FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 80: Udkast til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om åben uddannelse (Talent)

ForslagtilLov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lovom maritime uddannelser og lov om åben uddannelse(Talent)§1I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.623 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter§ 5 aindsættes:»§5 b.Universitetet kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der eroptaget på en bachelor- eller en kandidatuddannelse.Stk. 2.Universitetet kan udbyde enkeltfag fra en bacheloruddannelse til talentfulde elever iungdomsuddannelser.«2.I§ 8indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Ministeren fastsætter regler om ekstra uddannelsesaktivitet, herunder om kriterier forudvælgelse af studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktivitet, samt om udstedelse afeksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, jf. § 5 b, stk. 1. Ministerenfastsætter desuden regler om udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgelse afstuderende, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 5 b, stk. 2.«Stk. 4 bliver herefter stk. 5.3.I§ 19, stk. 3,indsættes efter »§ 5 a«: », samt til ekstra uddannelsesaktivitet og enkeltfag efter §5 b. Ved efterfølgende optagelse på en bacheloruddannelse ved et universitet, modtager detteuniversitet tilskud for de enkeltfag efter § 5 b, der erstatter dele af uddannelsen ved universitetet«.4.I§ 26, stk. 3,indsættes efter »supplerende uddannelsesaktivitet«: »samt til ekstrauddannelsesaktivitet og enkeltfag«.§2I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelsenr. 467 af 8. maj 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 623 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 898 af 4.juli 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 22, stk. 1, nr. 4,indsættes efter »bedømmelse«: », udmærkelser«.2.I§ 22, stk. 1,indsættes somnr. 7:»7) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstrauddannelsesaktiviteter.«§3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 8.maj 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.Efter § 10 indsættes ikapitel 3:»§ 10 a.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter for så vidtangår Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og Det Kongelige Danske KunstakademisSkoler for Arkitektur, Design og Konservering regler om:1) Udmærkelser på eksamensbeviser, og2) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstrauddannelsesaktiviteter.«2.I§ 13,indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:»Stk.3.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om,at der for enkeltfag efter stk. 2, der gennemføres ved Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Koldingog Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering aftalentfulde elever i ungdomsuddannelser, ikke opkræves deltagerbetaling eller gebyrer.«Stk. 3-6 bliver herefter til stk. 4-7.§4I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4 ilov nr. 898 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 12, stk. 1, nr. 4,indsættes efter »prøver,«: »udmærkelser,«.2.I§ 12, stk. 1,indsættes somnr. 5:»5) Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstrauddannelsesaktiviteter.«§5I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1525 af 27. december 2009, § 13 i lov nr. 140 af 9.februar 2010, § 3 i lov nr. 1570 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 og § 2 i lovnr. 473 af 13. maj 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 6indsættes somstk. 12:»Stk. 12.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte særligeregler om tilskud for enkeltfag fra erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, somgennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelse.«2.I§ 8indsættes somstk. 5:»Stk. 5.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte reglerom, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for enkeltfag fra erhvervsrettede videregåendeheltidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, som gennemføres af talentfulde elever iungdomsuddannelser.«§6

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets baggrund og formål3. Lovforslagets indhold3.1 Udmærkelse på eksamensbeviset3.1.1 Gældende ret3.1.2 Den foreslåede ordning3.2 Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset3.2.1 Gældende ret3.2.2 Den foreslåede ordning3.3 Ekstra ECTS-point3.3.1 Gældende ret3.3.2 Den foreslående ordning3.4 . Tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelser3.4.1Gældende ret3.4.2 Den foreslåede ordning4. De ligestillingsmæssige konsekvenser5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.7. De administrative konsekvenser for borgere8. De miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Høring11. Sammenfattende skema

