Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 167
Offentligt
Jordbruget i Danmark
TemaPubl2014:1
Jordbruget i Danmark
Titel Jordbruget i DanmarkUdgivet af Danmarks StatistikFebruar 2014Foto: Imageselect
Pdf-udgave:
Kan hentes gratis påwww.dst.dk/publ/JordbDKISBN 978-87-501-2143-5
Adresser:
Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København ØTlf. 39 17 39 17e-post:[email protected]www.dst.dk
Forfattere:Dennis Hansen,[email protected]Født i 1974Fuldmægtig i Danmarks Statistik.Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 2012.Cand.scient. i Agricultural Development fra Københavns Universitet.Karsten Larsen,[email protected]Født i 1964Fuldmægtig i Danmarks Statistik.Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 1992Cand.polit. fra Københavns Universitet.Mads Kjeld Meyer-Dissing,[email protected]Født i 1978Fuldmægtig i Danmarks Statistik.Ansat i kontoret Fødevareerhverv siden 2010Cand.scient. i Agricultural Development fra Københavns Universitet.
� Danmarks Statistik 2014Du er velkommen til at citere fra denne publikation.Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelseaf denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
ForordGennem de sidste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig struktureludvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Udviklingen er kendeteg-net ved, at der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter. For bedriftermed husdyr er den gennemsnitlige besætningsstørrelse pr. bedrift langt mere endtidoblet. Samtidig har specialiseringen også påvirket husdyrsammensætningen,hvor blandede husdyrbedrifter med både svin og kvæg er blevet sjældnere.Forskellige aspekter ved denne forandring af jordbruget er udgangspunkt for dennepublikation, hvor udvalgte temaer såsom husdyr, økonomien i svineproduktionenog jordbrugets gæld og investering belyses. Derudover er der suppleret med et temaom gårdbutikker, hvor udviklingen synes at trække i en anden retning end stigendestørrelse og specialisering.Publikationen er udarbejdet i kontoret for fødevareerhverv, og det redaktionellearbejde samt afsnittet om økonomien i dansk svineproduktion er varetaget affuldmægtig Dennis Hansen. Fuldmægtig Mads Kjeld Meyer-Dissing har skrevetafsnittet om gæld og investeringer og fuldmægtig Karsten Larsen har bidraget medafsnittene om husdyr og gårdbutikker.
Danmarks Statistik, januar 2014
Jørgen Elmeskov, RigsstatistikerPeter Vig Jensen, Kontorchef
Indhold
Sammenfatning.................................................................................................1.2.2.12.23.3.13.23.34.4.14.24.35.5.1Tendenser i dansk jordbrug .............................................................................
79
Husdyr i dansk landbrug .................................................................................. 13Udviklingen for bedrifter med husdyr ................................................................... 13Husdyr regionalt fordelt ....................................................................................... 18Økonomien i dansk svineproduktion .............................................................. 21Strukturen i dansk svineproduktion ..................................................................... 21Økonomisk udvikling i dansk svineproduktion ..................................................... 23Det regionale perspektiv...................................................................................... 26Gæld og investering i jordbruget..................................................................... 31Gæld og renter .................................................................................................... 31Investeringer ....................................................................................................... 32Danmark i et europæisk perspektiv ..................................................................... 33Gårdbutikker i Danmark ................................................................................... 35Bedrifter med gårdbutik ....................................................................................... 35English summary.............................................................................................. 39Temapublikationer fra Danmarks Statistik..................................................... 41
Signaturforklaring
00,0●.....-
}Mindre end en halv af den anvendte enhedTal kan efter sagens natur ikke forekommeOplysning for usikker til at angivesOplysning foreligger ikkeNul
Jordbruget i Danmark- 7
SammenfatningPublikationen er baseret på en analyse af eksisterende opgørelser og tællinger, menmed nye indfaldsvinkler i forhold til tidligere offentliggørelser.Herunder præsenteres hovedpointer fra publikationens fem afsnit:Tendenser i dansk jordbrug:•Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveretfra lidt over 100.000 bedrifter i 1982 til ca. 40.000 i 2012, hvoraf ca.12.000 er heltidsbedrifter og 28.000 deltidsbedrifter.I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.),hvilket i 2012 var faldet til 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligtdansk landbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstorbedrift tæt på 70 ha.Produktion af pelsskind udgjorde 11 pct. af landbrugets samledeproduktionsværdi i 2012.
•
•
Husdyr i dansk landbrug:•Siden 1982 er bedrifter med husdyr blevet større. Udviklingen er særligtudtalt for svinebedrifter, hvor den gennemsnitlige besætningsstørrelse ersteget fra 169 svin pr. bedrift til næsten 3.000.Kvægbestanden er fra 1982 til 2012 næsten halveret i antal, hvorimodbesætningsstørrelse er mere end fordoblet fra 53 til 127 pr. bedrift.Bedrifter med husdyr er tillige blevet større, når det gælder areal.Udviklingen går i retningen af en stadig større specialisering, så det efter-hånden er en stor sjældenhed, at et landbrug har både kvæg og svin.
••
Økonomien i dansk svineproduktion:•Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin -tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til 2012. Stigningen iantallet af svin har fundet sted i Vestdanmark med en vækst på 35 pct. fra1990 til 2012. Bestanden i Østdanmark er i dag på samme niveau som i1990.Økonomisk har specialiseringen fra 1990 til 2012 påvirket værdisætningenaf jordbrugsaktiverne i positiv retning, da der er kommet flere husdyr, flerebygninger og mere inventar pr. bedrift. Derudover er værdien af jordensteget kraftigt i samme periode.
•
Gæld og investering i jordbruget:•Stigende gæld i dansk jordbrug, men faldende renteudgifter er med til atholde jordbruget rentabelt. En stor del af gælden er baseret på variableforrentet lån, hvilket gør jordbruget følsomt overfor stigende renter.Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug,hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke mod-svares af nye investeringer.Set ud fra et europæisk perspektiv skiller Danmark sig ud ved at have denmest markante ændring i investeringer i jordbruget. Før finanskrisen varder store investeringer i modsætning til de seneste 3 år (2010-2012), hvorinvesteringer har ligget på det i forhold til 2008 lave 2010-niveau.
•
•
Gårdbutikker i Danmark:••7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrug-erne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg.Salg direkte til forbrugerne er mest almindeligt blandt økologiske bedrifter,hvor 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik.
8 -Jordbruget i DanmarkKilder og metoderTemaafsnittene er baseret på Danmarks Statistiks Landbrugs- og gartneritælling, ogRegnskabsstatistik for jordbrug samt tal fra Eurostat.Resultaterne baseret på regnskabsstatistik for jordbrug er opregnet til de viste niveauer i afsnittetom økonomien i dansk svineproduktion og gæld og investering i jordbruget.Læs mere om:•••Landbrugs- og gartneritællingen påwww.dst.dk/kvalitetsdeklaration/811Regnskabsstatistik for jordbrug påwww.dst.dk/kvalitetsdeklaration/150643Landbrugets bruttoinvesteringer, renter og gæld påwww.dst.dk/kvalitetsdeklaration/824
Flere tal om jordbrugetYderligere analyser og tal om jordbruget i Danmark findes påwww.dst.dk/da/Statistik/emner/landbrug-gartneri-og-skovbrug.aspx.Her er der bl.a. tal for jordbrugets:••••bedrifter, arealer og husdyrproduktion og anvendelseøkonomiregnskaber
Jordbruget i Danmark- 9
1. Tendenser i dansk jordbrugFærre bedrifterover årene
En af de mest markante udviklinger i dansk landbrug har været det store fald i an-tallet af bedrifter – en udvikling som konstant har stået på siden omkring 1960.Inden for de seneste 30 år er antallet af bedrifter blevet mere end halveret – fra lidtover 100.000 bedrifter i 1982 til ca. 40.000 i 2012. Af disse er ca. 12.000 heltids-bedrifter og ca. 28.000 deltidsbedrifter.Antal bedrifter120.000100.00080.00060.00040.00020.0000Antal bedrifter
Figur 1.1
1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
Større bedrifter
Samtidig er bedrifterne over årene blevet større, både i henseende til antal husdyrog areal. I 1982 var det totale landbrugsareal i Danmark på 2,9 mio. hektar (ha.),hvilket i 2012 var faldet til 2,6 mio. ha. Derimod var et gennemsnitligt dansklandbrug i 1982 på lidt under 30 ha. Efter 30 år er en middelstor bedrift tæt på 70ha.Totalt landbrugsareal og gennemsnitlig bedriftsstørrelse2,9Areal i mio.hektarHektar pr. bedrift90
Figur 1.2
Areal2,8
Gennemsnitlig bedriftsstørrelse60
2,7
30
2,6
1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012
0
Vegetabilske produkter
Dyrkningen af afgrøder fører til produktion af en bred vifte af vegetabilske pro-dukter, både fødevarer til mennesker og foder til dyrene. Af størst økonomisk be-tydning er korn, foderafgrøder, gartneriprodukter og industriafgrøder fx kartoflertil industriel forarbejdning såsom stivelse. Den vegetabilske produktion udgør 34pct. af landbrugets samlede produktionsværdi i 2012, hvilket er et fald i forhold til1990, hvor andelen var 42 pct.
