INDHOLDForord ...........................................................................................................................3Introduktion til den forskningsbaserede rådgivning .........................................................4ATV’s anbefalinger .........................................................................................................5Konferencens hovedlinjerDen danske model – funktion og fremtid ........................................................................6Paneldebat: Aftagernes perspektiv på forskningsbaseret rådgivning ..............................8Organiseringen af forskningsbaseret rådgivning i internationalt perspektiv .................... 11Hvordan kan den forskningsbaserede rådgivning ihøjere grad bidrage til innovation og vækst? ................................................................ 12Politisk perspektiv på forskningsbaseret rådgivning.....................................................13Paneldebat: Hvilken rolle kan forskningsbaseret rådgivning få i fremtiden? ................... 14Generelle observationspunkter ....................................................................................16Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse efter konferencen ....................................18

FORORDI Danmark har vi siden 1880’erne haft gavn af denforskningsbaserede myndighedsbetjening og rådgiv·ning, der er kendetegnet ved at levere anvendelses·orienteret forskning, og som i mange år overvejendevar organiseret i de såkaldte sektorforskningsinstitut·ter. En stor andel af den forskningsbaserede myndig·hedsbetjening og rådgivning blev i 2007 fusioneretind på universiteterne, sideløbende med en størrefusionsproces af universiteterne. Det er nu så længesiden, at man kan vurdere resultaterne, samt hvordanfremtiden kan tegne sig for universiteternes forsk·ningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivning.Den forskningsbaserede rådgivnings bidrag til at kva·lificere politisk stillingtagen og offentlig forvaltninger fortsat aktuel. Men den økonomiske krise, somDanmark befinder sig i, har dertil skabt et behov forat skabe ny vækst og mere beskæftigelse. Den forsk·ningsbaserede myndighedsbetjening og rådgivninghar også potentiale til at bidrage til denne dagsordengennem et øget bidrag til innovation. Det stiller kravtil nye og stærkere samarbejder imellem de forsk·ningsbaserede rådgivere og de øvrige dele af universi·teterne, men også mellem universiteter, myndighederog virksomheder.På baggrund af ovenstående har ATV igangsat etprojekt om, hvorledes den forskningsbaserede rådgiv·ning kan udvikles, når målet er at sikre en optimalkobling mellem videnskab, myndigheder, politikereog erhvervsliv. ATV har nedsat et arbejdsudvalgunder ATV’s Akademiråd med repræsentanter frabl.a. den forskningsbaserede myndighedsbetjeningog rådgivning. Udvalget har skabt rammerne for enkonference og haft dialog med aftagere af den forsk·ningsbaserede rådgivning.110 repræsentanter for aktørerne på området del·tog på konferencen den 26. september 2013 på KUScience, der formede sig som en fælles drøftelse afsystemets muligheder i et fremadrettet perspektiv.Aktørerne var offentlige leverandører af forsknings·baseret myndighedsbetjening og rådgivning, privateleverandører af viden og rådgivning samt offentligeog private aftagere.ATV ønsker med denne rapport med et fremadrettetperspektiv at pege på behovet for og udviklingspoten·tialet i den forskningsbaserede myndighedsbetjeningog rådgivning. ATV ønsker ligeledes at fortsættedialogen om den forskningsbaserede myndigheds·betjening og rådgivning og håber, at rapporten vil fåbred interesse på området.ATV vil gerne takke medlemmerne af arbejdsgrup·pen for deres engagerede og konstruktive indsats.Disse personer fremgår af kolofonen.

INTRODUKTION TIL DENFORSKNINGSBASEREDE RÅDGIVNINGGennem 130 år har Danmark nydt godt af denforskningsbaserede myndighedsbetjening og råd·givning, der ofte også omtales som sektorforskning.Udgangspunktet var erhvervsrettet, idet man helttilbage i 1880’erne ønskede viden, der kunne skubbetil en udvikling til gavn for landbruget, skovbrugetog fiskeriet. Siden blev myndighedsbetjening et ho·vedfokus, og i dag har den forskningsbaserede myn·dighedsbetjening og rådgivning aftagere i både denoffentlige sektor og i det private erhvervsliv. Formåleter at give uvildig og forskningsbaseret rådgivning,som er løsningsorienteret og til gavn for samfundet.Ved universitetsreformen i 2007 blev de flestesektorforskningsinstitutter fusioneret ind i univer·siteterne. Det drejer sig bl.a. om Danmarks Jord·brugsForskning, Forskningscenter Risø, DanmarksFødevareforskning, Statens Byggeforskningsinstitutog Danmarks Miljøundersøgelser. Tre sektorforsk·ningsinstitutioner (bl.a. Skov & Landskab og Føde·vareøkonomisk Institut) blev fusioneret med univer·siteterne allerede i 2004, og enkelte af institutterne(bl.a. GEUS og Statens Serum Institut) er fortsatselvstændige enheder.

