___________________________________________________________________SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014____________________________________________________________________1.Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2014- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 22.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af for-ordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidtangår støtteordninger til forsyning af skoler med frugt og grøntsager,bananer og mælk samt forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr.1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse medden fælles markedsordning for landbrugsprodukter- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 6

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 17. februar 20141.Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2014KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméDet græske formandskab vil overordnet fokusere på gennemførelsen af landbrugsreformen ogfiskerireformen, herunder at få en vedtagelse af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond på plads.Formandskabet vil derudover fortsætte forhandlingerne om kontrolpakken samt påbegyndeforhandlingerne om forslagene om kloning og nye fødevarer. Kommissionen forventes endvide-re at fremlægge et forslag til revision af økologiforordningen, hvor forhandlingerne vil skullepåbegyndes under græsk formandskab. Præsentationen af formandskabets arbejdsprogramforventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.BaggrundGrækenland har den 1. januar 2014 overtaget formandskabet for Rådet. Grækenland indgår itrio-formandskab med Irland (første halvår 2013) og Litauen (andet halvår 2013).Arbejdsprogrammet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.februar 2014 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-lingtagen til konkrete forslag.Formål og indholdFødevarer og dyrFormandskabet vil prioritere at fortsætte forhandlingerne om kontrolpakken, der indeholderfem lovforslag: dyresundhed, plantesundhed, frø og formeringsmateriale, offentlig kontrolsamt forslag om finansiering. Kun for det sidstnævnte forslag er der opnået en aftale med Eu-ropa-Parlamentet under det tidligere formandskab i december 2013.I forhold til forslaget om nye fødevarer sigter det græske formandskab efter eventuelt at kun-ne nå en generel indstilling i Rådet. Derudover vil det græske formandskab starte en drøftelseaf forslaget om forbud mod markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og forslaget om forbudmod kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion.Kommissionen forventes endvidere at fremlægge et forslag til revision af økologiforordningen,hvor forhandlingerne vil skulle påbegyndes under græsk formandskab.Af andre fokusområder indenfor fødevarer kan nævnes, at formandskabet vil drøfte Kommissi-onens rapporter om lokalt producterede fødevarer/direkte salg, om produkter fra øer og omoprindelsesmærkning af fødevarer med kød som ingrediens.

LandbrugEfter vedtagelsen af landbrugsreformen under det litauiske formandskab er hovedprioritetenfor det græske formandskab arbejdet med gennemførelsen af landbrugsreformen. Formand-skabet vil endvidere forsøge at opnå enighed i Rådet om en generel indstilling på forslaget omreform af ordningen for salgsfremme. Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet forventesdog først under italiensk formandskab i andet halvår af 2014.Formandskabet forventes også at prioritere et forslag til revision af skoleordningerne for mælkog frugt, og der forventes også fremsat forslag om revision af frugt og grønt-ordningen i for-året 2014, der vil kunne blive behandlet på et rådsmøde i foråret 2014.I forhold til afskaffelsen af mælkekvoter i 2015 forventes det, at Kommissionens endelige rap-port, der er en opfølgning på mælkekonferencen i september 2013, vil blive drøftet på råds-mødet i juni 2014. Under græsk formandskab må der endvidere forventes en diskussion af,hvordan der sikres en blød landing ved en afskaffelse af mælkekvoterne i 2015.FiskeriDet græske formandskab har i trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentetopnået enighedom Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Forventningen er, at forslaget kan formelt vedtagesinden valget til Europa-Parlamentet i maj 2014.De flerårige forvaltningsplaner vil også blive en prioritet for formandskabet, således at der kanfindes en løsning på diskussionerne mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen omvedtagelsen af sådanne.Herudover vil det græske formandskab sikre en drøftelse og eventuelt forsøge at opnå en ge-nerel indstilling i Rådet om forslaget om tilpasning af fiskerilovgivningen for at sikre en gen-nemførelse af fiskerireformens udsmidsforbud.Endeligt vil formandskabet prioritere forslag om dybhavsfiskeri, forhandlinger om fiskeripart-nerskabsaftaler med tredjelande samt forhandlinger i diverse internationale og regionale fiske-riforvaltninger.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.KonsekvenserPræsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige ellerfinansielle konsekvenser.HøringDet Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fi-skeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr er blevet hørt.Danske Samvirkede Købmænd (DSK) støtter, at reglerne om nye fødevarer opdateres, idet derdog er behov for en afklaring af konsekvenserne af de nye godkendelsesprocedurer.