10 -Jordbruget i DanmarkMere hvede
Mens det samlede landbrugsareal har været forholdsvist konstant over 30 år, harsammensætningen af afgrøder undergået forandringer. Fx udgjorde hvede kun 10pct. af arealet med korn i 1982; den gang udgjorde byg over 80 pct. af hele arealetmed korn. I 2012 er der en mere ligelig fordeling af byg og hvede med hhv. 41 og 49pct. af kornarealet.Kornarter i pct. af kornarealet
Figur 1.3
19826 pct.10 pct.HvedeBygAndrekornarter
201210 pct.41 pct.
84 pct.
49 pct.
Braklægning
I årene 1993-2007 var det obligatorisk for landmændene – både i Danmark ogandre EU-lande – at udtage en del af landbrugsjorden som betingelse for at opnåden fulde hektarstøtte. Udtagne arealer skulle enten lægges brak eller dyrkes mednonfood afgrøder.I disse år svingede de udtagne arealer på mellem 6-10 pct. af landbrugsarealet.Efter at braklægningsforpligtelsen blev ophævet i 2008 er arealet med korn, foder-afgrøder og braklægning uden økonomisk støtte steget.
Figur 1.4
Braklægning i pct. af landbrugsarealet200720062005200420032002200120001999199819971996199519941993012345678910Pct.
Pelsdyr er vokseti betydning
Inden for de seneste er det meget bemærkelsesværdigt, at pelsdyr er vokset i be-tydning økonomisk set. Produktion af pelsskind udgør 11 pct. af landbrugets øko-nomi målt som andel af produktionsværdien i 2012. Pelsdyr er således betydeligtvæsentligere for landbrugets økonomi end fx fjerkræ.
Jordbruget i Danmark- 11Figur 1.5
Pelsdyrs og fjerkræs andel af produktionsværdien1210Pelsskind86420Pct.
Fjerkræ199019921994199619982000200220042006200820102012
Jordbruget i Danmark- 13
2. Husdyr i dansk landbrugAfsnittet belyser udviklingen i bedrifter med husdyr fra 1982 og til i dag, herunder iretning mod større bedrifter og fra alsidig til specialiseret drift.Husdyr
Husdyr har altid været af stor betydning for dansk landbrug i tilknytning tilmarkdriften. De dominerende husdyr blandt danske landbrugsbedrifter er kvæg ogsvin, men også heste, får, geder, fjerkræ og pelsdyr spiller en rolle hos danske land-mænd.Husdyr er igennem mange år blevet belyst ved den årlige landbrugs- oggartneritælling, men også ved særlige svine- og kvægtællinger. I dette kapitel har vivalgt at tage udgangspunkt i landbrugs- og gartneritællingerne fra 1982, 1989,1999, 2010 og 2012. Bortset fra 2012 er alle disse tællinger totaltællinger og giverdermed de sikreste tal.Landbrugs- og gartneritællingerne opgør bestanden af dyr på én bestemt dag,tællingsdagen. Tællingsdagen er altid faldet i foråret eller sommeren. Fx vartællingsdagen i 2012 fredag den 15. juni. Produktionen af slagtedyr er omfattet afandre opgørelser, og vil ikke blive berørt i dette kapitel.
Tællingerne
2.1
Stort fald i antalletaf bedrifter medkvæg og svinUdviklingen for bedrifter med husdyr
Antallet af bedrifter med kvæg og svin er faldet kraftigt fra 1982 til 2012. Bedriftermed kvæg er faldet med 76 pct. Faldet er endnu højere for svin, som er faldet med92 pct. Årsagen hertil er den øgede specialisering, hvor bedrifter er blevet større ogmed flere husdyr pr. bedrift. Det samme gør sig gældende for bedrifter med fjer-kræ.Antal bedrifter med kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr i udvalgte år60.00050.00040.00030.00020.00010.0000Antal bedrifterKvægSvinFjerkræPelsdyr
Figur 2.1
1982
1989
1999
2010
2012
Anm.: Pelsdyr var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.
14Jordbruget i DanmarkFald i bedriftermed heste og/eller får
Antallet af bedrifter med enten får eller heste er også faldet i samme periode, hvorisær produktionen af får som regel foregår på enten små bedrifter eller som ensideaktivitet til en anden landbrugsmæssig produktion. Det er også tilfældet forbedrifter med heste.Antal bedrifter med heste, får og geder i udvalgte år12.00010.0008.0006.0004.0002.0000Antal bedrifterHesteFårGeder
Figur 2.2
1982
1989
1999
2010
2012
Anm.: Geder var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.
Antallet af kvæg er faldetmed over én million
Antallet af husdyr i Danmark er generelt steget for alle de viste husdyrgrupper, dogmed undtagelse af kvæg som er faldet med 44 pct. eller omkring en million stykkvæg. Faldet i antallet af kvæg skyldes først og fremmest, at danske malkekøer harudviklet en højere mælkeydelse gennem årene. Den samlede mængde mælk tildeltaf mælkekvoterne har dermed kunnet opnås med færre malkekøerFjerkræbrugene er gennem årene blevet mere professionelle, og selvom det stadig-væk forekommer, at bedrifter har et mindre hønsehold, så er det et fænomen derbliver mindre almindeligt.
Figur 2.3
Antal kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr i udvalgte år25.000Antal dyr i mio.
20.000
Fjerkræ
15.000Svin10.000
5.000
Kvæg
Pelsdyr
0
1982
1989
1999
2010
2012
Anm.: Pelsdyr var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.
Jordbruget i Danmark- 15Får tredoblet i antal
Fra 1982 til 2012 er antallet af får i Danmark tredoblet, fra lidt over 49.000 får i1982 til tæt på 154.000 får i 2012. Heste er i samme år fordoblet fra omtrentlig35.000 heste i 1982 til lidt over 68.000 i 2012.Antal heste, får og geder i udvalgte år180160140120100806040200198219891999Geder20102012HesteFårAntal dyr i tusinde
Figur 2.4
Anm.: Geder var ikke omfattet af landbrugs- og gartneritællingerne i 1982, 1989 og 1999.