Sektorforskningsinstitutternes institutionelle placering efterindfusioneringen i universiteterne:Statens Institut for FolkesundhedStatens ByggeforskningsinstitutForskningscentret Skov & LandskabFødevareøkonomisk InstitutDanmarks JordbrugsForskningDanmarks MiljøUndersøgelserDansk Center for Forskningsanalyse, CFA(det tidligere Analyseinstitut for Forskning,AFSK)Danmarks RumcenterForskningscenter RisøDanmarks FiskeriUndersøgelserDanmarks FødevareForskningDanmarks TransportForskningSyddansk UniversitetAalborg UniversitetKøbenhavns UniversitetKøbenhavns UniversitetAarhus UniversitetAarhus UniversitetAarhus UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske Universitet

Den forskningsbaserede rådgivning løser i dagvæsentlige samfundsopgaver inden for:•Fødevarer og jordbrug:Fødevarer, fiskeri, akva·kultur, husdyr· og planteproduktion, ressource·økonomi•Miljøområdet:Miljø, natur og energi, herundertoksikologi og biodiversitet•Planlægnings- og forvaltningsområdet:Skov,landskab, naturforvaltning og planlægning, her·under geodæsi og opmåling•Transport og byggeri:Transport·, bygge· ogboligsektoren•Sundhedsområdet:Folkesundhed ogretsmedicinBlandt opgaverne er:• Grundlagsskabende sektorrelateret forskning• Evaluering og forskningsanalyse• Lovforberedende arbejde, udredningerog svar på folketingsspørgsmål• Opretholdelse af laboratorieberedskabog øvrig forskningsinfrastruktur• Lovbunden overvågning og indberetningi både Danmark og Europa• Deltagelse i arbejdsgrupper• Formidling til offentlighed og erhverv

Institutterne medgrønfarve blev indfusioneret allerede i 2004.Institutterne medblåfarve i 2007.En række af sektorforskningsinstitutter er fortsat selvstændige enheder under forskellige ministerier,herunder blandt andre:•••••Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA (under Beskæftigelsesministeriet).Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI (under Socialministeriet).De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUSStatens Serum Institut (under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse).Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS

Dialog mellem universiteterne og myndig-hederne og andre videnleverandører pårådgivningsområdet bør styrkesDer er behov for at styrke dialogen mellem myn·digheder og de forskningsbaserede rådgivere påorganisationsniveau. Sideløbende bør der etableresstærkere samarbejder på tværs af universiteterne.Endelig bør man overveje nye samarbejdsrelationermed de øvrige vidensleverandører på rådgivnings·området.Læs uddybning af anbefalingerne på side 18.FORSKNINGSBASERET VIDEN ER EN FORUD-SÆTNING FOR TROVÆRDIGE SUNDHEDSKAM-PAGNERStatens Institut for Folkesundhed, SDU, skaberforskningsbaseret viden om f.eks. sociale forholdsbetydning for folkesundhed, misbrugsproblemer ogdødelighed.Den evidensbaserede viden er en forudsætning foreksempelvis troværdige kampagner om forebyggelseog sundhedsfremme.

• Myndighedernes evalueringer peger på stor til·fredshed med ydelserne, og det er opfattelsen, atder er en god synergi mellem sektorforskningenog den øvrige universitetsforskning.• Inden for innovation og erhvervssamarbejde erresultaterne mere blandede. De eksterne midlerfra private, danske kilder til forskningsprojekterer steget med 72 procent, og antallet af patenterer steget fra 8 til 37 årligt i gennemsnit.Niels Axel Nielsen pegede på, at der siden fusionener opstået en række udfordringer i forhold til at sikreen fortsat myndighedsbetjening og rådgivning, derkan være med til at skabe beskæftigelse og vækst.Behovet for, at den sektorrelaterede forskningbidrager til vækstdagsordenen, er blevet større, ogsamarbejdet med private virksomheder vil ogsåkunne styrkes.Afstanden til fagministerierne er øget, hvilket påden ene side sikrer uvildigheden, men samtidig gørdet vanskeligere at synkronisere ministeriernes poli·tikudvikling med prioriteringen af den nødvendigerådgivning.Der stilles stigende eller uændrede krav til at levereviden, samtidig med at den faste bevilling til denforskningsbaserede rådgivning reduceres med toprocent årligt.Reduktionen medfører samtidig, at kontinuiteten imyndighedsbetjeningen er under pres. Det betyder,at myndighedsbetjeningen i stigende grad finansie·res via særbevillinger eller konkurrenceudsatte mid·ler, som kan svinge voldsomt fra år til år. Dermedbliver det også vanskeligere at tage emner op, somkan være politisk relevante, men som der ikke kanskaffes ekstern finansiering til.Hovedparten af de medarbejdere, som i dag leverermyndighedsbetjeningen, var i systemet før fusio·nerne, men om 5 år ser det ikke sådan ud. Dettetydeliggør behovet for at fastholde og rekruttere debedste medarbejdere til myndighedsbetjeningen.Universiteterne har ikke tradition for, at sektorind·

