FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 99: Invitation til konferencen "Universitetsverdenen - Alternativer til resultatstyring af kvantificeret forskning og uddannelse" den 5/3-14 i København

Hvorfor findes der overhovedet universiteter og university colleges, og hvad laver universitetslærere?Hvordan forsvares forskningsfriheden og den akademiske kultur i en tid, hvor det politiske system stresseruniversitetet, og uddannelser og institutter oprettes og forgår i ét væk?Hverken forskning, tænkning eller undervisning og pædagogik kan umiddelbart reduceres til økonomi; mendet er der efterhånden alt for mange, der tror. Man kan frygte, at en stram erhvervs- og målretning af ud-dannelserne vil føre til både et kvalitets- og frihedstab.Der er mange gode grunde til, at universitetsverdenen eksisterer. På konferencen bliver de talt frem ogventileret. Offentligheden har krav på at få indsigt i og mulighed for at drøfte universitetsverdenen som etsamfundsmæssigt anliggende.Gennem de syv oplæg, samt gennem aktiv erfaringsudveksling og diskussion blandt deltagerne, vil konfe-rencen komme til at bidrage til at nuancere og kvalificere debatten om udviklingen af visioner for universi-tetet og professionshøjskolen samt påvirke uddannelsespolitikken. Efter konferencen vil en arbejdsgrupperedigere et debathæfte, der sammenfatter konferencens oplæg og gruppediskussioner. Hæftet sendes ef-terfølgende som til alle konferencedeltagere, uddannelsesministeren, Kvalitetsudvalget for de videregåen-de uddannelser og andre interessenter.

Kaffe/teoggruppediskussionMed baggrund i de 7 oplæg, inspiration fra bogenUniversitetsverdenen - fler-stemmige visioner,egne erfaringer og tanker diskuterer og formulerer deltager-ne alternativer til Uddannelsesministeriets og Kvalitetsudvalgets forestillinger omuniversitetet og professionshøjskolen.Afsluttende ordved Stig Skov Mortensen

Foredrag på konferencenDorthe Jørgensen : Indledende ordDorthe Jørgensen er ph.d. & dr.phil. i filosofi og idéhistorie, ansat som professor i samme fagområde ved In-stitut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Hun har skrevet en lang række bøger om bl.a. æstetik, vi-den, læring, erfarings- og modernitetsteori, og hun arbejder pt. med udvikling af æstetisk erfarings- og vi-denskabsfilosofi.

Lisbeth Verstraete-Hansen:Sproglig mangfoldighed på universitetetEt af de mange paradokser i universiteternes aktuelle udvikling ligger i de højtprofileredeinternationaliseringsstrategier, der oftest opfattes som import/eksport af engelsksprogede individer elleruddannelser. Fremmedsprogsfagene er en sjælden gæst i internationaliseringsstrategierne og er af f.eks.Danmarks Forskningspolitiske Råd beskrevet som værende uden global orientering. I dette indlæg vil jeg sepå fremmedsprogenes status og udvikling på de videregående uddannelser og argumentere for, atuniversiteternes bidrag til den ønskede internationalisering ikke kan tænkes uden en bred vifte affremmedsprogsfag.Lisbeth Verstraete-Hansen er ph.d i fransk litteraturhistorie og aktuelt ansat som lektor ved CBS.Forskningsinteresser er fransk og frankofone studier, sprogideologer, sprog- og uddannelsespolitik.

Claus Emmeche:Universiteternes ledelsesfetichisme, de akademiske dyder og de to kulturerEt spøgelse går igennem den internationale universitetsverden: Troen på at New Public Management, stra-tegisk ledelse og top-design af incitamentstrukturer vil kunne forbedre forskningen. Er der derfor ved at op-stå to forskellige kulturer på de danske universiteter med hver sin tilgang til de akademiske dyder?Claus Emmeche er lektor i videnskabsteori på Københavns Universitet og deltager i et projekt, der kortlæg-ger humanistisk forskning på universiteter og andre institutioner. Han interesserer sig for videnskabernesnormer og metoder og effekten af forskningspolitiske og andre ideologiske strømninger på forskningen.

Jesper Garsdal:Universitetet som ’Gesamtkunstwerk’ og plastisk socialitetNogle overvejelser over forholdet imellem kultur, politik og økonomi i globaliseringens tidsalder med særlighenblik på en refleksion over de videregående forsknings- og uddannelsesinstitutioners rolle og udfordrin-ger i fremtidens samfund med afsæt i Joseph Beuys idéer om ”social skulptur”.Jesper Garsdal, ph.d. i filosofi. Lektor på Professionshøjskolen VIA University College i Aarhus. Akademiskkoordinator for Global Dialogue Prize. Har fungeret som ekstern lektor i filosofi, idehistorie og videnskabste-ori ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Forskningsinteresser verdensfilosofi, religionsfilosofi, in-terkulturel hermeneutik, dannelsestænkning i et globalt perspektiv og forholdet imellem menneskelig dan-nelse og politisk-økonomiske processer.

Ulrik Houlind Rasmussen:Nysgerrighedslicens og kultivering af - og ad - omvejeDette indlæg kredser om to vigtige motiver, som kan hævdes at være blevet trængt beklageligt i baggrun-den i den aktuelle debat om Universitetets og UC'ernes raison d'être, og som jeg vil omtale som hhv. teore-tisk nysgerrighedslicens og omvejens legitimitet. Som kulturbåret og -bærende institutioner, er det afgø-rende, at de videregående uddannelsesinstitutioner ikke underlægges et konstant relevanskontroltryk, men

har friheden til at forfølge de overraskelsesfyldte om- og afveje, som er vitale for at finde frem til noget,som man ikke på forhånd vidste, man ville vide.Ulrik Houlind Rasmussen er cand. mag. i filosofi og ph.d., forsknings- og studieophold i Paris, Marburg, Zü-rich og Glasgow. Har fungeret som ekstern lektor i filosofi, idehistorie og videnskabsteori ved Aarhus Uni-versitet, CBS, og Københavns Universitet, og har siden 2010 været ansat som lektor på ProfessionshøjskolenMetropol.

