FLF, Alm.del - 2013-14 - Bilag 111: Rapporten "Landbrugets Økonomi 2013" fra Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

IndholdsfortegnelseINDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................... 2FORORD ............................................................................................................................. 4SAMMENFATNING ............................................................................................................. 5Jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrug .................................................................................................. 5Agro- og fødevareindustriens konjunkturer .................................................................................................................. 8Egenkontrol - mellem bureaukrati og øget dyrevelfærd? ........................................................................................... 11Omkostninger ved reduktion af drivhusgasudledninger på landbrugsområdet ....................................................... 12

1.1. Jordbrugssektoren som helhed .............................................................................................................................. 141.2. Produktionsværdi, priser og produktion .............................................................................................................. 191.3. Produktionsomkostninger, faktorpriser og faktorforbrug ................................................................................. 391.4. Jordbruget opdelt efter driftsform og størrelsesgrupper .................................................................................... 401.5. Brugerfamiliernes samlede indkomster ................................................................................................................ 561.6. Perspektiver – på kort sigt ..................................................................................................................................... 58Bilagstabeller ................................................................................................................................................................... 61Referencer ....................................................................................................................................................................... 65

2.1 Udviklingen i de enkelte sektorer ............................................................................................................................ 692.2 Aktiekursudvikling på børsnoterede agro- og fødevarevirksomheder ................................................................ 902.3 Skøn for udviklingen i 2014 ..................................................................................................................................... 912.4 Perspektiver for den fremtidige udvikling.............................................................................................................. 94Referencer ....................................................................................................................................................................... 97

ForordNærværende rapport indeholder en oversigt over indtjening, produktion og faktorforbrug i danskjordbrug, samt udsigterne for det kommende år. Opgørelserne omfatter jordbrugssektoren som hel-hed, såvel som bedrifter inden for jordbrugets hoveddriftsformer: plantebedrifter, kvægbedrifter,svinebedrifter og gartnerivirksomheder.Rapporten indeholder tillige en vurdering af konjunktursituationen i den danske agro- og fødevare-industri, herunder produktionsværdi, værditilvækst og overskud for sektoren som helhed, såvel somfor nogle af de væsentligste delsektorer, samt virksomheders overvejelser vedr. ændringer i sel-skabs- og ejerform.Desuden indeholder rapporten to kapitler, som behandler aktuelle temaer i relation til landbrugetsog fødevarebranchens økonomi: Økonomiske egenkontrol – mellem bureaukrati og øget dyrevel-færd? samt Omkostninger ved reduktion af drivhusgasudledninger på landbrugsområdet.Rapporten er udgivet elektronisk på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi hjemmeside i de-cember 2013.Af instituttets medarbejdere har følgende medvirket ved udarbejdelsen af publikationen: Johnny M.Andersen (Jordbrugets produktion, indtjening og faktorforbrug), Henning Otte Hansen (Agro- ogfødevareindustriens konjunkturer), Jesper Lassen, Karsten Klint Jensen og Cecilie Thorslund (Øko-nomiske Egenkontrol – Mellem bureaukrati og øget dyrevelfærd?) samt Alex Dubgaard (Omkost-ninger ved reduktion af drivhusgasudledninger på landbrugsområdet). Elsebeth Vidø og underte-gende har forestået redigeringen af rapporten.

SammenfatningJordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrugDen globale økonomi er fortsat mærket af et skrøbeligt opsving i de udviklede lande og en storvækst i udviklingslandene. Det præger efterspørgslen efter fødevarer. I de opkommende økonomiermed Kina i spidsen er efterspøgslen således stigende og i større omfang rettet mod animalske føde-varer. I den vestlige verden med EU-området i bunden er efterspørgslen derimod stagnerende ellerdecideret faldende. Der er imidlertid tegn på bedring i 2014.Den globale produktion af jordbrugsprodukter er fortsat præget af tørken i USA og Rusland i 2012.Den animalske produktion er således fortsat underdrejet. Det gælder især for mælkeproduktionen.Udsigten til en rekordstor global kornhøst i 2013 har imidlertid resulteret i lavere kornpriser. Her-ved er der fremadrettet skabt forventninger om en øget animalsk produktion stimuleret af de laverekornpriser. Forholdet forstærkes af forventningen om en rekordstor høst af soja, som vil sætte fo-derpriserne under yderligere pres. Der er dermed et økonomisk grundlag for at øge den animalskeproduktion i 2014, og det styrkes af forventningen om en øget efterspørgsel i kraft af den forventedebedring i den økonomiske situation.Dansk jordbrug er selvsagt præget af de globale forskydninger i udbud og efterspørgsel. Hertilkommer de specifikke forhold, som gør sig gældende for EU-området. Større tillid til den økonomi-ske situation i EURO-landene i 2013 har således styrket euroen og dermed kronen i kraft af fast-kurspolitikken. Effekten af de hidtidige forskydninger i valutakurserne i 2013 svarer isoleret set tilen reduktion i dansk jordbrugs produktpriser på 2,6 pct. Fastkurspolitikken er imidlertid også med-virkende til, at Danmark endnu er begunstiget af et lavt renteniveau.Styrkelsen af kronen er afspejlet i priserne på de danske jordbrugsprodukter, som kun stiger med2,0 pct. i 2013. Stigningen er dog højere på de animalske produkter (3,9 pct.), hvorimod prisernefalder på de vegetabilske produkter (¶1,5 pct.). Faktorpriserne stiger imidlertid i næsten sammegrad, og sektorbytteforholdet øges derfor ’kun’ med 0,1 pct. Da den langsigtede tendens er et fal-dende sektorbytteforhold, må resultatet imidlertid betragtes som gunstigt for jordbruget. I 2014 for-ventes sektorbytteforholdet at stige med 1,5 pct., hvilket især er foranlediget af højere animalskeproduktpriser (1,3 pct.) og lavere priser på foderstoffer (9,0 pct.).Den danske høst i 2013 skønnes at ligge over middel og være højere end i 2012. Det er medvirken-de til, at produktionen i 2013 forventes at stige med 2,5 pct. Faktorforbruget forventes derimod kunat stige med 0,1 pct., hvilket indebærer, at totalfaktorproduktiviteten stiger med 2,3 pct. I 2014, somer baseret på en trendbaseret høst, forventes produktionen kun at stige med 0,8 pct., og selv om fak-torforbruget forventes at falde med 0,3 pct., skønnes væksten i totalfaktorproduktiviteten kun at bli-ve på 1,1 pct.

Den skønnede udvikling i produktionen, sektorbytteforholdet og totalfaktorproduktiviteten er devæsentligste grunde til, at nettorestindkomsten forventes at stige med 1,67 mia. kr. til 24,66 mia. kr.i 2013 og yderligere til 26,11 mia. kr. i 2014. Der er dog også indeholdt en beskeden nedgang i en-keltbetalingsstøtten og en stigning i ejendomsskatterne.Nettorenteudgifterne og forpagtningsafgiften er anslået til at være i omegnen af 11,35 mia. kr. i2013 og 11,75 mia. kr. i 2014 baseret på en lille stigning i gælden samt et lidt lavere renteniveau i2013 og et marginalt højere renteniveau i 2014. Det er her forudsat, at der ikke vil optræde realise-rede tab fra finansielle instrumenter. Herved forventes restbeløbet til at aflønne brugerfamilien ogforrente egenkapitalen at lande på 13,31 mia. kr. i 2013 og 14,36 mia. kr. i 2014. Restbeløbet vilvære tilstrækkelig til at dække brugerfamiliens arbejdsindsats for jordbrugssektoren som helhed.Der vil endog være et stigende overskud på 5,36 og 6,77 mia. kr. i hhv. 2013 og 2014 til at forrenteegenkapitalen.Store plantebrugPlanteavlerne er især mærket af lavere korn- og rapspriser i 2013, som forventes at falde yderligerei 2014. De store plantebrug har derfor udsigt til at driftsresultatetføraflønning af brugerfamilienfalder fra 960 t.kr. i 2012 til 870 t.kr. i 2013, hvis der ses bort fra tab fra finansielle instrumenter. I2014 anslås driftsresultatet at falde yderligere til 404 t.kr. Niveauet i 2014 indebærer, at der ikke vilvære fuld dækning for brugerfamiliens arbejdsindsats. Det er til trods for at jordtilliggendet forven-tes at stige med knap 6 pct. i begge år.Reduktionen forventes at være mindst i 2013, da reduktionen i kornprisen er mindst og høstudbyttetpr. ha er relativt højt. I 2014 vil den trendbaserede høst være mindre. Hertil kommer, at renteni-veauet er skønnet lavere i 2013 og marginalt højere i 2014.

Store malkekvægbrugDe store mælkeproducenter har efter seks magre år udsigt til et markant løft i indtjeningen. Konkretforventes driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien for de konventionelle brug at stige fra ¶13t.kr. i 2012 til 751 t.kr. i 2013 og yderligere til 1.188 t.kr. i 2014. De forventede stigninger skyldesmarkante forbedringer i bytteforholdet i form af især stigende mælkepriser i 2013 og faldende fo-derpriser i 2014. Hertil skal tilføjes en stigning i malkekobesætningen på ca. 7 pct. pr. år. Samtidiger de store mælkeproducenter er også begunstiget af et lidt lavere renteniveau i 2013, som forventesat stige marginalt i 2014.For de økologiske producenter er der et parallelt forløb. Ændringerne i mælkeprisen er dog procen-tuelt mindre, da det økologiske mælketillæg forventes at være uændret. Det indebærer, at driftsre-sultatetføraflønning af brugerfamilien ’kun’ stiger fra 160 t.kr. i 2012 til 572 t.kr. i 2013 og yderli-gere til 940 t. kr. i 2014. Altså en mindre stigning fra et højere niveau. Den skitserede udvikling irenteniveauet gælder også de økologiske producenter. Ændringerne er dog mindre, idet de økologi-

Store svinebrugDe store svinebrug forventes også at blive begunstiget af gode prisrelationer. I 2013 anslås svinepri-serne således gennemsnitligt at stige med 0,9 pct. samtidig med at foderpriserne falder med 3,7 pct.Sammen med produktivitetsvæksten og bedriftsudvidelsen giver det udsigt til at driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien vil stige fra 758 t.kr. i 2012 til 936 t. kr. i 2013. I 2014 er det anslået, atsvinepriserne vil stige yderligere med 1,7 pct. samtidig med at foderpriserne falder med 11,3 pct.Det er hovedårsagen til at driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien næsten fordobles til 1.840t.kr. i 2014. Det svagt stigende renteniveau får i den sammenhæng en sekundær rolle.Resultatet for de store svineproducenter er også præget af den forringede indtjening i den vegetabil-ske produktion. Forringelsen er størst i 2014, men det overdøves af det gunstige bytteforhold i svi-neproduktionen.

Store minkfarmeDet overordentlig gunstige resultat for de store minkfarme i 2012 forventes at blive endnu bedre i2013. De hidtidige salgsauktioner tyder således på, at priserne på minkskind i 2013 vil stige gen-nemsnitligt med 22 pct. Og selv om foderpriserne er anslået til at stige med knap 21 pct., øgesdriftsresultatetføraflønning af brugerfamilien fra 3.578 t.kr. i 2012 til 5.064 t.kr. i 2013. I dette re-sultat er der også indeholdt en stigning i avlsbesætningen på 3,5 pct. samt en forbedring i avlsresul-tatet på 2 pct.I 2014 forventes driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien med stor usikkerhed at stige til5.110 t.kr. Stigningen er knyttet til en fortsat udvidelse af avlsbesætningen og en moderat stigning ifoderpriserne. Usikkerheden er især knyttet til skindpriserne, som antages at være uændret. Det erbaseret på en øget global skindproduktion, som vil ligge pres på priserne. De danske skind har imid-lertid en højere kvalitet, og forårets auktioner har vist, at danske skindpriser godt kan stige samtidigmed at de kinesiske skindpriser falder.

Perspektiver på kort sigtJordbruget som helhed befinder sig p.t. i en gunstig situation i kraft af især et stigende sektorbytte-forhold og et rekordlavt renteniveau. Ved en normalisering af sektorbytteforholdet og renteniveauetvil indtjeningen falde. Der er derfor behov for at øge væksten i totalfaktorproduktiviteten, således atjordbruget har pondus til at modstå den næstkommende lavkonjunktur.Stigningen i totalfaktorproduktiviteten kan typisk tilvejebringes ved stordrift med heraf følgende la-vere enhedsomkostninger. Det fordrer imidlertid investeringer i driftsbygninger, maskiner og inven-tar, som sædvanligvis indeholder et element af fremmedfinansiering. Og her er jordbruget stækketaf en reduceret kreditværdighed. Det skyldes, at gældsprocenten er steget betragtelig siden prisen påjordbrugsejendomme toppede i 2008. Der er derfor et udtalt behov for, at en væsentlig del af indtje-ningen for en længere årrække skal anvendes til at nedbringe den oparbejdede gæld.Agro- og fødevareindustriens konjunkturerKonjunkturerne og indtjeningen i den danske agro- og fødevareindustri er afhængig af en rækkefaktorer i et komplekst samspil. Som eksempel indebar fødevarekriserne i 2007-08 og i 2010-11 be-tydelige prisstigninger og –fald. Fødevarekriserne medførte således en udbredt usikkerhed i agro-og fødevareindustrien. Også landbrugsproduktionens størrelse og de internationale konjunkturerspiller i større eller mindre omfang en rolle.Trods disse ydre påvirkninger har indtjeningen og produktionen i den danske agro- og fødevarein-dustri været relativt stabil gennem de senere år trods fødevarekriser og finanskrise.Det skyldes for detførste,at en stor del af industrien er andelsejet, og her vil en stor del af mar-kedsusikkerheden og udsvingene i indtjeningen blive ført videre til andelshaverne, dvs. landmæn-dene.For detandeter efterspørgslen efter fødevarer relativt konstant og indkomstuafhængigt. Fødevarerunder ét er i vid udstrækning nødvendighedsvarer, som efterspørges næsten uafhængig af indkom-ster og priser. Konjunkturudviklingen spiller derfor en forholdsvis lille rolle.For dettredjehar agro- og fødevarevirksomhederne i vid udstrækning gennemført besparelser ogrationaliseringer, og investeringer er blevet udskudt. Dette har begrænset nedgangen i indtjeningenflere steder.

For detfjerdehar sektoren øget egenkapitalen og soliditetsgraderne gennem de seneste år. Dermeder den økonomiske og finansielle robusthed styrket.For detfemtehar der også været en betydelig både national og international konsolidering i sekto-ren i de senere år. Den usikre økonomiske situation har medført, at adskillige virksomheder har væ-ret nødsaget til at lade sig opkøbe af - eller fusionere med - andre virksomheder. Dermed er derskabt grundlag for en yderligere strukturudvikling, udnyttelse af stordriftsfordele og effektiviseringi branchen.De store dansk baserede mejerier har generelt haft en positiv udvikling i indtjeningen i det senesteregnskabsår. Arla Foods’ omsætning og indtjening steg med hhv. 15 pct. og 25 pct. Omsætnings-stigningen skyldes både fusioner og opkøb, organisk vækst og stigende markedspriser.Fusionerne og udvidelserne i 2012 og 2013 har således ændret fundamentalt på størrelsen og struk-turen i Arla. Arla ejes nu af 13.500 europæiske andelshavere i 6 lande. Arla er nu verdens 6. størstemejeri, nr. 3 i Tyskland, nr. 1 i Storbritannien, og nu med et væsentligt brohoved ind i Kina. Arlaforventer at nå en omsætning på 72 mia. kr. i 2013.Danmarks næststørste mejeri, Thise Mejeri, havde en stigende omsætning og indtjening i det sene-ste regnskabsår.I kødindustrien havde Danish Crown i det seneste regnskabsår en omsætning på 56,5 mia. kr., hvil-ket var en stigning på godt 3 pct. i forhold til året før. Tican havde samme år en omsætning på 5,1mia. kr., hvilket var en stigning på 8 pct. i forhold til året før. Når det gælder fjerkræsslagterierne erdet værd at bemærke, at Rose Poultry i 2012 fik vendt et underskud på 65 mio. kr. året før til etoverskud på 21 mio. Det andet store fjerkræslagteri, Lantmännen Danpo havde i 2012 et resultat på52 mio. kr. mod 63 mio. kr. i 2010. De senere års overskud kan dog ikke opveje en række store un-derskud i de foregående år.De fleste kødindustri-virksomheder anfører, at der er en skærpet konkurrence om landbrugsråvarer-ne, og dermed bliver kapacitetsudnyttelsen lille.Drikkevareindustrien domineres af bryggerierne, hvor Carlsberg er langt den største virksomhed.Carlsberg omsatte for 67,2 mia. kroner i 2012, hvilket var en stigning på knap 6 pct. i forhold tilåret før. Årsresultatet blev et overskud på 6,2 mia. kroner, hvilket var en stigning på næsten 10 pct. iforhold til året før. Danmarks næststørste bryggeri, Royal Unibrev, forbedrede sit resultat markantyderligere i 2012.Harboes Bryggeri havde derimod en nedgang i både omsætning og overskud.

Brød-, mel- og kagesektoren har en meget uens udvikling og indtjening. De svenskejede Unibakeog Cerealia havde store underskud, mens Schulstad og især Kelsen Group havde store overskud.Flere virksomheder påpeger stor priskonkurrence og et stigende pres fra private label-produkter.Sukkerindustrien havde en positiv udvikling og stigende overskud – primært på grund af en gunstigprisudvikling.De to store grovvarevirksomheder, DLG og Danish Agro, havde begge markante stigninger i bådeomsætning og indtjening i 2012. DLG opnåede i 2012 en rekordstor omsætning på 48,5 mia.kr,hvilket var en stigning på 7,7 mia. kr. (19 pct.) i forhold til 2011. Nettoresultatet blev på 304 mio.kr. mod 292 mio. kr. i 2011. Danish Agros omsætning steg fra 15,8 til 17,6 mia. kr., og årets over-skud steg fra 237 mio. kr. til 246 mio. kr. Selskabet betegner 2012 som det bedste år nogensinde.Begge selskaber har stor fokus på at udvide deres udenlandske aktiviteter.På markfrøområdet fik DLF-TRIFOLIUM i 2012/13 en rekordomsætning på 2,6 mia. kr. mod 2,3mia. kr. året før. Den organiske vækst var på 11 pct. Resultatet blev 80 mio. kr. mod 140 kr. åretfør, hvor der var tale om et ekstraordinært stort overskud. DLF-TRIFOLIUM påpeger selv, at de erpå udkig efter nye forretningsområder – også ud over kerneområderne, græs- og kløverfrø.Fødevare- og ingrediensindustrien domineres af nogle få store og meget internationalt orienteredeselskaber, herunder Novozymes, Chr. Hansen, Dupont Nutrition Bioscience og CP Kelco. Der ergenerelt tale om virksomheder med en høj vækst og en relativt høj indtjening.For stivelsesindustrien, KMC og AKV Langholt, var 2012/13 det første år efter afskaffelsen af EU’sstøtte- og kvoteordning. Derfor er regnskabet i det første år efter liberaliseringen en indikation afvirksomhedens fremtidige muligheder i et frit marked. Begge selskaber opnåede pæne overskud i2012/13, og resultaterne blev betegnet som tilfredsstillende.Inden for pelshandel opnåede Kopenhagen Fur en rekordomsætning på 13,3 mia. kr. Årets resultathar været stigende gennem de senere år, og væksten i både omsætning og indtjening skyldes i vidudstrækning de meget høje salgspriser på pelsskind, herunder især minkskind.Udviklingen i agro- og fødevareindustrien i 2014 er meget afhængig af en række ydre faktorer, her-under råvareforsyningen, prisudviklingen, de internationale konjunkturer og konkurrenceevneud-viklingen.Agro- og fødevareindustrien består af meget forskellige virksomheder, og derfor er både fremtiden,udfordringerne og de mulige løsninger på både kort og lang sigt vidt forskellige fra branche tilbranche. For agro- og fødevareindustrien under ét ser udviklingen ind i 2014 ud til at være relativt

stabil. De fleste virksomheder forudser en indtjening på niveau med det foregående år - flere dogmed forventninger om en marginal stigning.Perspektiverne for den fremtidige udvikling viser, at adgang til råvarer ser ud til at være vigtigestrategiske mål for flere vigtige fødevareindustrisektorer.Flere virksomheder forsøger at stimulere den indenlandske primærproduktion via finansieringsstøttetil opstarts- og udvidelsesinvesteringer i landbruget m.v.Et andet væsentligt træk i agro- og fødevareindustriens udvikling er det markante pres fra detail-handlen i retning af lavere priser og flere private labels. Flere virksomheder bemærker, at super-markedskæderne har haft meget fokus på deres indkøbspriser i de årlige handelsaftaler. Når detgælder private labels, nævnes de ofte som en alvorlig trussel for flere fødevarevirksomheder. Der ersåledes en klar tendens til, at private labels vinder frem på bekostning af fødevareindustriens mær-kevarer.Egenkontrol - mellem bureaukrati og øget dyrevelfærd?Da folketinget i 2008 besluttede, at indføre egenkontrol med dyrevelfærd var det samtidig et opgørmed årtiers centralt styrede kontrol. Dette kapitel handler om landmænds og forbrugeres modtagelseaf det nye kontrolregime og diskuterer spørgsmål som: Hvordan ser landmændene på egenkontrol-len og udnytter de den mulighed den giver for selv at designe deres kontrolprogram? Hvad betyderlandmændenes større ansvar for velfærdskontrollen for befolkningens tillid til at danske animalskeprodukter produceres under forsvarlige hensyn til dyrene?Det konkluderes, at der ikke er meget, der tyder på at landmændene er motiveret for at være aktive iforhold til at sætte deres præg på indholdet af kontrolplanen, men at der til gengæld er en vis risikofor, at de generiske kontrolprogrammer brancherne udarbejder (branchekoderne) kan blokere for, atlandmanden føler ejerskab i forhold til egenkontrollen. Desuden peges der på, at der er stor forskelmellem forbrugere og producenters opfattelse af dyrevelfærd – noget, der risikerer at føre til, at in-dividuelt udformede kontrolprogrammerne er i uoverensstemmelse mellem forbrugernes ønsker tildyrenes velfærd – og dermed rummer en latent konflikt.Det konkluderes desuden, at implementeringen af egenkontrol ikke forventes, at have haft den storebetydning for forbrugernes tillid: kun få forbrugere har overhovedet hørt om ændringerne. Dennetillid er imidlertid ikke en given ting – fremtidig oprulning af skandaler om dyrevelfærd i medierne,kan meget let blive koblet til egenkontrollens overdragelse af en større del af ansvaret til landman-den.Endelig peger kapitlet på, at især landmændene kritiserer den – efter deres opfattelse – store bu-reaukratiske ekstrabyrde, der ofte omfatter dobbeltarbejde, som ikke i praksis vil betyde noget for11

flertallet af danske landmænd. Det er således et åbent spørgsmål, om det er en rimeligt at pålæggede mange en bureaukratisk byrde, for at løfte velfærden på de få besætninger, hvor velfærden ikkeer i orden.Omkostninger ved reduktion af drivhusgasudledninger på landbrugsområdetInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har bidraget til de økonomiske undersøgelserbag regeringens klimaplan, der blev offentliggjort i august 2013. Formålet med IFROs analyse var,at identificere tiltag inden for landbrugsområdet, der kan levere omkostningseffektive bidrag til re-duktion af de danske drivhusgasudledninger.Analysen beskriver de drifts- og samfundsøkonomiske omkostninger ved i alt 31 drivhusgasreduce-rende tiltag inden for landbrugsområdet. I regeringens klimaplan sammenlignes de samfundsøko-nomiske reduktionsomkostninger for landbruget med andre tiltag, der kan reducere udledningen afdrivhusgasser inden for transport- og boligområdet. Herefter kan de politiske beslutningstagerevælge tiltag i de forskellige sektorer, indtil samfundets reduktionsmål er realiseret.I IFRO analyse konkluderes det, at flere af de undersøgte landbrugsrelaterede tiltag vil være for-holdsvis billige set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Det drejer sig især om tiltag, der kan be-grænse miljøbelastningen med kvælstof og ammoniak, samtidig med at udledningen af drivhusgas-ser reduceres. Inden for den kategori finder man forsuring af gylle, etablering af energipil på mindrefrugtbar landbrugsjord, omlægning af sandjorde og tørvejorde til ekstensive græsarealer samt skov-rejsning på sandjord. Flere efterafgrøder og mellemafgrøder kan også være omkostningseffektivetiltag. Dertil kommer mere halm til brændsel i kraftvarmeproduktion samt ændret fodersammensæt-ning til malkekøer. Produktion af biogas af husdyrgødning har noget større samfundsmæssige om-kostninger end de førnævnte tiltag, men sammenlignet med omkostninger ved at reducere drivhus-gasser i andre samfundssektorer ser biogas ud til at være et fornuftigt alternativ.

1. Jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrugDen globale økonomi er fortsat præget af enudviklingi to hastigheder med et mindre opsving i deudviklede lande og en stor vækst i mange udviklingslande. For verden som helhed forventes real-væksten i BNP i 2013 at blive 2,3 pct., hvilket er på niveau med 2012 (UN, 2013). For de fleste re-gioner forventes der dog en styrkelse af væksten i 2. halvår af 2013 med en heraf følgende meregunstig udsigt for 2014.For de udviklede lande skønnes vækstraten i gennemsnit at blive 1,0 pct. i 2013, hvilket giver enbeskeden ændring i efterspørgslen efter fødevarer. For EU, som er hovedaftager af den danske jord-brugsproduktion, forventes der en realvækst i BNP på nul. Det er dog en styrkelse i forhold til 2012,hvor vækstraten udgjorde -0,4 pct. Proportionalt hermed forventes vækstraten for EURO-området atstige fra meget negativt (-0,7 pct.) i 2012 til mindre negativt (-0,4 pct.) i 2013 (EUROSTAT, 2013).Disse vækstrater har også sat sine spor i efterspørgslen efter jordbrugsprodukter; forbruget af ani-malske produkter pr. indbygger i EU har således været faldende år efter år siden 2010. Dette billedeforventes dog at vende i 2014 med en vækstrate på 1,1 og 1,4 pct. for hhv. EURO-området og EUlandene som helhed.I udviklingslandene forventes realvækst i BNP i gennemsnit at stige med 5 pct. i 2013 mod en stig-ning på 4,6 pct. i 2012. Der er betydelig variation, men hovedparten af landene forventes at få envækstrate på over 2 pct. Den største vækst forventes fortsat at ske i Kina med en stigning på 7,8pct., men i Brasilien, Rusland og Indien – de øvrige BRIK-lande – forventes væksten også at blivehøj med stigninger på hhv. 3,0, 2,9 og 5,0 pct. For udviklingslandene som helhed og for BRIK-landene i særdeleshed forventes væksten at stige yderligere i 20141. Den øgede efterspørgsel skalderfor forventes at komme fra de opkommende økonomier.Forsyningen med jordbrugsprodukter er præget af udsigten til en rekordstor kornhøst, som forventesat øge den globale produktion med knap 10 pct. Den øgede forsyning vil give anledning til lavereligevægtspriser og dermed også lavere foderpriser, hvilket forstærkes af forventningen om en re-kordstor sojahøst. Generelt har det dog ikke hidtil sat sine spor i de høje priser på de animalske fø-devarer, som er præget af en afdæmpet vækst i den animalske produktion i 2012 som følge af tørkeni USA og Rusland. Den forventede vækst i kødproduktionen i 2013 på 1,4 pct. har derfor ikke i til-strækkelig grad kunnet opbløde den stramme forsyning, hvorved ligevægtsprisen er forblevet høj.Markedet har ligeledes været underforsynet med mælk, hvilket bl.a. skyldes tørke i New Zealand ibegyndelsen af 2013. Det har ligeledes resulteret i høje mælkepriser. Fremadrettet må det derforforventes, at de relative høje animalske priser vil stimulere en øget produktion med en heraf følgen-de lavere ligevægtspris. I modsat retning trækker en øget efterspørgsel i kraft af en normalisering afden globale økonomi.

Dansk jordbrugs indtjening er selvsagt præget af disse generelle forskydninger i udbud og efter-spørgsel samt af de specifikke forhold, som gør sig gældende for EU-området. Danmark har såledesen fastkurspolitik over for euroen, og da euroen er blevet styrket, er kronen ligeledes blevet styrket.Styrkelsen af euroen skal formentlig ses i sammenhæng med, at den Europæiske Centralbank (ECB)i sensommeren 2012 annoncerede et opkøbsprogram for statsobligationer (Outright MonetaryTransactions), som har reduceret rentespændet mellem de sydeuropæiske og tyske statsobligationer.Det har genskabt tilliden til euroen og øget investorernes interesse for EURO-området. Effekten afde hidtidige forskydninger i valutakurserne i 2013 svarer isoleret set til en reduktion i dansk jord-brugs produktpriser på 2,6 pct. Det betyder imidlertid også, at det importerede foder er blevet tilsva-rende billigere.Dansk jordbrug høster også fortsat fordel af ECBs ekspansive pengepolitik og den relativt lave dan-ske statsgæld, som endnu gør Danmark til en relativ sikker havn for formueplaceringer. Det har re-duceret den korte realkreditrente yderligere i 2013 til trods for de fortsat stigende bidragssatser. Den30-årige realkreditrente er imidlertid steget, hvilket formentlig skyldes forventninger om pengepoli-tiske stramninger i takt med genopretningen af økonomien i EU. Stramningen forventes imidlertidførst at begynde i 2015 (DØRS, 2013), men den fornyede interesse for euroen kan svække interes-sen for danske værdipapirer forinden.De samlede konsekvenser for jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrug belyses nedenformed fokus på udsigterne for 2013 og 2014. Først omtales indtjeningen i jordbrugssektoren som hel-hed i afsnit 1.1. Herefter redegøres for de enkelte jordbrugsprodukter, for så vidt angår udviklingeni produktionen, herunder den pris- og mængdemæssige udvikling, jf. afsnit 1.2. På tilsvarende visredegøres for produktionsomkostningerne i afsnit 1.3. Disse tre første afsnit er primært baseret påDanmarks Statistiks opgørelse af jordbrugets bruttofaktorindkomst suppleret med oplysninger fraDanmarks Statistiks regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri) samt egne fremskrivnin-ger fra 2012 til 2013 og 2014.I afsnit 1.4 er fokus rettet mod indtjeningen mv. på de vigtigste driftsformer – plantebrug, malke-kvægbrug, svinebrug, minkfarme og potteplantegartnerier med 2 helårsarbejdere og derover. Derforetages dog også for fuldstændighedens skyld en sporadisk sammenligning af driftsresultatet påstørrelsesgrupper. Indkomstkilderne for indtjeningen på de respektive størrelsesgrupper varierermarkant, hvilket er omdrejningspunktet i afsnit 1.5. De to afsnit er baseret på de regnskaber, derdanner grundlag for Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for jordbrug samt egne fremskrivninger.I afsnit 1.6 fokuseres der på perspektiverne i den nuværende udvikling.1.1. Jordbrugssektoren som helhedNettorestindkomsten – dvs. restbeløbet til forrentningen af jordbrugskapitalen og aflønningen afbrugerfamilien – forventes at stige med godt 7 pct. til 24,66 mia. kr. i 2013, jf. tabel 1. Stigningenudgør 1,66 mia. kr., og denne stigning fremkommer i hovedtræk ved en øget bruttoværditilvækst på1,97 mia. kr., et lavere driftstilskud på 0,22 mia. kr. samt en mindre stigning i ejendomsskatterne og

Sektorbytteforholdeter her defineret som forholdet mellem produktpriserne og prisen på indsatsfakto-rer. I modsat til det traditionelle bytteforhold indgår der således også prisudviklingen på arbejdskraft oginvesteringsgoder. En stigning i sektorbytteforholdet, som afspejler en større stigning i produktpriserneend indsatsfaktorerne, udtrykker en øget relativ indtjening.Totalfaktorproduktivitetener her defineret som forholdet mellem det mængdemæssige udtryk for pro-duktionen og det samlede faktorforbrug. Det afviger fra det traditionelle totalfaktorproduktivitetsmål vedat kapitalinputtet er erstattet af afskrivninger, og udtrykket er dermed uden nettoydelsen fra kapitalind-satsen. Vækst i totalfaktorproduktiviteten afspejler et mindre ressourceforbrug til at tilvejebringe en givenproduktion.Den økonomiske produktiviteter her defineret som værdien af produktionen i forhold til produktions-omkostningerne. Som sådan udgør den økonomiske produktivitet produktet af sektorbytteforholdet og to-talfaktorproduktiviteten. En stigning i den økonomiske produktivitet er udtryk for en øget indtjening veduændret input, og denne stigning kan være tilvejebragt ved en vækst i totalfaktorproduktiviteten og/elleren forbedring i sektorbytteforholdet.Ved opgørelse af den økonomiske produktivitet er der set bort fra nettoydelsen fra jordbrugskapitalen.Input af kapital omfatter kun afskrivninger, ligesom de mængde- og prismæssige udtryk for nettoydelsenfra jordbrugskapitalen er udeladt af hhv. totalfaktorproduktiviteten og sektorbytteforholdet.

Jordbrugsproduktionen er, som alle andre markedsbaserede produktioner, underlagt et vedvarendeproduktivitetspres, som over tid giver anledning til lavere produktpriser. I et længere perspektiv kandet da også konstateres, at jordbrugets bytteforhold har en faldende tendens. I dette århundrede erdansk jordbrugs bytteforhold kun faldet gennemsnitligt med 1,6 pct. pr. år (geometrisk gennemsnit),idet de senere års høje priser på jordbrugsprodukter har mindsket nedgangen. Jordbrugets anvendel-se af produktivitetsforbedrende produktionsmetoder har i samme periode øget totalfaktorproduktivi-teten gennemsnitligt med 1,9 pct. pr. år. Heraf følger, at jordbruget gennemsnitligt har formået atøge indtjeningsevnen (stigende økonomisk produktivitet). Det skal understreges, at denne forbed-16

ring i indtjeningsevnen især skyldes de nuværende gunstige prisrelationer i jordbruget; på den langebane vil reduktionen i sektorbytteforholdet være større, og følgelig bør væksten i totalfaktorproduk-tiviteten også være større.Den forventede stigning i nettorestindkomsten i 2014 er primært forårsaget af en bedring i sektor-bytteforholdet på 1,5 pct. og en vækst i totalfaktorproduktiviteten på 1,1 pct. Stigningen i sektorbyt-teforholdet dækker over et fald i produktpriserne (1,4 pct.) og et endnu større fald i faktorpriserne(2,8 pct.). Forløbet afspejler især et formodet fald i korn- og foderpriserne.Totalfaktorproduktiviteten anslås at stige med 1,1 pct. i 2014. Det er grundet i en begrænset stigningi produktionen (0,8 pct.), som primært skyldes et lavere høstresultat foranlediget af en trendbaseretnormalhøst. Den samlede ressourceindsats falder imidlertid samtidig med 0,3 pct. En væsentlig år-sag til det lavere faktorforbrug er knyttet til en mindre arbejdsindsats fra brugerfamilien. Detteaspekt kommer imidlertid ikke til udtryk i nettorestindkomsten, som opgøres inklusiv vederlag tilbrugerfamilien.

Driftstilskud samt skatter og afgifterDe produktionsafhængige tilskud2anslås at forblive nogenlunde uændret, idet der ikke forventes destore ændringer i den økologiske produktion og omfanget af miljøstøtte. Niveauet skønnes dog atblive øget med 62 mio. kr. fra og med 2013 som følge af randzoneloven. Endvidere forventes han-dyrpræmierne, som er det eneste tilbageværende produkttilknyttede driftstilskud, at stige med 11mio. kr. Stigningen i handyrpræmierne opvejes dog af en tilsvarende reduktion i den særlige miljø-støtte under enkeltbetalingens artikel 68. Både modtagere af handyrpræmier og den særlig miljø-støtte under enkeltbetalingens artikel 68 vil dog blive begunstiget i 2014 ved elimineringen af denalmindelige og progressiv modulation, jf. senere.De produktionsafhængige skatter og afgifter omfatter alene superafgiften, som udløses ved over-skridelse af mælkekvoten. Den hidtidige mælkeindvejning indikerer en kvoteudnyttelse på 101,23pct. Det vurderes imidlertid, at kvoteudnyttelsen vil falde til 100 pct. frem mod kvoteårets udløbved en reduceret mælkeindvejning i sidste del af kvoteåret.De generelle driftstilskud omfatter primært den afkoblede del af enkeltbetalingsordningen, som for2013 er mærket af budgetproblemer i EU. EU-Kommissionen har derfor i første ombæring ekstra-ordinært fået vedtaget, at støtteudbetalinger ud over 2.000 € skal beskæres med 4 pct. I anden om-bæring er beskæringen reduceret til 2,45 pct. på grundlag af et opdateret budget. Sidstnævnte reduk-tion, som er lagt til grund for fremskrivningen af den afkoblede enkeltbetaling, medfører en ned-gang i den afkoblede støtte på omkring 170 mio. kr.2

Enkeltbetalingsordningen i sin nuværende form fortsætter i 2014, idet den nye EU-reform først for-ventes at træde i kraft 1. januar 2015. Enkeltbetalingsordningen i 2014 vil dog være præget af atvære en overgangsordning til den nye EU-reform. Den konkrete udformning er endnu ikke fastlagt,men på grundlag af de hidtidige forslag vurderes det, at den nuværende basisstøtte og tillægsstøttevil blive reduceret med 12 pct. samtidig med at den almindelige og progressive modulation bortfal-der3. Ændringen medfører, at den afkoblede enkeltbetalingsstøtte vil falde yderligere med 74 mio.kr. Samtidig vil det give anledning til forskydninger. Bedrifter med enkeltbetalingsstøtte på indtil5.000 € vil således få støtten beskåret med 12 pct., hvorimod den procentuelle reduktion på bedriftermed støtte på over 5.000 € vil aftage gradvis i takt med støttegrundlagets størrelse. For modtagere afhandyrpræmier og særlig støtte under enkeltbetalingens artikel 68 kan der endog opstå en gevinstved bortfaldet af modulationen, idet støttesatserne til disse ordninger ikke reduceres.De generelle skatter og afgifter omfatter primært ejendomsskatter. Da reguleringsprocentsatsen erfastsat til 7 pct. for 2013 og 6,3 pct. for 2014, forventes ejendomsskatterne at stige tilsvarende.

Finansielle posterNettorenteudgifterne forventes at falde fra 9,11 mia. kr. i 2012 til 7,96 mia. kr. i 2013. En del af re-duktionen skyldes dog et realiseret nettotab fra finansielle instrumenter på 0,78 mia. kr., som derikke er kalkuleret med i 2013 og 2014. Betragtes alene de ordinære nettorenteudgifter, udgør reduk-tionen 0,38 mia. kr. Reduktionen, som alene er knyttet til renteudgifterne, idet indlånsrenteniveauetog de finansielle aktiver skønnes at være uændret, er foranlediget af to modsatrettede effekter: Enforventet stigning i gælden på 1,2 pct. trækker således niveauet op, men effekten af stigningenoverdøves af en anslået reduktion i udlånsrenteniveauet på 0,2 pct. point. På grundlag af jordbrugetssammensætning af lån er det således skønnet, at udlånsrenteniveauet inklusivt administrationsbidraggennemsnitligt vil falde fra 3,2 pct. i 2012 til 3,0 pct. i 2013.I 2014 er de ordinære nettorenteudgifter skønnet at stige med 0,38 mia. kr. En lille del af stigningenskyldes, at gælden forventes at stige yderligere med 1,1 pct. Den begrænsede stigning i gælden ibåde 2013 og 2014 skal ses i sammenhæng med et lavt investeringsniveau samt en lav omsætningaf landbrugsejendomme, herunder en begrænset ændring i belåningsgraden ved ejerskifte. Hoved-parten af stigningen i nettorenteudgifterne skal imidlertid tilskrives en skønnet gennemsnitlig stig-ning i udlånsrenteniveauet til 3,1 pct. Der er i den sammenhæng kalkuleret med et uændret låne-miks. Skift fra etårige rentetilpasningslån til flerårige rentetilpasningslån eller fastforrentede lånmhp. rentesikring vil således øge renteniveauet.

Indkomst efter finansielle posterRestbeløbet til at forrente jordbrugenes egenkapital og aflønne brugerfamilierne for arbejdsindsat-sen på bedriften – indkomsten efter finansielle poster – forventes herved at blive i omegnen af 13,31mia. kr. i 2013 og 14,36 mia. kr. i 2014. Det er dog under forudsætning af, at der ikke vil optræderealiserede tab fra finansielle instrumenter i prognoseårene.I 2012 var indkomsten efter finansielle poster tilstrækkelig til at dække arbejdsvederlaget til bruger-familien. Der var endog et restbeløb på 2,36 mia. kr. til at forrente egenkapitalen. Dette restbeløb erskønnet til at stige til 5,36 mia. kr. i 2013 og 6,77 mia. kr. i 2014. Dette er imidlertid en gennem-snitsbetragtning. Ved vurdering af resultatet skal det tages i betragtning, at sektoropgørelsen er ba-seret på samtlige jordbrug, herunder de mindre brug, som mere har karakter af at være en rammeom boligen. For disse brug kan der hverken forventes fuld dækning af arbejdsindsatsen eller en ri-melig forrentning af egenkapitalen. Som sådan kan ovenstående restbeløb til at forrente egenkapita-len betragtes som et underkantskøn for produktionsjordbruget.Den fortsatte inflation udhuler jordbrugets gæld, hvilket giver en potentiel forbrugsmulighed. Infla-tionen udhuler dog også jordbrugets tilgodehavender, men da gælden er væsentlig større end for-dringerne, giver inflationen anledning til en nettogevinst, jf. tabel 1.2, hvilket også skal tages i be-tragtning ved vurderingen af resultatet.Tabel 1.2.Jordbrugssektorens inflationsbetingede debitorgevinster, mio. kr.2008Inflationsbetinget debitorgevinster, netto4.42920093.88420106.46320116.13720123.8482013*1.2542014*2.070

Udviklingen i de inflationsbetingede debitorgevinster afspejler primært ændringen i gælden og in-flationsraten. Da det er skønnet, at gælden kun stiger med 1,2 og 1,1 pct. i hhv. 2013 og 2014, skyl-des forskydningen i debitorgevinsterne fra 2012 til 2014 hovedsageligt en forventet reduktion i in-flationen til fra 2,5 til 0,8 pct. i 2013 og en stigning til 1,3 pct. i 2014.1.2. Produktionsværdi, priser og produktionDen væsentligste del af udviklingen i jordbrugets nettorestindkomst er et resultat af forskydninger iproduktionsniveau og faktorforbrug samt af ændringer i produkt- og faktorpriser. Resultatet af denhidtidige og prognosticerede udvikling i produktionsværdien og de tilhørende produktionsomkost-ninger fremgår af tabel 1.3.