sigt og rådgivningsmæssige kvalifikationer indgårsom et væsentligt kriterium ved forfremmelser, ellerat der oprettes professorater med udgangspunkt isektorrelateret myndighedsbetjening og rådgivning.Yngre forskere på universiteterne vil derfor forsøgeat fremme karrieren ved at publicere mest muligt iinternationale videnskabelige tidsskrifter frem for atgå rådgivningsvejen.Mulige løsninger kan være mere transparens omopgavevilkårene samt ansvar for prioritering afmyndighedsbetjeningen. Endvidere nævnte NielsAxel Nielsen, at der er en svaghed i det nuværendesystem, som består i, at formulering og konkreti·sering af faglige behov finder sted i sektorministe·rierne, mens mål for universiteternes opgaver ogfinansieringsmæssige grundlag fastlægges i Uddan·nelsesministeriet.Desuden bør der gennemføres en reform afmeriteringssystemet, så man gør forskningsbaseretrådgivning og myndighedsbetjening til en attraktivkarrierevej, og universiteterne bør samtidig selv gøremere for at sikre rekrutteringen.Endelig skal universiteterne finde en balance mel·lem, hvornår man skal samarbejde om at løse opga·verne, og hvornår man skal konkurrere indbyrdesfor at få opgaven. Der bør også gøres en indsats forat få sektorforskningens tradition for samarbejdemed erhvervslivet med over i den nye struktur.Niels Axel Nielsen opsummerede indlægget ved atfastslå, at den forskningsbaserede rådgivning harpotentialet til at spille en vigtig fremtidig rolle medtre fokusområder:• Kompetent myndighedsbetjening• Bidrag til vækst og beskæftigelse• Finde løsninger på globale udfordringer

Niels Axel Nielsen indledte med kort at redegørefor baggrunden for fusionerne i 2007, der var re·sultat af et politisk ønske om at gøre dansk forsk·ning mere internationalt orienteret og Danmarkmere konkurrencedygtig i en globaliseret verden.Samtidig var der på nogle områder overlap mellemuniversiteternes og institutternes forskning, og derkunne derfor ligge rationaliseringsgevinster ved enfusion.Regeringen definerede fire hovedmålsætninger forfusionerne i 2007:• Mere uddannelse (f.eks. nye uddannelser, derappellerede til studerende og aftagere, samtintegration af sektorforskningen i uddannelses·systemet)• Større international gennemslagskraft (bl.a. forat tiltrække internationale forskningsmidler)• Fortsat kompetent myndighedsbetjening• Mere innovation og erhvervssamarbejde (tætteresamspil mellem universiteterne og samfundet)

Herefter præsenterede Niels Axel Nielsen univer·siteternes vurdering af, hvorvidt fusionsmålene eropfyldt. Universiteterne har gennemført omfattendeorganisationsændringer og tilpasninger. Der er idag fortsat tilfredshed med den forskningsbaseredemyndighedsbetjening og rådgivning, og univer·siteterne kan i dag dokumentere fremskridt på deparametre, som fra politisk side var opstillet forfusionen.Blandt de konkrete resultater kan nævnes:• Der er oprettet 21 nye uddannelser, og antal·let af studerende og ph.d.·studerende er stegetkraftigt.• Antallet af videnskabelige artikler er forøgetmed 24 procent, og omfanget af EU·midler tilforskningsprojekter er steget med 11 procent,ligesom forskere fra myndighedsbetjeningen del·tager i internationale netværk og løser opgaverfor internationale institutioner.

Debatpanel:• Kontorchef Marie Louise Hansen,Energistyrelsen• CSR manager Malene Thiele, KøbenhavnsLufthavne A/S• Direktør Jette Petersen, NaturErhvervstyrelsenPå konferencen var repræsentanter for aftagereaf den forskningsbaserede rådgivning samlet i etdebatpanel. Paneldeltagerne kom med deres syn pådet bidrag, de får gennem universiteternes forsk·ningsbaserede rådgivning.Systemet for forskningsbaseret rådgivning er ifølgeMarie Louise Hansen,Energistyrelsen, velfunger·ende. Energistyrelsen kan hente den rigtige videnpå det rigtige tidspunkt og agere ud fra den.Marie Louise Hansen pegede dog også på en rækkeudfordringer, der skal løses:• Som myndighed er det nødvendigt at vælge enpolitisk løsning, der fungerer i helheden – ogdermed også på andre parametre end de rentteknisk·videnskabelige. Derfor træffes der noglegange en beslutning, der ikke følger det, der erlagt op til i en teknisk rapport. Som forsker i enmyndighedsrådgivende enhed er det nødvendigtat kunne håndtere dette.• Der er en glidende overgang mellem det at væreforsker og det at være rådgiver. Det centralespørgsmål er, om man som forsker er parat til atse andre hensyn ”trumfe” eller modificere dentekniske viden, man leverer til myndigheden.

• De forskningsbaserede rådgivere bør også gøresig klart, hvilken rolle de påtager sig, når desom eksperter udtaler sig til pressen vedrørendemyndighedsopgaver. Det kan give udfordrin·ger for samarbejdsrelationerne, når eksperterneudtaler sig kritisk i medierne på baggrund afforskningsresultater, sideløbende med at der eren relation mellem myndighed og universitetetsom videnleverandør.Marie Louise Hansen pegede på en række udvik·lingspunkter:• Det er vigtigt med et vedvarende fokus på atsikre relevansen af forskningsbaseret myndig·hedsbetjening, samtidig med at det unikke højefaglige niveau fastholdes.• Myndigheder og universiteter skal blive bedre tilat arbejde systematisk med de indbyrdes samar·bejdsrelationer, så der er en større forståelse forgensidige behov.• Det er vigtigt, at tilknytningen til universiteter·ne ikke fjerner fokus fra den forskningsbaseredemyndighedsrådgivning.Energistyrelsenadministrerer Byggeloven ogBygningsreglementet, som indeholder regler om alt fraindeklima-, brand- og energiforhold til installationer ogbygningskonstruktioner. Energistyrelsen har et stortbehov for forskningsbaseret rådgivning, da styrelsenadministrerer et teknisk kompliceret område. Der erløbende behov for opdateret specialviden på bl.a. detbyggetekniske område.

