FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 18: Rapport om Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktion udarbejdet af Københavns Universitet og Aarhus Universitet

Landbrugets omkostninger ved den nuværende normreduktionI forbindelse med nye analyser af omkostningerne ved reduktion af N-normerne gennemført afVidencentret for Landbrug (VfL), har NaturErhvervstyrelsen (NAER) under Fødevareministerietanmodet DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og Institut for Fødevare ogRessourceøkonomi (IFRO), KU om en vurdering af konsekvenserne ved en normreduktion ved denugældende regler.I det følgende drøftes dels Videncentrets beregning, dels en række forhold der er centrale foranalyser af omkostningerne ved en normreduktion. Dette er forhold som også vil have enindvirkning i relation til de nuværende overvejelser om mere målrettet regulering og yderligerenormreduktioner og omlægning af kvælstofreguleringen.Nedenstående vurderinger er hvad angår normreduktionens effekter på udbytte ogproteinprocent m.m. som beskrevet i bestillingen til DCA den 3. april 2013. De er udarbejdet afseniorforsker Finn P. Vinther, Erik Steen Kristensen og Kristian M. Kristensen Institut forAgroøkologi, Aarhus Universitet, og de økonomiske vurderinger er udarbejdet af SeniorforskerBrian H. Jacobsen og Seniorrådgiver Jens Erik Ørum, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi(IFRO), KU.Videncentrets beregning er baseret på notat fra Leif Knudsens, der beskriver VfL’s analyser vedr.landbrugets omkostninger ved de underoptimale kvælstofnormer (Knudsen, 2012). Der henvisesnedenfor til dette arbejde med ”VfL-redegørelsen 2012”.Endvidere er der i bestillingen refereret til et notat udarbejdet i 2004 af daværendeFødevareøkonomisk Institut (FØI), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og Landscentret, Planteavl,som beskriver DJF/FØI’s og Landscentrets forskellige bud på udbytteeffekt og omkostninger vedreduktion af normerne, og der henvises nedenfor til notatet med ”DJF/FØI-notat 2004”.Endelig indgår der i slutningen af notatet en vurdering af de fremtidige korn- og proteinpriser,samt en vurdering af hvad ændringer i priserne vil betyde for det forventede fremtidige tab. Detteer baseret på en bestilling fra Naturerhvervsstyrelsen den 10. juni 2013.

Vi vil gerne understrege, at en vurdering af denne karakter i høj grad vil være baseret på skønnedeværdier, og at denne besvarelse først og fremmest gør rede for de ændrede forudsætninger i dag iforhold til 2004 hvor ”FØI og DJF” foretog en tilsvarende vurdering.Indledningsvis gives her en kort beskrivelse af hvordan de økonomisk optimale kvælstofnormerberegnes. Dette er efterfulgt af en vurdering af normreduktionens effekt på høstudbytte ogproteinindhold under de nuværende priser. Notat afsluttes med en diskussion af den forventedeudvikling i kornpris og værdien af ændret proteinindhold, samt konsekvenserne på de samledeomkostninger.

1. Fastlæggelse af optimale normer og Udviklingen i udbyttetab1.1. Beregning af økonomisk optimale normerProceduren for fastsættelse af kvælstofnormer er, at en arbejdsgruppe under Normudvalgetudarbejder forslag til indstilling af økonomisk optimale kvælstofmængder, som beregnes på basisaf flere års resultater fra markforsøg med stigende mængde kvælstof og en proteinpris forfoderkorn, som hidtil har været sat til 1 kr. pr. pct. protein. Normfastsættelsen udarbejdes efterpræcise retningslinjer som er detaljeret beskrevet af Knudsen & Vinther (2011). Efter behandling iNormudvalget indstilles de økonomisk optimale normer til NaturErhvervstyrelsen, som herefterforetager den videre beregning af de reducerede normer. Normreduktionsberegningen foretages,således at den samlede kvote på landsplan ikke overstiger 90% af den økonomisk optimale kvote i2003/04, jf. beslutningen om ”10% normreduktion”. Den beregnede normreduktionsprocent erangivet øverst i tabel 1.Tabel 1.Økonomisk optimal norm og normreduktionsprocent som gennemsnit pr. ha og alleafgrøder 2007/08 – 2012/13. For yderligere forklaring henvises til besvarelsen af spørgsmål 507/08NormreduktionsprocentKvote på landsplan:Økonomisk optimal kvote, tons NKvote efter reduktion, tons NMergødskning ved økonomiskoptimal kvote, tons NDyrket areal, haGennemsnit per ha:Økonomisk optimal norm, kg N/haNorm efter reduktion, kg N/haMergødskning ved økonomiskoptimal norm, kg N/ha173147261731482517014426170142281691412816914623426.619362.92363.6962.468.900442.188378.62363.5652.556.290450.937381.96268.9752.650.830458.487384.16274.3252.701.452451.633376.60075.0332.675.647444.805383.90460.9012.636.10215,008/0914,509/1015,510/1116,111/1216,712/1313,8

