Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del Bilag 142
Offentligt
”Dyrevelfærd hos danske svin”Folketingets Fødevareudvalg d. 29. jan.2014Kristian Viekilde,DVM.Fmd., Sektion vedr. svin. DDDMedejer af Porcus Svinefagdyrlæger
|
Introduktion
|
14-01-31|Emne
Side 2
Hvorfor ?
Kastration – for forbrugernes skyld…Ornelugt skyldes akkumuleringen af to stoffer – androstenon og skatol – ispækket på hangrise.Androstenon (et mandligt feromon) dannes i testiklerne hos hangrise i takt medderes stigende kønsmodenhed, mens skatol (et biprodukt, der dannes i grisenestarmflora, eller den bakterielle omsætning af aminosyren tryptofan) producereshos både han- og hungrise. Niveauerne er dog langt højere hos ikke-kastreredehangrise, da kønshormonerne reducerer leverens evne til at udskille stoffetskatol, hvorfor skatol ophobes i spækket i stigende grad, når hangrisene nærmersig kønsmodenhed.Hangrise producerer disse stoffer naturligt i takt med deres stigendekønsmodenhed, og efterhånden som disse stoffer ophobes, vil det bemærkes,når kødet tilberedes. Hangrise kastreres derfor for at undgå akkumuleringen afdisse stoffer.|29.01.14|EmneSide 3
Kastration – for forbrugernes skyld…Hvorfor ?Udelukkende et afsætningsmæssigt problem. Forbrugerne vil IKKE have kød somlugter.Prøv selv ;)
|
29.01.14|Emne
Side 4
Hvordan?
Kastration – for forbrugernes skyld…
Grisene kastreres på 2.-7. levedag. Det sker typisk med skalpel eller tang.Det er ulovligt at overrive væ og grisene skal i forbindelse med kastrationv,smertestilles med et ”NSAID” (sammenlignelig med Panodil, Ipren mv.)Det sker i de fleste tilfælde.|14-01-31|EmneSide 5
Kastration – for forbrugernes skyld…Bedøvelse?• Meget er forsøgt- CO2- ”Anæstesimaskiner”- Lokalbedøvelse (intratestikulæ ogrsubcutant).-…
|
14-01-31|Emne
Side 6
Kastration – for forbrugernes skyld…Bedøvelse?
|
14-01-31|Emne
Side 7
Hertil kommer, at den tid man sparer ved atkastrere estimeret set er 40.000 timer ellerca. 7,2 mio. kr. - den tid kunne med fordelbruges til at reducere pattegrisedødeligheden.Alternativer?WIN-WIN!Mindre fodersig gøre. Der kan væreog•Hangrise produktion kan fint lade= lavere miljøpåvirkningproblemer medopspring, aggressionbedre konkurrencevilkår!med. Behandlinger. Men detog heraf afledte aflivninger,er en god forretning…
Kastration – for forbrugernes skyld…
Kilde S. Støier et al. Svinekongressen 2012.|14-01-31|EmneSide 8
Kastration – for forbrugernes skyld…Alternativer?
|
14-01-31|Emne
Side 9
Halekupering – det gode eller onde…
|
14-01-31|Emne
Side 10
Halekupering•
Der halekuperes fordi man vil forebygge halebid, dette må ikke skerutinemæssigt…Bek. 324, §4.Der er videnskabelig evidens for at dette virker. (Jo mere man tager jo merefølsom bliver den halespids der er tilbage = bedre effekt på helebid, meresmerte ved kupering).Man må maksimalt tage halvdelen og det skal ske i grisens 2.-4. levedøgn.Indgrebet sker normalt ved at ”saksen” er meget varm og brænder sigigennem vævet. Blødningen stoppes altså samtidig med at halen klippes af.http://vimeo.com/85023770
•
••
•
|
14-01-31|Emne
Side 11
Halekupering•••
Hvad taler imod:Blødninger, etik, infektionsrisiko og smerte… og hvor ondt gør det så?Alle er enige om, at der er en vis smerte forbundet med dette indgreb. Derer lavet smertestudier, som viser en noget højere impulssignalering efterkupering end før. Samtidig kan man også på cortisolniveau se, at der sker enpåvirkning.Halekupering er ingen garanti for at undgå halebid!
•
|
14-01-31|Emne
Side 12
Halekupering – til diskussion!•
Tilbage står:I lemlæster 30 mio.grise hvert år for atreducere halebid,som ikkenødvendigvisafhjælpes!
Vi gør det for atbeskytte grisenemod halebid i detomfang, det er osmuligt. Det erlovlige stalde mv.
?14-01-31|Emne
|
Side 13
Tak for nu – spørgsmål er velkomne
|
29.01.14.| Emne: Syge grise og velfærd
Side 14