Miljø og Energi, DCE, ved Aarhus Universitet (dettidligere Danmarks Miljø Undersøgelser) om må·linger af luftkvalitet og luftforurening i lufthavnen.Malene Thiele pegede på, at samarbejdet er vigtigtfor Københavns Lufthavne, da virksomheden fårviden, som er nødvendig for at agere i forhold tilvirksomhedens miljømæssige påvirkning.Malene Thiele pegede på en række punkter, som ervigtige at håndtere i forskningsbaseret rådgivnings·samarbejde:• Det er vigtigt med en god forventningsafstem·ning, når man aftaler en kontrakt mellem virk·somhed og universitet, herunder har en dialogom begge parters løbende behov. Det er vigtigt,at begge parter forstår den organisering ogarbejdsform, der er i henholdsvis en virksomhedog på et universitet.• Som forskningsbaseret rådgiver er det nødven·digt at orientere virksomheden om, hvorvidtman vil udtale sig til pressen om emnet. Deforskningsbaserede rådgivere bør have størreforståelse for, at udtalelser til pressen vedrørendeforskningen kan ramme virksomheder på ennegativ måde.Malene Thiele præsenterede slutteligt en oversigt(se side 12), der viser Københavns Lufthavnes over·vejelser om, hvornår man vælger samarbejde med

forskellige typer rådgivere – private eller universi·tetsbaserede.For Københavns Lufthavne er fordelene ved forsk·ningsbaseret rådgivningssamarbejde, at ordet uvil·dighed står stærkt, da det giver særlig legitimitet ogansvarlighed. Samtidig får man en kvalitetssikring,der er evidensbaseret.I samarbejder med private rådgivere er fordelen,at de er hurtigere til at levere og er mere omstil·lingsparate i processen. Det er især en fordel, hvisman undervejs ønsker at ændre fokus og eksem·pelvis stille skarpt på nye forhold, som man ikkevar klar over i starten af et projekt. I samarbejdemed private rådgivere har Malene Thiele erfaret enbedre kontrol med processen og en bedre timing afbudskaberne.Københavns Lufthavneindgik i 2009 et samar-bejde med DCE ved Aarhus Universitet (det tidligereDanmarks Miljø Undersøgelser) om måling af luftfor-urening med små partikler fra udstødningen fra jetmo-torer og dieselmotorer. Københavns Lufthavne havdenedsat en styregruppe med nogle faglige organisati-oner og forskellige aktører, der opererer i lufthavnen.Processen var svær at styre, da der var mange aktørerinvolveret. I 2010 blev de første foreløbige resultaterfremlagt for styregruppen, og resultaterne nåedepressen før topledelsen. Københavns Lufthavne måttederfor lave krisestyring af den negative omtale afforskningsresultaterne i pressen, uden at topledelsenhavde kunnet forberede sig herpå. Den endelige rap-port forelå i 2011.

ORGANISERINGEN AFFORSKNINGSBASERET RÅDGIVNINGI INTERNATIONALT PERSPEKTIVLidia Brito,UNESCO, argumenterede for attænke forskningsbaseret rådgivning som værktøjind i en bredere dagsorden for at skabe vækst samtat tilvejebringe viden og finde løsninger på globaleudfordringer. Behovet for en velfungerende ogveletableret forskningsbaseret rådgivning er derforstørre end nogen sinde.Lidia Brito pegede på, at nogle forskningsmiljøerrundt om i verden har ændret deres måde at forskepå fra en monodisciplinær og isoleret måde til eninterdisciplinær og åben måde. Der er en tendenstil, at forskningsmiljøer verden over åbner sig og in·viterer forskellige interessenter ind. Samtidig brugerforskerne meget tid på at formidle resultaterne tilmyndighederne.Samfundsforandringen viser behov for en ny,men stadig forskningsbaseret måde at producereviden på. Ud over dialog ses der en tendens til, atkvalitetssikring sker efter flere kriterier, og at dengenererede viden skal være anvendelig. Dermedbidrager den forskningsbaserede rådgivning til, atsamfundets aktører kan agere i forhold til de storeglobale udfordringer.NATURNÆR SKOVDRIFTInstitut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU (hvori dettidligere institut Skov & Landskab indgår) har for Naturstyr-elsen udviklet en ny form for skovdrift, kaldet ”naturnærskovdrift”. Den giver mulighed for en bedre balance mellemudgifter og indtægter, så økonomien ved at producere trækan forbedres, samtidig med at skovene bliver bedre til atmodstå storme, klimaændringer og skadedyr, ligesom hen-synet til dyre- og planteliv styrkes.Søg på Akademietfor de TekniskeVidenskaber påYou Tube og vælg”forskningsbase-ret rådgivning” iplaylisten”

