Antibiotikaresistens er et hurtigt voksende globaltproblem og en trussel mod folkesundheden,selvom den lokale situation i Danmark endnu errelativt gunstig.Antibiotika er receptpligtigt i Danmark, og derer over en årrække indført tiltag for at nedsætteforbruget. Alligevel er forbruget af antibiotikavokset i såvel den humane som veterinære sektor.Efter Det Etiske Råds opfattelse kan en del afforklaringen være, at både rationering af antibiotikaog forebyggelse af smitte er forbundet med etiskedilemmaer. I denne udtalelse præsenterer Rådetdisse dilemmaer og fremsætter på baggrund herafen række anbefalinger.Udredningsarbejdet, der ligger til grund for denneudtalelse, samt videoklip med mere kanﬁndes påRådets hjemmeside, www.etiskraad.dk/antibiotika.

Dilemma 1: Rationering af antibiotika

Behovet for human antibiotikaudskrivning afspejleren befolknings levevilkår, herunder de hygiejniskeforhold i hjem, i offentlige rum, på arbejdspladser, idaginstitutioner og på hospitaler. Landbrugets forbrugaf antibiotika er i høj grad et resultat af de valgteproduktionsmetoder.På grund af høj mobilitet af mennesker, dyr ogfødevarer er effekten af tilbageholdenhed med brug afantibiotika på den lokale resistenssituation usikker.Omfanget af resistens er dog uløseligt forbundet medforbrug af antibiotika. Selv velbegrundet brug fremmerresistensudvikling. Tiltagende antibiotikaresistensvil inden for en kortere årrække reducere patientersadgang til virksomme antibiotika.Derfor er det afgørende, at der udvisestilbageholdenhed med brugen af antibiotika. Detmå imidlertid forventes, at større tilbageholdenhedvil være forbundet med en større risiko for patient,dyr eller dyrebesætning. Egentlig uforsvarlig brug– det vil sige hvor antibiotika udskrives, selvomman ved, at behandlingen er virkningsløs, og hvortilbageholdenhed derfor med sikkerhed er udenkonsekvenser – forekommer givetvis kun sjældent.Hvordan bør lægen, dyrlægen, og landmandenbalancere hensynet til patienten, dyret ellerdyrebesætningen med hensynet til kommendepatienter?

FORTROLIGMÅ OFFENTLIGGØRES

Dilemma 2: Forebyggelse af smitte

17. JANUAR 2014At være bærer af antibiotika-resistente bakterierindebærer en smitterisiko. Smitte kan indebæremedicinske risici og sociale belastninger.Ikke-smittede bør beskyttes imod smitte. Det kantale for brug af isolation, tvangsforanstaltninger,osv. Ikke-smittede bør også have mulighed for selvat bestemme, hvilke smitterisici de vil udsætte sigfor. Dette taler for åbenhed om smittekilder, f.eks. iform af offentlighed om inﬁcerede dyrebestande ellerindberetningspligt om kendskab til smittede personer.For bærere af resistente bakterier kan sådannetiltag imidlertid være stigmatiserende, krænkendeog indebære indgreb i den enkeltes frihed.Erfaringsmæssigt har det endvidere medført, atbærertilstand i højere grad er blevet skjult, og dermedat risikoen for smitte er steget.

FORTROLIGAnbefalingerMÅ OFFENTLIGGØRES 17. JANUAR 2014• Myndighederne bør i vejledninger anerkende de etiske dilemmaer,læger, dyrlæger, landmænd, og almindelige borgere stilles i som følgeaf bestræbelsen på at rationere antibiotika og begrænse udbredelsen afantibiotikaresistente bakterier• Myndighedernes indsats mod antibiotikaresistens bør forstærkes isundhedssektoren med henblik på at mindske problemet både nationalt oginternationalt. Specielt skal der lægges vægt på faglige retningslinjer forbrug af antibiotika og deres implementering• Myndighederne bør minimere den stigmatisering, isolationog diskrimination, der kan være knyttet til at være bærer afantibiotikaresistente bakterier. Smitterisikoen bør først og fremmestbegrænses ved forbedring af den almene hygiejne• Brug af antibiotika ”for en sikkerheds skyld” eller for at reducere ubehagbør undgås i et samspil mellem læger og patienter• Myndighederne bør forstærke indsatsen mod antibiotikaforbruget ilandbruget. Det kan f.eks. ske ved at fremme og stille større krav til sundeproduktionsformer og begrænse brugen afﬂokmedicinering• Myndighederne bør nationalt og internationalt arbejde på at fremmeforbrugernes mulighed for at vælge produkter, der er frembragt vedbegrænset forbrug af antibiotika