Prisindeks for jordbrugets produktions og faktorforbrug. Indeks. 2005 = 100200820092010201120122013*142,1144,8196,7143,6155,996,0128,5101,1159,5104,6122,0122,9141,3131,6142,9132,8132,8172,9193,2121,3133,3139,4130,3162,9141,2185,997,7111,4119,8140,4131,0123,7125,6128,1101,9117,2135,8179,2148,4176,777,0112,694,9142,3102,6110,0111,7107,8124,3107,4106,2130,5129,163,6109,7115,5127,0124,2148,9131,7176,7108,3112,0108,8118,8118,9113,1113,8111,992,3103,0107,9112,589,7131,485,7100,996,4145,4100,7110,7117,399,394,397,699,6116,3110,6105,3101,0118,5119,0120,8118,6107,9179,8111,6107,5111,0122,2117,7115,5117,1121,586,6113,9119,2134,3110,8171,682,6105,396,7148,7106,2115,8113,8110,4111,0105,0105,2116,2133,3125,7107,8124,4120,6109,6122,6120,9126,1101,3108,9113,3129,7122,2115,7121,9124,294,4128,8139,5182,9170,5165,469,2117,4101,2158,7108,2121,4117,2123,4118,4123,5116,4115,8153,8157,7115,8128,7131,1117,5146,8139,2169,992,7110,1115,4134,6125,0118,4123,4125,698,2139,3147,1201,2177,1165,481,9124,9101,1159,7107,9121,5122,9136,0117,1140,2131,6130,4160,2193,2121,3131,1136,7123,4157,5144,9182,195,1111,4118,0137,2131,0122,0124,1126,6101,9

Mængdeindeks for jordbrugets produktion og faktorforbrug. Indeks. 2005 = 100200820092010201120122013*108,9109,996,4103,8200,4107,7102,3137,0127,983,0117,798,2109,0112,4102,2103,8101,684,0132,7111,0100,994,8114,296,489,082,9142,9105,2112,889,4107,790,7109,767,0114,9102,8105,998,475,4183,894,8109,7115,698,794,6122,2142,2101,4103,4109,499,898,685,5104,9104,099,696,8103,991,993,799,7122,097,7105,5101,9103,199,8109,384,2106,2106,5110,7107,793,8186,7101,197,2125,3107,187,1124,8112,5104,5107,2107,1104,088,688,7107,186,8104,195,6102,496,099,182,2111,9119,5105,497,8103,990,9109,876,6111,3103,6101,694,071,7169,498,993,4126,697,981,8110,293,3104,3108,8110,0102,391,478,8108,5107,8107,597,1111,297,793,886,6123,9110,5109,991,6110,096,5110,773,6106,6104,7103,293,663,6148,5126,9105,0127,0108,280,1117,1103,0105,9108,2102,8104,695,578,9117,2110,399,495,8126,095,389,688,4139,7106,0114,291,7107,394,8107,469,7109,2106,3107,5100,479,0141,6120,6110,1130,8117,383,0116,698,3106,1111,8104,3101,497,079,1121,5110,499,894,6113,195,189,085,0139,4104,7112,290,4105,891,5109,569,3112,3

Den danske kornhøst forventes derimod at være faldet fra 9,5 mio. kg i 2012 til 9,1 mio. kg i 2013.Reduktionen på 4,0 pct. er primært foranlediget af et mindre kornareal. Udbyttet pr. ha i 2013 for-ventes således at være en tand større end i 2012. Det er til trods for en mindre nedgang i andelen afvinterkorn, som giver de højeste udbytter. Reduktionen i andelen af vinterkorn er foranlediget afvanskeligheder ved at etablere vinterkorn i efteråret 2012.Den globale rekordstore kornhøst har også sat sine spor i de danske afregningspriser, jf. figur 4.4.De stigende kornpriser i 2012 er således afløst af et lige så stort fald i de første måneder af 2013. Igennemsnit er det skønnet, at de fakturerede kornpriser i 2013 i gennemsnit vil falde med 2,2 pct. iforhold til 2012. På grundlag af prisfaldet og den mindre produktion er der således udsigt til, at pro-duktionsværdien for korn vil falde fra 14,11 mia. kr. i 2012 til 13,24 mia. kr. i 2013.Figur 1.1.Salgspriser for byg og hvede ab landmand, kr. pr. hkg

I 2014 forventes den danske kornhøst at falde yderligere til 8,9 mio. kg. eller 1,4 pct. mindre end i2013. Reduktionen skyldes et marginalt mindre kornareal og et lavere hektarudbytte. Der er herkalkuleret med et trendbaseret udbytte, hvorved det gennemsnitlige udbytte falder fra 63,5 hkg pr.ha i 2013 til 62,5 hkg pr. ha i 2014.De danske kornpriser i 2014 skønnes at være nogenlunde på linje med prisniveauet i 2. halvår af2013 under forudsætning af, at den globale kornhøst i 2014 bliver gennemsnitlig. Denne vurderinger baseret på, at stigningen i de globale kornlagre ultimo 2013 forventes at stige med 19 pct., hvor-ved ultimolagrene i pct. af forbruget forventes at stige fra 17,4 pct. i 2012 til 19,9 pct. i 2013. Det ertil trods for en forventet stigning i forbruget af foderkorn. Det skønnede prisniveau indebærer, at degennemsnitlig fakturerede priser vil falde yderligere med 13,5 pct., og herved forventes produkti-onsværdien af korn at falde til 11,26 mia. kr. i 2014.

Frø til udsædDen danske frøproduktion er anslået til at stige med godt 31 pct. fra 2012 til 2013. Det er en følge afat arealet er steget fra 75,5 til 84,6 tusinde ha. Samtidig forventes hektarudbyttet at være steget gen-nemsnitligt med 17 pct. i forhold til det gennemsnitlige udbytte i årene 2008-12. Der er imidlertiden stor spredning i hektarudbytterne mellem de forskellige græsfrø svingende fra 6 pct. lavere ud-bytte i rødsvingel til 29 pct. højere udbytte i alm. rajgræs. Udbyttet for hvidkløver er anslået til atvære 33 pct. højere end gennemsnittet af udbytterne i 2008-12.Det øgede areal med frø til udsæd er formentlig motiveret af de gunstige priser for høsten i 2012. Pådet tidspunkt var der også fortsat udsigt til høje hvedepriser, som har gjort det mindre tillokkende aterstatte hveden med frøavl i mange af de europæiske lande, som har et mere gunstigt klima for hve-deproduktion. Hertil kommer, at både de danske og europæiske frølagre er blevet væsentlig reduce-ret gennem de seneste par år.Den gode høst i 2013 har imidlertid bidraget til at genskabe frølagrene, og forbedringen i forsy-ningssituationen har sat frøpriserne under pres. Det er herved anslået, at frøpriserne gennemsnitligtvil blive reduceret med 19 pct. Den drastiske reduktion skal ses i sammenhæng med, at priserneblev øget med 54 pct. i 2011 og med yderligere 4 pct. i 2012. Da høsten forventes at stige mere endpriserne falder, vurderes det, at produktionsværdien af frø til udsæd vil nå op på 0,92 mia. kr. i2013, hvilket skal sammenholdes med en produktionsværdi på 0,87 mia. kr. i 2012.De store frølagre formodes at indskrænke det danske areal med frø til udsæd. Konkret er det anslået,at arealet vil blive reduceret til 75 tusinde ha. Under forudsætning af en trendbaseret normalhøst vilhektarudbytterne samtidig falde med knap 13 pct. Herved fås en samlet reduktion i frøproduktionenpå knap 23 pct. Prislejet må derimod forventes at blive nogenlunde uændret med en svagt faldendetendens, idet en normal amerikansk høst vil give anledning til overskudsproduktion, som hyppigtafsættes på det europæiske marked. På det grundlag forventes produktionsværdien af frø til udsædat falde til 0,71 mia. kr. i 2014.

RapsDen globale produktion af oliefrø forventes at stige for andet år i træk. I 2012 steg produktionenmed 5,9 pct. Det var til trods for en tørkeramt sojaproduktion i USA, som blev mere end opvejet afen endnu større høst i Sydamerika. I 2013 forventes produktionen at stige yderligere med 4,4 pct.,og igen er det Brasilien og Argentina, som tegner sig for hovedparten af stigningen. Vurderingen afden sydamerikanske produktion er dog primært baseret på det udlagte areal, og er som sådan underforudsætning af gennemsnitligt vejrforhold.Der er imidlertid samtidig en øget efterspørgsel efter oliefrø mhp. at producere planteolie og foder-midler. Den globale import af oliefrø, herunder den afledte produktion er således steget i de senereår og forventes at ville udgøre 25,6 pct. af den samlede produktion i 2013. Det er især Kina, somhar givet anledning til den øgede efterspørgsel.

Til trods for den øgede efterspørgsel forventes de globale lagre at stige. Lagrene af planteolie ultimoåret forventes således at stige med 4,1 pct., men da forbruget også skønnes at stige med 4,1 pct., erforholdet mellem lagerbeholdningerne og forbruget uændret. Lagrene af oliekager øges derimodbåde absolut og relativt til trods for en forventet stigning i forbruget på 3,1 pct. Slutlagrenes målt iprocent af forbruget forventes således at stige fra 15,0 pct. i 2012 til 16,8 pct. i 2013. Herved vil pri-serne komme under pres. Priserne for oliefrø er da også faldet med 14 pct. fra oktober 2012 til ok-tober 2013 (hvorimod prisfaldet for oliekager hidtil er udeblevet).Selv om produktionen af oliefrø domineres af soja4, er der som følge af substitution et nogenlundeparallelt udviklingsforløb for raps. Det har også kunne mærkes på rapspriserne, som også har væretfaldende. Fra oktober 2012 til oktober 2013 er den danske rapspris således faldet med 16 pct. Pågrundlag af den hidtidige prisudvikling er det skønnet, at de gennemsnitlig fakturerede priser i 2013vil falde med 5,8 pct. i forhold til 2012.Den danske rapsproduktion skønnes derimod at være stige med 41,6 pct. fra 2012 til 2013. Detskyldes en eklatant stigning i rapsarealet fra 129,1 tusinde ha i 2012 til 177,1 tusinde ha i 2013, somformentlig har sin rod i de høje afregningspriser oliefrø i 2012 samt de gode såbetingelser i august2012. Udbyttet, som forventes at være steget fra 37,5 til 38,7 hkg pr. ha, trækker samtidig produkti-onen op. På det grundlag skønnes produktionsværdien af raps at stige fra 1,25 mia. kr. i 2012 til1,67 mia. kr. i 2013.Rapshøsten i 2014 forventes at blive lidt lavere end i 2013. Det er i den sammenhæng skønnet, atarealet vil blive reduceret til 162 tusinde ha. Nedgangen i arealet opvejes imidlertid delvis ved ethøjere udbytte pr. ha. Der er her forudsat et trendbaseret udbytteniveau. Rapspriserne i 2014, som erbaseret på stigningen i det globale lagre af oliefrø, anslås at være nogenlunde på niveau med prisen isidste kvartal i 2013. Ved det prisleje vil de gennemsnitligt fakturerede priser falde med godt 9 pct.fra 2013 til 2014. Det indebærer, at produktionsværdien af raps falder til 1,46 mia. kr.

SukkerroerSukkerroeudbyttet i 2013 forventes at være nogenlunde på niveau med de seneste 5 år svarende til11,8 tons polsukker pr. ha. Det kolde forår, som gav anledning til en sen såning, er således blevetopvejet af gunstige vækstbetingelser i september og oktober. Da der er udlagt 38 tusinde ha medsukkerroer, forventes det at give anledning til en samlet produktion på 448 tusinde tons polsukker.Det er væsentligt mindre end høsten i 2012, hvor produktionen er opgjort til 502 tusinde tons pol-sukker. Den mindre høst i 2013 skyldes både et mindre sukkerroeareal og et lavere udbytte pr. ha.Til trods for den mindre produktion vil det forventede høstudbytte overskride det danske produkti-onsloft, som er på 372 tusinde tons hvidt sukker svarende til 391 tusinde tons polsukker. Overskri-

delsen af kvoten, som er fastlagt i EU’s sukkerordning, indebærer, at den overskydende produktionoverføres som fradrag i det efterfølgende års kvote. Alternativt kan overskudsproduktionen afsættessom industrisukker, hvilket i mange år har været mindre tillokkende på grund af lave afregningspri-ser. De senere års høje verdensmarkedspriser på sukker har imidlertid også præget afsætningsprisentil industrisukker. Hertil kommer, at de høje verdensmarkedspriser periodevis har gjort det mindregunstigt for tredjelande at eksportere sukker til EU. For at sikre sukkerforsyningen til EU har detderfor været nødvendigt at konvertere en del af EU’s overskudssukker til kvotesukker. Det forven-tes derfor, at hele sukkerproduktionen i 2013 kan afsættes til samme pris som kvotesukker.Prisen på kvotesukker er fastlagt i Brancheaftalen mellem Danske Sukkerroedyrkere og NordicSugar. I denne er det aftalt, at sukkerprisen stiger fra 1.569 kr. pr. tons polsukker5i 2012 til 1.695kr. pr. tons i 2013. Sædvanligvis skal prisen for det efterfølgende år også være aftalt inden 1. juli, jf.Brancheaftalen. Det er imidlertid først lykkedes at nå til enighed i sidste del af november, hvor derblev indgået en aftale om, at den hidtil gældende 2013-roepris skal forhøjes med et beløb svarendetil ca. 1.650 kr. pr. ha. Roeprisen for 2014 skal derimod kun øges med ca. 500 kr. pr. ha i forhold tilden hidtil gældende 2013-roepris. Baseret på et gennemsnitligt hektarudbytte og sukkerindhold vilprisen således stige til 1.839 kr. pr. tons polsukker i 2013 og falde til 1.738 kr. pr. tons polsukker i2014. Dvs. en prisstigning på 17,2 pct. i 2013 og et prisfald på 5,5 pct. i 2014. På det grundlag for-ventes produktionsværdien af sukker at ville stige fra 0,90 mia. kr. i 2012 til 0,94 mia. kr. i 2013,idet reduktionen i produktionen er mindre end stigningen i sukkerprisen.I 2014 er produktionsværdien anslået til at stige yderligere til omkring 0,95 mia. kr. Dette skøn erprimært funderet på et trendbaseret udbytte på 12,7 tons polsukker pr. ha, idet roerarealet på 38 tu-sinde ha. forventes at være uændret. Herved fås en stigning i produktionen på 7,7 pct., som overgårprisfaldet på 5,5 pct.

KartoflerKartoffelhøsten i 2013 anslås at være reduceret med 7 pct. i forhold til 2012. Det er til trods for, atdet udlagte areal med kartofler har været lidt større. Den mindre høst skyldes, at udbytterne pr. hafor både spise- og stivelseskartofler skønnes at være lavere end i 2012. Høstbetingelserne var der-imod gunstige i kraft af det tørre vejr, hvilket afviger markant fra høsten i 2012, som var præget afdårlige og fugtige forhold under optagningen.Stigningen i det samlede kartoffelareal er begrænset, men det dækker over et mindre fald i arealetmed læggekartofler og en stigning i arealet med spise- og stivelseskartofler. Sidstnævnte stigning ertil trods for omlægningen af støtten i 2011. I 2012 blev tabet af støtten opvejet af store prisstignin-ger som følge af de små lagre af hvede og majs, der udgør de primære råvareinput til stivelsespro-5

dukter på globalt niveau6. Dette fik en afsmittende effekt på avlernes afsætningspriser. I 2013 er derderimod udsigt til lavere priser, idet hvede- og majshøsten i 2013 tegner til at blive rekordstor medheraf følgende øgede råstoflagre. Afsætningen af kartoffelmel er dog p.t. fortsat gunstig. Hertilkommer, at de danske stivelsesformer i større omfang er designet til kundernes behov, hvorvedprisniveauet i mindre grad følger standardprisen på kartoffelmel. Det vurderes derfor, at avlernesafsætningspriser for 2013 kun falder med 4 pct. i forhold til 2012. Det niveau forventes også at gæl-de for 2014. Arealet med kartofler til melproduktion forventes derimod at stige med knap 3 pct. i2014, idet produktionsloftet blev fjernet samtidig med støtten blev omlagt. Det har fået kartoffel-melfabrikkerne til at søge nye avlere med henblik på at øge udnyttelsen af produktionskapaciteten.Da der samtidig er kalkuleret med en trendbaseret høst, forventes produktionen at stige med knap10 pct. fra 2013 til 2014.Produktionen af spisekartofler er anslået til at falde med godt 6 pct. fra 2012 til 2013, og den lavereproduktion forventes at blive afspejlet i en højere ligevægtspris. I 2014 er det derimod anslået, atprisen vil falde igen til et niveau lidt under 2012-prisen i kraft af en lidt større produktion under for-udsætning af et normalt høstudbytte.Produktionsværdien af kartofler skønnes på det grundlag at blive reduceret fra 1,22 mia. kr. i 2012til 1,16 mia. kr. i 2013. I 2014 forventes produktionsværdien med nogen usikkerhed at lande på 1,18mia. kr.

GrovfoderGrovfoderproduktionen – målt i foderenheder – skønnes at være faldet med 0,7 pct. fra 2012 til2013. Det er til trods for et lidt større grovfoderareal. Reduktionen i udbyttet pr. ha skyldes primærtet mindre græsudbytte, som dog i nogen grad opvejes af en imponerende majshøst. I 2014 forventesgrovfoderhøsten at være 3,1 pct. højere end i 2013 under forudsætning af en normalhøst. Det er iden sammenhæng skønnet, at grovfoderarealet og dets sammensætning er nogenlunde uændret.Danmarks Statistik opgør grovfoderproduktionen som et gennemsnit af det foregående og det på-gældende års høstudbytte. Ved den regnemetode stiger grovfoderproduktionen med 4,8 pct. fra2012 til 2013 og med 0,3 pct. fra 2013 til 2014. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at værdienaf grovfoderproduktionen indgår i både produktionsværdien og i produktionsomkostningerne (værdiaf forbrug i produktionen) i jordbrugets bruttofaktorindkomst.

GartneriprodukterProduktionen af gartneriprodukter har fået en gradvis mindre betydning i det seneste årti. I 2012tegnede gartneriproduktionen sig således kun for 5 pct. af jordbrugets samlede produktionsværdisvarende til 4,40 mia. kr. Næsten halvdelen af denne værdi hidrører fra potteplanteproduktionen.Gartneriproduktionen forventes i 2013 at stige med 0,4 pct. og med yderligere 0,4 pct. i 2014. Forbegge år dækker stigningen over en større produktion af frilandsgrøntsager (2 pct.) og en mindreproduktion af afskårne blomster (2 pct.).Afregningspriserne skønnes gennemsnitligt at falde med 1,2 pct. i 2013. Det skyldes især lavere pri-ser på potteplanter, som gennemsnitligt er faldet med knap 3 pct. i de første 10 måneder af 2013.Priserne på frugt og bær skønnes dog også at falde med 2 pct., hvorimod priserne på frilandsgrønsa-ger er anslået til at stige med 2 pct.I 2014 er det anslået at priserne stiger med 2 pct. i hoveparten af gartneriets delsektorer. For potte-planter og planteskoleprodukter skønnes stigningen dog at være 3 pct., hvorimod prisen på afskårneblomster forventes at være uændret. Herved fremkommer en gennemsnitlig prisstigning på gartneri-produkter på 2,6 pct. Det skal dog pointeres, at gartneriproduktionen spænder over en meget bredvifte af produkter, hvor stigningen i en vare kan opvejes af et fald i prisen på en anden vare. Degennemsnitlige prisskøn er derfor forbundet med stor usikkerhed.Den anslåede ændring i produktionen og afregningspriserne forventes at reducere produktionsvær-dien for gartneriprodukter fra 4,40 mia. kr. i 2012 til 4,37 mia. kr. i 2013 og stige igen til 4,50 mia.kr. i 2014.

egenproduktionen ingenlunde kan følge med den stigende efterspørgsel. I Sydamerika forventesmælkeproduktionen ligeledes at stige (2,9 pct.), og denne vækst anvendes også primært til hjem-memarkedet.I New Zealand, som er verdens største eksportør af mejeriprodukter, forventes produktionen at værefaldet med 1,9 pct., idet den ekstensive græsbaserede mælkeproduktion var påvirket af tørke i deførste måneder af 2013. I Europa forventes produktionen at falde med 0,6 pct. For EU, som er ver-dens anden største eksportør af mejeriprodukter, forventes produktionen dog at stige med 0,3 pct.Den begrænsede produktion i EU skyldes formentlig det kolde forår samt de høje foderpriser i før-ste halvår af 2013, som lagde en dæmper på mælkeproduktionen. I første halvår af 2013 faldt mæl-keproduktionen således med 1,9 pct.Udviklingen i produktionen i New Zealand og EU skønnes at have givet anledning til en lavere ek-sport. Og selv om mælkeproduktionen i Nordamerika forventes at stige med 0,8 pct., som giver an-ledning til øget eksport, vil det ikke kunne opveje eksportnedgangen fra New Zealand og EU. Påglobalt niveau forventes eksporten af mejeriprodukter da også at falde med 2,7 pct.Den stramme mælkeforsyning har givet anledning til stigende priser. FAO’s mejeriprisindeks visersåledes en stigning på 25 pct. fra oktober 2012 til oktober 2013. Stigningen er større for smør (32pct.) og mælkepulver (26-42 pct.), men mindre for ost (13 pct.).De højere mælkepriser er også kommet de danske mælkeproducenter til gode, jf. figur 1.2. Denkonventionelle og økologiske mælkenotering er således steget med 60 øre fra oktober 2012 til okto-ber 2013 svarende til en stigning for den konventionelle mælk på 25 pct. og 20 pct. for den økologi-ske mælk. Denne stigning forventes langsomt at klinge af henimod udgangen af året. Den fortsattestigning er baseret på en stærk efterspørgsel, og den aftagende stigning er baseret på, at den globalemælkeproduktion er øget mere i andet halvår af 2013. På det grundlag skønnes det, at den konventi-onelle mælkepris vil lande på 2,85 kr. pr. kg inklusiv efterbetaling i 2013. Det svarer til en stigningpå 12,6 pct. i forhold til 2012. For den økologiske mælk, som afregnes til en højere pris i kraft af etfast økologitillæg på 55 øre pr. kg mælk, er den tilsvarende stigning anslået til 10,7 pct.

Den opnåede mælkepris ved udgangen af året forventes at falde i 2014. Den lavere pris er baseret påde lavere foderomkostninger8, som vil stimulere en øget mælkeproduktion med heraf følgende lave-re ligevægtspris. Reduktionen i prisen må dog forventes at blive begrænset, idet den kinesiske efter-spørgsel fortsat er stigende samtidig med at ekspansionen i den kinesiske produktion giver anled-ning til faldende mælkeydelse.Den danske mælkekvote forventes at blive udnyttet fuld ud. Kvoten udvides med 1 pct. fra kvote-året 2012/13 til 2013/14, hvorefter kvoten holdes uændret i det sidste år før kvotesystemet falderbort. Produktionen stiger imidlertid ikke med hhv. 1 og 0 pct. Det skal ses i sammenhæng med, atkvoten i kvoteåret 2012/13 blev udnyttet 100,38 pct. med heraf følgende strafafgift. Følgelig kandet kun forventes, at mælkeproduktionen øges med 0,62 pct. fra kvoteåret 2012/13 til 2013/149.Omregnet til kalenderår er det derfor vurderet, at mælkeproduktionen stiger med 0,5 pct. fra 2012 til2013 og med yderligere 0,2 pct. i 2014. På det grundlag er det skønnet, at produktionsværdien afmælk øges fra 13,19 mia. kr. i 2012 til 14,89 mia. kr. i 2013 for skønsmæssigt at lande på 15,43mia. kr. i 2014.

De lavere foderomkostninger har ingen effekt på mælkeproduktionen i New Zealand, da denne er baseret på eksten-siv græsning. Det er imidlertid lidet sandsynligt, at New Zealand vil blive ramt af tørke to år i træk.Indvejningen af mælk i indeværende kvoteår til og med oktober indikerer, at mælkekvoten vil blive udnyttet 101,23pct. Overskridelser kan imidlertid minimeres ved køb af mælkekvoter, og den øgede interesse for køb af kvote blevogså synlig på kvotebørsen i november, som resulterede i en ligevægtspris på 1,20 kr. pr. kg mælkekvote. Overskridel-sen af landkvoten kan derimod kun minimeres ved en mindre indvejning i den sidste del af kvoteåret. Fx baseret på enlavere mælkeydelse ved et lavere forbrug af kraftfoder.

SlagtekvægDen globale oksekødsproduktion forventes at stige fra 67,4 mio. tons i 2012 til 67,5 mio. tons i2013. Det svarer til en stigning på 0,2 pct., hvilket er nogenlunde på niveau med stigningstakten i2012. Hovedparten af væksten kommer fra udviklingslandene, som gennemsnitlig øger produktio-nen med 2,0 pct., hvorimod produktionen i de udviklede lande gennemsnitlig reduceres med 2,2 pct.Det er omvendt også i udviklingslandene forbruget stiger. Forbruget i udviklingslandene forventessåledes at stige med 3 pct., hvorimod forbruget i de udviklede lande forventes at falde med 2,4 pct.I Asien forventes produktionen at stige med 1,8 pct. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dækkeforbruget, som forventes at stige med 4,1 pct. Mankoen fordrer derfor en større import. Det er isærKina, som bidrager til den ulige stigning i produktionen og forbruget. I Kina forventes oksekøds-produktionen således kun at stige med 0,9 pct., hvorimod forbruget forventes at øges med 6,4 pct. IIndien, som er verdens anden største oksekødseksportør, stiger forbruget også, men her er den for-ventede stigning i produktionen på 5,0 pct. mere end tilstrækkelig til at dække det øgede forbrug.Eksporten af oksekød (bøffelkød) fra Indien forventes derfor at stige. Indien er dog fortsat afskåretfra de mere lukrative eksportmarkeder på grund af frygt for mund- og klovsyge. I Korea er stignin-gen i produktion procentuelt endnu større (7,6 pct.), men denne stigning, som alene anvendes tilhjemmemarkedet, skal ses i sammenhæng med en genopbygning af produktionen efter udbruddet afmund- og klovesyge i 2011.I Oceanien, som er domineret af Australien, der er verdens tredjestørste eksportør af oksekød, for-ventes produktionen at stige med 2,5 pct., hvilket er motiveret af de lave foderomkostninger. Samti-dig forventes forbruget at falde med 4,6 pct., hvilket tilsammen bevirker, at eksporten øges med 6,9pct.I Sydamerika forventes produktionen øget med 2,7 pct. i 2013, hvoraf de 2,5 pct. point er foranledi-get af øget produktion i Argentina og Brasilien. Stigningen i Argentina forventes primært anvendttil at forsyne hjemmemarkedet. Tilsvarende gælder Brasilien, som er verdens største oksekødsek-sportør og anden største producent af oksekød, men her giver produktionen også anledning til enøget eksport bistået af en kraftig devaluering af den brasilianske real.I Nordamerika er produktionen fortsat præget af tørken i 2012, hvor manglen på foder resulterede iet stort antal slagtninger. Denne situation gælder både USA og Canada. I USA, som er verdens stør-ste producent af oksekød, forventes produktionen således at falde med 4,0 pct. Denne reduktion iproduktionen afspejles i et tilsvarende lavere forbrug. Eksporten forventes således at være uændret.I Europa skønnes produktionen at ville falde med 1,5 pct. i 2013, hvilket overvejende dækker overen stigning i Rusland på 1,0 pct. og et fald i EU på 2,1 pct. I Rusland forventes der samtidig et lave-re forbrug (2,0 pct.), hvilket bevirker, at nettoimporten kan reduceres. I EU forventes forbruget ogsåat falde (1,7 pct.), men da denne reduktion er mindre end nedgangen i produktionen, forventes net-toimporten at stige moderat.

Produktionen af oksekød i Danmark er anslået til at falde med 2,1 pct. i forhold til 2012. Det er ba-seret på en reduktion i kobestanden, en øget eksport af spædkalve og en lidt lavere gennemsnitligslagtevægt. Reduktionen i kobestanden skyldes primært nedgang i malkekobestanden, idet den be-grænsede stigning i mælkekvoten kan tilvejebringes ved færre malkekøer i kraft af en stigendemælkeydelse. Eksporten af spædkalve forventes at stige fra 37 til 44 tusinde stk.10, idet der fortsatmå forventes at være en nedgang i produktionen blandt de mindst lønsomme producenter i takt medat produktionsapparatet nedslides11. Til sammen giver det en reduktion i produktionen på 1,8 pct.,men da slagtevægten generelt har været lavere i den hidtidige produktion i 2013, skønnes produkti-onen at falde med 2,1 pct. i forhold til 2012.Tørken i USA og Rusland i 2012 resulterede i høje foderomkostninger, som lagde en dæmper påden animalske produktion med heraf følgende højere priser. Det var derfor også forventet, at udsig-ten til en rekordstor høst i 2013 ville resultere i faldende oksekødspriser. Det har hidtil ikke gjort siggældende. Verdensmarkedspriserne på oksekød frem til oktober er således kun faldet marginalt.Den begrænsede prisreduktion skyldes en stram forsyningssituation foranlediget af, at den globaleproduktion kun forventes at stige med 0,2 pct. og forbruget skønnes at stige med 0,7 pct. Den vi-gende produktion skyldes især USA, hvor tørken i 2012 gav anledning til slagtning af en del af pro-duktionsgrundlaget, men den mindre produktion i Europa har ligeledes bidraget. Den større produk-tion i Indien, Brasilien og Australien har ikke kunnet rette op på det forhold. De lavere foderpriserforventes også at stimulere produktionen i 2014 med heraf følgende prisfald, men samtidig må detforventes, at den generelle forbedring i økonomien vil give anledning til en øget efterspørgsel. I EUforventes forbruget af oksekød pr. indbygger således at stige i 2014 efter flere års successive ned-gang. Det anslås derfor, at oksekødspriserne i 2014 vil forblive på et højt niveau.De danske oksekødspriser er også mærket af den stramme forsyning. De gennemsnitlige priser forungtyre pr. kg slagtevægt er således i 2013 frem til oktober steget med 2,6 pct. i forhold til den til-svarende periode sidste år. For køer er prisen pr. kg slagtevægt steget noget mere (3,6 pct.). For heleåret er det skønnet, at oksekødspriserne i gennemsnit vil stige med 1,9 pct. i forhold til 2012. I 2014er det anslået et prisfald på 2,1 pct. I skønnet er det forventet, at de lavere foderomkostninger vilstimulere produktionen af oksekød og dermed presse oksekødspriserne, hvilket dog i nogen grad vilblive opvejet af en øget efterspørgsel.Da den danske oksekødsproduktion forventes at falde med 2,1 pct. samtidig med at priserne forven-tes at øges med 1,9 pct., er det skønnet, at produktionsværdien af oksekød vil falde marginalt fra3,14 mia. kr. i 2012 til 3,13 mia. kr. i 2013. I 2014 forventes produktionsværdien at falde til 3,03mia. kr., idet det anslås, at produktionen vil falde yderligere med 1,2 pct. Reduktionen skyldes et

SvinDen globale svineproduktion forventes at stige med 1,7 pct. i 2013. Væksten forventes primært atkomme fra udviklingslandene (2,7 pct.), mens forøgelsen i de udviklede lande er begrænset (0,1pct.). Det er også udviklingslandene, som tegner sig for stigningen i forbruget (2,6 pct.), hvorimodforbruget i de udviklede lande gennemsnitligt forventes at være uændret. Den snævre sammenhængmellem produktion og forbrug afspejles også i en reduceret samhandel. Eksporten fra EU, USA ogCanada, som tegner sig for 77 pct. af den globale svineeksport, forventes således at blive reduceretmed 3,7 pct.Stigningen i produktionen forventes især at komme fra Asien (2,7 pct.). Denne vækst skyldes isærKina, som efterhånden står for halvdelen af den globale svineproduktion. Den øgede produktion,som er baseret på en stigende import af fodermidler, er dog utilstrækkelig til at dække efterspørgs-len; svineproduktionen forventes derfor at blive suppleret med en stigende nettoimport på 3,0 pct. ISydkorea forventes svineproduktionen at stige med 14 pct. Stigningen skal dog alene tilskrivesgenopbygningen af produktionen, som blev reduceret i 2011 på grund af mund- og klovesyge. Totredjedele af stigningen forventes derfor anvendt til at reducere importen, og den sidste tredjedelindgår i et øget forbrug.I Brasilien, som tegner sig for hovedparten af svineproduktionen i Sydamerika, forventes produkti-onen at stige med 1,2 pct. Hele stigningen anslås anvendt til hjemmemarkedet. Samtidig reducereseksporten, men Brasiliens status som verdens fjerde største eksportør af svinekød opretholdes.I USA, som er verdens anden største eksportør af svinekød, forventes eksporten også at falde. Denreducerede eksport og en forventet stigning i produktionen på 1,1 pct. resulterer i stedet til et øgetforbrug på 3,6 pct. I Canada, som er verdens tredje største eksportør af svinekød, forventes produk-tionen derimod at falde med 1,4 pct. med et tilsvarende lavere forbrug.I EU er svineproduktionen skønnet til at falde med 0,7 pct. Reduktionen skal tilskrives de høje fo-derpriser og krav om løsgående drægtige søer, som har givet anledning til nedgang i produktionen.Den økonomiske situation i EU forventes ligeledes at give anledning til et lavere forbrug af svine-kød til fordel for det mere prisbillige fjerkrækød. Reduktionen i forbruget forventes at være mindreend nedgangen i produktionen; følgelig giver forløbet anledning til en mindre eksport. Reduktioneni eksporten er dog begrænset og mindre end nedgangen i USA. EU overtager derfor førerpositionensom verdens største eksportør af svinekød med Rusland og Kina som de vægtigste eksportmarke-der.

I Danmark forventes svineproduktionen at stige med 2,4 pct. fra 2012 til 2013. Dette skøn er baseretpå et næsten uændret antal søer på 1.030 tusinde stk. samt en stigning i avlsresultatet fra 28,1 til28,8 stk. fravænnede grise pr. årsso. Herved øges produktionen af fravænnede grise med 2,5 pct.Det er imidlertid samtidig forventet, at antallet af eksporterede smågrise stiger fra 9,2 til 9,6 mio.stk.12, idet mangelfuld opfyldelse af kravet om løsgående søer i Tyskland og Polen skønnes at haveøget den tyske og polske efterspørgsel. Herved mistes en del af produktionen, men da den gennem-snitlige slagtevægt i de første 9 måneder af 2013 er steget, skønnes det, at slagtesvinproduktionenvil stige med 2,1 pct.Den globale svineproduktion er fortsat underdrejet. Stigningen i produktionen på 1,7 pct. skal såle-des sammenholdes med en gennemsnitlig stigning i perioden 2000-10 på 2,0 pct. En medvirkendeårsag til den lave produktion var de høje foderpriser frembragt af tørken i 2012, som lagde en dæm-per på produktionen. Det var derfor også forventet, at udsigten til en rekordstor høst ville stimulereproduktionen og give anledning til en lavere ligevægtspris. Der kan da også spores en lavere pris imaj måned, men prisen er efterfølgende steget igen. For perioden oktober 2012 til oktober 2013som helhed er der nærmest tale om en mindre stigning.Et tilsvarende forløb har fundet sted i Danmark, hvilket kan aflæses i den danske slagtesvinnotering,jf. figur 1.3. Stigningen i Danmark har dog været en tand mindre, hvilket må tilskrives det koldeforår, hvor en forholdsvis mindre afsætning af svinekød blev afspejlet i noteringen.Figur 1.3.Slagtesvinnoteringen, kr. pr. kg

På grundlag af den hidtidige udvikling i noteringen er det skønnet, at de gennemsnitlige afregnings-priser for slagtesvinproduktionen inkl. efterbetaling vil stige med 0,8 pct. fra 2012 til 2013. Denudenlandske efterspørgsel efter 30 kg grise forventes at stige mere, hvilket trækker den gennemsnit-lige prisstigning for svinesektoren op på 0,9 pct. På det grundlag samt den anslåede stigning i pro-duktionen, forventes produktionsværdien af svineproduktionen at stige fra 23,69 mia. kr. i 2012 til24,47 mia. kr. i 2013.I 2014 forventes svinepriserne at stige yderligere grundet i en fortsat stram forsyning. Nok må detforventes, at de lavere foderomkostninger vil stimulere en øget produktion, men efterspørgslen eftersvinekød må samtidig forventes at stige i kraft af bedringen i den økonomiske vækst i EU. EU-kommissionen forventer således et øget forbrug af svinekød pr. indbygger i 2014 efter fire års suc-cessive reduktion. Endvidere vil den kinesiske vækst fortsat give anledning til øget eksport, idet denkinesiske efterspørgsel fortsat ikke kan dækkes af egenproduktionen. Det er herved anslået, at svi-nepriserne gennemsnitligt stiger med 1,7 pct. i 2014. Afregningspriserne forventes at være lidt høje-re for slagtesvin, idet det kolde forårs negative effekt ikke forventes at optræde i 2014. De laverefoderomkostninger forventes samtidig at ville få en positiv afsmittende effekt på smågrisenoterin-gen. I modsat retning trækker en forventet efterlevelse af kravet om løsgående drægtige søer i Polenog Tyskland med udgangen af 2013, hvilket vil give anledning til en mere afdæmpet efterspørgsel.Den danske svineproduktion er anslået til at stige med 1,9 pct. i 2014. Det er her anslået, at sobe-standen stiger med 0,5 pct. Da antallet af fravænnede grise pr. årsso fortsat forventes at stige, øgesdet samlede omfang af producerede fravænnede grise med 2,5 pct. Eksporten af smågrise forventesimidlertid fortsat at stige i kraft af høj konkurrenceevne blandt de danske smågriseproducenter. Deter her skønsmæssigt anslået, at eksporten øges yderligere med 0,4 mio. stk. til i alt 10 mio. stk. Føl-gelig øges produktionen af slagtesvin kun med 1,6 pct.Den større produktion og de højere priser indebærer, at produktionsværdien fra svinesektoren skøn-nes at stige yderligere fra 24,47 mia. kr. i 2013 til 25,37 mia. kr. i 2014.