1. IndledningDanmark har behov for en styrket talentindsats på det videregående uddannelsesområde.Uddannelsessystemet skal udfordre alle studerende, og alle studerende skal have mulighed for atudnytte deres evner fuldt ud – også de dygtigste og højst motiverede studerende – talenterne. Detteer vigtigt af hensyn til den enkelte studerende, men det er også væsentligt af hensyn til dengenerelle samfundsmæssige udvikling.Uddannelse er en afgørende forudsætning for at kunne klare sig godt, og vi skal i Danmark væredygtigere på alle områder og niveauer. På det videregående uddannelsesområde betyder det, at vihar behov for at skabe optimale rammer til vores talentfulde studerende.Det skal være muligt for talentfulde studerende at få ekstra udfordringer på deres uddannelse, ogde skal kunne honoreres for indsatsen.2. Lovforslagets baggrund og formålLovforslaget fremsættes på baggrund af aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, RadikaleVenstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det konservative Folkeparti.Hensigten med initiativerne er at understøtte og styrke talentkulturen på de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Som følge af forslaget får institutionerne nye rammer for talentarbejdet tilgavn for den enkelte studerende.Aftalen omfatter fire initiativer:For det første skal uddannelsesinstitutionerne have mulighed for at honorere talentfulde studerende,der er højt motiverede og har ydet en ekstraordinær indsats på deres studium, ved at give dem enudmærkelse på eksamensbeviset.For det andet skal uddannelsesinstitutionerne have mulighed for at anerkende ekstra-curriculæreaktiviteter direkte på eksamensbeviset, da dette kan understøtte dokumentation af særligekompetencer hos studerende, der yder en ekstra indsats på deres studium.For det tredje skal særligt dygtige og højt motiverede studerende have mulighed for at påtage sig enekstraordinær arbejdsbelastning, der udløser ekstra ECTS-point, som ligger ud over uddannelsensnormering, f.eks. på talentspor som uddannelsesinstitutionerne målretter til talentfulde studerende.For det fjerde skal dygtige gymnasie- og erhvervsskoleelever efter udenlandsk forbillede underuddannelsen have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelser, og de skal kunne fåmerit for deres indsats ved et eventuelt senere optag på den pågældende eller beslægtedevideregående uddannelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.Alle videregående uddannelser skal kunne være omfattet af de nye muligheder. Det vil være op tilden enkelte uddannelsesinstitution inden for de beskrevne rammer at fastsætte, hvordantalentinitiativerne bedst kan implementeres på institutionen.Initiativerne evalueres efter tre år.

Efter de gældende regler skal eksamensbeviser dokumentere, at den studerende har gennemførtog bestået de fag, som indgår i den akkrediterede og godkendte uddannelse, og som giver ret tilden pågældende uddannelsesbetegnelse (titel). Der er i dag således ikke mulighed for, at devideregående uddannelsesinstitutionerpå en særlig mådekan påføre, at den studerende påekstraordinær vis har udmærket sig.Formålet med eksamen er efter de gældende regler at bedømme, i hvilken grad den studerendeopfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag i studieordningen. Den afsluttendeprøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Det er således indholdet af denakkrediterede og godkendte uddannelse, som fastlægger rammerne for, hvad der kan påføreseksamensbeviset.Universiteterne kan fastsætte regler om udskrivning af prisopgaver og udstede et særligt bevisherfor. Universitetet kan endvidere fastsætte regler om konvertering af prisopgaver, herunderfastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et kandidatspeciale. En prisopgave, der har fåetguldmedalje, konverteres til karakteren 12.3.1.2 Den foreslåede ordningMed lovforslaget gives der for alle videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for, atuddannelsesinstitutionerne kan anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende med enudmærkelse på eksamensbeviset. Forslaget skal styrke en talentindsats på institutionerne og bidragetil, at særlige talentfulde studerende i højere grad får mulighed for at differentiere sig på dereseksamensbevis.Institutionerne skal have mulighed for at udmærke følgende typer af talentfulde studerende, f.eks.:Studerende, der har demonstreret et højt fagligt niveau baseret på en helhedsvurdering, f.eks. iforbindelse med speciale, medaljeafhandling eller andre forskerrekrutteringsaktiviteter - højekarakterer bør ikke alene kunne udløse udmærkelse.Studerende, der har evnet at følge et særligt intensivt studieprogram (et talentspor), f.eks. medekstra ECTS-point, inden for normeret studietid for den pågældende uddannelse som følge afderes ekstraordinære evner, indsats og dygtighed.Studerende, der har udmærket sig ved at være ekstraordinære på andre områder end det rentfaglige, f.eks. studerende, der har udvist særlige innovative evner inden for rammerne eller påtværs af deres fagområde ved f.eks. at vinde konkurrencer eller projektarbejde.