Kvoten reduceres desuden i forhold til det større kvælstofbehov som ændret afgrødefordelingmåtte give anledning til. Endelig er den tekniske ændring af normsystemet, som aftalt i GrønVækst, inkluderet i beregningen fra planperiode 2010/11. Den af NAER beregnedenormreduktionsprocent for perioden 2007/08-2012/13 er også vist i tabel 1, hvor det fremgår, atden faktiske reduktion i de senere år ikke har været 10%, men ca. 15% under økonomisk optimum.Bemærk at der efter normindstillingen sker den samme procentvise reduktion i normen på alleafgrøder. Dette betyder, at marginalværdien af det sidst tildelte kvælstof varierer fra afgrøde tilafgrøde. Denne forskel kan den enkelte driftsleder søge at udligne ved en omfordeling mellemafgrøder på bedriften for at sikre sig at marginalværdien stort set er den samme i alle afgrøder.Det bør dog iagttages at den mulighed vil være meget forskellig mellem forskellige bedrifterDertil kommer, at hvis der ikke opnås den forventede udnyttelse af husdyrgødningen på denenkelte bedrift, så vil det i praksis have samme effekt som en normreduktion, selvom årsagen eren anden. Omvendt så kan afgasset gylle fra biogasanlæg og brug af forsuret gylle godt give enudnyttelse der er højere end kravet.Data fra NaturErhvervstyrelsens regneark til beregning af normreduktionen er også vist i tabel 1for planperioderne 2007/08 til 2012/13, inkl. den beregnede normreduktionsprocent. Tabellenviser den samlede kvote på landsplan opgjort med økonomisk optimale normer og efternormreduktion, samt differensen mellem disse to, svarende til mergødskning ved økonomiskoptimal kvote. Idet mængden af husdyrgødning har været mere eller mindre konstant i perioden,vil den øgede tildeling af kvælstof ved anvendelse af økonomisk optimal kvote blive tilført medhandelsgødning.1.2. Tidligere vurderinger af normreduktionens effekt på høstudbytteEffekten af underoptimale normer på høstudbytte af korn er ved flere lejligheder blevet vurderetog revurderet:•I ”DJF/FØI-notat 2004” blev reduktionen i udbyttet angivet til at være 1,2 hkg pr. ha ved ennormreduktion på 10% (korttidseffekt 1,0 hkg/ha; landtidseffekt 0,2 hkg/ha). I samme notatangives at Videncentret beregnede et samlet udbyttetab som følge af lovpligtige normer til 4,1hkg/ha, hvoraf 2,8 hkg/ha skyldes normreduktionen på 15%.•I Schou et al. (2007) angives udbyttetabet ved 10 pct. ekstra normreduktion udover detdaværende niveau af DJF til hhv. 1,5 og 2,3 hkg/ha i vårbyg og vinterhvede. Det langsigtede tabved yderligere reduktion angives til at være 0.•Dernæst har Aarhus Universitet og Videncentret i en grundig evaluering estimeret atnormreduktionen medfører en udbyttenedgang i vinterhvede på 2,5-3,5 hkg/ha, hvorafhovedparten er en korttidseffekt (incl. traktose) og 0,4 hkg/ha en langtidseffekt (Petersen &Knudsen, 2010).

•Endelig er det i ”VfL-redegørelsen 2012” på grundlag af analyser af nyere forsøg medvinterhvede og sammenligninger mellem danske og tyske udbytter beregnet, at deunderoptimale kvælstofnormer i Danmark samlet set reducerer udbyttet med 6,0 hkg/ha i korn.Beregningen af udbyttetab ud fra forsøg i vinterhvede giver her et korttidstab på 4,6-5,0hkg/ha, mens langtidseffekten ud fra langvarige kvælstofforsøg er beregnet til 1,5 hkg/ha.Effekten her er dog beregnet med en reduceret tildeling på ca. 50 kg N pr. ha svarende til ennormreduktion på 26% (50 kg N/ha) og ikke 15% som angivet ovenfor.