SlagtekyllingerProduktionen af fjerkrækød forventes globalt kun at stige med 1,8 pct. fra 2012 til 2013. Vækstratener dermed fortsat med at falde for fjerde år i træk. Det skyldes, at fjerkræproduktionen fortsat er ud-fordret af de høje foderomkostninger. Faldende foderpriser i andet halvår af 2013 vil imidlertid sti-mulere produktionen af fjerkrækød, som forventes at resultere i en øget produktion i 2014. Hervedvil fire års successive nedgang i vækstraten være brudt.I modsætning til markederne for okse- og svinekød forventes der produktionsstigninger i både devestlige lande og i de opkommende økonomier. Denne stigning skal ses i sammenhæng med denbegrænsede økonomiske vækst i de vestlige lande, som får forbrugerne til at vælge det prisbilligefjerkrækød på bekostning af okse- og svinekød. Det faldende kødforbrug pr. indbygger i EU-området i de senere år gælder således ikke fjerkrækødet, som tværtimod er steget. I de opkommendeøkonomier er der derimod tale om et generelt skift til en mere kødholdig diæt.35

Den største stigning i produktionen forventes i Asien. Det er til trods for sygdomme i den kinesiskeproduktion, som har givet anledning til faldende produktion. Den større produktion i Asien skyldesisær Indien, som forventes at øge produktionen med 8 pct. Den større produktion afsættes til hjem-memarkedet, idet Indiens samhandel med omverdenen på fjerkræområdet er yderst begrænset. IThailand forventes produktionen kun at stige med 0,6 pct., hvorimod eksporten forventes at stigemed hele 9 pct. på bekostning af et lavere hjemmemarkedsforbrug. En del af eksporten ender i EU,idet EU siden midten af 2012 har genåbnet for import af ikke-varmebehandlet fjerkrækød.I USA, som er verdens største producent af fjerkrækød, forventes produktionen at stige med 2 pct.Den øgede produktion går primært til hjemmemarkedet; eksporten (og importen) er således nogen-lunde uændret. En del af denne stigning skal ses i sammenhæng med tørken i 2012, som både gavanledning til en mindre produktion og et mindre amerikansk forbrug.I Brasilien, som p.t. er verdens største eksportør af fjerkrækød, forventes produktionen kun at stigemed 1,0 pct. Hovedparten af denne stigning afsættes på hjemmemarkedet og resten eksporteres tilKina og Mellemøsten.I Europa forventes produktionen at stige med 3,2 pct. i 2013. Den markante stigning skyldes Rus-land, hvor produktionen anslås at stige med 4,2 pct. Den russiske stigning anvendes alene til hjem-memarkedet; eksporten forventes således at være uændret samtidig med en mindre stigning i impor-ten. I EU skønnes produktionen kun at stige med 0,8 pct., som primært kommer fra de nye EU-lande. Forbruget forventes derimod at stige med 0,9 pct. i kraft af en lidt større befolkning og etstørre forbrug pr. indbygger.Den danske produktion af fjerkrækød, som hovedsagelig består af slagtekyllinger, forventes at stigemed 6,1 pct. baseret på produktionen i første halvår af 2013 sammenlignet med den tilsvarende pe-riode i 2012. Igangværende opførsel af nye fjerkræhuse tyder endvidere på, at produktionen også vilstige i 2014. Der må imidlertid også forventes, at produktionen ophører på andre brug. Det er derformed nogen usikkerhed antaget, at produktionen i 2014 vil nå den trendmæssige udvikling. Det sva-rer til en yderligere stigning på 2 pct.De høje foderpriser, som har begrænset den globale vækst i fjerkræproduktionen, har som omtaltogså givet anledning til stigende ligevægtspriser. Det gælder også for Danmark, hvor afregningspri-serne for de første 8 måneder af 2013 er steget med 14 pct. i forhold til den tilsvarende periode i2012. Fjerkræpriserne må imidlertid forventes at falde i kraft af de nuværende lavere foderpriser,som vil stimulere en øget produktion. Det er derfor anslået, at prisen på slagtekyllinger ’kun’ vil sti-ge med 8 pct. fra 2012 til 2013 for herefter at falde til 2012-niveauet i 2014. På det grundlag er detskønnet, at produktionsværdien for slagtefjerkræ vil stige fra 1,75 mia. kr. i 2012 til 2,01 mia. kr. i2013 for herefter at falde igen til 1,89 mia. kr. i 2014.

KonsumægStort set hele den danske ægproduktion afsættes til detailmarkedet, hvorimod industriens forbrug afæg er baseret på import. Omvendt er ægproduktionen til detailmarkedet kun i begrænset omfangpåvirket af import. Hidtil har der alene i nogle få år været importeret æg fra Sverige direkte til dedanske supermarkeder, og denne import på omkring 3 mio. kg er nu forsvundet. Muligheden forimport af skalæg er desuden blevet stækket, idet Danmark (i lighed med Sverige og Finland) har få-et særstatus i EU og kan dermed afvise æg med salmonella ved grænsen.Produktionen er derfor i vidt omfang tilpasset det danske forbrug. Produktionen forventes derfor atstige fra 67 til 70 mio. kg. æg fra 2012 til 2013, hvilket modsvarer reduktionen i importen fra Sveri-ge. Denne stigning matcher også stigningen i den danske produktion i første halvår af 2013 sam-menlignet med første halvår af 2012. Efter denne tilpasning forventes produktionen i 2014 derimodat være uændret.Ægproduktionen har også været påvirket af de høje foderpriser, hvilket har givet anledning til sti-gende ægpriser. I de første 7 måneder af 2013 er æg fra burhøns således steget med 6,7 pct. i for-hold til den tilsvarende periode i 2012. For de økologiske æg udgør den tilsvarende stigning 4,2 pct.Da foderpriserne efterfølgende er faldet, må det forventes, at ægpriserne også vil komme underpres. Skønsmæssigt er det anslået, at afsætningspriserne vil stige gennemsnitligt med 1,8 pct. fra2012 til 2013 og falde gennemsnitligt med 1,7 pct. fra 2013 til 2014. På det grundlag skønnes det, atproduktionsværdien af konsumæg vil stige fra 0,72 mia. kr. i 2012 til 0,77 mia. kr. i 2013 for heref-ter at falde marginalt til 0,76 mia. kr.

Prisudviklingen er et udtryk for, at produktionen af kvalitetsskind er for lille i forhold til efter-spørgslen. En stigning i den globale produktion af minkskind på 9 pct. fra 2011 til 2012 har såledesikke ændret på det forhold (Kopenhagen Fur, 2013b). Det er fortsat den voksende middelklasse iKina, som trækker efterspørgslen, men de traditionelle pelsmarkeder – Rusland, USA og Europa –bidrager ligeledes.Den danske produktion af minkskind nåede op på 15,6 mio. stk. i 2012. Hertil kommer et mindreantal chinchilla- og ræveskind14. Med de givne salgspriser nåede produktionsværdien herved op på9,56 mia. kr. efter fradrag af salgsgebyr.Produktionen af minkskind forventes at stige til godt 17,0 mio. i 2013. Denne vurdering er baseretpå, at antallet af avlstæver er øget fra 2,94 mio. i 2012 til 3,14 mio. i 2013 (Clausen, 2013), samt detforhold, at avlsresultatet, som har været uændret i en årrække, er forbedret fra 5,5 hvalpe i 2012 til5,6 hvalpe pr. avlstæve i 2013 (Østergaard, 2013).Den øgede bestand af avlstæver skyldes hovedsagelig en større besætning pr. farm, men antallet affarme har dog også været stigende siden 2010. Denne stigningstakt i antallet af farme og besæt-ningsstørrelsen forventes også at gælde 2014 grundet i de rekordhøje priser. Herved når produktio-nen op på godt 18 mio. minkskind. Der er her kalkuleret med et uændret antal hvalpe pr. avlstæve iforhold til 2013.Det må forventes, at de høje priser vil give anledning til en yderligere stigning i produktion af min-skind, som vil lægge en dæmper på prisudviklingen. Der har da også siden foråret kunnet konstate-14

res faldende priser på kinesiske skind (Kopenhagen Fur, 2013a). De danske skindpriser er derimodfortsat med at stige. Prisforskellen, som er øget i den forgangne sæson, skyldes en væsentlig størredansk andel af ensartede højkvalitetsskind. Hertil kommer, at det i de senere år via avlsarbejdet erlykkedes at imødekomme den større efterspørgsel efter korthårede minkskind, som kan sælges til enmerpris i forhold til skind med normal hårlængde (Kopenhagen Fur, 2013b). Det vurderes derfor, atselv om skindpriserne kommer under pres ved en øget global produktion, vil de danske skindpriserfor produktionen i 2013 og 2014 kunne fastholdes på 612 kr. pr. skind. Herved vil produktionsvær-dien af pelsskind stige til 10,44 mia. kr. i 2013 og til 11,06 mia. kr. i 2014.Det er her væsentligt at understrege, at der er betydelig usikkerhed på de fremtidige danske skind-priser. Dels er minkskind en luksusvare, hvor efterspørgslen vil ændre sig markant ved skift i mo-den. Op imod 70 pct. af de kinesiske pelskøbere angiver således mode og eksklusivitet som væsent-lige købsfaktorer (Kopenhagen Fur, 2013b). Dels har en væsentlig del af de danske minkskind ikraft af kvalitet, størrelse og hårlængde særstatus som højværdivare, og denne særstatus skal til sta-dighed udvikles for at opretholde prisforskellen. Disse forhold sammen med en forventet stigning iden globale skindproduktion gør det overordentlig vanskeligt at vurdere den fremtidige pris på dedanske minkskind.1.3. Produktionsomkostninger, faktorpriser og faktorforbrugProduktionsomkostninger ved jordbrugsproduktionen er skønnet til at stige fra 77,30 mia. kr. i 2012til 78,95 mia. kr. i 2013, jf. tabel 1.3. Heri er medregnet et arbejdsvederlag til brugerfamilien. Stig-ningen er overvejende forårsaget af højere priser. Prisen på indsatsfaktorerne forventes således gen-nemsnitligt at stige med 1,9 pct., hvorimod det samlede faktorforbrug kun skønnes at stige med 0,1pct.De forventede større produktionsomkostninger i 2013 skyldes først og fremmest større foderom-kostninger, som er anslået til at stige fra 26,78 mia. kr. i 2012 til 28,08 mia. kr. i 2013. De højerefoderomkostninger er især knyttet til en forventet stigningen på sojaskrå (15,0 pct.). Denne prisfor-øgelse er primært drevet af frygten for en stram global forsyningssituation; dels som en reminiscensfra tørken i USA i 2012, dels en følge af en væsentlig stigning i den kinesiske import. De senesteprognoser tyder imidlertid på en rekordstor produktion af oliefrø, som er i stand til at dække både etstørre forbrug og en forøgelse af lageret ultimo 2013/14. Der er imidlertid betydelig usikkerhedomkring den sydamerikanske produktion, ligesom størrelsen af den kinesiske import kan være un-dervurderet. Det skønnes imidlertid, at der herved er udsigt til et prisfald i andet halvår af 2014.Omkring foderomkostningerne skal det i øvrigt bemærkes, at foderomkostningerne opgøres inklusivforbrug af eget produceret korn og grovfoder, ligesom produktionsværdien modsat også omfatterhøsten af internt omsat korn og grovfoder.Omkostningerne til udsæd og bekæmpelsesmidler forventes også at stige, hvilket primært skyldeshøjere priser. Energiomkostningerne forventes derimod at blive reduceret især som følge af laverepriser, men også ved et lidt lavere forbrug.39

De samlede arbejdsomkostninger inklusiv vederlag til brugerfamilien forventes at falde marginaltfra 2012 til 2013. Det skal oven i købet ses i sammenhæng med, at timeprisen på arbejdskraft erskønnet til at stige med 1,2 pct. for både den lønnede arbejdskraft og brugerfamilien. De lavere ar-bejdsomkostninger skyldes den fortsatte udvikling i arbejdsproduktiviteten. Den øgede arbejdspro-duktivitet skønnes dog fortsat at være underdrejet som følge af opbremsningen i strukturudviklin-gen og det lavere investeringsniveau.I 2014 forventes produktionsomkostningerne at falde med 2,41 mia. kr. i forhold til 2013. Redukti-onen i produktionsomkostningerne er overvejende prisrelateret; faktorforbruget forventes såledeskun at falde med 0,3 pct., hvorimod faktorpriserne forventes at falde gennemsnitligt med 2,8 pct.Den største ændring er knyttet til foderomkostningerne, som forventes at falde med 2,30 mia. kr.Reduktionen er til trods for et øget foderforbrug på 0,9 pct., idet den animalske produktion skønnesat stige med 1,9 pct. De lavere foderomkostninger skal især ses i sammenhæng med noget laverekornpriser (14,9 pct.), men der forventes samtidig et prisfald på sojaskrå (8,6 pct.).Arbejdsomkostningerne forventes at falde med 0,25 mia. kr. Det dækker over et forventet fald i for-bruget af arbejdskraft på 2,9 pct. og en stigning i prisen på arbejdskraft på 1,4 pct. Sidstnævnte erbaseret på den aftalte timeløn i overenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-givere og Fagligt Fælles Forbund.1.4. Jordbruget opdelt efter driftsform og størrelsesgrupperSkift i udviklingen i de forskellige produkt- og faktorpriser, som har fundet sted de senere år og somogså forudses at gøre sig gældende i 2013 og 2014, påvirker indtjeningen i de forskellige jordbrugs-typer meget forskelligt. På den baggrund redegøres i dette afsnit for indtjeningen i udvalgte drifts-former, som primært baseres på de regnskaber, der danner grundlag for Danmarks Statistiks jord-brugsregnskabsstatistik i årene 2008-2012 samt egne fremskrivninger til 2013 og 2014.Om de anvendte regnskabsoplysninger skal det bemærkes, at alle produktionsafhængige driftstil-skud, som består af såvel de egentlige produkttilknyttede tilskud (tilskud til protein- og energiafgrø-der, stivelseskartofler, handyr- og moderfårpræmier) og de driftstilknyttede tilskud (miljøstøtte ogtilskud til økologisk produktion), indgår i resultatet af primær drift. Generelle driftstilskud, der pri-mært består af den afkoblede enkeltbetaling, anses derimod for finansielle indtægter, hvorfor dealene indgår i driftsresultatet.Når det gælder jordbrugsbedrifternes indtjening – i modsætning til brugerfamiliens indkomstforhold– er det især interessant at se på de store landbrug, da disse bedrifter er tilrettelagt efter at jordbrugetskal sikre hovedindtjeningen for familien. Antallet af mellemstore jordbrug falder kraftigt fra år tilår, da de ikke er tilstrækkelig store til at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele, der er skabt afden teknologiske og økonomiske udvikling. Antallet af deltidsjordbrug er – i modsætning til antalletaf mellemstore brug – forblevet nogenlunde uændret gennem en årrække. Deltidsbrugene, der såle-des ser ud til at kunne overleve bl.a. som fritidslandbrug, tegner sig imidlertid kun for en meget lille40

del af jordbrugsproduktionen. På den baggrund er der i det følgende valgt at fokusere på plantebrug,malkekvægbrug, svinebrug, minkfarme og potteplantegartnerier med 2 helårsarbejdere og derover.For fuldstændighedens skyld er driftsresultatet for de respektive størrelsesgrupper dog også vistsidst i afsnittet.Den opgjorte indtjening er baseret på gennemsnittet for de pågældende brugstyper og størrelses-grupper. Inden for de respektive grupper er der imidlertid en betydelig spredning. For at afdækkespredningen er der i bilagstabellerne gjort rede for jordbrugsbedrifternes indtjening for den bedsteog dårligste tredjedel af brugene (øvre og nedre tertil). Inddelingen i øvre og nedre tertil er baseretpå forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje. På grund af den anvendte fremskrivningsmetodebelyses spredningen kun for de historiske år.

kostningerne skyldes, at prisstigningerne på indsatsfaktorerne har overdøvet produktivitetsgevin-sterne. Priserne på udsæd, handelsgødning og bekæmpelsesmidler forventes således at stige med2,1-5,6 pct. Omvendt forventes prisen på dieselolie at falde med 2,6 pct.I 2014 forventes resultatet af den primære drift at falde yderligere til 404 t.kr. under forudsætning afen trendbaseret normalhøst. Det er til trods for, at jordbrugsarealet forventes at stige yderligere til437 ha. Igen skal hovedårsagen findes i faldende priser på især korn, men også andre salgsafgrøder,som resulterer i et fald i produktionsværdien. Stigningen i driftsomkostningerne er derimod mere itråd med udviklingen i jordbrugsarealet, idet prisstigninger på indsatsfaktorerne generelt forventesat være moderate.De generelle driftstilskud forventes at stige i prognoseårene, hvilket skyldes det større produktions-areal. Målt pr. ha falder tilskuddet i 2013 og er nogenlunde uændret i 2014. Reduktionen i 2013skyldes finansiel disciplin, som for de store plantebrug betød en yderligere reduktion i støtten pågodt 2 pct. I 2014 forventes støtteniveauet pr. ha derimod kun at være lidt mindre, idet reduktionen istøttesatserne næsten opvejes af ophævelsen af fradraget i støtten (finansiel disciplin samt alminde-lig og progressiv modulation).Forpagtningsafgiften forventes at stige i kraft af et større tilforpagtet areal, som er antaget at stigeproportionalt med jordtilliggendet. De ordinære nettorenteudgifterne forventes derimod at væreuændret i 2013; den øgede gældsætning i forbindelsen med bedriftsudvidelsen opvejes således af etlavere renteniveau. I 2014 stigere renteniveauet imidlertid marginalt, hvorved nettorenteudgifternestiger både i kraft af en øget gældsætning og et højere renteniveau.I 2012 var der imidlertid også et realiseret nettotab på finansielle instrumenter på 102 t.kr., som ikkeforventes at optræde i prognoseårene. Driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien forventes der-for i 2013 at være nogenlunde uændret, hvorimod niveauet falder til 404 t.kr. i 2014. Såfremt bru-gerfamilien skulle aflønnes til en overenskomstmæssig timeløn, ville den samlede arbejdsindsatskunne aflønnes i 2013, og der vil fortsat være et restbeløb til at forrente egenkapitalen. I 2014 vilder derimod ikke være fuld dækning for arbejdsindsatsen.Ovenstående resultat gælder for de store planteavlsbrug som helhed. Der er imidlertid betydeligspredning. Opdeles de store planteavlsbrug i 2012 i tre lige store grupper (tertiler) efter forrentnin-gen af jordbrugskapitalen i selveje, har den øvre tertil en forrentning på 5,1 pct. og den nedre tertilen forrentning på 0,3 pct. Grunden til de divergerende forrentningsprocenter er primært knyttet tilforskelle i den økonomiske produktivitet15, som udgør 1,24 i gennemsnit, 1,46 for den øvre tertil og1,03 for den nedre tertil. Der er flere grunde til disse forskelle, men det er karakteristisk, at jordtil-

ne stiger derimod kun med 4,2 pct., og den væsentligste årsag er, at den gennemsnitlige pris påkraftfoder forventes at falde med 10,5 pct., hvorimod den forventede reduktion i grovfoderprisen på0,9 pct. er mere moderat. Der er imidlertid andre indsatsfaktorer, som trækker i den modsatte ret-ning; timelønsomkostningerne forventes eksempelvis at stige med 1,4 pct.De generelle tilskud stiger i kraft af bedriftsudvidelserne, men målt pr. ha er der et fald i 2013 somfølge af den supplerende reduktion på godt 2 pct. (finansiel disciplin). I 2014 er tilskuddet pr. haderimod kun lidt mindre, idet effekten af de reducerede støttesatser næsten opvejes af bortfaldet afstøttefradragene.Forpagtningsafgiften stiger ligeledes nogenlunde proportionalt med bedriftsudvidelsen, idet der ale-ne er kalkuleret med en beskeden reduktion i forpagtningsafgiften i 2013 til at afspejle det laverestøtteniveau. De ordinære renteudgifter forventes at stige marginalt i 2013. Stigningen er foranledi-get af en lidt større gæld til at finansiere bedriftsudvidelsen, som næsten opvejes af det lavere rente-niveau. I 2014, hvor såvel renteniveauet som gældsætningen forventes at stige marginalt, er stignin-gen i nettorenteudgifterne derimod væsentlig større.På den baggrund forventes driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien at stige fra ¶13 t.kr. i2012 til 751 t.kr. i 2013. Det er her forudsat, at der ikke vil optræde realiserede tab fra finansielleinstrumenter i prognoseårene. Herved vil der for første gang i mange år være tilstrækkelig indtje-ning til at dække brugerfamiliens arbejdsindsats. Der vil endog være 219 t.kr. tilbage til at forrenteegenkapitalen. I 2014 forventes driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien at stige yderligere til1.188 t.kr. Ved en fuld dækning af brugerfamiliens arbejdsindsats, vil der herved være et restbeløbpå 648 t.kr. til at forrente egenkapitalen.Der er også stor variation blandt de store konventionelle malkekvægbrug. Den bedste tredjedel afbrugene i 2012 kunne således forrente jordbrugskapitalen i selveje med 3,1 pct., hvilket skal holdesop imod et gennemsnit på 1,3 pct. For den dårligste tredjedel var forrentningen derimod negativ(¶1,0 pct.). Parallelt hermed udgjorde den økonomiske produktivitet 1,02 i gennemsnit, 1,11 for denøvre tertil og 0,91 for den nedre tertil. Blandt de konventionelle malkekvægsbedrifter er der ogsåkarakteristiske forskelle. Den øvre tertil har således flere malkekøer pr. brug, større produktions-værdi pr. helårsarbejder og lavere foderomkostninger pr. malkeko. Det modsatte gør sig gældendefor den nedre tertil.De finansielle omkostninger er imidlertid også større på den bedste tredjedel af bedrifterne ogmindst på den dårligste tredjedel af bedrifterne. Herved bliver forskellen i driftsresultatetefteraf-lønning af brugerfamilien mindre. Forskellene er imidlertid fortsat betragtelige, jf. tabel B1.2 i bi-lagstabellerne.Resultatet af den primære drift for de store økologiske malkekvægsbedrifter følger i stor udstræk-ning den sammen udvikling som de tilsvarende konventionelle brug, jf. tabel 1.8. Der er imidlertidforskelle. Den procentuelle prisændring på økologisk mælk er mindre, da økologitillægget forventes44

Forskellene i driftsresultatet har i en årrække været i de økologiske brugs favør. Prisudviklingenmedfører imidlertid, at de konventionelle brug distancerer sig til de økologiske brug. Det gælderbåde målt på driftsresultatet og forrentningen.Blandt de store økologiske malkekvægbedrifter er der også en betydelig variation. Den bedste tred-jedel – målt på forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje – opnåede således en forrentning på 3,6pct., hvorimod den ringeste tredjedel havde en negativ forrentning (¶0,7 pct.). På tilsvarende visudgjorde den økonomiske produktivitet 1,11 på den øvre tertil, 0,92 på den nedre tertil og 1,01 igennemsnit. Værdierne, og dermed spredningen, er næsten identiske med de store konventionellemalkekvægsbrug, og det er også de samme karakteristika, som gælder for den bedste tredjedel af deøkologiske brug: Større kobesætning, større produktionsværdi pr. helårsarbejder og lavere foderom-kostninger pr. malkeko. Igen gør det modsatte sig gældende for den dårligste tredjedel af brugene.45

De generelle tilskud for svinebrugene er – som for planteavls- og malkekvægbrugene – præget afstigende støtte i kraft af et større areal. Det gælder ligeledes for svinebrugene, at støtten pr. ha faldermed godt 2 pct. fra 2012 til 2013 og reduceres marginalt fra 2013 til 2014. På tilsvarende vis giverbedriftsudvidelsen anledning til en større forpagtningsafgift.Svinebrugenes ordinære nettorenteudgifter forventes at være uændret i 2013. Det lavere renteniveauopvejer således effekten af en øget gældsætning ved bedriftsudvidelsen. For 2014 forventes netto-renteudgifterne imidlertid at stige igen som følge af en skønnet stigning i renteniveauet og gældsæt-ningen.Forskydningerne indebærer, at driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien vokser fra 758 t.kr. i2012 til 936 t.kr. i 2013. Da brugerfamiliens arbejdsindsats forventes at være uændret, er der såle-des en stigende restbeløb til at forrente egenkapitalen. I 2014 forventes driftsresultatetføraflønningaf brugerfamilien at stige til 1.840 t.kr. Herved bliver restbeløbet til at forrente egenkapitalen næ-sten tredoblet.Variationen i resultaterne blandt svinebrugene er også betragtelig. I den bedste tredjedel af brugeneudgjorde forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje 6,0 pct. i 2012, hvorimod forrentningen i dendårligste tredjedel udgjorde 0,5 pct. og gennemsnittet udgjorde 3,3 pct. Det afspejles i den økono-miske produktivitet, som spænder fra 1,21 for den øvre tertil til 1,02 for den nedre tertil med et gen-nemsnit på 1,13. Det er endvidere karakteristisk for den bedste tredjedel af brugene, at svinebesæt-ningen og jordtilliggendet pr. bedrift er større, produktionsværdien pr. helårsarbejder er større ogfoderomkostningernes andel af produktionsværdien er mindre. Det modsatte gør sig gældende forden dårligste tredjedel af brugene. Ved vurdering af de pågældende karakteristika, skal det dog ta-ges i betragtning, at der ikke er sondret mellem sobesætninger, slagtesvinbesætninger og integreretproduktion.De finansielle omkostninger er derimod større på den bedste tredjedel af brugene og mindst på dendårligste tredjedel. Herved indskrænkes forskellene i resultatet af den primære drift, men alligeveludgør differencen knap 2 mio. kr. i den øvre tertils favør. For mere detaljerede information henvisestil tabel B1.4 i bilagstabellerne.

driftsudvidelsen (3,5 pct.), men langt den største del af stigningen er præget af en forventet stigningi foderpriserne på 20,8 pct. Da effekten af de højere skindpriser er større, forventes resultatet af denprimære drift at stige med 39 pct., jf. tabel 1.10.Tabel 1.10. Hovedtal for minkfarme med 2 helårsarbejdere og derover, 1.000 kr. pr. farm200820092010201120122013*Produktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAntal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal avlstæver, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

I 2014 er skindpriserne med meget stor usikkerhed anslået til at være uændret. Produktionsværdienstiger derfor kun moderat til 10.852 t.kr., hvilket primært er en følge af den fortsatte udvidelse afbesætningen. Det er ligeledes den væsentligste årsag til at driftsomkostningerne stiger. Stigninger ifoderpriserne forventes således at være mere moderate (3,4 pct.).Det begrænsede jordtilliggende indebærer, at de generelle driftstilskud og forpagtningsafgiften ervæsentlig mindre end på de andre husdyrbrug. Udviklingstendensen er imidlertid den samme. Detlidt større jordtilliggende øger såvel driftstilskuddet som forpagtningsafgiften fra 2012 til 2013 ogyderligere til 2014. De ordinære nettorenteudgifter er også væsentligt lavere end på andre husdyr-brug. Det skyldes dels et forholdsvis mindre kapitalkrav på pelsdyrfarme, dels krav om en størreegenkapitalandel, idet en væsentlig mindre del af jordbrugskapitalen er bundet i jord og bygninger,som udgør sikkerhedsgrundlaget for realkreditlån.Nettorenteudgifterne følger derimod udviklingstendensen i de øvrige store brug – et næsten uændretniveau i 2013 og en stigning i 2014. For begge år bidrager den øgede gældsætning ved bedriftsud-videlsen til en stigning i nettorenteudgifterne, hvorimod det lidt lavere renteniveau i 2013 næstenneutralisere effekten af den øgede gældsætning.

Den forventede stigning i resultat af den primære drift i 2013 indebærer, at driftsresultatetførafløn-ning af brugerfamilien øges fra 3.578 t.kr. i 2012 til 5.064 t.kr. I 2014 er stigningen i resultatet afden primære drift mere moderat, idet der er kalkuleret med en uændret skindpris. Alligevel forven-tes der at være en marginal stigning i driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien til 5.110 t.kr.Der er her selvsagt ingen problemer med at aflønne brugerfamiliens arbejdsindsats. Det har der ikkeværet siden 2010, hvor forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje blev to-cifret.Selv om minkfarmene adskiller sig fra de øvrige driftsformer med en markant højere forrentning afjordbrugskapitalen i selveje, så er der også en væsentlig spredning blandt minfarmene. På den bed-ste tredjedel af farmene udgjorde forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje i 2012 således 28,9pct., hvorimod forrentningen ’kun’ udgjorde 9,2 for den dårligste tredjedel af farmene. Der er tilsva-rende en forskel i den økonomiske produktivitet, som spænder fra 1,83 for den øvre tertil til 1,37 forden nedre tertil med et gennemsnittet på 1,64. Det er karakteristisk for den bedste tredjedel af far-mene, at de har flere avlstæver pr. farm, større produktionsværdi pr. helårsarbejder og lavere foder-omkostninger pr. avlstæve. For den dårligste tredjedel af farmene gør det modsatte sig gældende.De finansielle omkostninger er også væsentlig mindre på den bedste tredjedel af farmene, hvilketbidrager til at forskellen i driftsresultatet mellem øvre og nedre tertil stiger. Den noget udsædvanli-ge situation skyldes, at jordtilliggendet i den øvre tertil er væsentlig mindre end i den nedre tertil.For mere detaljerede information henvises til tabel B1.5 i bilagstabellerne.

PotteplantegartnerierResultatet af den primære drift forventes at falde markant for de store potteplantegartnerier i 2013.Det er især en følge af et skønnet gennemsnitligt fald i potteplantepriserne på 3 pct. Når produkti-onsværdien alligevel stiger med knap 5 pct., skyldes det således primært en anslået stigning ivæksthusarealet på 7 pct. Stigningen i væksthusarealet er ligeledes hovedårsagen til at driftsom-kostningerne stiger med godt 7 pct. Prisstigninger på især frø og stiklinger, men også potter, salgs-emballage, vækstmedier og arbejdskraft, bidrager dog også til de større driftsomkostninger, hvor-imod lavere energipriserne forventes at reducere driftsomkostningerne. Endelig bidrager en stigningi arbejdsproduktiviteten til lavere driftsomkostninger. Forbruget af arbejdskraft forventes såledeskun at stige med knap 3 pct.

I 2014 forventes resultatet af den primære drift at stige igen. Det er primært foranlediget af en for-ventet stigning i produktionsværdien fra 13.411 t.kr. i 2013 til 14.844 t.kr. i 2014. Stigningen, somer på knap 11 pct., skyldes, at væksthusarealet skønnes at stige yderligere med 7 pct. samtidig medat potteplantepriserne øges gennemsnitligt med 3 pct. Driftsomkostningerne forventes imidlertidsamtidig at stige med 8 pct. Hovedparten af stigningen skal tilskrives det større væksthusareal. Sti-gende priser på frø, stiklinger, potter, salgsemballage, vækstmedier og arbejdskraft bidrager imid-lertid igen til øget driftsomkostninger, og igen bidrager et relativt mindre arbejdskraftforbrug til atreducere driftsomkostningerne.De generelle driftstilskud, som primært omfatter erhvervsudviklingsstøtte samt støtte til udviklingaf miljøteknologi og energibesparelser, er beskedne og forventes at stige nogenlunde proportionaltmed væksthusarealet17. Forpagtningsafgiften forventes på tilsvarende vis at stige proportionalt medvæksthusarealet, idet det antages, at den nuværende andel af væksthusarealet i selveje (70 pct.) op-retholdes.De ordinære nettorenteudgifter forventes at stige i både 2013 og 2014 som følge af øget gældsættel-se i forbindelse med arealudvidelsen. Stigningen er mindst i 2013, idet der her er forventet et lavererenteniveau. Når potteplantegartnerierne i modsætning til de andre driftsformer ikke i samme grad

nyder godt af det lavere renteniveau på de variabelt forrentede lån, så skyldes det et anderledes lå-nemiks18.Det skønnede forløb indebærer, at driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien falder fra 608 t.kr.i 2012 til 299 t.kr. i 2013. Denne reduktion betyder, at der ikke er fuld dækning for brugerfamiliensarbejdsindsats ved aflønning til en overenskomstmæssig timeløn. I 2014 forventes driftsresultatetføraflønning af brugerfamilien at stige igen til 665 t.kr. Herved opnås der igen et restbeløb til atforrente egenkapitalen.Variationen blandt de store potteplantegartnerier er også betydelig. Den bedste tredjedel af gartneri-erne havde således en forrentning af jordbrugskapitalen i selveje på 10,5 pct. i 2012, hvorimod for-rentningen udgjorde ¶12,1 pct. på den dårligste tredjedel. Forskellen er også afspejlet i den økono-miske produktivitet, som udgjorde 1,10 i den øvre tertil og 0,88 på den nedre tertil, hvorimod gen-nemsnittet udgjorde 1,05. Den bedste tredjedel af gartnerierne er karakteriseret ved at have et megetstørre væksthusareal samt en større produktionsværdi pr. helårsarbejdere. For den dårligste tredjedelgælder det modsatte.Nettorenteudgifterne er imidlertid også væsentlig større på den bedste tredjedel af potteplantegart-nerierne. Herved indsnævres forskellen mellem den øvre og nedre tertil, men der er immervæk endifference i driftsresultatetefteraflønning af brugerfamilien på 1.951 t.kr. For mere detaljerede in-formation henvises til tabel B1.6 i bilagstabellerne.

StørrelsesgrupperDriftsresultatefteraflønning af brugerfamilien for den gennemsnitlige jordbrugsbedrift forventes atstige fra ¶41 t.kr. pr. bedrift i 2012 til 83 t.kr. i 2013, jf. tabel 1.12. Forbedringen på 120 t.kr. stam-mer overvejende fra den primære drift, som forbedres med 102 t.kr. i kraft af en stigning i produkti-onsværdien på 249 t.kr. og en stigning i driftsomkostningerne på 147 t.kr. Den væsentligste årsag tilstigningerne er knyttet ændringen i den økonomiske produktivitet (2,3 pct.). Stigningen i den øko-nomiske produktivitet skyldes især en skønnet vækst i totalfaktorproduktiviteten på 2,2 pct., hvor-imod ændringerne i sektorbytteforholdet anslås at have spillet en mere beskeden rolle (0,1 pct.).Endelig har bedriftsudvidelsen (3,8 pct.) i mindre omfang bidraget til bedring af resultatet.

Tabel 1.12. Hovedtal for jordbrug fordelt på størrelsesgrupper, 1.000 kr. pr. bedriftAlle brugAntal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilDeltidsbrug (under 1 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilMellemstore brug (1-2 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilStore brug (mindst 2 helårsarbejdere)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.1,21,21,21,2

En reduktion i de finansielle omkostninger skønnes at have bidraget til at forbedre driftsresultatetefteraflønning af brugerfamilien med 23 t.kr. Denne reduktion er primært knyttet til et fald i netto-renteudgifterne på 26 t.kr., hvoraf de 24 t.kr. skyldes realiserede tab fra finansielle instrumenter i2012, som ikke forventes at optræde i prognoseårene. Dvs. at de ordinære nettorenteudgifter forven-tes at falde med de resterende 2 t.kr. Denne reduktion er baseret på et anslået lavere renteniveau,hvor effekten heraf dog indskrænkes ved en beskeden stigning i gælden som følge af bedriftsudvi-delsen.De generelle tilskud forventes også at bidrage positivt (1 t.kr.) i kraft af et større bedriftsareal. Måltpr. ha er der dog tale om et lidt lavere støtteniveau som følge af finansiel disciplin. Endelig skønnesforpagtningsafgiften at bidrage negativt (4 t.kr.) i kraft af et større tilforpagtet areal.I 2014 forventes driftsresultatefteraflønning af brugerfamilien for den gennemsnitlige bedrift atstige yderligere med 55 t.kr. under forudsætning af et trendbaseret høstudbytte. Det lidt større drifts-resultat er primært baseret på en forbedring i resultatet af den primære drift på 80 t.kr. og en stig-ning i de finansielle omkostninger på 23 t.kr. Det forventede øgede resultat af den primære drift erigen knyttet til en øget vækst i den økonomiske produktivitet, hvor væksten i totalfaktorproduktivi-teten og bedringen i sektorbytteforholdet har bidraget med hhv. 1,2 og 1,5 pct. Hertil kommer effek-ten af en bedriftsudvidelse på 3,4 pct.Stigningen i de finansielle omkostninger skyldes primært øget nettorenteudgifter (22 t.kr.) foranle-diget at et lidt højere renteniveau samt en lidt større gældsætning til den fortsatte bedriftsudvidelse.Desuden forventes forpagtningsafgifterne at stige med 5 t.kr. i kraft af et øget tilforpagtet areal. En-delig vil en skønnet stigning i det generelle driftstilskud på 4. t.kr., som alene skyldes et større jord-tilliggende, tage toppen af stigningen i de finansielle omkostninger.Resultatet af den primære drift på det gennemsnitlige deltidsbrug, de mellemstore og store brug er ividt omfang bestemt af forskelle i produktionsvolumen og produktionssammensætningen. Stigendeeller faldende mælke-, svine- og kornpriser påvirker således principielt alle størrelsesgrupper, lige-som stigende eller faldende priser på brændstof, foder, handelsgødning, arbejdskraft osv. berører al-le grupper. Der vil dog være en tendens til, at de store brug i kraft af produktionsvolumen i størreomfang kan opnå bedre afregningspriser og lavere indkøbspriser. Endvidere vil enhedsomkostnin-gerne sædvanligvis falde med bedriftsstørrelsen som følge af de størrelsesøkonomiske fordele.Resultatet af den primære drift for deltidsbrugene er primært bestemt af indtjeningsforholdene forkorn, idet de tegner sig for en forsvindende del af den animalske produktion. Og da kornudbyttet i2013 er skønnet nogenlunde på niveau med 2012, men solgt til en lidt lavere pris, forventes resultataf den primære drift at blive en tand mindre. I 2014, hvor der er kalkuleret med en trendbaseretnormal høst, reduceres kornudbytterne pr. ha med 1,4 pct. og kornpriserne skønnes at falde med13,5 pct. Det indebærer, at resultatet af den primære drift falder yderligere. Resultatet af den primæ-re drift er i øvrigt negativt i alle de belyste år i kraft af høje enhedsomkostninger.

