygningerne undergår en større ombygning.For bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 2015, og som undergår ændringer, herunderstørre ombygninger, men hvor der inden den 1. januar 2015 er indsendt ansøgning til kommunen

om miljøgodkendelse af staldanlæg til søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen gælderovergangsordningen også. Overgangsordningen gælder også selv om miljøgodkendelse førstmeddeles efter lovens ikrafttræden såfremt ansøgning er indsendt inden lovens ikrafttræden. Detteindebærer, at i tilfælde af, at der meddeles afslag på en ansøgning om miljøgodkendelse og vedeventuel påklage eller eventuel indbringelse for domstolene af afslaget vil det afgørende være, for atbyggeriet vil kunne være omfattet af overgangsordningen, at ansøgning om miljøgodkendelse erindsendt inden lovens ikrafttræden og afslaget omgøres.Endelig gælder overgangsordningen for nyopførte eller genopførte bygninger til hold af søer oggylte, der opføres på baggrund af enten en miljøgodkendelse, der er meddelt inden lovensikrafttræden den 1. januar 2015, eller en miljøgodkendelse, der meddeles efter den 1. januar 2015som følge af ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015.I forhold til overgangsordningen og eksisterende bygninger skal der, for at disse kan være omfattetaf overgangsordningen, være tale om bygninger, der inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2015 ertaget i brug med staldanlæg til søer og gylte i en løbe- og kontrolafdeling. Der vil være tale omfornyet "ibrugtagning" ved indsættelse efter 1. januar 2015 af søer og gylte i en løbe- ogkontrolafdeling i en bygning, der tidligere har været anvendt til andet formål. Tilsvarende vil dervære tale om fornyet "ibrugtagning", hvis det, i forbindelse med et byggeri, vil være naturligt, attage alle dyr ud af en bygning eller den del af en bygning, der udgøres af løbe- ogkontrolafdelingen, for derefter, at genindsætte dyrene ved byggeriets afslutning. I begge situationervil byggeriet være omfattet af kravene om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen og dermed ikke væreomfattet af overgangsordningen.I forbindelse med fastsættelse af overgangsordningen for eksisterende byggeri er det endvidere efterMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering afgørende, at svinestalde, som før lovensikrafttræden den 1. januar 2015 er opført og indrettet til hold af søer og gylte i systemer medenkeltdyrsbokse i løbe- og kontrolafdelingen, kan anvendes, indtil de er afskrevet og skal fornys. Ennormal driftsmæssig afskrivningsperiode for svinestalde er på 20-25 år.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, somhar udtalt, at ………………………………………………Det vurderes, at lovforslaget vil have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.Dette skal tillige ses i lyset af, at kravet om løsdrift i løbe-og kontrolafdelingen vil medføre, atkravene til svineproduktion i Danmark vil overstige kravene i EU (svinedirektivet), hvor der pånuværende tidspunkt (fra 1. januar 2013) kun er krav om løsdrift fra senest 4 uger efter løbningindtil 7 dage før forventet faring.

Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (nu Institut for Fødevare- ogRessourceøkonomi, Københavns Universitet) udarbejdede i november 2010 økonomiske analyser tilbrug for arbejdsgruppen om hold af svin, jf. ovenfor under punkt 3.2.1. Analyserne viste, at et kravom løsgående søer og gylte i løbe- og kontrolafdelingen samt i farestalden vil være forbundet medbetydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet på både bedrifts- og sektorniveau.Det skønnes, at initiativet samlet set ved indfasning fra 2015 og over en 20-årig periode påsektorniveau vil medføre et årligt gennemsnitligt indtjeningstab på 314 mio. kr.Det bemærkes, at Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet pr. 1.februar 2013 har foretaget en fornyet vurdering af gyldigheden af de i arbejdsgruppen om hold afsvin indeholdte konklusioner for så vidt angår de økonomiske analyser ved overgang til løsdrift iløbeafdelingen i smågriseproduktionen. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi vurderer, atkonklusionerne fortsat er gældende, og at de ovenfor beskrevne konsekvenser fortsat er de samme.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserDet skønnes, at det ikke kan udelukkes, at lovforslaget vil kunne indebære miljømæssigekonsekvenser af et vist omfang. Eksisterende staldanlæg til søer og gylte i løbe- ogkontrolafdelinger er indrettet forskelligt, herunder i forhold til udformning af gulve oggyllesystemer. Omfanget af eventuelle miljømæssige konsekvenser vil afhænge af de ændringer,der vil skulle foretages i eksisterende staldanlæg for at opfylde det nye krav om løsdrift samt afindretningen af staldanlæg i nyopførte bygninger. Hvis svineproducenter vælger at brugedybstrøelsessystemer, vil dette kunne øge ammoniakfordampningen samt resultere i en mindreudnyttelse af husdyrgødningen. Der er således risiko for et øget ammoniaktab afhængig af dekonkrete forhold - dog vil forøgelsen i visse situationer være marginal.8. Forholdet til EU-rettenI 1991 blev Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav medhensyn til beskyttelse af svin vedtaget (svinedirektivet). Direktivet indeholder mindstekrav for svin,der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning. Direktivet er udtryk for enminimumsharmonisering af området. De enkelte EU lande har således mulighed for at fastsættevideregående regler til beskyttelse af svins velfærd end reglerne i direktivet.Direktiv 91/630/EØF blev ændret ved Rådets direktiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001.Ændringerne vedrører hovedsageligt en række krav til forbedring af velfærden for søer, herunderbl.a. krav om løsdrift fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faretidspunkt(krav om løsdrift i drægtighedsstalden). Dette krav er gældende for alle bedrifter i Danmark fra den1. januar 2013.Kravet om løsdrift i drægtighedsstalden var på tidspunktet for ændringen af direktivet, jf. ovenfor,allerede gældende i Danmark, men med en overgangsordning frem til 1. januar 2014. Denne datoblev senere ændret til 1. januar 2013 i overensstemmelse med direktivet.

Direktiv 91/630/EØF blev endvidere ændret ved Kommissionens direktiv 2001/93/EF af 9.november 2001. Direktivet er konsolideret ved Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.Idet EU direktivet er et minimumsdirektiv kan medlemslandene fastsætte strengere nationale krav.Fastsættelse af krav om at søer og gylte skal være løsgående i løbe- og kontrolafdelingen udgørvideregående regler til beskyttelse af svins velfærd end reglerne i direktivet.9. HøringEt udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende institutioner og organisationer m.v.:……………………………………………… (til indføjelse senere når forslaget har været sendt ihøring).10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser /mindre udgifterIngenNegative konsekvenser /merudgifterIngen