Institutionerne skal selv fastsætte de nærmere kriterier for udmærkelser i uddannelsernesstudieordning med udgangspunkt i institutionens strategi.Institutionerne fastsætter, hvilke objektive, faglige kriterier der kan indgå i vurderingen forudmærkelsen. Der bør være tale omudmærkelse af særligt talentfulde studerende,der påekstraordinær vishar udmærket sig. Dermed er det forventningen, at udmærkelse kun kommer til atomfatte en begrænset andel af studerende pr. institution, fakultet, institut eller uddannelse,afhængigt af institutionens størrelse.Forslaget giver mulighed for, at institutioner, der giver sådan en udmærkelse, kan anføre det påden studerendes eksamensbevis. Til brug for fastsættelse af kriterier vedrørendeeksamensbevisernes udformning vil ministeriet indlede dialog med institutionerne. Det sker medhenblik på at udarbejde ensartede kriterier for udmærkelse og anerkendelse for samme ellerbeslægtede uddannelser, uanset ved hvilken institution uddannelsen udbydes.

Med lovforslaget indføres der ikke et decideret nationalt, dansk udmærkelsesgradssystem somsupplement til 7-trins-skalaen, og der gives ikke mulighed for tildeling af nye individuelleuddannelsesgrader eller -titler.Udmærkelsen bør fremgå klart afgrænset fra uddannelsestitel og -grad, også for at sikre atudmærkelsen ikke vil give anledning til en opfattelse af, at der findes A- og B-dimittender.Det overlades til institutionerne selv at definere, hvilke kriterier der lægges til grund for den typeudmærkelse, man vælger at indføre på institutionen inden for de ovenfor fastsatte rammer.Uddannelsesinstitutioner, der udmærker særligt talentfulde studerende, skal af hensyn tilgennemsigtigheden samtidig oplyse, hvilke kriterier der ligger til grund for udmærkelsen, og ihvilket omfang udmærkelsen bliver givet (til dimittender, der modtager udmærkelsen).Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.3.2 Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset3.2.1 Gældende retPå eksamensbeviserne indgår i dag alene fag eller fagelementer, der er en del af den godkendteuddannelse, og som er afsluttet med en prøve eller på anden måde er dokumenteret. Ekstra-curriculære aktiviteter af forskellig karakter indgår ikke som en del af uddannelsesudbuddet og kanderfor heller ikke påføres eksamensbeviset.Det er den enkelte institution, der – inden for rammerne af lovgivningen, og dertil hørendebekendtgørelser – i studieordningen: a) fastsætter antallet af de enkelte moduler angivet i ECTS-point, der indgår i uddannelsens samlede normering og b) fastsætter, om modulerne afsluttes meden eller flere prøver, herunder hvilke prøver der bedømmes med eksterne censorer.3.2.2 Den foreslåede ordningDet er vigtigt, at studerende i fremtiden opnår en bredere pallette af faglige kompetencer, f.eks. iform af kompetencer inden for: Fremmedsprog, innovation og entreprenørskab, projektsamarbejdem.m.Med lovforslaget gives der mulighed for, at uddannelsesinstitutionerne vil kunne anerkendeekstra-curriculære aktiviteter direkte på eksamensbeviset, hvilket skal understøtte institutionernestalentarbejde.Institutionerne vejleder de studerende om, hvilke typer af studierettede ekstra-curriculæreaktiviteter der evt. vil kunne anføres på eksamensbeviset.Der skal være tale om faglige elementer opnået i tæt tilknytning til uddannelsen, f.eks. aktivitetersom:Fremmedsprogsaktiviteter for studerende, der ikke har sprog som studieområde, og hvor sprogmarkant styrker relevansen og kvaliteten af uddannelsen, f.eks. akademisk fremmedsprog ellerandre typer af anvendelsesspecifik fremmedsprogstilegnelse - i modsætning til elementær,generel sprogundervisning. Der menes hermed, at der lægges vægt på forskellige aspekter vedsprogtilegnelsen, f.eks. læsedimensionen eller den talte dimension.Deltagelse i studiekonkurrencer, projekt- eller udviklingsaktiviteter, internationale konkurrencerog lignende.Innovations- og entreprenørskabsaktiviteter, f.eks. projekt- eller caseforløb, konkurrencer isamarbejde med erhvervslivet og lignende.

