FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 83: Publikationen "Analyserapport 4. Uddannelse og Innovation" af december 2013

Hvordan indretter vi skoler og uddannelser,så unge opnår kompetencer, der gør demproduktive på arbejdsmarkedet? oghvordan sørger vi for, at virksomhederhar de bedste forudsætninger for attænke nyt? det er omdrejningspunktetfor Produktivitetskommissionens fjerdeanalyserapportUddannelse og innovation.danmark er det land i oeCd, der brugerflest penge på skole og uddannelse iforhold til vores indkomst. alligevelgår det skidt med at give elever ogstuderende de kompetencer, der gørdem produktive på arbejdsmarkedet.det viser rapporten.danske unges læse-, regne- og it-færdig-heder er dårligere end i mange andrelande. Frafaldet fra erhvervsuddannelserneer dramatisk. et rekordhøjt antal ungetager suppleringskurser efter gymnasietfor at kvalificere sig til at læse videre.På mange videregående uddannelser erstudieintensiteten bekymrende lav. ogunge søger i stor og stigende grad ind

på universitetsuddannelser, der gennemårtier har givet en lav løn og en høj risikofor arbejdsløshed.danske virksomheder er tilsyneladendemindre innovative end vores nabolandes.selvom virvaret af støtteordninger tilinnovation gør det svært at se, hvilkeder reelt virker, og hvilke der ikke gør, erdet formentlig ikke manglende tilskud,der er problemet. det er rammevilkår ogmanglende tilskyndelser. Fx lægger enuhensigtsmæssig erhvervsbeskatningen dæmper på virksomhedernes lyst tilat være innovative. og problemerne iuddannelsessystemet betyder, at erhvervs-livet ikke har tilstrækkelig adgang til dehøjtkvalificerede medarbejdere, som ernøglen til succesrig innovation.nogle af hovedkonklusionerne fra rapportenkan læses i denne folder. selve rapportenrummer Produktivitetskommissionensanbefalinger på uddannelses- og innovations-området – 57 i alt.

vi kan Få mere Ud aFUddannelsessystemet//124 mia. kr. det er, hvad det offentligebrugte på uddannelse i 2012. men vi fåralt for lidt for pengene.17 pct. af folkeskolens afgangseleverbestod ikke eksamen i dansk ellermatematik i 2012. Folkeskoleleverneklarer sig middelmådigt i internationalesammenligninger. og en ny undersøgelsetyder på, at den også er gal længere oppei uddannelsessystemet: de 16-24-årigeklarer sig dårligt inden for læsning, regningog it-færdigheder i forhold til en langrække andre lande.28 år. det er gennemsnitsalderen fordem, der gennemfører en erhvervs-uddannelse – bl.a. fordi mange tagermere end én ungdomsuddannelse. deter dyrt. de unges dobbeltuddannelserkoster samfundet 1,4 mia. kr. om året –plus tabte skatteindtægter.Frafaldet på erhvervsuddannelser ersamtidig det største i oeCd – og der ermangel på praktikpladser.erhvervsuddannelsernes vanskelighederser ud til at afskrække mange unge fra atgå den vej. i hvert fald søger flere og flereind på gymnasiet. også selvom de ikkeer bogligt stærke, og selvom en praktiskorienteret erhvervsuddannelse ville væreen oplagt vej at gå.som en konsekvens af skærpede adgangs-krav på universiteterne og af gymnasie-reformen fra 2005 tager et stort ogstigende antal studenter supplerendekurser i matematik og naturvidenskabeligefag efter gymnasiet. ellers opfylder deikke adgangskravene på de videregåendeuddannelser. tidligere var der omkring2.000 kursister på de gymnasiale supplerings-kurser. i dag er der 12.000.