Landbrug & Fødevarer anfører om fødevaresagerne, at der generelt skal sikres den nødvendigefremdrift i forslagene med henblik på at opnå en reel harmonisering af lovgivningen og en revi-talisering af det indre marked. Det gælder ikke mindst i forhold til forhandlingerne om ”kon-trolpakken.” Landbrug & Fødevarer finder, at der er eksempler på, at de eksisterende reglerhåndteres med stor forskellighed i de enkelte medlemsstater for eksempel i forhold til finansie-ring af kontrollen. Kommende drøftelser om oprindelsesmærkning af fødevarer med kød somingrediens er et andet helt konkret eksempel på, at man i EU-reguleringen går stik imod detindre marked.Landbrug &Fødevarer støtter umiddelbart forslagene vedrørende kloning og nye fødevarer.Landbrug & Fødevarer ser frem til en drøftelse af udmøntningen af Kommissionens rapporterom lokale fødevarer/direkte salg og produkter fra øer.Landbrug & Fødevarer bemærker, at prioriteterne i forbindelse med det forventede forslag omøkologi bør være harmonisering, kontrol samt en reel udvikling af økologien.I forhold til reformen af den fælles landbrugspolitik, lægger Landbrug & Fødevarer stor vægtpå, at der er fokus på gennemførelsen. Landbrug og Fødevarer er alvorligt bekymret for, at derikke er tilstrækkelig med tid til at sikre en tilfredsstillende information til landmændene og ad-ministration af ordningerne, således at landmænd risikerer at komme i klemme, når de nyeregler træder i kraft per 1. januar 2015. I forhold til det regelsæt, der for øjeblikket drøftes iEU, er Landbrug &Fødevarerisær utilfredse med sanktionsbestemmelserne for de grønne krav.Konsekvenserne af disse vil være, at mange landmænd vil blive ramt urimeligt hårdt for selvmindre overskridelser – herunder også som følge af udefrakommende forhold som for eksem-pel ugunstigt vejrlig.Landbrug & Fødevarer anfører, at mælkeproducenterne i mange af EU’s medlemsstater ikkeudnytter deres nationale mælkekvoter. Derimod er medlemsstater som Nederlandene, Tysk-land, Irland, Polen, Østrig, Danmark mv. på vej til at udnytte deres kvoter fuldt ud eller over-skride kvoteloftet.Der er de senere år blevet betalt en betydelig superafgift af danske mælke-producenter. Hvis den nuværende leveranceudvikling fortsætter, vil det indeværende kvoteårogså ende med en betydelig superafgift. Erfaringsmæssigt sker der ikke en reduktion i leve-rancerne. Den seneste udvikling i priserne på kvotebørsen giver også anledning til bekymringfor udviklingen frem mod kvotesystemets ophør den 31. marts 2015. På de seneste afholdtekvotebørser har kvoteværdien været stigende.Med baggrund i at kvotesystemet forsvinder i 2015 – samt den aktuelle økonomiske situation ierhvervet – er det vigtigt, at erhvervet ikke belastes af superafgift. Der bør desuden ske enafkapitalisering af kvoterne frem mod 2015, så alle investeringer i kvotekøb i princippet er af-skrevet i 2015. En afkapitalisering der viser sig i faldende og lave priser på kvotebør-sen.Situationen forværres på sigt af, at der ikke vil blive tildelt en kvoteudvidelse i kvoteåret2014/2015. Den sidste kvotetildeling i henhold til Sundhedstjekket fandt sted i kvoteåret2013-2014.For at sikre en blød landing af kvoterne ønsker Landbrug & Fødevarer, at der arbejdes for føl-gende muligheder:Yderligere kvoteforhøjelser.Superafgiften sænkes fra de nuværende 2,07 kr. til et lavere beløb.4

Ændring af fedtreguleringen for at øge leverancemulighederne.Men ikke mindst i lyset af, at man nærmer sig udgangen af de indeværende kvoteår, vil enændring af fedtreguleringen sandsynligvis være den mest realistiske løsning her og nu.Landbrug & Fødevarer anfører, at landbrugskommissæren har tilkendegivet, at der vil bliveoprettet et prisagentur som minimum kvartalsvist skal indrapportere markedsinformation ommælkemarkedet. Dette vil Kommissionen arbejde videre med de næste måneder. Prisagentu-ret bør ifølge Landbrug & Fødevarer være politisk uafhængigt for at sikre, at der udsendes tro-værdige markedsinformationer.Der findes allerede tilstrækkelige markedsoplysninger om ud-viklingen i EU, herunder om priser, mængder mv. Derimod er der brug for et stærkere fokuspå verdensmarkedet, da det europæiske marked for mejeriprodukter er tæt knyttet til udvik-lingen på verdensmarkedet. Prisagenturet bør også have fokus på at kommunikere alleredeeksisterende data til aktørerne i forsyningskæden hurtigere og mere rettidigt.ANIMAfinder i forhold til kontrolpakken, at kontrollens dyrevelfærdsaspekt bør prioriteres langthøjere, og at formandskabet bør tage initiativ til at ændre og forbedre dyrs status og gennemkontrollen sikre, at samtlige medlemsstater implementerer, og især håndhæver, direktiver tilbeskyttelse af dyrene i landbruget. ANIMA fremhæver, at der er påtrængende behov for atløfte mindstekravene til dyrs velfærd inden for EU samt at indføre mindstekrav til beskyttelseaf dyr, hvor sådanne ikke eksisterer.ANIMA finder, at formandskabet bør inkludereforslag om særlige hensyn til beskyttelse af dyr,dyrevelfærd og økologisk drift i forhandlingerne om afskaffelse af mælkekvoteordningen(2015).ANIMA forudser, at afskaffelse af mælkekvoteordningen kan medføre behov for beskyt-telse af køerne. Producenterne kan føle sig inspireret til at presse dyrene til at producere meremælk og dermed kompromittere dyrenes velfærd yderligere.Afskaffelsen af mælkekvoteord-ningen kan desuden forringe den samlede velfærd for malkevæg, idet økologisk drift kan blivemindre attraktivt for producenterne på grund af muligheden for at producere ubegrænsedemængder af mælk. Økologisk driftsform kræver, at dyrene er på græs i x antal måneder pr.år, afhængigt af bedriftens beliggenhed, hvorimod såkaldt konventionel drift ikke mødes medtilsvarende krav til dyrenes velfærd.Derudover finder ANIMA, at det tyske energiskifte presser danske økologer, fordi danske area-ler anvendes til dyrkning af energiafgrøder til tyskproduceret energi. Man kan med rette påstå,at tysk energiskifte sker på bekostning af dyrs velfærd og økologisk produktion af mælk.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår støtteordninger tilforsyning af skoler med frugt og grøntsager, bananer og mælksamt forslag til æn-dring af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om fastsættelse af støtte og restituti-oner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukterKOM-dokumenter forligger ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes at fremsætte forslag om EU-støtteordninger, der forsyner skoler medfrugt og grøntsager, bananer og mælk. Forslaget forventes at medføre en harmonisering af deto eksisterende støtteordninger for henholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grøntsager. Hen-sigten er at opnå en enklere administration af ordningerne. Forslaget forventes sat på dagsor-denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014 med henblik på præsentation.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidtangår støtteordninger til forsyning af skoler med frugt og grøntsager, bananer og mælk. Kom-missionen forventes endvidere at fremlægge forslag til ændring af Rådets forordning (EU) nr.1370/2013 om fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter.Forslaget om ændringer i støtteordningerne til forsyning af skoler med frugt og grøntsager,bananer og mælk forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages afRådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.Forslag om ændringer i fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner forventes fremsatmed hjemmel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar2014 med henblik på præsentation.NærhedsprincippetDet forventede forslag er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nær-hedsprincippet er tilgodeset.Formål og indholdForslaget forventes at indebære en harmonisering af de to eksisterende støtteordninger forhenholdsvis skolemælk og skolefrugt og -grønt. Hensigten er at opnå en enklere og mere ef-fektiv administration af ordningerne. Det er forventningen, at ændringerne vil gå i retning afmodellen i den nuværende ordning for skolemælk.Reformen af skoleordningerne forventes at være budgetneutral i forhold til den nuværendeordning i henhold til reformen af den fælles markedsordning (forordning 1308/2013), hvori deindgår. Der forventes separate budgetter for henholdsvis skolemælk (80 millioner €), hvor der6

