En fransk bulldog kommer til sterilisationhalvandet år gammel, hvor der konstateresbrachycephalt syndrom, som hunden bliveropereret for to måneder senere. Efter yderli-gere fem måneder henvender ejer sig, fordihunden har udtalt åndenød og hoste samtgennem nogle dage har haft besvimelses-anfald. Der konstateres larynxkollaps gradIII, som behandles med tracheostomi. Efter-følgende tilstøder komplikationer medinfektioner og udtalt næseflåd. Infektio-nerne behandles symptomatisk over en læn-gere periode. Hunden aflives i en alder afknap fire år, da der tilstøder anden alvorligsygdom, som ejer i lyset af hundens samledelivskvalitet ikke ønsker behandlet.Dette er en virkelig, men selvfølgelig ogsåekstrem sygehistorie. Det er gudskelov hosrelativt få hunde, at et brachycephalt syn-drom udvikler sig så vidt, at det er nødven-digt enten at aflive eller foretage trache-ostomi. Derimod er der rigtig mangebrachycephale hunde, der lider af brachy-cephalt syndrom i en grad, som medførervejrtrækningsproblemer, der påvirker deresvelfærd i negativ retning. Og for en betyde-lig del af disse dyr er lidelsen så alvorlig, atdet er nødvendigt at operere. Så sygehisto-rien gengiver et svært tilfælde af et alvor-ligt velfærdsproblem, som rammer et sti-gende antal danske hunde.

behandling af hunde med brachycephaltsyndrom kan være med til at mindskefokus på behovet for forebyggelse.Behandling og forebyggelse bør såledesvære integrerede elementer i kontaktenmed de mennesker som avler og de men-nesker, der efterspørger brachycephalehunde.I en selvstændig artikel (Hansen & Erik-sen) i dette nummer af Dansk Veterinær-tidsskrift, gøres rede for, hvordan dyrlæ-ger kan diagnosticere og behandle hundemed brachycephalt syndrom. I nærvæ-rende artikel vil vi lægge op til en diskus-sion af, hvad der kan gøres for at fore-bygge, at der bliver født hunde, somudvikler brachycephalt syndrom.Fremavl af brachycephalehunderacerTamhunden nedstammer fra ulven (Lind-blad-Toh et al. 2005). Som bekendt harulve lange snuder. Så når der er fremkom-met hundetyper med meget korte snuder,er det på grund af et selektivt pres vedudvælgelse af dyr til avl. For flere af debrachycephale hunderacer har vi en rela-tivt god forståelse af, hvordan det er gåetfor sig.Engelske og franske bulldogs nedstam-mer således overvejende fra en typehunde, der blev brugt til at kæmpe modandre dyr såsom tyre (heraf navnet bull-dog) og bjørne. Disse hunde var firskårneog havde en relativt kort snude, kombine-ret med et markant underbid. Snuden vardog lang nok og bidet solidt nok til, atdisse hunde effektivt kunne tage kampenop mod deres meget store modstandere.Samtidig havde disse hunde en voldsomkampvilje, der ikke alene gjorde, at dekastede sig frygtløst ind i kampen modselv meget store dyr, men som ogsågjorde, at de var farlige og besværlige atomgås for mennesker (Thomson 1996).Dyrekampe blev forbudt i Storbritannien imidten af 1800-tallet, og derfor var derikke længere brug for de daværendebulldogs. Dette faldt sammen med etable-

ringen af hundeavl, som vi kender den idag, hvor racehunde med stambøger bli-ver fremavlet på baggrund af de resulta-ter, som opnås på hundeudstillinger, hvordommere vurderer hundene på grundlagaf en vedtaget »racestandard«. Hensigtenvar fra starten at fastholde »renracede«dyr, der adskilte sig positivt fra alminde-lige blandingshunde (Sampson & Binns2006).En af de hunderacer, som hurtigt blevgenstand for målrettet avl, var bulldog-gen. Der blev fremavlet to varianter, denstore engelske bulldog og miniatureudga-ven i form af den franske bulldog, der,som navnet antyder, især var populær påkontinentet. For den engelske bulldog erdet dokumenteret, hvorledes man i løbetaf få årtier fik fremavlet en hund, der ikkealene havde et meget mere venligt tempe-rament end sine aner, men som også påmarkant vis fik ændret sit udseende.Således blev ikke mindst hundenshovedform ændret dramatisk. I bevaredesamlinger af kranier fra engelske bulldogskan man se en udvikling, som forløberover nogle få årtier, hvor den øverste delaf kraniet bliver stadig mere sammentryk-ket, mens underkæben forbliver nogen-lunde uændret. Slutresultatet er denkarakteristiske engelske bulldog med detmeget flade ansigt og det udtalte under-bid. Denne hund appellerer tilsyneladendeumiddelbart til mange mennesker, og harsamtidig opnået status af et nationalt ikoni England (Thomson 1996).Foruden franske og engelske bulldogser mops og pekingeser populære brachy-cephale hunderacer. De to sidstnævnteracer stammer fra Kina, men har været iEuropa fra henholdsvis det 16. og det 19.århundrede. Fra gamle billeder af mopskan man se, at dyrenes snuder tidligerevar betydeligt længere, end de er i dag.

