Fonden TeknologirådetEn fremtidig model for relationen mellem Folketinget ogFonden TeknologirådetI henhold til »Beretning om en midlertidig ramme for etsamarbejde med Fonden Teknologirådet i 2012-2013« (bilagb, FIV alm. del – bilag 60), afgivet af Udvalget for Forsk-ning, Innovation og Videregående Uddannelser den 4. sep-tember 2012, skal der i efteråret 2013 foretages en ny drøf-telse af samarbejdsrelationer med Fonden Teknologirådetmed henblik på at afklare eventuelt samarbejde efter 2013.MF Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og MF Per Clausen(EL) blev i kraft af beretningen udpeget til at indgå i repræ-sentantskabet for Fonden Teknologirådet i 2012-13 og harudarbejdet dette notat som et bidrag til afklaring af den fort-satte relation. Notatet er blevet til på baggrund af dialogmed Fonden Teknologirådet gennem 3 møder med direktørLars Klüver og næstformand i Fondens bestyrelse, tidl. MFHanne Severinsen.Drøftelserne har drejet sig om følgende spørgsmål, som vilblive behandlet nedenfor:1) Status og erfaringer gennem 2012 og 20132) Relation til det europæiske netværk af parlamentarisketeknologiråd EPTA3) Indhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i enfortsat relation4) Mulige modeller for en fortsat relationDer gives desuden sidst i notatet nogle konklusioner og an-befalinger for den videre afklaring af den fremtidige rela-tion.Status og erfaringer gennem 2012 og 2013Fonden Teknologirådet blev oprettet i foråret 2012 på bag-grund af nedlæggelsen af den offentlige institution Teknolo-girådet. Oprettelsen blev igangsat i samarbejde mellem Mi-nisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser og Teknologirådet. Der blev gennem et aktstykke iFinansudvalget bidraget til Fondens økonomi gennem 2012og 2013, vor der under oparbejdelsen af en eksternt finansie-ret projektportefølje måtte påregnes e betydeligt underskud.I forbindelse med den offentlige høring om »Lov om ophæ-velse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov omDet Etiske Råd« (lov nr. 559 af 18/06/2012) indløb der 111høringssvar, hvoraf 1 støttede nedlæggelsen og 100, hvorafomkring halvdelen var internationale høringssvar, påpegedebehovet for, at Teknologirådets opgaver fortsat blev vareta-get. Fonden Teknologirådet er oprettet med vedtægter (BilagE), der i formuleringen af fondens formål giver ulighed for,at Fonden kan varetage opgaver af samme karakter somTeknologirådets.Fonden er en erhvervsdrivende fond med almennyttigt for-mål. Det betyder, at eventuelt overskud af Fondens aktivite-ter skal anvendes i overensstemmelse med Fondens formåls-paragraf.Der blev i juni 2012 gennemført en virksomhedsoverdragel-se af Teknologirådet ind i Fonden Teknologirådet, hvorvedFonden overtog de på det tidspunkt afskedigede medarbej-dere. Bortset fra enkelte medarbejdere er det stort set lykke-des at fastholde staben, hvorved kompetencerne er holdt in-takte. Fonden har nu 16 fastansatte medarbejdere (direktør,10 forskere/projektledere, 2 projektsekretærer, 1½ web/ITmedarbejdere, 1½ administrative medarbejdere).Fonden blev oprettet med budgetteret underskud i 2012 og2013, med forventning om balance eller overskud fra 2014.I 2012 var underskuddet som forventet, hvilket Fonden reg-ner med også nogenlunde vil være tilfældet i 2013. Hoved-

parten af omsætningen kommer fra EU-projekter. Fondenhar en særlig ekspertise indenfor metoder til borgerinddra-gelse, hvilket danner grundlag for en vis omsætning fra isærkommuner og regioner. Endelig har Fonden fået projektbe-villinger fra andre fonde. Fonden skal udvide sin økonomi-ske aktivitet fra de nuværende 9,5 mio. kr. til omkring 12mio.kr. for at kunne få balance i økonomien. Teknologirådethavde i sin tid en omsætning på godt 20 mio. kr., hvoraf10,5 mio. kr. kom fra finansloven.De opgaver, som Teknologirådet i sin tid løste på grundlagaf finanslovsbevillingen, vurderes det ikke realistisk at vide-reføre i tilstrækkeligt omfang på baggrund af danske fonds-bevillinger. Det