FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 189: Notat om randzoner fra Danmarks Naturfredningsforening

Notat om randzonerLov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationa-le målsætninger. Det drejer sig om følgende: Vandrammedirektivet (VRD), Direktiv om bære-dygtig anvendelse af pesticider, EU’s biodiversitetsstrategi og Biodiversitetskonventionen ogGrøn Vækst aftalen.Desuden bidrager randzoner til et mindske udledningen af klimagasser og de kan også indgåsom en del at klimatilpasningen.Vandrammedirektivet (VRD):Som følge af VRD’s kravet om opnåelse af god økologisk tilstand i vores vandressourcer, her-under vandløb, søer og kystvande, skal Danmark nedbringe udledningen af kvælstof og fosforfra landbrugsarealet, som er den væsentligste bidragsfaktor for disse næringsstoffer. Randzo-ner er i 1. generation vandplaner fastsat til at bidrage til disse reduktionsmål med 2550 tons Nog 160 tons P.KvælstofDer er fra forskerside ikke tvivl om, at randzonerne er effektive kvælstoffjernere. Dette skyldesat bidraget fra randzone-arealerne selv i høj grad vil løbe uomsat ud i de tilstødende vandløbuden om de sædvanlige retentionsprocesser i undergrunden. Således har Brian Kronvang fraAarhus Universitet udtalt: ”Hvis der i stedet etableres udyrkede arealer længere væk fra vand-løb skal der anvendes op mod det dobbelte areal for at opnå den samme nitrateffekt som irandzonen”.Hertil kommer, at randzone-arealerne også kan virke som ”kvælstoffiltre” gennem denitrifika-tion af tilstrømmende nitratholdigt drænvand.Hvad angår effekten af randzonerne på kvælstofudledningen, er den i den seneste evalueringfra december 2013 (DCA rapport nr. 031), blevet fastsat til 1.900 tons N. Dette er mindre endoprindeligt antaget, men det er stadig et af de væsentligste bidrag til reduktion af kvælstofud-ledningen.FosforMed hensyn til fosfor, så bidrager randzonerne primært til dette ved at hindre erosion. Fosfor-udvaskningen i Danmark sker primært pga. erosion af brinker eller ved erosion fra overfladen.Kun jord, hvor mætningskapaciteten for fosfor er opbrugt, taber dette gennem decideret ud-vaskning fra rodzonen. Derfor er randzoner velegnet til at forhindre udvaskning af fosfor. Deligger lige op ad vandløb og søer og ved at være dyrkningsfri, danner de en naturlig og effektivbarriere i forhold til overfladeerosion. Fosfortilbageholdelsen er på over 60 % af totalfosfor veden randzone på 10 m bredde. (Brian Kronvang, Aarhus Universitet). I forhold til den oprinde-ligt skønnede effekt af randzoner, er der senere korrigeret med hensyn til effekten. Dette skyl-des primært at randzonerne kun har ringe effekt på brinkerosionen, og at en 10 meter randzo-ne på mere skrånende arealer ikke altid vil være tilstrækkeligt for at kunne tilbageholde vandog jord, som afstrømmer til vandløbene på overfladen.

Direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider (2009/128/EF):I direktivets artikel 11, stk. 1 står der:”Medlemsstaterne sørger for, at der vedtages passende foranstaltninger til beskyttelse afvandmiljøet og drikkevandsforsyningerne mod pesticidernes virkninger”. Dette er uddybet iartiklens stk. 2, hvor der i litra c) står:” (De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, omfat-ter) anvendelse af begrænsende foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening udenfor det sprøjtede område som følge af aerosolspredning, afdræning og afstrømning. Disse skalomfatte oprettelse af randzoner af passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer udenfor målgruppen og beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikke-vandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares”Baggrunden for denne artikel i direktivet er, at randzoner bidrager til at reducere risikoen forudvaskning af pesticider og vindafdrift fra dyrkede arealer til vandløb og søer. Dette er bekræf-tet i et forskningsprojekt under Aarhus Universitetet, som fastslår at 6-10 meter randzoner erden nødvendige bredde, for at forhindre pesticiderne i at nå vandmiljøet (Rasmussen et al.2010).Forbuddet mod pesticidanvendelse i randzonerne er med til at bevare de truede plante- ogdyrearter i vandløbene, der ofte er meget følsomme overfor kemiske stoffer. Selvom enhverform for udtagning af arealer i omdrift vil reducere det samlede forbrug af sprøjtegift, så er detkun sammenhængende arealer langs vandløb og søer, som effektivt kan beskytte disse modafdrift og udvaskning. Randzoner som frivilligt virkemiddel, hvor der kun vil være randzonerder, hvor den enkelte landmand ønsker det, løser derfor ikke problemet med forurening afvandmiljøet med pesticider.Miljøstyrelsen har meddelt EU-kommissionen, at Randzoneloven er en del af den danske im-plementering af Direktiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. I et svar til Folketinget den28. juni 2013, påpegede fungerende Miljøminister Pia Olsen Dyhr, at: ”En række alleredeiværksatte virkemidler vil endvidere medvirke til at beskytte vandløb m.v. Hertil bidragerrandzoner langs vandløb”. (Miljøministeriet, Departementet J.nr. 001-09154)Biodiversitetskonventionen og EU’s biodiversitetsmålsætning:Den danske regering er forpligtet direkte af de 20 Aichi-biodiversitetsmål, som fremgår af COP10 Decision X/2 ”Strategisk plan for biologisk mangfoldighed 2011-2020”, vedtaget af Biodi-versitetskonventionens parter på COP 10, 29. oktober 2010. Særligt interessant i denne sam-menhæng må være:Delmål 5: I 2020 er hastigheden af tab af alle naturlige levesteder inkl. skove som minimumhalveret og hvor muligt bragt tæt på nul og forringelse og fragmentering er betydeligt reduce-ret.Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet bæredygtigt, såbeskyttelse af biologisk mangfoldighed sikres.Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, reduceret til ni-veauer, der ikke er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk mangfoldighed.

Delmål 15: I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagringøget gennem bevaring og genopretning, indbefattende genopretning af mindst 15 % af de for-ringede økosystemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandringerne og klimatilpas-ning samt bekæmpelse af ørkenspredning.Af EU’s biodiversitetsstrategi ”Vores livsgaranti, vores naturkapital”: EU's biodiversitetsstrategifrem til 2020”, vedtaget den 3. maj 2011, fremgår blandt andet:Mål 2: Frem til 2020 at bibeholde og forbedre økosystemer og økosystemtjenester ved at etab-lere grøn infrastruktur og retablere mindst 15 % af de skadede økosystemer.Hovedudfordringerne for den danske natur, og dermed også for tilbagegangen i den biologiskemangfoldighed, er bl.a. beskrevet af Wilhjelmudvalget tilbage i 2001. Her peges der på frag-mentering, manglende pleje og tilgroning som nogle af hovedårsagerne til naturens fortsattetilbagegang. Selv om randzonerne ikke direkte er beskrevet som en del af arbejdet på at op-fylde biodiversitetskonventionen, så vil randzonerne uvægerligt bidrage til en større sammen-hæng mellem den eksisterende natur, de denne i høj grad ligger op ad eller i nærhed af voresvandløbssystemer. Randzonerne skaber således en del af den sammenhæng, som vil være ennødvendighed, hvis naturens tilbagegang i Danmark skal bremses. Selv om randzonerne ikkeer optimale i denne sammenhæng, bl.a. fordi der ikke er krav om afgræsning eller anden na-turpleje, så vil fraværet af intensiv landbrugsdrift i form af jordbehandling og anvendelse afgødning og pesticider, i sig selv være et væsentligt løft, som vil styrke mange af de truedearter.Randzonerne var derfor også en del af de 75.000 ha ny natur, som var en del af Grøn Vækstaftalen, og som bl.a. skulle kompensere for de naturværdier der gik tabt da 121.000 ha brakblev genopdyrket i 2008-2009.KlimagasserUdtagning af 50.000 ha randzoner, hvoraf en stor del er lavbundsjorder, bidrager også væ-sentligt til at nedbringe det danske landbrugs belastning med klimagasser. IVirkemiddelkata-log Potentialer og omkostninger for klimatiltagfra august 2013, er et af de effektive virkemid-ler udtag af de såkaldt organogene lavbundsjorder. Det er jorder med et indhold af organiskstof på over 20 %. Udtag af disse jorder, hvoraf ca. 35.000 ha i alt er i intensiv drift, giverstørre reduktion i udledningen af klimagasser end udtag af 100.000 ha almindelige jorder. Pr.ha giver de organogene lavbundsjorder ca. 4,5 gange så stor reduktion af CO2ækvivalenterend almindelige jorder i omdrift.Ikke alle randzone arealer er organogene lavbundsjorder, men en stor del af randzonearealeter lavbundsjorder med et relativt stort indhold af organiske stof. Derfor er randzonerne en vig-tig del af Regeringens mål om at reducere Danmarks belastning med klimagasser. I GrønVækst er klimaeffekten af 50.000 ha randzoner fastsat til 13.000 tons CO2-ækvivalenter.KlimatilpasningAt gøre brug af lavtliggende, vandløbsnære arealer til at forsinke vandets vej fra mark til vand-løb, kan være en effektiv og billig måde at sikre mod oversvømmelser, som følge af ekstremenedbørshændelser, og dermed forhindre oversvømmelser af byer, der ligger nedstrøms størrevandløbssystemer. Selv om randzonerne, med deres begrænsede bredde, ikke i sig selv ertilstrækkelige til at tilbageholde nok vand til at forebygge nedstrøms oversvømmelser, vil denaturligt kunne indgå i større projekter omkring at forsinke vandets vej til vandløbene. Når

arealer er bevokset med græs, vil de i forhold til arealer i omdrift, generelt have en større ev-ne til at optage og fordampe vand, og de kan dermed holde på større mængder nedbør.Udlægning af større arealer, som kan opsuge nedbør og hvor der kan foregå kontrolleredeoversvømmelser, vil være en betydeligt billigere metode at forebygge utilsigtede oversvøm-melser på, end at udvide kloakeringen i byerne.Randzoner og målrettet regulering.Randzoner er et målrettet virkemiddel, som, i modsætning til generelle virkemidler, rammerder, hvor det har størst effekt. Præcis som landbrugets organisationer har efterlyst det i man-ge år. Ved at være målrettet, rammer det også forskelligt. Nogle landmænd har næsten ingenvandløb og bliver ikke ramt. Andre har mange og skal udlægge en del arealer til randzoner.Det har vist sig at være svært for landbruget at tackle dette dilemma. Generelle virkemidlerrammer alle lige hårdt, men er relativt dyre og sætter også ind der, hvor der ikke er så storeffekt. I hvert fald nu, hvor det generelle belastningsniveau er bragt betragteligt ned. Målret-tede virkemidler betyder, at nogle landmænd får store ekstra omkostninger – eller retterenedsatte udbytter og mindre harmoniareal. Andre slipper helt. Når den forskel skal udlignes, erdet helt naturligt, at de landmænd, der slipper nemt og måske endda får mulighed for at dyrkemere på deres arealer, betaler til de kolleger, som taber areal og indtægt.Randzonerne ligger op ad vandløb og har derfor en mindre betydning for udbytter og økonomiend landbrugsarealer, der ligger højere i landskabet. Randzonerne er derfor en billig metode tilat opnå en lang række fordele, som kun kan opnås delvist ved en mere generel tilgang.Det historiske ridsRandzonerne har været i spil som miljø- og naturpolitisk redskab i mindst 25 år. Dels medhenblik på at forhindre afdrift af sprøjtegift til vandløb og søer, dels med henblik på reduktionaf N og P udledningen.I 1998, i forbindelse med forhandlinger om Vandmiljøplan II, var randzonerne også fremmesom virkemiddel, men blev afvist, fordi de rammer så forskelligt. Derfor endte man i stedetmed en række generelle virkemidler. F.eks. endnu flere grønne marker og efterafgrøder,skærpede krav om N-udnyttelse i husdyrgødningen og reduceret N-tilførsel til afgrøderne. Isærefterafgrøder og nedsat N-tilførsel har siden været en torn i øjet på landbruget.Da brakforpligtelsen blev ophævet i 2008 – 2009 faldt arealet med brak med ca. 121.000 ha.Det var arealer, som i mange tilfælde havde været udyrket siden brakforpligtelsen blev indførti 1993 og hvor der med tiden var skabt mange naturværdier. Alene det faktum, at så storearealer ikke blev gødsket og sprøjtet bidrog til en væsentlig reduktion i landbrugets samledebelastning med næringsstoffer og sprøjtegift.I et svar til Folketingets Fødevareudvalg i april 2008 sagde daværende Fødevareminister EvaKjer Hansen:”Også for regeringen har det været afgørende at neutralisere de negative effek-ter, den midlertidige ophævelse af brakforpligtelsen vil have for natur og miljø”Den neutralisering var en del af baggrunden for ”Grøn Vækst” aftalen fra 2009, hvor det bl.a.blev besluttet at oprette”op til 75.000 ha ny natur frem til 2015 gennem bl.a. skovrejsning,dyrkningsfri randzoner og vådområder”.Den 1. september 2012 trådte loven om randzoner i kraft med krav om udtagning af 50.000ha randzoner på 10 m bredde langs alle vandløb og søer over 100 m2. Der var en række und-tagelser bl.a. i marsken og der var en maksimumgrænse på 5 % af den enkelte landmandsareal.