ikke tidligere har været budgetloft, og skolefrugt og -grøntsager (150 millioner €). Der formo-des dog at blive introduceret en vis fleksibilitet for medlemsstaterne til at overføre midler mel-lem henholdsvis mælk og frugt/grøntsager. Budgettet bliver antageligt delt op i nationale ku-verter til de enkelte medlemsstater. Det er forventningen, at der for alle produkter bliver fastestøttesatser, som det kendes fra mælk i dag. Støttesatserne pr. portion frugt/grøntsag og pr.enhed mælk forventes at skulle fastsættes ved delegeret retsakt. I den gældende ordning erstøttesats m.v. fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013, der har hjemmel i TEUF artikel43, stk. 3, hvor proceduren er, at Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeretflertal. Der bliver sandsynligvis mulighed for national medfinansiering fra såvel private somoffentlige midler.Medlemsstaterne vil antageligt skulle lave en flerårig national strategi for deres anvendelse afordningen. Det forventes, at det bliver muligt for medlemsstaterne som led i deres strategilejlighedsvis at støtte andre landbrugsprodukter end frugt/grøntsager og mælk. For at sikresunde spisevaner vil det antageligt blive et krav, at nationale sundhedsmyndigheder godken-der listen over de produkter, der indgår i medlemsstaternes strategi. Der kan endvidere for-ventes fokus på ledsageforanstaltninger med særlig hensyntagen til det pædagogiske indholdog undervisning i ernæring samt en mere ensartet kommunikation. Der forventes også skær-pede krav til evalueringer.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk retFødevareministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 31. maj 2013 om skolefrugt.Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 19. juli 2012 om ydelse af støtte til mælk ogvisse mejeriprodukter til elever og børn i undervisnings- og dagsinstitutioner.KonsekvenserDet forventede forslag ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske,lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, herunder med hensyn til ressourcefor-bruget, samt måske konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget. Da forslaget endnu ikkeforeligger, er der ikke grundlag for at vurdere dets rækkevidde.Høring§ 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer bemærker at det vigtigste formål med de eksisterende ordninger omskolemælk og skolefrugt/grønt er, at børn får adgang til frisk frugt og grønt og mælk og får engod oplevelse af at drikke mælk og spise frugt og grønt. I den forbindelse er Landbrug & Føde-varer generelt optaget af, at den gode smag og de sunde produkter medvirker til at læggegrundlaget for sunde vaner.Landbrug & Fødevarer er i udgangspunktet altid indstillet på at sepå forenklinger og lettelser i forhold til de eksisterende ordninger og indhente de synergieffek-ter der måtte være.Ifølge Landbrug & Fødevarer forlyder det, at Kommissionen overvejer, at skolemælken forfremtiden skal være UHT baseret. Det tager Landbrug & Fødevarer klart afstand fra. 99,5 %.7

af alt dansk drikkemælk er ikke UHT behandlet, og danskerne har generelt modvilje mod UHTmælk som drikkemælk. UHT mælk som drikkemælk i en skolemælksordning ser Landbrug &Fødevarer bestemt ikke som en farbar vej for skolemælksordningen, da det direkte modvirkerden overordnede strategi med skolemælksordningen, nemlig af give kommende generationer(fremtidens forbrugere) nogle gode mælkevaner/præferencer.Landbrug & Fødevarer understreger i øvrigt, at et kommende forslag ikke må udhule bevillin-gerne til hverken skolemælks- eller skolefrugtordningerne.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen forholder sig som udgangspunkt positivt til en større koordinering og synergi mel-lem ordningerne for skolefrugt og skolemælk. Der kunne således være fordele ved at læggedisse to ordninger sammen til én, da de begge har fokus på skolebørn og på at sikre dissesund kost og ernæring. En sammenlægning under skolemælksmodellen kunne ligeledes føre tilen reduktion i medlemsstaternes administration. Regeringen støtter endvidere en forenkling afordningerne, så de administrative byrder lettes for myndigheder, erhvervsdrivende og skoler.Regeringen finder endvidere, at støttesatser bør fastsættes efter proceduren i Traktatens arti-kel 43, stk. 3.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til det forventede forslag.Generelt forventes medlemsstaterne at tage positivt imod forslaget.Der blev i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om foran-staltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsord-ning for landbrugsprodukter afgivet en erklæring fra Kommissionens side, hvor Kommissionenbekræftede, at den i forbindelse med revisionen af skolefrugt- og skolemælksordningerne ag-tede at revidere støtten til uddelingen af mælk og medfinansieringen af udgifterne til skole-frugtordningen, herunder på de mindre øer i Det Ægæiske Hav.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande land-brugspolitikKOM (2013) 812Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. december2013. Ændringer er markeret i marginen.ResuméKommissionen har den 21. november 2013 fremsat et forslag om oplysningskampagner ogsalgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Forslaget medføreren generel reform af den gældende ordning og er opfølgningen på Kommissionens meddelelsefra 2012 og grønbog fra 2011 om ordningen. Sammenlignet med den nuværende salgsfrem-meordning lægger forslaget op til en række ændringer, herunder en budgetforøgelse, øget EU-8