De mellemstore brug, dvs. brug med en produktion svarende til 1-2 fuldtidsbeskæftigede, beslag-lagde 18 pct. af jordbrugsarealet i 2012 og stod for 10 pct. af malkekobestanden og 9 pct. af svine-bestanden. Resultatet af den primære drift på de mellemstore brug er derfor fortsat domineret afkornproduktionen, men er i forhold til deltidsbrugene i større omfang præget af den animalske pro-duktions prisforhold. I 2013 har de gunstige prisrelationer i den animalske produktion den størstevægt, idet den skønnede prisreduktion for korn (2,2 pct.) er begrænset. I 2014 vil det gunstige bytte-forhold i den animalske produktion imidlertid ikke opveje effekten af det anslåede fald i kornpriser-ne på 13,5 pct. Følgelig falder resultatet af den primære drift i 2014. Resultatet af den primære drifter i øvrigt positivt i alle de belyste år, idet enhedsomkostningerne er lavere end på deltidsbrugene.De store brug tegnede sig i 2012 for 90 pct. af malkekobestanden, 90 pct. af svinebestanden og 55pct. af landbrugsarealet. Resultatet af den primære drift er derfor i stort omfang bestemt af prisfor-holdene for mælke- og svineproduktionen. Prisforholdene i planteproduktionen er dog ikke uvæ-sentlige; især som følge af samspillet mellem afgrødepriser og foderpriser. I 2013 indebærer det, atmælke- og svineproduktionen bidrager til, at resultatet af den primære drift stiger, hvorimod denvegetabilske produktion trækker niveauet lidt ned. I 2014 gør det sammen sig gældende; stigningeni bytterforholdet for den animalske produktion mere end opvejer nedgangen i bytteforholdet forkornproduktionen. Stigningen i resultatet af den primære drift i 2014 er derfor større end i 2013. Detgælder også for de store brug, at resultatet af den primære drift er positiv i alle de belyste år, idet dehar de laveste enhedsomkostninger.For samtlige brugsstørrelser gælder, at de generelle tilskud afspejler jordtilliggendets størrelse. Detskyldes, at hovedparten af de generelle tilskud er ydet via enkeltbetalingsordningen. Det generelledriftstilskud er derfor større på de store brug. Den såkaldte finansielle disciplin i 2013 ændrer ikkepå det forhold. Overgangsordningen til den nye EU-reform vil derimod i større grad medføre, at en-keltbetalingsordningen stiger proportionalt med arealet, idet eliminering af almindelig og progressivmodulation samtidig fjerner bundgrænsen for fradraget i støtten. Overgangsordningen vil derfor istørre omfang reducere støtten på de små bedrifter.Det gælder ligeledes generelt, at forpagtningsafgiften stiger med omfanget af tilforpagtet jord, og dadet tilforpagtede areal vokser med brugsstørrelsen, vil forpagtningsafgiften være højere på de storebrug. Stigningen i det tilforpagtede areal skyldes ikke alene de store bedrifters større jordtilliggen-de; andelen af tilforpagtet jord stiger således fra 14 pct. på deltidsbrugene til 33 pct. på de storebrug, hvorimod gennemsnittet, som er på niveau med de mellemstore brug, ligger på 27 pct.Generelt er samtlige brugsstørrelser også præget af et lidt lavere renteniveau inkl. administrations-bidrag i 2013 og et marginalt højere renteniveau i 2014. Denne karakteristik gælder for et gennem-snitligt jordbrug. Brug med en højere andel af fast forrentede lån vil således ikke i sammen omfangnyde godt af det skønnede lavere renteniveau i 2013, og omvendt for brug med en relativ høj andelaf variabelt forrentede lån. Alle grupperinger af brug vil derimod som gennemsnit udvide bedrif-

ten19, hvilket i de fleste tilfælde øger gældsætningen. Stigningen er imidlertid begrænset på deltids-brugene og størst på de store brug, idet bedriftsudvidelsen især finder sted på de store brug.For alle brugsstørrelser er det forventet, at driftsresultatetefteraflønning af brugerfamilien vil stigefra 2012 til 2013. Dels som følge af en øget produktivitet og bedre prisrelationer, dels som følge aflavere finansielle omkostninger i kraft af et lavere renteniveau, idet der her er set bort fra det reali-serede tab på finansielle instrumenter. Deltidsbrugene afviger fra det mønster i kraft af en relativstor kornproduktion, hvor bytteforholdet forventes at være forringet.Fra 2013 til 2014 forventes driftsresultatetefteraflønning af brugerfamilien at være mere diverge-rende. De mellemstore brug og især deltidsbrugene vil være præget af det forventede fald i kornpri-serne. Hertil kommer effekten af stigningen i renteniveauet. Driftsresultatetefteraflønning af bru-gerfamilien vil derfor falde. For de store brug vil de lavere kornpriser og det højere renteniveau blotgive anledning til, at driftsresultatetefteraflønning af brugerfamilien stiger i mindre omfang. Denmindre stigning er endog påvirket af, at der ikke er kalkuleret med prisstigninger på minkskind i2014. Det understreger, at de gunstige prisrelationer for den animalske produktion vil være det ud-slagsgivende.For samtlige størrelsesgrupper gælder det også, at der er betydelige forskelle i både forrentnings-procenten og driftsresultatetefteraflønning af brugerfamilien på hhv. den bedste og dårligste tred-jedel af brugene, jf. sammenligningen for 2012 i tabel B1.7 i bilagstabellerne. Da de respektive stør-relsesgrupper dækker vidt forskellige produktioner, skal sammenligninger dog tages med forbehold.Det gælder imidlertid uden undtagelser, at den økonomiske produktivitet i den øvre tertil – målt påforrentningen af jordbrugskapitalen i selveje – er væsentligt større end i den nedre tertil. Det gælderligeledes uden undtagelser, at arealet og produktionsværdien pr. helårsarbejder er størst i den øvretertil.Antallet af malkekøer, svin og minktæver samt væksthusarealet er også som hovedregel større påden bedste tredjedel af brugene. Men kun som hovedregel. Det skyldes, at forrentningen af jord-brugskapitalen i selveje for denringestetredjedel af minkfarmene er højere end forrentningspro-centsatsen på denbedstetredjedel af de øvrige driftstyper. Følgelig vil minkfarmene altid blive pla-ceret i den øvre tertil. Det indebærer, at det gennemsnitlige antal af malkekøer og svin samt detgennemsnitlige væksthusareal kan blive lavt i den øvre tertil, idet disse produktionsgrene sjældentkombineres med pelsdyravl.

landbrugsprodukter, foderstoffer, gødning og energi ikke er endelig opgjort. Hertil kommer, at endel landmænd indgår kontrakter om fremtidigt salg af planteprodukter og fremtidigt køb af foder-stoffer mv., hvorfor prisændringer på disse produkter og produktionsmidler først slår fuldt igennemefter kortere eller længere tid. I fremskrivningerne er der forsøgt taget højde for dette forhold, mengrundlaget herfor er usikkert. Endelig bygger prognoserne for 2014 på forudsætninger om et trend-baseret normalt høstudbytte, hvorfor afvigelser herfra vil påvirke den faktiske indtjening i forholdtil den forventede i større eller mindre grad.For at give en pejling på usikkerheden er effekten på indtjeningen beregnet ved en ændring i priser-ne på 5 pct. Der er her fokuseret på alle produkter og fodermidler. Dog er prisen på sukkerroer holdtuændret, idet prisen er kontraktmæssigt fastsat. Endvidere er effekten på indtjeningen beregnet veden ændring i renten på gælden på 0,5 pct. point. Resultatet, som fremgår af tabel 1.13, viser, at ind-tjeningen er forholdsvis følsom selv over for relativt begrænsede afvigelser fra det forventede pris-og renteniveau.Tabel 1.13. Forventet driftsresultat før aflønning af brugerfamilien i 2014 ved en ændring i de an-vendte priser på produkter og fodermidler på 5 pct. samt ved en ændring i renten pågælden på 0,5 pct. point, 1.000 kr. pr. bedriftPriser ogrente somforventet391-664571.6194041.1889401.8405.110665

1.5. Brugerfamiliernes samlede indkomsterI de fleste jordbrug afhænger brugerfamiliens økonomiske forhold af indtjeningen fra både bedriftenog fra indkomster fra andre kilder. Der er her en betragtelig variation alt afhængig af brugsstørrelse.De mindre brug er eksempelvis kendetegnet ved at have en undergennemsnitlig indtjening fra jord-bruget, idet de ikke er i stand til at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele. Det betyder ikke nød-vendigvis en lavere forbrugsmulighed fra brugerfamilierne, idet indtjeningen fra jordbruget helt el-ler delvis kan suppleres med indkomst fra andre kilder. Brugerfamiliens samlede indtjening fordeltpå kilder og brugsstørrelse er belyst i tabel 1.14.Husstandsindkomsten på deltidsbrugene, som omfatter en stigende andel af samtlige jordbrug, harligget på et forholdsvis stabilt niveau i omegnen af 400 t.kr. i årene 2008 til 2010. I de efterfølgendeår er husstandsindkomsten imidlertid øget med omkring 100 t.kr., hvilket er forårsaget af såvel etmindre underskud fra jordbruget som en øget lønindtægt. For hele perioden gælder imidlertid, at56

lønindtægten for brugerfamilien i alle årene har udgjort mindst 75 pct. af den samlede indkomst,hvorimod jordbruget, som har været tabsgivende i hele den belyste periode, har udgjort et fradrag iden løbende indkomst på 2 pct. i det bedste år. Heraf følger, at brugerfamiliens indkomst på deltids-brugene er betinget af anden indtjening. Da indtjeningen fra jordbruget har en begrænset effekt påhusstandsindkomsten, vil det omvendt gælde, at deltidsbrugene er rimelig upåvirket af forskydnin-ger i jordbrugets prisrelationer.På de mellemstore jordbrug, som omfatter en faldende andel af samtlige jordbrug, er den løbendehusstandsindkomst i højere grad påvirket af udsving i indkomsten fra landbruget. Det skyldes, atden større arbejdsindsats på de mellemstore brug ikke giver samme mulighed for lønarbejde. Her-ved mistes lønindtægternes stabiliserende effekt på husstandsindkomsten. Ved gunstige prisrelatio-ner i jordbruget vil husstandsindkomsten derfor være høj og omvendt.Tabel 1.14. Brugerfamiliens samlede indkomst, 1.000 kr. pr. bedriftAlle jordbrugDriftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i altDeltidsbrug (under 1 helårsarbejder)Driftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i altMellemstore brug (1-2 helårsarbejder)Driftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i altStore brug (mindst 2 helårsarbejdere)Driftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i alt2008-28034493326664100-7246492333579414-10030463217144159-1.0136516315339-8282009-23639633029065190-13445602236183392-14830583119937145-60331745116337-3502010-10030583229768321-109315324366864021944623120142338-169147154172397420112937442933867485-57433922430835161604048302104647318417544916534404201220334452832181656-92239203999953035150503822358695724585846162451.0002013*32442452533385803-18253919411103541488615129237608681.240785840165471.5482014*37442452534588868-63243919424107510456675229252628591.644825941168481.960

sultatet fra jordbruget før aflønning af brugerfamilien ej heller negativt i alle årene på de mellemsto-re brug. I de senere år med gunstigt sektorbytteforhold er det endog lykkedes at opnå en højere hus-standsindkomst end deltidsbrugene. De størrelsesøkonomiske aspekter vil dog på den lange banegive anledning til en lønningsevne, som ligger under gennemsnittet. Den ugunstige situation gør, atdet især er de mellemstore brug, som ophører i den løbende strukturudvikling. Enten ved udsætningaf husdyr, bortforpagtning af jord og/eller frasalg af jord med henblik på at blive deltidsbrug ellerved at ekspandere med henblik på at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.På de store brug, som omfatter godt en femtedel af samtlige jordbrug, slår svingninger i indtjenin-gen fra jordbruget kraftigt igennem på den løbende husstandsindkomst. Det lave/negative driftsre-sultat for jordbruget i årene 2008-10 afspejles således i en lav/negativ husstandsindkomst. Og om-vendt ved en stigende indtjening fra jordbruget; jordbrugets andel af den løbende indkomst forven-tes således at vokse fra 45 pct. i 2011 til 82 pct. i 2014 for de store brug. Det er her væsentligt atunderstrege, at den markante stigning i indtjeningen for de store brug i forhold til deltidsbrugene ogde mellemstore brug ikke alene skyldes produktionsvolumen, men er også et resultat af de lavereenhedsomkostninger i kraft af de størrelsesøkonomiske fordele.1.6. Perspektiver – på kort sigtJordbrugets kreditværdighed er blevet reduceret i de senere år, idet finansieringsinstitutterne frygtermanglende sikkerhed for udlånet. Det skyldes, at gældsprocenten er steget gennemsnitligt fra 54pct. i 2008 til 64 pct. i 201220. Det er en følge af, at gælden er steget år for år samtidig med at prisenpå jordbrugsejendomme er faldet. Fremadrettet forventes priserne på jordbrugsejendomme også atblive presset i takt med normaliseringen af renteniveauet og sænkningen af støtteniveau i kraft afEU-reformen. Kreditgivningen er derfor behæftet med restriktioner på mange brug, da finansie-ringsinstitutterne har et stærkt ønske om at få nedbragt gælden på de mest forgældede brug medhenblik på at frigøre hensættelser til tab. På tilsvarende vis er det en nødvendigt for de mest forgæl-dede af jordbrugerne at nedbringe gælden mhp. at genopbygge robustheden til at modstå den næst-kommende lavkonjunktur.Jordbrugernes gæld opgjort til kontantværdi udgjorde godt 350 mia. kr. ultimo 201221. Anslås det,at gældsprocenten gennemsnitligt skal nedbringes 10 pct. point for at genskabe jordbrugernes kre-ditværdighed, skal gælden – alt andet lige – reduceres med omkring 55 mia. kr. For at indikere pro-portionerne skal det nævnes, at restbeløbet til forrentningen af jordbrugets egenkapital er anslået til

5,4 mia. kr. for 2013. Proportionerne, som alene har til formål at anskueliggøre problemstillingen,viser, at det har lange udsigter før finansieringssituationen normaliseres.Herved stækkes den fortsatte udvikling af indtjeningsevnen for en længere periode. Jordbrugets nu-værende gunstige situation er således især foranlediget af et stigende sektorbytteforhold (og et re-kordlavt renteniveau). Denne situation er af forbigående karakter. På den lange bane er sektorbytte-forholdet således faldende. I dette århundrede er sektorbytteforholdet gennemsnitligt reduceret med1,6 pct. om året, og denne reduktion er præget af de høje afsætningspriser i de senere år. Betragtesalene udviklingen frem til krisen, faldt sektorbytteforholdet gennemsnitligt med 2,8 pct. om året.Dette niveau formodes dog omvendt også at ligge i den høje ende22.I det lys har væksten i totalfaktorproduktiviteten været for lille, idet det faldende sektorbytteforholdalene kan neutraliseres ved en modsvarende vækst i totalfaktorproduktiviteten. I dette århundrede ertotalfaktorproduktiviteten gennemsnitligt steget med 1,9 pct. om året, hvilket har været tilstrække-ligt til at opveje det faldende sektorbytteforhold, men det er alene i kraft af de gunstige prisrelatio-ner i de senere år. Der er derfor behov for en større stigning i totalfaktorproduktiviteten, således atjordbrugene får den fornødne indtjeningsmæssige pondus til at modstå et højere renteniveau ogugunstige prisrelationer.Potentialet for en højere totalfaktorproduktivitet – og dermed en større indtjening – er overordentligstort, hvilket er anskueliggjort ved den store spredning, der er på indtjeningen inden for de respekti-ve specialiserede grupper, jf. bilagstabellerne. Da grupperne er rimeligt homogene, er forskellene iindtjeningen hovedsagelig knyttet til divergerende økonomisk produktivitet. Og da prisrelationernemå forventes at være nogenlunde ens inden for de respektive grupper, kan forskellene i den økono-miske produktivitet i noget omfang tolkes som forskelle i totalfaktorproduktivitet. Sammenholdesde økonomiske produktiviteter for hhv. den bedste og dårligste tredjedel af brugene inden for hhv.de store planteavlsbrug, malkekvægbrug, svinebrug, minkfarme og potteplantegartnerier, er denøkonomiske produktivitet 19-42 pct. højere på den bedste tredjedel af brugene i forhold til den dår-ligste tredjedel. Det indikerer, at der er et betydeligt produktivitetspotentiale med den eksisterendeviden ved at hæve niveauet for den dårligste tredjedel af brugene.Sammenligninger mellem den bedste og dårligste tredjedel af brugene viser også, at brugene i denøvre tertil har et større jordtilliggende og/eller en større besætning, hvorigennem det er muligt atnedbringe enhedsomkostningerne. Udnyttelsen af disse stordriftsfordele fordrer imidlertid investe-ringer i bl.a. bygninger, maskiner og inventar, som sædvanligvis også indeholder et element af

BilagstabellerI de nedenstående bilagstabeller er bedriftstyperne inddelt efter hhv. den bedste og dårligste tredje-del (øvre og nedre tertil) baseret på forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje.Tabel B1.1. Hovedtal for planteavlsbrug med 2 helårsarbejdere og derover for 2012, 1.000 kr. pr.bedriftAlleØvre tertilProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

Tabel B1.7. Hovedtal for jordbrug fordelt på størrelsesgrupper for 2012, 1.000 kr. pr. bedriftAlle brugAntal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Deltidsbrug (under 1 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Mellemstore brug (1-2 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Store brug (mindst 2 helårsarbejdere)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Anm. Noter og kilde, se tabel 1.6.1,21,21,21,2

ReferencerBrancheudvalget for Frø (2013): Beretning 2012 (http://www.seedcouncil.dk/Brancheudvalget_for_Froe/Aarsberetning.aspx).Clausen, Jesper (2013): Avlsdyrtælling 2013, Tidskrift for Dansk Pelsdyravl nr. 5, 2013.Danmarks Statistik (a): Regnskabsstatistik for landbrug for årene 2008 og 2009 samt de bagvedlig-gende landbrugsregnskaber.Danmarks Statistik (b): Regnskabsstatistik for gartneri for årene 2008 og 2009 samt de bagvedlig-gende gartneriregnskaber.Danmarks Statistik (c): Regnskabsstatistik for jordbrug 2010, 2011 og 2012 samt de bagvedliggen-de jordbrugsregnskaber.Danmarks Statistik (d): Statistikbanken.Danmarks Statistik (2013a): Afgrøder i dansk landbrug 2013, Erhvervslivets sektorer, Nyt fra Dan-marks Statistik, Nr. 397 (http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR397.pdf).Danmarks Statistik (2013b): Jordbrugets prisforhold 2012 (http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16714).Danmarks Statistik (2013c): Jordbrugets investeringer 2012, Erhvervslivets sektorer, Nyt fra Dan-marks Statistik nr. 559 (http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16714).Danmarks Statistik (2013d): Jordbrugets renter og gæld 2012, Erhvervslivets sektorer, Nyt fraDanmarks Statistik nr. 560 (http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR560.pdf).Danmarks Statistik (2013e): Høsten af korn, raps og bælgsæd 2013, Erhvervslivets sektorer, Nyt fraDanmarks Statistik, Nr. 635 (http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR635.pdf).De Økonomiske Råd (2013): Dansk Økonomi, Efterår 2013 (http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efteraar_2013/Trykt_rapport/Hele%20pub.pdf).European Commission (2013): Short Term Outlook for arable crop, meat and dairy markets, Sep-tember2013(http://ec.europa.eu/agriculture/markets-and-prices/short-term-outlook/pdf/2013-09_en.pdf).Eurostat (2013): Real GDP growth rate (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115), opdat. 16. nov. 2013.65

Landbrug & Fødevarer (2013a): Markedsvurdering for landbrugsproduktion (https://www.land-brugsinfo.dk/Oekonomi/Oekonomiske-analyser/Driftsresultater-priser-prognoser/Sider/Markedsvurdering_landbrugsprod_oktober2013.pdf?download=true) samt bagvedliggen-de data.Landbrug & Fødevarer (2013b): Eksporten af levende svin (http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aktuelle_statistikker/Svin/Eksport_af_levende_svin.aspx).Landbrug & Fødevarer (2013c): Kvartalsstatistik oksekød (http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aktuelle_statistikker/Oksekoed/Kvartalsstatistik_oksekoed.aspx)Landbrug & Fødevarer (2013d): Eksport af kvæg (http://www.lf.dk/Tal_og_Analyser/Aktuelle_statistikker/Oksekoed.aspx)OECD-FAO (2013): Agricultural Outlook 2013-2022 (http://www.oecd.org/site/oecd-faoagriculturaloutlook/highlights-2013-EN.pdf)UN (2013): World Economic Situation and Prospects 2013, Updata as of mid-2013(http://www.un.org/en/development/desa/policy/wesp/wesp2013/wesp13update.pdf).USDA (2013): World Agricultural Supply and Demand Estimates, WASDE – 523, 8. November2013 (http://www.usda.gov/oce/commodity/wasde/latest.pdf).USDA (2013a): Livestock and Poultry: World Markets and Trade, November 2013(http://www.fas.usda.gov/psdonline/circulars/livestock_poultry.pdf).

USDA (2013c): Oilseeds: World Markets and Trade, FOP 11-13, November 2013(http://usda01.library.cornell.edu/usda/fas/oilseed-trade//2010s/2013/oilseed-trade-11-08-2013.pdf).USDA (2013d): Agricultural productivity in the U.S. (http://www.ers.usda.gov/data-products/agri-cultural-productivity-in-the-us.aspx#28247)Videncentret for Landbrug (2012): Priser på grovfoder for 2012 og 2013 – Revideret 6. december2012(https://www.landbrugsinfo.dk/Oekonomi/Budgetkalkuler/Sider/vejledende-grovfoderpriser-2012-2013-revideret-pl_12_1094_b1REV.pdf?download=true).Videncentret for Landbrug (2013a): Farmtal Online (http://www.farmtalonline.dk/Navi gati-on/navigationtree.aspx?bb=farmtalonline).Videncentret for Landbrug (2013b): Vejledende grovfoderpriser for 2013, 2014 og 2015(https://www.landbrugsinfo.dk/Oekonomi/Budgetkalkuler/Sider/vejledende-grovfoderpriser-2012-2013-revideret-pl_12_1094_b1REV.pdf?download=true).Østergaard, Jørgen (2013): Avlsresultat 2013, Tidskrift for Dansk Pelsdyravl nr. 6, 2013.

2. Agro- og fødevareindustriens konjunkturerKonjunkturerne og indtjeningen i den danske agro- og fødevareindustri er afhængig af en rækkefaktorer i et komplekst samspil. Som eksempel indebar fødevarekrisen i 2007-08 og den mindre ef-terfølgende fødevarekrise i 2010-11 betydelige prisstigninger og –fald. Fødevarekriserne medførtesåledes en udbredt usikkerhed i agro- og fødevareindustrien. Også landbrugsproduktionens størrelseog de internationale konjunkturer spiller i større eller mindre omfang en rolle.Trods disse ydre påvirkninger har indtjeningen og produktionen i den danske agro- og fødevarein-dustri været relativt stabil gennem de senere år trods fødevarekriser og finanskrise.Det skyldes for detførste,at en stor del af industrien er andelsejet, og her vil en stor del af mar-kedsusikkerheden og udsvingene i indtjeningen blive ført videre til andelshaverne, dvs. landmæn-dene. På den måde bliver andelsselskabernes indtjening relativt konstant fra år til år. I sektorer, hvorandelsejet dominerer, vil man derfor forvente en relativt stabil udvikling i indtjeningen – alt andetlige.For detandeter efterspørgslen efter fødevarer relativt konstant og indkomstuafhængigt. Fødevarerunder ét er i vid udstrækning nødvendighedsvarer, som efterspørges næsten uafhængig af indkom-ster og priser. Konjunkturudviklingen spiller derfor en forholdsvis lille rolle.For dettredjehar agro- og fødevarevirksomhederne i vid udstrækning gennemført besparelser ogrationaliseringer, og investeringer er blevet udskudt. Dette har begrænset nedgangen i indtjeningenflere steder.For detfjerdehar sektoren øget egenkapitalen og soliditetsgraderne gennem de seneste år. Dermeder den økonomiske og finansielle robusthed styrket.For detfemtehar der også været en betydelig både national og international konsolidering i sekto-ren efter finanskrisens start. Den usikre økonomiske situation har medført, at adskillige virksomhe-der har været nødsaget til at lade sig opkøbe af - eller fusionere med - andre virksomheder. Dermeder der skabt grundlag for en yderligere strukturudvikling, udnyttelse af stordriftsfordele og effekti-visering i branchenDa en stadig stigende andel af agro- og fødevareindustriens aktiviteter, omsætning og indtjening fo-regår uden for landets grænser, vil resultaterne fra aktiviteter på dansk grund udvikle sig mere mo-derat, end hvad agro- og fødevareindustriens regnskabsresultater viser.

Tabellen viser, at Arlas omsætning og indtjening voksede betydeligt i 2012. Årets omsætning blev63 mia. kr. sammenlignet med 55 mia. kr. i 2011, svarende til omsætningsvækst på ca. 15 pct. mod12 pct. i 2011. Omsætningsvæksten i de senere år er i høj grad drevet af fusioner og opkøb. Den or-ganiske vækst udgjorde 2,1 pct., primært drevet af vækstmarkederne Rusland (+28 pct.), Mellem-østen og Afrika (+22 pct.) og valleforretningen Arla Foods Ingredients (AFI) (+24 pct.).Årets resultat blev på 1,9 mia. kr., hvilket var en stigning på 35 pct. i forhold til året før.Omsætningsvæksten fortsatte ind i 2013, idet der i 1. halvår af 2013 var en omsætningsstigning på19 pct. i forhold til samme periode i 2012, jf. tabel 2.2.Omsætningsstigningen skyldes for det første de gennemførte fusioner i 2012. For det andet har derogså været en organisk vækst på omkring 3 procent (primært på markeder uden for Europa og i ArlaFoods Ingredients), og for det tredje har de stigende markedspriser også øget den samlede omsæt-ning.

Arla Foods optog i 2013 den britiske leverandørgruppe Arla Foods Milk Partnership (AFMP) somandelshavere og dermed fuldgyldige ejere i Arla Foods fra 1. januar 2014. AFMP, som bestod af1.250 mælkeproducenter med en samlet årlig leverance på 1,6 mia. kg mælk, havde gennem 5-6 årønsket et medejerskab på niveau med andelshaverne i de øvrige lande. Prisen for AFMP-landmændene var 7,5 pence (ca. 67 øre) per liter leveret mælk over de kommende to år for medejer-skab. For Arla medførte optagelsen en mere stabil råvareforsyning og dermed bedre muligheder forat skabe vækst.Fusionerne og udvidelserne i 2012 og 2013 har således ændret fundamentalt på størrelsen og struk-turen i Arla. Arla ejes nu af 13.500 europæiske andelshavere i 6 lande. Arla er nu verdens 6. størstemejeri, nr. 3 i Tyskland, nr. 1 i Storbritannien, og nu med et væsentligt brohoved ind i Kina.For at skabe en bredere finansieringsplatform udstedte Arla i maj 2013 virksomhedsobligationer for1,5 mia. skr. med en løbetid på fem år målrettet professionelle investorer. Obligationerne blev ud-solgt på få timer. Udstedelsen var en refinansiering af dele af Arlas eksisterende bankgæld.Udstedelsen af obligationer kan også ses på baggrund af, at Arla i 2010 - efter et grundigt analyse-arbejde - besluttede at fastholde andelsejerskabsmodellen og dermed ikke på kort sigt ændre ejer-form med henblik på at tiltrække nye eksterne investorer og aktionærer,I 2013 lancerede Arla Strategi 2017. Et af udgangspunkterne heri er, at EU’s mælkekvotesystem vilforsvinde i 2015, og Arla forventer, at deres andelshavere vil producere mindst en ekstra milliard li-ter mælk årligt. Arla forventer ikke at kunne afsætte denne ekstra mælk i EU, men omvendt forven-tes der en stigende efterspørgsel fra de voksende middelklasser på en række vækstmarkeder. Strate-giens sigte er at omdirigere en del af mejerieksporten fra Europa til vækstmarkeder i Rusland, Kina,Mellemøsten og Afrika, hvor Arla vil investere i salg og marketing, lokale partnerskaber og produk-tionsfaciliteter.Et andet væsentligt element i Strategi 2017 er at have fokus på omkostninger og på effektivitet. Detindebærer bl.a. kapacitetsoptimering, produktionsstyring, reduktion i forbrug af energi og vandm.m.

Alt i alt er det Arlas mål om at spare 2,5 mia. kroner inden udgangen af 2015.Som konkrete eksempler på tiltag i sammenhæng med Strategi 2017 købte Arla i 2013 de sidste 25procent af det joint-venture, Arla Foods Artis, hvorfra den russiske forretning styres. Med købetbliver det russiske selskab et 100 procent Arla-ejet datterselskab. Rusland er et af Arlas tre strategi-ske vækstmarkeder og skal levere en væsentlig del af væksten frem mod 2017. Målet lyder på entredobling af omsætningen, der i dag på ca. 600 millioner kr.Et andet konkret tiltag var indgåelse af det første egentlige partnerskab i Afrika. Den nye partner eretableret i Elfenbenskysten, og denne betegnes som den første i rækken af flere, som er på vej i Af-rika.Arla forventer at nå en omsætning på 72 mia. kr. i 2013, svarende til en omsætningsstigning på 16pct. Resultatet forventes at stige med til 2,2 mia. kr., således at resultatet også i 2013 kommer til atudgøre ca. 3 pct. af omsætningen.Danmarks næststørste mejeri, Thise Mejeri, havde en stigende omsætning i 2012. Omsætningensteg således fra 541 mio. kr. i 2011 til 580 mio. kr. i 2012, svarende til godt 7 pct. Modsat året førvoksede også indtjeningen i 2012, idet resultatet endte på 16 mio. kr. mod 5,5 mio. kr. året før. Re-sultatet blev endog bedre end budgettet på 13,5 mio. kr.Thise Mejeris indtjening pr. kg. mælk faldt imidlertid fra 3,11 kr. til 3,06 kr. på grund af faldendeverdensmarkedspriser og svære markedsforhold. Den gennemsnitlige indtjening på den samlededanske mælkeproduktion faldt imidlertid endnu mere, og på den måde blev det negative indtje-ningsspænd over for f.eks. Arla reduceret i 2012.Thise Mejeri har positive forventninger til den nære fremtid baseret på stigende salg og aktivitet påhjemmemarkedet og forventninger om stigende salg til nære og nuværende europæiske eksportmar-keder.Nørager Mejeri, som er ejet af Nordex Food, kunne i 2011/12 notere en nedgang i omsætningen på13 mio. kr. til 230 mio. kr. og et resultat på 2,8 mio. kr. Året før viste bundlinjen +1,8, mens det i2009/10 viste et minus på 7 mio. kr. Ledelsen karakteriserer årets resultat som tilfredsstillende, ogder forventes et positivt resultat i det kommende år.

Tabel 2.4 viser udviklingen i centrale økonomiske nøgletal for Danish Crown-koncernen i perioden2005/06-2012/13.Tabel 2.4. Centrale nøgletal for Danish Crown koncernenNettoomsætning, mio. kr.Resultat af primær drift,mio. kr.Årets resultat, mio. kr.Balance, mio. kr.Ansvarligt lån, mio. kr.Egenkapital, mio. kr.Soliditetsgrad, pct. *Andelshaverleverancer,mio. kg.Samlet restbetaling, mio. kr.Antal andelshavereAnsatte medarbejdere, ultimo2005/0648.5341.8601.23221.7061.0003.84422,31.6451.08615.04426.9382006/0744.3461.8721.23021.2791.0004.13224,11.6061.19813.46524.3342007/0846.9721.81699723.3369934.09121,81.55994512.15226.6522008/0944.7571.7301.16421.3069953.94023,21.40298110.68524.2742009/1045.2111.8571.64822.6159975.10127,01.3771.3169.84723.3052010/1151.7542.0291.76223.9531.0535.39126,91.4501.3949.57723.5572011/1256.4622.0051.73225.5225065.79724,71.3731.2749.03123.5822012/1358.1642.0181.58324.7255065.96226,21.3241.2298.55222.676

stigende omsætning. Årets resultat blev knap 1,6 mia. kr., hvilket var en tilbagegang på godt 9 pct. iforhold til året før. Heraf blev godt 1,3 mia. kr. udbetalt som restbetaling til andelshaverne, mensde sidste knap 0,3 mia. kr. blev konsolideret og dermed tillagt selskabets egenkapital.Danish Crowns egenkapital steg til knap 6 mia. kr., og da balancen også blev slanket, steg solidi-tetsgraden (incl. ansvarlig lån) til 26,2 pct. Hvis det ansvarlige lån ikke medregnes i egenkapitalen,er soliditetsgraden 24,1 pct. Som det ses af tabel 2.5, har der over en længere årrække været en sti-gende egenkapital og soliditetsgrad, omend soliditetsgraden stadig ligger under gennemsnittet for devæsentligste andelsselskaber i agro- og fødevareindustrien.Tillidsmandskollegiet i Danish Crown fremlagde i efteråret 2013 et forslag om at investere op mod600 mio. kr. af slagterimedarbejdernes løn i produktionen af danske slagtesvin over de næste fire år.Formålet med forslaget var at vende udviklingen i antallet af arbejdspladser på de danske svineslag-terier i Danish Crown gennem genetablering af produktionen af slagtesvin hos selskabets andelsha-vere.Tillidsmandskollegiet havde taget initiativ til forslaget, som var forhandlet på plads sammen medledelsen i koncernens svinekødsdivision. Fra Danish Crowns side var der tilsagn om ikke at lukkesvineslagterier - under forudsætning af at forslaget virkede efter hensigten, og at det sikrede et antalslagtesvin, der medførte en kapacitetsudnyttelse. Hensigten med forslaget var at øge produktionenmed op til tre millioner slagtesvin over de næste fire år. Danish Crown vurderede, at det i givet faldville betyde, at man ikke kun sikrede danske arbejdspladser, men at der også kunne etableres nye.Forslaget blev imidlertid forkastet, da 60 pct. af medarbejderne stemte nej til forslaget.Danish Crown forventer, at omsætningen og resultatet i 2013/14 vil være på et uændret niveau, ogat der vil være en forholdsvis stabil udvikling. Selskabet forventer en relativt konstant udvikling iråvarepriserne, hvilket kan lægge et yderligere økonomisk pres på svineproducenterne. Dermed kanselskabets råvaregrundlag blive svækket.Danish Crown noterer også, at for at bevare arbejdspladser i Danmark, vurderes det at være af afgø-rende betydning, at rammevilkårene forbedres i det kommende år. På baggrund af udsigterne for dedanske konkurrencevilkår forventer selskabet en fortsat forskydning af koncernens aktiviteter modandre lande.Tican havde i 2012/13 en omsætning på 5,1 mia. kr., hvilket var en stigning på 8 pct. i forhold tilåret før. Resultat blev 119 mio. kr. mod 143 mio. kr. året før. Det mindre overskud forklares medden skærpede konkurrence på slagteridrift i Danmark. Dertil kom en negativ påvirkning af resultatetpga. hestekødsskandalen i England, som især ramte Ticans færdigret-virksomhed i England. Denengelske virksomhed havde ikke selv været impliceret i skandalen, men efterspørgslen på virksom-

hedens produkter faldt med op til 40 pct. i januar/februar, da forbrugerne mistede tilliden til heleproduktkategorien.Slagtningerne for hele året gik frem med 6 pct. og lander på knap 1,9 mio. svin.Tican betegner årets resultat som tilfredsstillende, og det noteres, at udviklingen i anden halvdel af2012/13 har været god.Slagteriet Brørup, som er tysk ejet, bliver en stadig vigtigere aktør på det danske marked. Med ca.1,2 mio. slagtede svin i 2012 var aktiviteten 5 pct. højere end i året før. Omsætningen steg med 15pct. til i alt 1,6 mia. kr. Selskabet har maksimal kapacitetsudnyttelse. Resultatet blev et underskudpå godt 30 mio. kr., hvilket betegnes som utilfredsstillende og under forventningerne. Selskabet no-terer sig i den sammenhæng, at adgangen til råvarer og muligheden for at honorere stigende råvare-priser er en vigtig parameter i et marked, hvor konkurrencen igen er steget.Et af de få privatejede danske slagterier gik konkurs i 2013. Den hollandsk ejede slagterivirksom-hed i Struer Jutland Meat måtte således lukke i efteråret 2013.Jutland Meat blev startet af hollandske Meat Business Europe i 2005, da Danish Crown af konkur-rencemyndighederne blev påbudt at sælge slagteriet i Struer fra i forbindelse med Danish Crownsfusion med Steff-Houlberg. Et andet krav fra konkurrencemyndighederne var bl.a., at DanishCrown skulle garantere Jutland Meat en ugentlig tilførsel af 5000 slagtesvin og betale for en rækkemindre miljøinvesteringer.I 2010/11 slagtede Jutland Meat 750.000 svin, og selskabet var derfor en ikke ubetydelig aktør pådet danske marked.I de seneste to offentliggjorte årsregnskaber, i 2009/10 og 2010/11, har slagteriet haft underskud.Særligt i 2010/11 blev Jutland Meat sat under pres. Her endte resultatet med et minus på 13 mio. kr.Selskabet anfører selv en række årsager til de økonomiske problemer og den efterfølgende konkurs:Betydelige lønstigninger, finanskrisen og dermed manglende mulighed for at investere i højere pro-duktivitet og produktudvikling, stram likviditet samt det faldende antal slagtesvin i Danmark. Sel-skabet forklarede også konkursen med, at konkurrence om de resterende slagtesvin i Danmark varhård, og priserne på slagtesvin blev holdt på et kunstigt højt niveau, hvilket medførte tab. Samtidigpointeres det, at manglende kapacitetsudnyttelse i branchen er ødelæggende for selskabernes kon-kurrenceevne.Som det blev vist i tabel 2.3, har svineslagterierne generelt en mere stabil udvikling i omsætning ogindtjening end fjerkræslagterierne.

Rose Poultry blev i 2010 blev solgt til den finske koncern HK Scan. HK Scan er børsnoteret og harfinske og svenske landmænd som hovedaktionærer. HK Scan er blandt Europas ti største kødselsk-aber. Rose Poultry fik i 2012 vendt et underskud på 65 mio. kr. året før til et overskud på 21 mio.kr. Samtidig faldt omsætningen med knap 8 pct. til 1,5 mia. kr.De økonomiske resultater for Rose Poultry i 2012 var kraftigt påvirket af omfattende skader ved enbrand i juni 2012 på et af virksomhedens anlæg. I et halvt år var det ikke muligt at slagte og forar-bejde den sædvanlige volumen af kyllinger, hvilket påvirkede driften negativt.For nogle år siden slagtede Rose Poultry omkring 80 millioner kyllinger årligt. Det tal er nu reduce-ret til under 65 millioner. Målt i omsætning er Rose Poultry - med de seneste års tilpasninger - ikkemere Danmarks største fjerkræslagteri.Det andet store fjerkræslagteri er Lantmännen Danpo. Lantmännen Danpo havde i 2012 en omsæt-ning på 1,8 mia. kr. mod 1,6 året før. Årets resultat blev på 52 mio. kr. mod 63 mio. kr. i 2010.Danpo indførte i 2013 en såkaldt vækstpakke for deres kyllingeleverandører. Danpo yder såledesstøtte til de landmænd, der bygger nye stalde, en syvårig indtjeningsgaranti og et særligt pristillægpå kyllinger, der leveres fra nye stalde. Oveni det tilbyder slagterikoncernen at kautionere for enstørre del af byggesummen. Danpo begrunder tiltagene med, at det har været særdeles vanskeligt forlandmændene at få bankfinansiering til staldbyggeri. Ordningerne er således indført for at sikre de-res råvareforsyninger Det er Danpos mål med vækstpakken, at antallet af slagtninger øges med næ-sten 20 procent til 55 millioner i løbet af de næste tre år.I 2013 blev Danpo, svenske Kronfågel og norske Cardinal Foods slået sammen til én stor nordiskkoncern inden for fjerkræsektoren. Det nye selskab, der blev dannet af CapVest Equity Partner ogLantmännen, forventes at blive et nyt førende selskab på kyllingemarkedet. Selskabet, Scandi Stan-dard, får en årlig omsætning på over 4,5 mia. kr.I ly af de to store fjerkræslagterier har der været en række tiltag med henblik på at opstarte noglenye mindre slagterier. Der er således planer om genstarte det nedlagte Gedved Fjerkræslagteri, hvormålet er slagtning af op mod syv millioner kyllinger om året fra foreløbig fem producenter.Forsøgene på at videreføre det nu lukkede fjerkræslagteri på Bornholm, Bord Poultry, er indtil vide-re mislykkedes.De øvrige virksomheder i kødindustrien har især fokus på forædling. Skare Meat Packers fik i2011/12 et underskud på 16 mio. kr. De seneste år udvikling har dermed været utilfredsstillende forselskabet. Underskuddet i 2011/12 forklares igen ved stigende råvarepriser, som selskabet ikke i til-strækkelig grad har kunnet overføre til salgspriserne, primært på grund af den konkurrencemæssige

situation men også på grund af kundesalgsaftaler med faste salgspriser samt store indkøringsom-kostninger ved nye kunder. Selskabet begrunder også underskuddet med forringet konkurrenceevnepå grund af udviklingen i de danske lønomkostninger.Også Stryhn fik et væsentligt dårligere resultat i seneste regnskabsår. Omsætningen faldt med 2pct., mens resultatet faldt fra 21,6 mio. kr. til 5,2 mio. kr. Også her forklares udviklingen med kraf-tigt stigende råvarepriser og dermed tilbagegang i totalmarkederne. Stryhn A/S blev dannet ved enfusion i 2008 mellem Stryhn A/S og Graasten Salater. Stryhn A/S er et selskab i den norske AGRA-koncern.3-stjernet, som producerer og sælger charcuterivarer, fik en omsætningsvækst på 7 pct., men ennedgang i resultatet på 18 pct. Årets resultat på 18 mio. kr. betegnes som mindre tilfredsstillende.3-stjernet er ejet af den finske koncern, Atria Plc, via den skandinaviske division Atria ScandinaviaAB. Atris Plc er et børsnoteret selskab noteret på børsen i Helsingfors.

Carlsberg omsatte for 67,2 mia. kroner i 2012, hvilket var en stigning på knap 6 pct. i forhold tilåret før. Årsresultatet blev et overskud på 6,2 mia. kroner, hvilket var en stigning på næsten 10 pct. iforhold til året før. Den positive økonomiske udvikling i 2012 var et resultat af meget forskelligemarkedsforhold: Det vesteuropæiske marked faldt med ca. 3 pct., væksten i Rusland - som er detstørste marked - var nul, mens der var en fortsat betydelig vækst i Asien.Regnskabet for de første 9 måneder af 2013 giver et primært driftsresultat på 7.522 mio. kroner,hvilket er et fald på 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Nettoomsætningen faldt med 0,4pct., og det totale ølvolumen faldt med 1,2 pct.

Det russiske marked er en væsentlig forklaring på den faldende indtjening. Carlsberg pointerer, atdet russiske ølmarked faldt ca. 7 pct. hovedsagelig som følge af salgsrestriktioner, meget dårligtvejr i september samt lavere økonomisk vækst og forbrugertillid. Som følge af disse faktorer for-venter Carlsberg nu et “højt etcifret” procentvist fald på det russiske ølmarked i 2013. Trods detvanskelige marked steg Carlsbergs russiske markedsandel målt i volumen til 38,7 pct.I slutningen af 2013 er der dog udsigt til afgiftsstigninger på spiritus, hvilket vil give øl en relativkonkurrencefordel.I Danmark brød forhandlingerne mellem Coop og Carlsberg om samhandelsbetingelserne sammen iforåret 2013. Resultatet blev, at Coop neddroslede samarbejdet med Carlsberg, samtidig med atCoop i stedet opprioriterede samhandlen med især små, danske bryghuse, men der blev også indledtsamarbejde med større danske og udenlandske bryggerierI efteråret 2013 meddelte Carlsbergs kontrollerende hovedaktionær, Carlsbergfondet, at fondet harsøgt om lov til at ændre bestemmelser, der siger, at hovedaktionæren skal eje mindst 25 procent afaktierne i Carlsberg og 51 procent af stemmerettighederne. Carlsbergfondet ønsker fortsat at siddepå hovedparten af stemmerettigheder via a-aktier, men man er klar til at nedbringe ejerandelen i ak-tiekapitalen. På den måde kan Carlsberg nemmere skaffe finansiering til et større opkøb, fordi ad-gangen til nye penge på aktiemarkedet vil være lettere. En forklaring kan være, at flere af Carls-bergs store konkurrenter er vokset relativt meget i de senere år, og derved kan Carlsberg på visseområder risikere at blive distanceret. Mens Carlsberg gennem de senere år har haft stor fokus påRusland, er flere globale konkurrenter således gået i offensiven på flere af de store vækstmarkeder.Tabel 2.6. Økonomiske nøgletal for Carlsberg for de første 9 mdr. 2009 - 2013 (mio. kr.)Total salgsvolumenØl (mio. hl.)Øvrige drikkevarer (mio. hl.)ResultatopgørelseNettoomsætningResultat af primær drift førsærlige posterFinansielle poster, nettoResultat før skatKoncernresultatBalanceAktiver i altRentebærende gæld9 mdr. 20099 mdr. 20109 mdr. 20119 mdr. 201298,717,045.7667.747-2.2175.1593.663135.06738.533106,917,246.6559.149-1.5427.4995.557141.63331.844108,916,948.7087.982-1.5287.2605.694145.06932.680109,716,750.6987.641-1.3207.7125.936155.65131.790

Omsætningsnedgangen skyldes dog især frasalg af datterselskab i 2011, og korrigeret herfor varomsætningen i 2011 og 2012 på niveau med året før frasalget.I de første 9 måneder af 2013 er den positive udvikling fortsat. Nettoomsætningen steg med 14 pct.,mens den afsatte volumen steg med 17 pct. Målt organisk steg nettoomsætningen og den afsatte vo-lumen med henholdsvis 10 pct. og 11 pct.For hele 2013 forventes der nu en omsætning på 4,3-4,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning pånæsten 30 pct. Selskabet melder også om generelt stigende markedsandele.Efter selskabets økonomiske krise i 2008 har det fulgt en strategi som en regional bryggerivirksom-hed baseret på selskabets relative styrker i forhold til de internationale konkurrenter. Bagrunden erbl.a. virksomhedens vurdering af, at markedsandelen for internationale brands på en række lokalemarkeder er og fortsat vil være lav.Vækst er en del af selskabets strategi. Det vurderes dog, at mulighederne for vækst via opkøb er be-grænsede på grund af den fremskredne konsolidering i branchen, og fordi mulighederne for et opti-malt strategisk match ved et opkøb er små. Derfor betragter virksomheden det som væsentligt at in-vestere i langsigtet, organisk vækst.I lyset af dette er det interessant, at selskabet har besluttet at øge indsatsen inden for maltsektoren -hvilket er en bagudrettet vertikal integration. Selskabet forventer således betydelige investeringer imalt-segmentet i den nærmeste fremtid - også i internationalt perspektiv.Harboes Bryggeri havde i 2012/13 en nedgang i nettoomsætningen på knap 5 pct. (1,4 mia. kr.),mens resultatet faldt fra 39 mio. kr. til 3 mio. kr. Indtjeningen blev således væsentligt lavere end iåret før og også lavere end i den seneste selskabsmeddelelse, hvor forventningen var et koncernre-sultat på omkring 20 mio. kr. Den faldende indtjening forklares med vanskelige markedsforhold,stigende indkøbspriser, trist sommervejr og tab i forbindelse med beskadigede produkter.Samtidig noterer selskabet, at der er en udvikling i detailhandlen på især de nordeuropæiske marke-der, hvor priserne bliver stadig mere afgørende i konkurrencen, og hvor presset bliver videreført tilde øvrige led i værdikæden. Selskabet forudser, at der i de kommende år vil ske en fortsat konsoli-dering i detailhandlen, hvorved denne prisfokusering ikke bliver mindre.For 2013/14 forventes der en stigende omsætning og et forbedret resultat.