betyder, at det ikke ad den vej er realistiskat etablere et tilstrækkeligt volumen af aktiviteter af direkterelevans for politiske beslutningstagere. Fondens erfaringerpå baggrund af en grundig gennemgang af almennyttige fon-de og indgivelse af adskillige ansøgninger er, at der i Dan-mark findes 1-2 fonde, hvis formål og praksis passer til Fon-dens profil, herunder dens formål om fremsynede, strategi-ske, involverende analyser, der har politiske beslutningsta-gere som en væsentlig målgruppe.Fonden har i 2013 etableret et repræsentantskab, som harmødtes en enkelt gang, den 3. juni 2013. Repræsentantska-bet har 38 medlemmer, der samlet set bredt dækker interes-senterne inden for samfundets anvendelse af teknologi. Fon-den har fået positiv tilkendegivelse på alle invitationer, bort-set fra 2 inviterede medlemmer, som formelt ikke kunne nåat gennemføre en udpegningsproces. Repræsentantskabetssammensætning fremgår af Bilag F (FIV alm. del – bilag60)..I forbindelse med ansøgninger til almennyttige fonde harFonden taget kontakt til medlemmer af Folketinget for atdrøfte den politiske efterspørgsel efter projekterne og mulig-hederne for samarbejde omkring f.eks. folketingshøringer iprojekterne. Fonden har her mødt stor velvilje og dette harafledt støtteerklæringer til ansøgningerne fra medlemmer afFolketinget, som samlet dækker hele det politiske spektrum.I udvalgets beretning af 4. september 2012 (Bilag B, FIValm. del – bilag 60) fremgår det, at »Konkrete projekter,hvori et udvalg i Folketinget ønsker at inddrage bistand fraFonden Teknologirådet, drøftes alene i det pågældende ud-valg, hvorefter udvalget – som i andre tilfælde – kan ansøgeFolketinget konkret om midler til afholdelse af eventuelleudgifter til udredning, høring, konferencer m.v.«. Det måkonstateres, at dette ikke har fungeret i praksis, hvilket derkan være flere årsager til. Der findes ikke puljer, projekt-midler eller særlige budgetposter i Folketinget, som kan sø-ges af udvalgene. Udvalgenes egne midler til rejser mm. erfor små til at finansiere udredninger eller projekter. Og en-delig er der ikke en administrativ praksis og procedurer iFolketinget for håndtering af den situation, at et udvalg skul-le ønske at etablere et egentligt projekt og betale FondenTeknologirådet for at udføre det. Fonden har nævnt, at dettidligt gennem kontakt til en udvalgsformand, flere enkelt-stående medlemmer og udvalgssekretærer stod klart, at dette

ikke var en farbar vej for etablering af projekter og at manderfor af hensyn til Fondens overlevelse har måttet fokuserepå andre muligheder for at etablere projektaktiviteter.Fonden Teknologirådet peger selv på, at den projektporte-følje Fonden har nu, ikke er særligt velegnet sig til at skabesynlighed overfor Folketinget. Det skyldes dels den betyde-ligt lavere aktivitet sammenlignet med Teknologirådet, delsat projekterne er et resultat af forsknings-udbud i f.eks. EUprogrammerne og af de almennyttige fondes prioritetsområ-der og derfor ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på direkteanvendelighed for politiske beslutningstagere.Til gengæld peger Fonden på, at paratheden til at igangsætteaktiviteter af relevans for politisk beslutningstagen er intakt,i kraft af at repræsentantskabet og Fondens netværk blandteksperter og interessenter stadig fungerer og har vist sigfortsat at være villig til at deltage i udpegningen af projek-temner.Relation til det europæiske netværk af parlamentarisketeknologiråd EPTAUdvalget lagde i sin beretning i 2012 særlig vægt på Tekno-logirådets internationale rolle og her især på, at Danmarkfortsat er repræsenteret i det europæiske netværk for parla-mentarisk teknologivurdering EPTA (European Parliamen-tary Technology Assessment), hvor Teknologirådet har spil-let en central rolle, bl.a. som igangsætter og koordinator affælles projekter, initiativtager til EPTA’s træningsseminarerfor projektledere, og som vært for EPTA’s hjemmeside ogemail-lister.EPTA er et netværk for