medfinansiering af flerlande- og tredjelandsprogrammer, at producentorganisationer gøresansøgnings berettigede, at flere produkter er omfattet, og der sker en begrænsning afstøtteberettigede aktiviteter på det indre marked. Forslaget forventes sat på dagsordenen forrådsmødet (landbrug og fiskeri) 17. februar 2014 med henblik på udveksling af synspunkter.BaggrundKommissionen har den 21. november 2013 ved KOM(2013)812 fremlagt forslag til forordningom oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og itredjelande� herefter ”salgsfremmeordningen”. Forslaget er modtaget fra rådssekretariatet idansk sprogversion den 25. november 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, stk. 2, og kan vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar2014 med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippeter tilgodeset.Formål og indholdDen nye salgsfremmeordning vil som den nuværende give mulighed for EU-støtte til gennem-førelsen af informationskampagner og salgsfremmekampagner vedrørende landbrugsproduk-ter. Forslaget søger at tilpasse salgsfremmeordningen, således at den mere effektivt kan un-derstøtte udviklingen af den europæiske fødevaresektor i en situation med øget konkurrenceog åbning af nye markeder.Støtteberettigede tiltag og finansieringForslaget lægger blandt andet op til et øget fokus på tiltag på EU’s eksportmarkeder. Målsæt-ningen er, at 75 % af de midler, der udbetales, skal gå til tiltag i tredjelande. Derfor kan alleprogrammer, der er rettet mod tredjelande, opnå en EU-finansiering på 60 %. På nuværendetidspunkt er EU-finansieringen 50 %. Programmer i tredjelande kan både omfatte salgsfrem-stød og oplysningskampagner.En vigtig ændring i forhold til den gældende forordning er, at støtten på EU’s indre markedforeslås begrænset til oplysningskampagner, herunder om beskyttede betegnelser, økologi,fødevaresikkerhed, pålidelighed, ernærings- og sundhedsmæssige aspekter, dyrevelfærd ogmiljøhensyn. Sådanne tiltag kan opnå en EU-finansiering på 50 %, hvis de er rettet mod detindre marked. Denne sats øges til 60 %, hvis aktører fra flere medlemsstater går sammen omen oplysningskampagne.Forslaget lægger vægt på, at tiltag, der støttes af EU, skal have en ”særlig europæisk dimensi-on”. Blandt andet derfor tilskyndes der til, at aktører fra flere medlemsstater går sammen omsalgsfremmetiltag. Sådanne flerlandeprogrammer kan opnå en medfinansieringssats på 60 %.Dette er uafhængigt af, om de er rettet mod tredjelande eller det indre marked.

Salgsfremme- og informationsprogrammer vedrørende frugt og grønt rettet mod skolebørn iEU vil ligesom nu også kunne støttes med 60 %.Som udgangspunkt skal de forslagsstillende organisationer, selv stå for de dele af finansierin-gen, der ikke dækkes af EU-støtten. Dette kan ske via parafiskale midler.Kommissionen kan iværksætte programmer på eget initiativ. Dette omfatter eksempelvis del-tagelse på internationale messer. Som noget nyt skal Kommissionen også oprette teknisketjenester, der skal fremme kendskabet til forskellige markeder og skabe netværk samt forbed-re kendskabet til salgsfremmeordningen. Tiltag, der gennemføres på Kommissionens initiativ,kan opnå en EU-finansiering på 100 %.AnsøgerkredsStøtte har hidtil været forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer, som indsender en pro-gramansøgning, der opfylder de fastsatte krav. På linje med andre dele af landbrugsreformenforeslås det at give producentorganisationer og sammenslutninger heraf adgang til at ansøgeom støtte under salgsfremmeordningen.Omfattede produkterSom hidtil foreslås landbrugsprodukter i Traktatens bilag I omfattet af ordningen. Ordningenforeslås endvidere åbnet for visse yderligere landbrugsfødevarer uden for Traktatens bilag I.Det gælder blandt andet pasta, brød, kager og chokolade samt øl. Støtte til vin foreslås be-grænset til salgsfremmetiltag i sammenhæng med andre produkter. Det begrundes med, atder allerede i andre dele af landbrugspolitikken findes støttemuligheder til salgsfremme i vin-sektoren.Beskyttede betegnelser og varemærkerDer åbnes op for at give varemærker og oprindelsesbetegnelser større synlighed. Oplysnings-kampagner og salgsfremstød må som udgangspunkt ikke være rettet mod varemærker ellerincitere til forbrug af et produkt på grund af dets oprindelse. Ikke desto mindre kan varemær-ker eller produkternes oprindelse være synlige i forbindelse med demonstrationer eller udde-ling af smagsprøver på produkter og på oplysnings- og reklamematerialer på nærmere betin-gelser, der foreslås fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter.ArbejdsprogramKommissionen skal udarbejde en gennemførelsesretsakt med et arbejdsprogram på området,som blandt andet kan fastlægge strategiske prioriteter. Det skal desuden specificere prioritetermed hensyn til målgrupper, -produkter og -markeder samt kendetegn ved budskaberne i op-lysningskampagner og salgsfremstød.Forvaltning og udmøntning af ordningenUdvælgelse af programmer blandt ansøgningerne foreslås at overgå til at ske direkte af Kom-missionen, hvormed den nuværende nationale indstillingsprocedure afskaffes.Forvaltningen af enkeltlandsprogrammer vil fortsat skulle varetages af de enkelte medlemssta-ter, men flerlandeprogrammer overgår til direkte forvaltning af Kommissionen. I forslaget ind-går, at Kommissionen kan uddelegere denne opgave til et eksternt organ.

Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter medkomitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.Der ventes et øget fokus på krav til kontrol, revision, evaluering og udbudsprocedurer for gen-nemførende organer (reklamebureauer etc.).Der fastsættes et generelt forbud mod, at oplysningskampagner og salgsfremstød, dermodtager anden finansiel støtte fra Unionen, især under landdistriktsforordningen eller denfælles markedsordning, vil kunne modtage støtte under salgsfremmeordningen.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget lægger op til, at budgettet til salgsfremmeordningen stiger. Kommissionen anfører,at budgetstigningerne vil ske indenfor budgetloftet for søjle I under den flerårige finansielleramme.En væsentlig del af budgetstigningerne går til de dele af ordningen, der forvaltes direk-te af Kommissionen. Det vil sige flerlandeprogrammer og tiltag der iværksættes på Kommissi-onens eget initiativ. Budgetstigningerne ses i nedenstående tabel.

Millioner €

Salgsfremmeprogrammer under deltforvaltningSalgsfremmeprogrammer under direkteforvaltning

2013

60,01,0

2014

60,01,5

2015

60,01,5

2016

64,016,0

2017

65,055,0

2018

69,091,0

2019

96,0104,0

2020

96,0104,0

Behovet for ressourcer til administrationen af ordningen i Danmark vil blandt andet afhængeaf, om danske organisationer vil gøre øget brug af ordningen. Der er en del administrative op-gaver, der overgår til Kommissionen. Det gælder blandet andet forvaltning af de ressource-krævende flerlandeprogrammer samt udvælgelsen af programmer. Formentlig vil de nationaleansøgere forvente, at NaturErhvervstyrelsen følger deres ansøgninger og fortsat er involveret isagsbehandlingen, og dermed kan den ændrede procedure og det forøgede antal ansøgningermuligvis føre til, at der er samme eller let øget ressourcebehov. Det er ikke muligt på det fore-liggende grundlag at kvantificere en eventuel forøgelse af ressourcebehovet.Det vurderes, at en øget indsats på EU’s eksportmarkeder vil kunne få positive erhvervsøko-nomiske konsekvenser.Forslaget ventes ikke at have nationale lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller stats-finansielle konsekvenser.Høring§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.Landbrug & Fødevarer vurderer, at der grundlæggende er tale om et rigtig godt forslag, derkan understøtte og styrke den danske eksport af landbrugsprodukter. Landbrug & Fødevareranfører, at følgende elementer er positive:Større budgetMere fleksible rammer omkring anvendelse af oprindelse/brands11

Danmark har hidtil anvendt ordningen både indenfor og udenfor EU, og Landbrug & Fødevarerhar også fremadrettet en interesse for aktiviteter på det indre marked. Landbrug & Fødevarerglæder sig over, at fokus på aktiviteter udenfor EU styrkes, men ser gerne, at dette ikke førertil for mange forringelser i mulighederne for aktiviteter på det indre marked.Landbrug & Fødevarer vurderer, at de temaer programmerne skal indeholde falder fint inden-for de fokusområder der arbejdes med i Landbrug & Fødevarer – herunder fødevaresikkerhed,dyrevelfærd, ernæring, sundhed, miljø og økologi. Det er alle temaer, hvor Danmark også i EUsammenhæng står godt, og hvor der vurderes at være en øget fokus ikke alene i EU, men og-så på de nye vækstmarkeder (Kina, Rusland) og de mere etablerede markeder (USA, Japan,Singapore, Australien m.v.).Landbrug & Fødevarer er også glade for, at der lægges op til en ændring af finansieringen så-ledes, at den eksisterende medlemsstatsfinansiering på 20 % udgår. Dette vil gøre ordningenmere lige og ens for ansøgerne i EU.Det er helt centralt for Landbrug & Fødevarer, at den nye ordning fremadrettet er fleksibel ogikke ekskluderende på produktområdet. Landbrug & Fødevarer støtter derfor glade for, at derlægges op til at flere produkter vil blive omfattet og håber på at der ikke indføres for mangesærkrav omkring de enkelte produkter, som det for eksempel har været tilfældet for kyllinge-kød, hvor alene kød der var omfattet af et særligt kvalitetsmærke eller en eller anden form forbeskyttet oprindelsesbetegnelse i EU var kvalificeret til at kunne ansøge.Danmark har ikke mange produkter, der er omfattet af disse ordninger, hvilket primært skyl-des, at Danmark geografisk set er et meget lille område, og derfor har Danmark ikke haft desamme muligheder som større medlemsstater i EU for at foretage en geografisk underopdeling(for eksempel regioner) af forskellige produktioner.DI Fødevarer mener, at forslaget er et markant skridt i den rigtige retning, og at det vil inde-bære en væsentlig forbedring i forhold til den nuværende ordning. En velfungerende salgs-fremmeordning i EU vil bidrage til øget afsætning af europæiske – herunder danske – fødeva-rer, ikke mindst til tredjelande, hvor de store vækstmarkeder ligger.DI Fødevarer hilser med tilfredshed, at bevillingerne til EU finansieringen af ordningen øges.Det er også positivt, at forvaltningen og udmøntningen af ordningen forenkles, og at flere be-føjelser overgår til Kommissionen. Et helt centralt element i forslaget er, at flere varegrupperomfattes, således at også visse produkter uden for Traktatens bilag I indgår. Det vil være enklar forbedring af ordningen at åbne for produkter som brød, kager, chokolade, pasta m.m.,som der lægges op til i forslaget. DI Fødevarer ser gerne, at der åbnes op for endnu flere pro-dukter uden for bilag I. Det er beklageligt, at fiskeprodukter ikke indgår, og DI Fødevarer hå-ber, at kan ske en form for koordinering med programmer, der promoverer fiskeprodukter.