Lovforslaget indebærer, at der i loven indføres regler om hold af søer og gylte i perioden frafravænning – for gyltes vedkommende fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik påløbning – til 4 uger efter løbning (forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen). Når dyreneindsættes i løbe- og kontrolafdelingen, er de ikke drægtige, og det er på den baggrund, at lovensnuværende titel foreslås ændret.Til nr. 2Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indeholder visse bestemmelser, som gennemførerdele af Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse afsvin. Det nævnte direktiv er en kodifikation af Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin og tre senere ændringsretsakter.Der foreslås indsat en fodnote herom til lovens titel.Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag gennemføres nye direktivbestemmelser i dansk ret.Den foreslåede fodnote har alene til formål at oplyse, at lov om indendørs hold af drægtige søer oggylte allerede indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af det nævnte direktiv. Detbemærkes i den forbindelse, at der som følge af EU-domstolens seneste praksis skal indsættesnotehenvisninger i nationale forskrifter, der gennemfører direktiver, selv i tilfælde, hvor derforeligger overensstemmelse mellem direktivet og de pågældende nationale forskrifter(normharmonikonstatering).Til nr. 3Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, idet der foreslås indførtbestemmelser i loven om søer og gylte, der ikke er drægtige, jf. bemærkningerne til lovforslagets §1, nr. 1.Til nr. 4Loven finder efter de foreslåede ændringer anvendelse på både goldsøer og drægtige søer. Detforeslås derfor, at der indføjes definitioner på henholdsvis goldsøer og drægtige søer.Til nr. 5Henvisningen til De Europæiske Fællesskaber i lovens § 3 foreslås ændret til en henvisning til DenEuropæiske Union. Den foreslåede ændring er en konsekvens af Lissabontraktatens ikrafttræden.Til nr. 6Det foreslås, at søer i perioden fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning skal være løsgående iindividuelle stier eller i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper, og at det samme skal gældefor gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 ugerefter løbning (forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen).Forslaget vil medføre, at der kommer til at gælde et forbud mod fiksering af søer og gylte i deangivne perioder på samme måde som der efter de gældende regler gælder et forbud mod fikseringaf søer og gylte i perioden fra senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring.På grund af variationer mellem de enkelte svineproducenters driftssystemer er det fundet mesthensigtsmæssigt at afgrænse den periode, hvor det kræves, at søer og gylte holdes i individuellestier eller i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper, som en tidsmæssigt bestemt del af

søernes og gyltenes produktionscyklus og ikke som den tid, de opholder sig i nærmere angivnestalde eller staldafsnit.For søers vedkommende foreslås den periode, hvor de efter lovforslaget som noget nyt skal holdesløsgående i løbe- og kontrolafdelingen, således afgrænset til perioden fra fravænning og indtil 4uger efter løbning, hvilket er i overensstemmelse med arbejdsgruppen om hold af svins anbefalingom forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen. For gyltes vedkommende må der efterMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opfattelse gælde en anden afgrænsning, da gylte erhundyr, som endnu ikke har faret, og som derfor heller ikke har fravænnede pattegrise. På denbaggrund foreslås det nye krav for gyltes vedkommende afgrænset i lovteksten således, at kravetbegynder at finde anvendelse på det tidspunkt, hvor gylten indsættes i stald eller staldafsnit (løbe-og kontrolafdelingen) med henblik på løbning.Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede vil – vedopstaldning i grupper – fortsat kunne flyttes til individuelle stier eller aflastningsstier. Med denforeslåede bestemmelse vil sådanne dyr også fortsat midlertidigt kunne opstaldes i aflastningsstiereller individuelle stier.Nærmere krav til indretningen og anvendelsen af individuelle stier og aflastningsstier følger aflovens § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.Det foreslås endvidere, at goldsøer i højst tre dage i den egentlige brunstperiode kan opstaldes ienkeltbokse såfremt det vurderes, at dyret på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre dyr.Ved opstaldning i enkeltboks i disse få dage skal kravene i lovens § 7 til enkeltbokse være opfyldt,jf. lovforslagets § 1, nr. 10.Den egentlige brunst optræder typisk mellem dag 4-6 efter fravænning. Søerne er i denne periodemotiverede for social aktivitet i form af fx flankepuf og opspring på andre søer, og det antages, atfiksering, der hindrer denne adfærd, kan resultere i stress og frustration. Denne brunstaktivitet medflankepuf og hyppige opspring på andre søer kan imidlertid også give anledning til alvorlige skader,især benskader. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at tillade, at søer kan holdes opstaldet ienkeltbokse i højst tre dage i den egentlige brunst. Hensynet til at undgå alvorlige skader er såledesvurderet som væsentligt i forhold til søernes motivation for social aktivitet.For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for kravet om at søer og gylte skalvære løsgående i løbe- og kontrolafdelingen henvises til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindeligebemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets § 2.Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, idet det foreslås, at deeksisterende arealkrav for søer i lovens § 6, stk. 1, også skal gælde for søer i løbe- ogkontrolafdelingen.