Jette Petersen,NaturErhvervstyrelsen, lagde ud medat understrege, at styrelsen under Fødevareministerietvar meget tilfreds med universiteterne og den forsk·ningsbaserede rådgivning. Fødevareministeriet ermeget afhængigt af den forskningsbaserede rådgiv·ning, og hele Danmarks fødevareeksport hviler påden forskningsbaserede myndighedsbetjening.Jette Petersen pegede på følgende udviklingspunkter:• Samarbejdet med de forskningsbaserede rådgiverehar siden fusionen mellem sektorforskningen oguniversiteterne handlet om at udvikle synergierne.Fusionen har eksempelvis muliggjort en bredereforskningsbaseret myndighedsbetjening, hvadangår flere fagligheder og kompetencer fra andredele af universiteternes forskningsmiljøer. Det eren stor fordel. NaturErhvervstyrelsen er begyndtat se resultaterne i det små, men der er stadig etstykke vej til, at det fulde potentiale udnyttes.• Det tager lang tid at administrere aftalerne påbegge sider af bordet. NaturErhvervstyrelsenarbejder med at udvikle dette aftalekompleks ogvil gerne arbejde med at afbureaukratisere det ogfå større transparens ind i processen.

• Der er behov for, at man som myndighed har fo·kus på forskningsbehov med et længere sigte, ogat man har mere åben dialog med og får modspilfra universitetet herom.• NaturErhvervstyrelsen arbejder med at skabe enmere åben proces omkring langsigtede, fællesprioriteringer, hvor andre interessenter og eksper·ter inddrages.• Systemet er til tider for personafhængigt. Der erbehov for at udvikle bredere relationer mellemmyndigheder og den forskningsbaserede rådgiv·ning.Debatten mundede ud i tre hovedbudskaber:• Universiteternes bidrag er unikt og efterspurgt,fordi rådgivningen er uvildig og evidensbaseret.• Der er brug for dialog om klare retningslinjeri samarbejdet mellem myndighed og aftager,herunder transparens, behov, perspektiv, presse·håndtering m.m.• Det er relevant at drøfte samarbejdsmodeller medbåde forskningsbaserede og private videnleveran·dører.

LANDBRUGETS UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFERInstitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO),KU, har i samarbejde med DCA – Nationalt Center forFødevarer og Jordbrug, AU og DCE – Nationalt Centerfor Miljø og Energi, AU, gennemført analyser af nærings-stofstrømme og udledningernes effekt på økosystemer.Analyserne har sammen med økonomiske analyser skabtet videnbaseret grundlag for at regulere landbrugets brugaf kvælstof og fosfor.Dette er en forudsætning for en grøn omstilling, hvorvæksten sker på et ressourceeffektivt og bæredygtigtgrundlag. Den nye viden anvendes bl.a. af Natur- ogLandbrugskommissionen.

Den forskningsbaserede rådgivninger afgørendefor Fødevareministeriets arbejde. Store politiskebeslutninger med store økonomiske konsekvenservil ofte hvile på resultater og viden fra den forsk-ningsbaserede myndighedsrådgivning. Denne videnbruges i den løbende regeludvikling, i den dagligeadministration og i internationale forhandlinger, hvordet er afgørende, at de argumenter, der bruges, har enforskningsmæssig platform. Det forskningsbaseredemyndighedsberedskab leverer et beredskab, baseretpå en forskningsplatform.Professor Lidia Brito, Director for Science Policies and Capacity Building, UNESCO

POLITISK PERSPEKTIVPÅ FORSKNINGSBASERETRÅDGIVNINGPer Clausen,Enhedslisten, påpegede, at vi lever ien verden, hvor der er behov for uvildig viden, ogderfor er den forskningsbaserede rådgivning vigtigi det danske samfund. Den forskningsbaserederådgivning har stor betydning for den politiske be·slutningsproces og for den måde, man administrererlovgivningen på. Politikerne har brug for råd herfra,også når rådgivningen ikke passer ind i de politiskeønsker.Per Clausen fremhævede det som afgørende, at:• Myndighedsbetjeningen og rådgivningen erforskningsbaseret. Den bør ikke komme frainstitutioner eller konsulentfirmaer, der ikkebedriver forskning. Forskningsbaseringen giveren sikkerhed for kvaliteten og lødigheden af det,der bliver udført.• Når universiteterne leverer forskningsbaseretviden, kan man stille krav om uafhængighed.For Per Clausen er det et kriterium for resulta·terne, at de kan tåle at blive offentliggjort i etvidenskabeligt tidsskrift og kritiseret inden fordenne norm. I tillæg hertil skal politikere ogmyndigheder være indstillet på, at resultaternepeger på råd, som man måske ikke ønskede atfå. Det er dog stadig vigtigt, at man får denviden, også selv om man ender med at tage enpolitisk beslutning, der går i en anden retning.• Politikere og myndigheder er ofte interesseredei at præge, hvordan noget skal undersøges, oghvad der skal konkluderes. Derfor er det vigtigt,at forskere insisterer på selvstændighed og uaf·hængighed. I tillæg hertil påpegede Per Clausen,at forskere ligeledes har et demokratisk ansvarfor at bringe alle resultater ind i debatten, ogsåselv om myndigheder og politikere kun brugernogle af dem.• Det er nødvendigt, at universiteterne har forsk·ningsaktiviteter, som kan tjene i beredskabs·øjemed, det vil sige ikke kun projektorienteret,forskningsbaseret rådgivning.• Naturvidenskab og ingeniørfaglighed er mere el·ler mindre forsvundet ud af politik og ministeri·erne. Det er en beklagelig tendens, der på noglesagsområder gør det sværere for politikere ogembedsmænd at træffe beslutninger på et sagligtgrundlag.Søg på Akademietfor de TekniskeVidenskaber påYou Tube og vælg”forskningsbase-ret rådgivning” iplaylisten”