Brød-, mel- og kagesektorenLantmännen Unibake DK, der især producerer frostbrød, fast food-produkter og bake off (forhæve-de frosne brødprodukter), har i de senere år gennemgået betydelige strukturelle forandringer. Sel-skabet er delvist sammenlagt med Lantmännen Unibake Asia. Samtidig er en del af produktionenflyttet til U.K. med henblik på at øge konkurrenceevnen. I 2012 blev yderligere en fabrik lukket, ogproduktionen flyttet til bl.a. Tyskland.Omsætningen i Lantmännen Unibake DK udgjorde 965 mio. kr. i 2012, hvilket var en nedgang på339 mio. kr. året før. Nedgangen skyldes primært flytning af produktion til UK samt et pressethjemmemarked. Årets resultat blev et underskud på 21 mio. kr. mod et tilsvarende underskud på 48mio. kr. året før. Udviklingen forklares med den fortsatte internationale afmatning, hård konkurren-ce og negativ markedsvækst på hjemmemarkedet.Det noteres også, at på såvel de danske som de internationale markeder er den konkurrencemæssigesituation præget af stor fokus på pris samt ønske om udvikling af private label-produkter, hvilketlægger pres på indtjeningen. Det danske marked har udviklet sig negativt, og der sker en stor for-skydning fra mærkevarer til private labels.I 2013 forventes der en fortsat øget konkurrence på både det danske og de internationale markedersamtidig med en overkapacitet på markedet. Der forventes et uændret resultatniveau i 2013.Lantmännen Schulstad, som er en af de største producenter af frisk brød i Danmark, havde i 2012en omsætning på 956 mio. kr., svarende til en nedgang på ca. 1 pct. Det totale marked skønnes athave haft samme nedgang.Selskabet noterer, at en fortsat større andel af friskbrød handles i discount, og ligeledes sælges enfortsat større andel som private label. Det vurderes, at konkurrencesituationen inden for detailhand-len øger prispresset i markedet.Årets resultat blev på 48 mio. kr., og resultatet betragtes af ledelsen som tilfredsstillende i betragt-ning af den øgede konkurrence og det øgede prispres i et stagnerende marked.For 2013 forventes der en fastholdelse af markedsandelen på mærkevarer og et svagt faldende resul-tat.Kohberg Brød A/S havde i 2012 en omsætningsnedgang på 32 mio. kr. svarende til knap 4 pct.Nedgangen forklares med dels faldende omsætning på markedet, dels tab af markedsandele.

Årets resultat faldt fra +3,1 mio. kr. i 2011 til -3,7 mio. kr. i 2012. Selskabet forklarer den negativeresultatudvikling med den mindre omsætning, som det ikke har været muligt fuldt ud at kompenserefor via tilsvarende omkostningsreduktioner. Dertil kommer, at detailhandlens ensidige fokuseringpå reduktion af indkøbspriserne hos leverandørerne har sat indtjeningen under voldsomt pres i deseneste to år.Resultatet betragtes som utilfredsstillende, og der forventes en bedre indtjening i 2013.Lantmännen Cerealia, hvis aktivitet er møllerivirksomhed med produktion af salg af kornbaseredeprodukter, er en af de væsentligste udbydere af mel og kornbaserede produkter på det danske mar-ked. Selskabet havde i 2012 en omsætning på 866 mio. kr., hvilket var en stigning på ca. 4 pct. iforhold til året før. Resultatet blev et underskud på 43 mio. kr., hvilket er næsten en fordobling afunderskuddet fra året før.For 2013 forventes der en afsætning på niveau med 2012 men med et væsentligt pres på indtjenin-gen på grund af stor konkurrence på markedet.Valsemøllen, som er den anden store mel-industrivirksomhed i Danmark, har en noget mere stabiludvikling m.h.t. både omsætning og indtjening. I 2012 faldt omsætningen fra 533 til 519 mio. kr.,mens resultatet faldet fra 15,4 mio. kr. til 12,0 mio. kr. For 2013 forventes der et lidt mindre aktivi-tetsniveau, omsætning og resultat af primær drift end i 2012.Kelsen Group, som er verdens førende producent af “butter cookies”, opnåede igen i 2012 betydeligvækst i både omsætning og indtjening. Resultatet, som af virksomheden betragtes som særdeles til-fredsstillende, blev et overskud på 74 mio. kr. ud af en omsætning på 1.051 mio. kr. Udviklingenforklares ud fra afsætnings- og indtjeningsfremgang på markederne i Fjernøsten samt resultater afen række forbedrings- og effektivitetstiltag. Selskabet bemærker, at prognosen for 2013 er usikkerpå grund af kraftige udsving i priserne på en række væsentlige råvarer, emballage og valutaer.Bisca, som er blandt de markedsledende i Norden inden for biscuits, småkager og convenience ka-ger, blev i 2011 overtaget af den norske fødevarekoncern, Scandza AS. Selskabet gennemgik i2012 en betydelig omstrukturering med henblik på strategitilpasning i kølvandet på overtagelsen.Selskabet fik i 2012 et overskud på 10 mio. kr. ud af en omsætning på 496 mio. kr. Det bemærkes,at 2012 bød på væsentlige udfordringer i form af afgifter og råvarepriser: Fedtafgiften vurderes athave medført en reduktion i afsætningen og lagt et yderligere pres på indtjeningen. Derudover hardet ikke fuldt ud været muligt at overvælte de løbende råvareprisstigninger, hvilket også har påvir-ket resultatet negativt.

Dan Cake producerer kager og andre bagerivarer efter ordre, som sælges primært i de nordiske lan-de og Vesteuropa. I 2012 blev nettoomsætningen 620 mio. kr. hvilket var et fald på 9 mio. kr. i for-hold til året før. Resultatet blev 9,3 mio. kr. mod 19,8 mio. kr. i 2011, og det betragtes som tilfreds-stillende. Udviklingen forklares ved stigende råvarepriser og skærpet konkurrence.Tabel 2.7. Omsætning og resultat for virksomheder i den danske brødsektor (mio. kr.)NettoomsætningBrødLantmännen Unibake DK*Lantmännen SchulstadKohberg BrødMelLantmännen CerealiaValsemøllenKager m.m.Kelsen GroupBisca A/S**Dan CakeResultat efter skatBrødLantmännen Unibake DK*Lantmännen SchulstadKohberg BrødMelLantmännen CerealiaValsemøllenKager m.m.Kelsen GroupBisca A/S**Dan Cake200420052006200720082009201020111.198966867902533989513630-49-123-221571-122020129659568368665191051496620-2148-4-431374109

SukkerindustriI 2009 blev Danisco Sugar overtaget af det tyske selskab Nordzucker. Samtidig skiftede DaniscoSugar navn til Nordic Sugar. Nordic Sugar består i dag af dels sukkeraktiviteter i Danmark, delsejerskab af en række udenlandske dattervirksomheder med sukkeraktiviteter.Nordic Sugar havde i 2012/13 en omsætning på 3,5 mia. kr. og et resultat blev på 490 mio. kr. Re-sultatet blev forbedret med 73 mio. kr. i 2012/13. Den positive udvikling skyldes primært højeresalgspriser, der delvist modsvares af højere omkostninger til roer og importeret sukker, samt mindreafsætning, Årets resultat svarede til forventningerne.Nordic Sugar forventer i 2013/14 et resultat (EBIT), der ligger under niveauet for 2012/13.

Det skal bemærkes, at det store resultat i 2009/10 primært skyldtes engangsindtægter af kapitalan-dele i datterselskaber.GrovvaresektorenEfter et par årtier med indenlandsk strukturtilpasning og konsolidering består grovvaresektoren idag af 2 væsentlige virksomheder, DLG og Danish Agro, jf. tabel 2.9.Tabel 2.9. Omsætning og resultat for en række danske grovvarevirksomheder (mio. kr.)NettoomsætningOmsætning2003DLG14.568Danish Agro1.673Brdr. EwersA/S479Aller MølleA/S559NAG*90Resultatefter skat2003DLG72Danish Agro21Brdr. EwersA/S12Aller MølleA/S9NAG*1200413.7961.2474805538620048041410-2200515.0531.22647055397200511118199-200617.3251.33544061810720061181813112200724.6312.8685853301472007166312-111200837.5893.46885438814420081767224-2-3200934.1382.98075723612820091807115-123201039.36413.347836222164201028225022-26201140.84215.8331.0721582011292237285201248.53217.6001.1172032012304247303

DLG opnåede i 2012 en rekordstor omsætning på 48,5 mia.kr, hvilket var en stigning på 7,7 mia. kr.(19 pct.) i forhold til 2011. Nettoresultatet blev på 304 mio. kr. mod 292 mio. kr. i 2011. Den sti-gende omsætning er et resultat af dels vækst på både danske og internationale markeder, dels vækstinden for selskabets hovedforretningsområder. Omsætningsvæksten er således et resultat af generelhøjere aktivitet, organisk vækst, øgede markedsandele samt en god høst med et relativt højt prisni-veau. Dertil kommer, at et tysk datterselskab i 2012 er konsolideret ind i DLG‘s koncernregnskab.Under DLG-koncernren er der mere end 60 associerede selskaber og datterselskaber, hvorfor kon-cernregnskabet er summen af mange større eller mindre virksomheders resultater.

DLG forventer en mindre stigning i koncernens samlede aktivitetsniveau og indtjening i 2013. Detteskal også ses i lyset af den strategi 2016, som selskabet vedtog i 2013.I Strategi 2016 er målet nå en omsætning på 60 mia. kr. ved udgangen af 2015. Samtidig skal derske en tilsvarende relativ stigning i indtjeningen. Væksten skal komme via organisk vækst og vianye opkøb og investeringer.DLG vil især vokse på de i forvejen største udenlandske markeder, nemlig Sverige og Tyskland, ogherunder vil der blive satset på blandt andet den sydlige og østlige del af Tyskland. Derudover øn-sker man at gøre sin entre på det engelske marked. Uden for Europa er det Kina, som vil være i fo-kus.Væksten skal hentes på grovvarer, vitaminer og mineraler, men også på butikshandlen. Især er am-bitionerne store på vitamin- og mineralområdet, hvor ønsket er at fordoble omsætningen inden forde kommende tre til fem år.Som led i vækststrategien valgte DLG i 2013 at udstede virksomhedsobligationer på 1 mia. kr. Derer tale om femårige variabelt forrentede obligationer med et rentespænd på 425 basis point. Dermeder der skabt et kapitalgrundlag til fremtidige opkøb.Også i 2013 foretog DLG en række danske og udenlandske opkøb. Et bemærkelsesværdsigt opkøbvar i Danæg, hvor DLG købte en ejerandel på 30 pct. med en option på at købe yderligere 15 pct.Danæg, som er et andelsselskab med 85 andelshavere, er Nordens største spiller inden for ægbran-chen. I selskabet indgår to pakkerier, Danæg A/S i Danmark og Kroneägg AB i Sverige. Danæghavde et dårligt regnskab i 2012, hvor resultatet blev et underskud på 5,3 mio. kr. Samtidig stegomsætningen fra 978 til 1.134 mio. kr. (16%).DLG begrunder deres investering med, at ægbranchen i Danmark og Sverige i de kommende årsandsynligvis vil gennemgå en konsolideringsfase, hvor DLG-koncernen ønsker at spille en aktivrolle. Her ser DLG Danæg-koncernen som en stærk samarbejdspartner, som har en stærk markeds-position på de to hjemmemarkeder i Danmark og Sverige. DLG betragter Danæg som en god inve-stering, og samtidig bliver det muligt for DLG at udvikle deres salg til ægproducenterne.DLG er allerede engageret i fjerkræsektoren via delejerskab af rugerivirksomheden DanHatch, menderudover må investeringen i Danæg betragtes som en forretningsudvidelse.I forbindelse med DLGs medejerskab blev der oprettet et aktieselskab som ejer af Danægs fire nu-værende driftsselskaber. Dette aktieselskab får Danæg amba som majoritetsejer, mens DLG får de30 procent medejerskab.

Den anden store grovvarevirksomhed, Danish Agro, havde også en stor vækst i 2012: Omsætningensteg fra 15,8 til 17,6 mia. kr. (11 pct.), og årets overskud steg fra 237 mio. kr. til 246 mio. kr. (4pct.). Selskabet betegner 2012 som det bedste år nogensinde.Koncernens soliditet udgør nu 25,3 pct. mod 22,7 pct. året før. Der forventes en soliditet pr. ultimo2013 i niveauet 26 pct. Dermed vil selskabets soliditet være steget med næsten 10 pct. point på 10år.I en årrække har Danish Agro ikke været i stand til at deklarere overskudsbetaling til deres med-lemmer. Fra 2012 bliv der for første gang i flere år overført 24 mio. kr. i overskudsudlodning tilmedlemmerne.Danish Agro foretog flere store udenlandske investeringer i 2012 - herunder bl.a. opkøb af Finlands3. største grovvareselskab, Hankkija Maatalous Oy, et nyt joint- venture med tyske Agravis Raiffe-isen AG, med henblik på udvikling af grovvare- og maskinaktiviteter i Baltikum og Østeuropa samtetablering af Swedish Agro. I 2013 har der været færre udenlandske investeringer, hvilket har værethelt planlagt. Målet i 2013 og 2014 er således at have maksimalt fokus på at trække alle synergierud af den noget større enhed, der nu er skabt. De næste par år bliver konsolideringsår med fokus påbundlinjen.Overordnet set vil der ske en fortsat internationalisering af Danish Agro. Danish Agro betragterlandene i Skandinavien og rundt om Østersøen som deres udvidede hjemmemarked, og her er måletat øge markedsandelene yderligere. Dette skal ske gennem integration af aktiviteter i Estland ogLetland, ved etablering af maskinhandel til landbruget i Baltikum og ved udnyttelse af synergier ogkoordinering på tværs af koncernens selskaber.Danish Agro forventer i 2013 at have en koncernomsætning i niveauet 25-26 mia. kr.Brdr. Ewers øgede både omsætning og indtjening i 2012. Resultatet blev betegnet som meget til-fredsstillende og betydeligt bedre end forventet. Selskabets basisindtjening faldt i 2012, men pågrund af færre tab på debitorer og samt en gunstig udvikling på de finansielle poster blev resultatetforbedret. På grund af den intensive konkurrencesituation i grovvaresektoren forventer selskabet enfortsat ringere basisindtjening i 2013.MarkfrøvirksomhederDLF-TRIFOLIUM, som er Danmarks største kløver- og græsfirma med 88 pct. af den indenlandskeproduktion, ca. 50 pct. af det europæiske marked og 20 pct. af det globale marked, fik i 2012/13 enrekordomsætning på 2,6 mia. kr. mod 2,3 mia. kr. året før (14 pct.). Den organiske vækst var på 11pct. Resultatet blev 80 mio. kr. mod 140 kr. året før, hvor der var tale om et ekstraordinært stortoverskud.

Bestyrelsen betegner årets resultat som meget tilfredsstillende.For 2013/14forventes der en indtjening i underkanten af niveauet for 2012/13, og omsætningen for-ventes at blive på mindst 3 mia. kr.DLF-TRIFOLIUM begrunder den positive prisudvikling med rekordhøje priser i kombination medomkostningstilpasninger.Væksten skyldes især koncernens tilstedeværelse på markederne uden for det europæiske kerne-marked. Afsætningen på det nordamerikanske kontinent samt lande som Rusland og Kina viser godvækst og bidrager betydeligt til driftsresultat. Koncernomsætningen uden for Europa er steget med38 pct. i 2012/13 og bidrager med omkring en halv mia. kr. til omsætningen. Til sammenligning erkoncernens europæiske omsætning steget med ni pct.Af overskuddet på 80 mio. kr. blev 5 mio. kr. ført tilbage til andelshaverne, mens de resterende 75mio. kr. blev overført til egenkapitalen. Egenkapitalen er nu på 786 mio. kr., og soliditetsgraden er47 pct., hvilket er meget højt inden for agro- og fødevaresektoren.DLF-TRIFOLIUM påpeger, at de har et finansielt beredskab til at foretage yderligere opkøb, derkan styrke især deres distributionsplatform. Selskabet er ligeledes interesseret i aktivt at deltage i enfortsat konsolidering af græsfrøindustrien i Vesteuropa. Den manglende markedsudvikling over desenere år har betydet, at den vesteuropæiske græsbranche i dag er kendetegnet af overkapacitet.Med de store overskud i de senere år bliver muligheden for yderligere udenlandske opkøb forstær-ket.I august 2012 købte DLF-TRIFOLIUM 50 pct. af aktierne i Jensen Seed, som opformerer havefrø,herunder især spinatfrø, hos frøavlere i Danmark. Dermed spreder DLF-TRIFOLIUM yderligere si-ne aktiviteter til havefrø, som ellers hidtil været domineret af Vikima Seed, Dæhnfeldt og JensenSeeds. Købet er således også et led i frøkoncernens strategiske mål om at deltage i havefrøprodukti-onen i DanmarkDen danske spinatfrøavl udgør 70-80 pct. af verdens produktion, og Jensen Seeds A/S har en mar-kedsandel på godt 50 pct. af den samlede danske produktion. En stor del af havefrøavlen sker hosavlere, der i forvejen dyrker græsfrø til DLF-TRIFOLIUM. Derfor ser man gode muligheder for sy-nergier mellem de to virksomheder omkring specialviden og teknologi samt en øget berøringsfladetil de dygtigste planteavlere i Danmark.I juli 2013 indgik DLF-TRIFOLIUM aftale om overtagelse af Pickseed Canada og Pickseed USA,herunder Seed Research i Oregon. Pickseed er nordamerikansk markedsleder inden for forædling,

produktion, salg og distribution af frø af plænegræs og foderafgrøder. Pickseed beskæftiger 150medarbejdere og omsætter for 600 millioner danske kr.Baggrunden for opkøbet var nogle oplagte synergimuligheder, som skal give virksomheden en plat-form til at fremme deres kløver- og fodergræsprogram på det canadiske marked, og som skal med-virke til at videreudvikle og styrke deres frøforretning på det nordamerikanske marked.DLF-TRIFOLIUM påpeger selv, at de er på udkig efter nye forretningsområder i bl.a. Holland, ogdet understreges, at alle datterselskaber i koncernen er åbne for ekstra forretningsmuligheder udover kerneområderne, græs- og kløverfrø. Vækst kan således også forventes at ske via diversifikati-on.DSV Frø Danmark (tidligere Hunsballe Frø A/S) blev i december 2012 overtaget af DeutscheSaatveredelung AG (DSV). DSV Frø Danmark øgede i 2012/13 omsætningen med 20 procent,mens resultatet steg fra 0,5 til 1 mio. kr. Selskabet understreger, at både salgspriser og afregnings-priser til avlerne har været på et historisk højt niveau. Eksportsalget har været på et lavt niveau pågrund af små lagre.Resultatet betragtes som tilfredsstillendeTabel 2.10. Omsætning og resultat for danske markfrøvirksomheder (mio. kr.)NettoomsætningDLF-TRIFOLIUMDSV Frø DKResultat efter skat2004/052.0011182005/062.0081312005/063222006/072.2301722006/07146-2007/082.2521602007/084252008/092.0611512008/093512009/102.0011462009/1031-62010/112.1461752010/114472011/122.2901332011/1214012012/132.6011602012/13801

Novozymes betegner selv 2012 som et blandet år: Selskabet leverede en solid indtjening og fortsattemed at øge afsætningen, men de var ikke i stand til at realisere deres langsigtede mål for salgsvækst.Selv om de overordnede vækstmål ikke blev indfriet i 2012, var der dog tale om en positiv udvik-ling: Omsætningen steg fra 10,5 mia. kr. til 11,2 mia. kr. (+7 pct.). Den organiske salgsvækst stegmed 4 pct. mod et langsigtet mål om 10 pct.Resultatet steg fra 1,8 mia. kr. til 2,0 mia. kr. (+10 pct.). Overskudsgraden blev på 24 pct., hvilket erhøjt og over selskabets egne forventninger.Den relativt lave omsætningsvækst forklares med dels afmatningen i den globale BNP-vækst, delsuroen på det amerikanske bioenergimarked.For 2013 forventes der er organisk vækst på 5-8 pct., mens man forventer at kunne levere tocifretvækst fra 2015. Der forventes et afkast af investeret kapital på ca. 20 pct.CP Kelco producerer pektin, som sælges over hele verden. Selskabet ejes af J.M. Huber, som er enamerikansk familieejet koncern.CP Kelco har over 1.500 kunder i mere end 100 lande, og produkterne bruges som fødevareingredi-enser eller som ingredienser i industrielle og farmaceutiske produkter. Virksomheden ejer og driver6 fabrikker i Europa, Sydamerika og Asien.Nettoomsætningen steg i 2012 med 5 pct. fra 1.247 mio. kr. til 1.307 mio. kr. Årets resultat stegmed pct. til 336 mio. kr., hvilket selskabet anser for tilfredsstillende og på niveau med forventnin-gerne.Selskabet forventer et overskud i 2013 på niveau med overskuddet i 2012.Dupont Nutrition Bioscience (tidligere Danisco) markedsfører biobaserede ingredienser til føde- ogdrikkevarer samt industrielle enzymer til en lang række industrier. Størstedelen af selskabets om-sætning sælges på det europæiske marked og er produkter inden for Nutrition & Health divisionen.På selskabets fabrikker i Grindsted og Haderslev produceres primært emulgatorer, stabilisatorer,kulturer, medicinalvarer og enzymer (primært til melproduktion og bageri)Selskabets havde i 2012 en omsætning på 3,3 mia. kr. og et resultat på 1,2 mia. kr. Resultat er på-virket af salg af virksomheder. Regnskabet i det foregående år var på kun 9 måneder, hvorfor detikke er sammenligneligt med regnskabet for 2012.

Chr. Hansen er en global bioscience-virksomhed, som udvikler naturlige ingredienser til fødevare-og kosttilskudsbranchen, den farmaceutiske industri og landbrugssektoren. Chr. Hansen udvikler ogproducerer kulturer, enzymer, probiotika og naturlige farver. Alle løsninger er baseret på stærkeforsknings- og udviklingskompetencer kombineret med betydelige investeringer i teknologi.Chr. Hansen A/S har gennem de senere år haft en betydelig vækst i både omsætning og indtjening.Der forventes således en årlig organisk omsætningsvækst på 7-9 pct. i 2013/14.StivelsesindustriDen danske stivelsesindustri domineres af de to andelsselskaber, KMC og AKV-Langholt.Tabel 2.12. Omsætning og resultat for danske kartoffelmelsvirksomheder (mio. kr.)Nettoomsætning01/02KMC600AKVLangholtResultat efter skat01/02KMC120AKVLangholt2602/0345603/0455604/0554205/0660911002/03312703/04352104/05-82005/06-141006/075609206/07401607/0866511407/08742708/0966112708/09161909/1067711109/10-35410/1188310510/111032611/1294412711/121404212/1393615012/139041

KMC er primært et salgsselskab, der sørger for at afsætte kartoffelstivelse fra de tre andelsejedekartoffelmelsfabrikker i Karup, Brande og Toftlund. KMC har dog også selv fabrikker, dels en fa-brik der producerer kartoffelpulver til for eksempel chips, dels en fabrik der producerer modificeretstivelse og andre ingredienser til fødevareindustrien baseret på kartoffelmel. KMC er Europas fjer-destørste producent af kartoffelstivelse.KMC fik i 2012/13 et overskud på 90 mio. kr. sammenlignet med et overskud på 140 mio. kr. åretfør. Omsætningen faldt fra 944 mio. kr. til 935 mio. kr. (0,8 pct.)Selskabet pointerer, at regnskabsåret 2012/13 var det første år efter afskaffelsen af EU’s støtte- ogkvoteordning. Siden juli 2012 er kartoffelstivelsesmarkedet nu frit og uden produktionsbegrænsnin-ger, hvilket i sagens natur har skabt en del usikkerhed om branchens fremtid. Derfor er regnskabet idet første år efter liberaliseringen en indikation af virksomhedens fremtidige muligheder i et fritmarked. På den baggrund finder selskabet det positivt at den gunstige udvikling fra de senere år erfortsat ind i regnskabsåret 2012/13.Samlet set har selskabets aktiviteter inden for kartoffelstivelse oplevet en afsætningsmæssig frem-gang. Årets resultat er betydeligt bedre end budgetteret, og ledelsen betegner det som tilfredsstillen-de

Selskabet forklarer den positive udvikling med stor efterspørgsel efter kartoffelstivelse ved indgan-gen til regnskabsåret, da der var en meget lille majshøst og dermed faldende produktion af majssti-velse i USA. Dertil kommer, at selskabets strategi med henblik på værdikædesammenhæng samtudvikling og afsætning af forædlede ingrediensprodukter har bidraget positivt til årets resultat.Generelt ser KMC positivt på fremtiden, og der forventes vækst i de kommende år. Man forudser, atder kan komme midlertidige tilbagefald, og derfor har virksomheden gennem de seneste år hensat75 mio. kr. i en markedstilpasningsfond. På den måde gives der mulighed for en vis konjunkturud-ligning.KMC forventer et resultat i 2013/14 på niveau med i 2012/13.AKV-Langholt - som er den anden kartoffelmelsvirksomhed i Danmark - fik i 2011/12 et resultat på40,6 mio. kr. mod budgetteret 20,3 mio. kr. og mod 41,9 mio. kr. året før. Ledelsen vurderer, at re-sultatet er meget tilfredsstillende. Det positive resultat forklares med en stor produktion i kampag-nen 2012 samt en tilfredsstillende drift.Afsætningen af specialstivelser til papirindustrien samt stivelse til fødevareindustrien sker gennemden 50 pct. ejede selskab, Cargill-AKV I/S. Her har der i regnskabsåret været tale om et stort volu-men og stabile priser.Handel med pelsskindPelsdyravlernes skindprodukter bliver næsten fuldt ud afsat via Kopenhagen Fur. Kopenhagen Furaftager ca. 98 pct. af de danske pelsskind, men derudover afsættes også skind fra en række andrelande.Selskabet tiltrækker 600 internationale købere til hver af de fem auktioner i løbet af sæsonen. 98pct. af produktionen går til eksport.Kopenhagen Furs økonomiske udvikling har generelt været meget positiv i de senere år. De interna-tionale priser på minkskind - som er selskabets hovedprodukt - har været høje gennem flere år, ogdet slår direkte igennem på omsætningen, og til dels også på årets resultat, jf. tabel 2.13.

Tabel 2.13. Nøgletal for Kopenhagen Fur (mio. kr.)TotalomsætningAuktions-omsætningNetto-omsætningÅrets resultatEksportEgenkapitalSoliditet (%)Antal solgteskind (mio. stk.)Eksportomsætning,pct. (auktion)Eksportomsætning,pct. (koncern)MedarbejdereAntal årsværk2001/023.0193.019598702.9914544813,999,199,13262002/032.6132.613621582.5924564914,199,299,22962003/043.2733.2736331183.2615064914,599,699,63012004/053.9023.539363933.7545125515,296,296,22942005/065.3454.8874581605.2265926716,097,897,82963242006/074.2383.8433951004.1155786916,597,197,12923282007/085.0294.5744551334.9066236818,697,597,52983402008/094.0253.637398813.9025925918,896,996,93003372009/107.1176.5215962526.9457567120,399,397,62973392010/ 2011/ 2012/1112138.082 10.570 13.3227.445 9.778 12.3126418102693717.921 10.418829993584819,799,498,03402199,098,03541.010

I løbet af regnskabsåret 2012/13 har Kopenhagen Fur holdt 5 pelsauktioner. Der blev omsat om-kring 20 mio. minkskind, som gav en samlet omsætning på 13,3 mia. kr. mod 10,6 mia. kr. året før.Kopenhagen Fur har gennem hele året oplevet en massiv efterspørgsel, som har givet høje priser påpelsskind. Det er især vækstøkonomierne i Fjernøsten samt Rusland, der har drevet efterspørgslen.2.2 Aktiekursudvikling på børsnoterede agro- og fødevarevirksomhederAktiekursudviklingen afspejler investorers tillid til virksomhedernes fremtidige konkurrence- ogindtjeningsevne. En væsentlig del af kursudviklingen blandt agro- og fødevarevirksomheder kanforklares ud fra de generelle konjunkturer, mens en anden del skyldes specielle forhold vedr. sekto-ren og virksomhederne.Fra primo december 2012 til primo december 2013 steg aktiekurserne på børsnoterede agro- og fø-devarevirksomheder med knap 11 pct., jf. figur 2.1.

Carlsberg er den dominerende virksomhed blandt de børsnoterede agro- og fødevare-virksomheder,hvorfor kursudviklingen på Carlsberg-aktier påvirker den vægtede kursudvikling meget. Chr. Han-sen og Novozymes er andre væsentlige selskaber, som indgår i indekset.I løbet af det seneste år er især aktiekurserne på Royal Unibrew og Novozymes steget, mens Harboebryggeri har tabt kursværdi. De to relativt mindre bryggerier har således udviklet sig vidt forskel-ligt, mens Carlsberg med en kursstigning på 6 pct. i perioden har haft en noget mere stabil udvik-ling.2.3 Skøn for udviklingen i 2014Udviklingen i 2014 er meget afhængig af en række ydre faktorer.For kødindustrien er især størrelsen på den danske råvareproduktion - svine- og fjerkræproduktio-nen - afgørende. Spørgsmålet om eksport af smågrise spiller også en væsentlig rolle i den sammen-hæng. For slagtesvineproduktionen er det ligeledes afgørende, i hvor høj grad det enkelte slagteri eri stand til at tiltrække råvarer, så bl.a. kapacitetsudnyttelsen bliver stor.

Når det gælder grovvare- og markfrøvirksomheder, sukkerindustri, kartoffelmelsfabrikker m.m. erder også en klar afhængighed af den danske landbrugsproduktion. Det gælder både forsynings- ogforarbejdningsvirksomheder.Andre fødevareindustrivirksomheder er ikke på samme måde afhængig af den danske landbrugs-produktion. Det gælder bryggerier, fødevareingrediensvirksomheder, brødindustri m.m.For de mere konjunkturfølsomme sektorer er det også af betydning, hvorledes den økonomiskevækst, efterspørgslen og beskæftigelsen vil udvikle sig - både internationalt og i Danmark.Endeligt er der også for nogle sektorer en klar udvikling i retning af udflytning af løntunge arbejds-processer, og det påvirke den indenlandske omsætning og beskæftigelse. Her vil udvikling i løn-konkurrenceevne samt evt. aftaler med medarbejderne om løntilbageholdenhed, investering af endel af lønnen i øget svineproduktion m.m. være af betydning.De senere års udvikling i virksomhedernes indtjening viser tegn på, at den økonomiske nedtur iagro- og fødevareindustrien er aftagende. Den mere positive udvikling kan dog skyldes flere for-hold, og kortvarige gevinster i form af midlertidige engangsbesparelser, midlertidige prisstigningerog udskudte investeringer har haft en vis betydning. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, i hvilketomfang den lidt mere positive udvikling skyldes en grundlæggende bedre konkurrenceevne.Når det gælder den seneste udvikling blandt de større børsnoterede drikke- og fødevarerelateredevirksomheder, er der tale om en noget forskellig udvikling. Carlsberg og Harboes Bryggeri harfremvist en betydelig indtjeningsnedgang i det seneste kvartal med offentliggjorte nøgletal - i for-hold til samme kvartal året før. Chr. Hansen og især Novozymes kan derimod fremvise stigendeindtjening. jfr. tabel 2.14.Tabel 2.14. Resultatet i 3. kvartal for udvalgte børsnoterede fødevarerelaterede virksomheder (mio.kr.)20093.3043168-20104.1564391629520113.2845191932420123.5965201338520133.4265688393

Nogle virksomheder er meget teknologi- og innovationsbaserede, og her er markedsvæksten høj.Her er forskning og udvikling vigtige drivkræfter og konkurrenceparametre, og virksomhederne er imange tilfælde verdensledende. Koblingen til landbruget er beskeden.Andre virksomheder er mere forædlingsvirksomheder baseret på den danske landbrugsproduktion.Her er den indenlandske konsolidering næsten fuldendt, den indenlandske råvareforsyning vokserkun svagt, og derfor sker væksten via internationale opkøb og fusioner og via anvendelse af uden-landske landbrugsråvarer.Andre virksomheder oplever også en begrænset – eller endog negativ – markedsvækst, og her skervæksten også via diversifikation og tværbrancheaktiviteter.En fjerde gruppe virksomheder ligger relativt langt fremme i værdikæden, og de er relativt uaf-hængige af lokale råvareforsyninger. Markedsvæksten er lav, og markedet er præget af et stort presfra detailhandlen i form af lave priser og private labels.Generelt kan det forventes, at markeds- og prisvolatiliteten forbliver høj fremover. Ustabiliteten erkommet i takt med liberaliseringen af EU’s landbrugspolitik og i takt med et stigende pres på de in-ternationale landbrugsmarkeder. Denne ustabilitet vil i vid udstrækning bliver overført til agro- ogfødevareindustrien, selv om landbrugsråvarerne udgør en stadig faldende andel af de samlede om-kostninger, og selv om især andelsvirksomhederne kan videreføre udsvingene til deres andelshave-re.For agro- og fødevareindustrien under ét ser udviklingen ind i 2014 ud til at være relativt stabil. Defleste virksomheder forudser en indtjening på niveau med det foregående år - flere dog med for-ventninger om en marginal stigning. Der er dog flere usikkerheder forbundet med konjunkturudvik-lingen i 2014:Flere virksomheder nævner råvareomkostningerne som en væsentlig usikkerhed i deres skøn for denfremtidige indtjening. Også adgangen til landbrugsråvarer - og dermed landbrugsproduktionensstørrelse - er en væsentlig usikkerhedsfaktor for flere virksomhederDertil kommer, at det er meget vanskeligt at forudse varigheden af den nuværende lavkonjunktur.Selv om virksomheder inden for agro- og fødevareindustrien generelt er relativt ufølsomme over forkonjunkturudviklingen, er der ingen tvivl om, at afsætningen og dermed også indtjeningen erhæmmet af den nuværende økonomiske krise, som vi ser på mange af eksportmarkederne. Flere afvirksomhederne nævner også de økonomiske konjunkturer og den forringede købekraft som væ-sentlige forklaringer på de dårlige afsætnings- og indtjeningsvilkår.

2.4 Perspektiver for den fremtidige udviklingAdgang til råvarer ser ud til at være strategiske mål for flere vigtige fødevareindustrisektorer. Detgælder ikke mindst i kødindustrien, hvor leverancerne af slagtesvin til det danske marked har væretvigende gennem en længere periode. Også blandt fjerkræslagterierne spille råvareleverancerne ervigtig rolle. For de enkelte kødindustrivirksomheder betyder det, at det bliver sværere at udnyttestordriftsfordele, og at vækstmålsætningerne bliver vanskeligere at nå. Især når den indenlandskekonsolidering er så fremtræden, som den generelt er i den danske agro- og fødevareindustri, er re-sultatet, at mulighederne for både organisk vækst og vækst via fusioner og opkøb i Danmark er me-get beskedne. Vækst via større forædling og flere aktiviteter længere fremme i værdikæden kan bi-drage til større værdiskabelse og vækst. Disse initiativer indgår i alle virksomheders strategiske til-tag, men de er i sig selv næppe tilstrækkelige til at generere den nødvendige vækst.Flere virksomheder forsøger at stimulere den indenlandske primærproduktion via finansieringsstøttetil opstarts- og udvidelsesinvesteringer i landbruget m.v., men det virker i højere grad som en symp-tombehandling, end som en egentlig styrkelse af konkurrenceevnen.Leveringspligt er et centralt element i andelsejerskabet, men i takt med leveringspligtens udvanding– af hensyn til konkurrencelovgivningen – er forsyningssikkerheden i andelsvirksomhederne blevetreduceret. Dertil kommer, at de senere års økonomiske og finansielle problemer i landbruget i sigselv har begrænset væksten i den primære landbrugsproduktion og dermed også i leverancerne tilforædlingsvirksomhederne.Konsekvenserne i form af øget internationalisering, fabrikslukninger og udflytning er derfor ret for-udsigelige. Det viser også, at væsentlige dele af agro- og fødevareindustrisektoren er meget af-hængig af den indenlandske landbrugsproduktion.I mejeriindustrien er det værd at bemærke, at Arla Foods forventer en væsentlig stigning i deresmælkeleverancer, når mælkekvoterne ophører. Mens mælkekvoterne – i sammenhæng med en høj-prispolitik – blev indført for både at begrænse EU’s bugetomkostninger og sikre mælkeproducen-terne en høj mælkepris – kan de således have hæmmet mejeriernes udvikling og udnyttelse af stor-driftsfordele på lang sigt.Et andet væsentligt træk i agro- og fødevareindustriens udvikling er det markante pres fra detail-handlen i retning af lavere priser og flere private labels (detailhandlens egne mærker). Flere virk-somheder bemærker, at supermarkedskæderne har haft meget fokus på deres indkøbspriser i de årli-ge handelsaftaler. Som konkrete eksempler ses, at Coop gennem 2013 har nedprioriteret deres salgaf både Arla- og Carlsberg-produkter på grund af uenighed om priser og vilkår.På grund af uenighed om priser og samhandelsvilkår har flere af Arlas mærkevarer således slet ikkeværet på hylderne i Coops butikker. Ultimo 2013 nåede Arla og Coop dog frem til en aftale om le-

verancer i 2014, og det vil ifølge Coop betyde, at samhandlen stiger med et betydeligt trecifret mil-lionbeløb. Aftalen medfører flere Arla-produkter i butikkerne og i tilbudsaviserne, om end ikke helesortimentet får adgang. Coop vil således fortsætte samarbejde med Thise, når det gælder økologiskmælk. Derudover genoptager Coop og Arla samarbejdet om udvikling af nye produkter, konsulent-besøg i butikkerne og markedsføring.Carlsberg har også haft forringet adgang til Coops butikker. Da de to parter ikke kunne blive enigeom priser og vilkår i en samhandelsaftale for 2013, blev en stor del af Carlsbergs sortiment udeluk-ket fra Coops butikker og tilbudsaviser. Carlsbergs markedsandel i Danmark faldt med 3,2 pct.pointi de første 9 måneder af 2013, og her er den begrænsede adgang til Coops hylder sandsynligvis envæsentlig forklaring. Til gengæld har det betydet en væsentlig større markedsandel for andre bryg-gerier, herunder især Unibrew.Når det gælder private labels, har det også været nævnt som en alvorlig trussel for flere fødevare-virksomheder. Private labels er produkter, som er markedsført af detailhandlen i modsætning tilmærkevarer, hvor produkterne udvikles og sælges i producentens (fødevareindustriens) navn.Detailhandlen udvikler og sælger private label-produkter for at gøre deres udvalg mere attraktivt tilforbrugerne, ved at øge valgmulighederne og ved at bruge private label-produkter som discountva-rer.Der er en klar tendens til, at private labels vinder frem på bekostning af fødevareindustriens mærke-varer. Markedsandelen for private labels er således vokset støt i de seneste årtier. I EU har privatelabels en andel på 23 pct. af dagligvaremarkedet, og private label-salg vokser i gennemsnit med 4pct. om året, jf. European Commission (2011).I Danmark udgør private labels omkring 22 pct. af dagligvaresalget, men deres markedsandel er sti-gende. Hos Coop er markedsandelen for private labels steget fra 18 til 22 pct. fra 2008 til 2012.Det er også påfaldende, at private labels netop er mest udbredt i de lande i EU, hvor detailhandlener mest koncentreret. Det viser, at jo stærkere detailhandlen er, desto mere har den mulighed for atbruge egne mærker.Der kan være flere andre forklaringer på, at private labels vinder så kraftigt frem.For detførstehar detailleddet fået en betydeligt større markedsmagt i de seneste årtier. Den størremarkedsmagt i den vertikale kæde samtidig med en stærk horisontal konkurrence (konkurrence mel-lem virksomheder på samme sted i værdikæden) gør det naturligt for detailkæderne at udvikle nyekonkurrenceparametre. Private labels er således et middel til både at styrke forhandlingssituationenover for producenterne og til at konkurrere med andre detailkæder.