Til nr. 8Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, idet det foreslås, at deeksisterende arealkrav for gylte i lovens § 6, stk. 2, også skal gælde for gylte i løbe- ogkontrolafdelingen.Til nr. 9Bestemmelsen i den nugældende§ 6, stk. 3,foreslås ophævet og to nye bestemmelser foreslåsindsat i stedet som stk. 3 og stk. 4.Med§ 6, stk. 3,foreslås, at det arealkrav, der allerede gælder i den eksisterende lov når drægtigesøer og gylte opstaldes i individuelle stier, udvides til også at gælde når søer og gylte opstaldes iindividuelle stier i løbe- og kontrolafdelingen, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6.Med§ 6, stk. 4,foreslås det eksisterende krav i den hidtil gældende § 6, stk. 3 om, at iløsdriftssystemer til søer og gylte må den enklete sti på intet sted må være smallere end 3 mvidereført. Der foreslås dog samtidig indført et lempeligere krav for gylte. Fra indsættelse i staldeller staldafsnit med henblik på løbning og indtil fire uger efter løbning er det almindeligt at holdegylte i så små grupper, at det ikke skønnes nødvendigt med et krav om minimum 3 m. De 2,4 msvarer til, hvad der efter Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn tilbeskyttelse af svin gælder, når dyr fra fire uger efter løbning holdes i flokke på færre end seks dyr,jf. artikel 3, stk. 3 i direktivet.Til nr. 10Efter § 7 i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte skal der, hvor drægtige søer og gylteholdes i enkeltdyrsbokse i de første 4 uger efter løbning, være mindst 90 cm fast gulv målt frakrybbens bagkant. Endvidere skal boksene være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samthvile og rejse sig uden besvær.Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 295 af 30. april 2003, hvorved det blevpræciseret, at bestemmelsen finder anvendelse på de enkeltdyrsbokse, hvor drægtige søer og gyltekan holdes i de første fire uger efter løbning.Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at der foreslås indført en mulighed for, at goldsøeropstaldet i grupper kan holdes i enkeltdyrsbokse i højst tre dage i den egentlige brunstperiode, jf.lovforslagets § 1, nr. 6.Den nugældende bestemmelse i § 7 foreslås ophævet fra den 1. januar 2035, hvor kravet om løsdrifti løbe- og kontrolafdelingen foreslås at skulle gælde for alle bedrifter. Bestemmelsen i dennugældende § 7 foreslås således fortsat at skulle være gældende frem til den 1. januar 2035 foreksisterende bygninger, jf. lovforslagets § 2, stk. 4.Til nr. 11Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6.Til nr. 12Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indeholder i § 8 et krav om, at der for drægtigesøer og gylte i løsdriftssystemer skal være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarendeanordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres.