2. Vurdering af normreduktionens effekt på høstudbyttet i dagAnalysen foretaget af Videncentret tager udgangspunkt i Landsforsøgende for hvede og den erbaseret på priser (korn og protein) set over 4 mdr., 1 år og 5 år. I analysen er der foretaget enopskalering fra vinterhvede til hele det areal der påvirkes af en normreduktion. I det følgendediskuteres en række af de anvendte forudsætninger.2.1. Tabet i hvede svarer ikke til tabet på hele landbrugsarealetHvedearealet udgør 725-750.000 ha og er meget betydningsfuldt, men konsekvenserne er ikkedækkende for hele det areal der påvirkes af lavere normer på ca. 2,1 mio. ha. Normreduktionenpåvirker omkring 2,1 mio. ha, hvoraf hvede udgør ca. 1/3 og vårbyg ca. 1/4. De resterende arealerer grovfoder og andre N-krævende afgrøder. Endelig er der yderligere ca. 500.000 ha dyrket arealsom omfatter ærter, kløvergræs, græs der ikke tildeles gødning m.m. Forventningen er, at tabet erstørst i hvede, altså med anvendelse af tabet i hvede for hele arealet sker der en overvurdering aftabet.2.2. Niveau for hvedeudbytte i landsforsøgLandsforsøgene er den bedste datakilde til at vurdere kvælstofresponsen, men de udbytter deropnås i landsforsøgene er ofte noget højere end udbytteniveauet i praksis. I notatet er udbytteniveauet mellem 89 hkg/ha med brug af normer og 94 hkg/ha ved optimale N-tildeling på 183-217kg N pr. ha alt efter forudsætninger.Således er de gennemsnitlige udbytter i hvede både i Danmarks Statistik og i regnskaberne nogetlavere end de niveauer der opnås i landsforsøgene. Dette giver typisk god mening da der vælgeslokaliteter midt på en mark med sikre driftsbetingelser og en effektiv høst. Det er således korrektat de angivne udbytter kan genfindes i forsøgene, men at niveauet for landet som helhed liggernoget lavere. Udbytter i hvede ifølge Danmarks statistik er således på 66-80 hkg/ha i de sidste 5 årog bygudbyttet er på 45-54 hkg/ha. Vurderingen er at det gennemsnitlige udbytte i hvede er nogetlavere end angivet i notat fra Videncentret 2012. Endvidere vil tabet målt i hkg/ha være nogetlavere i andre afgrøder end hvede. Et tab på 5% i landforsøgene svarer således til 3,75 og ikke 5hkg /ha og i vårbyg er tabet ca. 2,5 hkg/ha ved en antagelse om 5% udbyttetab. Dette er således4

markant lavere end de 5 hkg pr. ha angivet i VFL-.redegørelsen. Det vurderes som mest korrekt atanvende det udbytteniveau der rent faktisk høstes ifølge Danmarks Statistik.2.3. Korrektion for faktisk udbytteniveauDet er i analysen beregnet at den optimale N-tildeling på 183-217 kg N i alt afhænger afproteinværdi som gns. for 2008-2012. Imidlertid kan der med et udbyttepotentiale på 93-94Hkg/ha tildeles mere end 145 kg N pr. ha. Normen for vinterhvede var således 176 kg N pr. ha i2010/11. For hvede efter korn med et udbytte på 94 hkg/ha betyder korrektion, at der reelt måtildeles 176 + (94-89) * 1,3 = 182,5 kg N pr. ha. I den situation burde udbyttet være omkring 93,5hkg/ha og udbyttetabet dermed meget begrænset. Der kan for en del bedrifter ske en tildeling derer noget højere end 145 kg N pr. ha. Det skal dog anderkendes, at det i praksis er svært at anvendeudbyttekorrektion, idet det kræver at hele høsten sælges. Da en stor part af hveden fodres op erdet kun en mulighed for planteavlere der sælger hele deres høst. Der er med den nuværendeordning svært at tilpasse N-tildelingen til det faktiske behov på bedrifter der har et meget højtudbytte. Omvendt vil bedrifter der høster under normudbyttet få en fordel.2.4. Ex-post eller Ex-anteDet er altid meget lettere at kende den optimale kvælstoftildeling når året er omme end før åretsstart. Da alle landmænd må agere inden de kender den optimale N-tildeling så vil det sjældentvære sådan at vurderingen før (ex ante) og vurderingen efter årets afslutning (ex post) er densamme. Fra normerne beregnes til der høstes går der typisk 1,5 år.Dette betyder, at man i nogle år kan konkludere, at normerne ligger mere end 15% underøkonomisk optimum, mens man i andre år kan konkludere, at de udmeldte normer ligger tæt pådet økonomiske optimum. De forhold der kan ændre sig over tid omfatter jo dels vejr og selveproduktionsfunktionens placering, men også priser på korn og gødning og dermed hvor detoptimale punkt på kurven ligger.2.5. Analyse af kornafgrødernes N-respons og det økonomisk optimale N-niveau over tidSom et led i at kunne vurdere udbyttereduktionen som følge af reduceret N-norm har Kristensenet al., 2013 foretaget en nærmere analyse af N-respons i landsforsøgene gennem de sidste 25 år(1987-2012), der understøtter de analyser der tidligere er lavet af Ørum (2013).De foreløbige resultater for denne analyse viser, at der er en markant tidstrend. Effekten af tilførtkvælstof er således steget gennem årene og stigningen er større ved vinterhvede end vårbyg.Analyserne viser, at jorden stiller mindre kvælstof til rådighed og at der derfor er behov for merekvælstof for at opnå et givet udbytte. Konsekvensen er således, at det økonomisk optimale N-niveau er stigende. Endvidere er der tilsyneladende en vekselvirkning, således at stigningen overtid er størst hvor der ikke tilføres husdyrgødning, som vist i figur 1 og 2.