Alle de fire nævnte racer har gennemmange generationer været genstand forsystematisk avl på grundlag af racestan-darder, hvor en kort snude bliver fremhæ-vet som et positivt træk. Racestandardenkan imidlertid som sådan ikke klandres –det er snarere en overfortolkning af stan-darden, der er årsag til, at næsepartiet hosde brachycephale racer til stadighed erblevet kortere. Derfor kan man med godret sige, at den moderne organiseredehundeavl bærer det væsentligste ansvarfor, at de pågældende hunderacer i eks-trem grad er kendetegnet ved et fladtansigt og en tilhørende kort snude(Rooney 2009).For nogle mennesker kan disse hundevirke groteske, men der er samtidig godtbelæg i psykologisk forskning for at sige,at netop de relativt store og flade ansigterkombineret med store, runde øjne virkertiltrækkende på mange mennesker. Denafgørende mekanisme synes her at væreligheden med menneskebabyer, som viformodentlig er genetisk disponerede tilat beskytte og holde af (Archer & Monton2011). De pågældende hundes appelfremgår også af, hvor ofte de bruges i for-skellige former for reklamer.Samtidig har især mops og franske bull-dogs i en lang periode været i fremgangsom modehunde. Den franske bulldog er idag nr. 6 på Dansk Kennel Klubs liste overde mest populære hunde i Danmark. Til-svarende tendenser ses i udlandet.Det flade ansigt med de babylignendetræk sikrer altså de brachycephale hunde-racers popularitet og overlevelse ved fort-sat avl af racerne, men paradoksalt nokforringer netop også dette racekarakteri-stikum deres velfærd på grund af de med-følgende vejrtrækningsproblemer. (Fornærmere beskrivelse af disse se artiklen afHansen og Eriksen.)

Udbredelsen af brachycephaltsyndromAt de brachycephale hundetyper kan bliveramt af brachycephalt syndrom er alle til-syneladende enige om, men der syneshidtil ikke at have været enighed om, hvorudbredt lidelsen er. I dag er der dog godevidens for at sige, at problemerne er ud-bredte.En simpel gennemgang af journalernefor de tre mest almindelige brachycephalehunderacer på Universitetshospitalet forFamiliedyr, KU SUND, viste, at ud af de337 franske bulldogs var 10,4 % opereretfor brachycephalt syndrom, hos mops varder tale om 15,3 % og hos engelsk bulldog7,8 %. Ekskluderer man de hunde som varhenvist til hospitalet med henblik på ope-ration, er henholdsvis 6,2 %, 5 % og 3% afpatienterne opereret for brachycephaltsyndrom. Se tabel 1.Disse tal giver et vist belæg for at mene,at omkring 5 % af hunde fra de mestpopulære brachycephale racer udviklerbrachycephalt syndrom i et omfang, dernødvendiggør operation. Samtidig viseren nyere britisk undersøgelse (Packer etal. 2012), at de pågældende patologisketilstande sandsynligvis kun udgør toppenaf isbjerget. Heraf fremgår det nemlig, at58 % af ejere til hunde, der påviseligt ledaf brachycephalt syndrom, adspurgtudtrykte, at deres hund ikke har eller harhaft vejrtrækningsproblemer. Dette tolkerforfatterne til artiklen som, at ejere afhunde af brachycephale racer opfattersygelige vejrtrækningsproblemer somnormale for racen. Dette passer også godtmed, at snorke- og gryntelyde ofte næv-nes som et karakteristisk træk ved depågældende racer.At der også i Danmark er en relativt storudbredelse af vejrtrækningsproblemer hosde pågældende hunderacer bekræftes afen spørgeskemaundersøgelse gennemførtaf Justitsministeriets Forskningskontorblandt alle danske smådyrspraktiserendedyrlæger registreret i Den Danske Dyrlæ-geforening (Pedersen 2012). I undersø-gelsen, som havde en svarprocent på 52,angav 98 % af de praktiserende dyrlæger,der arbejder med mops, fransk bulldog,pekingeser og lignende racer, at de harkendskab til for tæt svælg med snorkelyde