erfaringsudveksling, samarbejde ogvidensdeling blandt dets 14 medlemmer og 3 associeredemedlemmer. EPTA giver tilgang til international forskningog teknologivurdering og adgang til et netværk af parlamen-tarikere, direktører og projektledere på tværs af Europa. Derholdes en årlig 1-dags konference i tilknytning til et mødefor parlamentarikere og bestyrelsesmedlemmer (EPTACouncil), samt et årligt møde med deltagelse af medlemmer-nes direktører. EPTA ekspanderer, senest ved at Østrig fikfuldt medlemskab i 2013, og USA fik associeret medlem-skab i 2010.Reglerne for fuldt medlemskab af EPTA er, at institutioner-ne skal have en relation til parlamentet, der afspejler, at in-stitutionen leverer teknologivurdering for/med/i parlamentetog til dette skal den have et finansieret arbejdsprogram omteknologivurdering. EPTA har for 2013 og 2014 besluttet, atFonden kan bevare fuldt medlemskab, mens fondens fortsat-te relation til Folketinget afklares.Det skal i denne sammenhæng nævnes, at EPTA i 2009 toginitiativ til at ansøge EU-Kommissionen om projektet PA-CITA (Parliaments and Civil Society in Technology Asses-sment), som blandt andet forsøger at hjælpe europæiske lan-de, der ikke har parlamentarisk teknologivurdering, med atfå analyseret deres behov og muligheder for at institutionali-sere det. Projektet er delvist et resultat af et møde blandt

europæiske parlamenters videnskabsudvalg, afholdt af denfranske nationalforsamlings teknologiråd OPECST i 2008,hvorunder man besluttede at arbejde for etablering af tekno-logiråd i alle europæiske lande. PACITA koordineres afFonden Teknologirådet.Indhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i en fortsatrelationVi har bedt Fonden give eksempler på aktuelle emner, sombåde har samfundsmæssig og politisk relevans og særligtkalder på en indsats fra Fonden Teknologirådet. Fonden harleveret en liste med 10 eksempler (Bilag C, FIV alm. del –bilag 60). Fonden har betonet, at listen kun udgør et udplukaf de mange emner af samfundsmæssig og fremtidig politiskrelevans i spændingsfeltet mellem teknologi og samfund,samt at den er sammensat for at vise bredden i emner og me-todevalg, og den særlige rolle, Fonden kan spille. Den måaltså ikke læses som en udtømmende liste over relevanteemner. Foruden emnerne på listen er der i dialogen medFonden blevet nævnt andre relevante emner, såsom udvik-lingen inden for syntetisk biologi, den fremtidige arealan-vendelse i Danmark, automatisering af produktionen, strate-gier mod international overvågning m.m.Vi har desuden bedt om henvisning til Teknologirådets pub-likationer, hvilket gives i bilag D, FIV alm. del – bilag 60.Efter drøftelserne med Fonden tegner der sig et billede affølgende overordnede opgaveområder for Fonden Teknolo-girådet i forbindelse med en fortsat relation til Folketinget:– At gennemføre projekter, debatter, formidling og oplys-ning, og at rådgive politiske beslutningstagere om vigti-ge problemstillinger i samspillet mellem teknologi ogsamfund.– Herunder at gennemføre en årlig arbejdsplan, som udfor-mes gennem konsultation af Folketinget, repræsentant-skabet, m.fl. og eventuelt godkendes af et kontaktudvalgi Folketinget.– At repræsentere Danmark i internationalt samarbejde omparlamentarisk teknologivurdering, herunder i EPTA(European Parliamentary Technology Assessment net-work).– At udarbejde overblik over andre landes teknologivurde-ringsaktiviteter og deres resultater, perspektivere dem idansk sammenhæng og formidle dem til folkevalgte ogmedierne.– At gennemføre høringer i Folketinget, som kræver ensærlig planlægningsindsats, teknologisk indsigt eller for-udgående udredninger, og som derfor ikke umiddelbartkan gennemføres af udvalgssekretærerne.– At iværksætte samarbejde om analyser og dialog påtværs af de politiske niveauer på emneområder, som bå-de kræver landspolitisk, regional, kommunal og lokalhandling.– At knytte borgerinddragelse til den politiske proces, bå-de i samarbejde med Folketinget, regioner og kommu-ner.

