Danske GLM-regler om jorderosion

Kære DanTak for sidst. Jeg nævnte problemstillingen om de nye danske GLM-regler mod jorderosion påskrånende arealer. Vi bliver både i de lokale landboforeninger og på Axelborg bestormet med hen-vendelser fra landmænd, der klager over denne nye bestemmelse. Landmændene kan simpelthenikke forstå, hvorfor arealer, der har været pløjet og dyrket i over 100 år, nu skal belægges medrestriktioner, der umuliggør eller alvorligt besværliggør dyrkningen af meget store arealer. Denenkelte landmand er jo i sagens natur interesseret i at dyrke sin jord, så erosion undgås.Ud over det urimelige i selve reglen, så er problemstillingen, at selv om det skrånende areal i sigselv måske ikke er så stort, så vil det være beliggende i en mark, som også vil blive påvirket. Medandre ord: hvis man bliver tvunget til at have vårafgrøder på det skrånende areal, så vil man ogsåblive tvunget til at have den samme vårafgrøde i hele den omkringliggende mark i år efter år. Nogetder i øvrigt vil være forbundet med store omkostninger, da det vil påvirke udbyttet ganske betyde-ligt. Herudover er dyrkning af vårbyg på forårspløjet stiv lerjord stort set umuligt. Endeligt skal detbemærkes, at forbuddet mod jordbearbejdning også er et meget stort problem for økologerne, dade bekæmper rodukrudt med stubharvning m.v. lige efter høst.L&F anerkender, at Danmark ifølge EU-forordningen er forpligtet til at have regler på området. Menvores helt klare holdning er, at den danske implementering er urimeligt indgribende. Vi er i færdmed at undersøge gennemførelsen i andre EU-lande. De foreløbige resultater viser, at en rækkelande har gennemført det på en måde, så det ikke påvirker landmandens mulighed for at have fxvinterafgrøder:•Tyskland har en generel regulering, der efterfølgende er tilpasset på delstatsniveau. Alt tysklandbrugsjord er klassificeret efter erosionsrisiko, hvor man blandt andet tager hensyn til ned-børsmængde; jordtype; jordens hældning samt hældningens længde. Generelt er der begræns-ninger i muligheden for jordbehandling fra den 1. december til den 15. februar.•I Sverige skal dyrkede arealer med mere end 20 pct. hældning direkte ud til hav, sø eller vand-løb være plantedækket i perioden 15. september – 15. februar. Landbrugsjord, der efterladesubearbejdet efter høst, betegnes som plantedækket.•I Letland skal bakker, der hælder mere end 10 pct. og som er mere end 20 meter lange væredækket med en afgrøde – fx en vinterafgrøde eller en stubmark.

Landbrug & Fødevarer vil meget gerne bidrage til en bedre og mere målrettet regulering. I denforbindelse foreslår vi blandt andet følgende:•Indskrænkning af perioden, hvor der er forbud mod jordbearbejdning, fra den nuværende perio-de (høst til 1. marts) til 1. november til 15. februar.•Kravet skal kun gælde, hvor arealerne skråner ned mod et vandområde. Det vil sikre en målret-ning af reguleringen, således at man alene berører arealer, hvor der er en væsentlig risiko fornegative konsekvenser af jorderosion.•Forhøjelse af minimumsarealet fra 2.000 m til 5.000 m , idet risikoen for væsentlige erosions-skader logisk stiger, når arealet er større.•Det gældende loft 12� bør hæves til 15�. Det vil sikre, at det kun er betydeligt skrånende area-ler, der omfattes.•Forbuddet mod jordbearbejdning skal kunne erstattes af en handlingsplan, der er udarbejdet påbaggrund af landbrugsfaglige retningslinjer med henblik på at begrænse risikoen for jorderosi-on.Jeg håber, at du vil sikre, at der findes en rimelig og hurtig løsning på denne problemstilling, derblandt landmænd klart ses som et udtryk for en dansk overimplementering af en EU-regel.22