Øget specialisering
Det er tydeligt af figur 4, at nutidens landmænd ikke ligner landmænd i 1982 meddatidens varierede husdyrhold. For 30 år siden var det forholdsvist almindeligt foren landmand at have både kvæg og svin. Det var tilfældet for omtrent hver tredjebedrift. I dag er fænomenet derimod uhyre sjældent; kun 2 pct. af alle landmændhar både kvæg og svin i staldene. Det skal dog bemærkes, at også i 1982 var det enstor sjældenhed at have både kvæg og svin i stort skala. Kun 42 landmænd havdebåde mindst 100 kvæg og mindst 1.000 svin. 2/3 af landmænd med begge husdyr ideres besætninger havde under 50 kvæg og under 500 svin.Bedrifter med kvæg og svin i udvalgte år35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.0000Bedrifter med kvægikke svinBedrifter med svinikke kvægBedrifter med bådesvin og kvægBedrifter udensvin og kvægAntal bedrifter19821989199920102012
Figur 2.5
16Jordbruget i DanmarkOver halvdelenaf landmændene harhverken kvæg eller svin
Lidt over halvdelen af de danske bedrifter havde kvæg i 1982, og det var også tilfæl-det for svin. 30 år efter er det stadig omkring hver tredje bedrift, som har kvæg,mens det kun er hver tiende bedrift som har svin. Over halvdelen af alle danskelandmænd har i dag hverken kvæg eller svin, hvad enten de så specialiserer sig iplanteavl eller andre husdyr. I 1982 var det under hver fjerde landmand i Danmark,som slet ikke havde hverken kvæg eller svin.Bedrifter med kvæg og svin1982Alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Med kvæg, ikke svin. . . . . . . . . . . . . . . . .Med svin, ikke kvæg. . . . . . . . . . . . . . . . .Med både svin og kvæg. . . . . . . . . . . . . .I alt med kvæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I alt med svin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hverken kvæg eller svin. . . . . . . . . . . . .Intet kvæg og 1-499 svin. . . . . . . . . . . . .Intet kvæg og 500-999 svin. . . . . . . . . . .Intet kvæg og mindst 1.000 svin. . . . . .1-49 kvæg og ingen svin. . . . . . . . . . . . .1-49 kvæg og 1-499 svin. . . . . . . . . . . . .1-49 kvæg og 500-999 svin. . . . . . . . . .1-49 kvæg og mindst 1.000 svin. . . . . .50-99 kvæg og ingen svin. . . . . . . . . . . .50-99 kvæg og 1-499 svin. . . . . . . . . . . .50-99 kvæg og 500-999 svin. . . . . . . . .50-99 kvæg og mindst 1.000 svin. . . . .Mindst 100 kvæg og ingen svin. . . . . . .Mindst 100 kvæg og 1-499 svin. . . . . . .Mindst 100 kvæg og 500-999 svin. . . . .Mindst 100 kvæg og mindst 1.000 svin102 00422 14723 63931 38453 53155 02324 83419 8482 90788410 71920 6235691126 0236 660119225 4053 05917842198981 26721 90715 98215 22337 13031 20528 15511 2882 9901 70410 2939 2144452335 7603 25595255 8541 71817662199957 83118 4189 7135 77024 18815 48323 9304 4621 8923 3598 9452 8392823893 09986181716 374886193168201042 09912 5013 9931 07513 5765 06824 5305964522 9456 763409602311 52910113264 2091173880201239 93011 7793 30987212 6514 18123 9705063712 4336 280336481941 448692274 052992275
Tabel 2.1
Jordbruget i Danmark- 17Større bedriftermed husdyr
Igennem de seneste 30 år er bedrifterne med husdyr år for år blevet større. Det erisær udtalt for svin, hvor svin pr. bedrift er steget fra 169 til næsten 3.000. Forkvæg er den gennemsnitlige besætningsstørrelse steget fra 53 til 127 dyr pr. bedrift.Den større gennemsnitlige besætningsstørrelse for svin skyldes ikke kun, at destore bedrifter bliver større, men også at der efterhånden bliver færre og færre småsvinebedrifter. Derimod er det betydeligt mere udbredt at have kvæg i mindre for-mat.Husdyr og bedrifter med husdyr1982KvægAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .SvinAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .FårAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .GederAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .HesteAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .FjerkræAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .PelsdyrAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal dyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gennemsnitlig besætningsstørrelse. . . .Bedrifter med husdyr i alt. . . . . . . . . . . . .I pct. af alle bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . .53 531522 862 2885355 023549 288 1111693 514349 42114●●●●11 2931134 9663198937 130462 221 48560199924 188421 887 05778201013 576321 571 050116201212 651321 606 826127
Tabel 2.2
31 20515 4835 0684 181382712109 189 981 1 1626 043 13 173 060 12 330 8792957512 5992 9495 9397144 16824●●●●9 4421235 44643 5916142 88040●●●●8 4551540 48552 5706159 62662721213 005188 2081959 73572 0455153 6917553619 354178 4602168 4678
22 61914 2416 7483 5683 3532218128816 169 505 17 194 203 21 010 135 18 731 331 18 990 7467151 2073 1145 2505 665●●●●83 10481●●●●60 52974●●●●40 351701 48642 713 7101 82625 786611 48342 952 7021 99124 55161
Anm.: Antal dyr omfatter bestanden på en bestemt tællingsdag.
Husdyr og areal
Store husdyrbrug har altid også gerne haft et stort areal. Det hænger sammen med,at husdyr kræver produktion af foder og tillige græsningsarealer til kvæg, får, gederog heste. Gennem årene gælder endvidere, at lovgivningen har skærpet kravene tilsammenhæng mellem husdyr og areal for at undgå forurening af grundvandet oghavmiljøet ved udvaskning af natur- og kunstgødning.Så reglen er, at jo flere husdyr en bedrift har, jo større er også dens areal. Imidlertidgælder det også, at inden for størrelsesgrupperne er det gennemsnitlige areal stegetover årene. Som et eksempel kan nævnes, at bedrifter med mellem 50 og 74 kvæg i1982 havde et gennemsnitligt areal på 31 ha; dette areal er i 2012 steget til 54 ha.
18 -Jordbruget i DanmarkTabel 2.3
Bedrifter med kvæg og svin og gennemsnitligt areal fordelt efter besætningsstørrelseAntal bedrifter1982I alt med kvæg. . . . .1-9 kvæg. . . . . . . . . . .10-49 kvæg. . . . . . . .50-74 kvæg. . . . . . . .75-99 kvæg. . . . . . . .100-149 kvæg. . . . . .150-199 kvæg. . . . . .>= 200 kvæg. . . . . . .Uden kvæg.........
Gennemsnitligt areal, ha201013 5762 1955 2681 0086618956552 89428 5235 0688343895639851 48680537 0312012 1982 1989 1999 2010 201212 6512 1664 6929176297265962 92627 2794 1818022074436751 25479135 749302022313847639826272337486297152293724263543547210632362641537010714433512631445165871304260315468881292224074333553647910117658138427495126167259537838385458839618161147359010114817625657
198937 1307 18313 0025 0024 1334 9591 7531 09844 13731 20519 2826 1653 7061 5993943150 062
199924 1884 2238 2322 1471 9653 5312 1001 99033 64315 4836 4422 5962 4482 4291 39016742 348
53 5319 89622 1277 6465 1785 5941 9441 14648 47355 02341 6058 5383 773923130746 981
I alt med svin. . . . . .1-199 svin. . . . . . . . . .200-499 svin. . . . . . . .500-999 svin. . . . . . . .1.000-1.999 svin. . . .2000-4.999 svin. . . . .>= 5.000 svin. . . . . . .Uden svin..........
2.2
Husdyr regionaltfordeltHusdyrbrug har gennem årene været i flertal over hele Danmark, men dog har be-drifter uden husdyr været hyppigere på Fyn og blandt bedrifterne øst for Storebælt.Således var det i 1982 kun 15 pct. af de jyske landmænd, som slet ikke havde hus-dyr, mens det drejede sig om 26 pct. øst for Storebælt.I 2012 er det dog kommet dertil, at både fynske og østdanske landmænd uden hus-dyr udgør omkring halvdelen af alle landmænd, mens det kun er hver tredje jyskelandmand, som kun driver landbrug med markdrift eller gartneri.
Tabel 2.4
Bedrifter med husdyr geografisk fordelt1982HelelandetBedrifter med husdyr....
2012Fyn7 63475252 5442520Jylland59 374852910 6101524Helelandet24 551617015 3793960Øst forStorebælt52544871FynJylland17 92266749 0703455
Øst forStorebælt16 09674295 7462627
83 104812918 9001924
4 986 1 64349785155
I pct. af alle bedrifter. . . . . .Gennemsnitligt areal, ha. .Bedrifter uden husdyr...
4 588 1 721
I pct. af alle bedrifter. . . . . .Gennemsnitligt areal, ha. .
Jordbruget i Danmark- 19
Kortet nedenfor viser bedrifter med husdyr fortalt på kommuner ud fra landbrugs-og gartneritællingen 2010. Man ser tydeligt, at husdyrbrug er særligt hyppige i dejyske kommuner, mens mange østdanske kommuner kun har ganske få landbrugmed husdyr.Figur 2.6
Bedrifter med husdyr fordelt på kommuner. 2010Antal bedrifterUnder 100100-299300-499500 og derover
� Geodatastyrelsen
Jordbruget i Danmark- 21
3. Økonomien i dansk svineproduktionI Danmark er der en lang tradition i landbruget for produktion af husdyr, ogprodukter herfra. Det er især svin, kvæg og fjerkræ, der traditionelt har været enstor bestanddel af landbrugsproduktionen, omend også pelsdyr i de seneste år harstigende økonomisk betydning i landbrugets produktion af husdyr. Svinekødpro-duktionen er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion, men hvordanser afkastet ud regionalt, og hvordan ser det ud for bedrifter med kombineretproduktion?Dette temaafsnit ser på de heltidsbedrifter, hvor der er en konventionel svine-produktion dvs. ikke-økologisk. Fokus i afsnittet vil bl.a. være på svinebedrifternesevne til at skabe overskud i forhold til bedriftens forbrug af ressourcer, hvilket ogsåkaldes for bedriftensafkastningsgrad.Derudover er det interessant at se påforholdet mellem bedrifternes afkastningsgrad ogsoliditetsgrad,da soliditets-graden forklarer noget om bedriftens evne til at imødegå økonomisk pres.Indledningsvis præsenteres strukturen i dansk svineproduktion for at give læserenet overblik over udviklingen i antal af bedrifter med svin, antal svin samtfordelingen mellem Øst- og Vestdanmark. Dernæst fokuseres der på svinebe-drifternes økonomiske udvikling både på svinedriftsformer samt på regionsniveau.