Kravet bygger ikke på en international forpligtelse, men har indgået i loven, siden den blev vedtageti sin oprindelige skikkelse i 1998, på grundlag af en anbefaling fra den daværende arbejdsgruppeom hold af svin. Bestemmelsen har til formål at sikre, at svin får mulighed for at få kroppen afkølet,når det er varmt eller efter fysisk aktivitet. Baggrunden for kravet er, at svin ikke har svedkirtler påkroppen og derfor ikke kan svede over hele kroppen som f.eks. mennesker.Som følge af, at der med lovforslaget foreslås indført krav om, at søer og gylte skal være løsgåendei en del af produktionscyklussen, hvor søerne og gyltene ikke er drægtige, foreslås bestemmelsensanvendelsesområde udvidet derved, at betingelsen om, at der skal være tale om drægtige dyr, udgår.Kravet om overbrusningsanlæg eller anden tilsvarende anordning vil herefter gælde for alle søer oggylte inden for lovens anvendelsesområde.Det bemærkes i den forbindelse, at der efter § 4 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- ogslagtesvin også gælder et krav om overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skalbruges til at regulere dyrenes kropstemperatur, i stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin.Til nr. 13Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indeholder i § 9 et krav om, at drægtige søer oggylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde rode- og beskæftigelsesmateriale.Denne bestemmelse finder allerede tilsvarende anvendelse for ikke drægtige søer og gylte, jf. § 20,stk. 2 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin (med senere ændringer).Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 9 udvides til også at omfatte ikke drægtige søer og gylte, jf.bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. Indføjes kravet i lovens § 9 vil § 20, stk. 2 ibekendtgørelse om beskyttelse af svin skulle ophæves som en konsekvensændring.Til nr. 14Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte indeholder i § 9 a et krav om, at drægtige søer oggylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold,der kan give mæthedsfornemmelse og opfylde dyrenes behov for at tygge. Det fremgår allerede af §21 i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, at tilsvarende gælder for søer frafravænning og til løbning (goldsøer). I henhold til Rådets direktiv 2008/120/EF gælder kravet kunfor goldsøer og drægtige søer, jf. artikel 3, stk. 7 i direktivet. Gylte før løbning er således ikkeomfattet af kravet.Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 9 a udvides til også at omfatte ikke drægtige søer. Indføjeskravet i lovens § 9 a vil § 21 i bekendtgørelse om beskyttelse af svin skulle ophæves som enkonsekvensændring.Til § 2Det foreslås, at loven med de undtagelser, der følger af bestemmelsens stk. 2, 3 og 4, træder i kraftden 1. januar 2015. Dette indebærer, at kravet om at søer i perioden fra fravænning og indtil 4 ugerefter løbning og at gylte i perioden fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning ogindtil 4 uger efter løbning skal holdes løsgående i individuelle stier eller i løsdriftssystemer i størreeller mindre grupper (forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen) vil gælde fra den 1. januar2015 for nybyggeri, genopførte bygninger og større ombygninger.

Istk. 2foreslås, at lovens § 1, nr. 2 og nr. 5 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Den foreslåede fodnote i lovens § 1, nr. 2 har alene til formål at oplyse, at lov om indendørs hold afdrægtige søer og gylte allerede indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Rådets direktiv2008/120/EF af 18. december 2008 om mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, og denforeslåede ændring i lovens § 1, nr. 5 er en konsekvens af Lissabontraktatens ikrafttræden Derhenvises endvidere til bemærkningerne ovenfor ad lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 5.Istk. 3, nr. 1,foreslås fastsat en 20-årig overgangsperiode for eksisterende bygninger, der indenlovens ikrafttræden den 1. januar 2015, er taget i brug til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer ien løbe- og kontrolafdeling. Overgangsperioden regnes fra kravets ikrafttræden den 1. januar 2015,jf. stk. 1. Overgangsordningen indebærer, at det nye krav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingenførst skal være opfyldt den 1. januar 2035 for disse bygninger, medmindre, at en bygning undergåren større ombygning. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3, medhensyn til hvad der skal forstås ved "større ombygning".Istk. 3, nr. 2foreslås fastsat en 20 årig overgangsperiode for eksisterende bygninger, der indenlovens ikrafttræden den 1. januar 2013 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer ien løbe- og kontrolafdeling, og som undergår ændringer, herunder tilbygninger, forudsat, atændringerne sker på baggrund af enten en miljøgodkendelse, der er meddelt før lovens ikrafttrædenden 1. januar 2015, eller en miljøgodkendelse, der meddeles efter den 1. januar 2015 som følge afansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015,Endelig foreslås det istk. 3, nr. 3,at for nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte,goldsøer og drægtige søer, der opføres på baggrund af enten en miljøgodkendelse, der er meddeltfør lovens ikrafttræden den 1. januar 2015, eller en miljøgodkendelse, der meddeles efter den 1.januar 2015 som følge af ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015, skal kravetom løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen først være opfyldt den 1. januar 2035.Med overgangsbestemmelserne i stk. 3 tages der højde for, at allerede planlagte byggerier, herunderstørre ombygninger, hvor ansøgning til kommunen er indsendt inden lovens ikrafttræden den 1.januar 2015 eller hvor miljøgodkendelse er opnået inden 1. januar 2015, kan gennemføres somplanlagt og uden at svineproducenten fx skal afholde yderligere omkostninger til fornyetprojektering, udfærdigelse af ansøgninger m.m.Overgangsordningerne omfattet af stk. 3, nr. 2 og nr. 3 indebærer, at for eksisterende bygninger, derundergår mindre ombygninger, skal det nye krav om løsdrift i løbe- og kontrolafdelingen først væreopfyldt den 1. januar 2035.Istk. 4foreslås, at §§ 7 og 10 i den eksisterende lov finder anvendelse indtil den 1. januar 2035.Bestemmelsen i § 7 i den eksisterende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013, vilsåledes finde anvendelse i overgangsperioden for bygninger, der er omfattet af de i stk. 3, nr. 1-3foreslåede overgangsordninger. Den 1. januar 2035 forudsættes alle søer og gylte at være løsgåendei løbe- og kontrolafdelingen hvorved kravene til enkeltdyrsbokse i den pågældende periode vil havemistet deres betydning.Strafbestemmelsen i § 10 i den eksisterende lov vil tilsvarende finde anvendelse i den ovennævnteovergangsperiode.