Stigningen i optimalt N-niveau i vinterhvede var i gennemsnit 1,3 kg N pr. ha pr. år i vinterhvede ogca. 0,6 kg N pr. ha pr. år i vårbyg ved en prisrelation på 1:10. Ved en prisrelation på 1:20 var beggelidt mindre, men stadig større for vinterhvede end for vårbyg. Det bør iagttages at prisforholdenenaturligvis er meget afgørende for niveauet, men tidstrenden er tilsyneladende ens uanset omprisforholdet er højt eller lavt. Det lave prisniveau (1:10) svarer til fx 8 kr. pr. kg N og 80 kr. pr. hkgkorn. Det høje prisniveau (1:20) svarer til fx 7 kr. pr. kg N, og 140 kr. pr. hkg korn. Det fremgår ogsåat i forsøgene uden husdyrgødning i de foregående 5 år er der højere optimalt N-niveau og i hvedeøges forskellen mere over tid end i vårbyg.Årsagen til det stigende N-behov over tid kan også skyldes andre forhold end de reducerede N-normer, fx ændringer i management forhold eller klima. På den anden side ved vi at N-reguleringen gennem de sidste 20 år har medført at der i dag tilføres væsentligt mindre N, og at N-overskuddet er formindsket væsentligt. Figur 3 viser således, at over de sidste 20 år eroverskuddet formindsket med ca. 70 kg N pr. ha. Det positive ved denne udvikling er at det harbevirket en væsentlig mindre udvaskning af N. Det negative er at der formentlig også er ensammenhæng, således at jorden i dag i mange afgrøder stiller mindre N til rådighed end tidligere.Derfor er der behov for at tilføre mere kvælstof for at opnå et økonomisk optimalt udbytte niveau.

afgrøde til afgrøde og fra år til år. Derfor vil det samlede niveau bero på et skønnet interval, somvist i tabel 2. Det lave niveau på 3 hkg til skønnet tab i en vårsæd som byg. Det høje niveau på 5hkg pr. ha er det skønnede tab i en vintersædsafgrøde som hvede.Det vurderes, at udbyttefaldet i grovfoderafgrøder (fx majs) er mindre end for korn, hvorfor detangivne udbyttetab vil være mindre på grovfoderarealer end på kornarealer. Der indgår i denneanalyse et kornareal på 1,7 mio. ha og et grovfoderareal på ca. 500.000 ha. Som gennemsnitsættes tab pr. ha i grovfoderareal til det halve af tabet i kornarealet.Tabel 2.Udbytteændring i korn som følge af normreduktion (hkg/ha/år)DJF/FOI 2004VFL 2004*VFL 2012Korttidseffekt1,01,0 / 1,04,5Langtidseffekt0,21,3 /0,81,5AndetUdbyttetab korn1,8 / 1,04,1 / 2.8

3. Normreduktionens effekt på proteinindholdDet er i notatet fra 2004 antaget, at proteinindholdet falder med 0,2 pct. enheder hver gangtilførselen falder med 10 kg N pr. ha. Et fald på 15 kg N giver således et forventet fald på 0,3 pct.enheder, mens en reduktion på 25 kg N giver et fald på 0,5 pct. enheder. Analysen vidste ogsådengang, at der fra midten af 80’erne til 1999 har været et fald på ca. 1 pct. enheder, men at derefterfølgende ikke synes at have været et yderligere proteinfald (Se også figur 6 i ”VFL-redegørelse2012”).Det er velkendt, at proteinindholdet i afgrøden afhænger af jordens kvælstofstatus, og at den erkorreleret med udbytte, forstået sådan, at et højere udbytte alt andet lige resulterer i lavereproteinindhold. Fig. 4 viser, at proteinprocenten falder med 0,08 % pr. hkg stigning i høstudbytteaf vinterhvede, hvor det dog kan konstateres, at de tre højeste proteinprocenter bidragervæsentligt til denne relation. Udelades de fra beregningen resulterer det i, at proteinprocenten

falder med 0,05 % pr. hkg stigning. Dvs., at over en 20 års periode vil proteinprocenten falde med1-2 % med en udbyttestigning på 1 hkg pr. ha afhængig af hvilken relation, der anvendes. Det giverher god mening at, vurdere det samlede protein høstet pr. ha og her viser analyser, at det ersteget over tid.Af andre årsager til et faldende proteinindhold kan det nævnes at der ved mange års intensivdyrkning med kornrige sædskifter uden tilførsel af organisk gødning eller med græs i sædskiftet,sker en nedbrydning af jordens organiske pulje af kvælstof. På længere sigt vil dette også kunnegive anledning til lavere proteinindhold i afgrøden.

