FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 142: Dyrlægeforeningens præsentationer fra udvalgets besøg hos Dyrlægeforeningen den 29/1-14

Dyrlægejournaler kan belyse velfærd-problemer hos hunde og katteDen, der lever skjult, lever godt, er der etgammelt ordsprog, som siger. Når det dre-jer sig om de dyr, vi mennesker har i voresvaretægt, er det dog en sandhed med modi-fikationer. Tværtimod er det netop i ly afuvidenhed, at dyrevelfærdsproblemer kanoptræde, uden at nogen bemærker dem oggriber ind. Dette gælder ikke mindst for dedyr, som står os nærmest – hunde, katte ogandre familiedyr.Produktionsdyr får bevågenhedNår det drejer sig om landbrugets dyr, erdet talrige gange set, at opmærksomhed påproblemer i form af skader, sygdomme ogdødelighed har skabt grundlag for, at manhar kunnet sætte ind for at forbedre dyre-nes velfærd. Tænk på yverbetændelse hoshøjtydende malkekøer, skuldersår hos søer,dødelighed hos pattegrise, trædepudesvid-ninger hos slagtekyllinger og fjerpilning ogkannibalisme hos æglæggende høner.Disse problemer er vi blevet opmærksom-me på, når de er blevet trukket frem på grund-lag af offentligt tilgængelige registreringerforetaget i besætningerne eller på slagte-rierne. På baggrund heraf er der blevet satind med initiativer til at ændre måden,hvorpå dyrene bliver avlet, opstaldet ellerpasset. Efterfølgende har det været muligtat følge effekten af initiativerne.Velfærdsskavanker hos familiedyrIndtil for ikke så mange år siden var det enudbredt opfattelse, at der hos hunde, katteog andre familiedyr ikke er de store velfærd-problemer: I modsætning til landbrugsdyreneskal disse dyr ikke producere noget, men bli-ver holdt som medlemmer af familien. Derforer disse dyr angiveligt ikke underlagt nogetproduktionspres, og deres ejere er tilsyne-ladende villige til at ofre, hvad det koster atsikre deres velfærd, herunder at konsultereet voksende antal dyrlæger med speciale ihund og kat.Denne opfattelse er dog under stærkt pres ilyset af et voksende antal undersøgelser, somdokumenterer massive velfærdsproblemerhos familiedyr som følge af måden, hvorpåde holdes, avles og passes. Således har toundersøgelser, fra henholdsvis 1999 og 2007,udarbejdet af dyrlæge Jørgen Mikkelsen ogbiolog Jørgen Damkjer Lund, vist, at hverfjerde danske hund, som bliver aflivet hosdyrlægen, bliver aflivet af andre grunde endalvorlig sygdom, oftest på grund af adfærds-problemer.AvlsproblemerFor nylig er der endvidere i Danmark gen-nemført undersøgelser, der peger på alvorligeproblemer, som følge af måden hvorpå race-hunde og –katte avles. Således offentlig-gjorde Justitsministeriets Forskningskontori 2012 en undersøgelse af avlsbetingede dy-revelfærdsproblemer hos hund og kat base-ret på et spørgeskema, som blev besvaretaf knap 500 danske praktiserende dyrlæger.Heraf fremgår det, at alvorlige avlsbetingedevelfærdproblemer ifølge flertallet af de ad-spurgte dyrlæger forekommer hyppigt. Delser der tale om problemer knyttet til såkaldtovertypning – eksempelvis vejrtrækningspro-blemer hos hunde og katte, der er fremavletmed en kort snude. Og dels er der tale omandre avlsbetingede sygdomsproblemer somallergi hos west highland white terriere.Endelig kan nævnes en undersøgelse, somtre veterinære kolleger og jeg sammen harpræsenteret, baseret på journaler fra Uni-versitetshospital for Familiedyr. Denne pegerpå, at mellem 3 og 6 procent af hunde afracerne mops, engelsk og fransk bulldog harværet så hårdt ramt af arveligt betingedevejrtrækningsproblemer, at man har valgt atoperere dem.Valide undersøgelser?De nævnte undersøgelser og mange tilsva-rende studier, som er gennemført i udlandet,er ofte baseret på spørgeskemaer, og der kanderfor stilles spørgsmålstegn ved objektivi-teten af den gengivne velfærdsproblematik.Samtidig lider undersøgelserne af en andenalvorlig svaghed: De giver et øjebliksbillede,men efterlader ingen mulighed for at følge,hvordan problemerne udvikler sig over tid.Det betyder, at hvis man sætter ind for atgøre noget ved de nævnte problemer, vil detvære meget svært at finde ud af, om initia-tiverne har nogen effekt. Det er en rigtigskam, og det er også lidt skammeligt.Når jeg siger, at det er skammeligt, atdet ikke er muligt at finde ud af, hvordan

sygdomsproblemer hos danske hunde ogkatte udvikler sig over tid, er det fordi,de nødvendige registreringer faktisk fin-des, nemlig i journalerne hos de danskedyrlæger. Desværre har det dog indtil nuikke vist sig muligt at finde en måde,hvorpå registreringerne har kunnet gørestilgængelige for forskere og andre medinteresse i at finde ud af, hvordan detgår med familiedyrenes sundhed.Britisk forbilledeJeg skal ikke her forsøge at grave i, hvor-for det på trods af mange gode viljer ogbetydelige investeringer indtil nu ikke erlykkedes at få hul igennem til dyrlægernesjournaler. I stedet kan jeg fortælle, aten række kolleger fra KU Sund og jeg isamarbejde med Den Danske Dyrlægefor-enings Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyrnu med økonomisk støtte fra Videncenterfor Dyrevelfærd vil gøre endnu et forsøg,som forhåbentlig vil bære frugt.Der er en række grunde til, at jeg er op-timistisk omkring, at det skal lykkes: Fordet første har man i Storbritannien fåetet system til at køre. Det er det såkaldteVetCompass system, som administreres afRoyal Veterinary College i London. Dettesystem bygger på et frivilligt samarbejdemellem en række britiske dyrehospitaler.Siden man begyndte samarbejdet i 2009,har man fået en halv million dyr og knaptre millioner diagnoser ind i systemet.I vores projekt vil vi, ligesom briterne,satse på et frivilligt samarbejde med enrække toneangivende danske dyrehospi-taler og -klinikker.Et andet væsentligt træk ved det britis-ke system, som giver grundlag for opti-misme, er, at de involverede dyrlæger ikkeskal foretage registreringer ud over dem,de allerede foretager i deres elektroniskejournalsystem. Ideen er, at dyrlægernebruger et fælles diagnosesystem og atdata genereret heri, automatisk ekspor-teres til en database.Interesse for kvalitetssikringEn yderligere grund til optimisme er, atder hos danske dyrlæger er en stigendeinteresse for kvalitetssikring. Således haret større antal dyrehospitaler og -klinik-ker frivilligt underkastet sig et meget om-fattende iso-certificeringssystem. Et sy-stem, der kan samle data om gennemførtebehandlinger, giver mulighed for, at dyr-lægerne kan udnytte data fra journaler tilat dokumentere deres virke. For praktise-rende dyrlæger kan det at få oplysningerom forekomsten af forskellige lidelser hos