– Dertil kan man forestille sig, at der i konkrete tilfældekan være større opgaver, som kan håndteres af FondenTeknologirådet, som f.eks.o At fungere som sekretariat for uafhængige arbejdsgrupperog kommissioner på teknologiområdet (som klimakommis-sionen, trængselskommissionen m.v.)o At gennemføre større, flerårige udrednings- og debatpro-grammer om særligt aktuelle emner (f.eks. produktivitet /bæredygtig transport / ressourcer og minedrift / fremtidigarealanvendelse / IT og læring / ffald som ressource …).I en parlamentarisk sammenhæng står det klart, at en styrkeved Fonden Teknologirådet er dets placering som helt uaf-hængig af særinteresser, ideologiske platforme eller af dentil enhver tid siddende regering. Det giver en særlig mulig-hed for at betjene Folketinget og andre politiske beslutnings-tagere på tværs af partiskel.Teknologirådet kan i sager med modstridende ekspert-ud-sagn og ivrig lobbyisme fra interesseorganisationer give af-balancerede udredninger og høringer og derigennem klædebeslutningstagerne på til at se nuancerne og dømme på etbredt informeret grundlag. Teknologirådet vurderer ikke, el-ler kun sjældent, selv en sag, men inviterer i stedet andre indtil at blive informerede 5 og lave vurderingerne i fællesskab.Denne arbejdsform af »samarbejdende demokrati« er et ken-detegn ved Fonden Teknologirådet og adskiller det fra andretænketanke, råd og nævn.Fonden peger selv på, at kombinationen af uafhængighed ogrelationen til Folketinget har betydet, at man har kunnetsamle forskere og interessenter, der har lagt store mængderfrivilligt og gratis arbejde i projekterne, fordi de derved fiken mulighed for at kanalisere deres viden ind i de politiskebeslutningsprocesser. Det har betydet, at Teknologirådet isin tid trods sin forholdsvist beskedne størrelse har kunnetløfte ret betydelige opgaver.Mulige modeller for en fortsat relationDer ser ud til at være følgende modeller for at fortsætte rela-tionen mellem Folketinget og Fonden Teknologirådet. Depræsenteres i prioriteret rækkefølge:1) En samarbejdsaftale mellem Folketinget, regeringen ogFonden Teknologirådet, baseret på nogle fælles mål-sætninger. På baggrund heraf etableres resultatkontrak-ter med ministerier og eventuelt en resultatkontraktmed Folketinget. Aftalen revideres hvert år, så den heletiden kigger 3 år ud i fremtiden. Fonden Teknologirå-det er blevet bedt om at beskrive denne model og et no-tat om dette vedlægges som Bilag A, FIV alm. del – bi-lag 60 (Kombinationen af en samarbejdsaftale og resul-tatkontrakter med flere ministerier har tidligere væretvelfungerende for Fonden Dansk Standard som en løs-ning på, at dens arbejde havde relation til flere ministe-rier). Løsningen bruges dog ikke mere, da Dansk Stan-dard nu har en enkelt resultatkontrakt.).

Finansiering af konkrete projekter i forbindelse medden årlige finanslov. Dette kunne være relevant i enovergangsperiode, men det ville ikke skabe den nød-vendige kontinuitet. Denne model kan dog anvendessom supplement til en af de andre modeller.En servicekontrakt for Folketinget direkte. Denne mu-lighed blev indgående drøftet i forbindelse med udval-gets beretning i 2012. Den må vurderes at være uhen-sigtsmæssig, fordi Folketinget i givet fald skulle etable-re en direkte og fast serviceaftale om rådgivning fra enformelt set privat fond, hvilket ikke harmonerer medFolketingets status.Et udbud af en række opgaver, som enten udbydes afFolketinget eller af regeringen ud fra beslutning i Fol-ketinget. Dette er »den tyske model«, hvor Bundestag imere end 20 år er blevet serviceret af instituttet ITASpå basis af gentagne udbud. Den kræver, at udbuddetkan sikre en vis kontinuitet, så i hvert fald en stor del afaftalen lander hos Fonden. Denne model har vist siggangbar i Tyskland. Det må dog vurderes som et pro-blem, at denne model vil indebære, at Folketinget skaliværksætte udbud, som kun en enkelt byder i realitetenkan vinde.