I forslaget er der tilsyneladende stort fokus på de europæiske kvalitetsordninger som for ek-sempel geografisk oprindelsesmærkning. Det er vigtigt at understrege, at ordningen bør om-fatte fødevareprodukter generelt, og at fødevarer under kvalitetsordningerne ikke bør haveforrang. Der er brug for en fleksibel tilgang til, hvilke produkter, der kan indgå. I forslaget åb-nes der op for at give brands og varemærker større synlighed. Det kan DI Fødevarer fuldt udbakke op om. Øget synlighed af brands vil bidrage til en klarere afsenderprofil – ikke mindst itredjelande.DI Fødevarer tilslutter sig endvidere, at der vil komme øget fokus på programmer på markederuden for EU, men ønsker fortsat opretholdelsen af intern promotion i EU, som der også læggesop til i forslaget. Det er også en positiv, at forslaget rummer en udvidelse af, hvem der kansøge om støtte, således at det ikke længere er forbeholdt erhvervs- og brancheorganisationer.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at ordningen som et element i den fælles landbrugspolitik vil kun-ne bidrage til at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som målsat i Europa 2020vækststrategi. Regeringen lægger vægt på, at den kommende salgsfremmeordning i videstmuligt omfang bør åbne mulighed for at tilgodese danske prioriteter såsom oplysning om EU-standarder for fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, fremme af sundere ernæring, økologi, bæ-redygtig produktion og dyrevelfærd eller fokus på vækstmarkeder, herunder for eksempelBRIK-landene. Endelig lægger regeringen vægt på, at en eventuel budgetforøgelse bør liggeinden for rammerne af EU’s flerårige finansielle rammeGenerelle forventninger til andre landes holdningerForslaget er generelt blevet pænt modtaget af de fleste medlemsstater. En række medlems-stater har fremført, at muligheden for national medfinansiering bør genetableres. Desudenfinder visse medlemsstater, at de nationale myndigheder skal sikres større indflydelse på ud-vælgelsen af projekter. Mange medlemsstater er tilfredse med fokus på tredjelandsmarkeder,mens andre fandt at man ikke måtte glemme salgsfremme på det indre markedTidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. december 2013 forud forrådsmøde den (landbrug og fiskeri) den 16.- 17- december 2013, jf. samlenotat oversendt den5. december 2013.Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 11. december2013.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(Evt.) Drøftelse af mælkepakken og markedssituation for mælk og mejeriprodukterKOM-dokumenter forligger ikkeNyt notat.ResuméMed sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 blev det besluttet, at EU’s mæl-kekvoteordningskulle ophøre 31. marts 2015. Mælkeproduktionen i EU er fortsat under EU’ssamlede mælkekvote, men flere medlemsstater, herunder Danmark, har udsigt til en overskri-delse af den nationale kvote, hvilket medfører krav om betaling af en superafgift beregnet afoverskridelsen. Der er derfor blandt visse medlemsstater ønske om en løsning heraf i form afen såkaldt blød landing. Der blev endvidere i marts 2012 vedtaget den såkaldte mælkepakke,der skulle give mælkeproducenterne en bedre mulighed for at organisere sig. Derudover øn-sker visse medlemsstater klarere retningslinjer for krisetiltag.Der forventes en drøftelse afmælkepakken og markedssituationen for mælk på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.februar 2014.BaggrundMed sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 blev det besluttet, at EU’s mælke-kvoteordning skulle ophøre 31. marts 2015. Der blev endvidere i marts 2012 vedtages densåkaldte mælkepakke, der skulle give mælkeproducenterne en bedre mulighed for at organise-re sig.Sagen forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. februar 2014med henblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, da der alene er tale om en udveksling af synspunkter.Formål og indholdMarkedssituationen for mælk og mejeriprodukter har siden december 2010 stort set udvikletsig positivt. Mælkeproduktionen steg i EU og i de andre store producentlande som USA og NewZealand i 2011 og størstedelen af 2012. Efter en stagnering i udbuddet i anden halvdel af 2012og starten af 2013 er udbuddet nu igen stigende. Efterspørgslen fra verdensmarkedet har væ-ret stigende. Afregningsprisen til producenterne har i lang tid været stabil på mellem 0,33 € og0,35 € pr. kg, idet der dog indtraf et fald i prisen i sommeren 2012. Prisen er dog blevet mar-kant forbedret på det seneste og var inovember 2013 på 0,40 €/kg i EU som helhed, hvilket errekordhøjt. Mælkeproducenternes indtjening påvirkes nu ikke længere negativt af høje foder-priser. Produktpriserne i EU er gode især for mælkepulver og ost. EU er dog fortsat konkurren-cedygtig på verdensmarkedet, bortset fra smør. Der har ikke været opkøb til intervention elleranvendt eksportrestitutioner i 2011, 2012 og 2013. Kun den obligatoriske ordning for privatoplagring af smør har været i brug i 2011, 2012 og 2013.Den såkaldte mælkepakke blev vedtaget i marts 2012. Hensigten med denne var at iværksæt-te foranstaltninger for mejerisektoren, med henblik på at lette overgangen til mælkekvoternesudløb den 1. april 2015. I pakken indgår blandt andet bestemmelser om, at medlemsstaternekan beslutte, at der skal indføres bindende kontrakter mellem mælkeproducent og mejeri.