Der er ikke alene brug for

saglig oplysning, men også

holdningsbearbejdning, der kan

få mennesker til at se en

fladnæset hund med

åndedrætsproblemer som

en syg stakkel snarere end

som en charmerende

følgesvend.

enighed har gjort sig om, hvordan brachy-cephalt syndrom og andre avlsbetingedeproblemer hos hunde i praksis kan fore-bygges.AvlsstandarderAvlen af racehunde har tidligere væretstyret af en række centrale og nationaltfunderede avlsorganisationer, der er sam-let i sammenslutninger, som varetager af-holdelse af udstillinger og stambogsfø-ring. Disse organisationer har selvfølgeligen vigtig forpligtelse til at sikre, at stan-darderne for de brachycephale racer for-tolkes på en måde, så man bevæger sig iretning af lidt længere snuder, end hvadder hidtil har været normen. På hjemmesi-den for Bulldog-Klubben i Danmark kanman læse om nyligt iværksatte tiltag til atændre avlen i retning af mere sundehunde; og i Storbritannien har The KennelClub præciseret fortolkningen af standar-der for en række brachycephale racer i ret-ning af at undgå for korte snuder (Packeret al. 2012).I stigende grad ser man dog, at avlen afracehunde foregår uden for de etableredeorganisationer, og der er også en stigendeimport af racehunde, ikke mindst fra Øst-europa. Derfor er det jf. rapporten ikkemuligt at regulere avlen blot ved at stillekrav til de centrale avlsorganisationer, idetkun en lille del af avlen styres af disseorganisationer. Således tegner disse orga-nisationer sig i Danmark kun for ca. 25 %af hundeavlen med store variationer mel-lem de forskellige racer. Hvis man alene>lægger pres på de etablerede avlsorgani-

hos hundene. I alt 66 % af disse dyrlægerangav, at denne tilstand forekommer hyp-pigt, svarende til mere end hver 5. af hun-dene i disse racer, mens 47 % angav, atforsnævrede næsebor var hyppigt fore-kommende hos de pågældende racer.ForebyggelseHvad kan der gøres for at forebygge bra-chycephalt syndrom? I én forstand er sva-ret på spørgsmålet ganske enkelt. De, derudvælger hunde af de brachycephale ra-cer til avl, skal begynde at selektere i ret-ning af mindre fladtrykte snuder. Et netopoffentliggjort studie af Packer et al.(2013) viser, at jo kortere snuden på enhund er, jo større er sandsynligheden for,at den lider eller vil komme til at lide afbrachycephalt syndrom; og det betyder joomvendt, at man vil kunne mindske sand-synligheden for, at hunde af de relevanteracer får brachycephalt syndrom ved atavle i retning af længere snuder. Detteunderstreges jo også af, at der findes bra-chycephale racer, fx boxer, hvor man ikke isamme grad som for de andre nævnte ra-cer har avlet efter korte snuder, og hvorbrachycephalt syndrom er langt mindreudbredt end hos de andre brachycephaleracer.At løsningen på problemet ikke er heltså enkel, som det dog umiddelbart lyder,fremgår af den nyligt offentliggjorte rap-port fra Fødevareministeriets arbejds-gruppe om avl af dyr (2013), som to afdenne artikels forfattere har deltaget i. Idet følgende vil vi kort gøre rede for nogleaf de overvejelser, som arbejdsgruppen i

sationer, er der en overhængende fare for,at avlen af de problematiske racer flytteruden for disse organisationer. Der er der-for også behov for at skabe øget viden ogpåvirke holdninger hos de mennesker,som køber racehunde og racekatte.ErstatningsansvarEn af de veje ad hvilken, holdninger kanændres hos avlere, der ikke ad anden vejkan motiveres til at gå efter længere snu-der, er ad økonomisk vej. Købere af hundekan gøre et erstatningsansvar gældendeover for sælgere af hvalpe, som viser sig athave sundhedsproblemer, der skyldesavlen. Dermed vil der være et økonomiskincitament for avlere til at gøre mere for atforebygge brachycephalt syndrom ogandre arveligt betingede problemer. Sær-ligt interessant i denne sammenhæng erkøbeloven. Ifølge denne har købere i for-bindelse med erhvervsmæssig handel meddyr en almindelig reklamationsret indenfor de første to år efter købet. Mange