Konklusioner og anbefalinger– Det må konstateres, at Fonden Teknologirådet i kraft afsine vedtægter og uafhængighed strukturelt set er veleg-net til at udføre opgaver for eller i samarbejde med Fol-ketinget.– Både regeringen og Folketinget bidrog aktivt til etable-ring af Fonden Teknologirådet som afløser for Teknolo-girådet. Fonden Teknologirådet er derfor både en privaterhvervsdrivende fond og et offentligt projekt. Dette eret godt udgangspunkt for et offentligt-privat partnerskabmed Fonden.– Etableringen af et bredt repræsentantskab viser, at der erbred opbakning til Fonden og til at den skal indtage enrolle, der bygger på de mangeårige erfaringer fra Tekno-logirådet. Repræsentantskabet har således på sit førstemøde i juni 2013 påpeget behovet for, at Fonden fasthol-der arbejdsform og mission fra tidligere (Se Bilag G,FIV alm. del – bilag 60). Dette svarer til det indtryk afopbakning bag Teknologirådets arbejde, som blev udvistved høringen af lovforslaget ved Teknologirådets ned-læggelse.– Fonden Teknologirådet ser ud til at kunne overleve påbaggrund af især EU-projekter og udførelse af borgerin-ddragelse. Danske fondsbevillinger kan bidrage væsent-ligt til enkeltprojekter, men ikke til et arbejdsprogrammed en bredde som gør det muligt for Fonden at dækkeet rimeligt spænd af politisk relevante emner. Der vilderfor være behov for en særlig finansieret arbejdsplanmed henblik på relationen til Folketinget.– Fonden møder stadig stor opbakning til sine projekterhos medlemmer af Folketinget, vurderet ud fra de støt-teerklæringer til projektansøgninger, Fonden har modta-get.

Der er mange vigtige samfundsemner med relation tilteknologi, som kan tages op af Fonden Teknologirådet ifremtiden, som vil være af relevans for fremtidige politi-ske beslutninger og som ikke umiddelbart kan løses afandre, når fordelene ved uafhængighed, stor erfaringmed samarbejde med politikere og Fondens særlige me-todeberedskab tages i betragtning.Der er af Udvalget for Forskning, Innovation og Videre-gående Uddannelser blevet lagt stor vægt på Danmarksfortsatte deltagelse i det europæiske samarbejde om par-lamentarisk teknologivurdering, EPTA (European Parli-amentary Technology Assessment). Fonden Teknologi-rådet kan ikke fortsat repræsentere Danmark i EPTA,med mindre der etableres en relation til Folketinget og etfinansieret arbejdsprogram.EPTA muliggør, at man for relativt få midler kan lavepolitisk relevante aktiviteter på grundlag af andre euro-pæiske teknologiråds projekter og at Fonden Teknologi-rådet kan servicere danske beslutningstagere med indsigti den internationale debat om teknologi/samfund.Det må konkluderes, at den model for samarbejde medFonden Teknologirådet, som er anlagt i udvalgets beret-ning, ikke har fungeret. Den skal konkretiseres mht.budget, administrativ praksis og procedurer, hvis manskal have forhåbning om effekt af en sådan model.Den model, der ser ud til at være mest hensigtsmæssig iforhold til både at etablere en reel relation, kontinuitetog legitimitet, er et offentlig-privat partnerskab i kraft afen samarbejdsaftale mellem Folketinget, regeringen ogFonden Teknologirådet (model 1 ovenfor, yderligere be-skrevet i bilag A, FIV alm. del – bilag 60), der dannerbasis for resultatkontrakter med et antal ministerier ogevt. Folketinget. Det er vores vurdering, at en samar-bejdsaftale mellem alle tre parter er mest relevant, efter-som resultaterne af arbejdet i Fonden Teknologirådet er-faringsmæssigt kommer både regeringen og Folketingettil gavn, foruden regioner og kommuner.Det vil være hensigtsmæssigt at afslutte afklaringen afen foretrukken model i begyndelsen af 2014.