Vi uddanner forkertder er stor forskel på arbejdsløsheden blandtdimittender fra forskellige uddannelser. sådanhar det været længe, og det er de sammegrupper, der har høj arbejdsløshed i dag,som det var for 10, 20 og 30 år siden.det mønster går igen i løn og indkomst.Uddannelsesgrupper med høj arbejdsløshedfår mindre i løn end grupper, der sjældenter arbejdsløse. og løn afspejler produktivitet– i hvert fald i den private sektor. virksomhedergiver medarbejdere mere i løn, hvis de skaberstor værdi. ellers risikerer virksomheden, at

et eksempel er de humanistiske universitets-uddannelser. kandidaterne herfra harkonsekvent højere arbejdsløshed,arbejder oftere som ufaglærte og får enlavere timeløn end andre universitets-uddannede. og i øvrigt også end mangemed kortere uddannelser. alligevel erdet den fagretning på universitetet, hvorantallet af dimittender er vokset mestde seneste 20 år.nogle humanistiske kandidater klarer sigimidlertid udmærket på arbejdsmarkedet– fx kandidater i engelsk og tysk. andreklarer sig rigtig skidt. det gælder fxkandidater fra kommunikation, kunst-historie, litteraturhistorie, filmvidenskab

og filosofi. og et øget optag på netop deuddannelser er årsagen til, at der i dag ertre gange så mange, der dimitterer frahumaniora, som der var i 1990.Humaniora på universitetet er blot eteksempel. også inden for andre fag-retninger er der eksempler på uddannelser,der er vokset hastigt, og hvorfra dimit-tenderne i gennemsnit tjener mindreend personer med kortere uddannelser.Studieintensiteten er for lavder undervises forbløffende lidt påmange videregående uddannelser. Påen lang række universitetsuddannelsermodtager de studerende under

10 timers undervisning om ugen. inklusivevejledning.Få undervisningstimer er ikke nødvendigviset problem, hvis de studerende til gengældbruger meget tid på hjemmeopgaver ogselvstændige studier. men undersøgelserviser, at det ikke er tilfældet. Få under-visningstimer er tegn på lav studieintensitet– og studieintensitet betyder noget for,hvor meget studerende lærer, og for,hvordan de klarer sig på arbejdsmarkedet.Produktivitetskommissionens analyseviser, at studerende, der har modtagetmere undervisning, har en betydeligthøjere indkomst efter uddannelsen. ogindkomst og produktivitet hænger tætsammen.

den lave studieintensitet gælder ikkekun universiteterne. tag fx læreruddannelsen.i 2011 modtog de studerende her igennemsnit 13 timers undervisning omugen. de brugte omtrent 10 timer på atforberede sig. i alt 23 timer. det er mindreend i udlandet. det er også mindre end i1980’erne, hvor de lærerstuderende mod-tog 25 timers undervisning om ugen og itillæg hertil også skulle forberede sig hjemme.det giver grund til bekymring. vi risikerer,at lærerne ikke får de nødvendige kompe-tencer til at ruste næste generation af folke-skoleelever til en ungdomsuddannelse medet højt fagligt niveau. og netop den næstegeneration er afgørende for produktiviteteni fremtiden.

matEmatIk GIVER mERE I lønpoSEnanne og Julie er søstre. de har beggegået i gymnasiet, hvor de begge harhaft matematik og har opnået detsamme karaktergennemsnit. eftergymnasiet vælger anne en universitets-uddannelse, hvor matematik er etadgangskrav, mens Julie vælger enuniversitetsuddannelse uden matematik-krav. Hvem kan se frem til den højesteindkomst?Produktivitetskommissionens analysepeger på, at anne vil tjene 74.000 kr.mere om året end Julie. det svarer tilca. 6.000 kr. mere før skat hver måned.det til trods for, at søstrene ellers erens på så mange punkter. Hvis Julieheller ikke havde haft matematik igymnasiet, så ville indtægtsforskellenhave været endnu større.det skyldes, at kandidater fra matematisktunge uddannelser er efterspurgte påarbejdsmarkedet, fordi de har højproduktivitet. Unges studievalg haraltså stor betydning både for demselv og for samfundet.