4. Værdien af kornKornprisen har en stor betydning for det tab der beregnes og en højere kornpris vil her øge tabet,mens en lav kornpris omvendt vil give et noget lavere tab som følge af en normreduktion. Denkornpris der blev anvendt i 2004 var således 80 kr. pr. hkg.Som det fremgår af tabel 3, så har der de seneste år været stor udsving i priserne, hvorfor der ervalgt at bruge et gennemsnit over 5 år. Prisniveauet over 5 år er sat til 127 kr. pr. hkg, hvor der i”VfL-redegørelsen 2012” anvendes 140 kr. pr. hkg over 5 år. Med anvendelse af priserne alene for2011 og 2012 vil prisniveauet være noget højere. Der har som der fremgår af figur 5 været

5. Værdien af proteinI notatet fra 2004 var FOI og VFL enige om en pris på 1 kr. pr. pct. protein pr. hkg foderkorn.Endvidere anvendte FOI en værdi på 2 kr. pr. procent enhed for eksportkorn. Med en stærktstigende pris på soya, der er den traditionelle proteinkilde i foder, skal denne pris nødvendigvisblive større, da et mindre proteinindhold i korn skal erstattes af andre proteinkilder.I ”VFL-redegørelsen 2012” indgår en værdi på 2,47 til 5,91 kr. pr. procentenhed baseret påanalyser i et foderoptimeringsprogram og prisen over 4 mdr. til 5 år. Værdien 5,91 kr. pr.proteinenhed fremkommer ved brug af de aktuelle priser (gns. sidste 4 mdr.) på hvede og soyaskråder i notatet er angivet til henholdsvis 192 kr. pr. hkg og 434 kr. pr. hkg. Selve foderoptimeringen

er dog ikke angivet, så forudsætningerne er ukendte. Antagelsen må være, at der skal bruges ca.2,2 kg mere sojaskrå pr. 100 kg, hvis protein niveauet i korn falder med 1%.De aktuelle priser er dog ændret lidt siden ”VFL-redegørelsen 2012” og er pr. 11. februar 2013henholdsvis 178 kr. og 323 kr. pr. hkg jf., kornbasen.dk – for en landmand, der skal sælge hvede ogkøbe soyaskrå. Med disse priser er foderværdien af en pct. mindre protein i hvede: (178-323)*2,2/100= 3,19 kr.Ved høje soyapriser erstattes soya i foder med andre proteinkilder såsom solsikkeskrå. Man måantage at denne substitution er særlig stor i grovareselskabernes foderfabrikker og til mindrefølsomme dyr fx slagtesvin og drægtige søer. Den reelle foderværdi af et fald i proteinindhold kanderfor ikke beregnes udelukkende ud fra soyaprisen, som har været høj i de senere år, men detteer ikke nærmere analyseret i dette notat.Som det fremgår, er der betydelig variation også i soyaprisen hvorfor der også her vælges en prisder er gennemsnit over 5 år og som svarer til den værdi der i dag anvendes i normudvalgetsindstillinger på 2,7 kr. pr. procentenhed for korn.

6. De samlede omkostningerBaseret på ovenstående er det nu muligt at beregne de samlede omkostninger, som følge afnormreduktionen på 10% som reelt i dag er ca. 15%. I tabel 4 er de nærmere detaljer forberegningerne angivet. De beregninger der er sammenholdt er de tidligere beregninger fra 2004,to af beregningerne fra VFL og et interval for de nuværende beregninger. I det følgendesammenlignes beregningen foretaget af IFRO og AU med VFL’s 5 års analyse.Tabel 4.Forudsætninger for beregningerne ved en ”10% N-normreduktion"DJF/FOI2004Kornareal (mio. ha)Grovfoderareal (mio. ha)Udbyttetab korn (hkg/ha)Kornpris (kr./hkg)Udbyttetab korn (kr/ha)Udbyttetab grovfoder(kr./ha)Proteinværdi (kr/enh.)Proteintab (% enh.)Udbyttetab halm (t/ha)Økonomisk tab (kr/t)Reduktion i indkøb af N(tons N)VFL 2012 –4 mdr. gns.VFL 2004VFL 2012 -5 års gns.IFRO/AU5 års gns.3 hkgIFRO/AU5 års gns.5 hkg.

Som det fremgår, er udbyttereduktionen 3-5 hkg pr. ha og ikke 6 hkg pr. ha som angivet af VFL.Når tabet ved udbytter er lavere skyldes det også, at udbyttetabet på grovfoderarealer vurderes tilat være lavere end angivet for kornarealer. Når der indregnes et større udbyttetab end tidligere erdet bl.a. fordi forsøg har vist at N-tilgængeligheden er faldende, hvorfor det faktiske udbytte iforhold til potentialet falder mere end tidligere forventet.Tabet på kornarealer (5 års gns.) er næsten på niveau med beregning foretaget af VFL (lille forskelkornpris). Tabet er dog markant højere end i beregningerne fra 2004, da AU har opjusteretvurderingen af det forventede udbyttetab.Når omkostninger ved kvalitetstabet er noget lavere i dette notat end i beregning foretaget af VFLskyldes det at faldet i proteinniveau som følge af normreduktionen er sat til 0,5% enheder overfor2,4% i notat fra VFL. Værdien er stort set den samme. Samlet giver dette at kvalitetstabet er 161mio. kr. i nærværende beregninger fra IFRO/AU mod minimum 728 mio. kr. i beregninger fra VFL.Tabel. 6.Omkostningerne ved en N-normreduktion (mio. kr.)DJF/FOI2004UdbyttetabUdbyttetab halmKvalitetstabIndtægtstab i altBesparelse på Nindkøb *Nettotab i altNettotab (kr. pr. ha) *Nettotab(kr. pr. kg N sparet)VFL 2012 –4 mdr. gns.VFL 2004VFL 2012 –5 års gns.IFRO/AU5 års gns.3 hkg.IFRO/AU5 års gns.5. hkg