Der vil være tale om anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter, som falder inden foruddannelsernes formål, og som samtidig styrker deres relevans. Udbuddet (indholdet i aktiviteterne)skal være i overensstemmelse med uddannelsens formål.Der vil ikke være tale om, at videregående uddannelsesinstitutioner vil kunne anerkende f.eks.elementer som generel sprogundervisning til studerende, som bør søge denne undervisning påsprogskoler, VUC'er eller lignende.Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.3.3 Ekstra ECTS-point3.3.1 Gældende retDet følger af reglerne på uddannelsesområdet, at 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier(dvs. en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, inkl. ferie). Det indebærer, at uddannelsesinstitutionerneskal tilrettelægge heltidsuddannelserne (bachelor- og kandidatuddannelser,professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser) således, at de kan gennemføres pånormeret tid. Der er intet til hinder for, at en uddannelsesinstitution kan tillade, at den studerendegennemfører uddannelsen hurtigere end den normerede tid med en øget arbejdsbelastning til følge.Uddannelsesinstitutionerne modtager fuld statsfinansiering til de ordinære heltidsuddannelsersvarende til uddannelsens samlede normering omregnet til ECTS-point. Institutionerne må derforikke lade studerende gennemføre ekstra ECTS-point inden for rammerne af den studerendesordinære heltidsuddannelse.Hvis en studerende ønsker at tage flere fag end svarende til uddannelsens normering påuniversitetsområdet samt på området vedrørende erhvervsakademierne og professionshøjskolerne,vil den studerende skulle tage de ekstra fag som deltidsuddannelse eller åben uddannelse med delvisdeltagerbetaling, og det ekstra fag kan ikke indgå som et led i den studerendes ordinæreheltidsuddannelse. Den studerende vil således ikke kunne få faget anerkendt på det eksamensbevis,der udstedes for den ordinære heltidsuddannelse, men vil kunne modtage et særskilt bevis meddokumentation for, at faget er gennemført og bestået. På de kunstneriske uddannelser og maritimeuddannelser er der i dag ikke formelle muligheder for at tage ekstra fag og få dem påførteksamensbeviset.3.3.2 Den foreslående ordningMed lovforslaget tilvejebringes generelt mulighed for, at institutionerne kan lade talentfuldestuderende gennemføre ekstra ECTS-point, f.eks. ved at lægge ekstra ECTS-point på talentspormålrettet særligt dygtige og højt motiverede studerende.Det vurderes, at ordningen vil kunne bidrage markant til en styrkelse af talentindsatsen iuddannelsessektoren. Institutionerne vil kunne anvende talentspor i sammenhæng med deresforsknings-, udviklings- og rekrutteringsaktiviteter. Samtidig vil talentspor med ekstra ECTS-pointvære et attraktivt tilbud for talentfulde studerende, som derigennem i højere grad vil kunne udnyttederes fulde læringspotentiale.De foreslåede ændringer skal generelt give institutionerne mulighed for at tilbyde talentfuldestuderende at lade sig indskrive på flere fag end svarende til uddannelsens normering i ECTS-point.Institutionerne får mulighed for at afholde udgiften for ekstra ECTS-point til deres talentfuldestuderende uden deltagerbetaling, men også uden at institutionerne modtager taxametertilskud ellerdriftsbevilling for aktiviteten.Lovforslaget vil kunne bidrage til, at den enkelte uddannelsesinstitution kan tiltrække særligttalentfulde ansøgere til at søge optagelse på institutionen.