3.1
Kraftig stigning i eksportaf smågriseStrukturen i dansk svineproduktion
I 1990 blev der eksporteret omkring 9.000 levende svin til udlandet, som var stegettil 9,5 millioner svin i 2012. Eksport af levende dyr indbefatter avlsdyr, slagtesvinog søer samt smågrise. Det er hovedsageligt smågrise, der eksporteres, fx blev der i2012 eksporteret 9,3 millioner smågrise ud af totalen på 9,5 millioner svin. I år2000 var tallet 1,2 millioner smågrise.Antal bedrifter med svin og bestanden af svin35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.0000Bedrifter med svinAntal bedrifterAntal svin i mio.14121086420
Figur 3.1
Antal svin
Eksport af antal levende dyr
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Anm.: Kilde: www.statistikbanken.dk/HDYR1 og ANI5
22 -Jordbruget i DanmarkFærre svinebedrifter,flere svin
Antallet af bedrifter med svin er faldet støt fra 1990 til 2012. I 1990 var der 29.903bedrifter med svin1, hvilket er faldet til 4.181 bedrifter med svin i 2012. I sammeperiode er antallet af svin i Danmark gået fra 9,5 millioner i 1990 til 12,3 millioner i2012, hvor det største antal svin fandtes i 2007 med 13,7 millioner. Udviklingenskyldtes hovedsageligt, at det alsidige landbrug er erstattet af specialiseredebedrifter, og at lovændringer mht. staldindretning og antal dyreenheder pr. hektarhar haft stor indflydelse på strukturen inden for produktion af svin.Antal bedrifter med svin fordelt mellem Øst- og Vestdanmark30.00025.00020.00015.00010.0005.0000Antal svinebedrifterVestdanmarkØstdanmark
Figur 3.2
1990
1995
2000
2005
2012
Anm.: Kilde: www.statistikbanken.dk/HDYR og HDYR07. Vestdanmark dækker over Jylland, Fyn og de tilhørende ø’er.Østdanmark er Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster og de omkringliggende ø’er.
Figur 3.3
Antal svin fordelt mellem Øst- og Vestdanmark121086420Mio. svinVestdanmarkØstdanmark
1990
1995
2000
2005
2012
Anm.: Kilde: www.statistikbanken.dk/HDYR og HDYR07. Vestdanmark dækker over Jylland, Fyn og de tilhørende ø’er.Østdanmark er Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster og de omkringliggende ø’er.
Flest svinebedrifter iVestdanmark
Den regionale fordeling mellem Øst- og Vestdanmark viser tydeligt, at der iperioden 1990-2012 var flest bedrifter med svin placeret i Vestdanmark. I 1990 varder 24.589 bedrifter med svin i Vestdanmark, hvor imod dette var faldet til 3.573 i2012. I Østdanmark var der 5.314 bedrifter med svin i 1990, og det var i 2012 faldettil 607. Den overordnede fordeling af bedrifter med svin, mellem Øst- og Vest-danmark har været nogenlunde den samme i perioden 1990-2012, hvilket vil sige,1Bedrifter med svin inkluderer alle bedrifter der har svin. Derfor er der forskel påbedrifter med svinogsvinebedrifter.
Svinebedrifterhar produktionen af svin som deres primære indtægtskilde, hvorimodbedrifter med svinkan havde deresprimære indtægtskilde fra andre områder i jordbruget, fx afgrøder eller gartneri.
Jordbruget i Danmark- 23
at lidt over 80 pct. af alle bedrifter med svin er lokaliseret i Vestdanmark og derestende lidt under 20 pct. er lokaliseret i Østdanmark.Mange flere svin i Vest-end i Østdanmark
Færre bedrifter med svin i Danmark har ikke givet anledning til færre svin,tværtimod. Svineproduktionen er øget fra 1990 til 2012, hvor stigningen i antalletaf svin, er lokaliseret i Vestdanmark. Bestanden af svin i Vestdanmark er stegetmed 35 pct. fra 1990 til 2012, hvorimod bestanden i Østdanmark er på sammeniveau.
3.2
Svineproducenter haroverordnet skabt overskudfra 1990 til 2012Økonomisk udvikling i dansk svineproduktion
Historisk set har de danske svineproducenter skabt overskud i forhold til deindsatte ressourcer, hvilket kan ses på de hovedsageligt positive afkastningsgraderfra 1990 til 2012. De er dog meget afhængige af positive konjunkturer i priser påfoderstoffer, svin og svinekød.Soliditetsgrad (før hensættelser) og afkastningsgrad for danske svineproducenter454035302520151050-5199019921994199619982000200220042006200820102012AfkastningsgradPct.
Figur 3.4
Soliditetsgrad
Anm.: Tallene er baseret på statistikkenRegnskabsstatistik for jordbrug.Fra 1990-2007 er soliditetsgraden beregnet ved attage 100 pct. minus gældsprocenten, da soliditetsgraden definitorisk er det modsatte af gældsprocenten.
Afkastningsgraden harsjældent været under nul
I perioden 1990 til 2012 har der udelukkende været fire år, hvor afkastningsgraden2kom under nul 1998, 2003, 2007 og 2008. Årsagen til de negative afkastnings-grader skyldtes hovedsageligt en større stigning i driftsomkostninger, såsomfoderstoffer, end i bruttoudbyttet, fx prisen på svinekød. Disse årsager giveranledning til et dårligt driftsresultat før renter og hermed en ringere afkastnings-grad. I 1996 opnåede svinebedrifter3den højeste afkastningsgrad med 9 pct. netoppga. lave omkostninger til bl.a. foder og en høj værdi på afsætning af svin. Afkastetkan sammenlignes med, hvad der kan opnås ved alternativ anbringelse, fx iobligationer.I samme periode har soliditeten fluktueret mellem den laveste soliditetsgrad4på 28pct. i 2005 og den højeste soliditetsgrad i 2001 på 43 pct. Soliditet er forholdetmellem svinebedriftens egenkapital og fremmedkapital. Soliditetsgraden viser,hvor stor en procentdel af de samlede aktiver, der er gæld. Dette betyder, at jo2Afkastningsgrad i procent udregnes som følgende: (Resultat af primær drift + generelle driftstilskud – ejeraflønning) /3Tallene påvirkes af de beregningstekniske årsager, fx er svinebedrifter i perioden 1990-2007 afgrænset til at to tredjedele af
Laveste soliditetsgradpå 28 pct. i 2005
jordbrugsaktiverne * 100
standarddækningsbidrag skal komme fra svin for at klassificereres som en svinebedrift og i perioden 2008-2012 ersvinebedrifter afgrænset til at 50 pct. af Standard Output skal stamme fra svin – derfor er der forskel på strukturtallene ogregnskabstallene for hvad angår antal bedrifter og antal svin.
4Soliditetsgrad i procent udregnes på denne måde: Egenkapital ultimo / aktiver i selveje ultimo *100
24 -Jordbruget i Danmarkhøjere soliditetsgrad, jo bedre er bedrifter til at imødegå et økonomisk pres, som fxden seneste finanskrise eller lave svinepriser, hvilket også er afspejlet i figuren.Fordelingen mellem de tresvinedriftsformer harvarieret over tid
Svinebedrifter kan opdeles på tre driftsformer; søer med smågriseproduktion, søermed integreret produktion og slagtesvineproduktion. De bedrifter hvor derfokuseres på søer med smågrise, sælges grisene typisk når de er 7 til 30 kg. Deintegrerede svinebedrifter sælger enten smågrise og slagtesvin eller alle grisenesom slagtesvin. De bedrifter, der fokuserer på slagtesvin har ingen søer, menindkøber smågrise til opfedning. Fordelingen mellem de tre svinedriftsformer harvarieret over tid. I 1990 var fordelingen på de tre bedriftsformer således at 19 pct.var slagtesvinsbedrifter, 50 pct. af bedrifterne havde søer med integrereret produk-tion og 32 pct. havde søer med smågriseproduktion på deres bedrift. I 2012 vartallene 48 pct., 21 pct. og 31 pct. i samme rækkefølge som ovenfor. Der er altså sketen specialisering i slagtesvin eller smågrise.Afkastningsgrad fordelt på svinedriftsformer1086420-2-4Pct.Søer med smågriseproduktionSøer med integreret produktionSlagtesvin
Figur 3.5
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Anm.: Smågriseproduktionen inkluderer fra år 1990 til 2007 udelukkende 30 kg grise produceret, hvorimod 2008 og fremefterogså indeholder 7 kg grise produceret.
