Miljøministerens besvarelse af spørgsmål

nr. Z stillet af Folketingets Udvalg for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Spørgsmål ZPå baggrund af artiklen ”Rapport: Randzoner eroverflødige” fra JyllandsPosten den 15. januar2014, der oplyser, at dansk landbrug harreduceret kvælstofudledningen med 7.000 tonsmere end Naturstyrelsen forudsatte, bedesministrene redegøre for, hvorfor regeringenfortsat anser det for nødvendigt at opretholde degældende regler om randzoner. Ministrenebedes endvidere redegøre for, hvorvidt detfaktum, at landbruget har reduceretkvælstofudledningen uden tvang, vil betyde atregeringen fremover i højere grad vil inddragelandbruget i beslutningsprocesser ommiljøforbedringer på landbrugsområdet, og igivet fald hvorledes denne inddragelse vil ske.Svar[Miljøministeren]

Tak for invitationen til at komme her ifødevareudvalget og redegøre for denne vigtige –og ikke helt enkle - sag.Da I har indkaldt både fødevareministeren ogmig i dag, vil vi starte med at fortælle, hvordan visom udgangspunkt har fordelt besvarelsen afjeres spørgsmål imellem os.Som ansvarlig for Danmarks efterlevelse af EU’svandrammedirektiv vil jeg redegøre forsammenhængen mellem vandplaner ogkvælstofindsatsen.Fødevareministeren har ansvaret forrandzoneloven og vil derfor kommentere påanvendelsen af randzoner som virkemiddel ikvælstofindsatsen og på de gældende regler forrandzoner.Afslutningsvis vil fødevareministeren kommeind på, hvordan landbruget inddrages iregeringens arbejde med miljøforbedringer pålandbrugsområdet.Formålet med EU’s vandrammedirektiv er kortfortalt, at vi skal have rent vand – eller godtilstand, som det hedder - i vores vandløb, søer,grundvand og kystvande.Vi skal opfylde målet i 2015, med mindre vi harnogle gode begrundelser for ikke at kunne nådet. I så fald har vi en periode frem til 2021 ogigen en periode frem til 2027, hvor det er sidstefrist for at opfylde vandrammedirektivet.2

Men Vandmiljø-målene opfyldes ikke af sig selv.I Danmark har der indtil nu i mere end 25 årværet politisk opbakning til at gennemføre enstor og vedvarende indsats for at skabe renerevand i vores omgivelser.I kystvandene handler indsatsen især om atnedbringe mængden af kvælstof, som tilføres fraland. Danmark er et intensivt dyrket land, ogderfor kommer den største mængde kvælstof fralandbruget.Landbrugserhvervet har derfor spillet - og spillerfortsat - en helt afgørende rolle i opgaven med atfå vandmiljøet gjort renere. Jeg vil gerne - også idag - kvittere for det meget store bidrag, somlandbruget har ydet med ændret dyrkning,nedsat gødskning, udlægning af efterafgrøder,randzoner og meget mere. Vi kan på mangemåder godt være stolte af og tilfredse medlandbrugets bidrag til et rent vandmiljø.Og den gode historie er samtidig, at indsatsenhar givet resultat! Målingerne viser heldigvis, attilførslen af kvælstof til kystvandene er faldetigennem hele den periode, hvor der har væretfokus på at gøre en indsats. Og vandmiljøet erlangsomt ved at få det bedre. Både i vandløb,søer, fjorde og kystvande. Det kan vi alle glædeos over.Men er vi så i mål? Det er jo det store spørgsmål.

Hvis man ser på tilstanden i kystvandene i dag,som vi lige har gjort i basisanalysen for de næstevandområdeplaner – så er svaret nej. Det erstadig hovedparten af kystvandene, som ikke vilvære i god tilstand i 2021, når den næste periodeaf vandplanlægningen udløber, uden enyderligere indsats.Jeg forventer derfor også, at der i de næstevandområdeplaner vil blive behov for enkvælstofindsats, hvilket også Natur- ogLandbrugskommissionen har peget på.Hvis man ser på det politisk besluttede mål omkvælstofreduktion, så er svaret også nej.I forbindelse med udarbejdelsen af de førstevandplaner til implementering af EU’svandrammedirektiv blev der – som led i dentidligere regerings Grøn Vækst-aftale i 2009 -besluttet et mål om en reduktion på 19.000 tonskvælstof til kystvandene i 2015.I forbindelse med Grøn Vækst 2.0 i 2010 blevmålet om en reduktion på 19.000 tons kvælstof i2015 fastholdt, og det blev endvidere besluttet atlade de 9.000 tons kvælstof indgå i de førstevandplaner.Vi har i den nuværende regering - medgodkendelsen af udkast til de første vandplaner i2011 - videreført beslutningen om, atvandplanerne fastlægger den konkrete indsats iforhold til de 9.000 tons.4