Uddannelsesinstitutionerne bør sikre, at de studerende, der får mulighed for at tage ekstra ECTS-point, kan gennemføre deres ordinære heltidsuddannelse på normeret tid, f.eks. ved at følge destuderendes fremdrift og udvikling på forløbet.Kravet om, at studerende skal gennemføre talentspor inden for normeret studietid, vil medvirketil, at ordningen får et tilsigtet begrænset omfang. Efter indførelse af nye krav til studiefremdrift,betyder det, at der vil skulle være tale om studerende, der er i stand til at tage mere end deobligatoriske 60 ECTS-point pr. studieår. Ekstra ECTS-point til talenter må ikke være i strid medaftalen om hurtigere studiefremdrift, jf. SU-reform, der er gennemført ved lov nr. 898 af 4. juli2013.Der fastsættes ikke et loft for, hvor mange ekstra ECTS-point der kan ligge på et talentspor. Detvil være op til uddannelsesinstitutionerne at foretage en grundig og realistisk vurdering af omfangetaf talenternes øgede arbejdsbelastning, og hvor mange ECTS-point denne arbejdsbelastning kanudløse.Institutionerne vil selv være ansvarlige for udvælgelsen af de studerende, der får mulighed forekstra ECTS-point. Udvælgelsen skal ske på baggrund af klare og objektive, faglige kriterier.Studerende får ikke et retskrav på at kunne tage ekstra ECTS-point uden deltagerbetaling, oguddannelsesinstitutionerne skal kunne afvise studerende, der ikke opfylder de fastsatte kriterier til ettalentforløb eller en talentaktivitet med ekstra ECTS-point.Studerende, der tager ekstra ECTS-point som en del af deres heltidsuddannelse, skal havemulighed for at få dette registreret på eksamensbeviset.Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.3.4 . Tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelser3.4.1Gældende retEfter de gældende regler kan et universitet indskrive f.eks. en gymnasieelev eller enerhvervsskoleelev på et enkeltfag på bacheloruddannelsen, og efterfølgende give vedkommendemerit ved optagelse på en uddannelse, hvori dette fag indgår, hvis faget er gennemført og bestået.Indskrivningen følger regler om deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, som nærmere erudmøntet i bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen), hvoruniversiteterne kan dispensere fra adgangskravene, jf. § 7. Der er delvis deltagerbetaling på detteforløb, og delvist taxametertilskud.Tilsvarende gør sig gældende for indskrivning på enkeltfag på erhvervsakademiuddannelser ogprofessionsbacheloruddannelser, jf. lov om åben uddannelse, hvor eleven vil kunne følge fag efterregler i bekendtgørelse om åben uddannelse.Som lovgivningen er nu, har de kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner ikke mulighedfor at tilbyde undervisning til elever i ungdomsuddannelserne, hverken efter reglerne omdeltidsuddannelse eller reglerne om åben uddannelse.3.4.2 Den foreslåede ordningDygtige gymnasie- og erhvervsskoleelever skal efter udenlandsk forbillede underungdomsuddannelsen have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelsesinstitutioner, ogde skal have merit for deres indsats ved et eventuelt senere optag på den pågældende ellerbeslægtede videregående uddannelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.Initiativet om tidlig studiestart er i overensstemmelse med SU-reformens intentioner om at undgådobbelt uddannelse.Som noget nyt kan de videregående uddannelsesinstitutioner indskrive talentfulde elever fraungdomsuddannelserne på et enkeltfag uden deltagerbetaling.