Desuden kan producentorganisationer inden for visse mængdemæssige begrænsninger for-handle afsætningen på deres medlemmers vegne.Kommissionen afholdt den 24. september 2013 en konference om udviklingen i EU’s mælke-sektor efter 2015, hvor Kommissionen henviste til mulighederne for støtte efter landbrugsre-formen, samt at Kommissionen ville fremlægge et forslag om et EU-markedsobservatorium.For at afbøde overgangen til et ureguleret marked ved mælkekvoternes ophør pr 31. marts2015 blev deri forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i 2008 enighedom, at der skulle sikres en såkaldt ”blød landing”. Det indebærer, at kvoterne hvert år bliverforhøjet med en procent i kvoteårene 2009/2010 frem til 2013/2014. Der er dog ingen forhø-jelse i sidste kvoteår 2014/2015.I de seneste år har en række medlemsstater primært Irland, Nederlandene, Østrig og Dan-mark og på det seneste også Tyskland ønsket, at der reelt sikresen blød landing for alle med-lemsstater, herunder også de medlemsstater, hvis produktionspotentiale overstiger kvoten.Disse medlemsstater er i øjeblikket afskåret fra fuldt ud at tilpasse produktionen til markedetsefterspørgsel på grund af kvotebegrænsningen og den deraf følgende superafgift. Producenter-ne skal betale en afgift på 2,07 kr. pr. kg mælk produceret over kvoten, i medlemsstater hvorder er en samlet overskridelse. Mælkeprisen i Danmark ligger pt. på 3,07 kr. pr. kg.For det indeværende kvoteår (1. april 2013- 31. marts 2014) forventes Danmark at blive op-krævet en afgift på ca. 172 millioner kr. Det er en overskridelse på 2,13 % og aktuelt står overhalvdelen af de danske mælkeproducenter til at betale afgift. I forrige kvoteår var det blot 373producenter. Tyskland forventes at overskride sin kvote med 1 %. Nederlandene forventer enstor kvoteoverskridelse påmåske 5-6 %. Irland vil ligeledes overskride kvoten, formentlig med2-3 %. Det er usikkert, om Polen vil overskride sin kvote. Herudover vil Østrig, Luxembourg ogCypern og muligvis Letland og Estland overskride deres kvoter. Trods disse overskridelser erEU’ samlede mælkeproduktion dog under den samlede kvote for hele EU. I kvoteåret2012/2013 var mælkeproduktionen i EU ca. 6 % under den samlede EU-kvote.Enreel blød landing i alle medlemsstater ville kunne sikres via følgende tiltag:en yderligere forhøjelse af mælkekvoterne i de pågældende medlemsstater eller generelt,nedsættelse af overskudsafgiften,at der først skal betales overskudsafgift, når EU’ samlede kvote er overskredet, ellertilpasning af den såkaldte fedtregulering.

der medfører hel eller delvis reduktion af afgiften, vil derfor være en erhvervsøkonomisk lettel-se for de danske mælkeproducenter.Høring§ 2-udvalget (landbrug) vil blive hørt og eventuelle yderligere høringssvar vil blive eftersendt.Der henvises endvidere til høringssvar afgivet til det græske formandskabs arbejdsprogram.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en ”blød landing” for mælkeproducenterne i alle medlemsstater.Regeringenser gerne, at det sker i form af en tilpasning af fedtreguleringen.Generelle forventninger til andre landes holdningerSandsynligvis vil en lang række medlemsstater, der forventes at overskride deres nationalekvote, være enige i behovet for en blød landing. Da flere medlemsstater forventes at overskri-de kvoten i det kommende år, kan der være yderligere opbakning fra flere medlemsstater.Andre medlemsstater vil ikke være interesseret heri og vil pege på behovet for muligheden forudbudsregulering af mælk til brug i krisetider, særligt efter kvoteophøret i 2015, og et ønskeom en støtteordning for mælkeproduktion i bjergegne og andre vanskeligt stillede områder. Iden forbindelse vil disse medlemsstater opfordre til, at der fastlæggesretningslinjer for anven-delsen af krisetiltag under den fælles markedsordning med fokus på definitionen af en krise(både i forhold til prisen på mælk og prisen på foder mv.), og hvilke tiltag der skal tages i an-vendelse. Disse medlemsstater støtter endvidere etableringen af et særligt markedsobserva-torium.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til henstilling med henblik på Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommis-sionen til på vegne af Den Europæiske Union at indlede forhandlinger om en ny pro-tokol til fiskeripartnerskabsaftalen med MauretanienKOM (2013) 931Nyt notat.ResuméDen eksisterende protokol til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien udløber den15. december 2014. Fiskeriprotokollen indeholder fastsættelse af fiskerimulighederne og EU’sfinansielle modydelse. Aftalen med Mauretanien er den største af EU’s fiskeripartnerskabsafta-ler. Kommissionen har fremlagt en henstilling til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen tilpå Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartner-skabsaftalen med Mauretanien (udkast til forhandlingsmandat).BaggrundKommissionen har ved KOM (2013) 931 af 6. januar 2014 fremsendt henstilling med henblikpå Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på vegne af Den Europæiske Union