• Universitetsreformen i 2007 blev gennemførtuden forståelse af opgavernes natur: Sektor·forskningen er god til at samarbejde med er·hvervsvirksomheder, men det er universiteterne iudgangspunktet ikke, og derfor har man mistetmomentum.• Forskningsrådssystemet har ikke forståelse af oger ikke gearet til sektorforskning• Erhvervsministeriet og sektorministerierne harmistet kompetencer på det tekniske felt, idet dermangler specialister i ministerierne, f.eks. medingeniørbaggrund.Henrik Jørgen Andersen, Arla Foods AMBA,lagde ud med at pege på, at den forskningsbase·rede rådgivning i højere grad kan medvirke til atskabe vækst, hvis forskere, erhverv og myndighedersammen skaber en vidensyntese og har et mereglobalt sigte. Tidligere var der en stærk værdikædeomkring sektorforskningen, men nu er kædenbrudt, og set fra Arlas perspektiv føler erhvervslivetsig langt fra systemet. Derfor er det afgørende at fåændret på tingene.Henrik Jørgen Andersen nævnte pesticidhand·lingsplanerne i 1980’erne, konsolideringen af denøkologiske produktion i Danmark i begyndelsen af90’erne og salmonellahandlingsplanen i slutningenaf 90’erne som gode eksempler på succesrige sam·arbejder, der bør danne forbillede for fremtidensforskningsbaserede rådgivning. Med afsæt i dissesucceser pegede Henrik Jørgen Andersen på enrække danske udfordringer:• I dag skal sektorforskningen udføre flere opga·ver, men har år for år færre penge på budgettet.• Sektorforskerne er en uddøende race, fordi dermed den nuværende struktur intet incitament ertil at vælge sektorforskningen som karrierevej.Samtidig pegede Henrik Jørgen Andersen på, at derfortsat er store muligheder i den forskningsbaserederådgivning, hvis man gennemfører justeringer. Denforskningsbaserede rådgivning skal understøttebæredygtig vækst i stedet for blot at skabe udviklingfor det pågældende faglige område på universite·terne. Derfor er det på tide at få skabt en dialog påtværs, så værdikæden i et samarbejde med erhvervs·livet kan genetableres.Der er behov for at prioritere forskningsmidlertil den praksisnære og anvendte forskning, og detskal gøres attraktivt at blive og være sektorforsker.Og så skal der skabes en forståelse for behovet fortekniske kompetencer i ministerierne, f.eks. kandet overvejes at udlåne eksperter fra universiteterog sektorforskningsinstitutioner. Udvekslingen afviden vil være med til at skabe det rigtige mindset idefinering og udførelse af opgaverne.

Debatpanel:• KoncerndirektørNiels Axel Nielsen,DTU• Adm. direktørJacob Høst-Madsen,DHISolutions• Institutleder og seniorforskerErik SteenKristensen,Institut for Agroøkologi, AU• Adm. direktørJesper Nybo Andersen,Orbicon,formand for FRI• DepartementschefHenrik Studsgaard,Miljøministeriet• ProrektorSøren E. Frandsen,AUPanelet gav sit bud på, hvilken rolle den forsknings·baserede rådgivning kan få i fremtiden – herundersærlige udfordringer og muligheder set ud fra hverpaneldeltagers daglige arbejde.Niels Axel Nielsen,DTU, indledte debatten med atopsummere en række temaer fra dagen og konstate·rede, at han burde besvare et spørgsmål om, hvordanman definerer uvildigheden af den forskningsbaserederådgivning. For DTU er metoden, at det skal kunnespores, hvor det videnskabelige belæg kommer fra. PåDTU står man inde for kvaliteten i den forskningsba·serede rådgivning, man udfører. Aftagerne må selv tagestilling til, om de kan bruge den pågældende viden.Jacob Høst-Madsen,DHI Solutions, præsenterede trehovedpunkter.For det første vil værdiskabelsen være afgørendefor, hvordan man benytter den forskningsbaserederådgivning i fremtiden. Det vil kræve samspil mellemforskning, innovation og teknologiudvikling. Dentraditionelle leverandørtankegang er under opbrud, ogder vil komme flere aktører på banen med forskelligeformer for løsninger.For det andet vil der blive stillet krav om at få ny videnhurtigere ind i løsninger og rådgivning. Det krævertætte relationer mellem rådgivere og aftagere, mens der