Store fluktuationer iafkastningsgraderne for detre svinedriftsformer
De tre bedriftsformer følger nogenlunde de samme konjunktursvingninger somsvin i alt, men som figuren viser, er der alligevel forskel mellem afkastnings-graderne. Bedrifter udelukkende med slagtesvin har generelt lavere afkastnings-grad end de to andre bedriftsformer, dog med undtagelse af årene 2008 til 2012. Fxhar afkastningsgraden for bedrifter med slagtesvin fluktueret mellem -1,1 og 6,6pct., hvorimod bedrifter med integreret produktion og bedrifter med smågrise-produktion har henholdsvis fluktueret mellem -0,6 og 9,8 pct. og -2,0 og 9,5 pct.Den langsigtede udvikling underbygger den stigende danske produktion og eksportaf smågrise.I perioden 2008-2012 er afkastningsgraderne på nogenlunde samme niveau for alletre driftsformer. Årsagen til de store udsving er hovedsageligt, at jord- og ejen-domspriser samt indtjening er meget svingende over tid. Fra 2008 og fremefterpåvirker skiftet fra at bruge den offentlige ejendomsvurdering til at benytte etanlægskartotek (mæglervurdering) til beregningerne af afkastningsgrad inedadgående retning og soliditetsgrad i opadgående retning, da jordbrugsaktivernemed et slag stiger mellem 40-52 pct. for hver svinebedriftsform (se evt. tabellennedenfor). Jordbrugsaktiver dækker over værdien af jorden, driftsbygninger,husdyr, inventar og beholdninger samt rettigheder, dog ikke de finansielle aktiver.
Jord- og ejendomsprisersamt indtjening er årsag tilde store svingninger
Jordbruget i Danmark- 25Tabel 3.1.
Struktur og økonomi for svinedriftsformer1990Svin i altAntal bedrifter..............................
19958 009651112 2021 813548202594 8946,31 807652 815383162374 2613,82 211511673 364511212604 0776,73 991721302 5562 188643222685 6337,1
20005 873881723 6352 529790243168 9665,51 442843 862510183027 2923,11 934722535 016763273127 9076,02 4961032094 3993 3899722632810 7556,2
20054 1031272605 8593 73839428836516 8351,91 2381085 75320324933912 2180,91 4051204799 15353627339018 3762,31 4601492705 8474 72042033736419 2672,0
20103 5011813048 1115 47595739443544 4282,11 6021737 70086838042140 0302,11 14816565617 60995835844645 5721,97512203388 8085 9191 14447844952 0622,3
20122 8181663489 9036 6831 81936742845 4003,91 3481659 7781 56136441241 7283,688312776922 1892 12427743544 8514,458822738110 6206 8771 95150745554 6543,7
8 91550--..402151933 1717,11 68445..268121742 5044,22 82141--407181972 7818,24 41156--..449151983 6747,2
pr. bedrift
Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . . . . . . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . . . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad, pct.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .SlagtesvinAntal bedrifter..............................
1.000 kr. pr. bedrift
Pr. bedrift
Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . . . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad, pct.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Søer med smågriseproduktionAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . . . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad, pct.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Søer med integreret produktionAntal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . . . . . . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . . . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad, pct.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.000 kr. pr. bedrift
pr. bedrift
1.000 kr. pr. bedrift
pr. bedrift
1.000 kr. pr. bedrift
Anm.: Tabellen dækker konventionelle heltidsbedrifter med svin.Resultat af primær drifthed før 2008Driftsresultat før renterogejeraflønninghedbrugerfamiliens vederlag.Tallene er baseret på statistikkenRegnskabsstatistik for jordbrug.
Voldsom stigning i værdienaf jordbrugsaktiverne foralle svinedriftsformer
I tabellen ovenfor fremgår det, at jordbrugsaktiverne, for alle driftsformer medsvin, er steget voldsomt fra 1990-2012. Den største stigning i værdien af jordbrugs-aktiverne er sket for slagtesvinebedrifter, hvor bygninger, jord, husdyr etc. i 1990var værdisat til 2,5 millioner kr. pr. bedrift, hvorimod værdisætningen i 2012 var på
26 -Jordbruget i Danmark41,7 millioner kr. pr. bedrift. Værdien af jordbrugsaktiverne for søer med integreretproduktion var den højeste i alle årene fra 1990-2012, og er i 2012 værdisat til 54,7millioner kr. pr. bedrift. Som nævnt tidligere har omlægningen fra offentligejendomsvurdering til mæglervurdering påvirket jordbrugsaktiverne.Specialisering og færrebedrifter, men større,påvirker værdien afjordbrugsaktiverne
Årsagen til den store værdistigning i jordbrugsaktiverne kan især tilskrives denstrukturmæssige udvikling, der er sket inden for svinebedrifter fra 1990-2012. Iperioden har svinebedrifterne gennemgået en større specialiseringsproces, hvorbedrifter er blevet færre, men derimod med mere jord og flere svin pr. bedrift.Dette har selvfølgelig påvirket værdisætningen af jordbrugsaktiverne, da der erkommet flere husdyr, bygninger samt mere inventar pr. bedrift. Derudover erværdien af jorden steget kraftigt i samme periode. Tilsvarende er resultat af pri-mærdrift, de generelle tilskud og ejeraflønning også steget i samme periode, mendog ikke tilsvarende i kr. pr. bedrift. Årsagen til stigningen i de generelle tilskud tilproduktionen fra år 2005 og fremefter skyldes enkeltbetalingsordningen, dererstattede tidligere produktkoblet støtte. Endvidere indgår miljøtilskud fra år 2012i bruttoudbyttet og ikke som i tidligere år i de generelle tilskud.
Det er kun muligt at præsentere regionale data for afkastningsgrad og soliditets-grad fra 2008 og fremefter, da tidligere år er opdelt på amter. Region Hovedstadener udeladt i figurerne, da data for regionen er for usikre pga. få svinebedrifter.Figur 3.6
Afkastningsgrader for svinebedrifter fordelt på regioner543210-1Pct.Region SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
2008
2009
2010
2011
2012
Ingen entydigsammenhæng mellemregion og afkast
Det er svært, at sige noget generelt om evnen til at skabe overskud i svinebedrifterfordelt på regioner, men det er tydeligt, at afkastningsgraderne i kølvandet påfinanskrisen, var tæt på nul for årene 2008 og 2009. De efterfølgende år, 2010-2012 er afkastningsgraderne overordnet blevet højere som følge af bedre drifts-resultater, dog med undtagelse for året 2011, hvor tre regioners afkastningsgraderfaldt en lille smule i forhold til året før. Region Syddanmark var den region, hvorsvinebedrifterne fik de bedste afkastningsgrader i 2012 med 4,4 pct., hvorimodRegion Nordjylland, som den laveste, lå på 3,5 pct. Svinebedrifterne i RegionSyddanmark fordoblede afkastningsgraden fra 2,2 pct. i 2011 til 4,4 pct. i 2012.Stigningen i afkastningsgraderne fra 2008-2012 er foranlediget af, at resultatet afden primære drift er steget kraftigt, som kan ses i tabel 6. Dette er selvsagt, fordiårene omkring 2008 var præget af økonomisk ustabilitet i form af finanskrisen, derogså gav sig udslag i lavere fødevareefterspørgsel.
Jordbruget i Danmark- 27Bruttoudbyttet pr. bedrifter steget mere enddriftsomkostninger
Bruttoudbyttet pr. bedrift for svin er i periode 2008-2012 steget for de fire visteregioner i tabel 6. I Region Sjælland er bruttoudbyttet pr. bedrift steget med 53,8pct., i Region Syddanmark er den steget med 75 pct., i Region Midtjylland er densteget med 72,2 pct., og i Region Nordjylland er den steget med 39,3 pct. Derimoder driftsomkostningerne, i samme periode, henholdsvis steget med 23,1 pct., 41,9pct., 40,5 pct. og 14,3 pct. i samme rækkefølge som ovenfor.For årene 2008-2009 havde de fire viste regioner højere soliditetsgrader end i deefterfølgende tre år. Region Syddanmark er den region, som har den størsteprocentvise gæld af egenkapitalen i 2012. Region Syddanmark havde i 2012 ensoliditetsgrad på 23,5 pct., hvorimod Region Sjælland havde en soliditetsgrad på32,8 pct., som hermed havde de svinebedrifter i 2012, som var bedst klædt på til atklare økonomisk ustabilitet.Soliditetsgrader for svinebedrifter fordelt på regioner45403530252015105020082009201020112012Pct.Region SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland
Region Syddanmark er denregion, hvor svinebedrifterhar den største procentvisegæld af de samlede aktiveri 2012.