at indlede forhandlinger om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien.Henstillingen er oversendt til Rådet den 7. januar 2014 i en dansk sprogudgave.På baggrund af Kommissionens henstilling udarbejdes der et forslag til Rådets afgørelse ombemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandling på Den Europæiske Unions vegne omen ny protokol til de respektive fiskeripartnerskabsaftaler. Rådets afgørelse fremsættes medhjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng med artikel 218, stk. 3, og 4, og kan vedtages afRådet med kvalificeret flertal uden inddragelse af Europa-Parlamentet.Henstillingen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetHenstillingen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippeter tilgodeset.Formål og indholdI henhold til forhandlingsmandatet bemyndiges Kommissionen af Rådet til at indlede og føreforhandlinger om en ny fiskeriprotokol med Mauretanien. Forhandlingerne skal gennemføres ikonsultation med Rådet og i overensstemmelse med et sæt forhandlingsdirektiver.Kommissionen anfører i udkastet til forhandlingsdirektiver, at formålet med forhandlingerne erat få vedtaget en ny protokol som led i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien ioverensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens meddelelseaf 13. juli 2011 om den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik.Med henblik på at sikre, at den nye protokol fremmer et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri, ba-serer Kommissionen forhandlingerne på følgende mål:-Der tages behørigt hensyn til de bedste videnskabelige udtalelser, der foreligger, og til derelevante regionale forvaltningsplaner for at sikre og fremme et miljømæssigt bæredygtigtfiskeri, der udelukkende vil være rettet mod de ressourcer, der er til rådighed, under hen-syntagen til fiskerikapaciteten hos den lokale flåde.Det sikres, at adgangen til fiskeressourcerne fastsættes ud fra de kriterier, der gælder forden nuværende protokol, idet der tages hensyn til den udvikling, der er observeret i de se-neste år og til de seneste videnskabelige vurderinger.Dialogen videreføres for at styrke sektorpolitikken for at fremme gennemførelsen af en an-svarlig fiskeripolitik i tråd med Mauretaniens udviklingsmål, idet der tages hensyn til de lo-kale fiskersamfunds levebrød og interesser.Der bør indføres en klausul om konsekvenserne i tilfælde af en tilsidesættelse af menne-skerettigheder og demokratiske principper.Der bør indføres en klausul om forrang til EU-fartøjer frem for andre tredjelandes fartøjer.

Aftalen med Mauretanien er den største af EU’s fiskeripartnerskabsaftaler. Den eksisterendeprotokol løber fra 16. december 2012 til 15. december 2014 og omfatter adgang til fiskeri eftertun (notfartøjer og stangfiskerfartøjer), krabber og krebsdyr (rejer), senegalesisk kulmule ogandre demersale arter samt pelagiske arter.Fiskerimulighederne er fastsat i protokollen, og fiskes primært af fartøjer fra Spanien og Frank-rig, men også Irland, Nederlandene, Italien, Portugal, Tyskland, Storbritannien, Letland, Litau-en og Polen fisker i området.Den eksisterende protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til 70 mio. € (ca. 521,5mio. kr.) årligt i de 2 år og bygger på:et årligt finansielt bidrag for adgang for fartøjer fra EU på 67 mio. € (ca. 499,2 mio.kr.), ogen yderligere bevilling, som EU betaler til støtte til implementering af Mauretaniens na-tionale fiskeri- og havpolitik, svarende til 3 mio. € (ca. 22,4 mio. kr.) om året.Hertil kommer redernes bidrag, der ved fuld udnyttelse af fiskerimulighederne skal betale 35mio. € (ca. 260,8 mio. kr.).Både EU og Mauretanien er kontraherende parter i ICCAT (Den Internationale Konvention forBevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet). For de bestande, som er reguleret i ICCATgennem kvoter, som EU har andel i, fisker EU på egne ICCAT-kvoter i mauretanske farvande.Fiskerimulighederne kan efter aftale udvides, hvis udvidelsen er i overensstemmelse med kon-klusionerne fra Den Fælles Videnskabelige Komité og ikke er til skade for en bæredygtig udnyt-telse af de mauretanske fiskeressourcer.Vurdering af fiskeriet i MauretanienDer er udarbejdet en evalueringsrapport af den eksisterende protokol mellem EU og Maureta-nien, der er modtaget i januar 2014. For så vidt angår fiskeriet henviser evalueringen til datafra den regionale fiskeriinstans, Komiteen for Fiskeriet i det Østlige Centrale Atlantiske Fiskeri(CECAF). Det anføres, at visse af de små pelagiske bestande (to sardinelarter og en heste-makrelart) er overudnyttet. Med hensyn til blæksprutter er biomassen usikker og følsom overfor miljømæssige forhold. Rejebestandene både kystnært og på det dybe hav er underudnyt-tet. Endelig har ICCAT konkluderet, at der er en mindre overudnyttelse af gulfinnet tun, fuldudnyttelse af storøjet tun og bugstribet bonit.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslag til henstillinger om at indlede forhandlin-ger. Forslag til endelig indgåelse af nye protokoller kan først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.KonsekvenserForslaget om indledning af forhandling om en ny protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssi-ge, statsfinansielle eller administrative konsekvenser, men en eventuel indgåelse af en ny pro-tokol vil kunne have en indvirkning på EU-budgettet.

Den samlede finansielle modydelse i den eksisterende protokol er fastsat til en samlet udgiftpå EU’s budget på 140 mio. € (ca. 1,04 mia. kr.) over 2 år. Den finansielle modydelse kan op-eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme. Dan-mark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,4 mio. €(ca. 10,4 mio. kr.) pr. år ved en årlig budgetudgift for EU på 70 mio. € (ca. 521,5 mio. kr.).Høring§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, og har ikke haft bemærkninger til henstillingen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension generelt tilprincipperne, som indgår i Folketingets vedtagelse V42 af 7. april 2011, herunder særligt:at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standardsom inden for EU-farvande, herunder at EU’s fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en so-cial og miljømæssigt bæredygtig udvikling.Specifikt for så vidt angår bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig tilprincipperne, der blev fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Føde-vareudvalg den 12. januar 2011, det vil sige:forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme afopbygning af høringsprocesser,størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne,ogstørst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå pået overskud af fiskeressourcer.Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af bæredygtige fiskeripart-nerskabsaftaler kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opret-holdelse af en eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeri-partnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for ram-merne af aftalen og ikke indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.Desuden lægger regeringen vægt på, at en ny fiskeriprotokol i henhold til forhandlingsmanda-tet skal opfylde de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådetskonklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012. Endvidere finderregeringen, at en ny fiskeriprotokol vil være i overensstemmelse med de generelle principperom bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grund-forordningen).1