FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 177: Grundnotat om forslag om uddeling af skolefrugt og skolemælk samt forslag om markedsforordning for landbrugsprodukter, fra fødevareministeren

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning(EU) nr. 1308/2013 og 1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling affrugt og grøntsager, herunder bananer samt mælk i uddannelsesinstitutioner, ogforslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse afstøtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning forlandbrugsprodukterKOM (2014) 31 og KOM(2014) 32ResuméKommissionen har fremsat forslag om EU-støtteordninger, der forsyner skolebørn medlandbrugsprodukter. Forslagets medfører en harmonisering de to eksisterende støtteordningerfor henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en enklereadministration af ordningerne.BaggrundKommissionen har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 32 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og1306/2013 for så vidt angår støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunderbananer samt mælk i uddannelsesinstitutioner. Forslag er modtaget i dansk sprogversion den4. februar 2014.Forslaget til skoleordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtagesaf Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Kommissionens har den 30. januar 2014 ved KOM (2014) 31 fremsat forslag til ændring afRådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelsemed den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslag er modtaget i dansksprogversion den 4. februar 2014.Forslag om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtteog restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter erfremsat med hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet medkvalificeret flertal.

NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfornærhedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdMed vedtagelsen af landbrugsreformen i december 2013 blev de eksisterende ordninger forskolefrugt og skolemælk videreført som to separate ordninger. Der var dog visse ændringer iforhold til finansiering, budget, krav om udarbejdelse af national strategi for skolemælk etc.Både ekstern evaluering af ordningerne samt Den Europæiske Revisionsret har imidlertidpåpeget, at en styrket sammenhæng mellem de to ordninger potentielt vil resultere i bådesundhedsmæssige forbedringer og administrative forenklinger.På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om harmonisering af de to eksisterendestøtteordninger for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå enmere enkel og effektiv administration af ordningerne.Nationale strategier for brug af skoleordningenI den nye skoleordning skal der fokuseres på uddeling af frisk frugt og grøntsager herunderbananer og konsummælk. Medlemsstaterne skal fremover udarbejde en seksårig nationalstrategi for anvendelse af ordningen. Der vil således ikke skulle udarbejdes separate strategiersom under de nuværende ordninger. Strategien skal blandt andet opstille mål for ordningen,en liste over de produkter, der kan ydes støtte til samt angive hvilke foranstaltninger, der vilblive iværksat for at nå målene. Strategien skal ajourføres på baggrund af løbendeevalueringer. Som led i den nationale strategi vil det lejlighedsvis blive muligt formedlemsstaterne at yde støtte til andre landbrugsprodukter end frugt/grøntsager og mælk. Forat sikre sunde spisevaner vil det være et krav, at nationale sundhedsmyndigheder godkenderlisten over de produkter, der indgår i strategien.LedsageforanstaltningerMedlemsstaterne skal iværksætte pædagogiske ledsageforanstaltninger, der gør ordningenmere effektiv. Det kan eksempelvis være tiltag der øger børnenes kendskab til landbrug,bekæmpelse af madspild og økologisk landbrug etc. De pædagogiske ledsageforanstaltningerskal være direkte forbundet til ordningens overordnede mål. Ledsageforanstaltningerne vilfremover kunne opnå EU-finansiering.Finansiering og budgetfordelingFremover vil der blive ydet én fast støttesats for henholdsvis én portion frugt/grønt og énportion mælk. Det vil fortsat være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil deltage i ordningen.Omkostninger udover EU-støtten kan finansieres af private og/eller offentlige midler.Der er stadig separate budgetter for henholdsvis frugt/grøntsager og mælk. Budgetterne vilblive delt op i nationale kuverter, således at hver medlemsstat vil modtage én kuvert tilfrugt/grøntsager samt én kuvert til mælk. Der vil være fleksibilitet for medlemsstaterne til atoverføre op til 15 % af midlerne mellem kuverten for henholdsvis mælk og frugt/grøntsager.

Fordelingen mellem medlemsstaterne skal være baseret på objektive kriterier. For frugt oggrøntsagers vedkommende skal der tages hensyn til andelen af børn i aldersgruppen seks til tiår (hvilket svarer til de nuværende regler) samt til udviklingsniveauet for regionerne indenforen medlemsstat. For så vidt angår skolemælk skal fordelingen baseres på den historisketildeling samt andelen af børn i aldersgruppen seks til ti år.Fastsættelse af støttesatserDer vil for alle produkter blive faste støttesatser, som det kendes fra skolemælk i dag.Støttesatserne pr. portion frugt/grøntsag og pr. enhed mælk skal ifølge forslaget fastsættesved en delegeret retsakt. I den gældende ordning er støttesats m.v. fastsat i Rådets forordning(EU) nr. 1370/2013, der har hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, hvor proceduren er, atKommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk retFødevareministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 31. maj 2013 om skolefrugt.Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 19. juli 2012 om ydelse af støtte til mælk ogvisse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner.KonsekvenserEU’s budgetForslaget til skoleordningen lægger op til et budgetloft til skolefrugt på 150 mio. € og etbudgetloft for skolemælk på 80 millioner €.Fordelingen af budgetmidler mellem medlemsstaterneDe nye kriterier for fordelingen af budgetmidlerne mellem medlemsstaterne kan få betydningfor den fremtidige danske andel af budgetmidlerne. Dele af fordelingsmekanismen i den nyeordning for skolefrugt er identisk med den gældende ordning, idet der dog som noget nyt skaltages hensyn til regionernes udvikling. Såfremt sidstnævnte bestemmelse alene vedrørerfordelingen i den enkelte medlemsstat, bør det ikke få nogen virkning for Danmarks tildeling.Såfremt medlemsstater med flere dårligt stillede regioner skal have større støtte endmedlemsstater med færre dårligt stillede regioner, vil det betyde, at Danmarks andel kan blivereduceret.Danmark har traditionelt en høj anvendelse af den eksisterende skolemælksordning under dennuværende ordning. Her kan bestemmelsen om andelen af seks til tiårige få en mindre negativbetydning for den fremtidige danske andel af budgettet.Administrative udgifter og byrderDet vurderes umiddelbart, at en samordning af de to hidtidige støtteordninger vil kunnemedføre visse forenklinger og synergier for såvel skoler, erhvervsdrivende og nationalemyndigheder i Danmark. Dette opnås eksempelvis gennem faste støttesatser og udarbejdelseaf én fælles strategi og anvendelse af fælles ledsageforanstaltninger. Der har dog ikke hidtil