Figur 3.7
Årsagen til at soliditetsgraden er faldet for alle fire viste regioner i perioden 2008-2012 hænger sammen med svinebedrifternes egenkapital, som er faldet henholds-vis med 29,0 pct. for Region Sjælland, 35,5 pct. for Region Syddanmark, 26,6 pct.for Region Midtjylland og 5,9 pct. for Region Nordjylland. Det skyldes især laverejordpriser. Samtidig er forpagtningsværdien steget kraftigt som også fremgår aftabel 6.
28 -Jordbruget i DanmarkTabel 3.2a
Regionalfordelte værdier for svinebedrifter2008Region SjællandStikprøve størrelse, antal. . . . . . . . . . .Antal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . .Bruttoudbytte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Driftsomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . .Egenkapital, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . .Passiver, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forpagtningsværdi, ultimo. . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver, ultimo. . . . . . . . . . . .Soliditetsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Region SyddanmarkStikprøve størrelse, antal. . . . . . . . . . .Antal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . .Bruttoudbytte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Driftsomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . .Egenkapital, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . .Passiver, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forpagtningsværdi, ultimo. . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver, ultimo. . . . . . . . . . . .Soliditetsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . .555021722334 3135 4895 8225 70221 07553 3805 64612040342546 63544,10,21481 1651732445 4405 6296 2546 34115 26145 5815 214-8739341139 85937,8-0,32009644791622833 9158 4285 8495 34117 71553 6047 35450836844345 61338,30,91481 0721892875 5277 3096 2566 19113 56453 21912 2336643541645 71433,10,2201055447pr. bedrift
2011593411713154 6838 8007 9286 82513 16552 2497 7781 10439944944 50629,62,41388831743216 4279 2738 7447 82812 27549 8637 36691739942840 97528,92,2
2012523011463025 4857 6648 9527 02014 96452 6767 0581 93234039947 02032,84,01547721543876 63310 99610 9428 9849 84248 2886 4321 95934642942 35123,54,4
1912514 9137 4261.000 kr. pr. bedrift
7 1195 86616 21856 1469 1431 25343944749 120pct.
34,52,51491 076pr. bedrift
1813095 5978 2001.000 kr. pr. bedrift
7 3046 32011 73149 6398 77398440143041 863pct.
28,72,3
Anm.: Soliditetsgraden beregnes som Egenkapital ultimo / Aktiver i selveje ultimo (Passiver – forpagtningsværdi).Afkastningsgraden beregnes som (Resultat af primær drift + Generelle tilskud – Ejeraflønning) / Jordbrugsaktiver, ultimo.Region Hovedstaden er udeladt fra figuren, da data er for usikre. Tallene er baseret på statistikkenRegnskabsstatistik forjordbrug.
Jordbruget i Danmark- 29
Tabel 3.2b
Regionalfordelte værdier for svinebedrifter2008Region MidtjyllandStikprøve størrelse, antal. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . . . . . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . . . . . . . . . .Bruttoudbytte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Driftsomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Egenkapital, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Passiver, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forpagtningsværdi, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Soliditetsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Region NordjyllandStikprøve størrelse, antal. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal bedrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dyrket areal, hektar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Antal årssøer inkl. gylte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Producerede smågrise, antal. . . . . . . . . . . . . . .Producerede slagtesvin, antal. . . . . . . . . . . . . .Bruttoudbytte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Driftsomkostninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Egenkapital, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Passiver, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Forpagtningsværdi, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . .Resultat af primær drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Generelle tilskud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejeraflønning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jordbrugsaktiver, ultimo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Soliditetsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Afkastningsgrad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1601 3421702624 6996 7755 9866 06317 75646 8153 702-7738540240 07941,2-0,21047621713286 2538 6757 5137 63313 49849 0353 495-12038741441 54229,6-0,420091421 1321762815 0047 1855 7185 62415 27751 3218 4439438343544 04935,60,111579520101401 034pr. bedrift
20111591 0831793165 6509 0608 1347 12112 06550 0128 3891 01337842341 54529,02,31277981953497 1738 4809 5698 33113 08457 6136 8591 23943443850 22725,82,5
20121659441753576 8079 13710 3068 51913 03952 3757 8321 78637843845 57129,33,81126811773477 3908 89410 4638 72112 70754 8856 4301 74339343448 69926,23,5
1782875 0467 7456 6585 74012 92749 6978 83891738243542 339pct.
1.000 kr. pr. bedrift
31,62,0
111896pr. bedrift1661723143515 6765 8557 7058 2211.000 kr. pr. bedrift6 3597 5876 2396 72915 29654 3418 10712035743946 20033,10,113 91455 2196 94385836944146 601pct.
28,81,7
Jordbruget i Danmark- 31
4. Gæld og investering i jordbrugetI EU udskiller dansk jordbrug sig ved at være meget kapitalintensivt og højtydende.Hos vore naboer sydpå er arbejdskraft billigere og jordbrugsproduktionenkendetegnes i højere grad ved at være arbejdsintensiv. I Danmark er adgangen tillån nemmere gennem bl.a. vores realkredit, hvilket har lettet landmændenesadgang til kapital og investering i kapitalapparatet. Dette betyder at gældssæt-ningen i dansk jordbrug er høj i en europæisk sammenhæng. For bedre at kunneforstå hvad dette betyder for dansk jordbrugs økonomiske situation, følger her enkort gennemgang af konstruktionen af jordbrugets gæld, renter og investeringer.
4.1
Finanskrisen ogstigende gældFire år efter at finanskrisen slog igennem i 2008, er gælden i dansk jordbrug nåetop på 352 milliarder kroner mod en gæld på 281 milliarder i 2007. Målt i pct. afden gennemsnitlige fremmedkapital var gældsomkostningerne faldet til 3,41 pct. i2012 fra 3,86 pct. i 2011. Jordbrugets samlede gældsomkostninger i 2007 lå på 4,73pct. af den samlede gæld. Gældsomkostningerne dækker over realkreditlån,banklån samt andre finansielle omkostninger, såsom låneomkostninger.De finansielle produkter har haft en væsentlig indflydelse på jordbrugets samledegældsomkostninger de seneste år, særligt i 2008. Her er det særligt tab pårealiserede swap-aftaler der har gjort sig gældende. Ses der på gældsomkost-ningerne uden swap, fremgår det dog, at gældsomkostningerne som pct. af gældensteg i 2008 i forhold til 2007. Selv uden swap, svarede gældsomkostningerne til5,16 pct. af gælden i 2008, mod de førnævnte 4,73 pct. i 2007.Omkostninger fordelt på gældstyper76543210Pct.RealkreditPengeinstitutLåneomkostninger mm.Realiseret tab ved swap
Finansielle produkterhar betydet øgedeomkostninger
Figur 4.1
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: www.statistikbanken.dk/jb3
En swap-aftale kan bruges sammen med et fastforrentet realkreditlån, hvor mangår fra faste til variable betalinger i fx tre år. Swap er et engelsk ord for at bytte. Enfinansiel swap er således en aftale mellem to parter om at bytte rentevilkår påaftalte vilkår over en bestemt periode. Renten for en swap-aftale bliver fastsat udfra den rente, der er gældende på rentemarkedet. Under forudsætning af, at denvariable rente er lavere end den faste rente vil en swap-aftale isoleret set give etnettooverskud. Når aftalen er indgået vil renteændringer påvirke de fremtidige
32 -Jordbruget i Danmarkindbetalinger til swap-aftalen. Hvis man ønsker at frigøre sig for aftalen efter eneventuel rentestigning skal man som regel indbetale et frigørelsesbeløb.Gældsomkostningernefaldet siden 2008, trodsstigende gæld
Trods stigende gæld er den samlede gældsomkostning faldet siden 2008, da en stordel af gælden er variabelt forrentet. Gældsomkostningen steg fra 13,3 mia. kr. i2007 til 16,8 mia. i 2008, svarende til en stigning på 26 pct. Siden er den dog faldettil 11,0 mia. kr. i 2012, svarende til et fald på 35 pct. fra højdepunktet i 2008.Udgifterne til dette bør ses i forhold til jordbrugets bruttofaktorindkomst (BFI),som angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- ogkapitalindsats i jordbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- ogfremmedkapital, lønninger og vederlag for jordbrugernes egen arbejdsindsats mv.Jordbrugets BFI for 2012, som rent økonomisk var et af de bedste år længe, var på32,8 mia. kr. Gældsomkostningen på de 5,8 mia. kr. svarer til 18 pct. af jordbrugetsBFI i 2012.For at nuancere dette billede af jordbrugets gæld er det relevant at se hvor gældener placeret i forhold til driftsgrene. For at eksemplificere dette er udvalgt konven-tionelle driftsgrene i 2012 for henholdsvis malkekvæg, slagtesvin og planteavl set iforhold til det generelle billede, hvor alle er samlet. Af figur 2 ses, at malkekvægs-producenter betalte den højeste rente på 3,5 pct., mens producenterne af slagtesvinkun betalte 3,0 pct. Selv uden swap betaler kvægavlerne mest for deres lån.Forskellen ligger primært i renter betalt til pengeinstitutter.Driftsgrenenes omkostninger fordelt på gældstyper i 20123,53,02,52,01,51,00,50,0Pct.RealkreditPengeinstitutLåneomkostninger mm.Realiseret tab ved swap
Malkekvægsproducenterbetalte højeste rente
Figur 4.2
Malkekvæg
Slagtesvin
Planteavl
Alle
Kilde: www.statistikbanken.dk/jord1
4.2
Nedslidning afkapitalapparatetInvesteringerne i dansk jordbrug er også et emne med stor opmærksomhed iforbindelse med regeringens udspil til vækst i Danmark. Erhvervs- og Vækstmini-steriet vil med deres nye vækstplan, ”Danmarki arbejde – Vækstplan forfødevarer”,give jordbrugserhvervet en saltvandsindsprøjtning, der kan medføreinvesteringer på op til 3 mia. kr. Til sammenligning var jordbrugets samlede inve-steringer i 2012 var på 7,8 mia. kr. Investeringer bør dog ses i forhold til afskriv-ningerne, hvor der siden 2008 har været større afskrivninger end investeringer.Nettoinvesteringer kan ses i figur 3, hvor de har været negative siden 2008. Ennegativ nettoinvestering betyder at kapitalapparatet nedslides og at der derfor på ettidspunkt vil komme et efterslæb på det danske jordbrugs produktionsapparat,såfremt denne tendens ikke ændres.