På fødevareområdet er der eksempler på, at supermarkedskæderne udvikler egne mærker på mejeri-produkter. Når disse egne mærker er etableret, kan supermarkederne i vid udstrækning frit vælgeleverandører til private label-produktionen, og det styrker forhandlingspositionen betydeligt i for-hold til at skulle forhandle med en mærkevareproducent af mejeriprodukter.For detandethar detailleddet nu større muligheder for at indbygge kundeorienterede værdier. Enhøj grad af service og oplevelse i supermarkederne suppleret med forskellige bonusordninger gørdet muligt at opbygge en kundeloyalitet til det pågældende supermarked. Samme loyalitet over forbutikken kan ikke nødvendigvis opbygges til et enkelt bestemt produkt, selv om det markedsføressom en mærkevare.For dettrediehar detailledet fået en meget værdifuld placering tæt på forbrugeren. Producenten erplaceret flere led tidligere i processen og har dermed en svagere fornemmelse af forbrugersammen-sætning og -reaktioner m.m. Dette vil også relativt gavne private labels. Detailledet kan via dennetætte placering ved kunden indsamle eksakte markedsoplysninger, som kan bruges i markedsførin-gen af private labels.Nogle fødevarevirksomheder kan have en fordel ved at satse på at producere private labels i detail-kædens navn. Man ser ofte et længerevarende samarbejde mellem fødevarevirksomheder og detail-kæder, hvor man i fællesskab definerer produktudformning, koncept, produktudvikling m.m.Samarbejdet kan baseres på detailkædens meget tætte kontakt til forbrugerne, som giver en værdi-fuld viden om efterspørgslen. Samtidig har fødevarevirksomhederne en unik viden om produktions-forholdene. Denne kombination af markeds- og produktkompetence kan således udnyttes til fællesfordel.Især for mindre virksomheder eller mindre forretningsområder kan etablering af egne mærkevarerpå et i forvejen mærkevaredomineret marked være en umulig opgave, hvorved produktion af privatelabels kan være et relevant alternativ.Et privat label-samarbejde mellem en producent og en detailkæde medfører, at der opstår et gensi-digt afhængighedsforhold, som kan være både en styrke og en svaghed. Styrken ligger i at udnyttebegge parters forskellige kompetencer, mens svagheden opstår, hvis parterne på længere sigt kanmisbruge aftalen til skade for den anden part. Såfremt detailkæden opsiger samarbejdet, taber virk-somheden både en stor afsætning og måske også betydelige udviklingsinvesteringer, som er bundeti produktet.

3. Egenkontrol – mellem bureaukrati og øget dyrevel-færd?Den 1. juli 2010 trådte bekendtgørelse nr. 763 om egenkontrol med dyrevelfærd (Justitsministeriet,2010) i kraft. Bekendtgørelsen var en opfølgning på det første veterinærforlig fra 2008 (Ministerietfor Fødevare, Landbrug & Fiskeri, 2008), der introducerede egenkontrol af dyrevelfærd som et sup-plement til den almindelige velfærdskontrol og er først og fremmest tænkt som en måde at optimerekontrollen med dyrevelfærden i danske husdyrbesætninger over en vis størrelse. Med indførelsen afegenkontrol fulgte husdyrområdet tendensen fra flere andre sektorer, hvor kontrolansvaret – i dettetilfælde for dyrevelfærden – i højere grad placeres hos den enkelte producent. Der er således omfat-tende brug af egenkontrol af miljø og sikkerhedsmæssige forhold inden for eksempelvis fødevare-industri, detailhandelen og restaurationer. De hidtidige erfaringer med brug af egenkontrol i land-bruget er imidlertid forholdsvis begrænset – og handler om eksempelvis HACCP-baserede kontrol-foranstaltninger af miljøforhold på biogasanlæg.Med indførelsen af egenkontrol med dyrevelfærd i 2010 fik landmændene selv ansvar for at udar-bejde et kontrolprogram i form af en oversigt over relevante måleparametre. I princippet fik land-manden frie hænder til at udvælge hvilke parametre der skulle indgå i kontrolprogrammet, dog skul-le programmet leve op til en række minimumskrav fastsat i egenkontrolbekendtgørelsen (Justitsmi-nisteriet, 2010), ligesom det skal godkendes af dyrlægen. Som hjælp til udarbejdelsen af kontrol-programmer har brancheorganisationerne udarbejdet såkaldte branchekoder, som er generiske kon-trolprogrammer er godkendt af Fødevarestyrelsen. Landmanden er således sikret at han overholderegenkontrolbekendtgørelsens minimumsbestemmelser, hvis egenkontrolprogrammet følger bran-chekoden.Udover indførelsen af egenkontrol, rummede det første veterinærforlig også en beslutning om atændre den eksisterende 5%-kontrol af dyrevelfærd, således at en del af kontrollen målrettes risiko-besætninger, hvor der eksempelvis tidligere har været højere dødelighed, indskærpelser, bøder ellerdomme. En følge af denne delvise risikobasering af 5%-kontrollen var således at besætninger uden-for risikozonen, ville få relativt mindre kontrol. Med udgangspunkt i et projekt finansieret af Viden-center for Dyrevelfærd, ViD23, præsenterer det efterfølgende kapitel resultaterne af et studie aflandmænds og forbrugernes modtagelse af den ny måde at kontrollere dyrevelfærd på.

3.1 Baggrund, erfaringer og udfordringerDa Folketinget i 2008 besluttede at implementere egenkontrol med dyrevelfærd i husdyrproduktio-nen med virkning fra 2010, skete det på baggrund af flere års erfaringer som først og fremmeststammede fra andre dele af fødevaresektoren, hvor f.eks. fødevareproducerende virksomheder, de-tailhandelen og restaurationer allerede i en årrække havde været underlagt egenkontrol.Udviklingen af egenkontrol kan formentlig ses som en understregning af, at ansvaret for fødevare-sikkerheden ikke ligger hos den offentlige kontrol, men netop at den enkelte virksomhed børe væremotiveret for selv at påtage sig dette ansvar, og at det også retligt påhviler virksomheden selv. Dettekan igen ses som et led i ambitionen om at skabe en slanket og mere markedskonform offentlig re-gulering, som har gjort sig gældende i de seneste årtier.I 2006 gennemførte Fødevarestyrelsen en evaluering af den del af egenkontrollen, der var rettetimod detailleddet, med henblik på at kortlægge myndighedernes og branchens erfaringer med egen-kontrollen (Fødevarestyrelsen, 2006).Evalueringen pegede på at Fødevarekontrollen oplever egenkontrol er et godt og effektivt supple-ment til den offentlige kontrol, og det noteres med tilfredshed, at egenkontrollen har været med til atsynliggøre og fastholde, at det er virksomhedernes ansvar, at fødevarelovgivningen overholdes. Denstørste effekt af egenkontrol blev fundet hos større virksomheder, der dog i mange tilfælde alleredeinden egenkontrollens indførelse havde godt styr på hygiejne og fødevaresikkerhed.Rapporten peger ligeledes på, at større virksomheder har lettere ved at finde kompetencer, tid ogressourcer til at prioritere egenkontrollen, hvorimod mindre virksomheder kan have problemer pådisse områder. Alt i alt er der således en restgruppe på 10-15 % af detailvirksomhederne, som ikkekan se noget behov for egenkontrollen og enten ikke udfører den eller udfører den på skrømt. Hertilkommer en gruppe (typisk mindre) virksomheder, hvor evalueringen konstaterer en manglende for-ståelse for egenkontrollens principper. Det konkluderes tillige, at egenkontrollen fungerer bedst i devirksomheder, hvor hele personalet (i modsætning til en eller få nøglepersoner) er involveret i kon-trolprocessen.Generelt peger evalueringen på en tendens til at jo større virksomheder og jo flere og mere kom-plekse arbejdsgange, desto større forståelse for nødvendigheden af egenkontrollen, og jo mere ef-fektiv opleves den at være. Men i mange mindre virksomheder findes en mental og holdningsmæs-sig barriere som den største forhindring for gennemførelsen af egenkontrol, om end der også overtid opleves forbedringer heraf. Der er således en del virksomheder i undersøgelsen, der har sværtved at forstå, hvorfor de skal udføre egenkontrol, og som finder det unødvendigt at skulle dokumen-tere egenkontrollen, noget de typisk kun gør for kontrollens skyld. Nye krav om dokumentationvækker derfor bekymring, fordi virksomhederne har begrænsede ressourcer og ikke så nogen sam-menhæng mellem den øgede dokumentation og fødevaresikkerheden. I disse virksomheder er det i

det hele taget vanskeligt at se en effekt af egenkontrollen, og den opleves derfor som en unødvendigbyrde.De såkaldte branchekoder, som er brancheforeningernes forslag til hvad der kan inkluderes i etegenkontrolprogram, opleves som et godt værktøj, der letter virksomhedernes arbejde. Visse virk-somheder finder dog branchekoderne for omfattende og svært tilgængelige.Når det kommer til forvaltningen af egenkontrollen, viser evalueringen, at virksomhederne opleveren uensartet fortolkning og administration af reglerne om egenkontrol. Det opleves bl.a., at virk-somheder med omfattende egenkontrolprogrammer kontrolleres og sanktioneres hårdere end virk-somheder, der kun opfylder minimumskravene eller måske slet ikke udfører egenkontrol. Denneforskelsbehandling virker demotiverende for virksomhederne, som efterlyser mere dialog med kon-trolmyndighederne.Med hensyn til tillid har der været en del målinger, der har afdækket stigende og meget stort kend-skab til smileyordningen og generelt meget høj forbrugertillid til ordningen. Denne har formentligfået et knæk med de store kødskandaler i 2009, der har fået Forbrugerrådet til at undsige ordningen.Men om noget tilsvarende gælder tilliden blandt forbrugerne, er vist ikke blevet dokumenteret.Selvom indførelsen af egenkontrol således ser ud til fungerer uden de store problemer indenfor an-dre dele af fødevaresektoren, er det imidlertid ikke en selvfølge, at de gode erfaringer umiddelbartlader sig overføre til landbruget. For det første er der indenfor landbruget netop mange mindre virk-somheder, som erfaringerne peger på er virksomhedstyper, hvor der er en negativ indstilling overforindførelsen af egenkontrol. For det andet må en introduktion af nye kontrolregimer må altid ses iden konkrete kontekst. Det betyder at en vurdering af hvorvidt egenkontrol af dyrevelfærd vil bliveimplementeret med succes, må bero på en analyse af de særlige kulturelle, sociale, teknologiske ogøkonomiske forhold der gælder i landbruget. For det tredje er det et åbent spørgsmål om indførslenaf egenkontrol vil have negative konsekvenser for befolkningens tillid til at danske animalske pro-dukter produceres under forsvarlige hensyn til dyrenes velfærd. Et system, hvor den enkelte land-mand i højere grad har ansvar både for design og udførelse af kontrollen kunne meget vel tænkes atpåvirke befolkningens tillid til de animalske fødevarer.Det er disse spørgsmål vedrørende landmænds og forbrugeres modtagelse af det nye kontrolregime,der er omdrejningspunktet for diskussionen i dette kapitel. Kapitlet er baseret på et kvalitativt, soci-ologisk studie, der udover en mindre litteraturgennemgang omfattede individuelle interviews med 8landmænd og fire fokusgruppeinterviews med 5-8 forbrugere i hver gruppe. De deltagende land-mænd kom fra produktioner af slagtesvin, kødkvæg eller malkekvæg, mens de i alt 26 deltagendelægpersoner repræsenterede forskelle i køn, alder, uddannelsesniveau samt geografisk tilknytning(hhv. Vendsyssel og københavnsområdet). Begge typer interviews blev gennemført med udgangs-punkt i interviewguides, der sikrede at væsentlige områder i forhold til projektets forsknings-spørgsmål blev dækket. Det skal særligt bemærkes at undersøgelsen var af kvalitativ (indholdsmæs-

sig) karakter med fokus på en kortlægning af forskellige typer af argumenter og holdninger ogikkeen kvantitativ undersøgelse af forskellige argumenters udbredelse. Ved rekrutteringen blev der der-for lagt vægt på forskellighed blandt deltagerne og ikke repræsentativitet. En detaljeret præsentationaf projektets resultater kan finde i den afsluttende projektrapport (Lassen et al, 2012).3.2 Forskellige forståelser af dyrevelfærdInterviewene viste en slående forskel på landmænd og forbruger, når det kom til opfattelsen af hvil-ke elementer der er relevante i forhold til en vurdering af dyrevelfærd. Landmændene forbandt så-ledes først og fremmest dyrevelfærd med dyrets fysiske tilstand; hvor forbrugerne også interesserersig for f.eks. spørgsmål om dyrenes bevægelsesfrihed, naturlig adfærd og integritet.Blandt landmændene er der en generel enighed om, at man skal være god mod dyrene og at de ikkemå mishandles. Når de i den forbindelse uddyber hvad de betragtede som dyrevelfærd, handlede detfor flertallet om synlige skader som skuldersår, klovskader eller om fravær af sygdom.For landmændene er dyrevelfærd typisk noget der anses for vigtigt fordi det har betydning for pro-duktiviteten og økonomien, men sekundært også fordi de selv som personer ikke bryder sig om atdyr lider.. Der argumenteres sjældent eller aldrig for velfærd alene ud fra dyrets interesse, integriteteller hvad der opfattes som naturlig adfærd. Et godt eksempel på landmændenes tilgang til dyrevel-færd er Hans, som her uddyber, hvorfor han ville prioritere mere plads, hvis han skulle gøre nogetekstra for grisenes velfærd:Punkt et, så er det fordi det giver bedre rentabilitet. Pressede grise de vokser ikke nærså godt som en gris, der har masser af plads og har det … ja, hvordan skal man sige,har den plads som de skal have, og mere til. Så vokser de hurtigere, det giver laverefoderforbrug. Ergo så tjener jeg en bedre pris. Og så er der jo selvfølgelig også nogetdyreetisk oppe i hovedet på mig. […] det giver også en tilfredsstillelse for mig at dy-rene har det … altså, jeg er jo ikke landmand kun for pengenes skyld. Jeg er jo ogsålandmand, fordi jeg godt kan lide at gå sammen med dyrene.Den grundopfattelse som genfindes hos flere af landmændene, er at produktionsdyr skal behandlesordentligt, men netop fordi der er tale om produktionsdyr må vi også acceptere, at det er nok at gøredet så godt man kan og indenfor de økonomiske rammer der er givet. Der er tale om en balancemellem velfærd og økonomi, der er anderledes end hvis der var tale om kæledyr – eller som en an-den deltager formulerer det: …vi skal værre gode ved dyrene, det er slet, slet ikke det, og det trorjeg heller ikke du er i tvivl om. Men vi skal stadigvæk også huske, det er produktionsdyr, og vi snak-ker om, hvad er lønsomt.Ligesom landmændene argumenterede forbrugerne for dyrevelfærd ud fra egne eller generelle men-neskelige interesser, men i modsætning til landmændene balancerer flere af deltagerne dette medhensyn, der handler om at varetage dyrets egne interesser. Udover at forbinde dyrevelfærd med fra-vær af sygdom og fysiske skader, interesserer forbrugerne sig således også for dyrenes integritet og101

om de har mulighed for at udfolde naturligt – noget der typisk begrundes med udgangspunkt i hen-syn til dyret selv og ikke menneskets interesser. Sådanne overvejelser udtrykkes eksempelvis i for-bindelse med diskussioner af halekuperede grise, næbtrimmede kyllinger eller afbrænding af hornpå kalve. Det ses som et tegn på krænkelse af dyrets integritet, fordi dyret er født med hele halen,næbbet eller hornet, og det opfattes som unaturligt at ændre på dette. En kvindelig deltager i Nord-jylland udtrykker hensynet til dyrets integritet samtidig med at hun antyder at der er en grund til atdyrene ser ud som de gør, og at grisehalerne, som der her er tale om, har en funktion:Den er jo endel af grisen, ikke? Og hvis den ikke var en del af grisen, så havde den været forsvundet for mangeårhundreder siden.Opfattelsen af at dyrevelfærd skal prioriteres af hensyn til dyret, optræder dog, som nævnt paralleltmed at dyrevelfærd tillægges betydning af hensyn til mennesket. I nogle tilfælde handler dette om atder etableres en kobling mellem velfærden og kødets (spise)kvalitet. Logikken er her, at jo bedre vibehandler dyrene, jo bedre er kødets spisekvalitet – der er altså gode grunde til at sikre høj velfærdbegrundet i hensynet til vores ønske om velsmagende kød. I andre tilfælde er der tale om, at hensy-net til dyrenes velfærd begrundes i det ubehag man føler ved at se eller høre om dyr der lider ellermistrives – her er det altså ikke (kun) dyrenes lidelse i sig selv, der er problemet, men snarere deemotionelle reaktioner dette vækker hos den enkelte. Nogle deltagere tager dog afstand fra detsynspunkt at hensyn til dyrenes velfærd begrundes egne følelsesmæssige reaktioner, og ligger der-med tættere på tættere på landmændenes synspunkt, som beskrevet ovenfor. Bag dette syn liggertypisk en anerkendelse af at landmanden ved bedst og at forbrugernes følelser ikke bør komme i ve-jen for faglige og produktionsmæssige beslutninger. Her formuleret af en deltager i Nordjylland:Det skal ikke være mig, der sidder her og synes, det er synd for en lille gris. Altså,[landmændene] skal gøre det, de synes, der er bedst. Hvis det er bedst for den produk-tionsgris, at man klipper halen af den, og så bliver der mere ro i stalden og ikke såmeget slagsmål, jamen så er det måske det, man skal.Gennemgående tegner der sig et billede blandt de interviewede forbrugere af et grundsyn på dyre-velfærd, hvor det understreges at hvis man vælger at holde dyr fanget – uanset om det er som pro-duktionsdyr, kæledyr eller i anden sammenhæng så har man også en indiskutabel moralsk forpligti-gelse til at værne om dyret. Hvad der til gengæld diskuteres ivrigt, er hvorvidt der er forskel på gra-den af denne moralske forpligtelse, afhængigt af typen af dyr og baggrunden for fangenskabet.I den ene ende har vi deltagere, der betragter forpligtigelse til at værne som absolut, og fastholder atvi altid har et udstrakt ansvar uanset hvilke dyr der er på tale, som formuleret af en Nordjysk delta-ger:Det er fuldstændig ligegyldigt hvilke dyr det er, man må respektere den adfærd, som de dyr hari det opdræt, man vil have, så langt, som det overhovedet er muligt.Flere af de interviewede repræ-senterer imidlertid en mere menneskecentreret ansvarsdiskurs, hvor produkternes anvendelighed formennesker betragtes som afgørende for hvilke hensyn vi skal tage. En deltager udtrykker den mestradikale version af dette synspunkt, som et krav om at dyr skal være nyttige for at vi skal tage vare102

om dem:Jeg er måske lidt ligeglad med, om pytonslanger er i bur eller ej, for jeg skal hverkenned og se dem eller noget. Altså, de siger mig ikke rigtig noget. Jeg er måske også lidtligeglad med, om der er en dag, hvor der ikke er flere pytonslanger, fordi jeg går udfra, at vi godt kan leve uden pytonslanger. Jeg ved ikke, hvad de gør godt. Spiser de eteller andet?Opsummeret er spørgsmålet om dyrevelfærd vigtigt for forbrugerne der, trods enkelte afvigere, ty-pisk mente at der skal balanceres mellem hensynet til dyrenes behov og nytten i form af erhvervetsproduktionsbetingelser og forbrugerne – som en deltager i København formulere det:På den ene side, så vil jeg mene, at [fordi] vi har domesticeret dem og gjort dem tilproduktionsdyr, så har vi også et ansvar for, at de har det godt. På den anden side, såkan man jo ikke gøre det alt for dyrt, så man ikke har råd til at købe oksekød eller svi-nekød eller mælk, så et eller andet sted midt imellem er der en eller anden balance.3.3 Landmændenes syn på egenkontrol.De interviewede landmænds syn på den ændring af det kontrolregime, som egenkontrollen er en delaf, er på den ene side baseret på deres egne konkrete oplevelser og på den anden side nogle mereprincipielle overvejelser. Deltagerne var ikke enige i den samlede vurdering af egenkontrollen, menholdningerne spændte sig fra det meget kritiske, til det mere imødekommende og accepterende. Ar-gumenterne imod egenkontrollen, gik især på den øgede arbejdsindsats samt mere principielle over-vejelser om kontrol i det hele taget. Når der argumenteredes for egenkontrollen, handlede det om atden muliggør en anderledes systematisk af overvågningen af dyrevelfærden ligesom den vurderes athave betydning for de såkaldt brodne kar.Det er karakteristisk, at ingen af de interviewede landmænd var særligt optagede af den måde,egenkontrollen var implementeret på i deres bedrift. Selve udarbejdelsen af egenkontrolplanen ertypisk overladt til dyrlægen, der i flere tilfælde kommer med en færdig pakke baseret på brancheko-derne, som en af deltagerne forklarer: …det var sådan set dyrlægen, der styrede det løb der, må jegsige. Det tog en halv time, tror jeg.Enkelte afveg dog fra dette generelle billede og var bevidste omsåvel grundlag som indhold af kontrolplanen og havde deltaget i udarbejdelse af planen. Selvom dersåledes er enkelte undtagelser, er hovedindtrykket at egenkontrolplanerne er opbygget omkringbranchekoderne og i høj grad styret af input i form af det, der i forvejen registreres. På den mådebliver egenkontrollen for mange en slags resume af eksisterende kontrol, som man ikke tillagdesærlig praktisk betydning – og dermed noget de færreste anså for særlig nyttigt.Dette viser sig også ved at flere af de interviewede reagerer umiddelbart negativt, når interviewetberører spørgsmålet om egenkontrol. Hans reagerede f.eks. på denne måde, da han første gang hørteom egenkontrollen:103

Jeg tænkte, at det var fuldstændig hul i hovedet. Og hvorfor gjorde jeg det? Fordi, deter at tjekke noget, som vi tjekker hver evige eneste dag. Altså f.eks. den der med hale-bid, jamen jeg går jo ikke kun ud en gang hver anden måned og tjekker, har vi egentligtaget halebid. Det tjekker jeg hver dag. Så gør vi jo noget med det samme. Så jeg synesden er meget overflødig. Men sådan er det jo.Nogle ser egenkontrollen som en unødig formalisering af noget, de opfatter som en naturlig del afderes produktion – her er opfattelsen at det simpelthen hører med til godt landmandsskab at kontrol-lere disse ting. De fleste begrunder dog den negative holdning med oplevelsen af egenkontrol somet krav om registrering og kontrol at forhold, der allerede kræves kontrolleret i anden sammenhæng.Flere peger således på at mange af de forhold der registreres som en del af egenkontrollen alleredeer dækket af andre kontrolsystemer som ’Arlagården’ eller ’Dansk Kalv’. Der er således tale omnoget, der betragtes som overflødigt og unyttigt dobbeltarbejde – her eksempelvis formuleret afChristian, der både har slagtekvæg og –kyllinger, og som ikke mener at egenkontrollen har haft be-tydning for dyrevelfærden på hans bedrift:Ikke for mit vedkommende, fordi jeg har dataene i forvejen. Vi har alt skidtet, vi haralverdens ting. Vi har alle de registreringer; vi har dokumentation for hvad som helsttil Dansk Kalv. (…). Jamen, det flytter intet for mig, det giver mig bare sådan lige lidtmere i den administrative ende. Og det kommer ikke ud til dyrene på nogen måde.For fuldstændighedens skyld skal det imidlertid pointes at enkelte deltagere havde oplevet en visforbedring efter indførslen af egenkontrol idet de nu kontrollerer og registrerer aspekter, de ikkedækkede tidligere. Det er imidlertid karakteristisk, at flere af de interviewede deler det synspunkt, ategenkontrollen ikke vil komme til at gøre nogen særlig forskel for dyrene på deres bedrifter: det vilhverken forbedre velfærden eller føre til færre døde.Den udbredte afvisning af egenkontrollen som hverken nyttig eller særlig relevant for de interview-ede landmænd og deres produktion afspejler imidlertid at de interviewede landmænd i det store helehar styr på deres produktion gennem systematisk planlægning og overvågning. De anerkender dogsamtidig, at er det ikke gælder alle dele af landbruget, og at der findes landmænd, der ikke har til-svarende systematisk tilgang til produktionen og dermed en ringere velfærd – og her kan egenkon-trollen være relevant – alene fordi de tvinges til at sætte deres produktion mere i system – her Ivan:Så jeg synes egentlig ikke, for vores vedkommende har [egenkontrollen] ikke gjort en kæmpe for-skel, men jeg tror det kan være med til at hjælpe mange andre, som måske ikke [har faste procedu-rer].Men, som han opfølgende bemærker, så kommer den gode velfærd ikke automatisk med egen-kontrollen, den forudsætter på den ene side at man faktisk gennemfører sin egenkontrol og på denanden side bruger den aktivt som redskab til at forbedre velfærden. Samtidig er der ikke de storeforventninger til at de såkaldt ’brodne kar’ indenfor husdyrproduktionen vil være synderligt påvir-ket af at skulle gennemføre egenkontrol.

Samlet set giver de interviewede landmænd ikke udtryk for, at det er en overvældende forandring afderes daglige praksis, eller at egenkontrollen, når den er indført, udgør en stor arbejdsbyrde. Det op-leves imidlertid irriterende, at den tid, den trods alt beslaglægger, flytter arbejdsindsatsen fra staldentil skrivebordet og dermed kan gå ud over dyrene og deres velfærd - egenkontrollen opleves mestsom en akademisk øvelse, som Christian formulerer det:Altså, egenkontrol: Det bliver sådan nogle faste procedurer, fordi vi skal kunne do-kumentere, hvad der er gjort. Hvis der er lavet noget lort, så skal det i hvert fald væresådan, at andre kan dokumentere, at det ER noget lort. Sådan er det i mange henseen-der, synes jeg, så det væsentlige forsvinder lidt i egenkontrol.Forbrugerne ses naturligvis som en vigtig brik i dette politiske spil omkring landbruget og dets pro-duktionsvilkår. På den ene side tillægger flere af de interviewede landmænd forbrugerne stor betyd-ning, som en faktor der må og skal tages hensyn til. Flere betragter imidlertid forbrugerne som uvi-dende og forkælede aktører, der blot stiller krav, men ikke vil betale. Såvel egenkontrollen som denøvrige regulering af landbruget anses i dette perspektiv mest som et resultat af manglende viden omlandbruget og landmændene: Forbrugerne er simpelthen ikke klar over, at ingen bønder er interesse-ret i, at deres produkter ikke er i orden.På den anden side mener flere af landmændene ikke, at man uden videre kan tillægge forbrugernehele ansvaret. Det fremhæves at forbrugerne er generelt uvidende om landbrugsproduktion, men derer dog en vis forståelse for at dette i vid udstrækning er landmandens ansvar. Selvom forbrugernehar en vis magt gennem deres indkøb, påtager flere af de interviewede sig således ansvaret for atden viden forbrugerne har at forvalte dette ansvar ud fra opfattes som mangelfuld. En rimelig tolk-ning af dette er at dyrevelfærd, ligesom andre produktionsrelaterede parametre, først og fremmestopfattes som landmandens ansvar. Helt i tråd med dette gav interviewene et billede af at de flestedeltagende landmænd så forbrugerne som en aktør med indirekte betydning i forhold til egenkon-trollen: En faktor, der blev taget hensyn til i den politiske proces, men ikke en aktør, der i det dagli-ge ville være påvirket af, at der er blevet indført egenkontrol i landbruget. Som Knud formulerer detpå et direkte spørgsmål om egenkontrollen gør en forskel i forhold til forbrugernes tillid:Det må jeg godt nok sige, det har jeg svært ved at få øje på, ha ha. Det har jeg godtnok svært ved at få øje på. Det minder mest af alt om en eller anden politisk handel,det må jeg sige.3.5 Forbrugernes syn på egenkontrolHvor landmændene alle var rede til at diskutere kontrol og regulering af landbruget – og oftest gjor-de dette på et oplyst grundlag og med henvisning til egne erfaringer; var kontrol med dyrevelfærd ialmindelighed ikke særlig højt på forbrugernes dagsorden. Selvom forbrugerne hverken havde langeeller særligt detaljerede diskussioner af kontrol tegnede der sig alligevel et ret tydeligt billede af de-res opfattelser. Kontrol blev på den ene side blev anset for nødvendig og på den anden side var den

almindelige opfattelse at den skulle være funderet på et fornuftigt grundlag. Det var naturligvis ogsåi den kontekst forbrugerne forholdt sig til egenkontrollen af dyrevelfærd – et fænomen kun et par afdeltagerne overhovedet havde hørt om før interviewene.Selvom forbrugerne på mange måder var en mere inhomogen gruppe end landmændene, var de alli-gevel på mange punkter enige med landmændenes vurderinger, når de blev oplyst om de centraleelementer i egenkontrollen og de medfølgende ændringer i kontrollen med dyrevelfærd. Ligesomlandmændene var mange forbrugere skeptiske over for, om det nye kontrolregime ville blive for bu-reaukratiske og dermed tager tid fra vigtigere aktiviteter – først og fremmest omsorgen for dyrene,som eksempelvis formuleret af Line:Spørgsmålet er ... al den tid, landmanden bruger på egenkontrol og på planer, og alden tid, dyrlægen bruger på at overvåge landmanden osv., spørgsmålet er, om denkunne være brugt lidt bedre ved, at landmanden gik ud og passede på sine dyr, og dyr-lægen rådgav landmanden. Det bliver meget bureaukratisk, ikke?Også landmændenes bekymring for om egenkontrollen overhovedet vil gøre nogen forskel, var enskepsis, flere delte. Argumentet, som her fremføres af Mikkel, er, at da der altid vil være brodnekar, kan man ikke forvente at opsnappe alle dem, der snyder, og derfor er det måske ikke besværetværd:Jeg synes, at ideen er god, at der bliver mere kontrol (…) På den anden side (…) detgiver stadigvæk mulighed for, at folk kan snyde … worst case scenario det er jo, at enond bondemand snyder og fupper sig til et bedre omdømme, end han har; og det straf-fer så dem, der gør en indsats for at blive en god bondemand (…) det ændrer ikke påden situation.På den ene side anses egenkontrollen for at være en god ide, der kan resulteres i at de rette, det vilsige landmænd med dårlig dyrevelfærd, rammes. På den anden side er der en opfattelse af at egen-kontrollen rammer skævt og derfor er uretfærdig. Begrundelsen er dels at alle bedrifter med produk-tionsdyr skal betale ekstra for eksempelvis mere dyrlægekontrol, og dels at bogligt svage landmændvil rammes ekstra hårdt. I nogle diskussioner blev der eksempelvis draget paralleller til andre områ-der med egenkontrol og peget på det uretfærdige i, at landmanden skal betale for mer-kontrol, nårman ikke skal det i visse andre erhverv:Hanne: Det er ikke fair (…) Det synes jeg ikke, fordi jegsynes da, at det er i orden, at de kommer og tjekker børnehaverne [køleskab og fødevarehåndte-ring], og at de heller ikke skal betale. Det synes jeg er fint, men så synes jeg heller ikke, at land-manden skal betale.Andre, som Poul, ser merudgiften som uundgåelig og forventelig i det samfundvi lever i:Jeg synes måske, det lyder unfair, at dem, der klarer sig godt, de også skal straffes, mennogen skal jo betale [for de ekstra dyrlægebesøg]. Så kunne det selvfølgelig være dem, der klarersig dårligst, men jeg synes, det er forventeligt, at det er det, der sker, fordi den landmand… når detstarter med, at myndighederne tager et gebyr, når det starter deroppe med det, at de tager pengeneigennem dyrlægen, så giver det mening, at det er landmanden, der kommer til at betale det hele.

Et hovedargument for, at egenkontrol kunne udvikle sig til at blive en succes, er, at den tvingerlandmanden til at fokusere og systematisere sin indsats. Hvor nogle dog er skeptiske, fordi dette kantage tid væk fra dyrene, argumenterer andre med, at egenkontrollen ikke tager tid fra dyrene, fordidet går ud på at dokumentere ting, man i forvejen skulle gøre. Den systematik, egenkontrollen kræ-ver, vil derfor gøre livet lettere for landmanden i det lange løb, fordi systematik og rutiner kan lettearbejdspresset, som Jacob forklarer:Man kan jo også sige, at hvis det er skruet godt sammen, og det er godt håndværk denlovgivning, så kan det være, at dyrlægen i sin overvågning af egenkontrollen faktiskbare går ind og laver det, han hele tiden har lavet. Nu kommer der bare lidt merestruktur på det, end der har været før. Frem for at han selv skal gå rundt og finde udaf, hvordan dyrene har det, så har landmanden allerede et bedre overblik over det,end han havde før, og så kan de udnytte dyrlægens tid hos landmanden bedre.Indførelsen af risikobaseret kontrol er en anden positiv ting, der fremhæves som en følgeeffekt afindførelsen af egenkontrol. Når der kommer mere fokus på og kontrol med de dårligste bedrifter,tvinger det disse landmænd til at tage større ansvar for dyrevelfærden, er argumentationen.Enkelte tager diskussionen videre til et spørgsmål om, hvorvidt egenkontrollen primært skal opfat-tes som en straf eller som en hjælp. Som følgende dialog viser, har nogle den opfattelse, at den risi-kobaserede kontrol kan ses som en form for specialpædagogisk hjælp, der skal medvirke til, atlandmændene får situationen på ret køl igen:Jørgen: Men dem, der får flere besøg, de er jo valgt ud fra en eller anden liste (…) ogde bedrifter med problemer, det var så dem, der får pædagogisk hjælp. Og nogen fårså specialpædagogisk hjælp. Det koster selvfølgelig dyrt.Følgende udtalelse fra Jacob i København opsummerer fint den kontrastfyldte og afventende positi-on, som prægede diskussionerne blandt forbrugerne:Jeg tænker, at det kan gå to veje: Enten kan det være smukt og perfekt, at landmandenpludselig finder ud af, at med noget mere struktur i hans produktion, også på dyrevel-færden, så kan han måske også begynde at rationalisere på andre områder og måskeendda spare penge i produktionen med færre udgifter til medicin, og hvad ved jeg.Omvendt kan det også være den samme historie, som man har hørt så mange gange ef-terhånden, at han lige pludselig synes, han bruger en masse tid bag skrivebordet, ogdet var nok ikke meningen.En tilbagevendende diskussion er også, hvorvidt forbrugerne i sidste ende skal og bør betale land-mandens merudgift i form af forøgede kødpriser. Flere udtrykker, at de gerne vil støtte landmandenmed øget betaling, men at det ikke er sandsynligt, at de rent faktisk vil ændre forbrugsvaner eller vilvælge dyrere dansk kød frem for billigere udenlandsk. Ganske få foreslår skattefinansieret egenkon-trol, men langt de fleste argumenterer for, at det vil være uretfærdigt, fordi mange andre former for

egenkontrol er producentfinansieret, og fordi regningen bør gå til de rigtige; nemlig kødspiserne,som Poul siger:”Jeg synes, at det er rimeligt, at det er forbrugeren, der spiser kød, der får regningen[for egenkontrollen] i forhold til folk, der ikke spiser kød (…). Så er det vel OK.”Der er forholdsvis stor enighed om at implementeringen af egenkontrol ikke umiddelbart ændrer til-liden til dyrevelfærden. Det begrundes først og fremmest i at reglerne tilsyneladende ikke gør denstore forskel for landmandens praksis, og tingene derfor vil fortsætte som de altid har gjort. Tillidener af mange udtrykt som noget relativt robust og stabilt, og de nye egenkontrolregler rykker ikkesærligt ved dette. En deltager konkluderer på denne måde:[jeg vil] da umiddelbart have en ret stor tillid til, at de der forskellige ting bliveroverholdt, men så samtidig, det er så bare lige indtil man får sådan en eller andenskandalehistorie i medierne.. så varer det lige et stykke tid, men så begynder man jobare at købe det samme igen alligevel.I modsætning til dette påpeger enkelte forbrugere, at egenkontrollen kan være med til at øge tilli-den, fordi der er mindre risiko for snyd, når der er større risiko for at blive opdaget – som Susanneeksempelvis siger:Jeg synes, det giver mere tillid (…) Det er helt fint, man laver den der egenkontrol,fordi, selvfølgelig kan man snyde, men man prøver nok ikke at snyde alt for bevidst,når man ved, der kommer ekstra oveni.Som afrunding på denne diskussion skal det understreges, at selvom regulering og kontrol af dyre-velfærd ikke står særlig højt på forbrugernes dagsorden, er det en udbredt holdning, at regulering ogkontrol er en vigtig sag, der skal være i orden, og man accepterer ikke at dyr lider. Ansvaret for dy-renes ve og vel er delt mellem flere aktører, men det allersidste ansvar ligger hos staten, og derfor erkontrol et vigtigt og uundværligt element i dansk husdyrproduktion. Tanken om at overlade størredele af kontrollen til landmændene – i form af egenkontrol – ser ikke ud til at skræmme folk. Detanses som en rimelig udvikling og sammenlignes med de egenkontrol- og smileyordninger, der fin-des i andre brancher. På den anden side er der, at dømme ud fra forbrugernes diskussioner, ikkemeget der tyder på at indførelsen af egenkontrol påvirker tillid til dyrevelfærden i den danske hus-dyrproduktion. Den bliver hverken større eller mindre. Her er det dog vigtigt at erindre at der er taleom et kvalitativt studie, og at sådanne mere generelle spørgsmål vedrørende udbredelsen af synet påegenkontrollen, må bero på fremtidige kvantitative studier.Jacob, en deltager i København, får det sidste ord. I en diskussion om hvorvidt de nye regler omegenkontrol kan gøre en forskel for dyrevelfærden, understreger han en ideologisk tilgang på et an-det niveau end de andre deltagere og udtrykker på mange måder essensen i de nye regler om egen-kontrol. Der blev dog ikke kommenteret yderligere på hans udtalelse, hvilket kendetegner den gene-relle tone i debatten, hvor sådanne forestillinger om at ændre landmandspraksis på et dybere niveauvia egenkontrol, anses som grænsende til utopisk:108

Jeg synes bare, at hvis der gennem kontrollen, at man så tilskynder landmanden til atfå nogle andre vaner, altså han får nogle rutiner, han skal igennem i løbet af dagen,altså jeg forestiller mig, at der i det ligger håb om, at han pludselig begynder at an-skue sit arbejde fra en anden vinkel. Altså, at han begynder at gøre noget anderledesog også begynder at tænke anderledes, og det derfor ikke egentlig er så meget kon-trollen i sig selv, men mere at han skal udføre den, der kommer til at gøre forskellen.Og så handler det lige pludselig ikke så meget om tillid og alt muligt, så er det mere atprøve at udvide hans horisont eller, hvad man nu vil kalde det.3.6 Perspektiver for egenkontrolI forhold til egenkontrollen er forskellen mellem landmændenes og forbrugernes opfattelse af dyre-velfærd betydningsfyld, idet det er op til landmanden at fastlægge de velfærdsrelaterede aspekter,der skal indgå i egenkontrolprogrammet. Til forskel fra tidligere, hvor kontrolparametrene blev fast-sat fra centralt hold, fik landmanden med egenkontrollen en mulighed for at selv at præge indholdetaf overvågning og kontrol. Selvom kontrolprogrammet naturligvis skal overholde egenkontrolbe-kendtgørelsens minimumsbestemmelser og dyrlægen i sidste ende skal godkende den, har landman-den både formelt og reelt mulighed for at påvirke indholdet. En mulighed, landmanden ideelt setkunne udnytte til at sikre større grad af overensstemmelse mellem det forbrugerne er optaget af ogdet landmanden rent faktisk måler. Her peger det gennemførte studie på to udfordringer:For detførsteer der ikke meget der tyder på at landmændene er motiveret for at være aktive i forhold til atsætte deres præg på indholdet af kontrolplanen, som dermed risikerer blot at blive en tillempet ud-gave af branchekoderne, oversat til den konkrete husdyrproduktion af dyrlægen – og dermed et godtstykke hen ad vejen i overensstemmelse med den relativt fysiske opfattelse af dyrevelfærd. I denforbindelse kan branchekoderne måske endda være ligefrem demotiverende, idet de bliver en nemløsning der implementeres uden videre overvejelser om de burde suppleres med yderligere kontrol-punkter. På den måde er der en vis risiko for at branchekoderne medvirker til at blokere for atlandmanden føler ejerskab i forhold til egenkontrollen.For det andeter det overvejende sandsynligt at landmanden – hvis han skulle gøre aktivt brug afmuligheden for at præge kontrolprogrammer – ville basere denne på sin egen opfattelse af relevanteaspekter af dyrevelfærd. Da vores undersøgelse tydeligt viser at der er markante forskelle mellemforbrugere og producenters opfattelse af dyrevelfærd, er der en vis risiko for, at der vil opstå uover-ensstemmelse mellem de faktiske kontrolprogrammer og forbrugernes ønsker til dyrenes velfærd.Vores undersøgelse peger på, at i hvert fald nogle landmænd faktisk påtager sig ansvaret for dyre-velfærden – spørgsmålet er imidlertid hvilken forståelse af dyrevelfærd, de påtager sig ansvaret for:forbrugernes eller deres egen? I den udstrækning kontrolplanerne ikke afspejler forbrugernes opfat-telse af dyrevelfærd mister landmanden et vigtigt instrument, der kunne bringe hans praksis i højeregrad af overensstemmelse med det omgivende samfunds ønsker. Dette kan være problematisk idet

der vil være en uforløst modsætning mellem landbrugsmæssig praksis og befolkningen, her forbru-gernes, krav og ønsker – og dermed en latent konflikt over dyrenes velfærd.På den ene side kan det naturligvis diskuteres om landmanden nødvendigvis skal stå til regnskaboverfor forbrugernes og deres opfattelse af hvad dyrevelfærd er. På den anden side må det ogsåkonstateres, at forbrugere og landmænd er forbundet via markedet – og det er netop her landmæn-dene vil kunne komme til at føle konsekvenserne af konflikter som følge af at produktionen, der erude af trit med forbrugernes krav og ønsker. I det omfang landmændene producerer til hjemmemar-kedet, har de således en oplagt interesse i at der er en rimelig overensstemmelse mellem deres prak-sis og de danske forbrugeres holdninger.Interessant nok var opfattelsen af ansvarsfordelingen blandt de interviewede forbrugere en anelsemere nuanceret, idet den generelle holdning var, at ansvaret er delt. Både landmænd, forbrugere,myndigheder, detailhandelen samt medier, banker og landbrugsorganisationer nævnes som ansvar-lige. En mandlig forbruger i København opsummerer den udbredte holdning at det er komplekst,men hvor forbrugeren, landmanden og staten spiller en betydelig rolle: …det ultimative ansvar her,det er landmandens (…) bortset fra, at jeg jo går ned og køber ti af de der koteletter til hundrede,så det var måske mit ansvar, eller politikernes. På en eller anden måde tror jeg, man skulle begyndeat sige, at der er en ansvarspulje af mange forskellige typer af ansvar omkring det her (…) Jeg kanjo ikke ligesom sørge for, at den enkelte ko har det rigtigt godt, men jeg kan jo godt købe godt kød.Det kunne være en del af mit ansvar. Jeg vil helst ikke sige, hvem har det yderste ansvar, fordi derer så mange ansvar i samspil.Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt implementeringen af egenkontrol har betydet noget forforbrugernes tillid til dyrevelfærden i dansk produktion, er svaret et ret klart NEJ. At dømme ud fravore interviews er det kun de allerfærreste forbrugere, der overhovedet har hørt om egenkontrol –og informeret om indholdet, er det ikke noget der for alvor påvirker deres tillid til kødet hverkenpositivt eller negativt. Dette begrundes først og fremmest i at det er svært at se, at egenkontrollenskulle få konsekvenser for landmændenes praksis og dermed dyrevelfærden. Dette betyder selvsagtikke, at det behøver at forholde sig sådan i fremtiden. Skulle der opstå større konflikter om dyrevel-færd og i den forbindelse oprulning af dyrevelfærdsrelaterede skandaler i medierne, vil den over-dragelse af ansvaret for kontrollen til landmanden, egenkontrollen repræsenterer være en let skyde-skive for kritik.Forbrugerne og landmændene er enige om, at egenkontrollen ikke har nogen særlig betydning fordyrevelfærden hos flertallet af husdyrproducenterne, da de allerede gør deres bedste for at sikre atdyrene har det godt. Samtidig deler de to parter også en opfattelse af at egenkontrollen kan være enkærkommen lejlighed til at tvinge de landmænd, der har problemer med dyrevelfærden til mere sy-stematisk at fokusere på problemerne og deres årsager. Blandt disse er der dog en gruppe land-mænd, der oftest omtales som de brodne kar, og som i almindelighed betragtes om udenfor række-