Stig Skov MortensenStig Skov Mortensen, kandidatstuderende i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet. Bachelor i filosofi fraRUC. Redaktør på studentertidsskriftet TIDskrift, medarbejder i SOPHIA, fungerende faglig mentor og tidli-gere studievejleder. Bestyrelsesmedlem i Pædagogisk Filosofisk Forening og Dansk Filosofisk Selskab.

David Budtz Pedersen:Universiteternes rolle i internationalt videnssamarbejdeUanset om man ser på de mange tværfaglige initiativer eller på internationaliseringen af universiteterne, ersamarbejde blevet den altoverskyggende faktor i succesfuld forskning. Facilitering af vidensprocesser ogetablering af stærke netværk bliver det næste årtis forsknings- og universitetspolitiske udfordring. Hvordanskaber vi de bedste rammer for samarbejde, og hvordan sikrer vi de rigtige vilkår for fremtidens universite-ter?David Budtz Pedersen er ph.d. i filosofi, postdoc., strategisk rådgiver og forskningsleder for Humanomics:Mapping the Humanities på Københavns Universitet. Han har i en årrække arbejdet med forsknings- og in-novationspolitik i Danmark og Europa. Han er forfatter til bogen "Hvordan styres videnssamfundet" (medJan Faye), Nyt for Samfundsvidenskaberne 2012.

Jakob L. Ruggaard:Kritisk dannelse til en masse studerendeUniversiteternes vilkår i samfundet har ændret sig radikalt under S-SF-R regeringen. Både det eksplosivt sti-gende optag og den tilstræbte erhvervsretning af universitetsuddannelserne stiller universiteterne over foren række nye udfordringer. Hvad er svaret fra de studerende? Vi må gentænke de sociale og faglige værdi-er, som universiteterne har, og være med til at give uddannelserne højere kvalitet. Vi går ind i debattenmed en kritisk bevidsthed og kæmper for social lighed for de studerende, som der bliver flere og flere af.Jakob Ruggaard er formand for Danske Studerendes Fællesråd, som er landsorganisationen for studerende iDanmark. Han er netop genvalgt og repræsenterer således de danske studerende for andet år. Derudoverlæser Jakob litteraturhistorie og sociologi ved Aarhus Universitet.

Steen Nepper Larsen:Farvel til den totale kortslutning af uddannelsespolitikken og den økonomiske autismeHverken forskning og tænkning eller undervisning og pædagogik kan reduceres til økonomi eller designes afuddannelsespolitik(ere). Foredraget blotlægger en række af samtidens kortslutninger og misforståelserog revitaliserer en kritisk dannelsestænkning. Der præsenteres også et konkret svar på spørgsmålet: Hvadlaver en universitetslærer?Steen Nepper Larsen er kritiker og lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, v. Aarhus Universitet,Campus Emdrup, og tilknyttet forskningsprogrammet i Pædagogisk samtidsdiagnostik. Har sammen medInge Kryger Pedersen redigeret og bidraget til ”Sociologisk leksikon” (2011/2013) og skrevet:” Dannelse - ensamtidskritisk og idéhistorisk revitalisering” (2013). Forskningsinteresser: kritik af den kognitive kapitalisme;dannelsestænkning og uddannelsespolitik; filosofisk og evolutionær antropologi.

Praktiske oplysningerTid og sted:Onsdag den 5. marts 2014, kl. 10.00 – 16.00Vartov, Farvergade 27, KøbenhavnDer er morgenkaffe fra kl. 09.30 til kl. 10.00Pris:Kr. 800,- (studerendekr. 400,- - de 10 første pladser er Wild Cards)Prisen dækker materiale til konferencen, morgenkaffe med brød, frokostinkl. 1 vand/øl , eftermiddagskaffe med brød, samt kaffe/te og andre for-friskninger hele dagen.Senest 25. februar 2014 pr. mail til: [email protected]eller via www.sophia-tt.orgSamtidig med tilmelding overføres deltagergebyret til Spar Nord Bank:Reg. nr. 9286 - kontonr. 4568 193070, mærketKonference 05.03.+ delta-gernavn(e) og institution/organisation - ellerpå tilmeldingen anmodning om faktura med EAN nr. til institutionen.SOPHIA – tænketank for pædagogik og dannelse

SOPHIA-tænketank for pædagogik og dannelseTænketanken SOPHIA blev stiftet i 2006 og er et forum for strategisk analyse og har ethumanistisk-demokratiskværdi-grundlag.SOPHIA arbejder for at kvalificere det skole- og uddannelsespolitiske beslutningsgrundlag og synet på pædagogik ogdannelse, børns og unges udvikling, undervisning og uddannelse.SOPHIA ønsker at fremme forståelsen for en alsidig tilgang til udvikling, undervisning og læring baseret på dialog.SOPHIA arbejder for, at børn og unge tilegner sig både teoretisk viden og erfaringsbegrundet indsigt på et demokratiskdannelsesgrundlag.SOPHIA ønsker, at alle børn og unge, elever og studerende, uanset biologisk og social arv tillægges betydning for fæl-lesskabetSOPHIA ønsker lokalt, institutionelt funderet råderum til pædagoger, lærere og andre undervisere og forskere ud fradet overordnede synspunkt, at didaktisk tænkning og praksis kræver professionel ansvarliggørelse og metodisk frihed.