været krav om ledsageforanstaltninger under skolemælksordningen, ligesom øgede krav tilovervågning og evaluering kan medføre øgede administrative omkostninger. Dette vil dog i højgrad afhænge af indholdet i de kommende gennemførelsesbestemmelser.HøringSagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg.Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det vigtigste formål med de eksisterende ordninger omskolemælk og skolefrugt/grønt er, at børn får adgang til frisk frugt og grønt og mælk samt fåren god oplevelse af at drikke mælk og at spise frugt og grønt. I den forbindelse er Landbrug &Fødevarer generelt optaget af, at den gode smag og de sunde produkter medvirker til at læggegrundlaget for sunde kostvaner.Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet indstillet på at se på forenklinger og lettelser iforhold til de eksisterende ordninger og indhente de synergieffekter, der måtte være.Præmissen fra Landbrug & Fødevarer’s side er at få mest sundhed til skolebørn for pengene.Landbrug & Fødevarer påpeger, at der konkret brug for, at forslaget ikke indebærer enudhulning af bevillingerne til skolemælk og - frugt og grønt. Det er således for det første uklarthvilken betydning forslagets henvisning til ”udviklingsniveauetfor regionerne indenfor enmedlemsstat”får for ordningernes budget og gennemførelse i Danmark. Landbrug & Fødevarerpåpeger endvidere, at forslaget lægger op til, at andre landbrugsprodukter kan få del i deafsatte midler, og at muligheden for at overflytte 15 % af midlerne fra skolefrugtordningen tilskolemælksordningen og omvendt, kan medføre en uheldig konkurrence mellem deinvolverede sektorer. Landbrug & Fødevarer finder begge dele uhensigtsmæssige.Landbrug & Fødevarer bemærker, at der indgår andre landbrugsprodukter end mælk, og frugtog grøntsager i en sund og varieret kost. Landbrug & Fødevarer mener, at det er en god ide, atogså disse produkter gennem fokuserede indsatser når skolebørnene. Landbrug & Fødevarermener ikke, at det bør ikke ske ved brug af eksisterende midler, men med nye budgetmidler.Landbrug & Fødevarer mener også, at der er behov for, at man fra dansk side er opmærksompå og modarbejder eventuelle tilløb til UHT mælk til skolebørnene. Det tager Landbrug &Fødevarer klart afstand fra. Landbrug & Fødevarer påpeger, at 99,5 % af alt dansk drikkemælker ikke UHT behandlet, og danskerne har generelt modvilje mod UHT mælk som drikkemælk.Landbrug & Fødevarer anser ikke UHT mælk som drikkemælk i en skolemælksordning for enfarbar vej for skolemælksordningen, da det direkte modvirker den overordnede strategi medskolemælksordningen, nemlig at give kommende generationer (fremtidens forbrugere) noglegode mælkevaner/præferencer.Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at erhvervet bliver inddraget i den forløbet omudarbejdelse af den danske strategi for brug af skoleordningerne. Landbrug & Fødevarer sersåledes frem til kommende drøftelser om forslag, som i større grad sikrer børn og unge godeog blivende vaner i forhold til at vælge sundt.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholder sig som udgangspunkt positivt til at samle de nuværende to ordninger ien fælles skoleordning med henblik på at høste synergi og forenkling af ordningerne forskolefrugt og skolemælk, som begge har fokus på skolebørn og på at sikre disse sund kost ogernæring. Regeringen lægger vægt på, at der fastlægges enkle og fleksible rammer forordningen, som kan afpasses efter nationale og lokale forhold, herunder, at der i fordelingen afmidler også tages hensyn til hidtidig anvendelse af de eksisterende ordninger. Regeringenfinder endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter proceduren i Traktatens artikel 43, stk. 3.Generelle forventninger til andre landes holdningerPå baggrund af en kort præsentation og første drøftelse har medlemsstaterne overordnet tagetgodt imod forslaget om at samle de nuværende to ordninger i én for herved at opnå synergi ogforenklinger. Samtidig er der udbredt modstand mod, at Rådet med forslaget fratages retten tilat fastsætte støtteniveauerne. En del medlemsstater finder ikke, at der skal ske enindskrænkning i de støtteberettigede produkter. De pågældende medlemsstater menersåledes, at for eksempel ost og yoghurt fortsat skal være støtteberettigede. Der er delteholdninger til, hvorledes fordelingen af de nationale kuverter skal ske og i hvilket omfang denhidtidige anvendelse af de nuværende ordninger skal indgå som kriterium ved fordelingen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2014 forud forrådsmøde den (landbrug og fiskeri) den 17. februar, jf. samlenotat oversendt den 30. januar2014.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.