For at gøre optag af gymnasie- og erhvervsskoleelever muligt på de maritime og videregåendekunstneriske uddannelsesinstitutioner, vil der blive lavet ændringer i henholdsvis adgangs- ogtilskudsregler på bekendtgørelsesniveau. Der foreslås i forbindelse hermed, at institutionerne ikkekan opkræve deltagerbetaling eller gebyrer i forbindelse med gymnasie- og erhvervsskoleeleversdeltagelse i enkeltfag.Såfremt, der via initiativet om ekstra ECTS-point inden for institutionernes egen ramme, banesvej for, at institutionerne friere kan disponere over deres midler til uddannelsesaktiviteter, vil detteogså kunne omfatte institutionernes muligheder for at lade elever fra ungdomsuddannelserne startetidligere med at tage fag på en videregående uddannelsesinstitution.Efter forslaget modtager institutionerne ikke taxametertilskud for elever fraungdomsuddannelserne, der gennemfører og består et enkeltfag på en videregående uddannelse.Disse elever vil kunne få godkendelse af merit efterfølgende, hvis de bliver optaget på envideregående uddannelse og opfylder betingelserne for at få merit. Den institution, der giver meritfor enkeltfaget, vil modtage fuldt taxametertilskud for det tidligere gennemførte og beståedeenkeltfag, uanset om faget er bestået ved denne institution eller en anden institution.Finansieringsmodellen indebærer, at institutionerne har et økonomisk incitament til at målretteordningen mod de elever fra ungdomsuddannelserne, som forventes at have en interesse iefterfølgende at søge optagelse på institutionen.Med lovforslaget foreslås det, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2014.4. De ligestillingsmæssige konsekvenserDer vurderes ikke at være et ligestillingsaspekt knyttet til forslaget om talent, da forslagetvedrører det samlede videregående uddannelses- og institutionsområde. De fornyede rammer fortalent vil derfor afspejle de allerede eksisterende søge- og adfærdsmønstre blandt studerende oguddannelsesinstitutioner. Det er derfor ikke forventningen, at eksempelvis afgrænsede grupper afstuderende vil ændre adfærd eller få særlige muligheder som følge af forslaget. De foreslåedeændringer er således kønsneutrale, da det alene skal være faglige kriterier, som ligger til grund fortalentindsatsen.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner ogkommuner.Der lægges op til, at initiativet om ekstra ECTS-point til studerende på ordinæreheltidsuddannelser vil skulle finansieres inden for institutionernes egne rammer. I dag ville en sådanaktivitet skulle finansieres ved delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling efter reglerne omdeltidsuddannelse eller åben uddannelse.6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.7. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1(Universitetsloven)Til nr. 1 (§ 5 b)Med bestemmelsen istk. 1foreslås det som noget nyt at give universiteterne mulighed for atkunne udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor-eller en kandidatuddannelse. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, kan ekstrauddannelsesaktiviteter omfatte 1) Udmærkelse på eksamensbeviset, 2) Anderkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset og 3) Ekstra ECTS-point. Disse aktiviteter har til formålat anerkende de dygtigste og mest motiverede studerende, og samtidig bidrager aktiviteterne til atstyrke talentindsatsen på universiteterne.Med bestemmelsen istk. 2foreslås det som noget nyt at give universiteterne mulighed for atudbyde enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser til talentfulde elever iungdomsuddannelserne. Denne aktivitet har til formål at give dygtige gymnasie- ogerhvervsskoleelever mulighed for at tage fag på en videregående uddannelse uden deltagerbetaling,mens de gennemfører deres ungdomsuddannelse. Ved en eventuelt senere optagelse på denpågældende eller beslægtede bacheloruddannelse er det forventningen, at der kan gives merit forfaget.Formidling, rekruttering, udvælgelse, praktisk gennemførelse m.v. af initiativet skal ske isamarbejde mellem universiteterne og de relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner.Gymnasieelever kan i dag få merit for undervisning i kernestof i gymnasiet for fag gennemført påvideregående uddannelsesniveau, dog således at eleven stadig kan komme til prøve i kernestoffet igymnasiet.

