FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 8: Notat om afgivelse af indlæg i sag C-359/13, Martens

NOTATtilFolketingets Europaudvalgom afgivelse af indlæg i sag C-359/13, MartensCentrale Raad van Beroep (Nederlandene) har anmodet EU-Domstolen om atbesvare følgende præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af reglerne omarbejdskraftens frie bevægelighed i TEUF artikel 45 og artikel 7, stk. 2, iforordning nr. 1612/68, samt TEUF artikel 20 om indførelse af etunionsborgerskab og TEUF artikel 21 om unionsborgeres ret til fri bevægelighedog opholdsret:»1A. Skal EU-retten, især artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordningnr. 1612/68, fortolkes således, at den er til hinder for, at EU-medlemsstatenNederlandene indstiller studiestøtten til en uddannelse uden for EU til etvoksent barn, over for hvem en i Belgien bosat grænsearbejder mednederlandsk statsborgerskab, som arbejder dels i Nederlandene, dels iBelgien, har forsørgerpligt, og dette sker på det tidspunkt, da grænsearbejdetophører, og arbejdstageren nu kun arbejder i Belgien, og med denbegrundelse, at barnet ikke opfylder betingelsen om at have boet iNederlandene i mindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på denpågældende undervisningsanstalt?1B. Såfremt spørgsmål 1A skal besvares bekræftende, og det antages, at deøvrige betingelser for studiestøtte er opfyldt, er EU-retten da til hinder for, atstudiestøtten tilkendes for en periode, der er kortere end varigheden af denuddannelse, som studiestøtten er bevilget til?Såfremt Domstolen ved besvarelsen af spørgsmål 1A og 1B når til denafgørelse, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er til hinderfor, at der i perioden fra november 2008 til juni 2011 eller i en del af denneperiode ikke tilkendes Babette Martens nogen studiestøtte.2. Skal artikel 20 TEUF og artikel 21 TEUF da fortolkes således, at de er tilhinder for, at EU-medlemsstaten Nederlandene ikke forlænger studiestøttentil en uddannelse på en undervisningsanstalt i et OLT-område (Cura§ao),som der var ret til, da den pågældendes fader var beskæftiget i Nederlandenesom grænsearbejder, idet den manglende forlængelse begrundes med, at den

pågældende ikke opfylder den betingelse, der gælder for enhverunionsborger, herunder egne statsborgere, nemlig at den pågældende imindst tre af de seneste seks år forud for optagelsen på den omhandledeuddannelse skal have boet i Nederlandene? «Spørgsmålet er stillet, fordi de nederlandske myndigheder har givet BabetteMartens delvist afslag på en ansøgning om studiestøtte til en fuldtids-bacheloruddannelse ved Universiteit van de Nerderlandse Antillen i Willemstad,Cura§ao. Cura§ao, der er en selvstændig stat under det nederlandske kongerige, erikke medlem af EU, men er omfattet af den særlige associeringsordning for lande,der er optaget på listen over oversøiske lande og territorier (OLT), jf. TEUF artikel355, stk. 2. Det betyder, at Cura§aoikke er omfattet af reglerne om ligebehandling irelation til artikel 18, 21 og 45.Grønland er optaget på listen over oversøiske lande og territorier (OLT) som omtalti TEUF artikel 198. Det bemærkes i den forbindelse, at Grønland har hjemtagetSU-området, hvilket betyder, at der ikke gives SU efter de danske regler tiluddannelse i Grønland.Martens er nederlandsk statsborger og immigrerede til Belgien med sine forældre,da hun var 6 år gammel. I august 2006 indskrev hun sig ved uddannelsen iWillemstad, hvor hun afsluttede sin bachelorgrad i juli 2011. I juni 2008 søgte hunom nederlandsk støtte til uddannelsen i Willemstad. Hun blev tildelt støtte fraseptember 2007 til oktober 2008, hvor hendes far havde arbejdet somgrænsearbejder i Nederlandene, men fik afslag på SU for perioden fra november2008 til juni 2011.Den nederlandske rets præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen er relevant i forhold til de danske regler om SU til uddannelse i udlandet. Efter dommene i sag C-542/09, Kommissionen mod Nederlandene, sag C-20/12, Giersch, og de forenendesager C-523/11 og C-585/11, Prinz og Seeberger, står det klart, at det danske kravom 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de seneste 10 år sombetingelse for SU til uddannelse i udlandet efter sin karakter er for ekskluderede iforhold til såvel vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer ogunionsborgere (giverlandets egne borgere), og at der skal opstilles supplerendekriterier. Denne sag ligger i forlængelse af disse domme, men tilføjer nye aspekter irelation til vurderingen af, om de danske SU-regler er forenelige med EU-retten.Regeringen afgiver derfor et skriftligt indlæg, hvori der navnlig argumenteres for,retten til støtte til uddannelse i udlandet ophører, så snart gæstearbejderen, som denstuderende forsørges af, ikke længere er arbejdstager eller selvstændigerhvervsdrivende i giverlandet, og at medlemsstaterne lovligt kan fastsætte regler,der begrænser retten til støtte for unionsborgere til uddannelser, der ligger uden forEU's territorium.