De sidste 10.000 tons, som vi hidtil har væretvurderet er nødvendig at reducerekvælstoftilførslen med, skal genberegnes iefteråret forud for 2. generation vandplaner. Herfår vi et nyt mål for kvælstofreduktionen.Det, I har ønsket at tale med os om i dag - ogsom Videncentret for Landbrug peger på - er, omindsatsen på de 9.000 tons kvælstof er tæt på atvære nået.Er vi så i mål med dem? Det mener Videncentretfor Landbrug, at vi er tæt på at være. Og at derderfor ikke længere er brug for randzoner.Når Miljøministeriet ser på regnestykket, brugervi de samme tal fra Aarhus Universitet somVidencentret.Når vi regner og bruger den metode, som frastarten har været anvendt i vandplanlægningen– og som vi holder fast i er en fagligt solid mådeat regne på – så når vi ikke frem til sammekonklusion som Videncentret for Landbrug.Det er teknik på højt plan, men Videncentret forLandbrug skruer på to knapper for næsten at nå imål med de 9.000 tons kvælstof.For det første siger Videncentret, atudvaskningen i dag er 54.700 tons kvælstof.Miljøministeriet når frem til et lidt andet tal –nemlig 56.900 tons.5

Og hvorfor så det? Når man regner på, hvadtilførslen er i dag, så nytter det ikke noget kun atse ét år tilbage – man skal tage et gennemsnitover en årrække for at mindske usikkerheden ogkorrigere for årsvariationen, som kan svingerelativt meget bl.a. afhængig af vejr og nedbør.Her bruger Miljøministeriet – som ministerietaltid har gjort også forud for de førstevandplaner– en 5-årig periode, mensVidencentret benytter en 3-årig periode.For det andet siger Videncentret, atudvaskningen i udgangspunktet ikke var 63.800tons kvælstof, men cirka 1.000 tons mere –nemlig 64.800 tons.Det tal kommer Videncentret frem til ved atbruge den såkaldte afstrømningskorrigeredeudledning. Det vil sige, at man korrigerer forafvigelser i nedbørsforholdene.Til det kan jeg sige to ting.For det første. Man skal sådan set være glade for,at man ikke brugte den afstrømningskorrigeredetilførsel – for det havde øget indsatsbehovet, såvi ikke skulle nå 19.000 tons kvælstof, men20.000 tons.For det andet. Man brugte ikke samme metodesom Videncentret, da man beregnedeindsatsbehovet, ikke for at snyde på vægten, menfordi det blev fundet fagligt mere korrekt atbenytte de målte udledninger.6

Samlet set betyder forskellene i måden at regnepå, sådan som Miljøministeriet har forståetVidencentret, at Videncentret mener, der udestårlidt over 2.000 tons for at nå i mål med enreduktion på 9.000 tons. Miljøministerietmener, der udestår knap 6.000 tons.Miljøministeriets konklusion er derfor, at derstadig er brug for den allerede planlagte indsatsfor at nå også delmålet om de 9.000 tonskvælstofreduktion. Både randzoner ogefterafgrøder. Og de igangværende aktivitetermed at etablere vådområder mv.Derudover har jeg et par yderligere pointer, jeggerne lige vil nævne.For det første ser det ud til, at Videncentret ikkemener, at de indsatser som er blevet iværksat iforlængelse af den tidligere regerings GrønVækst, har haft nogen betydende effekt.Men jeg vil blot nævne, at det har ÅrhusUniversitet altså taget højde for og inddraget ideres offentliggjorte tal.For det andet vil jeg nævne, at de 10.000 tonskvælstof, som vi hidtil har vurderet, der er behovfor at reducere yderligere, dem får vigenberegnet, og der kommer et nyt tal i efteråret2014.Men der er næppe nogen, der med fagligheden ibehold tror på, at det behov nu er et rent 0, og atvi fra nu af kan sidde på vores hænder og gøre7

ingenting – og stadig opnå direktivetsmålsætninger.Når det så er sagt, så vil det gøre mig rigtig, rigtigglad, hvis det viser sig, at vi tættere på målet endvi hidtil har troet. Så bliver indsatsbehovet jobare mindre i næste planperiode fra 2015.Så er det fødevareministeren.