Ministeren fastsætter regler om disse uddannelsesaktiviteter i medfør af bestemmelsen i § 8, stk.4, jf. forslagets § 1, nr. 2.Til nr. 2 (§ 8, stk. 4)Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning.Studerende, der har deltaget i de ekstra uddannelsesaktiviteter, skal have mulighed for at få enpåtegnelse på deres eksamensbevis og herved opnå et eksamensbevis, som adskiller sig fra deeksamensbeviser, som andre studerende modtager. Det forventes, at det herved bliver tydeligt foraftagerne, at den færdiguddannede har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse medgennemførelsen af sin uddannelse.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.Til nr. 3 (§ 19, stk. 3)Det foreslås, at universitetet inden for sine nuværende taxameterbevillinger fuldt ud selvfinansierer initiativerne, for så vidt angår danske borgere samt EU/EØS-borgere, der skal ligestillesmed danske borgere. Det betyder, at universitetet hverken modtager tilskud fra staten eller måopkræve deltagerbetaling til de nævnte aktiviteter fra disse borgere, jf. forslagets § 1, nr. 4.Forslaget indebærer, at universiteterne får større frihed til at disponere over deres midler, idet devil kunne afholde udgifter for f.eks. ekstra ECTS-point til deres talentfulde studerende - mod i dag,hvor de kun må afholde uddannelsesaktiviteter svarende til uddannelsens normering i ECTS-point,jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 1-2.Som udgangspunkt bliver det op til det enkelte universitet at bestemme, hvordan de vil udfoldeog anvende muligheden for ekstra ECTS-point i tilknytning til talentforløb, enten i form af ekstrafag eller af ekstra studiebelastning på et fag. Forløbene kan fx tilrettelægges som:enkeltfag fra eksisterende uddannelser,særlige tilrettelagte forløb med ekstra studiebelastning, ellerat flere institutioner i fællesskab kan tilrettelægge og udbyde et talentforløb.Universiteternes merudgift til afholdelse af de ekstra ECTS-point vil variere alt efter, hvordan dettilrettelægges. Udgiften til at lade udvalgte studerende deltage i et udviklingsprojekt kan f.eks.indebære ekstra kontakt til vejledere eller forskere. Et intensivt talentforløb kan f.eks. indebære øgetkontakt til virksomheder eller øget pensum på et mere avanceret niveau, hvilket stiller krav tiluniversiteternes tilrettelæggelse af talentforløbet.Med lovforslaget lægges endvidere op til, at universiteterne modtager taxametertilskud, når enstuderende, der har gennemført et enkeltfag som led i en tidlig studiestart, efterfølgende optages påen bacheloruddannelse og får faget indmeriteret. Modellen vil kræve særskilt indberetning af deindmeriterede "tidlig-studiestarts-fag", idet "merit-STÅ" ikke i andre sammenhænge udløsertaxameterbevilling. Dette medfører, at der skal foretages ændring af bekendtgørelsen om tilskud ogrevision m.v. ved universiteterne.Eftersom universiteterne i første omgang skal afholde udgiften for tidlig studiestarts-aktiviteten,skal universiteterne som i forslaget om ekstra ECTS-point have større frihed til at disponere deresmidler i form af mulighed for uden taxametertilskud og uden deltagerbetaling at udbydeundervisning til elever fra ungdomsuddannelser, der indskrives som ”tidlige studiestartere”.Modellen kan indebære merudgifter for universiteterne i det omfang, at det pågældende fag ikkeefterfølgende indmeriteres ved det pågældende universitet. Merudgiften for universiteterne vilvariere alt efter, hvordan "tidlig-studiestartsaktiviteten" tilrettelægges, herunder om der indgår brugaf laboratorieudstyr, omfanget af individuel vejledning m.v.

Forslaget kan være forbundet med en mindre meradministration for universiteterne i form afovennævnte særskilte indberetninger. Udgiften hertil afholdes af universiteterne inden foreksisterende bevillinger.Finansieringsmodellen indebærer, at universiteterne har et økonomisk incitament til at målretteordningen mod elever, som - de forventer - har en interesse i efterfølgende at søge om optagelse påuniversitetet.Til nr. 4 (§ 26, stk. 3)Med bestemmelsen skal universitetet opkræve fuld deltagerbetaling til de ekstrauddannelsesaktiviteter og til enkeltfag fra udenlandske studerende fra tredjelande, dvs. udenlandskestuderende, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og aftaler, somDanmark har indgået, har krav på ligestilling med danske studerende, for så vidt angår gratisuddannelse. Samtidig fastlægger bestemmelsen, at universitetet selv afholder udgiften til denneaktivitet for danske studerende samt for