Der modregnes i analyserne her omkostninger til lavere indkøb af kvælstof som gennemsnit af alleafgrøder på 25 kg N/ha svarende til 15% af 168 kg N/ha. Ved en pris på 8 kr. pr. kg N og enmængde på 55.000 tons N, hvilket giver en besparelse på 436 mio. kr. årligt. Når dennereducerede omkostning kun er halv så stor som anvendt i notat fra VFL så skyldes det, at deanvender en reduceret N-tildeling på 50 kg N/ha da de anvender et ikke korrigeret udbytteniveau.Samlet er omkostningerne beregnet til 479-975 mio. kr. pr. år Dette er betydelig højere endberegnet i 2004 grundet større udbyttetab, en højere kornpris og en højere proteinpris.I forhold til VFL analysen fra 2012 baseret på nuværende tal (4 mdr. gns.) er forskellen endvidere,at der i den analyse blev anvendt en noget højere kornpris, højere effekt på proteinindhold, højere

udbytteniveau og en højere pris på protein. Samlet er det hovedforklaringen på, at VFL når et tabpå 3,3 mia. kr., mens analysen her med 5 års gns. viser et tab på 479-975 mio. kr.Det fremgår af beregningen at omkostningerne for hele landbrugsarealet er fra 184-375 kr. pr. haeller fra 9-18 kr. pr. kg N tilført. Det vurderes, at såfremt tabet for nogle bedrifter er så højt som 30kr. pr. kg N tilført er det, set i forhold til købsprisen på 8 kr. pr. kg N, en utrolig høj værdi. En så højværdi burde få landmænd til at vælge sorter med et højere proteinindhold, da det ville øgeværdien af deres høst.For at belyse den variation der er mellem bedrifter er der også kort beskrevet en bedrift, derrammes specielt hårdt at norm-reduktionerne og en bedrift der ikke rammes særlig hårdt.De landmænd der rammes hårdest har et meget højt udbyttepotentiale, men kan ikke laveudbyttekorrektion da kornet fodres op. Udbytteniveau er omkring 9 tons pr. ha for helekornarealet (hvede og byg). Ejeren ville således gerne tildele yderligere måske 50 kg N/ha for atopnå det optimale udbytte og en højere proteinprocent. Tabet kan være op til 1.000 – 1.200 kr. pr.ha. Da det fodres op kan denne bedrift med fordel vælge en strategi, hvor der opnås et højereproteinniveau og et lidt lavere udbytte.Landmænd der ikke rammes så hårdt, har et under middel udbytteniveau, men anvender alligevelde angivne normer. De modtager husdyrgødning fra et biogasanlæg eller forsuret gylle og det haren højere udnyttelsesprocent end kravet. Han tildeler stort set det økonomisk optimale N og harikke oplevet et fald i proteinniveau over tid. Tabet er under 100 kr. pr. ha.Det vurderes, at der over tid vil være en øget afstand til den økonomisk optimale N-tildeling,hvilket vil øge udbyttetabet over tid og dermed det økonomiske tab.

7. Udvikling i prisen på korn frem 2025Kornprisen betyder meget for tabet, men også proteinværdien har som det fremgår nogenbetydning for det samlede tab.Hvad angår de fremtidige kornpriser frem til 2025, er der taget udgangspunkt i analyser baseret påEU-landbrugsmodellen AGMEMOD og de internationale analyseinstitutioner OECD og FAO(OECD/FAO, 2012) (se Dubgaard et al., 2013 hvorfra følende er citeret). AGMEMODsprisfremskrivninger for det enkelte medlemsland bygger på en forudsætning om, at der i EU er et"key market" for de enkelte varer (for korn og animalske produkter typisk Frankrig eller Tyskland),hvor der dannes en pris som funktion af bl.a. verdensmarkedsprisen, produktion og forbrug i detpågældende land samt den aggregerede selvforsyningsgrad for EU som helhed. For de øvrige EU-lande beregnes produktprisen som en funktion af prisen på det benyttede "key market".