ikke længere er brug for ”isolerede forskningsøer”.For det tredje er der behov for at benytte globalise·ringens muligheder. Det kan f.eks. være at se på, omtyske institutter kan tilbyde kvalificeret rådgivning pånogle områder.Erik Steen Kristensen,Institut for Agroøkologi, AU,nævnte flere cases, herunder kvælstofreguleringen, somhar det til fælles, at den forskningsbaserede rådgivningaldrig bliver ”færdig” med at levere til aftagerne, fordider hele tiden vil være nye vinkler, som erhvervslivet,myndighederne eller samfundet som helhed har brugfor at få belyst.Den forskningsbaserede rådgivning adskiller sig fraden øvrige universitetsforskning gennem sin megetdirekte relevans, hvor det er den praktiske betydningfrem for antallet af publicerede artikler, der er ellerbør være succeskriteriet. Eksempelvis kan en enkeltlandmand i en bestemt egn opleve noget helt andet,end tidligere forskningsresultater har vist. Derfor erdet vigtigt at have et beredskab, som gør det muligt atudføre forsøg i en dansk eller lokal sammenhæng.Det er meget vigtigt, at der er danske forskningsin·stitutter, men de skal være oppe på beatet og kunnerådgive i en dansk sammenhæng. Endelig er det vigtigtmed fokus på karriereveje. På AU er det vedtaget atgøre karrierevejene ens for sektorforskere og de øvrigeuniversitetsforskere, men det er svært at definere, hvaddet præcise kriterium for en god sektorforsker er, dade sædvanlige kvalitetskriterier handler om antallet afpublikationer.Jesper Nybo Andersen,Orbicon og Foreningen forRådgivende Ingeniører, lagde vægt på de problemstil·linger, der opstår, når rådgivningen både kan leveres afuniversiteterne som forskningsbaseret rådgivning og afprivate aktører.

Ideen med at bruge sektorforskningen som vækstmo·tor er god, men det bør være for at generere vækst iden private sektor og ikke for at give ekstra volumentil universiteterne. Hvis væksten sker i forsknings·institutionerne, er det måske godt for dem, men dettjener ikke de nationale interesser.Mere dialog mellem rådgivere og aftagere kan givemere innovation, men der er også udfordringer for·bundet med det:• Habilitetsproblemer – hvem er ”ejer” af forsk·ningsresultaterne?• Risiko for, at forskningshøjden sænkes for atskaffe omsætning til videninstitutionerne.• Risiko for, at videninstitutionerne tiltrækker debedst kvalificerede forskere på bekostning af deprivate rådgivningsvirksomheder.• Videninstitutionerne har ikke gjort sig klart,hvor risikabelt det kan være at rådgive privatevirksomheder sammenlignet med rådgivning afmyndigheder. Rådgiveransvaret kan resultere ikrav om erstatning, hvis rådgivningen ikke ergod nok.Henrik Studsgaard,Miljøministeriet, understre·gede, at den offentlige forvaltning både nu og ifremtiden har brug for sagligt og fagligt velfunderetrådgivning, og at der er tale om et gensidigt afhæn·gighedsforhold mellem ministerierne og den forsk·ningsbaserede rådgivning. I det politiske liv er derikke plads til fejl, og derfor er behovet at få de bedstmulige faglige input, hvorefter det er op til ministeri·erne at gøre sig politiske overvejelser ud fra dem.Fremtiden vil byde på yderligere krav, bl.a. fordi bor·

gere og politikere ikke længere automatisk godtagerkonklusioner, selv om de kommer fra eksperter.Det handler om at finde en måde at samarbejde på,hvor den forskningsbaserede rådgivning leverer udfra ministeriernes behov og ikke ud fra, hvad man ivideninstitutionerne finder mest interessant at lave.Han medgav dog samtidig, at også embedsmændeneer nødt til at blive mere klare i mælet om, hvad dissebehov er.Endelig pointerede han, at der ikke vil komme flerepenge fra Miljøministeriet og næppe heller fra andreministerier til den forskningsbaserede rådgivning, daden årlige besparelse på 2 procent er et vilkår for heleden statslige sektor.Søren E. Frandsen,AU, konstaterede, at emnetforskningsbaseret rådgivning ikke fylder meget i denoffentlige debat, selv om det har stor betydning forsamfundet. Han forklarede, hvordan man på AarhusUniversitet arbejder på at komme væk fra opdelingeni sektorforskning og universitetsforskning, så begge”discipliner” anerkendes som ligeværdige.En nøgleopgave er at rekruttere de dygtigste medar·bejdere. Der er hård konkurrence om de bedste hjer·ner, og derfor er ambitionen på AU at skabe rammer,hvor de bedste gerne vil være.

GENERELLE OBSERVATIONSPUNKTERI det følgende uddybes observationer frakonferencen.

Der bør skabes bedre balance mellem den

årlige bevilling og de opgaver, den forsk-

ningsbaserede rådgivning udfører

Trækket på den forskningsbaserede myndighedsbe·tjening og rådgivning er i kraft af behovet stigende.Bevillingerne er samtidig år for år blevet beskåret,og systemet kan inden for nær fremtid ikke op·retholde det hidtidige opgaveomfang. Det må derfindes en løsning på.Der bør samtidig fastholdes mulighed for, at dersættes forskningsprojekter og initiativer i gang omproblemstillinger, der på et givent tidspunkt ikkehar politisk bevågenhed, men hvor der kan forudsesat blive behov for viden i fremtiden. Et forudseendeberedskab har vist sig at være vigtigt på flere områ·der, men er i dag truet, da der ikke er ressourcer tilat opretholde det.