Jordbruget i Danmark- 33
Investeringer i jordbrugetFigur 4.31614121086420-2-4200720082009201020112012Mia. kr.AfskrivningerInvesteringerNettoinvesteringer
Kilde: www.statistikbanken.dk/jb2
Danmark i et europæisk perspektiv
Dansk jordbrug er kendetegnet ved høje investeringer i et kapitalintensivt erhverv,når man ser os i forhold til de andre lande i EU. Særligt før 2009 var investeringer ijordbruget i Danmark meget høje i forhold til i dag. Dette gav sig blandt andetudslag i høje jordpriser, hvor prisen i dag er næsten halveret i forhold tiltoppriserne i 2007. At investeringerne er faldet væsentligt er alment kendt, men deter også interessant at se hvordan det forholder sig hos vores naboer.Figur 4.4
Faste bruttoinvesteringer i en europæisk sammenligning200180160140120100806040200EU (27)DanmarkTysklandSverigeStorbritannien2010=100200720082009201020112012
Kilde: Eurostat
Danmark med største faldi investeringer
Figur 4 er en sammenstilling af bruttoinvesteringerne i de lande der oftest op-træder som vores nærmeste handelspartnere samt EU, hvor der er taget udgangs-punkt i 2010, som bruges som det nuværende basisår i europæiske jordbrugs-økonomisk statistik. Ser man på figur 4 er der ingen andre lande, som har så klartet fald i bruttoinvesteringerne, som Danmark, hvor der har været det klart størstefald siden 2008. Faldet går fra indeks 176 i 2008 til indeks 104 for Danmark, forderefter at flade ud. Endvidere ses det at 2007 ligeledes bød på store investeringerfor Danmark.
34 -Jordbruget i DanmarkDen danskeinvesteringsprofil skillersig ud i Europa
Næststørste fald er sket hos vores vigtigste handelspartner Tyskland, hvor faldet erfra indeks 136 i 2008 til indeks 103 i 2012. Sverige som vi gerne sammenligner osmed, har ikke set væsentlige ændringer i bruttoinvesteringerne. Sammen medStorbritannien går Sverige derimod imod denne tendens med faldende ellerstagnerende investeringer siden finanskrisen, da begge lande har stort set kun haftstigende investeringer efter finanskrisen i efteråret 2008. Storbritannien har haftden største stigning med indeks 96 i 2008 og indeks 126 i 2012, en stigning på 29pct.
Jordbruget i Danmark- 35
5. Gårdbutikker i DanmarkDe fleste mennesker kender nok synet af et skilt ved en landevej, hvor et landbrugannoncerer salg af egne produkter, fx frugt, bær eller æg, direkte til forbrugerne.Det kan enten være i form af et beskedent stalddørssalg eller en rigtig autoriseretgårdbutik.Men hvor almindeligt er fænomenet i grunden? Det har Danmarks Statistik belystved landbrugs- og gartneritællingen 2012 med simple ja/nej-spørgsmål.Det skal understreges, at kun bedrifter af en vis størrelse er talt med. Fx bliverbedrifter under 5,0 ha i samlet areal kun medtaget, hvis de opfylder mindst ét af enrække kriterier, som fx kan være mindst 1,0 ha med frugt og bær, mindst 0,5 hamed jordbær og grøntsager, mindst 1.000 m2med afgrøder i væksthus eller mindstet vist husdyrhold. Et udsalg, som finder sted fra en frugthave med nogle fåæbletræer, vil dermed ikke være omfattet af denne statistik.
I 2012 var der 2.880 bedrifter med gårdbutik, hvor hovedparten af gårdbutikkernevar placeret på bedrifter med under 50 hektar jord og færrest på de store bedrifterpå 100 hektar eller derover.Figur 5.1
Antal bedrifter med gårdbutik fordelt på landbrugsprodukter. 2012Andre animalskeprodukter591 bedrifter
Vegetabilske produkter1.450 bedrifter
Kød1.439 bedrifter
Anm.: Bedrifter med gårdbutik kan både sælge animalske og vegetabilske produkter.
Flest gårdbutikkermed salg afanimalske produkter
Animalske produkter forekommer noget hyppigere end vegetabilske produkter hosgårdbutikkerne, og det gælder også for økologiske bedrifter. I 2012 havde 4,4 pct.,eller 1.752 bedrifter, af alle bedrifter i Danmark en gårdbutik, hvor der blev solgtanimalske produkter, såsom oksekød, svinekød samt andre kødprodukter. Herafvar det hovedsageligt oksekød, der blev solgt.De vegetabilske produkter, såsom frugt og bær, grøntsager, kartofler etc. udgjordemed sine 1.450 bedrifter med gårdbutik 3,6 pct. af alle bedrifter i Danmark. Herafvar der flest bedrifter med gårdbutik som solgte kartofler. Andre animalskeprodukter end kød, såsom æg, mælk og honning blev solgt på 591 bedrifter medgårdbutik, hvoraf hovedparten af gårdbutikkerne solgte æg.
36 -Jordbruget i DanmarkTabel 5.1
Bedrifter med gårdbutik efter arealstørrelse. 2012Antal bedrifterI alt 0-49,9 ha50-99,9haMindst100 haI altI pct. af alle bedrifter0-49,9ha50-99,9haMindst100 ha
både konventionelle og økologiske bedrifter
Alle bedrifter med salg afegne produkter. . . . . . . . . . . .Vegetabilske produkter. . . . .Frugt og bær. . . . . . . . . . . . . . .Grøntsager. . . . . . . . . . . . . . . . .Kartofler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Blomster og prydplanter. . . . . .Øvrige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Animalske produkter.......