købere af hunde er ikke klar over deresrettigheder i henhold til købeloven. Der erderfor behov for øget information ogvidensdeling på dette område.Indsamling af dataFor en meget stor del af avlen af hunde erdet ikke gennemskueligt, hvilke proble-mer avlen medfører for fremtidige genera-tioner af dyr, hvilket bl.a. hænger sammenmed manglende indsamling af viden. Ind-samling af solide data via de praktiserendedyrlæger, der kan bidrage til registreringaf væsentlige sundhedsdata med henblikpå forbedring af diagnostik, er meget vig-tig. Dette vil samtidigt øge dyrlægernesmulighed for målrettet information til kli-enter om sundhedsproblemer og i særde-leshed sygdomsforløb med brachycephaltsyndrom.Således er det vigtigt i de kommende årat følge, om der sker et fald i forekomstenaf brachycephalt syndrom hos de rele-vante hunderacer. Endvidere bør danskeforskningsinstitutioner rette opmærksom-heden mod problemstillingen. Det bør fxovervejes, om Videncenter for Dyrevel-

færd kan bidrage til etablering af databa-ser og indsamling af data. Der bør ogsåsøges støtte fra andre offentlige forsk-ningskasser til forskning og udvikling påområdet.Viden om arveligt betingede lidelser børvære let tilgængelig for potentielle købereaf hundehvalpe. Dansk Kennel Klub oglignende organisationer, dyreværnsorga-nisationer, Den Danske Dyrlægeforening,offentlige forskningsinstitutioner, herun-der Videncenter for Dyrevelfærd, børvideregive disse oplysninger i videstmuligt omfang. Let tilgængeligebrochurer og internetsider er eksemplerpå redskaber, der med fordel kunneanvendes i en sådan informationsindsats.Der er således brug for saglig oplysningom brachycephalt syndrom og andre avls-betingede velfærdsproblemer rettet modpotentielle købere af hvalpe.Der er ikke alene brug for saglig oplys-ning, men også holdningsbearbejdning,der kan få mennesker til at se en fladnæ-set hund med åndedrætsproblemer somen syg stakkel snarere end som en char-merende følgesvend.

ReferencerArcher, J. & Monton, S. (2011). Preferencesfor Infant Facial Features in Pet Dogs andCats.Ethology 117(3),217-226.Fødevareministeriet (2013).Rapport fra ar-bejdsgruppen vedrørende avl.København:Fødevareministeriet.Lindblad-Toh, K. et al. (2005). genome se-quence, comparative analysis and haplotypestructure of the domestic dog.Nature 438,803-819.Packer, R., Hendricks, A. & Burn, C.C. (2012).Do dog owners perceive the clinical signs re-lated to conformational inherited disorders as“normal” for the breed? A potential con-

straint to improving canine welfare.AnimalWelfare 21(1s),81-93.Packer, R., Tivers, M.S., Hendricks, A. & Burn,C.C. (2013). Short muzzle; Short of breath?An investigation of the effect of conforma-tion of the risk of brachycephalic obstructiveairway syndrome (BOAS) in domestic dogs. InScience in service of animal welfare, Prioritiesaround the world, UFAW international animalwelfare science symposium,4-5 July 2013,Universitat Autonònoma de Barcelona, Bar-celona, Spain, p. 26.Pedersen, M.L. (2012).Avlsbetingede dyre-velfærdsproblemer.København: Justitsmini-steriets Forskningskontor.

Rooney, N.J. (2009). The welfare of pedigreedogs: Cause for concern.Journal of Veteri-nary Behavior: Clinical Applications and Re-search 4(5),180-186.Sampson, J., & Binns, M.M. (2006). The Ken-nel Club and the Early History of Dog Showsand Breed Clubs. In E.A. Ostrander, U. giger& K. Lindblad-Toh,The dog and its genome.Cold Spring Harbor: Cold Spring Harbor Lab-oratory Press, pp. 19-30.Thomson, K.S. (1996). The Fall and Rise ofthe English Bulldog.American Scientist 84(3),220-223.