AGMEMOD-modellens verdensmarkedsprisforudsætninger bygger på fremskrivning udarbejdet afdet amerikanske Food and Agricultural Policy Research Institute (FAPRI).I nærværende beregninger benyttes de seneste AGMEMOD-prisfremskrivninger, der er foretaget i2012. Fremskrivningerne omfatter realprisudviklingen for landbrugsprodukter i Danmark frem til2025. Den forventede realprisudvikling for de vigtigste landbrugsprodukter i perioden 2013-25 sesi tabel 2Som det fremgår af tabel 3, er gennemsnitprisen på korn ab landmand opgjort til 127 kr./hkg forfemårsperioden 2008-12. Tabel 7 viser en AGMEMOD-fremskrivning af udvikling i realprisen påkorn frem til 2025. Som det fremgår af tabellen forventes kornprisen i 2013 at falde fra det relativthøje niveau i 2012 til et niveau, der ligger lidt under gennemsnittet for perioden 2008-12. Herefterforudsætter modelfremskrivningen en jævnt nedgående realprisudvikling. Byg- og hvedeprisernefalder i fremskrivningen med hhv. 2,5 og 2,3 % i gennemsnit om året til et niveau på godt 90kr./hkg i 2025.I OECDs og FAOs forventninger til prisudviklingen for de vigtigste landbrugsprodukter påverdensmarkedet i perioden 2012/13 til 2021/22 indgår der også et realprisfald, men i nogetmindre omfang end i AGMEMOD-fremskrivningerne. For hvede og oliefrø er de gennemsnitligeårlige realprisfald hhv. 0,7 og 0,9 % mod gennemsnitlige realprisfald på hhv. 2,3 og 2,1 % iAGMEMOD-fremskrivningen for disse produkter.Tabel 7. Udvikling i realpriser (2012-kr./hkg)20132020AGMEMODHvede121102Byg125101OECD/FAOHvede121115Kilde: Dubgaard et al. (2013) og OECD/FAO (2012).

8. Udvikling i prisen på proteinDet vurderes, at prognosen for prisudviklingen i ”protein meals” i OECD/FAO (2012) er den bedsteindikator for den fremtidige prisudvikling. Det er dog svært præcist at koble prognosen for proteinmed værdien af proteinindholdet i korn i Danmark, men det antages, at der vil være en faldendetendens der følger udviklingen i protein meals i OECD/FAO-fremskrivningen (se tabel 8).Tabel 8. Udvikling i priser på protein meals (USD/t) (OECD/FAO)2009-122012/20132014/2015Protein meals367378390Løbende priserUSD/tProtein meals378371Faste 2012 priserUSD/tProteinpris1)2,4(kr./enh.)Kilde: OECD/FAO (2012)?

1) Proteinpris er hentet i data fra analyse foretaget af Videncenteret for 5 år 2008-2012Denne prognose er i de efterfølgende beregninger oversat således, at prisen på protein er baseretpå en pris på 2,4 kr. pr. enhed, som er gennemsnitsprisen over de sidste 5 år (se notat fra juni).Dette sammenholdes med $ 367 pr. tons for protein meals i OECD vurderingen. Som anført i tabel8, vil der over perioden være et fald på ca. 0,5% årligt. Oversat betyder det, at den gennemsnitligepris på 2,4 kr. pr. proteinenhed falder til 2,35 kr. pr. proteinenhed i 2013-2022. Dette anvendes ide følgende vurderinger.

I det følgende er der lavet nogle følsomhedsanalyser for at belyse konsekvensen af ovenståendeudvikling i udbytte, priser på korn og protein. Endvidere er der indføjet et scenarie for at belysemulig variation i tabet. Beregningsforudsætningerne fremgår af tabel 9.Der er opstillet 3 cases hvor den første har de laveste omkostninger idet der er tagetudgangspunkt i det lave udbyttetab (3 hkg/ha), samt den gennemsnitlige kornpris 2013-2025 på105 kr./hkg baseret på AGMEMOD (se tabel 7). Proteinværdien er sat til 2,35 kr. pr. enhed. I densituation falder omkostningen til 331 mio. kr. årligt grundet de lavere priser (se tabel 8). Hvis detfremtidige udbyttetab øges til 4-6 hkg/hkg, og priserne falder som tidligere angivet, vil det givesamme tab som anført i den første analyse, dvs. 500 – 1000 mio. kr. årligt.I det næste scenarie er udbyttetabet 5 hkg, svarende til det højeste niveau angivet i juni notatet,og priserne er løftet til niveauet i prognose fra OECD/FAO på 116 kr. pr. hkg. Dette betyder, atomkostningerne nu er 848 mio. kr. årligt mod 975 mio. kr. i tabel 5 baseret på samme udbyttetab.Forskellen skyldes det lavere prisniveau i OECD/FAO prognosen.Endelig er der i den sidste analyse foretaget en vurdering af de højeste omkostninger (”WorstCase”) , hvor der både anvendes høje korn- og proteinpriser kombineret med det høje udbyttetabpå 5 hkg pr. ha. Dette svarer således delvist til prissituationen i 2012 eller andre højprisår, dog harpriserne i disse år på nogle tidspunkter været højere end angivet her. I den situation udgøromkostningen 1.265 mio. kr. årligt, idet de højere priser på korn og protein, kombineret med ethøjt udbyttetab, giver et stort økonomisk tab.