Bilag A

3. oktober 2013En model for relation mellem Folketinget og TeknologirådetEn mulig model for etablering af en relation mellem Folketinget og Fonden Teknologirådet kan baserespå en samarbejdsaftale, der fastlægger formålene med relationen og hvordan parterne bidrager til samar-bejdet. Samarbejdsaftalen danner så grundlag for et antal resultatkontrakter med regeringen og Folketin-get.SamarbejdsaftalenSamarbejdsaftalen er grundlag for et offentligt-privat partnerskab mellem tre parter – Folketinget, regerin-gen og Fonden Teknologirådet. Den beskriver formålene med aftalen, som f.eks. at:– Sikre, at Danmark gennemfører udredninger, analyser, debat og rådgivning af politiske beslutningsta-gere på alle niveauer indenfor emner, der har at gøre med muligheder og konsekvenser af samfundetsanvendelse af videnskab, teknologi og innovation, og inden for emner, der i øvrigt er politisk ønskeom, at Fonden Teknologirådet tager under behandling.– Give mulighed for, at Folketingets udvalg kan rekvirere udredninger, analyser, høringer, konferencermm. hos Fonden Teknologirådet.– Sørge for, at Danmark metodisk har mulighed for fortsat at ligge i front inden for teknologivurdering,ikke mindst hvad angår metoder til at inddrage befolkningen direkte i vurderingerne.– Positionere Danmark stærkt i det internationale samarbejde om teknologivurdering og i det europæiskenetværk for parlamentarisk teknologivurdering EPTA.– Etablere en årlig arbejdsplan, der behandler emner indenfor en række områder af relevans for politiskebeslutningstagere.– Danne grundlag for, at Fonden Teknologirådet kan trække internationale og europæiske projektmidlerhjem gennem forsknings- og fondsansøgninger, og gennem kontrakter med udenlandske og internatio-nale organisationer.For at realisere disse formål, bidrager de tre parter på hver deres måde:– Folketinget giver Fonden Teknologirådet adgang til at etablere og gennemføre projekter, analyser, hø-ringer, konferencer mm. i direkte samarbejde med Folketingets udvalg. Folketinget udpeger et kon-taktudvalg til Fonden Teknologirådet, samt medlemmer til Fondens repræsentantskab. Folketingetsudvalg kan tage initiativ til dialog med et ministerium om etablering af en resultatkontrakt indenforudvalgets emneområde. Folketinget kan desuden selv etablere en resultatkontrakt med fonden Tekno-logirådet.– Regeringen giver fagministerierne mulighed for at etablere resultatkontrakter med Fonden Teknologi-rådet for dels at sikre en vis aktivitet indenfor ministeriets emneområder, dels for at muliggøre, at mi-nisteriets fagudvalg i Folketinget kan trække på Fonden Teknologirådet, og endelig for at bidrage tiludfyldelsen af de bredere formål i samarbejdsaftalen.– Fonden Teknologirådet supplerer resultatkontrakterne med indhentning af relevante forsknings- ogfondsbevillinger og projektkontrakter fra internationale og danske bevillingsgivere, og der kan i resul-tatkontrakterne angives måltal for denne aktivitet. Fonden Teknologirådet sørger for, at der er tilstræk-kelig kapacitet og kompetence i Fonden til kontinuert at være i stand til at yde aktiviteter af høj kvali-tet. Fonden anvender eventuelt overskud af sine aktiviteter indenfor samarbejdskontraktens formål,med respekt for de formål, der er beskrevet i Fondens vedtægter.

Samarbejdsaftalen kan give mulighed for, at andre danske folkevalgte og myndigheder kan tilslutte sigsamarbejdsaftalen, hvis dette resulterer i supplerende resultatkontrakter. Det vil kunne give mulighed for,at regioner og kommuner eller deres foreninger kan bidrage til udfyldelse af samarbejdsaftalens formål.Det vil være en fordel, hvis samarbejdsaftalen er flerårig (f.eks. treårig), men revideres årligt. Det vil sikreløbende dialog om samarbejdet og justering af formål og forventninger.ResultatkontrakterResultatkontrakter kan anvendes til at lave konkrete aftaler om indenfor rammene af den overordnedesamarbejdsaftale. Der kan udformes en standardaftale, som man tager udgangspunkt i ved etablering afresultatkontrakter.Lars Klüver (Teknologirådet)