4. Omkostninger ved reduktion af drivhusgasudlednin-ger på landbrugsområdet4.1 BaggrundInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har bidraget til de økonomiske undersøgelserbag regeringens klimaplan, der blev offentliggjort i august 2013. Formålet med IFROs analyse varat identificere tiltag inden for landbrugsområdet, der kan levere omkostningseffektive bidrag til re-duktion af de danske drivhusgasudledninger. I regeringens klimaplan sammenlignes de samfunds-økonomiske reduktionsomkostninger for landbruget med andre tiltag, der kan reducere udledningenaf drivhusgasser inden for transport- og boligområdet. Beregningerne indgår i beslutningsgrundla-get for den politiske udvælgelse af tiltag i de forskellige sektorer til realisering af samfundets reduk-tionsmål for drivhusgasser. Dette kapitel giver en oversigt over IFROs analyser af de samfundsøko-nomiske omkostninger ved drivhusgasreducerende tiltag inden for landbrugsområdet. En detaljeretgennemgang af beregningerne findes IFROs rapport: ”Analyseaf omkostningseffektiviteten veddrivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget”(se Dubgaard et al., 2013).4.2 BeregningsforudsætningerBeregningerne viser reduktionsomkostningerne for det danske samfund ved implementering af deenkelte drivhusgasreducerende tiltag. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger opgøres ikroner pr. ton CO2-ækvivalent – også betegnet som den samfundsmæssige CO2-skyggepris. Analy-sen er gennemført i overensstemmelse med fælles beregningsprincipper for undersøgelse af tiltag tilrealisering af regeringens klimaplan (Energistyrelsen, 2012). Analyseperioden er 2013-2042. Alleomkostnings- og benefitstrømme diskonteres til nutidsværdi ved anvendelse af en diskonteringsratepå 4,00 %. Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger, skal faktorpriserne forøges med ennettoafgiftsfaktor (NAF) på 1,325 (op. cit.). Beregningerne er i 2012-priser, men for energiproduk-ter fremskrives realpriserne ved anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger. For landbrugspro-dukter (primært korn og raps) er der foretaget en realprisfremskrivning baseret på EU-landbrugsmodellen AGMEMOD samt prisfremskrivninger fra OECD og FAO. De anvendte afgrø-depriser er 122-123 kr./hkg for hvede og byg og 281 kr./hkg for raps. Omkostningerne ved udtag-ning eller ændret anvendelse af landbrugsjord opgøres som reduktion i jordrenten. Principielt svarerjordrenten til den forpagtningsafgift, der kan betales for jord af en given dyrkningsværdi.En del af de drivhusgasrelaterede tiltag har sideeffekter i form af mindre belastning af vandmiljøetmed kvælstof og reduceret ammoniakfordampning. Den samfundsmæssige værdi af disse sideeffek-ter indgår (som en reduktion) i nettoomkostninger ved drivhusgasreduktioner med følgende enheds-eller skyggepriser: reduceret N-udvaskningen fra rodzonen = 40 kr./kg N opgjort budgetøkonomisksvarende til 53 kr./kg N inkl. NAF; reduceret ammoniakfordampning = 41 kr./kg NH3-N opgjortbudgetøkonomisk svarende til 54 kr./N inkl. NAF. I de samfundsøkonomiske analyser udelades til-skud fra den danske statskasse samt EU-støtte til implementering af forskellige tiltag. Da ingen afde analyserede tiltag forventes at påvirke udbetalingen af enkeltbetalingsstøtte fra EU, indgår dette113

tilskud ikke i beregningerne af de samfundsmæssige CO2-skyggepriser. De samfundsøkonomiskeomkostningsberegninger medtager forvridningstab ifm. skatte- og afgiftsforhøjelser samt pristillæg.Ved en skatte- eller afgiftsforøgelse beregnes et arbejdsudbudsforvridningstab på 20 % af provenuet(Energistyrelsen, 2012). Tiltag, som øger omkostningerne i landbruget, tilskrives et forvridningstabpå 18 % af omkostningsforøgelsen (op. cit.).4.3 Samfundsøkonomiske reduktionsomkostningerDe landbrugsrelaterede tiltag, der indgår i analysen, er udvalgt i samarbejde med Det Jordbrugsvi-denskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet (Olesen et al., 2013). Et tiltags forudsatte re-duktionspotentiale er opgjort som summen af tiltagets effekter på udledningen af drivhusgassernemetan, lattergas og kuldioxid, herunder ændringer i landbrugsjordens kulstofindhold. Tabel 1 (tilsidst i dette kapitel) viser de analyserede tiltags forudsatte reduktionspotentialer og samfundsmæs-sige reduktionsomkostninger pr. ton CO2-ækvivalent. Det skal bemærkes, at de angivne reduktions-potentialer er drivhusgasreduktioner ud over de forventede effekter af politiske beslutninger, somallerede er truffet på klimaområdet, herunder Grøn Vækst-programmet. Grøn Vækst forudsætter fx,at 50 % den producerede gyllemængde i Danmark bliver inddraget i biogasproduktion frem til2020. Når der i tabel 1indgår biogasproduktion fra 10 % af gyllemængden, er der tale om en for-øgelse ud over de 50 %, der forudsættes i Grøn Vækst. Dvs. en forøgelse af den afgassede gylle-mængde fra 50 til 60 % af den samlede gylleproduktion. I de følgende gennemgås de beregnedeCO2-reduktionsomkostninger for de tiltag, der er vist i tabel 1. CO2-reduktionsomkostningerne vari-erer betydeligt fra tiltag til tiltag. I nogle tilfælde er der tale om negative reduktionsomkostninger,hvilket betyder. at det ville kunne betale sig for samfundet at implementere tiltaget, selvom driv-husgaseffekten ikke blev medregnet. I den mere almindelige situation, hvor de beregnede CO2-reduktionsomkostninger er positive, er der tale om nettoomkostninger for samfundet ved implemen-tering af tiltaget. Beregningerne for samtlige sektorer, der indgår i udredningerne til regeringensklimaplan, viser, at målsætningen om en drivhusgasreduktion på 40 % i 2020 kan realiseres vedmarginale CO2-reduktionsomkostninger på omkring 800 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. Dette beløbkan bruges som grundlag for at vurdere, om reduktionsomkostningerne for de forskellige landbrugs-tiltag i tabel 1 kan betragte som relativt høje eller lave.

Biogas af husdyrgødning/gylleTiltaget forudsætter, at yderligere 10 % af gyllemængden anvendes i biogasproduktion udover deforudsatte mængder i Grøn Vækst-målsætningen. Den samfundsmæssige værdi af biogasproduktio-nen opgøres som værdien af den mængde naturgas, der fortrænges, samt husdyrgødningens øgedegødningsværdi efter afgasning. Endvidere indgår den samfundsmæssige værdi af sideeffekter i formaf reduceret kvælstofudvaskning. Tiltaget har samfundsmæssige reduktionsomkostninger på 598kr./ton CO2-ækv. uden kulstoflagring i jorden, men inklusive sideeffekter. Tages der hensyn til re-duktion af jordens kulstofindhold som følge af bioafgasning af gyllen, stiger reduktionsomkostnin-gerne til 625 kr./ton CO2-ækv. ligeledes inklusive værdien af sideeffekter. Uden værdien af sideef-fekter er skyggepriserne hhv. 757 og 791 kr./ton CO2-ækv.

Biogas af gylle tilsat majsensilageMajsensilage har både et væsentligt højere tørstofindhold end gylle og et betydeligt større biogaspo-tentiale pr. ton tørstof. Det relativt høje biogasudbytte pr. ton biomasse gør majs til et potentielt in-teressant råvareinput i biogasproduktion. Denne fordel skal dog afvejes mod de omkostninger, derer forbundet med dyrkning af energimajs i forhold til omkostningerne ved anvendelse af husdyr-gødning i biogasproduktionen. Ved tilsætning af 10 % majsensilage stiger CO2-reduktionsomkostningerne i forhold til standardscenariet. Tiltaget har således samfundsmæssigereduktionsomkostninger på 1.160 kr./ton CO2-ækv. uden kulstoflagring i jorden, men med sideef-fekter. Tages der hensyn til reduktion af jordens kulstofindhold, stiger reduktionsomkostningerne til1.195 kr./ton CO2-ækv., ligeledes med værdien af sideeffekter. Uden værdien af sideeffekter erskyggepriserne hhv. 1.247 og 1.285 kr./ton CO2-ækv. Ved sammenligning med reduktionsomkost-ningerne for biogas af ren husdyrgødning kan det konkluderes, at brug af en energiafgrøde sommajs i biogasproduktion er samfundsøkonomisk mindre fordelagtigt end husdyrgødning alene.

Biogas af økologisk kløvergræsDyrkning af økologisk kløvergræs til biogas må primært ses som et middel til at skaffe en størrekvælstofforsyning (gennem bælgplanters kvælstoffiksering) på økologiske planteavlsbrug uden no-get større husdyrhold og uden adgang til husdyrgødning fra andre bedrifter. Tiltaget omfatter20.000 ha kløvergræs, hvor udbyttet anvendes til biogas. Det forudsættes, at der anvendes økologiskgræsensilage i biogasproduktionen uden iblanding af husdyrgødning. Under denne forudsætning vildet være muligt at benytte det afgassede materiale som gødning på økologisk dyrkede arealer også itilfælde af en udfasning af adgangen til anvendelse af konventionelt produceret husdyrgødning påøkologiske arealer. De samfundsmæssige reduktionsomkostninger for biogasproduktion på basis aføkologisk kløvergræs ligger inkl. sideeffekter på 1.989 og 1.239 kr./ton CO2-ækv. hhv. uden ogmed kulstoflagring. Årsagen til den høje skyggepris i forhold til basisscenariet skal findes i omkost-ningerne ved dyrkning af økologisk kløvergræs, som kun delvist opvejes af værdien af øget kvæl-stoffiksering.

Forsuring af gylle i staldenVed forsuring af gylle på kvægbedrifter er der beregnet en samfundsøkonomisk gevinst på 350kr./ton CO2-ækv., når værdien af sideeffekter i form af reduceret ammoniakfordampning medreg-nes. Uden værdien af reduceret ammoniakfordampning udgør reduktionsomkostningerne knap1.469 kr./ton CO2-ækv. Sammenlignet med kvæggylle giver forsuring af svinegylle en væsentligstørre reduktion af ammoniakfordampning pr. ton gylle. Dette betyder, at virkemidlet giver en sam-fundsøkonomisk gevinst på ca. 483 kr./ton CO2-ækv., når værdien af ammoniakreduktionen med-regnes. Indregnes værdien af denne sideeffekt ikke, vil reduktionsomkostningerne udgøre knap1.134 kr. pr. ton CO2-ækv. Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger understreger, atgylleforsuring primært skal ses som et miljøpolitisk tiltag til reduktion af ammoniakforureningen –med drivhusgasreduktion som en sideeffekt.

Pileflis til brændselTiltaget omfatter dyrkning af energipil på i alt 100.000 ha, heraf 80 % sandjord, 10 % lerjord og 10% organogen jord. Den medregnede drivhusgasreduktionen omfatter alene ændringer i jordens kul-stoflager, reducerede metanemissioner og reduceret brændstofforbrug. Derimod medtages fortræng-ning af fossil energi i kraftvarmesektoren ikke, da et øget udbud af pileflis forudsættes at fortrængeimporteret træflis of træpiller. Sideeffekterne ved tiltaget omfatter reduceret kvælstofudvaskning ogreduceret ammoniakudledning. For sandjord viser beregningerne en samfundsøkonomisk gevinst på194 kr./ton CO2-ækv. med værdien af sideeffekter og en omkostning på 561 kr./ton CO2-ækv. udensidegevinster, hvor begge tal er med kulstoflagring. Skyggepriserne for dyrkning af energipil på ler-jord er hhv. 119 kr./ton CO2-ækv. og 516 kr./ton CO2-ækv. med og uden sideffekter, hvor tallene erangivet med kulstoflagring. Skyggeprisen for organogen jord er 153 kr./ton CO2-ækv. med sideef-fekter og 905 kr./ton CO2-ækv. uden sideeffekter.

EfterafgrøderEfterafgrøders klimaeffekt er stort set begrænset til øget kulstoflagring i jorden. Tiltaget har derforkun klimapolitisk relevans, hvis kulstoflagring i jord kan medtages i Danmark drivhusgasopgørel-ser. Af samme grund er CO2-skyggeprisen kun beregnet inkl. kulstoflagring. På lerjord, hvor om-kostningerne er størst, er der en samfundsmæssig gevinst på 1.094 kr./ton CO2-ækv. med sideffekterog en samfundsmæssig omkostning på 560 kr./ton CO2-ækv. uden sideeffekt i form af reduceretkvælstofudvaskning. På sandjord er der en samfundsøkonomisk gevinst på 3.375 kr./ton CO2-ækv.,når man medregner sideeffekten. Medregnes denne sideeffekt ikke, er reduktionsomkostningen 658kr./ton CO2-ækv. Efterafgrøder er derfor primært et miljøpolitisk tiltag til reduktion af kvælstofud-vaskningen.

Udtagning af højbundsjord i omdrift til vedvarende græsDer er beregnet en samfundsøkonomisk omkostning ved udtagning af højbund på sandjord på 181kr./ton CO2-ækv., når sideeffekter (i form af reduceret kvælstofudvaskning og reduceret ammoniak-fordampning) medregnes. Uden sideeffekter findes en omkostning på 1.323 kr./ton CO2-ækv. Beg-ge skyggepriser er angivet med kulstoflagring. På lerjord er reduktionsomkostningerne 2.404 kr./tonCO2-ækv., når værdien af sideeffekter medregnes Uden sideeffekter stiger reduktionsomkostninger-ne til 3.074 kr./ton CO2-ækv. Begge tal er med kulstof lagring i jorden. Den store forskel på reduk-tionsomkostningerne for sand- og lerjord skyldes dels det væsentligt højere jordrentetab ved udtag-ning af lerjord, dels betydeligt større positive sideffekter for sandjord i form at reduceret kvælstof-udvaskning. For lerjord er det usandsynligt, at tiltaget vil være samfundsøkonomisk relevant, mensrelevansen for sandjord i betydeligt omfang har med reduktion af kvælstofudvaskningen at gøre.

Udtagning af organogene jorde til græs med ophør af dræningOphør med dyrkning af organogene jorde vil give anledning til en væsentlig nedgang i drivhusgas-udledningen – primært på grund af reduceret omsætning af jordens kulstofpulje. Der er samtidig be-tydelige sideeffekter i form af reduceret kvælstofudvaskning og ammoniakfordampning. Beregnin-gerne viser en samfundsøkonomisk omkostning ved tiltaget på 150 kr./ton CO2-ækv. inkl. kulstof-lagring og sideeffekter. Hvis sideeffekter ikke medregnes, vil den samfundsøkonomiske skyggeprisinkl. kulstoflagring udgøre 603 kr./ton CO2-ækv. Hvis kulstoflagring ikke medregnes, stiger skyg-geprisen til 628 kr./ton CO2-ækv. inkl. sideeffekter og 2.522 kr./ton CO2-ækv. uden sideeffekter.

Udtagning af højbund til skovDrivhusgasreduktionen ved skovrejsning stammer primært fra kulstofbinding i jorden. Derudovermedfører skovrejsning sidegevinster i form af (bl.a.) reduceret kvælstofudvaskning. Beregninger vi-ser, at er der stor forskel på lerjord og sandjord. Med kulstoflagring er der på sandjord en sam-fundsøkonomisk omkostning på 153 kr./ton CO2-ækv., når man medregner sideeffekten i form afreduceret kvælstofudvaskning. Indregnes denne sideeffekter ikke, stiger omkostningen til 305kr./ton CO2-ækv. Ved skovrejsning på lerjord er CO2-skyggeprisen højere. Med kulstoflagring ogindregning af sideeffekter er CO2-skyggeprisen 1.188 kr./ton CO2-ækvivalent. Uden sideeffekterøges CO2-skyggeprisen til 1.424 kr./ton CO2-ækv. Ud fra de beregnede CO2-skyggepriser kan skov-rejsning betragtes som et klimapolitisk relevant tiltag – især på sandjord. Disse skyggepriser forud-sætter, at kulstoflagring i jorden medegnes. Hvis kulstoflagring ikke medregnes, vil tiltaget ikkekunne betragtes som klimapolitisk relevant. Beregningerne for skovrejsning er dog uden kvantifice-ring af rekreative goder. Ligeledes vil skovrejsning i vandindvindingsområder kunne give væsent-ligt større velfærdsøkonomiske gevinster, end det har været muligt at beregne her.

Biogasproduktion fra 10 %af gyllemængdenBiogasproduktion fra 10 %af gyllemængden med 10% majsensilageBiogasproduktion på basisaf 20.000 ha økologiskkløvergræsForsuring af 10 % af gyl-lemængden i stalden- 10 % af kvæggyllen- 10 % af svinegyllenKøling af 10 % af svinegyl-len i staldenOverdækning af gyllebe-holdere, 40 % af gylle-mængden- Svinegylle- KvæggylleNitrifikationshæmmere i alN-holdig handelsgødningÆndret foder til malke-kvæg, samlet- Konventionelle malkekø-er, 80 % af bestand- Økologiske malkekøer,25 % af bestandÆndret foder til andetkvæg, 25 % af bestandForlænget laktationsperio-de for malkekøer, 10 % afbestandHalm til brændsel fra100.000 haEtablering af energipilmed øget tilskud, 100.00ha i alt-Sandjord-Lerjord-Organogen jordEfterafgrøder, 240.000 hai alt-Sandjord-Lerjord

ReferencerDubgaard, A., Laugesen, F. M., Ståhl, L.,Bang, J. R.,Schou, E., Jacobsen, B. H., Ørum, J. E.&Jensen, J. D.(2013):Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i rela-tion til landbruget, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.305 s.(IFRO Rapport; Nr. 221), aug. 2013 Frederiksberg.Energistyrelsen (2012): Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler iklimaplan 2012.Olesen, Jørgen E., Uffe Jørgensen, John E. Hermansen, Søren O. Petersen, Jørgen Eriksen, KarenSøgaard, Finn P. Vinther, Lars Elsgaard, Peter Lund, Jan V. Nørgaard, Henrik B. Møller (2013): Ef-fekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser, Aarhus Universitet, 1. maj2013.

Agro- og fødevareindustriens konjunkturerKonjunkturerne og indtjeningen i den danske agro- og fødevareindustri er afhængig af en rækkefaktorer i et komplekst samspil. Som eksempel indebar fødevarekriserne i 2007-08 og i 2010-11 be-tydelige prisstigninger og –fald. Fødevarekriserne medførte således en udbredt usikkerhed i agro-og fødevareindustrien. Også landbrugsproduktionens størrelse og de internationale konjunkturerspiller i større eller mindre omfang en rolle.Trods disse ydre påvirkninger har indtjeningen og produktionen i den danske agro- og fødevarein-dustri været relativt stabil gennem de senere år trods fødevarekriser og finanskrise.Det skyldes for detførste,at en stor del af industrien er andelsejet, og her vil en stor del af mar-kedsusikkerheden og udsvingene i indtjeningen blive ført videre til andelshaverne, dvs. landmæn-dene.For detandeter efterspørgslen efter fødevarer relativt konstant og indkomstuafhængigt. Fødevarerunder ét er i vid udstrækning nødvendighedsvarer, som efterspørges næsten uafhængig af indkom-ster og priser. Konjunkturudviklingen spiller derfor en forholdsvis lille rolle.For dettredjehar agro- og fødevarevirksomhederne i vid udstrækning gennemført besparelser ogrationaliseringer, og investeringer er blevet udskudt. Dette har begrænset nedgangen i indtjeningenflere steder.

lønomkostningerne. I 2014 forventes nettorestindkomsten at stige yderligere med 1,45 mia. kr.,hvilket igen dækker over en stigning i bruttoværditilvæksten på 1,77 mia. kr., et mindre driftstilskudsamt højere ejendomsskatter og lønomkostninger.Det forventede gunstige resultat i 2013 skyldes primært en kombination af en mindre bedring i sek-torbytteforholdet på 0,1 pct. og en stigning i totalfaktorproduktiviteten på 2,3 pct. Forbedringen isektorbytteforholdet er foranlediget af en stigning i prisen på jordbrugsprodukter på 2,0 pct. og enstigning i faktorpriserne på 1,9 pct. Forbedringen i sektorbytteforholdet er væsentlig mindre end i2012, hvor bytteforholdet steg med 3,7 pct. Denne stigning var bl.a. foranlediget af eksorbitanteprisstigninger på minkskindskind. For 2013 (og 2014) er der med stor usikkerhed kalkuleret meduændret skindpriser. Hertil kommer, at kronen blev svækket i 2012, hvilket har en positiv effekt påafsætningspriserne. I 2013 forventes kronen derimod at blive styrket.Tabel 1.1.Hovedtal for jordbrugssektorens indkomster, mio. kr.2008Produktionsværdi mv.1,2Forbrug i produktionen2Bruttoværditilvækst i producentpriserProduktionsafhængige driftstilskudProduktionsafhængige skatter og afgifter2Bruttoværditilvækst i basispriserGenerelle driftstilskudGenerelle skatter og afgifter2BruttofaktorindkomstAfskrivningerLønnet arbejdskraft2NettorestindkomstForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterIndkomst efter finansielle posterNøgletal:3Arbejdsvederlag til brugerfamilienTotalfaktorproduktivitet. Indeks. 2005 = 100Sektorbytteforhold. Indeks. 2005 = 100Økonomisk produktivitet. Indeks. 2005 = 1001

Produktionsværdi og produktionsomkostninger, mio. kr.2008200963.14822.1128.3985211.3107868674.2311.6732.0191.69960837.59210.1892.24118.3945901.3564.5902323.44467.9482.26120.3663.0602.2931.6521.3984.1933.6766.7517.6756.0048.619201067.83622.4408.7994921.5527418694.2881.6121.9991.59249641.68212.1722.47619.1116081.4535.5533093.71470.0192.22721.4123.2431.6951.6601.3104.4653.6567.4208.1576.3078.467201177.55226.61611.9696711.3117961.0924.5051.9341.9961.77856447.38412.8942.72121.6066331.6787.5223303.55275.0352.70625.0213.5682.3311.7131.2714.7263.7987.4058.1986.1948.104201285.45229.42514.1118671.2508961.2164.6382.0462.0601.77556752.40113.1903.13523.6927241.7529.5633453.62677.3082.55026.7843.6902.4071.7531.2714.7483.8177.6528.1586.3488.1302013*89.12229.33913.2369241.6679381.1634.8592.1861.9981.80256656.05814.8943.12924.4667732.00610.4423483.72578.9502.70728.0753.5832.3951.8471.2764.8433.8617.7858.1926.4377.9482014*88.69126.97811.2597111.4559541.1834.8312.0902.0581.85658257.88715.4303.02825.3717591.88611.0633503.82676.5392.71325.7713.6031.9602.0451.2824.9763.9037.9188.2356.5407.5921

Prisindeks for jordbrugets produktions og faktorforbrug. Indeks. 2005 = 1002008117,2135,8179,2148,4176,777,0112,694,9142,3102,6110,0111,7107,8124,3107,4106,2130,5129,163,6109,7115,5127,0124,2148,9131,7176,7108,3112,0108,8118,8118,9113,1113,8111,992,32009103,0107,9112,589,7131,485,7100,996,4145,4100,7110,7117,399,394,397,699,6116,3110,6105,3101,0118,5119,0120,8118,6107,9179,8111,6107,5111,0122,2117,7115,5117,1121,586,62010113,9119,2134,3110,8171,682,6105,396,7148,7106,2115,8113,8110,4111,0105,0105,2116,2133,3125,7107,8124,4120,6109,6122,6120,9126,1101,3108,9113,3129,7122,2115,7121,9124,294,42011128,8139,5182,9170,5165,469,2117,4101,2158,7108,2121,4117,2123,4118,4123,5116,4115,8153,8157,7115,8128,7131,1117,5146,8139,2169,992,7110,1115,4134,6125,0118,4123,4125,698,22012139,3147,1201,2177,1165,481,9124,9101,1159,7107,9121,5122,9136,0117,1140,2131,6130,4160,2193,2121,3131,1136,7123,4157,5144,9182,195,1111,4118,0137,2131,0122,0124,1126,6101,92013*142,1144,8196,7143,6155,996,0128,5101,1159,5104,6122,0122,9141,3131,6142,9132,8132,8172,9193,2121,3133,3139,4130,3162,9141,2185,997,7111,4119,8140,4131,0123,7125,6128,1101,92014*140,1134,6170,1143,0141,090,7121,2100,3158,2107,8124,5126,3143,1136,0139,9135,1130,6159,3193,2121,3135,5135,4128,3148,2142,5156,2105,6111,4122,5143,5131,0125,6127,3129,9103,4

Mængdeindeks for jordbrugets produktion og faktorforbrug. Indeks. 2005 = 1002008102,8105,998,475,4183,894,8109,7115,698,794,6122,2142,2101,4103,4109,499,898,685,5104,9104,099,696,8103,991,993,799,7122,097,7105,5101,9103,199,8109,384,2106,22009106,5110,7107,793,8186,7101,197,2125,3107,187,1124,8112,5104,5107,2107,1104,088,688,7107,186,8104,195,6102,496,099,182,2111,9119,5105,497,8103,990,9109,876,6111,32010103,6101,694,071,7169,498,993,4126,697,981,8110,293,3104,3108,8110,0102,391,478,8108,5107,8107,597,1111,297,793,886,6123,9110,5109,991,6110,096,5110,773,6106,62011104,7103,293,663,6148,5126,9105,0127,0108,280,1117,1103,0105,9108,2102,8104,695,578,9117,2110,399,495,8126,095,389,688,4139,7106,0114,291,7107,394,8107,469,7109,22012106,3107,5100,479,0141,6120,6110,1130,8117,383,0116,698,3106,1111,8104,3101,497,079,1121,5110,499,894,6113,195,189,085,0139,4104,7112,290,4105,891,5109,569,3112,32013*108,9109,996,4103,8200,4107,7102,3137,0127,983,0117,798,2109,0112,4102,2103,8101,684,0132,7111,0100,994,8114,296,489,082,9142,9105,2112,889,4107,790,7109,767,0114,92014*109,8108,795,080,3193,3116,0110,3137,4119,683,0118,898,1111,0112,6101,0105,8101,685,7140,6111,7101,994,5115,997,388,780,7146,4105,6113,388,4109,589,8109,963,1116,1

PlantebrugResultatet af den primære drift for de store plantebrug forventes at falde fra 1.600 t.kr. pr. bedrift i2012 til 1.532 t.kr. i 2013, jf. tabel 1.6. Reduktionen er til trods for, at det gennemsnitlige areal for-ventes at stige fra 391 til 413 ha svarende til 5,8 pct. Nedgangen skyldes især det forventede fald ipriserne på korn og andre salgsafgrøder, som vil medvirke til, at produktionsværdien kun vil stigemed 4,1 pct.Tabel 1.6.Hovedtal for plantebrug med 2 helårsarbejdere og derover, 1.000 kr. pr. bedrift2008Produktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAntal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal helårsarbejdere pr. bedrift31,2

Malkekvægbrug – konventionelle og økologiskeFor de konventionelle mælkeproducenter med 2 helårsarbejdere og derover forventes resultatet afden primære drift at stige markant fra 632 t.kr. pr. bedrift i 2012 til 1.304 t.kr. i 2013, jf. tabel 1.7.Denne stigning er overvejende knyttet til en skønnet stigning i mælkeprisen på godt 12 pct. Hertilkommer en udvidelse af besætningen fra 203 til 217 malkekøer. Driftsomkostningerne stiger imid-lertid også med 8,8 pct., hvilket er mere end stigningen i besætningen. Denne uforholdsmæssigestørre stigning skyldes først og fremmest, at den gennemsnitlige pris på kraftfoder anslås at stigemed 6,1 pct. Effekten af stigningen i mælkeprisen er imidlertid størst, og resultatet af den primæredrift bliver hermed mere end fordoblet.Tabel 1.7.Hovedtal for konventionelle malkekvægbedrifter med 2 helårsarbejdere og derover,1.000 kr. pr. bedrift2008Produktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAntal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

at være uændret i prognoseårene. Fodersammensætningen er afvigende med heraf følgende forskel-le i prisudviklingen. Endelig er de økologiske brug mindre målt på antallet af malkekøer. Til sam-men bevirker det, at de konventionelle brug får mere ud af de gunstige prisrelationer.De økologiske brug er imidlertid større målt på jordtilliggende og omfanget af forpagtning. Følgeliger de generelle driftstilskud og forpagtningsafgiften også større på de økologiske brug. Nettorente-udgifterne er derimod mindre end på de konventionelle brug til trods for at de økologiske brug haret større areal i selveje. Udviklingen i renteudgifterne er derimod parallel med en marginal stigningi 2013 og en større stigning i 2014.Tabel 1.8.Hovedtal for økologiske malkekvægbedrifter med 2 helårsarbejdere og derover, 1.000kr. pr. bedrift2008Produktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAntal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

SvinebrugPå svinebrugene med 2 helårsarbejder og derover forventes resultatet af den primære drift at øgesfra 1.761 t.kr. pr. bedrift i 2012 til 1.863 t.kr. pr. bedrift i 2013, jf. tabel 1.9. Det svarer til en stig-ning på 5,8 pct., som må karakteriseres som lille, da svinebesætningen og jordtilliggendet stigermed hhv. 5,5 og 4,2 pct. Det forventede forløb er baseret på flere modsatrettede effekter. Produkti-onsværdien, som stiger med 7,5 pct., er først og fremmest påvirket af et øget produktionsgrundlag.Hertil kommen en positiv effekt af en lille stigning i svinepriserne (0,9 pct.) og en negativ effekt afreduktionen i kornpriserne (2,2 pct.). Driftsomkostningerne, som stiger med 7,8 pct., er ligeledespåvirket af det større produktionsgrundlag, men hertil kommer en stigning i foderpriserne på 3,7pct.Tabel 1.9.Hovedtal for svinebedrifter med 2 helårsarbejdere og derover, 1.000 kr. pr. bedrift2008Produktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAntal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal svin, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

driftsudvidelsen (3,5 pct.), men langt den største del af stigningen er præget af en forventet stigningi foderpriserne på 20,8 pct. Da effekten af de højere skindpriser er større, forventes resultatet af denprimære drift at stige med 39 pct., jf. tabel 1.10.Tabel 1.10. Hovedtal for minkfarme med 2 helårsarbejdere og derover, 1.000 kr. pr. farm2008Produktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAntal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal avlstæver, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

Tabel 1.12. Hovedtal for jordbrug fordelt på størrelsesgrupper, 1.000 kr. pr. bedrift2008Alle brugAntal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilDeltidsbrug (under 1 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilMellemstore brug (1-2 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilStore brug (mindst 2 helårsarbejdere)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.- Øvre tertil- Nedre tertilAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.1,21,21,21,2

lønindtægten for brugerfamilien i alle årene har udgjort mindst 75 pct. af den samlede indkomst,hvorimod jordbruget, som har været tabsgivende i hele den belyste periode, har udgjort et fradrag iden løbende indkomst på 2 pct. i det bedste år. Heraf følger, at brugerfamiliens indkomst på deltids-brugene er betinget af anden indtjening. Da indtjeningen fra jordbruget har en begrænset effekt påhusstandsindkomsten, vil det omvendt gælde, at deltidsbrugene er rimelig upåvirket af forskydnin-ger i jordbrugets prisrelationer.På de mellemstore jordbrug, som omfatter en faldende andel af samtlige jordbrug, er den løbendehusstandsindkomst i højere grad påvirket af udsving i indkomsten fra landbruget. Det skyldes, atden større arbejdsindsats på de mellemstore brug ikke giver samme mulighed for lønarbejde. Her-ved mistes lønindtægternes stabiliserende effekt på husstandsindkomsten. Ved gunstige prisrelatio-ner i jordbruget vil husstandsindkomsten derfor være høj og omvendt.Tabel 1.14. Brugerfamiliens samlede indkomst, 1.000 kr. pr. bedrift2008Alle jordbrugDriftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i altDeltidsbrug (under 1 helårsarbejder)Driftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i altMellemstore brug (1-2 helårsarbejder)Driftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i altStore brug (mindst 2 helårsarbejdere)Driftsresultat fra jordbrugførbrugeraflønningDriftsresultat fra andre erhverv1Overskud af brugerboligPrivate nettorenteudgifterLønindtægtPension, dagpenge og børnetilskudLøbende indkomst i alt-28034493326664100-7246492333579414-10030463217144159-1.0136516315339-8282009-23639633029065190-13445602236183392-14830583119937145-60331745116337-3502010-10030583229768321-109315324366864021944623120142338-169147154172397420112937442933867485-57433922430835161604048302104647318417544916534404201220334452832181656-92239203999953035150503822358695724585846162451.0002013*32442452533385803-18253919411103541488615129237608681.240785840165471.5482014*37442452534588868-63243919424107510456675229252628591.644825941168481.960

1.6. Perspektiver – på kort sigtJordbrugets kreditværdighed er blevet reduceret i de senere år, idet finansieringsinstitutterne frygtermanglende sikkerhed for udlånet. Det skyldes, at gældsprocenten er steget gennemsnitligt fra 54pct. i 2008 til 64 pct. i 201220. Det er en følge af, at gælden er steget år for år samtidig med at prisenpå jordbrugsejendomme er faldet. Fremadrettet forventes priserne på jordbrugsejendomme også atblive presset i takt med normaliseringen af renteniveauet og sænkningen af støtteniveau i kraft afEU-reformen. Kreditgivningen er derfor behæftet med restriktioner på mange brug, da finansie-ringsinstitutterne har et stærkt ønske om at få nedbragt gælden på de mest forgældede brug medhenblik på at frigøre hensættelser til tab. På tilsvarende vis er det en nødvendigt for de mest forgæl-dede af jordbrugerne at nedbringe gælden mhp. at genopbygge robustheden til at modstå den næst-kommende lavkonjunktur.Jordbrugernes gæld opgjort til kontantværdi udgjorde godt 350 mia. kr. ultimo 201221. Anslås det,at gældsprocenten gennemsnitligt skal nedbringes 10 pct. point for at genskabe jordbrugernes kre-ditværdighed, skal gælden – alt andet lige – reduceres med omkring 55 mia. kr. For at indikere pro-portionerne skal det nævnes, at restbeløbet til forrentningen af jordbrugets egenkapital er anslået til

BilagstabellerI de nedenstående bilagstabeller er bedriftstyperne inddelt efter hhv. den bedste og dårligste tredje-del (øvre og nedre tertil) baseret på forrentningen af jordbrugskapitalen i selveje.Tabel B1.1. Hovedtal for planteavlsbrug med 2 helårsarbejdere og derover for 2012, 1.000 kr. pr.bedriftAlleProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerResultat af primær driftGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenterDriftsresultat før aflønning af brugerfamilienArbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Antal bedrifterJordbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal helårsarbejdere pr. bedriftAnm. Noter og kilde, se tabel 1.6.31,2

Tabel B1.7. Hovedtal for jordbrug fordelt på størrelsesgrupper for 2012, 1.000 kr. pr. bedriftAlleAlle brugAntal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Deltidsbrug (under 1 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Mellemstore brug (1-2 helårsarbejder)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Store brug (mindst 2 helårsarbejdere)Antal bedrifterProduktionsværdi mv.Produktionsafhængige driftstilskud2DriftsomkostningerGenerelle driftstilskudForpagtningsafgiftOrdinære renteudgifter, nettoRealiseret nettotab fra finansielle instrumenter3Arbejdsvederlag til brugerfamilienDriftsresultat efter aflønning af brugerfamilienForrentning af jordbrugskapital i selveje, pct.Anm. Noter og kilde, se tabel 1.6.1,21,21,21,2

Brancheudvalget for Frø (2013): Beretning 2012 (http://www.seedcouncil.dk/Brancheudvalget_for_Froe/Aarsberetning.aspx).Clausen, Jesper (2013): Avlsdyrtælling 2013, Tidskrift for Dansk Pelsdyravl nr. 5, 2013.Danmarks Statistik (a): Regnskabsstatistik for landbrug for årene 2008 og 2009 samt de bagvedlig-gende landbrugsregnskaber.Danmarks Statistik (b): Regnskabsstatistik for gartneri for årene 2008 og 2009 samt de bagvedlig-gende gartneriregnskaber.Danmarks Statistik (c): Regnskabsstatistik for jordbrug 2010, 2011 og 2012 samt de bagvedliggen-de jordbrugsregnskaber.Danmarks Statistik (d): Statistikbanken.Danmarks Statistik (2013a): Afgrøder i dansk landbrug 2013, Erhvervslivets sektorer, Nyt fra Dan-marks Statistik, Nr. 397 (http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR397.pdf).Danmarks Statistik (2013b): Jordbrugets prisforhold 2012 (http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16714).Danmarks Statistik (2013c): Jordbrugets investeringer 2012, Erhvervslivets sektorer, Nyt fra Dan-marks Statistik nr. 559 (http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=16714).Danmarks Statistik (2013d): Jordbrugets renter og gæld 2012, Erhvervslivets sektorer, Nyt fraDanmarks Statistik nr. 560 (http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR560.pdf).Danmarks Statistik (2013e): Høsten af korn, raps og bælgsæd 2013, Erhvervslivets sektorer, Nyt fraDanmarks Statistik, Nr. 635 (http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR635.pdf).De Økonomiske Råd (2013): Dansk Økonomi, Efterår 2013 (http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Publikationer/Rapporter/Efteraar_2013/Trykt_rapport/Hele%20pub.pdf).European Commission (2013): Short Term Outlook for arable crop, meat and dairy markets, Sep-tember2013(http://ec.europa.eu/agriculture/markets-and-prices/short-term-outlook/pdf/2013-09_en.pdf).Eurostat (2013): Real GDP growth rate (http://epp.eurostat.ec.europa.eu/tgm/table.do?tab=table&init=1&plugin=1&language=en&pcode=tec00115), opdat. 16. nov. 2013.