Tabel 9.Forudsætninger for beregningerne ved den nuværende N-normreduktion og brug afalternative priserIFRO/AUIFRO/AUIFRO/AUIFRO/AUIFRO/AU5 års gns.5 års gns.2013-20252013-20252013-20253 hkg5 hkg.3 hkg5 hkg5 hkgLav prisFAO/OECD Worst caseprisKornareal (mio. ha)1,71,71,71,71,7Grovfoderareal (mio. ha)0,50,50,50,50,5Udbyttetab korn(hkg/ha)35355Kornpris (kr./hkg)127127105116150Udbyttetab korn(kr./ha)3816355248731247Udbyttetab grovfoder(kr./ha)191318158263375Proteinværdi (kr./enh.)2,72,72,352,354,0Proteintab (% enh.)0,50,50,50,50,5Udbyttetab halm (t/ha)0,150,150,150,150,15Økonomisk tab halm(kr./t)150150150150150Reduktion i indkøb af N55.00055.00055.00055.00055.000(tons N)Tabel. 10.Omkostningerne ved en N-normreduktion (mio. kr.)IFRO/AUIFRO/AUIFRO/AU5 års gns.5 års gns.2013-20253 hkg5 hkg3 hkgUdbyttetabUdbyttetab halmKvalitetstabIndtægtstab i altBesparelse på N indkøb*Nettotab i altNettotab (kr. pr. ha) *Nettotab(kr. pr. kg N reduceret)*) Der indgår 2,6 mio. ha.732231619151.220301611.41160523139767

KonklusionKonklusionen er at de normreduktioner der blev indført i 2002 i dag betyder at der i gennemsnittildeles 25 kg N pr. ha mindre til afgrøderne i forhold til det beregnede økonomisk optimale N-niveau.Den mindre tilførsel reducere udbyttet på kort sigt men vil også betyde et faldende udbytte overtid grundet langtidseffekter. I forhold til tidligere beregninger vurderer Aarhus Universitet at detgennemsnitlige udbyttetab (incl. langtidseffekt) er 3-5 hkg/ha mod tidligere ca. 1,2 hkg.Kvalitetstabet ved protein vurderes fortsat til ca. 0,5% enheder. I forhold til tidligere erproteinværdien øget fra ca. 1 kr. til 2,71 kr. pr. enhed grundet prisstigninger på soyaskrå.Samlet betyder det at omkostningerne ved en normreduktion på 25 kg N/ha vurderes at være 480-975 mio. kr. mod tidligere 160 mio. kr. årligt. Hovedårsagen til de højere omkostninger er somanført et højere udbyttetab, en højere kornpris og en højere proteinpris end i analyse fra 2004.Den forventede fremtidige negative prisudvikling på korn og protein, der fremgår af prognoserne,betyder, at tabet reduceres med 148 – 127 mio. kr. alt afhængig af udbyttetab og prisniveau. Detsamlede tab er i prognosen således anslået til 331 - 848 mio. kr. pr. år. Analysen tyder således ikkepå, at prisudviklingen vil øge det beregnede tab. Det største tab forekommer, hvor prisen stigerkraftigt på både korn og protein, samtidig med at der er store udbyttetab, vil tabet være 1,3 mia.kr. årligt.

https://www.landbrugsinfo.dk/Planteavl/Goedskning/Naeringsstoffer/Kvaelstof-N/Kvaelstofnormer-og-prognose/Sider/hvad-koster-de-underoptimale-kvaelstofnormer-dansk-landbrug_pl_po_13_137.aspxKristensen, KM & Kristensen, ES 2013. Trend i kornudbytte ved stigende mængde kvælstof fra1987 til 2012, DCA rapport nr. x Aarhus Universitet (under udarbejdelse).OECD/FAO (2012),OECD-FAO Agricultural Outlook 2012-2021,OECD Publishing and FAO.http://dx.doi.org/10.1787/agr_outlook-2012-enPetersen, J & Knudsen, L 2012. Changes in fertilization practice and impact on yield of winterwheat. In Petersen, Haastrup, Knudsen, & Olesen (Eds.) Causes of yield stagnation in winterwheat in Denmark. DJF Report 147, 61-78.Petersen, J, Thomsen, IK, Mattsson, L, Hansen, EM & Christensen, BT 2012. Estimating the cropresponse to fertilizer nitrogen residues in long-continued field experiments. Nutr. Cycl.Agroecosyst. 93: 1-12.Schou, JS, Kronvang, B, Birr-Pedersen, K, Jensen, PL, Rubæk, GH, Jørgensen, U, Jacobsen, BH 2007.Virkemidler til realisering af målene i EU's Vandramme-direktiv. Faglig rapport fra DMU nr.625.Vinther, FP & Olsen, P 2012. Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1990/91 -2010/11. DCA rapport nr. 8, Aarhus Universitet. 20 pp.Ørum, JE 2013. Analyser af N-tildeling, udbytter I hvede over tid. Notat i Optiplant IFRO, KU.