BeHov ForgennemgriBendereFormer//svaghederne i uddannelsessystemeter en væsentlig årsag til danmarksproduktivitetsproblem. der er behovfor gennemgribende reformer.Uddannelsespolitikken har længe væretpræget af mål om, at flere skal have enuddannelse. det er på tide også at fokuserepå, hvor meget elever og studerendelærer, og om de opnår kompetencer,som er efterspurgt på arbejdsmarkedet.gevinsten ved at fokusere på de ting erstørre end nogensinde før. Forklaringener, at flere og flere tager en videregåendeuddannelse. om få år forventes det atvære over 60 pct. af en ungdomsårgang.i 1990 var det 35 pct. der er altså næstendobbelt så mange som dengang, der idag har gavn af videregående uddannelsermed høj kvalitet.tilskyndelser er altafgørendeen hovedårsag til problemerne i uddan-nelsessystemet er efter Produktivitets-kommissionens vurdering, at tilskynd-elserne til at fokusere på kvalitet oganvendelighed er for svage. det gælderbåde for uddannelsesinstitutionerne ogfor de studerende. det er her, der skalsættes ind for at vende udviklingen.Uddannelsesinstitutionerne har omfattendeselvbestemmelse. særligt erhvervs-akademier, professionshøjskoler oguniversiteter kan i vid udstrækning selvvælge, hvilke uddannelser de udbyder,hvor mange studerende de vil optage,hvad det faglige indhold skal være osv.de valg påvirkes af tilskyndelser.den væsentligste tilskyndelse er tilskud.gennem det såkaldte taxametersystemfår uddannelsesinstitutionerne et tilskudfor hver studerende, der gennemfører.kommer de studerende hurtigt gennemuddannelsen, er tilskuddet større. måltpå antallet af studerende har taxameter-systemet været en succes, for dettilskynder institutionerne til at give såmange som muligt et eksamensbevis såhurtigt som muligt.men som det er indrettet i dag, tilskyndertaxametersystemet ikke til at levere højkvalitet. tværtimod. taxametertilskuddeter det samme, uanset om de studerendelærer noget eller ej, og uanset om deuddanner sig til arbejdsløshed eller ej.det ville være et mindre problem, hvisde studiesøgende efterspurgte uddan-nelser med høj beskæftigelse og løn.men i danmark har vi indrettet os, såandre hensyn end indkomst vejer tungt.vi har fx verdens højeste studiestøtte(sU). Hvert år bruger staten 20 mia.kr. på sU – eller omtrent tre gange såmeget pr. studerende som i sverige. imodsætning til de fleste lande uden fornorden har vi tilmed gratis uddannelser.tilsammen betyder det, at studiesøgendeikke tilskyndes til at overveje, om den

uddannelse, de vælger, efterfølgendegiver dem en høj indkomst og dermedogså høj produktivitet. Hvis omkostningenved at studere er lille her og nu, hvorfor såbekymre sig om en økonomisk gevinstlangt ude i fremtiden?Studerende skal rustes med informationtilskyndelser virker bedst, hvis de erkombineret med klar information. detnytter ikke at give studiesøgende stærkeretilskyndelser til at vælge uddannelser,der giver dem høj produktivitet påarbejdsmarkedet, hvis ikke de ervelinformerede om, hvilke uddannelserdet drejer sig om. det er de ikke i dag.de fleste har nok en fornemmelse af,at ingeniører tjener mere end arkitekter,og at jurister tjener mere end historikere.men de færreste har nok et klart bud på,hvor meget det drejer sig om. og nårunge har hundredevis af uddannelser at

vælge imellem, er det ikke mærkeligt,hvis overblikket over beskæftigelses-muligheder og undervisningskvalitetmangler.i det hele taget er der behov for mereviden om de resultater, der opnås påde enkelte uddannelser. det gælderalle steder: lige fra daginstitutioner tiluniversiteter. viden om resultater givermedarbejderne mulighed for at tage vedlære af andre, som måske løser opgavernepå en bedre måde. Borgerne får bedremulighed for at vælge det bedste under-visnings- og uddannelsestilbud. ogpolitikerne får et bedre grundlag attræffe uddannelsespolitiske beslutningerpå.mere gennemsigtighed og mere fokus påmålbare resultater er en vej til at hæveproduktiviteten.

innovationsPolitik er andetog mere end tilskUd//det kræver en aktiv indsats og kompetentemedarbejdere at omsætte nye idéer til praksis.Hvis fx en industrivirksomhed vil indførerobotteknologi for at hæve produktiviteteneller fremstille et nyt produkt, er der brug foringeniører og faglærte med forståelse forautomation.derfor kan uddannelsespolitik også ses sominnovationspolitik. men uddannelse fører ikkei sig selv til mere innovation. virksomhedenskal investere tid, penge og ressourcer i atudvikle og markedsføre et nyt produkt. detgør den kun, hvis produktets indtægterdækker omkostningerne ved at lancere det– og lidt til. ellers har virksomheden ingentilskyndelse til at være innovativ.men tilskudsordningerne kan indrettes bedre.der findes fx et virvar af innovationsordninger,og der er brug for mere viden om, hvilke dervirker, og hvilke der ikke gør.manglende tilskyndelser og begrænsenderammevilkår er frem for alt grunden til, atdanske virksomheder ikke er innovativenok. Produktivitetskommissionen har i denforbindelse tidligere anbefalet at rydde op iunødig regulering, øge internationaliseringog skærpe konkurrencen.den nye rapport analyserer betydningen af treandre vigtige vilkår for innovation i danmark.det gælder adgang til finansiering: Hvordansørger man for, at virksomheder med en godidé ikke må droppe den, fordi den ikke kanfinde investorer? det gælder også samarbejdetmed universiteterne: Hvordan kan dennytænkning, der sker på universiteterne, bedstspredes til virksomhederne? og det gældererhvervsbeskatningen: Hvordan indretter viskattesystemet, så virksomheder ikke fravælgerinnovation?

Bjørn er en succesrig iværksætter, dernetop har solgt sin virksomhed for etstørre millionbeløb. Han overvejer, om hanskal opkøbe en eksisterende produktions-virksomhed med et fast koncept, eller omhan skal investere i en ung virksomhed,der forsøger at udvikle en ny teknologi.Han forventer, at de to investeringer vilgive det samme afkast før skat. Hvilkenmulighed skal han vælge?Udviklingen af ny teknologi gavnersamfundet mest. men for Bjørn vil detvære mest fordelagtigt at investere i deneksisterende virksomhed.det skyldes reglerne i den danske erhvervs-beskatning. som udgangspunkt beskattesvirksomheder af overskuddet, dvs. ind-

tægten fra salg minus omkostningertil produktion. i den eksisterendevirksomhed sker salget kort efter, atproduktionen har fundet sted, og over-skuddet svarer nogenlunde til forskellenmellem udgifter og indtægter i et givent år.men fordi udvikling af ny teknologi tagertid, vil den unge teknologivirksomhedgive underskud i flere år, før dens produkter klar til salg. når og hvis virksomhedenendelig opnår en indtjening, ligger mangeaf dens omkostninger langt bagud i tiden.men skattereglerne giver kun mulighedfor at fratrække 60 procent af tidligere årsunderskud (over 7,5 mio. kr.) i skatten afårets indtægter. denne regel og tids-forskydningen betyder, at Bjørn bliverbeskattet hårdere af afkastet af sin investeringi den innovative unge virksomhed end iden eksisterende produktionsvirksomhed.så det kan bedst svare sig for Bjørn atvælge innovation fra.

tIlSkynDElSE tIl at FRaVÆlGE

InnoVatIon