2 8801 4506925237481373121 7521 4391811 2151651228591444421715
2 1621 1035443695431092911 2891 0891258971251005449153481431
3951729894962242862253621021181661148131
3231755060110616177126201081942761946153
7,23,61,71,31,90,30,84,43,60,53,00,40,30,01,50,11,10,40,0
8,24,22,11,42,10,41,14,94,10,53,40,50,40,01,70,11,30,50,0
7,23,11,81,71,70,40,15,24,10,73,80,40,30,01,20,20,90,20,0
4,02,20,60,71,40,10,22,21,60,31,40,20,10,01,00,20,60,20,0
Kød. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Svinekød. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Oksekød. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fåre- og lammekød. . . . . . . . .Fjerkrækød. . . . . . . . . . . . . . . . .Kød i øvrigt. . . . . . . . . . . . . . . . .Andre animalske produkter.Mælk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .ÆgHonning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Øvrige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Alle bedrifter med salg afegne produkter. . . . . . . . . . . .Vegetabilske produkter. . . . .Heraf frugt, bærog grøntsager. . . . . . . . . .Animalske produkter. . . . . . .Heraf Kød. . . . . . . . . . . . .
økologiske bedrifter
503228186384288
351168130250190
6926266446
8334307052
24,611,29,118,814,1
29,714,211,021,216,1
23,89,09,021,915,9
14,56,05,312,39,1
Anm.: På grund af den statistiske usikkerhed er tallene for de økologiske bedrifter oplyst med en mindre detaljeringsgrad. I2012 var der total set 39.930 bedrifter i Danmark.
7 pct. af alle landbrugsbedrifter har salg af egne produkter. Der er relativt færre afde store bedrifter på 100 ha og derover, som driver gårdbutik, nemlig 4 pct.
Jordbruget i Danmark- 3725 pct. af økologiskebedrifter har gårdbutik
Ud af de konventionelle bedrifter har 6 pct. gårdbutik, hvilket er relativt færre endhos økologerne. Blandt de økologiske bedrifter er salg af egne produkter langt mereudbredt, nemlig hos 25 pct. Også blandt økologerne gælder det, at gårdbutikker ermindre udbredt blandt de store brug.Antal bedrifter med og uden gårdbutik. 2012
Figur 5.2
Konventionelle bedrifterUdengårdbutik94 pct.Udengårdbutik75 pct.
Økologiske bedrifter
Medgårdbutik6 pct.
Medgårdbutik25 pct.
Størst udbredelse afgårdbutikker på Fyn
Størst udbredelse af gårdbutikker på Fyn med 14 pct. af alle bedrifter, mensandelen for bedrifterne Øst for Storebælt er 9 pct. Derimod er det kun 6 pct. af dejyske landmænd, som sælger deres produkter direkte til forbrugerne. Andelen ernogenlunde den samme i Syd- Midt- og Nordjylland.Bedrifter med gårdbutikker regionalfordelt. 2012
Figur 5.3
Gårdbutikker i pct. af alle bedrifter0 pct.Under 6 pct.6 - 6,9 pct.7 - 9,9 pct.10 pct. og derover
� Geodatastyrelsen
38 -Jordbruget i DanmarkTidligere tællinger
Landbrugs- og gartneritællingen har også tidligere haft spørgsmål om gård-butikker, men det har blot været som ja/nej-spørgsmål uden uddybende detaljer ogmedtaget sammen med andre aktiviteter i tilknytning til det egentlige landbrug, fxmaskinstation, rideskole og landboturisme.Bedrifter med gårdbutik1998Bedrifter med gårdbutik. . .I pct. af alle bedrifter. . . . . .6601,119998721,520037591,620051 2602,420071 2142,720101 8554,420122 8807,2
Tabel 5.2
Anm.: Databrud mellem 2010 og 2012, jf. tekst over tabel.
Der er grund til at tro, at tallene fra disse tællinger har været for lave, men det erdog tydeligt, at interessen blandt danske landmænd for at drive gårdbutik – hvadenten det er i lille eller stor format – har været støt stigende i de seneste år.
Jordbruget i Danmark- 39
English summaryThe publication looks into certain themes within the agriculture in Denmark.The most important points from the different themes of the publication arepresented below:Tendencies in Danish agriculture:•Over the last 30 years the number of farms has more than halve going fromabove 100,000 farms in 1982 to roughly 40,000 in 2012, of which about12.000 are full time farms and about 28.000 part time farms.In 1982 the total farm land in Denmark was 2.9 m. hectares, which in 2012had fallen to 2.6 m. hectares. On the other hand an average Danish farmwas roughly 30 hectares in size in 1982. After 30 years a medium-sizedfarm is close to 70 hectares in size.The production of fur from fur farming in 2012 accounts for 11 per cent ofthe total value of production in agriculture.
•
•
Livestock in Danish agriculture:•Since 1982 the livestock farms have become bigger. The development isparticularly pronounced for pigs where the average size has increased from169 pigs per farm to almost 3.000.The number of cattle, from 1982 to 2012, has almost halved, whereas theherd size has more than doubled from 53 to 127 per farm.Livestock farms have also become bigger with respect to area. Thedevelopment goes towards more specialized farms, implying that farmswith both cattle and pigs are today extremely rare.
••
The economy of Danish production of pigs:•Fewer farms with pigs in Denmark have not given rise to fewer pigs. On thecontrary pig production has increased from 1990 to 2012. The increase inthe number of pigs has taken place in the West of Denmark with a growthof 35 per cent from 1990 to 2012. The pig population in the East ofDenmark has remained at the same level as in 1990.The specialization of pig production, from 1990 to 2012, has had a positiveeffect on the economic value of the agricultural assets due to the rise instock of animals, buildings and equipment per farm. In addition, the valueof holding has increased greatly in the same period.
•
Debts and investments in agriculture:•Despite the raise in total debt in Danish agriculture, it is still profitable dueto declining interests. A substantial part of the debt is based on floatingrate loans, making agriculture sensitive to increasing interest rates.Since 2008 there have been negative net investments in Danishagriculture, which implies attrition on the capital stock.Denmark, seen from a European perspective, is singled out by having themost significant change in agricultural investments, as the investmentsbefore the financial crisis where comparatively extraordinarily high. In thepast 3 years (2010-2012) investments have remained on 2009 level.
••
Farms shops in Denmark:••7 per cent of the Danish farms have sales of products directly to the con-sumers. It could either be as real farm shops or as so-called farm gate sales.Sales of products directly to the consumers are much more common amongorganic farm where the share is 24 per cent.
40 -Jordbruget i DanmarkSources and methodsPassages in the publication are based on Statistics Denmark’s Agricultural and HorticulturalSurvey, and the Accounts Statistics for Agriculture together with figures from Eurostat.The results based on the Accounts Statistics for Agriculture are enumerated to the shown levels inthe following passages; The economy of the Danish pig production together with debts andinvestments in agriculture.Read more about:•••
Agricultural and Horticultural Survey at:www.dst.dk/declarations/811Accounts Statistics for Agriculture at:www.dst.dk/declarations/150643Gross fixed capital formation, interest and debt at:www.dst.dk/declarations/824
More figures on agricultureFor more analysis and figures on the agriculture in Denmark are accessible at:http://www.dst.dk/en/Statistik/emner/landbrug-gartneri-og-skovbrug.aspx.Here, figures are available on:••••holdings, area and livestockproduction and useeconomicsaccounts
Jordbruget i Danmark- 41
Temapublikationer fra Danmarks Statistik2013
Befolkningens løn100 sider, 120 kr., TemaPubl 2013:3Industrien udvikling 2000-201273 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2013:3Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP140 sider, 165 kr., TemaPubl 2013:2ADAM – a model of the Danish economy265 sider, 320 kr., TemaPubl 2013:1
2012
65+. Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation119 sider, 140 kr., TemaPubl 2012:3Levevilkår, Tema: Måling af fattigdom76 sider, 90,- kr., TemaPubl 2012:2ADAM – en model af dansk økonomi256 sider, 300 kr., TemaPubl 2012:1
2011
Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet - Kvalitetshåndbog
101 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:956 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:8Kvinder & Mænd 201191 sider, 100 kr., TemaPubl 2011:7Offentlig forsørgede, 16-64-årige92 sider, 105 kr., TemaPubl 2011:6Offentlig produktion og produktivitet, 2002-200976 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:5
Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Kvalitetshåndbog
General Government Output and Productivity, 2002-200978 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:4Lønstatistik - metode og nye begreber,107 sider, 120 kr., TemaPubl 2011:3Offentlig produktion og produktivitet, 2001-200871 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:2General Government Output and Productivity, 2001-200874 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:120102009
Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1Dødelighed og erhverv 1996-200595 sider, 100 kr. TemaPubl 2009:4Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy70 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:3Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb58 sider, 65 kr., TemaPubl 2009:2Productivity and Quality of the Public Sector67 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:1Læs mere om temapublikationerne her:www.dst.dk/boghandelPublikationerne kan købes påwww.schultzboghandel.dk/[email protected]Tlf. 43 22 73 00