øvrige udenlandske studerende, hvilket vil sige, atuniversitetet ikke må opkræve deltagerbetaling fra disse studerende. Dette medfører, at der skalforetages ændring af bekendtgørelsen om tilskud og revision m.v. ved universiteterne.Til § 2(Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser)Til nr. 1. (§ 22, stk. 1, nr. 4)Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning.Studerende, der har deltaget i særlige ekstra-curriculære forløb eller på anden måde har udmærketsig i løbet af studietiden, kan efter institutionens afgørelse få mulighed for at få en påtegnelse påderes eksamensbevis.Til nr. 2. (§ 22, stk. 1, nr. 7)Institutionerne kan udbyde særlige forløb rettet mod de talentfulde studerende. Da det skal væremuligt for de studerende og aftagerne at vurdere udmærkelsen og for at skabe gennemsigtighed vedordningen, skal institutionerne udarbejde kriterier for, hvad de lægger vægt på ved udvælgelsen afde studerende. Der vil være tale om en faglig vurdering af den enkelte studerende, der skal tageudgangspunkt i de kriterier, der er opstillet af institutionen.Til § 3(Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner)Til nr. 1. (§ 10 a)Med ændringen bliver det muligt at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning.Studerende, der har deltaget i særlige ekstra-curriculære forløb eller på anden måde har udmærketsig i løbet af studietiden, kan efter institutionens afgørelse få mulighed for at få en påtegnelse påderes eksamensbevis.Institutionerne kan udbyde særlige forløb rettet mod de talentfulde studerende. Da det skal væremuligt for de studerende og aftagerne at vurdere udmærkelsen og for at skabe gennemsigtighed vedordningen, skal institutionerne udarbejde kriterier for, hvad de lægger vægt på ved udvælgelsen afstuderende. Der vil være tale om en faglig vurdering af den enkelte studerende, der skal tageudgangspunkt i de kriterier, der er opstillet af institutionen.Ændringen finder kun anvendelse for Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og DetKongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Til nr. 2. (§ 13, stk. 3)Institutionerne har i dag mulighed for at opkræve deltagerbetaling og gebyrer i forbindelse medstuderendes deltagelse i enkeltfag. Med ændringen bliver det gratis for elever vedungdomsuddannelserne at deltage i enkeltfag. Det vil være op til institutionerne at bestemme,hvorvidt de ønsker at udbyde sådanne aktiviteter, men såfremt de udbydes, er det udendeltagerbetaling og gebyrer.Institutionernes bevillinger på de årlige finanslove, jf. § 13, stk. 1, reguleres ikke som følge afsådanne uddannelsesaktiviteter.Ændringen finder kun anvendelse for Arkitektskolen Aarhus, Designskolen Kolding og DetKongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.Til § 4(Lov om maritime uddannelser)Til nr. 1. (§ 12, stk. 1, nr. 4)Med ændringen bliver det muligt, at fastsætte nye regler om eksamensbevisernes udformning.Studerende, der har deltaget i særlige ekstra-curriculære forløb eller på anden måde har udmærketsig i løbet af studietiden, skal have mulighed for at få en påtegnelse på deres eksamensbevis.Til nr. 2. (§ 12, stk. 1, nr. 5)Institutionerne kan udbyde særlige forløb rettet mod de talentfulde studerende. Da det skal væremuligt for de studerende og aftagerne at vurdere udmærkelsen og for at skabe gennemsigtighed vedordningen, skal institutionerne udarbejde kriterier for, hvad de lægger vægt på ved udvælgelsen afstuderende. Der vil være tale om en faglig vurdering af den enkelte studerende, der skal tageudgangspunkt i de kriterier, der er opstillet af institutionen.

Til § 5(Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.)Til nr. 1 (§ 6, stk. 12)Med forslaget får ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at der ikke ydesstatstilskud til enkeltfag fra erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, som gennemføres aftalentfulde elever i ungdomsuddannelse. Ministeren vil fastsætte regler om, at institutionerne førstkan modtage taxametertilskud, når en studerende, der har gennemført et tidlig-studiestartsfag,efterfølgende optages på en ordinær uddannelse og skal have faget indmeriteret i uddannelsen.Til nr. 2 (§ 7, stk. 5)Med forslaget får ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, atuddannelsesinstitutionen ikke må opkræve deltagerbetaling for undervisning inkl. prøver og andenbedømmelse for et enkeltfag fra en erhvervsrettet videregående heltidsuddannelse, hvis enkeltfagetgennemføres af en talentfuld elev fra en ungdomsuddannelse.