6.I§ 5indsættes som nytstk. 1:”Stk.1.Søer skal i perioden fra fravænning ogindtil 4 uger efter løbning samt gylte i periodenfra indsættelse i stald eller staldafsnit medhenblik på løbning og indtil 4 uger efterløbning, være løsgående i enten individuellestier eller i løsdriftssystemer i større ellermindre grupper. Hvis dyrene er opstaldet igrupper, kan enkelte dyr, som er aggressive, erblevet angrebet af andre svin eller er syge ellerskadede, dog opstaldes midlertidigt iindividuelle stier eller aflastningsstier. Hvisgoldsøer er opstaldet i grupper kan goldsøer ihøjst tre dage i den egentlige brunstperiodeopstaldes i enkeltdyrsboks, jf. § 7, såfremt detvurderes, at dyret på grund af sin adfærd kanskade sig selv eller andre dyr.”§ 5, stk. 1 bliver herefter § 5, stk. 2.

§ 7.Hvor drægtige søer og gylte holdes ienkeltdyrsbokse i de første fire uger efterløbning, skal der være mindst 90 cm fast gulvmålt fra krybbens bagkant. Boksene skal væreindrettet således, at hvert svin kan lægge sigsamt hvile og rejse sig uden besvær.§ 7 a.Hvis drægtige søer og gylte holdes iindividuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 5,2. pkt., skal der være mindst 2,8 m2 frittilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der iden enkelte sti være mindst 3,5 m2 frittilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må deranbringes indtil tre dyr. Hver individuelsti eller aflastningssti skal være udformetsåledes, at hvert dyr let kan vende sig, hvisdette ikke er i modstrid med specifikveterinærrådgivning.Stk. 2.I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i deløsdriftssystemer, som er nævnt i § 6, skal

af enten en miljøgodkendelse, der er meddeltfør den 1. januar 2015, eller enmiljøgodkendelse, der meddeles efter den 1.januar 2015 som følge af ansøgning indgivettil kommunen inden den 1. januar 2015, eller3) nyopførte eller genopførte bygninger tilhold af gylte, goldsøer og drægtige søer, deropføres på baggrund af enten enmiljøgodkendelse, der er meddelt før den 1.januar 2015, eller en miljøgodkendelse, dermeddeles efter den 1. januar 2015 som følgeaf ansøgning indgivet til kommunen indenden 1. januar 2015.Stk. 4.Bestemmelserne i §§ 7 og 10 i lov omindendørs hold af drægtige søer og gylte, jf.lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013finder anvendelse på de i stk. 3, nr. 1-3nævnte bygninger i perioden indtil den 1.januar 2035.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland