___________________________________________________________________SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014____________________________________________________________________1. ForslForslagtil Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskam-pagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og itredjelande landbrugspolitik- Udveksling af synspunkterKOM (2013) 812Side 32.(Evt.) Drøftelse af mælkepakken og markedssituationen for mælk ogmejeriprodukter- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeSide 10Forhandlinger mellem EU og Norge om fiskeriet for 2014 og kyststats-forhandlinger- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeSide 14(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning(EU) nr. 43/2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for så vidt angår tobisPolitisk enighed/vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeSide 21(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændringaf forordning (EU) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkningaf økologiske produkter- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 23

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 24. marts 20141.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande land-brugspolitikKOM (2013) 812Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. januar2014. Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medføreren generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelsefra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfrem-meordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøresansøgningsberettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning af støttebe-rettigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget erpå dagsordenen for rådsmødet(landbrug og fiskeri) 24. marts 2014 med henblik på udveksling af synspunkter. Det forventes,at der vil kunne indledes uformelle trilogforhandlinger mellem formandskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen i april 2014.BaggrundKommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordningom oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og itredjelande, herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet idansk sprogversion den 25. november 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014 medhenblik på udveksling af synspunkter.Det forventes, at der vil kunne indledes uformelle trilogforhandlinger mellem formandskabet,Europa-Parlamentet og Kommissioneni april 2014.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippeter tilgodeset.Formål og indholdDen nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennem-førelsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsproduk-ter. Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan un-derstøtte udviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrenceog åbning af nye markeder.

Støtteberettigede tiltag og finansieringForslaget lægger blandt andet op til et øget fokus på tiltag på EU’s eksportmarkeder. Målsæt-ningen er, at 75 % af de midler, der udbetales, skal gå til tiltag i tredjelande. Derfor kan alleprogrammer, der er rettet mod tredjelande, opnå en EU-finansiering på 60 %. På nuværendetidspunkt er EU-finansieringen 50 %. Programmer i tredjelande kan både omfatte salgsfrem-stød og oplysningskampagner.En vigtig ændring i forhold til den gældende forordning er, at støtten på EU’s indre markedforeslås begrænset til oplysningskampagner, herunder om beskyttede betegnelser, økologi,fødevaresikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd ogmiljøhensyn. Sådanne tiltag kan opnå en EU-finansiering på 50 %, hvis de er rettet mod detindre marked. Denne sats øges til 60 %, hvis aktører fra flere medlemsstater går sammen omen oplysningskampagne.Forslaget lægger vægt på, at tiltag, der støttes af EU, skal have en ”særlig europæisk dimensi-on”. Blandt andet derfor tilskyndes der til, at aktører fra flere medlemsstater går sammen omsalgsfremmetiltag. Sådanne flerlandeprogrammer kan opnå en medfinansieringssats på 60 %.Dette er uafhængigt af, om de er rettet mod tredjelande eller det indre marked.Salgsfremme- og informationsprogrammer vedrørende frugt og grønt rettet mod skolebørn iEU vil ligesom nu også kunne støttes med 60 %.Som udgangspunkt skal de forslagsstillende organisationer, selv stå for de dele af finansierin-gen, der ikke dækkes af EU-støtten. Dette kan ske via parafiskale midler.Kommissionen kan iværksætte programmer på eget initiativ. Dette omfatter eksempelvis del-tagelse på internationale messer. Som noget nyt skal Kommissionen også oprette teknisketjenester, der skal fremme kendskabet til forskellige markeder og skabe netværk samt forbed-re kendskabet til salgsfremmeordningen. Tiltag, der gennemføres på Kommissionens initiativ,kan opnå en EU-finansiering på 100 %.AnsøgerkredsStøtte har hidtil været forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer, som indsender en pro-gramansøgning, der opfylder de fastsatte krav. På linje med andre dele af landbrugsreformenforeslås det at give producentorganisationer og sammenslutninger heraf adgang til at ansøgeom støtte under salgsfremmeordningen.Omfattede produkterSom hidtil foreslås landbrugsprodukter i Traktatens bilag I omfattet af ordningen. Ordningenforeslås endvidere åbnet for visse yderligere landbrugsfødevarer uden for Traktatens bilag I.Det gælder blandt andet pasta, brød, kager og chokolade samt øl. Støtte til vin foreslås be-grænset til salgsfremmetiltag i sammenhæng med andre produkter. Det begrundes med, atder allerede i andre dele af landbrugspolitikken findes støttemuligheder til salgsfremme i vin-sektoren.

Beskyttede betegnelser og varemærkerDer åbnes op for at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed. Oplysnings-kampagner og salgsfremstød må som udgangspunkt ikke være rettet mod varemærker ellerincitere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan varemær-ker eller produkternes oprindelse være synlige i forbindelse med demonstrationer eller udde-ling af smagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på nærmere betin-gelser, der foreslås fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter.Årligt arbejdsprogramKommissionen skal udarbejde en gennemførelsesretsakt med et arbejdsprogram på området,som blandt andet kan fastlægge strategiske prioriteter. Det skal desuden specificere prioritetermed hensyn til målgrupper, -produkter og -markeder samt kendetegn ved budskaberne i op-lysningskampagner og salgsfremstød.Forvaltning og udmøntning af ordningenUdvælgelse af programmer blandt ansøgningerne foreslås at overgå til at ske direkte af Kom-missionen, hvormed den nuværende nationale indstillingsprocedure afskaffes.Forvaltningen af enkeltlandsprogrammer vil fortsat skulle varetages af de enkelte medlemssta-ter i samarbejde med Kommissionen, men flerlandeprogrammer overgår til direkte forvaltningaf Kommissionen. I forslaget indgår, at Kommissionen kan uddelegere denne opgave til et eks-ternt organ.Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter medkomitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.Der ventes et øget fokus på krav til kontrol, revision, evaluering og udbudsprocedurer for gen-nemførende organer (reklamebureauer etc.).Der fastsættes et generelt forbud mod, at oplysningskampagner og salgsfremstød, der modta-ger anden finansiel støtte fra Unionen, især under landdistriktsforordningen eller den fællesmarkedsordning, vil kunne modtage støtte under salgsfremmeordningen.Formandskabets ændringsforslagFormandskabet har fremlagt en kompromistekst med ændringer til visse dele af forslaget. Derer ikke ændret ved Kommissionens forslag om at begrænse støtteberettigelsen på EU’s indremarked til informationskampagner.Der er foreslået indsat en definition af begrebet ”informationsforanstaltninger”, som indebærerat der er tale om viderebringelse til offentligheden af teknisk og videnskabelig viden eller afgenerelle budskaber vedrørende fordelene ved EU’s landbrugsprodukter og produktionsmeto-der.Der tilføjes en bestemmelse om de formål, som støttede tiltag skal understøtte, herunder for-øgelse af markedsandele med fokus på markeder med de højeste vækstpotentialer; genetable-ring af normal markedstilstand ved alvorlige markedsforstyrrelser (for eksempel svigtende for-brugertillid); øget konkurrencedygtighed og profilering af EU’s landbrugsprodukter samt øgetkendskab til fordelene ved EU’s landbrugsprodukter og produktionsmetoder.

Det foreslås tilføjet, at informationstiltag om EU’s produktionsmetoder i relation til blandt an-det bæredygtighed, sporbarhed, tradition, smag, diversitet og kvalitet kan støttes. Tilføjelsernevedrører både tiltag på EU’s indre marked og tiltag, der gennemføres i tredjelande.De overordnede regler om synlighed af varemærker og oprindelse præciseres i basisretsakten,blandt andet således at varemærker kun må være synlige,når de præsenteres sammen i engruppe med mange brands. Synlighed af oprindelse foreslås på det indre marked at ske påbetingelse af, at det er sekundært i forhold til kampagnens hovedbudskab. Dette gælder dogikke produkter med beskyttet betegnelse, der frit kan oplyse om den registrerede oprindelse.De af Kommissionen foreslåede delegerede kompetencer til udstedelse af retsakter foreslås ividt omfang ændret til gennemførelsesretsakter eksempelvis for vedtagelsen af det årlige ar-bejdsprogram.Formandskabet forventer, at den reviderede salgsfremmeordning kan træde i kraft ultimo2015.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.I udkast til betænkning fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg lægges op til opretholdelseaf muligheden i den nugældende salgsfremmeordning for national offentlig medfinansiering ogfor at gennemføre salgsfremstød på EU’s indre marked. Der lægges desuden op tilen ordningmed vide rammer, en høj grad af fleksibilitet og blandt andet prioritering af små og mellemsto-re virksomheder samt øget EU-støtte til blandt andet tredjelandeprogrammer og kriserelatere-de tiltag. Hvad angår de produkter, der omfattes af ordningen foreslås både udvidelser (blandtandet til visse fiskevarer og produkter baseret på landbrugsprodukter generelt) og indskrænk-ninger (de førnævnte produkter, herunder også sammensatte fødevarer uden for Traktatensbilag I, må kun indgå som dele af kampagner med andre produkter).Den af Kommissionenforeslåede budgetforøgelse støttes.Europa-Parlamentets landbrugsudvalg var ved første drøftelse generelt positivt overfor udka-stet til betænkning. Der er efter det oplyste indgivet 340 ændringsforslag. Landbrugsudvalgetventes at vedtage ændringsforslag til Kommissionens forslag den 18. marts 2014.KonsekvenserForslaget lægger op til, at budgettet til salgsfremmeordningen stiger. Kommissionen anfører,at budgetstigningerne vil ske indenfor budgetloftet for søjle I under den flerårige finansielleramme.En væsentlig del af budgetstigningerne går til de dele af ordningen, der forvaltes direk-te af Kommissionen. Det vil sige flerlandeprogrammer og tiltag der iværksættes på Kommissi-onens eget initiativ. Budgetstigningerne ses i nedenstående tabel.

Millioner €

Salgsfremmeprogrammer under deltforvaltningSalgsfremmeprogrammer under direkteforvaltning

2013

60,01,0

2014

60,01,5

2015

60,01,5

2016

64,016,0

2017

65,055,0

2018

69,091,0

2019

96,0104,0

2020

96,0104,0

Behovet for ressourcer til administrationen af ordningen i Danmark vil blandt andet afhængeaf, om danske organisationer vil gøre øget brug af ordningen. Der er en del administrative op-gaver, der overgår til Kommissionen. Det gælder blandt andet forvaltning af de ressourcekræ-vende flerlandeprogrammer samt udvælgelsen af programmer. Formentlig vil de nationale an-søgere forvente, at NaturErhvervstyrelsen følger deres ansøgninger og fortsat er involveret isagsbehandlingen, og dermed kan den ændrede procedure og det forøgede antal ansøgningermuligvis føre til, at der er samme eller et let øget ressourcebehov. Det er ikke muligt på detforeliggende grundlag at kvantificere en eventuel forøgelse af ressourcebehovet.Det vurderes, at en øget indsats på EU’s eksportmarkeder vil kunne få positive erhvervsøko-nomiske konsekvenser.Forslaget ventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller stats-finansielle konsekvenser.Høring§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer vurderer, at der grundlæggende er tale om et rigtig godt forslag, derkan understøtte og styrke den danske eksport af landbrugsprodukter. Landbrug & Fødevareranfører, at følgende elementer er positive:Større budgetMere fleksible rammer omkring anvendelse af oprindelse/brands/varemærkerOmfatter flere produkterHøjere tilskudsprocent ved flerlandeprogrammerIntention om at flerlandeprogrammer skal gøres nemmere administrativtOpretholdelse af intern promotion i EUØget fokus på programmer udenfor EU.Danmark har hidtil anvendt ordningen både indenfor og udenfor EU, og Landbrug & Fødevarerhar også fremadrettet en interesse for aktiviteter på det indre marked. Landbrug & Fødevarerglæder sig over, at fokus på aktiviteter udenfor EU styrkes, men ser gerne, at dette ikke førertil for mange forringelser i mulighederne for aktiviteter på det indre marked.Landbrug & Fødevarer vurderer, at de temaer programmerne skal indeholde falder fint inden-for de fokusområder der arbejdes med i Landbrug & Fødevarer – herunder fødevaresikkerhed,dyrevelfærd, ernæring, sundhed, miljø og økologi. Det er alle temaer, hvor Danmark også i EUsammenhæng står godt, og hvor der vurderes at være en øget fokus ikke alene i EU, men og-så på de nye vækstmarkeder (Kina, Rusland) og de mere etablerede markeder (USA, Japan,Singapore, Australien m.v.).Landbrug & Fødevarer er også glade for, at der lægges op til en ændring af finansieringen så-ledes, at den eksisterende medlemsstatsfinansiering på 20 % udgår. Dette vil gøre ordningenmere lige og ens for ansøgerne i EU.Det er helt centralt for Landbrug & Fødevarer, at den nye ordning fremadrettet er fleksibel ogikke ekskluderende på produktområdet. Landbrug & Fødevarer støtter derfor, at der lægges optil at flere produkter vil blive omfattet og håber på at der ikke indføres for mange særkrav om-

kring de enkelte produkter, som det for eksempel har været tilfældet for kyllingekød, hvor ale-ne kød der var omfattet af et særligt kvalitetsmærke eller en eller anden form for beskyttetoprindelsesbetegnelse i EU var kvalificeret til at kunne ansøge.Danmark har ikke mange produkter, der er omfattet af disse ordninger, hvilket primært skyl-des, at Danmark geografisk set er et meget lille område, og derfor har Danmark ikke haft desamme muligheder som større medlemsstater i EU for at foretage en geografisk underopdeling(for eksempel regioner) af forskellige produktioner.DI Fødevarer mener, at forslaget er et markant skridt i den rigtige retning, og at det vil inde-bære en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning. En velfungerende salgs-fremmeordning i EU vil bidrage til øget afsætning af europæiske – herunder danske – fødeva-rer, ikke mindst til tredjelande, hvor de store vækstmarkeder ligger.DI Fødevarer hilser med tilfredshed, at bevillingerne til EU finansieringen af ordningen øges.Det er også positivt, at forvaltningen og udmøntningen af ordningen forenkles, og at flere be-føjelser overgår til Kommissionen. Et helt centralt element i forslaget er, at flere varegrupperomfattes, således at også visse produkter uden for Traktatens bilag I indgår. Det vil være enklar forbedring af ordningen at åbne for produkter som brød, kager, chokolade, pasta m.m.,som der lægges op til i forslaget. DI Fødevarer ser gerne, at der åbnes op for endnu flere pro-dukter uden for bilag I. Det er beklageligt, at fiskeprodukter ikke indgår, og DI Fødevarer hå-ber, at kan ske en form for koordinering med programmer, der promoverer fiskeprodukter.I forslaget er der tilsyneladende stort fokus på de europæiske kvalitetsordninger som for ek-sempel geografisk oprindelsesmærkning. Det er vigtigt at understrege, at ordningen bør om-fatte fødevareprodukter generelt, og at fødevarer under kvalitetsordningerne ikke bør haveforrang. Der er brug for en fleksibel tilgang til, hvilke produkter, der kan indgå. I forslaget åb-nes der op for at give brands og varemærker større synlighed. Det kan DI Fødevarer fuldt udbakke op om. Øget synlighed af brands vil bidrage til en klarere afsenderprofil – ikke mindst itredjelande.DI Fødevarer tilslutter sig endvidere, at der vil komme øget fokus på programmer på markederuden for EU, men ønsker fortsat opretholdelsen af intern promotion i EU, som der også læggesop til i forslaget. Det er også en positiv, at forslaget rummer en udvidelse af, hvem der kansøge om støtte, således at det ikke længere er forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer.Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende be-mærkninger:Landbrug & Fødevarerfinder, at det er uheldigt at Europa-Parlamentet forslår en genindførselaf national offentlig medfinansiering, da dette stiller ansøgere i nogle medlemsstater bedre endandre.Derudover finder Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at NaturErhvervstyrelsen føl-ger ansøgningerne og er involveret i sagsbehandlingen. Erfaringen viser, at disse ordningerofte er yderst komplekse, hvorfor der fortsat og fremover er et stort behov og ønske om invol-vering fra NaturErhvervstyrelsens side.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at ordningen som et element i den fælles landbrugspolitik vil kun-ne bidrage til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som målsat i Europa 2020vækststrategi. Regeringen lægger vægt på, at den kommende salgsfremmeordning i videstmuligt omfang bør åbne mulighed for at tilgodese danske prioriteter såsom oplysning om EU-standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fremme af sundere ernæring, økologi, bæ-redygtig produktion og dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder, herunder for eksempelBRIK-landene. Endelig lægger regeringen vægt på, at en eventuel budgetforøgelse bør liggeinden for rammerne af EU’s flerårige finansielle rammeGenerelle forventninger til andre landes holdningerForslaget er generelt blevet pænt modtaget af de fleste medlemsstater. De fleste medlemssta-ter støtter den foreslåede forøgelse af budgettet. En mindre gruppe medlemsstater er betæn-kelige ved forøgelsen. En lang række medlemsstater ønsker muligheden for national medfinan-siering genetableret og/eller et øget EU-støtteniveau. Desuden finder de fleste medlemsstater,at de nationale myndigheder skal sikres større indflydelse på udvælgelsen af projekter og påudarbejdelsen af årlige arbejdsprogrammer for ordningen. Mange medlemsstater er tilfredsemed fokus på tredjelandsmarkeder, mens andre finder, at man ikke måtte glemme salgsfrem-me på det indre marked. Mange medlemsstater ønsker adgang til at gennemføre salgsfremmebåde på indre marked og i tredjelande, ligesom i den nugældende salgsfremmeordning.En del medlemsstater støtter fokus på EU’s beskyttede betegnelser. En anden gruppe med-lemsstater har fremhævet behovet for en bred afgrænsning af kvalitetsbegrebet, herundermed fokus på EU’s generelle kvalitetsstandarder.Næsten alle medlemsstater ønsker adgang til at kunne støtte programmer, der vedrører natio-nale kvalitetsordninger, enten generelt eller begrænset.Mange medlemsstater tilslutter sig, atordningen åbnes op for forarbejdede landbrugsprodukter, idet de fleste dog har særlige ønskeri relation til omfanget eller krav til kvalificering heraf.Generelt har medlemsstaterne også taget positivt imod formandskabets forslag til ændringer,herunder forslaget om at tilføje blandt andet sporbarhed, bæredygtighed og kvalitet i bestem-melsen om støtteberettigede informationstiltag om EU’s produktionsmetoder. Det samme gæl-der forslaget om at indføje en bredere og mere balanceret formålsbestemmelse, og om at de-legerede retsakter i vidt omfang ændres til gennemførelsesretsakter. De fleste medlemsstaterfinder dog i modsætning til Danmark formandskabets forslag for restriktivt især i relation tiladgang til synlighed af varemærker og oprindelse og manglende adgang til salgsfremme påindre marked.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2014 forud for rådsmø-de den (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014, jf. samlenotat oversendt den 30. januar2014.Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2013 forud forrådsmøde den (landbrug og fiskeri) den 16.- 17- december 2013, jf. samlenotat oversendt den5. december 2013.

(Evt.) Drøftelse af mælkepakken og markedssituation for mælk og mejeriprodukterKOM-dokumenter foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. januar2014. Ændringer er markeret i marginen.ResuméMed sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 blev det besluttet, at EU’s mæl-kekvoteordningskulle ophøre 31. marts 2015. Mælkeproduktionen i EU er fortsat under EU’ssamlede mælkekvote, men flere medlemsstater, herunder Danmark, har udsigt til en overskri-delse af den nationale kvote, hvilket medfører krav om betaling af en superafgift beregnet afoverskridelsen. Der er derfor blandt visse medlemsstater ønske om en løsning heraf i form afen såkaldt blød landing. Der blev endvidere i marts 2012 vedtaget den såkaldte mælkepakke,der skulle give mælkeproducenterne en bedre mulighed for at organisere sig. Derudoverønsker visse medlemsstater klarere retningslinjer for krisetiltag.Situationen i mælkesektorenforventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014 medhenblik på udveksling af synspunkter.BaggrundMed sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 blev det besluttet, at EU’s mælke-kvoteordning skulle ophøre 31. marts 2015. Der blev endvidere i marts 2012 vedtaget densåkaldte mælkepakke, der skulle give mælkeproducenterne en bedre mulighed for atorganisere sig. Situationen i mælkesektoren blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 16.-17. december 2013 og rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en udveksling af synspunkter.Formål og indholdMarkedssituationen for mælk og mejeriprodukter har siden december 2010 stort set udvikletsig positivt. Mælkeproduktionen steg i EU og i de andre store producentlande som USA og NewZealand i 2011 og størstedelen af 2012. Efter en stagnering i udbuddet i anden halvdel af 2012og starten af 2013 er udbuddet nu igen stigende. Efterspørgslen fra verdensmarkedet har væ-ret stigende. Afregningsprisen til producenterne har i lang tid været stabil på mellem 0,33 € og0,35 € pr. kg, idet der dog indtraf et fald i prisen i sommeren 2012. Prisen er dog blevet mar-kant forbedret på det seneste og var idecember 2013 på 0,40 €/kg i EU som helhed, hvilket errekordhøjt.I Danmark er afregningsprisen p.t. 3,14 kr./kg, hvilket ligeledes er rekordhøjt.Mælkeproducenternes indtjening påvirkes nu ikke længere så meget af høje

foderpriser. Produktpriserne i EU er gode især for mælkepulver og ost. EU er dog fortsat kon-kurrencedygtig på verdensmarkedet, bortset fra smør. Der har ikke været opkøb til interventi-on eller anvendt eksportrestitutioner i 2011, 2012 og 2013. Kun den obligatoriske ordning forprivat oplagring af smør har været i brug i 2011, 2012 og 2013.Den såkaldte mælkepakke blev vedtaget i marts 2012. Hensigten med denne var at iværksæt-te foranstaltninger for mejerisektoren, med henblik på at lette overgangen til mælkekvoternesudløb den 1. april 2015. I pakken indgår blandt andet bestemmelser om, at medlemsstaternekan beslutte, at der skal indføres bindende kontrakter mellem mælkeproducent og mejeri.Desuden kan producentorganisationer inden for visse mængdemæssige begrænsninger for-handle afsætningen på deres medlemmers vegne.Kommissionen afholdt den 24. september 2013 en konference om udviklingen i EU’s mælke-sektor efter 2015, hvor Kommissionen henviste til mulighederne for støtte efterlandbrugsreformen, samt at Kommissionen ville etablere et EU-markedsobservatorium. Det ernu meldt ud, at der vil blive tale om et rådgivende udvalg bestående af eksperter, og at dettevil påbegynde arbejdet allerede i løbet af marts 2014.For at afbøde overgangen til et ureguleret marked ved mælkekvoternes ophør pr 31. marts2015 blev deri forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 enighedom, at der skulle sikres en såkaldt ”blød landing”. Det indebærer, at kvoterne hvert år bliverforhøjet med en procent i kvoteårene 2009/2010 frem til 2013/2014. Der er dog ingen forhø-jelse i sidste kvoteår 2014/2015.I de seneste år har en række medlemsstater primært Irland, Nederlandene, Østrig og Dan-mark og på det seneste også Tyskland ønsket, at der reelt sikresen blød landing for alle med-lemsstater, herunder også de medlemsstater, hvis produktionspotentiale overstiger kvoten.Disse medlemsstater er i øjeblikket afskåret fra fuldt ud at tilpasse produktionen til markedetsefterspørgsel på grund af kvotebegrænsningen og den deraf følgende superafgift. Producenter-ne skal betale en afgift på 2,07 kr. pr. kg mælk produceret over kvoten imedlemsstater, hvor der er en samlet overskridelse. Mælkeprisen i Danmark ligger pt. på 3,14kr. pr. kg.For det indeværende kvoteår (1. april 2013- 31. marts 2014) forventes Danmark at blive op-krævet en afgift på ca. 200 millioner kr. Det er en overskridelse på 2,25% og aktuelt stårover halvdelen af de danske mælkeproducenter til at betale afgift. I forrige kvoteår var det blot373 producenter. Tyskland forventes at overskride sin kvote med 1 %. Nederlandene forven-ter en stor kvoteoverskridelse påmåske 5-6 %. Irland vil ligeledes overskride kvoten, forment-lig med 2-3 %. Det er usikkert, om Polen vil overskride sin kvote. Herudover vil Østrig, Lu-xembourg og Cypern og muligvis Letland og Estland overskride deres kvoter. Trods disse over-skridelser er EU’ samlede mælkeproduktion dog under den samlede kvote for hele EU. I kvote-året 2012/2013 var mælkeproduktionen i EU ca. 6 % under den samlede EU-kvote.Enreel blød landing i alle medlemsstater ville i øget grad kunne opnås via følgende tiltag:en yderligere forhøjelse af mælkekvoterne i de pågældende medlemsstater eller generelt,nedsættelse af overskudsafgiften,at der først skal betales overskudsafgift, når EU’ samlede kvote er overskredet, ellerat der sker en tilpasning af den såkaldte fedtregulering.

De første tre forudsætter en ændring af basisforordningen, hvilket kræver vedtagelse af etforslag fra Kommissionen i den almindelige lovgivningsprocedure, mens sidstnævntetiltag medtilpasning af fedtreguleringen ske af Kommissionen i en komiteprocedure.UdtalelserEuropa-Parlamentet har vedtaget beslutning af 11. december 2013 om bevarelse af mælke-produktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder efter udløbet af mælke-kvoten. Europa-Parlamentet henviser blandt andet til, at mælkeproduktion i bjergegne er van-skelig, og disse mælkeproducenter vil ikke kunne drage fordel af de vækstmuligheder, der lig-ger i kvoternes ophør. Der henvises også til, at der ikke er noget alternativ til mælkeprodukti-on i sådanne områder. Nedlæggelse af mælkeproduktion i sådanne områder fører ofte til af-folkning. Europa-Parlamentet opfordrer derfor til, at de ulemper, der følger af den historiskefordeling af den direkte støtte i disse områder, udlignes via gennemførelse af landbrugsrefor-men i de berørte medlemsstater. Endvidere må varige græsarealer og græsarealer i sådanneområder aldrig behandles dårligere end andre landbrugsarealer i medfør af søjle I. Der børdesuden være større muligheder for koblede præmier til græsfodrede dyr. Ydermere ønskesdet, at der inden for rammerne af landdistriktspolitikken stilles midler til rådighed for en langrække tiltag for mælkeproduktion i sådanne områder. Endelig vil Europa-Parlamentet gernehave mulighed for, at producentorganisationer kan få mulighed for at lave operationelle pro-grammer på linje med frugt og grønt.KonsekvenserKvoteoverskridelse har ikke umiddelbartnationale budgetmæssige konsekvenser, idet over-skudsafgiften skal betales af de mælkeproducenter, der overskrider deres kvote. En løsning,der medfører hel eller delvis reduktion af afgiften, vil derfor være en erhvervsøkonomisk lettel-se for de danske mælkeproducenter.HøringSagen har været i skriftlig høring § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer anfører, at mælkeproducenterne i mange af EU’s medlemsstater ikkeudnytter deres nationale mælkekvoter. Derimod er medlemsstater som Nederlandene, Tysk-land, Irland, Polen, Østrig, Danmark mv. på vej til at udnytte deres kvoter fuldt ud eller over-skride kvoteloftet.Der er de senere år blevet betalt en betydelig superafgift af danske mælke-producenter. Hvis den nuværende leveranceudvikling fortsætter, vil det indeværende kvoteårogså ende med en betydelig superafgift. Erfaringsmæssigt sker der ikke en reduktion i leve-rancerne. Den seneste udvikling i priserne på kvotebørsen giver også anledning til bekymringfor udviklingen frem mod kvotesystemets ophør den 31. marts 2015. På de seneste afholdtekvotebørser har kvoteværdien været stigende.Med baggrund i at kvotesystemet forsvinder i 2015 – samt den aktuelle økonomiske situation ierhvervet – er det vigtigt, at erhvervet ikke belastes af superafgift. Der bør desuden ske enafkapitalisering af kvoterne frem mod 2015, så alle investeringer i kvotekøb i princippet er af-skrevet i 2015. En afkapitalisering der viser sig i faldende og lave priser på kvotebør-sen.Situationen forværres på sigt af, at der ikke vil blive tildelt en kvoteudvidelse i kvoteåret2014/2015. Den sidste kvotetildeling i henhold til Sundhedstjekket fandt sted i kvoteåret2013-2014.

For at sikre en blød landing af kvoterne ønsker Landbrug & Fødevarer, at der arbejdes for føl-gende muligheder:Yderligere kvoteforhøjelser.Superafgiften sænkes fra de nuværende 2,07 kr. til et lavere beløb.Ændring af fedtreguleringen for at øge leverancemulighederne.Men ikke mindst i lyset af, at man nærmer sig udgangen af de indeværende kvoteår, vil enændring af fedtreguleringen sandsynligvis være den mest realistiske løsning her og nu.Landbrug & Fødevarer anfører, at landbrugskommissæren har tilkendegivet, at der vil bliveoprettet et prisagentur som minimum kvartalsvist skal indrapportere markedsinformation ommælkemarkedet. Dette vil Kommissionen arbejde videre med de næste måneder. Prisagentu-ret bør ifølge Landbrug & Fødevarer være politisk uafhængigt for at sikre, at der udsendes tro-værdige markedsinformationer.Der findes allerede tilstrækkelige markedsoplysninger om ud-viklingen i EU, herunder om priser, mængder mv. Derimod er der brug for et stærkere fokuspå verdensmarkedet, da det europæiske marked for mejeriprodukter er tæt knyttet til udvik-lingen på verdensmarkedet. Prisagenturet bør også have fokus på at kommunikere alleredeeksisterende data til aktørerne i forsyningskæden hurtigere og mere rettidigt.ANIMAfinder, at formandskabet bør inkludereforslag om særlige hensyn til beskyttelse af dyr,dyrevelfærd og økologisk drift i forhandlingerne om afskaffelse af mælkekvoteordningen(2015).ANIMA forudser, at afskaffelse af mælkekvoteordningen kan medføre behov for beskyt-telse af køerne. Producenterne kan føle sig inspireret til at presse dyrene til at producere meremælk og dermed kompromittere dyrenes velfærd yderligere.Afskaffelsen af mælkekvoteord-ningen kan desuden forringe den samlede velfærd for malkevæg, idet økologisk drift kan blivemindre attraktivt for producenterne på grund af muligheden for at producere ubegrænsedemængder af mælk. Økologisk driftsform kræver, at dyrene er på græs i x antal måneder pr.år, afhængigt af bedriftens beliggenhed, hvorimod såkaldt konventionel drift ikke mødes medtilsvarende krav til dyrenes velfærd.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en ”blød landing” for mælkeproducenterne i alle medlemsstater.Regeringenser gerne, at det sker i form af en tilpasning af fedtreguleringen.Generelle forventninger til andre landes holdningerKnap halvdelen af medlemsstaterne udtrykker, at der er klart behov for at sikre en blød lan-ding. Herved kan producenterne reelt forberede sig til tiden efter kvoternes ophør, og dragefordel af den stærke internationale efterspørgsel efter mejeriprodukter. Da flere medlemsstaterforventes at overskride kvoten i det kommende år, kan der være yderligere opbakning fra fleremedlemsstater. Nogle medlemsstater afviser klart at foretage ændringer, som kan sikre enblød landing.Medlemsstaterne er delt i spørgsmålet om der er behov for flere markedsinstrumenter - særligtefter kvoternes ophør. Nogle medlemsstater ser behov for mulighed for udbudsregulering afmælk til brug i krisetider. Der er også et ønske om en støtteordning for mælkeproduktion ibjergegne og andre vanskeligt stillede områder. En del medlemsstater opfordrer til, at derfastlægges retningslinjer for anvendelsen af krisetiltag under den fælles markedsordning. Ret-ningslinjerne skal have fokus på definitionen af en krise (både i forhold til prisen på mælk og

Forhandlingermellem EU og Norge om fiskeriet for 2014 og kyststatsforhandlingerKOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notat.ResuméDer blev senest den 3.-5. marts 2014 afholdt kyststatsforhandlinger om makrel, hvor der ikkekunne opnås enighed om en aftale, hvilket betyder, at der ikke kommer en samlet kyststatsaf-tale på makrel for 2014. Den 6.-7. marts 2014 foregik der forhandlinger mellem EU og Norgeom fiskeriet for 2014. Den 12. marts 2014 blev der indgået aftale om fiskeriet for 2014 mellemEU og Norge og en trilateral femårig aftale om makrel mellem EU, Norge og Færøerne. Der vilvære en drøftelse af status for sagen på det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den24. marts 2014.BaggrundDer foregik senest den 3.-5. marts 2014 kyststatsforhandlinger om makrel. Den 6.-7. marts2014 foregik der forhandlinger mellem EU og Norge om fiskeriet for 2014. Den 12. marts 2014blev der indgået aftale om fiskeriet for 2014 mellem EU og Norge og en trilateral femårig aftaleom makrel mellem EU, Norge og Færøerne.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014 med henblikpå udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetSagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdPå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013 opnåede Rådet politisk enig-hed om Rådets forordning med fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder i EU-farvande og forEU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der eromfattet af internationale forhandlinger eller aftaler1. I forordningen blev kvoter for bestandeomfattet af aftalen med Norge og aftalerne i kyststatsregi fastsat på et foreløbigt grundlag1

gældende fra 1. januar 2014, således at fiskeriet kunne fortsættes, idet de årlige forhandlingerendnu ikke var afsluttet, dog uden at EU-fartøjer ville få adgang til norske farvande og at nor-ske fartøjer ligeledes ikke har adgang til EU's farvande. Med aftalen om fiskeriet for 2014 mel-lem EU og Norge åbnes fiskeriet den 13. marts 2014.EU-NorgeAftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande iNordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU ogNorge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efteren fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej aftalt langsigtede for-valtningsplaner, der løbende tilpasses.I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i Nord-søen og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer,rejer, sperling og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller i Norskehavet ogBarentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU,Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel.Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning forDanmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den såkaldte”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.Vigtigste resultater af forhandlingerne for 2014:- Kvoterne for torsk i Nordsøen og Skagerrak stiger 5%, og der indføres områdefleksibilitetmellem Nordsøen og Skagerrak på op til 10%. Den ekstra kvote på 12% til forsøg medkameraovervågning af fiskeriet (fuldt dokumenteret fiskeri) fortsætter.- Kvoten for sild i Nordsøen falder med 2%, og der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til10%. Bifangstkvoten falder med 9%. Den fælles forvaltningsplan revideres med virkningfra 2015.- Kvoten for sild i Skagerrak falder 15%, og der er vedtaget en fælles forvaltningsstrategi.Bifangstkvoten forbliver uændret.- Kvoten for rødspætter i Nordsøen stiger med 15%, og der indføres år-til-år-fleksibilitet påop til 10%.- Kvoten for rødspætter i Skagerrak stiger 10%, og der er vedtaget en fælles forvaltnings-strategi.- Kvoten for sej i Nordsøen og Skagerrak falder med 15%, og der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til 10%.- Kvoterne for kuller i Nordsøen og Skagerrak falder med 15%, der indføres år-til-år-fleksibilitet på op til 10%, og der indføres områdefleksibilitet mellem Nordsøen og Skager-rak på op til 10%.- Kvoten for ”andre arter” i norsk zone i Nordsøen stiger med 11,5 %.KyststatsbestandeMakrelKyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne har siden oktober 2013 afholdt syv forhandlings-runder om en TAC for makrel for 2014. Dette års rådgivning fra ICES lød på en midlertidig

fastsættelse af TAC’en til knap 890.000 tons, hvilket ville være en forøgelse i forhold til tidlige-re år med 64 %. ICES vurderede, at der var stor usikkerhed om fiskeridødeligheden, men atbestanden ikke så ud til at have lidt skade af de seneste års intensive fiskeri. ICES har foreta-get en benchmark vurdering med henblik på at udvikle en ny videnskabelig model for bereg-ningen af makrelbestanden. ICES har vurderet, at den nuværende model ikke har været retvi-sende. Den 12. marts 2014 har EU, Norge og Færøerne (uden Island) indgået en trilateralfemårig aftale om makrel fra 2014-2018. TAC fastsættes for 2014 til 1.240.000 tons, hvorafEU's andel bliver 611.205 tons. I aftalen er 15,6 % af TAC ufordelt. Det vil sige, at der blandtandet er afsat en mængde til Island.BlåhvillingKyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne udsatte på et møde i oktober 2013 beslutningenom en TAC for blåhvilling for 2014, da man afventede svar fra ICES på anmodninger om for-skellige alternativer til den hidtidige forvaltning. ICES har givet en række alternativer til dennuværende fiskeridødelighed, der alle er inden for MSY. En forsigtig tilgang til en stigning ifiskeridødeligheden vil give en TAC mellem 1.140.000 og 1.279.000 tons, mens en fuld stig-ning inden for MSY vil give en TAC på 1.502.000 tons. Stigningen vil i alle tilfælde være bety-delig i forhold til kvoten for 2013, der var på 643.000 tons. EU og Norge forventes i lighed med2013 at aftale, at man gensidigt kan fiske 64 % af sin kvote i hinandens farvande. For blåhvil-ling forudses ikke flere forhandlinger for 2014, og parterne forventes hver især at fastsætte enunilateral kvote.Atlanto-skandisk sildKyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland har gennem de seneste måneder afholdtflere forhandlingsmøder. Der blev på et forhandlingsmøde i oktober 2013 enighed om at fast-sætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i 2014 på 419.000 tons i henhold til ICES’ råd-givning baseret på forvaltningsplanen. Det er en reduktion på 32 % i forhold til 2013. Færøer-ne fastholdt deres krav om en højere andel af kvoten for 2014. I kølvandet på indgåelsen afden trilaterale aftale mellem Norge, EU og Færøerne om makrel, ventes fornyede, snarligesonderinger mellem EU og Færøerne om en løsning på kvotefordelingen for sild. Lykkes detikke EU og Færøerne at nå frem til en løsning, forventes det, at EU, Norge, Island og Ruslanduden om Færøerne bliver enige om at følge ICES’ rådgivning for TAC’en og fordele efter dengældende fordelingsnøgle.EU-FærøerneDer forhandles om en bilateral aftale mellem EU og Færøerne,der muligvis vil give Færøernemulighed for at fiske en del af deres makrel i EU-farvand. Der var senest en bilateral aftalemellem de to parter i 2010, som gav blandt andet Danmark fiskerirettigheder efter blåhvillingog makrel i færøsk farvand.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

KonsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Sagen har heller ikke statsfinansielle kon-sekvenser.Den manglende indgåelse af en aftale mellem EU og Norge for fiskeriet for 2014 har visse er-hvervsøkonomiske konsekvenser for dele af fiskeriet som følge af den manglende adgang tilfiskeri i norsk farvand.Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekven-serne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling iafsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.HøringSagen blev forelagt § 5-udvalget (fiskeri) den 10. marts 2014.Danmarks Fiskeriforening udtrykte stor utilfredshed med den manglende EU/Norge aftale. Detvar kritisabelt, at makrelforhandlingerne stod i vejen for en EU/Norge aftale. Med hensyn tiltorsk i Nordsøen og Skagerrak var foreningen skuffet over, at resultatet stod til at blive 5 %stigning, og ikke 10 %, som foreningen havde anbefalet. Med hensyn til industrifiskeriet ud-trykte foreningen også skuffelse over det forventede resultat, herunder overførsler til Norge afsperling og brisling.Danmarks Pelagiske Producentorganisation fremhævede, at Pelagisk Rådgivende Råd (AC) øn-skede, at TAC for blåhvilling blev fastsat endeligt hurtigst muligt.Marine Ingredients Denmark støttede Danmarks Pelagiske Producentorganisations bemærknin-ger.Forslaget om fiskerimuligheder for 2014 har tidligere været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening understreger indledningsvist, at ICES vurderer, at den generelle ud-vikling i Nordsøen for bestandene er positiv. Foreningen glæder sig over denne udvikling ogfinder, at man som konsekvens heraf nu kan tænke mere strategisk langsigtet, og ikke blotfokusere på genopbygning af fiskebestande. Målsætningen om at fiske efter MSY skal fasthol-des, men målet skal nås gradvist. Danmarks Fiskeriforening forholder sig kritisk til den biologi-ske rådgivning i forhold til flere konkrete bestande. Foreningen foreslår for stort set alle be-stande af betydning for dansk fiskeri, at TAC i 2014 fastsættes med samme TAC som i 2013eller at der fastsættes en stigning i TAC. For flere TAC’er er Danmarks Fiskeriforenings forslaghøjere end den biologiske rådgivnings anbefalinger. For databegrænsede bestande påpegesdet som et generelt problem, at ICES rådgiver i forhold til gennemsnittet af de registreredefangster og ikke i forhold til den vedtagne TAC.Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:For torsk i Nordsøen og Skagerrak understreger foreningen, at selvom den biologiske udviklingaf bestanden fra 2012 til 2013 kunne være mere velfunderet, er udviklingen særdeles positiv.Foreningen finder fortsat, at man indtil gydebiomassen er større end forsigtighedsgrænsen,bør fastsætte TAC ud fra to grundlæggende forudsætninger: 1) at dødeligheden bliver reduce-

ret i forhold til indeværende år og 2) at gydebiomassen i det efterfølgende år vil være størreend gydebiomassen i indeværende år. Danmarks Fiskeriforening vurderer, at der er grundlagfor forøgelse af TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak med 20 % for 2014.For loftet for bifangster af sild i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC’en som mi-nimum bør fastsættes uændret i forhold til 2013. En yderligere reduktion vil ikke kun væreuhensigtsmæssigt i forhold til en optimal udnyttelse af fiskerimulighederne i industrifiskeriet.Det vil også besværliggøre overgangen til et udsmidsforbud i 2015 i industrifiskeriet yderlige-re.For sild i Skagerrak/Kattegat noterer Danmarks Fiskeriforening sig, at bestanden af Rügensild,som foreningen anfører, udgør 2/3 af landingerne, ifølge den biologiske rådgivning er voksetfra 2012 til 2013. Det bemærkes samtidig, at den i medfør af forvaltningsplanen forventedereduktion i TAC for Nordsøsild er så lille, at den ville forsvinde, hvis den skulle overføres pro-portionalt til den relevante TAC-andel for Skagerrak/Kattegat. Som følge heraf foreslår for-eningen en uændret TAC for konsumsild 2014. For loftet for bifangster af sild bør TAC ogsåfastsættes uændret i forhold til 2013.For brisling i Nordsøen stiller Danmarks Fiskeriforening sig stærkt tvivlende over for rationaletbag ICES’ metode til beregning af TAC-forslag. Foreningen finder, at en TAC på 194.000 tons,som vil være resultatet af anvendelse af den tidligere strategi, vil være i overensstemmelsemed såvel forsigtighedsprincippet som den vedtagne MSY-strategi.For brisling i Skagerrak/Kattegat anfører foreningen, at fangsterne i farvandet primært er be-stemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke giver mening at forvaltefiskeriet på basis af historiske fangster. Der foreslås derfor en uændret TAC for 2014. Der øn-skes fleksibilitet for fangst af brisling mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.Endvidere finder foreningen, at der bør arbejdes for farvands-fleksibilitet for torsk, kuller, bris-ling, rødspætter m.v.Endelig finder foreningen, at der må gøres alt for at sikre, at en aftale med Norge om fastlæg-gelse af fiskerimulighederne er på plads til 1. januar 2014. Foreningen finder, at det vil væretil stor skade for dansk fiskeri, hvis forhandlingssituationen for makrel og atlanto-skandisk sildblokerer for den bilaterale aftale mellem EU og Norge og forhindrer, at det demersale fiskeri iNordsøen og Skagerrak ikke kan komme i gang fra årsskiftet.Danmarks Fiskeriforening henviste på mødet i § 5-udvalget (fiskeri) den 2. december 2013generelt til sine fremsendte bemærkninger. Foreningen fremhævede desuden særligt en en-stemmig anbefaling fra Det Regionale Rådgivende Råd for Nordsøen (Nordsø RAC’en) om enstigning for TAC for torsk i Nordsøen på 10 %, idet det bemærkedes, at Danmarks Fiskerifor-ening dog fortsat fandt, at TAC’en kunne stige 20 %.Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) har fremført en række bemærkninger ved-rørende pelagiske bestande og industrifiskeri.Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For Nordsøsild foreslår foreningen, at man for 2014 følger den gældende forvaltningsplan, hvil-ket ifølge foreningen vil indebære en konsumkvote på 470.000 tons. Samtidig anbefaler DPPOdog, at forvaltningsplanen ændres. For sild i IIIa (Skagerrak) anbefaler foreningen, at der sna-rest indgås aftale mellem EU og Norge om en fast procedure for fastsættelsen af såvel en kon-sumkvote som et bifangstloft. I mangel af en sådan fast procedure vil DPPO undlade at kommemed forslag om konkrete tal.For brisling i Nordsøen anbefaler DPPO at følge den beregningsprocedure, der blev vedtaget på”benchmark” -mødet i foråret 2013, hvilket vil give en kvote på 194 000 t. For brisling i Ska-gerrak foreslås en uændret TAC for 2014.Med hensyn til makrel anbefaler DPPO, at der – nationalt som internationalt – sættes fokus påat forberede sig til ”benchmark” i februar 2014 for derved at sikre, at forvaltningen hurtigstmuligt igen bliver baseret på biologiske principper. DPPO bemærker, at foreningen sammenmed søsterorganisationer i resten af EU har udviklet et nuanceret og balanceret koncept forfordelingen af makrelressourcerne i Nordøst Atlanten. DPPO finder, at den danske regering børarbejde aktivt for en kyststatsløsning baseret på DPPOs forslag.For atlanto-skandisk sild foreslår DPPO at følge den eksisterende forvaltningsplan svarende tilen TAC på 418 000 t i 2014. Samtidig opfordrer DPPO kyststaterne til at finde enighed om denfremtidige forvaltning. For hestemakrel i Nordsøen foreslås, at TAC fastsættes uændret i for-hold til 2013. For hestemakrel i de vestlige områder foreslår foreningen kvoten som et led i engradvis reduktion mod MSY, at TAC fastsættes til 136 000 tons. Med hensyn til blåhvilling fore-slås det, at TAC fastsættes i overensstemmelse med MSY princippet svarende til en TAC på1.500.000 tons i 2014.Marine Ingredients Denmark har ligeledes fremsendt bemærkninger, og anfører at det er etproblem, at ICES i sin rådgivning for ”data poorstocks” tager udgangspunkt i de registreredefangster fremfor den vedtagne TAC.Foreningen foreslår en uændret TAC for brisling i Skagerrak/Kattegat i forhold til 2013 og des-uden en mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.Foreningen anfører for bifangstkvoten for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, at det er af-gørende, at kvoten afspejler bestandssituationen for industriarterne. Bifangstkvoten for sildudgør under 3 % af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsesmulighederne afindustriarterne er helt afhængig af en passende bifangstkvote for sild.Foreningen anfører, at man for at sikre en god udnyttelsesmulighed for industriarterne og forat skabe overgang til det kommende udsmidsforbud bør fastsætte TAC´er på samme niveausom i 2012. Desuden anfører foreningen, at der bør være mulighed for fleksibilitet for bi-fangstkvoterne i Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter den indgåede bilaterale aftale mellem EU og Norge om fiskeriet for 2014samt den indgåede trilaterale femårige aftale om makrel mellem EU, Norge og Færøerne.

Regeringen arbejder endvidere fremadrettet for at opnå aftaler for makrel, blåhvilling og atlan-to-skandisk sild omfattende alle kyststaterne.I forhold til en eventuel bilateral aftale mellemEU og Færøerne støtter man fra regeringens side bestræbelserne på at opnå en balanceretaftale.Regeringen er opmærksom på, at uhindret adgang til norske farvande er vigtigt for danskefiskere, og ønsker derfor, at uafbrudt adgang sikres i fremtiden. Regeringen vil sikre de bedstemuligheder for rettidig indgåelse af fremtidige bilaterale aftaler mellem EU og Norge om fiske-rimulighederne. Regeringen vil derfor arbejde for, at Kommissionen påbegynder de bilateraleforhandlinger med Norge om en aftale for 2015 så tidligt som muligt i efteråret 2014, og atKommissionen fastholder de forhandlingsdatoer, der aftales med Norge.Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og finderdet positivt, at andelen af bestande, der fiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige ud-bytte (MSY), er stigende.Med hensyn til fastsættelsen af kvoter for 2014 støtter regeringen, at fastsættelsen sker pågrundlag af videnskabelig rådgivning, MSY-målsætningen i henhold til reformen af den fællesfiskeripolitik samt fastlagte forvaltningsplaner.Regeringen finder det vigtigt at undgå automatiske TAC-reduktioner på 20 % for data-begrænsede bestande, hvor bestandene er stabile eller stigende. I disse tilfælde finder rege-ringen denne tilgang for kategorisk, idet der vil være behov for en konkret vurdering i det en-kelte tilfælde.Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret i for-hold til 2013 eller med en begrænset stigning, der fortsat sikrer en stigning i gydebiomassen.Dette er i overensstemmelse med forvaltningsplanen, som ændret af Rådet i 2012. En redukti-on i TAC vil med en stigende bestand medføre risiko for øget udsmid. Der er herudover gen-nemført selektivitetsfremmende foranstaltninger, som ikke er medregnet i den videnskabeligerådgivning.Regeringen støtter, at der i 2014 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk iNordsøen og Skagerrak på samme niveau som i 2013 ved kameraforsøg.Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes, og atdet derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemsstaterne vil lægge vægt på, at forhandlingerne i kyststatsregi ogbilateralt med Norge afsluttes snarest muligt.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen om forslag til fiskerimuligheder for 2014 har været forelagt Folketingets Europaudvalgtil forhandlingsoplæg den 13. december 2013 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den16.-17. december 2013, jf. samlenotat oversendt den 5. december 2013.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU) nr.43/2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for så vidt angår tobisKOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notatResuméKommissionen forventes at fremlægge et forslag til ændring af Rådets forordning om fastsæt-telse for 2014 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande forså vidt angår tobis. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC2for 2014 og fordele EU’s rå-dighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet efter tobis.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge et forslag om ændring af Rådets forordning (EU) nr.43/2014 om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visseandre farvande for så vidt angår tobis.Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014med henblik på politisk enighed/vedtagelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdRådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2013 politisk enighed om en forordning medfastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre far-vande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationaleforhandlinger eller aftaler. Forordningen blev endelig vedtaget i januar 2014.Forordningen indeholdt ikke fastsættelsen af TAC for tobis for fiskerisæsonen 2014, da denvidenskabelige rådgivning ikke forelå.

Forslaget forventes at indeholde TAC og kvoter for tobis for 2014, hvor ICES (Det Internatio-nale Havundersøgelsesråd) har offentliggjort sin rådgivning den 21. februar 2014. Tobissæso-nen forudsættes ifølge forordningen om fiskerimuligheder nr. 43/2014 påbegyndt den 1. april2014.Ifølge ICES rådgivning kan TAC for tobis udgøre:Højst 57.000 tons i Dogger Banke området (område 1)Højst 5.000 tons i form af en moniteringskvote i sydøstlig Nordsø (område 2)Højst 270.000 tons i central-østlig Nordsø (område 3)Højst 5.000 tons i form af en moniteringskvote i central-vestlig Nordsø (område 4)0 tons i Viking og Bergen Bank områder (område 5)Højst 219 tons i område IIIa (Kattegat) (område 6)0 tons i Shetlandsområdet (område 7)Dette giver en samlet rådgivning på 337.219 tons. Heraf forventes det, at EU’s del af TAC-rådgivningen kan blive ca. 202.000 tons, inklusiv moniteringskvoterne i område 2 og 4, hvorafDanmarks andel udgør ca. 190.000 tons.Område 3 er hovedsageligt beliggende i norsk farvand, men inkluderer også Skagerrak og an-dre EU-farvande i Nordsøen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fast-sættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Danske fiskereskvote i 2013 var på ca. 249.000 tons i 2013, og reduktionen i kvoten i 2014 vil således inde-bære en reduktion i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet. Konsekvenserne for bruttoindtjeningenvil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt om-kostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.HøringSagen blev forelagt § 5-udvalget (fiskeri) den 10. marts 2014.Danmarks Fiskeriforening udtrykte skuffelse over den videnskabelige rådgivning, særligt i for-hold til område 1, hvor den anbefalede TAC fra ICES var betydelig reduceret. Foreningen øn-skede et moniteringsfiskeri i det pågældende område under fiskeriet med henblik på, at derblev fastsat en højere TAC, hvis moniteringsfiskeriet muliggjorde dette. Endelig fandt forenin-gen, at EU-kvoten i område 3 burde fastsættes til 140.000 tons.Marine Ingredients Denmark støttede Danmarks Fiskeriforenings bemærkninger vedrørendemoniteringsfiskeri i område 1 og ønskede en så høj EU-kvote som muligt i område 3. Endeligønskede foreningen, at man på ny drøftede forvaltningsmodellen for tobis.

(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forord-ning (EU) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produk-terKOM-dokumenter foreligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes at fremsætte forslag om en ny EU-økologiforordning. Forslaget vilformentlig lægge op til en udfasning af mange af de undtagelsesmuligheder, der er i dag. For-slaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014med henblik på præsentation.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom ændring af forordning (EU) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologi-ske produkter.Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter pro-ceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts2014 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringensopfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdDet formodes, at forslaget vil fokusere på øget brug af de økologiske principper. Dette vil an-tageligvis blive udmøntet ved, at produktionen i højere grad skal baseres på økologiske råstof-fer og hjælpestoffer, og ved at mange af de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vilblandt andet berøre områder som brugen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiskedyr og anvendelsen af ikke-økologisk foder. Relevante overgangsordninger forventes fastsat afKommissionen.

Muligheden for at anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler forventes opret-holdt.Kontrolbestemmelserne bliver antageligvis ensrettet ved at flytte dem til kontrolforordningen(EU nr. 882/2004), ligesom der forventes indført kontrolfrekvenser baseret på en risikobaseretkontrol.Forslaget vil formentlig indebære, at kontrollen i højere grad vil blive produktorienteret – detvil sige fokuseret på slutproduktet. Pt. er kontrollen forholdsvis procesorienteret – det vil sigeen række forhold, der indgår i produktionen kontrolleres (eksempelvis foder, gødning, etc.).Forslaget forventes ikke, som i den nuværende forordning, at give medlemsstaterne mulighedfor nationalt at fritage detailbutikker, der aleneforhandler men ikke tilberederøkologiske føde-varer, fra kontrol.Forslaget forventes at lægge op til fastlæggelse af særlige grænseværdier for, hvornår produk-ter med indhold af ikke-tilladte stoffer, for eksempel pesticidrester, ikke kan markedsføres somøkologiske.Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om indførelse af krav om miljøhandlingsplan forfødevare- og fodervirksomheder.Forslaget forventes at stramme kravene til, at økologiske produkter importeret fra tredjelandeskal opfylde identiske bestemmelser som fastlagt i EU-reglerne for økologi. Størstedelen afimporten baseres i dag på krav om ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventesækvivalensbetingelser på import kun anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.Forslaget vil antageligvis indebære at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, delsved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk retØkologiloven, lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011.NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse nr. 716 om økologisk jordbrugsproduktion mv. af 27.juni 2012.Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 49 om økologiske fødevarer og økologisk akvakulturmv. af 22. januar 2013.KonsekvenserDa forslaget endnu ikke foreligger, er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for en endeligvurdering af dets konsekvenser.

Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssigeog administrative konsekvenser, herunder med hensyn til ressourceforbruget.For myndighederne forventes administrative forenklinger på enkelte punkter, idet der ikke vilskulle bruges tid på at behandle dispensationer, når undtagelserne først er udfaset. Det for-ventes ikke, at der lægges op til generelle forenklinger for producenterne.Der forventes herudover indført lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulig-hed for at blive gruppeautoriseret, hvilket skal reducere byrder for meget små landbrug.Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vilherudover afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via gennem-førelsesbestemmelser.En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lovgiv-ning.Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet.HøringSagen har været i skriftlig høring § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende FødevareudvalgsEU-underudvalg.Økologisk Landsforeninger positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at deøkologiske mål og principper skal have en fremtræden placering i reguleringen af det økologi-ske landbrug.Det er helt centralt for at fastholde økologiens relevans og sikre forbrugernesopbakning.Foreningen mener dog ikke, at det er de gældende undtagelsesbestemmelser, dertruer tilliden og forbrugeropbakningen til økologien. Foreningen mener heller ikke, at undtagel-sesbestemmelserne har givet anledning til megen administration hos myndighederne. Langt defleste undtagelsesbestemmelser forvaltes som generelle undtagelser for hele økologien ogkræver derfor ikke en daglig forvaltning med sagsbehandling på bedriftsni-veau.Undtagelsesbestemmelserne har sin berettigelse, idet de skal gøre det muligt at udvikleog udbrede økologien selvom, det endnu ikke er muligt at efterkomme principperne i fuldt om-fang. I Økologisk Landsforening finder ikke, at forbrugerne har svært ved at forstå dette. Pro-blemet med undtagelsesbestemmelserne opstår først, hvis de bliver en sovepude, således atder ikke er det nødvendige incitament for at tilnærme sig det oprindelige mål.Det der truer økologien er, hvis økologien ikke holder sig levende således at forstå, at den ar-bejder med de områder, hvor mål og principper endnu ikke er opfyldt og ikke tager initiativerpå nye områder, som ligger inden for forbrugernes forventninger til økologi, men hvor regel-sættet reelt ikke garanterer, at økologien leverer på de pågældende forventninger. Det kan foreksempel være en styrket indsats inden for natur og klima.Hvis det skal være muligt at tagedisse initiativer er det imidlertid helt nødvendigt at opretholde en mulighed for undtagelsesbe-stemmelser. Det skyldes, at EUer meget heterogentfor så vidt angår udbredelsen og udviklin-gen af økologi i medlemsstaterne. De medlemsstater, der har haft økologisk produktion i man-ge år, de vil være klar til at imødekomme skærpede krav og klar til at tage fat på nye områ-der. De medlemsstater hvor økologien er ny, de vil derimod have meget svært ved at leve optil nye og eller skærpede krav. Der er også tale om, at landbrugsstrukturen og økonomien i denye medlemsstater kan være så væsentlig forskellig fra forholdene i de gamle EU medlemssta-

ter, så det er svært at forestille sig, at de vil kunne foretage de fornødne tilpasninger. Konse-kvensen ved at fjerne alle muligheder for at imødekomme undtagelser kan være, at medlems-stater med en meget begrænset økologisk produktion aldrig kommer rigtigt i gang med økolo-gi. Alternativt kan det betyde, at Kommissionen må sænke ambitionsniveauet i EU’s økologi-regler i en grad, så økologien mister sin samfundsværdi, relevans og potens hos forbrugerne.Hvis EU’s økologiregler går i stå og lander på et meget uambitiøst niveau, vil det i øvrigt skabeog nære behovet for og eksistensen af supplerende private regler.Økologisk Landsforening er derfor af den opfattelse, at hvis EU skal tage et initiativ, der giverde økologiske mål og principper en styrket plads i økologiforordningen, så er det helt centralt,at der indarbejdes en model, som kan håndtere denne heterogenitet medlemsstaterne imel-lem.Det vil sige, Økologisk Landsforening vil gerne støtte, at en ændret økologiforordning in-deholder nogle nye krav eller opstrammede krav, der bringer økologien endnu tættere på atopfylde sine egne mål og principper, og at målet er harmonisering mellem medlemsstaterne.Men forudsætningen for, at det kan lade sig gøre er, at det på grund af, at det er meget for-skelligt, hvor langt medlemsstaterne er med økologi og på grund af store strukturelle og øko-nomiske forskelle mellem medlemsstaterne, er muligt for medlemsstater på klare fastlagtebetingelser at komme ind under en overgangsordning. Betingelserne skal først og fremmestesikre EU’s landmænd mod konkurrenceforvridning. Betingelserne kan være, at det pågældendelands produktion er så lille, at der ikke foregår en eksport, og at produktionen til hjemmemar-kedet holder sig under en maksimal størrelse, således at de EU medlemsstater, der eventuelt.måtte have en eksport til den pågældende medlemsstat, ikke udsættes for konkurrencefor-vridning fra den pågældende medlemsstats egne produkter. Medlemsstater der skal omfattesaf en overgangsordning kan enten notificere dette til Kommissionen og de øvrige medlemssta-ter, idet de redegør for overholdelse af kriterier og behovet derfor, eller det kan besluttes, atdet alene skal meddeles med en redegørelse for overholdes af kriterierne. Det kan fastlægges,at en medlemsstat kun kan komme under en overgangsordning i for eksempel 2 gange 5 år.Det er korrekt at stramme op på forvaltningen af reglerne for anvendelse af frø- og udsæd.Det er dog ikke realistisk at fjerne muligheden for at anvende ikke økologisk udsæd. Det erforeningens opfattelse, at Danmark har en ambitiøs praksis på området, men det samme gørsig ikke gældende i alle EU medlemsstater.Det er på plads at styrke kravet om anvendelse afhusdyrracer, der egner sig til det økologiske system. Det vil dog have drastiske konsekvenser,hvis det ikke længere er tilladt at indsætte ikke-økologiske dyr til avl, idet der i dag ikke findeset økologisk avlsarbejde. Det vil sige, der må gerne foretages justeringer, der styrker initiati-vet til, at der iværksættes økologisk avl, men det må indføres, så det er operationelt for økolo-gien, og det må ledsages af indsatser, der gør det muligt at finansiere etableringen af økolo-gisk avlsarbejdeForeningen mener, at det vil være en stor barriere for væksten i økologien, hvis medlemssta-terne ikke fortsat skal have mulighed for at fritage detailbutikker, der alene forhandler menikke tilbereder økologiske fødevarer, fra kontrol. Foreningen mener ikke, at denne fritagelsehar givet anledning til manglende tillid til økologien.Det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det sværere at lægge om til økolo-gi. Økologisk Landsforening har aldrig konstateret, at de nuværende omlægningsregler hartruet økologiens troværdighed. Det væsentlige for troværdigheden, det er, hvornår en produk-tion og en vare kan kaldes økologisk, efter omlægningen har fundet sted.Foreningen lægger

vægt på, at muligheden for at reducere omlægningstiden på arealer på baggrund af arealetshistorik opretholdes.Mulighederne for at anvende omlægningsfoder i enhver henseende måikke indskrænkes.Foreningen ser gerne, at der ikke foregår parallelproduktion på primærbedrifterne. Foreningenfinder det imidlertid uheldigt, hvis der foretages ændringer, der gør det sværere at lave forsk-ning og afprøvning til gavn for økologien. Foreningen lægger derfor vægt på, at mulighedernefor parallelproduktion i denne sammenhæng og i forbindelse med landbrugsskoler ikke ind-skrænkes sammenholdt med i dag. Foreningen så gerne, at der blev givet øgede mulighederfor at lave praktiske afprøvninger med nye løsninger på økologiske bedrifter, der skal gøre detmuligt at leve op til de økologiske mål og principper, idet de nuværende regler kan hæmmearbejdet med at udvikle bedre løsninger til erhvervet.Foreningen lægger vægt på, at kontrolbestemmelserne bibeholdes i økologiforordningen ogikke flyttes over i kontrolforordning 882/2004. Foreningen er positiv over for at se på mulighe-derne for en risikobaseret kontrol, men det er væsentligt at bevare proceskontrollen frem foren produktkontrol.Foreningen lægger vægt på, at eventuelle nye krav til import af økologi for tredjelande ikkebremser disse landes muligheder for at få en økologisk produktion op at stå. Det overordnedemål må være, at importen ikke udsætter EU landmænd for konkurrenceforvridning, og at pro-dukterne lever op til de grundlæggende forventninger til økologisk produktion i EU. Foreningenforholder sig derfor tilbageholdende overfor at reservere ækvivalens til de lande, som der ind-gås økologi-handelsaftaler med. Det kan muligvis være berettiget med en justeret praksisuden at lave en rigid skelnen mellem lande, som EU har økologi-handelsaftaler med og lande,som EU ikke har økologihandelsaftaler med.Foreningen kan ikke bakke op om, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrestermed henblik på at udelukke produkter fra at blive markedsført som økologiske. Økologien skaltage ansvar for ikke at anvende pesticider, men økologien kan ikke tage ansvar for det øvrigelandbrugs anvendelse af pesticider. Forekomst af pesticidrester skal foranledige afdækning af,om det kan skyldes overtrædelse af forbuddet mod anvendelse af pesticider, men det må al-drig føre til automatisk nedklassificering af det økologiske produkt. Det vil udgøre en økono-misk trussel, som vil afholde landmænd fra at lægge om. Indsatsen for at undgå, at der kom-mer pesticidrester i økologiske produkter forårsaget af anvendelsen i den konventionelle pro-duktion må rettes mod reglerne for anvendelse af pesticider i den konventionelle produktionØkologisk Landsforening er positiv over for intentionen om at indføre bestemmelser om kravom miljøredegørelser for fødevare- og fodervirksomheder. Det er dog vigtigt nøje at vurdereudformningen af kravene, idet det ikke må føre til en uforholdsmæssig byrde. Det kan kommepå tale at undtage små virksomheder og virksomheder på gårdniveau. Foreningen så gerne, atder samtidigt blev lagt op til at udforme klimakrav eller krav om en klimahandlingsplan påprimærbedrifterne.Foreningen lægger vægt på, at muligheden for at anvende nationale logoer og nationale stor-køkkenregler opretholdes.

Økologisk Landsforening forholder sig positiv overfor, at Kommissionen får tillagt beføjelser tiludmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerederetsakter, idet foreningen hæfter sig ved, at det skal ske under inddragelse af eksperter ogmed høringer af medlemsstater undervejs.I tilslutning til ovenstående vil foreningen endvidere gerne gøre opmærksom på følgende, somikke forventes at være håndteret i det udkast, som Kommissionen vil fremlægge.Der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for bilagene over tilladte input,hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. De nuværende lister er øjebliksbillederpå, hvadder var kendskab til og på markedet den gang, hvor de blev skrevet. Der kan komme alterna-tive hjælpestoffer til, som er mere egnede, der kan opstå nye jordforbedringsmidler, somumiddelbart er i fuld overensstemmelse med økologiens mål og principper, men som ingenkendte til, da bilagene blev skrevet, og som derfor ikke er på bilagene. Sådan som økologireg-lerne fungerer lige nu, er det ikke muligt at foretage de nødvendige justeringer inden for enrimelig tidshorisont, hvilket er til skade for økologien og årsag til stor utilfredshed.Bilaget over tilladte ikke økologiske ingredienser er ligeledes forældet. Ændrede økologireglermå indeholde en model, så disse bilag holdes tidssvarende. Økologien kan ikke holde til, at detforsinkes af ressourcemangel i Kommissionen.Der er endvidere et behov for, at der tages aktivt stilling til anvendelsen af nanoteknologi iøkologien.Det bør overvejes at præcisere, hvad der menes med allopatisk medicin, idet reglerne som defortolkes i dag i nogle tilfælde forhindrer anvendelse af produkter, der kan være med til at op-retholde en god sundhed hos dyrene, fordi disse produkter betragtes som veterinære lægemid-ler, selvom de eventuelt kun har en fysisk effekt.Landbrug & Fødevarer mener, at den ny forordning bør have følgende formål:Fjerne forhindringer for udvikling af den økologiske produktionSkabe fair konkurrence og et velfungerende indre markedFastholde og styrke forbrugernes tillid til de økologiske produkter.For at opfylde disse målsætninger, og med hensyntagen til tidligere udmeldinger fra Kommis-sionen bør der være særlig opmærksomhed på følgende områder:Forordningen tilpasses Lissabon-traktaten, og i den forbindelse forventes det, at Kommissionentildeles en lang række væsentlige delegerede retsakter. I forbindelse med delegerede retsakterer det væsentligt, hvorledes Kommissionen er forpligtiget til at høre andre interessenter oginkludere eventuelle indsigelser. Landbrug &Fødevarer mener som udgangspunkt, at der børarbejdes for, at flest mulige forhold overføres og præciseres i en hovedforordning for at redu-cere Kommissionens beføjelser.For at øge harmoniseringen forventes det, at en stor del af de eksisterende dispensationsmu-ligheder bliver fjernet. Det er afgørende, at der i forbindelse med harmonisering også kiggespå de områder, hvor beslutningerne om særlige produktionsforhold er overlagt til medlemssta-terne. Forskelle i nationale fortolkninger kan have stor betydning for konkurrencevilkårene.

Konkret har disse muligheder resulteret i, at der for eksempel stilles betydeligt strengere kravtil udearealerne til fjerkræ i Danmark end i for eksempel Sverige og Tyskland. Kravene tilvæksthastigheden i økologisk slagtekyllingeproduktion er ligeledes skrappere i Danmark end ide konkurrerende lande, og økologisk honningproduktion er stort set umuliggjort i Danmark pågrund af nationale fortolkningsmuligheder af reglerne.Kravene til brug af økologisk frø og udsæd er også et område, der håndteres meget forskelligti medlemsstaterne. Der bør arbejdes mod mere harmonisering og brug af mere økologisk frøog udsæd, og Kommissionen bør initiere og forfølge dette arbejde. Hidtidige indsatser har væ-ret uden nævneværdig succes.Økologikontrollen har været vurderet, kritiseret og debatteret over længere tid. Landbrug &Fødevarer forventer, at Kommissionens forslag lægger op til mere vidensdeling og offentliggø-relse af kontrolforhold, og dette forventes at være i overensstemmelse med de tidligere indstil-linger fra Den Europæiske Revisionsret. Der kan eventuelt gives mulighed for en mere risiko-baseret tilgang på den enkelte bedrift, men det vil være problematisk, hvis kravet om årligkontrol bortfalder, da denne er en væsentlig salgsparameter for økologiens troværdighed. Der-udover bør det sikres, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennem-føres smidigt som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol. Fødevarekontrollen børikke bevæge sig fra at være procesorienteret til at være mere produktorienteret.Muligheden for samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed bør oprethol-des. Dette praktiseres af ca. 100 danske autorisationer i dag, og giver omlægningsmulighederfor producenter der af den ene eller anden grund, ikke kan omlægge hele bedriften. Et eventu-el forbud vil formentlig begrundes med reduceret troværdighed, men vil reelt set blot betyde,at eksisterende bedrifter med samtidig drift, tvinges til at oprette to CVR-numre for at opret-holde deres forskellige produktionsformer. Dette vil også blive praksis i andre medlemsstater.Muligheden for at opnå nedsat omlægningstid for udvalgte arealer, er hensigtsmæssigt for atsikre udvikling og mest mulig omlægning til økologi. Det er tilskyndende, at naturarealer ogarealer der beviseligt ikke har været behandlet med pesticider eller handelsgødning i en treårig periode, kan opnå reduceret omlægningsperiode. Det er ikke Landbrug & Fødevarers op-fattelse, at økologiens troværdighed udfordres på dette område.I Danmark ønsker vi en fordobling af det økologiske areal og tilsvarende målsætninger findes iflere medlemsstater. Omlægningen går imidlertid langsomt, og for at nå målsætningerne erdet væsentligt at balancen mellem udmøntning af de økologiske principper og produktionsmu-lighederne balanceres. Det er vores opfattelse, at omlægningen i Danmark vil begrænses, hvisder strammes op på reglerne vedrørende brug af omlægningsfoder, og hvis kravene til foderfra egen bedrift skærpes.Ligeledes er det væsentligt, at muligheden for at indkøbe ikke-økologiske dyr til fornyelse ogsupplering af besætningen bevares, da det især er fordelagtigt ved førstegangsetablering afbesætninger eller skift af dyrehold.Mulighederne for samgræsning er især betydende for muligheden for at omlægge danske na-turarealer, og der bør arbejdes for, at de nuværende uhensigtsmæssige miljøkrav til de ikke-økologiske bedrifter der deltager i samgræsning fjernes.

Brugen af nationale mærker bør fortsat være tilladt under de vilkår der kendes i dag, men der-udover bør der igangsættes tiltag for at øge kendskabet til EU's eget økologilogo.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet man finder, at økologien bå-de skal udvikles og udbredes. Regeringen finder, at hovedvægten bør være på sidstnævnte, dadet tjener til at udbygge det økologisk dyrkede areal, løfter dyrevelfærden, forbedrer miljøetog øger afsætningen af højværdiprodukter. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i etrealistisk tempo og uden mulighed for yderligere forlængelser.Regeringen finder, at regelsættet skal forenkles, så det bliver nemmere at tage beslutningenom omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug. Desuden vil misforståelser omkring detkomplicerede og detaljerede regelsæt kunne undgås.Regeringen finder, at kontrolkravet med fordel kan fastholdes i økologiforordningen og medmulighed for en risikobaseret tilgang. Regeringen finder ikke, at det samlede kontroltryk skalstige, og ønsker at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gen-nemføres som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol.Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes,så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for natio-nale ressourcer og for udbredelse af økologien.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det forventede forslag.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende obligatoriskangivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediensKOM (2013) 755Nyt notat.ResuméKommissionen har fremsendten rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende obligato-risk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens. Rappor-ten analyserer de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet og forbrugernesamt de miljømæssige konsekvenser af indførelsen af oprindelse på kød anvendt som ingredi-ens.BaggrundKommissionen har fremlagt rapport KOM(2013) 755 den 17. december 2013 tilEuropa-Parlamentet og Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststedfor kød anvendt som ingrediens. Rapporten er modtaget i en dansk sprogudgave fra Råds-sekretariatet den 23. december 2013.

Rapporten er udarbejdet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)Nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne artikel 26, stk. 6.Rapporten er på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014 medhenblik på præsentation og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om et lov-givningsmæssigt forslag.Formål og indholdRådet og Europa-Parlamentets forordning 1169/2011 om forbrugerinformation fastsatte kravom udarbejdelse af en række rapporter, som skal undersøge behovet for oprindelsesmærk-ning. I nærværende rapport undersøges, om der er behov for at udvide obligatorisk oprindel-sesmærkning til at gælde for kød af alle dyrearter som ingrediens.Hovedfokus i rapporten er en undersøgelse af forbrugernes holdning til obligatorisk oprindel-sesmærkning på kød som ingrediens og at klarlægge, hvad en sådan mærkning vil kunne få afomkostninger, samt hvilke fordele mærkningen kan medføre, herunder hvilken virkning mærk-ningskravet kan have på det indre marked og den internationale handel.Rapporten behandler tre forskellige løsningsforslag:1) at oprindelsesmærkning af kød som ingrediens fortsat kan ske på frivillig basis2) at obligatorisk oprindelsesmærkning af kød som ingrediens skal ske med angivelse afEU/ikke-EU eller EU/tredjeland3) at obligatorisk oprindelsesmærkning af kød som ingrediens skal ske med angivelse på lan-deniveau.Rapporten konkluderer, at- forbrugerne opfatter oprindelsesmærkning som en vigtig information.- de omkostninger som erhvervet vil få ved oprindelsesmærkning, vil for 90 % skulle afhol-des af forbrugerne.- forbrugerne ikke ønsker at betale en merpris for oprindelsesmærkning.Løsningsforslag 1 vurderes ifølge rapporten ikke at ville få nævneværdige omkostninger forerhvervet. Forslaget vil ikke resultere i øget myndighedskontrol eller betyde en merpris forforbrugerne, og det vil heller ikke få betydning for miljøet. Til gengæld vil denne løsning hellerikke opfylde forbrugernes ønske om information.Løsningsforslag 2 vurderes ifølge rapporten at betyde, at produktionsomkostningerne stigermed op til 25 % for erhvervet, og der vil ske ændringer i forsyningskæderne, hvilket kan med-føre en højere grad af brug af landenes egne produkter, og medføre at der vil ske en mindregrad af blanding af produkter. Disse omkostninger vil som udgangspunkt skulle dækkes af for-brugerne, hvilket vil betyde en merpris på produkter. Desuden vil de administrative byrder forkontrollen stige med 10-30 %. Løsning 2 vil også kunne bevirke et øget madspild. Der vil bliveen højere grad af information til forbrugeren end ved løsningsmodel 1, men informationen sy-

nes ifølge rapporten alligevel så overordnet, at den ikke synes at være merprisen på fødevarenværd.Løsningsforslag 3 vurderes ifølge rapporten at betyde, at produktionsomkostninger for erhver-vet vil stige med mellem 15-20 % og op til 50 %, og der vil ske ændringer i forsyningskæder-ne, hvilket kan medføre en højere grad af brug af medlemsstaternes egne produkter, og med-føre at der vil ske en mindre grad af samhandel. Disse omkostninger vil som udgangspunktskulle dækkes af forbrugerne, hvilket vil betyde en merpris på produkterne for forbrugerne.Desuden vil de administrative byrder for kontrollen stige med 10-30 %. Løsning 3 vil ogsåkunne bevirke et øget madspild. Denne løsning vurderes ifølge rapporten at være oplysendefor forbrugeren, men den merpris somomkostningerne derved vil resultere i, vil kunne få ennegativ betydning for forbrugernes forbrug af kødprodukter.Hvis Kommissionen vælger at fremsætte forslag til regler om obligatorisk oprindelsesmærkningi henhold til enten løsningsforslag 2 eller 3, så vil det ske efter proceduren for den almindeligelovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten. En gruppe i Europa-Parlamentet mådog på baggrund af tidligere udtalelser vurderes at være positivt indstillet overfor yderligereoprindelsesmærkning af kød som ingrediens.Gældende dansk retOprindelsesmærkning af kød som ingrediens er i dag ikke reguleret. Det er frivilligt, om manvil oprindelsesmærke kødet i disse produkter.KonsekvenserKommissionens rapport har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrati-ve eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Det anføres i Kommissionens rapport, at der vil kunne være væsentlige administrative og sam-fundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af yderligere oprindelsesmærkning af kød somingrediens.HøringSagen har været i skriftlig høring § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende FødevareudvalgsEU-underudvalg.Rapporten har endvidere været i høring på høringsportalen. Der er indkommetfølgende bemærkninger:Landbrug & Fødevarer mener, at den forventede konsekvens af at indføre obligatorisk oprin-delsesmærkning på kød anvendt som ingrediens vil være mindre produktion og tab af arbejds-pladser. Idet kontrollen i Danmark er gebyrfinansieret, vil danske fødevarevirksomheder såle-des blive belastet af samtlige omkostninger ved indførelsen af en obligatorisk oprindelses-mærkning. Det samme vil ikke være tilfældet i andre medlemsstater, hvor kontrollen er finan-sieret af staten. Landbrug & Fødevarer har desuden anført som noget særligt for Danmark, atda obligatorisk oprindelsesmærkning vil resultere i øget grad af brug af landenes egne produk-ter, vil det i særlig grad være problematisk for dansk landbrug og fødevareindustri, som har enstor eksportandel og er afhængigt af et velfungerende indre marked. Danmark har desuden en

eksport af kødprodukter til lande uden for EU. Denne eksport vil blive vanskeliggjort af et øgetomkostningsniveau i EU. Endeligt bemærker Landbrug & Fødevarer, at oprindelsesmærkningikke giver øget fødevaresikkerhed og ikke kan forhindre svindel med fødevarer. Det skal skeved en effektiv kontrol i alle medlemsstaterne.De Samvirkende Købmænd mener, at det vil føre til øget madspild, hvis man skal kunne holdekød fra forskellige lande adskilt under produktionen, samt højere priser hvis man ikke har mu-lighed for at afpasse sine indkøb efter udbud og efterspørgsel. De Samvirkende Købmænd an-fører desuden, at det i andre sammenlignelige tilfælde har vist sig, at den faktiske efterspørg-sel hos forbrugeren i højere grad bestemmes af prisen end af tilstedeværelsen af oplysninger,som siges at være efterspurgte.Dansk Erhverv mener ikke, at indførelse af oprindelsesmærkning af kød som ingrediens vil øgefødevaresikkerheden, og vil heller ikke kunne forhindre svindel med kødprodukter.Forslagetom oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens er i højere grad et udtryk fornational protektionisme. Konsekvenserne er øgede omkostninger i erhvervslivet, hvilket ikke ergavnligt i en periode med manglende vækst og behov for værdiskabelse og øget beskæftigelsei heleEU. Producenter, som frivilligt ønsker at angive oprindelse af enkeltingredienser skal na-turligvis have mulighed for det. Hvis der er et marked for øget information, så vil markedetogså efterkomme dette ønske. Baggrunden for de nye krav hviler på en forventning om, atforbrugerne ønsker denne information; men det er endog meget usikkert, om forbrugerne ervillige til at betale for denne øgede information.Det er meget vanskeligt at angive specifikke økonomiske konsekvenser af mærkningen. Enrapport udarbejdet for det nederlandske økonomiministerium3i 2012 konkluderede, at det varumuligt at regne på omkostningerne af oprindelsesmærkning for blandede salater. En række afde produkter, hvor kød indgår i, er lige så sammensatte, og er derfor lige så svær at regne på.Mærkning vil være særlig omstændelig for sammensatte produkter med flere subingredienser,som alle kan variere i forhold til sourcing-land.Eteksempel på en pølse kunne være:Småkød fra Danmark.Lammetarm fra New Zealand.Spæk fra Tyskland.Protein fra Polen.

Krav om oprindelsesmærkning af kød som ingrediens vil betyde:At virksomhederne hindres i at købe, hvor de får den ønskede kvalitet til den billigste prisØgede omkostninger, som vil blive forsøgt overvæltet i forbrugerpriserne. Men det eruklart, hvor den endelige omkostning ender. Det vil afhænge af marked og produktStore konsekvenser for samhandelen, som ingen pt. har overblik overEn relativ stor ulempe for Danmark, fordi Danmark er et lille marked både i forhold til sour-cing og afsætningMærkningen vil udgøre en konkurrencefordel for store virksomheder i EU, som har et andetudgangspunkt for at leve op til komplicerede og ressourcekrævende krav i forhold til min-dre aktører, hvilket typisk er kendetegnet for danske virksomhederStørre forbrug af emballage, herunder emballagespild3

Kontrollen af korrekt mærkning af kød anvendt som ingrediens vil skulle baseres på doku-mentkontrol.Faktisk kontrol af området vil kræve prioritering af myndighedernes kontrol, hvil-ket vilbetyde en nedprioritering af andre kontrolelementer, som kan være væsentligere forfødevaresikkerheden.Da Fødevarestyrelsen har tradition for at kontrollere og håndhæve loveog regler hurtigere og ihøjere grad end en række andre lande, vil en sådan mærkning relativtvære en større byrde fordanske virksomheder i forhold til andre virksomheder i andre lande.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage rapporten til efterretning. Regeringen støtter effektiv forbrugerinformation,men ønsker ikke at belaste erhvervet med administrativt tunge procedurer, som i sidste enderesulterer i dyrere fødevarer. Med det som udgangspunkt forholder regeringen sig kritisk tilindførelse af obligatorisk oprindelsesmærkning på kød anvendt som ingrediens. Regeringenarbejder derfor for, at oprindelsesmærkning på kød anvendt som ingrediens forbliver frivilligt.Det vil sige, at Kommissionen bygger sine videre overvejelser på løsningsforslag 1 i rapporten.Generelle forventninger til andre landes holdningerUnder forhandlingerne af forordningen om fødevareinformation, der afsluttede i 2011, varmedlemsstaterne delt i spørgsmålet om oprindelsesmærkning, og løsningen blev fastsættelseaf krav om øget oprindelsesmærkning på visse områder samt krav om udarbejdelse af rappor-ter til undersøgelse af behovet for øget oprindelse på andre områder, herunder en bestemmel-se om, at Kommissionen skulle udarbejde nærværende rapport.I december 2013 blev der vedtaget en Kommissionsforordning om oprindelsesmærkning affersk, kølet eller frosset kød fra svin, får, geder og fjerkræ4, hvilket Danmark støttede. Frank-rig og en række andre medlemsstater ønskede mere detaljerede bestemmelser for oprindel-sesmærkning af fersk, kølet eller frosset kød. Derfor må det forventes, at en del af disse med-lemsstater ønsker oprindelsesmærkning af kød som ingrediens.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Der er oversendt grundnotat om oprindelsesmærkning af fersk, kølet eller frosset kød fra svin,får, geder og fjerkræ (komitesag) til Folketingets Europaudvalg den 20. november 2013.

7. (Evt.) Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemfø-relsen af bestemmelser om producentorganisationer, driftsfonde og driftspro-grammer i sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformenKOM (2014) 12Nyt notat.ResuméKommissionen skal i medfør af Rådets forordning (EF) 1234/2007 udarbejde en rapport om-producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer i sektoren for frugt og grøntsagersiden 2007-reformen. Den er nu fremlagt og viser, at gennemslagskræften af støtteordningenfor frugt og grøntsager er begrænset på grund af lav organiseringsgrad i sektoren i visse med-lemsstater. Endvidere peger Kommissionen på behov for forenkling af ordningen. Kommissio-nen vil på det grundlag arbejde videre og eventuelt fremkomme med lovforslag om revision afstøtteordning for frugt- og grøntsagssektoren.Rapporten forventes sat på dagsordenen forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts 2014 med henblik på præsentation.BaggrundKommissionen har ved KOM (2014) 112 af den 4. marts 2014 fremlagt en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af bestemmelser om producentorganisationer,driftsfonde og driftsprogrammer i sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen Rap-porten er fremsendt til Rådet af rådssekretariatet i en dansk sprogudgave den 6. marts 2014.Kommissionen skal i overensstemmelse med artikel 184, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr.1234/2007 ("fusionsmarkedsordningen") senest den 31. december 2013 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelse af bestemmelserne i del II, afsnit I, kapi-tel IV, afdeling Iva og del II, afsnit II, kapitel II, for så vidt angår producentorganisationer,driftsfonde og driftsprogrammer i frugt- og grøntsagssektoren.Rapporten forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. marts2014 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er ikke tale om stillingtagen til konkrete forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-vant.Formål og indholdVed reformerne af markedsordningerne for frugt og grøntsager i 1996 og 2007 blev ydelsen afstøtte i frugt- og grøntsektoren centreret omkring producentorganisationer. Ved 2007-reformen blev det desuden obligatorisk for medlemsstaterne at indføre nationale strategier forordningen, idet der blev indført mulighed for at yde støtte til krisetiltag, og der blev lagt øgetvægt på miljøRapporten beskriver udviklingen i sektoren i perioden 2003-2010. Perioden er kendetegnet vedet fald i arealet med af frugt og grøntsager. Antallet af frugt og grøntbedrifter samt de produ-cerede mængder er ligeledes faldet i perioden. Organiseringsgraden (regnet som andelen pro-duktionsværdien af frugt og grøntsager afsat af producentorganisationer i forhold til den sam-lede produktionsværdi af alt frugt og grønt) var i 2010 på 43,0 % på EU-niveau. Dette taldækker over meget store forskelle mellem medlemsstaterne. Således er andelen i Nederlande-

ne næsten 100 %, mens mange medlemsstater i Sydeuropa og Østeuropa ligger under 20 %.Danmark ligger med ca. 52 % over EU-gennemsnittet. Andelen af producenter i EU, der erorganiseret i en producentorganisation, steg fra 10,4 % i 2004 til 16,5 % i 2010. Da mulighe-den for at yde støtte i sektoren stort set er begrænset til producentorganisationer (og sam-menslutninger af producentorganisationer), bevirker den lave organisationsgrad, at kun enmindre del af sektoren får del i støtten.Organisationerne får del i støtten ved at oprette en driftsfond, som finansierer aktiviteter i etdriftsprogram. Den finansielle støtte fra EU til producentorganisationernes driftsfonde kanmaksimalt udgøre 4,1 % af hver producentorganisations samlede afsatte produktion, dog op til4,6 % til kriseinstrumenter. EU-støtten kan højst udgøre 50 % af omkostningerne. Rapportenviser, at de samlede udgifter til driftsprogrammer i perioden 2004 til 2010 steg fra 713 millio-ner € til 1.374 millioner €. EU’s finansielle støtte steg fra 380 millioner € til 671 millioner €.Kommission konkluderer herom, at andelen af producentorganisationer, der har gennemført etdriftsprogram, er steget. Den samlede finansielle støtte fra EU ligger dog væsentligt under,hvad der potentielt kan ydes. Således svarede støtten i 2010 til 3,4 % af værdien af produkti-onen, som afsættes gennem producentorganisationerne, og blot 1,3 % af den samlede værdiaf EU’s frugt- og grøntsagsproduktion.Vedrørende gennemførte foranstaltninger er de mest anvendte følgende: Planlægning af pro-duktionen med 22,2 %, foranstaltninger til forbedring eller opretholdelse af produktkvalitetenmed 20,3 %, miljøforanstaltninger med 23,8 % og foranstaltninger til forbedring af afsætningmed 24,0 %. Derimod bliver kriseinstrumenter brugt meget lidt (2,8 %).Konklusionerne i medlemsstaternes evalueringsrapporter fra midtvejsevalueringen i 2012 vi-ser, at driftsprogrammerne i de fleste medlemsstater bidrager positivt til at fremme omsæt-ningen af medlemmernes produkter på markedet. I visse medlemsstater bidrager driftspro-grammerne til at øge den handelsmæssige værdi af produkterne. Dermed lader det ikke til, atdriftsprogrammerne bidrager til at optimere produktionsomkostningerne, stabilisere produ-centpriserne eller forbedre producentorganisationernes tiltrækningskraft. Endeligt peger rap-porten på svagheder i udarbejdelse af medlemsstaternes nationale strategier samt svagheder iovervågning og evaluering af nationale strategier.Rapporten konkluderer blandt andet, at det skal undersøges, hvordan man øger organisations-graden og derved udnyttelsen af ordningen. Det gælder navnlig i de medlemsstater, hvor del-tagelsen er lav, for på den måde at modvirke den nuværende ubalance på tværs af EU. Detbemærkes derudover, at driftsprogrammer godt kunne bidrage mere effektivt til at nå hoved-mål som for eksempel forbedring af producentorganisationernes tiltrækningskraft, forøgelse afprodukternes handelsværdi, optimering af produktionsomkostningerne og stabilisering af pro-ducentpriserneDet vurderes, at kriseinstrumenternes begrænsede anvendelse viser, at der er behov for for-bedring af disse. Det samme er tilfældet med anvendelse af midler til strategiske formål somforskning og forsøgsproduktion.Der peges også på, at de nuværende regler er for komplicerede og giver dårlig retssikkerhed.Forenkling og konsolidering af den retlige ramme skal derfor prioriteres ved en fremtidig revi-

sion. Det anses også for nødvendigt at mindske den administrative byrde for producenterne ogde forvaltende myndigheder.Det vurderes, at det eventuelt kan blive nødvendigt med en omfordeling af visse finansielleressourcer inden for rammerne af budgettet til sektoren.Kommissionen vil på grundlag af rapporten og den efterfølgende debat arbejde videre og even-tuelt fremkomme med lovforslag om revision ordningen for frugt- og grøntsagssektoren.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten.KonsekvenserRapporten har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke i sig selv harstatsfinansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring § 2-udvalget (landbrug).Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager Kommissionens rapport til efterretning. Det skal påpeges, at støtteordningentil frugt- og grøntsektoren er kompliceret og besværlig at anvende for såvel myndigheder somproducentorganisationer. Dette har medført finansielle underkendelser for flere medlemssta-ters vedkommende, herunder Danmark. Kommissionen bør derfor i en fremtidig revision priori-tere en forenkling af ordningen.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til rapporten.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgRapporten har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.