MejeriindustrienUdviklingen i omsætning og resultat for udvalgte mejerier fremgår af tabel 2.1.Som det ses af tabellen, er Arla Foods langt det største mejeri, og målt i både omsætning og resultater Arla Foods ca. 100 gange større end det næststørste mejeri. Arla Foods står for ca. 90 pct. afmælkeindvejningen i DanmarkTabel 2.1. Omsætning og resultat for udvalgte danske mejerier (mio. kr.)02/03OmsætningArla FoodsThise MejeriNørager Mejeri A/SÅrets resultat efter skatArlaThise MejeriNørager Mejeri A/S40.6471202031.0942703/0447.6081492121.0194704/0546.35118319680166200645.49127220393793200747.742359242939102200849.469504257555165200946.23049620497181201049.0305002131.26813-7201154.8935412431.39962201263.1145802301.895163

Tabel 2.3. Omsætning og resultat for virksomheder inden for den danske kødindustri (mio. kr.)OmsætningSvineslagterierDanish Crown*TiCan*Slagteriet BrørupA/SFjerkræslagterierRose Poultry A/S**Lantmännen DanpoA/SØvrig kødindustriSkare MeatPackers*Sthryn's3-stjernetÅrets resultatSvineslagterierDanish CrownTicanSlagteriet BrørupA/SFjerkræslagterierRose Poultry A/S**Lantmännen DanpoA/SØvrig kødindustriSkare MeatPackers*Sthryn's3-stjernet2003200420052006200720082009201020112012201340.368 44.370 48.598 48.534 44.346 46.972 44.757 45.211 51.754 56.462 58.1642.102 2.603 2.581 3.036 3.706 4.241 3.705 4.001 4.376 4.687 5.0512051.3581.1121.4181.0313371.4131.2083291.3641.0313901.5141.1127641.7081.2558911.5791.2791.0871.6251.4721.3111.6371.5831.5501.5091.771

Det russiske marked er en væsentlig forklaring på den faldende indtjening. Carlsberg pointerer, atdet russiske ølmarked faldt ca. 7 pct. hovedsagelig som følge af salgsrestriktioner, meget dårligtvejr i september samt lavere økonomisk vækst og forbrugertillid. Som følge af disse faktorer for-venter Carlsberg nu et “højt etcifret” procentvist fald på det russiske ølmarked i 2013. Trods detvanskelige marked steg Carlsbergs russiske markedsandel målt i volumen til 38,7 pct.I slutningen af 2013 er der dog udsigt til afgiftsstigninger på spiritus, hvilket vil give øl en relativkonkurrencefordel.I Danmark brød forhandlingerne mellem Coop og Carlsberg om samhandelsbetingelserne sammen iforåret 2013. Resultatet blev, at Coop neddroslede samarbejdet med Carlsberg, samtidig med atCoop i stedet opprioriterede samhandlen med især små, danske bryghuse, men der blev også indledtsamarbejde med større danske og udenlandske bryggerierI efteråret 2013 meddelte Carlsbergs kontrollerende hovedaktionær, Carlsbergfondet, at fondet harsøgt om lov til at ændre bestemmelser, der siger, at hovedaktionæren skal eje mindst 25 procent afaktierne i Carlsberg og 51 procent af stemmerettighederne. Carlsbergfondet ønsker fortsat at siddepå hovedparten af stemmerettigheder via a-aktier, men man er klar til at nedbringe ejerandelen i ak-tiekapitalen. På den måde kan Carlsberg nemmere skaffe finansiering til et større opkøb, fordi ad-gangen til nye penge på aktiemarkedet vil være lettere. En forklaring kan være, at flere af Carls-bergs store konkurrenter er vokset relativt meget i de senere år, og derved kan Carlsberg på visseområder risikere at blive distanceret. Mens Carlsberg gennem de senere år har haft stor fokus påRusland, er flere globale konkurrenter således gået i offensiven på flere af de store vækstmarkeder.Tabel 2.6. Økonomiske nøgletal for Carlsberg for de første 9 mdr. 2009 - 2013 (mio. kr.)9 mdr. 2009Total salgsvolumenØl (mio. hl.)Øvrige drikkevarer (mio. hl.)ResultatopgørelseNettoomsætningResultat af primær drift førsærlige posterFinansielle poster, nettoResultat før skatKoncernresultatBalanceAktiver i altRentebærende gældKilde: Carlsberg (flere årgange)

Dan Cake producerer kager og andre bagerivarer efter ordre, som sælges primært i de nordiske lan-de og Vesteuropa. I 2012 blev nettoomsætningen 620 mio. kr. hvilket var et fald på 9 mio. kr. i for-hold til året før. Resultatet blev 9,3 mio. kr. mod 19,8 mio. kr. i 2011, og det betragtes som tilfreds-stillende. Udviklingen forklares ved stigende råvarepriser og skærpet konkurrence.Tabel 2.7. Omsætning og resultat for virksomheder i den danske brødsektor (mio. kr.)2004NettoomsætningBrødLantmännen Unibake DK*Lantmännen SchulstadKohberg BrødMelLantmännen CerealiaValsemøllenKager m.m.Kelsen GroupBisca A/S**Dan CakeResultat efter skatBrødLantmännen Unibake DK*Lantmännen SchulstadKohberg BrødMelLantmännen CerealiaValsemøllenKager m.m.Kelsen GroupBisca A/S**Dan Cake20052006200720082009201020112012

Når det gælder grovvare- og markfrøvirksomheder, sukkerindustri, kartoffelmelsfabrikker m.m. erder også en klar afhængighed af den danske landbrugsproduktion. Det gælder både forsynings- ogforarbejdningsvirksomheder.Andre fødevareindustrivirksomheder er ikke på samme måde afhængig af den danske landbrugs-produktion. Det gælder bryggerier, fødevareingrediensvirksomheder, brødindustri m.m.For de mere konjunkturfølsomme sektorer er det også af betydning, hvorledes den økonomiskevækst, efterspørgslen og beskæftigelsen vil udvikle sig - både internationalt og i Danmark.Endeligt er der også for nogle sektorer en klar udvikling i retning af udflytning af løntunge arbejds-processer, og det påvirke den indenlandske omsætning og beskæftigelse. Her vil udvikling i løn-konkurrenceevne samt evt. aftaler med medarbejderne om løntilbageholdenhed, investering af endel af lønnen i øget svineproduktion m.m. være af betydning.De senere års udvikling i virksomhedernes indtjening viser tegn på, at den økonomiske nedtur iagro- og fødevareindustrien er aftagende. Den mere positive udvikling kan dog skyldes flere for-hold, og kortvarige gevinster i form af midlertidige engangsbesparelser, midlertidige prisstigningerog udskudte investeringer har haft en vis betydning. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, i hvilketomfang den lidt mere positive udvikling skyldes en grundlæggende bedre konkurrenceevne.Når det gælder den seneste udvikling blandt de større børsnoterede drikke- og fødevarerelateredevirksomheder, er der tale om en noget forskellig udvikling. Carlsberg og Harboes Bryggeri harfremvist en betydelig indtjeningsnedgang i det seneste kvartal med offentliggjorte nøgletal - i for-hold til samme kvartal året før. Chr. Hansen og især Novozymes kan derimod fremvise stigendeindtjening. jfr. tabel 2.14.Tabel 2.14. Resultatet i 3. kvartal for udvalgte børsnoterede fødevarerelaterede virksomheder (mio.kr.)2008Carlsberg 1)3.054Novozymes272Harboes Bryggeri 2)4Chr. Hansen 1+3)-1) Resultat af primær drift før særlige poster2) Maj-juli3) Marts-majKilde: Børsmeddelser

Jeg er måske lidt ligeglad med, om pytonslanger er i bur eller ej, for jeg skal hverkenned og se dem eller noget. Altså, de siger mig ikke rigtig noget. Jeg er måske også lidtligeglad med, om der er en dag, hvor der ikke er flere pytonslanger, fordi jeg går udfra, at vi godt kan leve uden pytonslanger. Jeg ved ikke, hvad de gør godt. Spiser de eteller andet?Opsummeret er spørgsmålet om dyrevelfærd vigtigt for forbrugerne der, trods enkelte afvigere, ty-pisk mente at der skal balanceres mellem hensynet til dyrenes behov og nytten i form af erhvervetsproduktionsbetingelser og forbrugerne – som en deltager i København formulere det:På den ene side, så vil jeg mene, at [fordi] vi har domesticeret dem og gjort dem tilproduktionsdyr, så har vi også et ansvar for, at de har det godt. På den anden side, såkan man jo ikke gøre det alt for dyrt, så man ikke har råd til at købe oksekød eller svi-nekød eller mælk, så et eller andet sted midt imellem er der en eller anden balance.3.3 Landmændenes syn på egenkontrol.De interviewede landmænds syn på den ændring af det kontrolregime, som egenkontrollen er en delaf, er på den ene side baseret på deres egne konkrete oplevelser og på den anden side nogle mereprincipielle overvejelser. Deltagerne var ikke enige i den samlede vurdering af egenkontrollen, menholdningerne spændte sig fra det meget kritiske, til det mere imødekommende og accepterende. Ar-gumenterne imod egenkontrollen, gik især på den øgede arbejdsindsats samt mere principielle over-vejelser om kontrol i det hele taget. Når der argumenteredes for egenkontrollen, handlede det om atden muliggør en anderledes systematisk af overvågningen af dyrevelfærden ligesom den vurderes athave betydning for de såkaldt brodne kar.Det er karakteristisk, at ingen af de interviewede landmænd var særligt optagede af den måde,egenkontrollen var implementeret på i deres bedrift. Selve udarbejdelsen af egenkontrolplanen ertypisk overladt til dyrlægen, der i flere tilfælde kommer med en færdig pakke baseret på brancheko-derne, som en af deltagerne forklarer: …det var sådan set dyrlægen, der styrede det løb der, må jegsige. Det tog en halv time, tror jeg.Enkelte afveg dog fra dette generelle billede og var bevidste omsåvel grundlag som indhold af kontrolplanen og havde deltaget i udarbejdelse af planen. Selvom dersåledes er enkelte undtagelser, er hovedindtrykket at egenkontrolplanerne er opbygget omkringbranchekoderne og i høj grad styret af input i form af det, der i forvejen registreres. På den mådebliver egenkontrollen for mange en slags resume af eksisterende kontrol, som man ikke tillagdesærlig praktisk betydning – og dermed noget de færreste anså for særlig nyttigt.Dette viser sig også ved at flere af de interviewede reagerer umiddelbart negativt, når interviewetberører spørgsmålet om egenkontrol. Hans reagerede f.eks. på denne måde, da han første gang hørteom egenkontrollen:Jeg tænkte, at det var fuldstændig hul i hovedet. Og hvorfor gjorde jeg det? Fordi, deter at tjekke noget, som vi tjekker hver evige eneste dag. Altså f.eks. den der med hale-bid, jamen jeg går jo ikke kun ud en gang hver anden måned og tjekker, har vi egentlig103

taget halebid. Det tjekker jeg hver dag. Så gør vi jo noget med det samme. Så jeg synesden er meget overflødig. Men sådan er det jo.Nogle ser egenkontrollen som en unødig formalisering af noget, de opfatter som en naturlig del afderes produktion – her er opfattelsen at det simpelthen hører med til godt landmandsskab at kontrol-lere disse ting. De fleste begrunder dog den negative holdning med oplevelsen af egenkontrol somet krav om registrering og kontrol at forhold, der allerede kræves kontrolleret i anden sammenhæng.Flere peger således på at mange af de forhold der registreres som en del af egenkontrollen alleredeer dækket af andre kontrolsystemer som ’Arlagården’ eller ’Dansk Kalv’. Der er således tale omnoget, der betragtes som overflødigt og unyttigt dobbeltarbejde – her eksempelvis formuleret afChristian, der både har slagtekvæg og –kyllinger, og som ikke mener at egenkontrollen har haft be-tydning for dyrevelfærden på hans bedrift:Ikke for mit vedkommende, fordi jeg har dataene i forvejen. Vi har alt skidtet, vi haralverdens ting. Vi har alle de registreringer; vi har dokumentation for hvad som helsttil Dansk Kalv. (…). Jamen, det flytter intet for mig, det giver mig bare sådan lige lidtmere i den administrative ende. Og det kommer ikke ud til dyrene på nogen måde.For fuldstændighedens skyld skal det imidlertid pointes at enkelte deltagere havde oplevet en visforbedring efter indførslen af egenkontrol idet de nu kontrollerer og registrerer aspekter, de ikkedækkede tidligere. Det er imidlertid karakteristisk, at flere af de interviewede deler det synspunkt, ategenkontrollen ikke vil komme til at gøre nogen særlig forskel for dyrene på deres bedrifter: det vilhverken forbedre velfærden eller føre til færre døde.Den udbredte afvisning af egenkontrollen som hverken nyttig eller særlig relevant for de interview-ede landmænd og deres produktion afspejler imidlertid at de interviewede landmænd i det store helehar styr på deres produktion gennem systematisk planlægning og overvågning. De anerkender dogsamtidig, at er det ikke gælder alle dele af landbruget, og at der findes landmænd, der ikke har til-svarende systematisk tilgang til produktionen og dermed en ringere velfærd – og her kan egenkon-trollen være relevant – alene fordi de tvinges til at sætte deres produktion mere i system – her Ivan:Så jeg synes egentlig ikke, for vores vedkommende har [egenkontrollen] ikke gjort en kæmpe for-skel, men jeg tror det kan være med til at hjælpe mange andre, som måske ikke [har faste procedu-rer].Men, som han opfølgende bemærker, så kommer den gode velfærd ikke automatisk med egen-kontrollen, den forudsætter på den ene side at man faktisk gennemfører sin egenkontrol og på denanden side bruger den aktivt som redskab til at forbedre velfærden. Samtidig er der ikke de storeforventninger til at de såkaldt ’brodne kar’ indenfor husdyrproduktionen vil være synderligt påvir-ket af at skulle gennemføre egenkontrol.Samlet set giver de interviewede landmænd ikke udtryk for, at det er en overvældende forandring afderes daglige praksis, eller at egenkontrollen, når den er indført, udgør en stor arbejdsbyrde. Det op-leves imidlertid irriterende, at den tid, den trods alt beslaglægger, flytter arbejdsindsatsen fra stalden

til skrivebordet og dermed kan gå ud over dyrene og deres velfærd - egenkontrollen opleves mestsom en akademisk øvelse, som Christian formulerer det:Altså, egenkontrol: Det bliver sådan nogle faste procedurer, fordi vi skal kunne do-kumentere, hvad der er gjort. Hvis der er lavet noget lort, så skal det i hvert fald væresådan, at andre kan dokumentere, at det ER noget lort. Sådan er det i mange henseen-der, synes jeg, så det væsentlige forsvinder lidt i egenkontrol.Forbrugerne ses naturligvis som en vigtig brik i dette politiske spil omkring landbruget og dets pro-duktionsvilkår. På den ene side tillægger flere af de interviewede landmænd forbrugerne stor betyd-ning, som en faktor der må og skal tages hensyn til. Flere betragter imidlertid forbrugerne som uvi-dende og forkælede aktører, der blot stiller krav, men ikke vil betale. Såvel egenkontrollen som denøvrige regulering af landbruget anses i dette perspektiv mest som et resultat af manglende viden omlandbruget og landmændene: Forbrugerne er simpelthen ikke klar over, at ingen bønder er interesse-ret i, at deres produkter ikke er i orden.På den anden side mener flere af landmændene ikke, at man uden videre kan tillægge forbrugernehele ansvaret. Det fremhæves at forbrugerne er generelt uvidende om landbrugsproduktion, men derer dog en vis forståelse for at dette i vid udstrækning er landmandens ansvar. Selvom forbrugernehar en vis magt gennem deres indkøb, påtager flere af de interviewede sig således ansvaret for atden viden forbrugerne har at forvalte dette ansvar ud fra opfattes som mangelfuld. En rimelig tolk-ning af dette er at dyrevelfærd, ligesom andre produktionsrelaterede parametre, først og fremmestopfattes som landmandens ansvar. Helt i tråd med dette gav interviewene et billede af at de flestedeltagende landmænd så forbrugerne som en aktør med indirekte betydning i forhold til egenkon-trollen: En faktor, der blev taget hensyn til i den politiske proces, men ikke en aktør, der i det dagli-ge ville være påvirket af, at der er blevet indført egenkontrol i landbruget. Som Knud formulerer detpå et direkte spørgsmål om egenkontrollen gør en forskel i forhold til forbrugernes tillid:Det må jeg godt nok sige, det har jeg svært ved at få øje på, ha ha. Det har jeg godtnok svært ved at få øje på. Det minder mest af alt om en eller anden politisk handel,det må jeg sige.

3.5 Forbrugernes syn på egenkontrolHvor landmændene alle var rede til at diskutere kontrol og regulering af landbruget – og oftest gjor-de dette på et oplyst grundlag og med henvisning til egne erfaringer; var kontrol med dyrevelfærd ialmindelighed ikke særlig højt på forbrugernes dagsorden. Selvom forbrugerne hverken havde langeeller særligt detaljerede diskussioner af kontrol tegnede der sig alligevel et ret tydeligt billede af de-res opfattelser. Kontrol blev på den ene side blev anset for nødvendig og på den anden side var denalmindelige opfattelse at den skulle være funderet på et fornuftigt grundlag. Det var naturligvis ogsåi den kontekst forbrugerne forholdt sig til egenkontrollen af dyrevelfærd – et fænomen kun et par afdeltagerne overhovedet havde hørt om før interviewene.

Selvom forbrugerne på mange måder var en mere inhomogen gruppe end landmændene, var de alli-gevel på mange punkter enige med landmændenes vurderinger, når de blev oplyst om de centraleelementer i egenkontrollen og de medfølgende ændringer i kontrollen med dyrevelfærd. Ligesomlandmændene var mange forbrugere skeptiske over for, om det nye kontrolregime ville blive for bu-reaukratiske og dermed tager tid fra vigtigere aktiviteter – først og fremmest omsorgen for dyrene,som eksempelvis formuleret af Line:Spørgsmålet er ... al den tid, landmanden bruger på egenkontrol og på planer, og alden tid, dyrlægen bruger på at overvåge landmanden osv., spørgsmålet er, om denkunne være brugt lidt bedre ved, at landmanden gik ud og passede på sine dyr, og dyr-lægen rådgav landmanden. Det bliver meget bureaukratisk, ikke?Også landmændenes bekymring for om egenkontrollen overhovedet vil gøre nogen forskel, var enskepsis, flere delte. Argumentet, som her fremføres af Mikkel, er, at da der altid vil være brodnekar, kan man ikke forvente at opsnappe alle dem, der snyder, og derfor er det måske ikke besværetværd:Jeg synes, at ideen er god, at der bliver mere kontrol (…) På den anden side (…) detgiver stadigvæk mulighed for, at folk kan snyde … worst case scenario det er jo, at enond bondemand snyder og fupper sig til et bedre omdømme, end han har; og det straf-fer så dem, der gør en indsats for at blive en god bondemand (…) det ændrer ikke påden situation.På den ene side anses egenkontrollen for at være en god ide, der kan resulteres i at de rette, det vilsige landmænd med dårlig dyrevelfærd, rammes. På den anden side er der en opfattelse af at egen-kontrollen rammer skævt og derfor er uretfærdig. Begrundelsen er dels at alle bedrifter med produk-tionsdyr skal betale ekstra for eksempelvis mere dyrlægekontrol, og dels at bogligt svage landmændvil rammes ekstra hårdt. I nogle diskussioner blev der eksempelvis draget paralleller til andre områ-der med egenkontrol og peget på det uretfærdige i, at landmanden skal betale for mer-kontrol, nårman ikke skal det i visse andre erhverv:Hanne: Det er ikke fair (…) Det synes jeg ikke, fordi jegsynes da, at det er i orden, at de kommer og tjekker børnehaverne [køleskab og fødevarehåndte-ring], og at de heller ikke skal betale. Det synes jeg er fint, men så synes jeg heller ikke, at land-manden skal betale.Andre, som Poul, ser merudgiften som uundgåelig og forventelig i det samfundvi lever i:Jeg synes måske, det lyder unfair, at dem, der klarer sig godt, de også skal straffes, mennogen skal jo betale [for de ekstra dyrlægebesøg]. Så kunne det selvfølgelig være dem, der klarersig dårligst, men jeg synes, det er forventeligt, at det er det, der sker, fordi den landmand… når detstarter med, at myndighederne tager et gebyr, når det starter deroppe med det, at de tager pengeneigennem dyrlægen, så giver det mening, at det er landmanden, der kommer til at betale det hele.Et hovedargument for, at egenkontrol kunne udvikle sig til at blive en succes, er, at den tvingerlandmanden til at fokusere og systematisere sin indsats. Hvor nogle dog er skeptiske, fordi dette kantage tid væk fra dyrene, argumenterer andre med, at egenkontrollen ikke tager tid fra dyrene, fordi

det går ud på at dokumentere ting, man i forvejen skulle gøre. Den systematik, egenkontrollen kræ-ver, vil derfor gøre livet lettere for landmanden i det lange løb, fordi systematik og rutiner kan lettearbejdspresset, som Jacob forklarer:Man kan jo også sige, at hvis det er skruet godt sammen, og det er godt håndværk denlovgivning, så kan det være, at dyrlægen i sin overvågning af egenkontrollen faktiskbare går ind og laver det, han hele tiden har lavet. Nu kommer der bare lidt merestruktur på det, end der har været før. Frem for at han selv skal gå rundt og finde udaf, hvordan dyrene har det, så har landmanden allerede et bedre overblik over det,end han havde før, og så kan de udnytte dyrlægens tid hos landmanden bedre.Indførelsen af risikobaseret kontrol er en anden positiv ting, der fremhæves som en følgeeffekt afindførelsen af egenkontrol. Når der kommer mere fokus på og kontrol med de dårligste bedrifter,tvinger det disse landmænd til at tage større ansvar for dyrevelfærden, er argumentationen.Enkelte tager diskussionen videre til et spørgsmål om, hvorvidt egenkontrollen primært skal opfat-tes som en straf eller som en hjælp. Som følgende dialog viser, har nogle den opfattelse, at den risi-kobaserede kontrol kan ses som en form for specialpædagogisk hjælp, der skal medvirke til, atlandmændene får situationen på ret køl igen:Jørgen: Men dem, der får flere besøg, de er jo valgt ud fra en eller anden liste (…) ogde bedrifter med problemer, det var så dem, der får pædagogisk hjælp. Og nogen fårså specialpædagogisk hjælp. Det koster selvfølgelig dyrt.Følgende udtalelse fra Jacob i København opsummerer fint den kontrastfyldte og afventende positi-on, som prægede diskussionerne blandt forbrugerne:Jeg tænker, at det kan gå to veje: Enten kan det være smukt og perfekt, at landmandenpludselig finder ud af, at med noget mere struktur i hans produktion, også på dyrevel-færden, så kan han måske også begynde at rationalisere på andre områder og måskeendda spare penge i produktionen med færre udgifter til medicin, og hvad ved jeg.Omvendt kan det også være den samme historie, som man har hørt så mange gange ef-terhånden, at han lige pludselig synes, han bruger en masse tid bag skrivebordet, ogdet var nok ikke meningen.En tilbagevendende diskussion er også, hvorvidt forbrugerne i sidste ende skal og bør betale land-mandens merudgift i form af forøgede kødpriser. Flere udtrykker, at de gerne vil støtte landmandenmed øget betaling, men at det ikke er sandsynligt, at de rent faktisk vil ændre forbrugsvaner eller vilvælge dyrere dansk kød frem for billigere udenlandsk. Ganske få foreslår skattefinansieret egenkon-trol, men langt de fleste argumenterer for, at det vil være uretfærdigt, fordi mange andre former foregenkontrol er producentfinansieret, og fordi regningen bør gå til de rigtige; nemlig kødspiserne,som Poul siger:

”Jeg synes, at det er rimeligt, at det er forbrugeren, der spiser kød, der får regningen[for egenkontrollen] i forhold til folk, der ikke spiser kød (…). Så er det vel OK.”Der er forholdsvis stor enighed om at implementeringen af egenkontrol ikke umiddelbart ændrer til-liden til dyrevelfærden. Det begrundes først og fremmest i at reglerne tilsyneladende ikke gør denstore forskel for landmandens praksis, og tingene derfor vil fortsætte som de altid har gjort. Tillidener af mange udtrykt som noget relativt robust og stabilt, og de nye egenkontrolregler rykker ikkesærligt ved dette. En deltager konkluderer på denne måde:[jeg vil] da umiddelbart have en ret stor tillid til, at de der forskellige ting bliveroverholdt, men så samtidig, det er så bare lige indtil man får sådan en eller andenskandalehistorie i medierne.. så varer det lige et stykke tid, men så begynder man jobare at købe det samme igen alligevel.I modsætning til dette påpeger enkelte forbrugere, at egenkontrollen kan være med til at øge tilli-den, fordi der er mindre risiko for snyd, når der er større risiko for at blive opdaget – som Susanneeksempelvis siger:Jeg synes, det giver mere tillid (…) Det er helt fint, man laver den der egenkontrol,fordi, selvfølgelig kan man snyde, men man prøver nok ikke at snyde alt for bevidst,når man ved, der kommer ekstra oveni.Som afrunding på denne diskussion skal det understreges, at selvom regulering og kontrol af dyre-velfærd ikke står særlig højt på forbrugernes dagsorden, er det en udbredt holdning, at regulering ogkontrol er en vigtig sag, der skal være i orden, og man accepterer ikke at dyr lider. Ansvaret for dy-renes ve og vel er delt mellem flere aktører, men det allersidste ansvar ligger hos staten, og derfor erkontrol et vigtigt og uundværligt element i dansk husdyrproduktion. Tanken om at overlade størredele af kontrollen til landmændene – i form af egenkontrol – ser ikke ud til at skræmme folk. Detanses som en rimelig udvikling og sammenlignes med de egenkontrol- og smileyordninger, der fin-des i andre brancher. På den anden side er der, at dømme ud fra forbrugernes diskussioner, ikkemeget der tyder på at indførelsen af egenkontrol påvirker tillid til dyrevelfærden i den danske hus-dyrproduktion. Den bliver hverken større eller mindre. Her er det dog vigtigt at erindre at der er taleom et kvalitativt studie, og at sådanne mere generelle spørgsmål vedrørende udbredelsen af synet påegenkontrollen, må bero på fremtidige kvantitative studier.Jacob, en deltager i København, får det sidste ord. I en diskussion om hvorvidt de nye regler omegenkontrol kan gøre en forskel for dyrevelfærden, understreger han en ideologisk tilgang på et an-det niveau end de andre deltagere og udtrykker på mange måder essensen i de nye regler om egen-kontrol. Der blev dog ikke kommenteret yderligere på hans udtalelse, hvilket kendetegner den gene-relle tone i debatten, hvor sådanne forestillinger om at ændre landmandspraksis på et dybere niveauvia egenkontrol, anses som grænsende til utopisk:Jeg synes bare, at hvis der gennem kontrollen, at man så tilskynder landmanden til atfå nogle andre vaner, altså han får nogle rutiner, han skal igennem i løbet af dagen,108

altså jeg forestiller mig, at der i det ligger håb om, at han pludselig begynder at an-skue sit arbejde fra en anden vinkel. Altså, at han begynder at gøre noget anderledesog også begynder at tænke anderledes, og det derfor ikke egentlig er så meget kon-trollen i sig selv, men mere at han skal udføre den, der kommer til at gøre forskellen.Og så handler det lige pludselig ikke så meget om tillid og alt muligt, så er det mere atprøve at udvide hans horisont eller, hvad man nu vil kalde det.3.6 Perspektiver for egenkontrolI forhold til egenkontrollen er forskellen mellem landmændenes og forbrugernes opfattelse af dyre-velfærd betydningsfyld, idet det er op til landmanden at fastlægge de velfærdsrelaterede aspekter,der skal indgå i egenkontrolprogrammet. Til forskel fra tidligere, hvor kontrolparametrene blev fast-sat fra centralt hold, fik landmanden med egenkontrollen en mulighed for at selv at præge indholdetaf overvågning og kontrol. Selvom kontrolprogrammet naturligvis skal overholde egenkontrolbe-kendtgørelsens minimumsbestemmelser og dyrlægen i sidste ende skal godkende den, har landman-den både formelt og reelt mulighed for at påvirke indholdet. En mulighed, landmanden ideelt setkunne udnytte til at sikre større grad af overensstemmelse mellem det forbrugerne er optaget af ogdet landmanden rent faktisk måler. Her peger det gennemførte studie på to udfordringer:For detførsteer der ikke meget der tyder på at landmændene er motiveret for at være aktive i forhold til atsætte deres præg på indholdet af kontrolplanen, som dermed risikerer blot at blive en tillempet ud-gave af branchekoderne, oversat til den konkrete husdyrproduktion af dyrlægen – og dermed et godtstykke hen ad vejen i overensstemmelse med den relativt fysiske opfattelse af dyrevelfærd. I denforbindelse kan branchekoderne måske endda være ligefrem demotiverende, idet de bliver en nemløsning der implementeres uden videre overvejelser om de burde suppleres med yderligere kontrol-punkter. På den måde er der en vis risiko for at branchekoderne medvirker til at blokere for atlandmanden føler ejerskab i forhold til egenkontrollen.For det andeter det overvejende sandsynligt at landmanden – hvis han skulle gøre aktivt brug afmuligheden for at præge kontrolprogrammer – ville basere denne på sin egen opfattelse af relevanteaspekter af dyrevelfærd. Da vores undersøgelse tydeligt viser at der er markante forskelle mellemforbrugere og producenters opfattelse af dyrevelfærd, er der en vis risiko for, at der vil opstå uover-ensstemmelse mellem de faktiske kontrolprogrammer og forbrugernes ønsker til dyrenes velfærd.Vores undersøgelse peger på, at i hvert fald nogle landmænd faktisk påtager sig ansvaret for dyre-velfærden – spørgsmålet er imidlertid hvilken forståelse af dyrevelfærd, de påtager sig ansvaret for:forbrugernes eller deres egen? I den udstrækning kontrolplanerne ikke afspejler forbrugernes opfat-telse af dyrevelfærd mister landmanden et vigtigt instrument, der kunne bringe hans praksis i højeregrad af overensstemmelse med det omgivende samfunds ønsker. Dette kan være problematisk idetder vil være en uforløst modsætning mellem landbrugsmæssig praksis og befolkningen, her forbru-gernes, krav og ønsker – og dermed en latent konflikt over dyrenes velfærd.

På den ene side kan det naturligvis diskuteres om landmanden nødvendigvis skal stå til regnskaboverfor forbrugernes og deres opfattelse af hvad dyrevelfærd er. På den anden side må det ogsåkonstateres, at forbrugere og landmænd er forbundet via markedet – og det er netop her landmæn-dene vil kunne komme til at føle konsekvenserne af konflikter som følge af at produktionen, der erude af trit med forbrugernes krav og ønsker. I det omfang landmændene producerer til hjemmemar-kedet, har de således en oplagt interesse i at der er en rimelig overensstemmelse mellem deres prak-sis og de danske forbrugeres holdninger.Interessant nok var opfattelsen af ansvarsfordelingen blandt de interviewede forbrugere en anelsemere nuanceret, idet den generelle holdning var, at ansvaret er delt. Både landmænd, forbrugere,myndigheder, detailhandelen samt medier, banker og landbrugsorganisationer nævnes som ansvar-lige. En mandlig forbruger i København opsummerer den udbredte holdning at det er komplekst,men hvor forbrugeren, landmanden og staten spiller en betydelig rolle: …det ultimative ansvar her,det er landmandens (…) bortset fra, at jeg jo går ned og køber ti af de der koteletter til hundrede,så det var måske mit ansvar, eller politikernes. På en eller anden måde tror jeg, man skulle begyndeat sige, at der er en ansvarspulje af mange forskellige typer af ansvar omkring det her (…) Jeg kanjo ikke ligesom sørge for, at den enkelte ko har det rigtigt godt, men jeg kan jo godt købe godt kød.Det kunne være en del af mit ansvar. Jeg vil helst ikke sige, hvem har det yderste ansvar, fordi derer så mange ansvar i samspil.Med hensyn til spørgsmålet om hvorvidt implementeringen af egenkontrol har betydet noget forforbrugernes tillid til dyrevelfærden i dansk produktion, er svaret et ret klart NEJ. At dømme ud fravore interviews er det kun de allerfærreste forbrugere, der overhovedet har hørt om egenkontrol –og informeret om indholdet, er det ikke noget der for alvor påvirker deres tillid til kødet hverkenpositivt eller negativt. Dette begrundes først og fremmest i at det er svært at se, at egenkontrollenskulle få konsekvenser for landmændenes praksis og dermed dyrevelfærden. Dette betyder selvsagtikke, at det behøver at forholde sig sådan i fremtiden. Skulle der opstå større konflikter om dyrevel-færd og i den forbindelse oprulning af dyrevelfærdsrelaterede skandaler i medierne, vil den over-dragelse af ansvaret for kontrollen til landmanden, egenkontrollen repræsenterer være en let skyde-skive for kritik.Forbrugerne og landmændene er enige om, at egenkontrollen ikke har nogen særlig betydning fordyrevelfærden hos flertallet af husdyrproducenterne, da de allerede gør deres bedste for at sikre atdyrene har det godt. Samtidig deler de to parter også en opfattelse af at egenkontrollen kan være enkærkommen lejlighed til at tvinge de landmænd, der har problemer med dyrevelfærden til mere sy-stematisk at fokusere på problemerne og deres årsager. Blandt disse er der dog en gruppe land-mænd, der oftest omtales som de brodne kar, og som i almindelighed betragtes om udenfor række-vidde. Tilbage er altså en forholdsvis lille gruppe landmænd hvor egenkontrollen anses for at havepotentialer. Der er tale om landmænd som populært sagt mangler et sidste lille skub for arbejde me-re målrettet med velfærd. Når gavnligheden af egenkontrollen skal vurderes, er det et åbent spørgs-

4. Omkostninger ved reduktion af drivhusgasudlednin-ger på landbrugsområdet4.1 BaggrundInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) har bidraget til de økonomiske undersøgelserbag regeringens klimaplan, der blev offentliggjort i august 2013. Formålet med IFROs analyse varat identificere tiltag inden for landbrugsområdet, der kan levere omkostningseffektive bidrag til re-duktion af de danske drivhusgasudledninger. I regeringens klimaplan sammenlignes de samfunds-økonomiske reduktionsomkostninger for landbruget med andre tiltag, der kan reducere udledningenaf drivhusgasser inden for transport- og boligområdet. Beregningerne indgår i beslutningsgrundla-get for den politiske udvælgelse af tiltag i de forskellige sektorer til realisering af samfundets reduk-tionsmål for drivhusgasser. Dette kapitel giver en oversigt over IFROs analyser af de samfundsøko-nomiske omkostninger ved drivhusgasreducerende tiltag inden for landbrugsområdet. En detaljeretgennemgang af beregningerne findes IFROs rapport: ”Analyseaf omkostningseffektiviteten veddrivhusgasreducerende tiltag i relation til landbruget”(se Dubgaard et al., 2013).4.2 BeregningsforudsætningerBeregningerne viser reduktionsomkostningerne for det danske samfund ved implementering af deenkelte drivhusgasreducerende tiltag. De samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger opgøres ikroner pr. ton CO2-ækvivalent – også betegnet som den samfundsmæssige CO2-skyggepris. Analy-sen er gennemført i overensstemmelse med fælles beregningsprincipper for undersøgelse af tiltag tilrealisering af regeringens klimaplan (Energistyrelsen, 2013). Analyseperioden er 2013-2042. Alleomkostnings- og benefitstrømme diskonteres til nutidsværdi ved anvendelse af en diskonteringsren-te på 4,00 %. Da der er tale om samfundsøkonomiske beregninger, skal faktorpriserne forøges meden nettoafgiftsfaktor (NAF) på 1,325 (op. cit.). Beregningerne er i 2012-priser, men for energipro-dukter fremskrives realpriserne ved anvendelse af Energistyrelsens forudsætninger. For landbrugs-produkter (primært korn og raps) er der foretaget en realprisfremskrivning baseret på EU-landbrugsmodellen AGMEMOD samt prisfremskrivninger fra OECD og FAO. De anvendte afgrø-depriser er 122-123 kr./hkg for hvede og byg og 281 kr./hkg for raps. Omkostningerne ved udtag-ning eller ændret anvendelse af landbrugsjord opgøres som reduktion i jordrenten. Principielt svarerjordrenten til den forpagtningsafgift, der kan betales for jord af en given dyrkningsværdi.En del af de drivhusgasrelaterede tiltag har sideeffekter i form af mindre belastning af vandmiljøetmed kvælstof og reduceret ammoniakfordampning. Den samfundsmæssige værdi af disse sideeffek-ter indgår (som en reduktion) i nettoomkostninger ved drivhusgasreduktioner med følgende enheds-eller skyggepriser: reduceret N-udvaskningen fra rodzonen = 40 kr./kg N opgjort budgetøkonomisksvarende til 53 kr./kg N inkl. NAF; reduceret ammoniakfordampning = 41 kr./kg NH3-N opgjortbudgetøkonomisk svarende til 54 kr./N inkl. NAF. I de samfundsøkonomiske analyser udelades til-skud fra den danske statskasse samt EU-støtte til implementering af forskellige tiltag. Da ingen afde analyserede tiltag forventes at påvirke udbetalingen af enkeltbetalingsstøtte fra EU, indgår dette113

tilskud ikke i beregningerne af de samfundsmæssige CO2-skyggepriser. De samfundsøkonomiskeomkostningsberegninger medtager forvridningstab ifm. skatte- og afgiftsforhøjelser samt pristillæg.Ved en skatte- eller afgiftsforøgelse beregnes et arbejdsudbudsforvridningstab på 20 % af provenuet(Energistyrelsen, 2013). Tiltag, som øger omkostningerne i landbruget, tilskrives et forvridningstabpå 18 % af omkostningsforøgelsen (op. cit.).4.3 Samfundsøkonomiske reduktionsomkostningerDe landbrugsrelaterede tiltag, der indgår i analysen, er udvalgt i samarbejde med Det Jordbrugsvi-denskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet (Olesen et al., 2013). Et tiltags forudsatte re-duktionspotentiale er opgjort som summen af tiltagets effekter på udledningen af drivhusgassernemetan, lattergas og kuldioxid, herunder ændringer i landbrugsjordens kulstofindhold. Tabel 1 (tilsidst i dette kapitel) viser de analyserede tiltags forudsatte reduktionspotentialer og samfundsmæs-sige reduktionsomkostninger pr. ton CO2-ækvivalent. Det skal bemærkes, at de angivne reduktions-potentialer er drivhusgasreduktioner ud over de forventede effekter af politiske beslutninger, somallerede er truffet på klimaområdet, herunder Grøn Vækst-programmet. Grøn Vækst forudsætter fx,at 50 % den producerede gyllemængde i Danmark bliver inddraget i biogasproduktion frem til2020. Når der i tabel 1indgår biogasproduktion fra 10 % af gyllemængden, er der tale om en for-øgelse ud over de 50 %, der forudsættes i Grøn Vækst. Dvs. en forøgelse af den afgassede gylle-mængde fra 50 til 60 % af den samlede gylleproduktion. I det følgende gennemgås de beregnedeCO2-reduktionsomkostninger for de tiltag, der er vist i tabel 1. CO2-reduktionsomkostningerne vari-erer betydeligt fra tiltag til tiltag. I nogle tilfælde er der tale om negative reduktionsomkostninger,hvilket betyder. at det ville kunne betale sig for samfundet at implementere tiltaget, selvom driv-husgaseffekten ikke blev medregnet. I den mere almindelige situation, hvor de beregnede CO2-reduktionsomkostninger er positive, er der tale om nettoomkostninger for samfundet ved implemen-tering af tiltaget. Beregningerne for samtlige sektorer, der indgår i udredningerne til regeringensklimaplan, viser, at målsætningen om en drivhusgasreduktion på 40 % i 2020 kan realiseres vedmarginale CO2-reduktionsomkostninger på omkring 800 kr. pr. ton CO2-ækvivalent. Dette beløbkan bruges som grundlag for at vurdere, om reduktionsomkostningerne for de forskellige landbrugs-tiltag i tabel 1 kan betragte som relativt høje eller lave.

Biogas af husdyrgødning/gylleTiltaget forudsætter, at yderligere 10 % af gyllemængden anvendes i biogasproduktion udover deforudsatte mængder i Grøn Vækst-målsætningen. Den samfundsmæssige værdi af biogasproduktio-nen opgøres som værdien af den mængde naturgas, der fortrænges, samt husdyrgødningens øgedegødningsværdi efter afgasning. Endvidere indgår den samfundsmæssige værdi af sideeffekter i formaf reduceret kvælstofudvaskning. Tiltaget har samfundsmæssige reduktionsomkostninger på 598kr./ton CO2-ækv. uden den negative effekt på kulstoflagringen i jorden, men inklusive sideeffekter.Tages der hensyn til reduktion af jordens kulstofindhold som følge af bioafgasning af gyllen, stigerreduktionsomkostningerne til 625 kr./ton CO2-ækv. ligeledes inklusive værdien af sideeffekter.Uden værdien af sideeffekter er skyggepriserne hhv. 757 og 791 kr./ton CO2-ækv.

ReferencerDubgaard, A., Laugesen, F. M., Ståhl, L.,Bang, J. R.,Schou, E., Jacobsen, B. H., Ørum, J. E.&Jensen, J. D.(2013):Analyse af omkostningseffektiviteten ved drivhusgasreducerende tiltag i rela-tion til landbruget, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.305 s.(IFRO Rapport; Nr. 221), aug. 2013 Frederiksberg.Energistyrelsen (2013): Beregningsmetode til samfundsøkonomiske omkostninger ved virkemidler iklimaplan 2013.Olesen, Jørgen E., Uffe Jørgensen, John E. Hermansen, Søren O. Petersen, Jørgen Eriksen, KarenSøgaard, Finn P. Vinther, Lars Elsgaard, Peter Lund, Jan V. Nørgaard, Henrik B. Møller (2013): Ef-fekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser, Aarhus Universitet, 1. maj2013.