Rekrutteringsudfordringerne inden for

den forskningsbaserede rådgivning skal

løses

Der er behov for at bevare og sikre et fortsatrekrutteringsgrundlag til den forskningsbaseredemyndighedsbetjening og rådgivning. Yngre forskerevælger ofte ikke en karriere som forskningsbaseretrådgiver.Problemet skyldes bl.a. manglende kendskab tilsektoren og det forhold, at der ikke er samme kar·rieremæssige udviklingsmuligheder nationalt oginternationalt som i de øvrige dele af universitets·sektoren.Kendskabet til opgaverne bør styrkes og brandesmere intensivt over for en bredere kreds.Der er behov for at skabe incitamenter for forskere,yngre som ældre, til at vælge den sektorbaseredeforskning som karrierevej. Incitamenterne børbl.a. være attraktive udviklingsmuligheder, f.eks. iform af flere professorater, kompetenceudvikling i

forskningsbaseret rådgivning samt fleksible karrie·remuligheder og mobilitet imellem karrieresporene.Fleksibiliteten bør bl.a. komme til udtryk i mulig·heder for at opnå anerkendelse for bidrag inden forundervisning, innovation, videnudveksling, myn·dighedsbetjening og forskningsbaseret rådgivning,så det ikke alene er antallet af publiceringer, derindgår i bedømmelsesgrundlaget ved udnævnelserog forfremmelser.

Udvikling af nye samarbejder

Der er behov for at styrke dialogen mellem myn·digheder og de forskningsbaserede rådgivningsmil·jøer på organisationsniveau, f.eks. ved oprettelsen afstrategiske dialogfora inden for de enkelte sektorer.Da sektorforskningsinstitutterne blev indfusionereti universiteterne, mistede de den direkte organisato·riske kobling til deres respektive sektorministerier.Det har gjort det vanskeligere at opretholde enløbende faglig dialog imellem sektorministerierne,der er den egentlige aftager af forskningen, og deforskningsbaserede rådgivere på universiteterne.Der er brug for fokus på samarbejdet mellem denforskningsbaserede rådgivning og aftagerne i sek·torministerierne om den langsigtede udvikling af etgivent sektorområdes viden og rådgivningsbehov.Dertil skal man opretholde, udvide og kvalificeredialogen om sektorens udfordringer.I den forbindelse er der behov for, at der i ministe·rier, styrelser og i den øvrige offentlige forvaltningfindes stærke teknisk·faglige kompetencer in·house.Kun hvis denne faglige viden er til stede, kan myn·digheder stille de rigtige spørgsmål og give med· ogmodspil til den forskningsbaserede rådgivning.Der er tilsvarende behov for, at forskerne kender defaglige dagsordener hos myndighederne og vilkåre·ne for at arbejde i en politisk styret kontekst. Dettevil gøre det muligt for forskerne at tilrettelæggederes arbejde, så de hele tiden er på forkant medbehovene hos myndighederne.

De enkelte universiteters forskningsbaserede råd·givere vil også med fordel kunne videndele og løseopgaver på tværs af universiteterne. Dertil bør manoverveje nye samarbejdsrelationer med de øvrigevidenleverandører på rådgivningsområdet.Der er et stort og uafklaret behov for at undersøge,hvilke samarbejdsmodeller der kan fungere i Dan·mark, uden at der gås på kompromis med uafhæn·gighed og høj forskningskvalitet. Der bør etablereset dialogforum, hvor man på tværs af universiteterog øvrige videnleverandører kan koordinere, viden·dele og drøfte nye samarbejdsformer.Da sektorforskningsinstitutterne blev fusioneret indi universiteterne, mistede de desuden bestyrelsernemed en stærk brugerinddragelse og ·indflydelse.Der bør fremadrettet etableres en stærk brugerin·volvering i udarbejdelse og udrulning af resultat·kontrakter.

Værdikæden mellem erhvervslivet og

den forskningsbaserede rådgivning skal

styrkes

Det bør drøftes, hvordan den forskningsbaserederådgivning i kraft af sin anvendelighed og relevansi højere grad kan medvirke til at skabe vækst og in·novation i samfundet og erhvervslivet.Den forskningsbaserede rådgivning kan i højeregrad fokusere på mulighederne for at bidrage tilinnovation i samarbejde med virksomheder ogmyndigheder.Der er behov for at skabe en transparent proces, nårder indgås aftaler mellem de forskningsbaserederådgivere og aftagerne i erhvervslivet. Det bør over·vejes at anvende et code of conduct, der fastlæggerde generelle retningslinjer for samarbejdet. Et codeof conduct kan gøre det nemmere for både afta·gere og forskningsbaserede rådgivere at navigereog forventningsafstemme ønsker og behov uden atkompromittere uvildigheden og redeligheden.

VURDERING AF MILJØTEKNOLOGIERS EFFEKTDCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,AU, har siden 2010 udarbejdet en årlig oversigt overmiljøteknologier i jordbruget. Oversigten udarbejdesefter ønsker fra NaturErhvervstyrelsen, som anvenderden til at prioritere ansøgninger til Fødevareministe-riets miljøteknologiordning. Formålet med ordningener at støtte projekter om grønne processer og tekno-logier. Via oversigten er det bl.a. muligt at vurdere deforskellige teknologiers miljøeffekt og deres omkost-ningseffektivitet.

RESULTATER FRA ENSPØRGESKEMAUNDERSØGELSEEFTER KONFERENCENATV foretog efter konferencen en spørgeskema·undersøgelse blandt deltagerne, som 41 % deltog i.Undersøgelsen giver en pejling af holdninger til enrække spørgsmål om forskningsbaseret rådgivning.Respondenterne fordeler sig således i forhold tilderes tilknytning til den forskningsbaserede rådgiv·ning, se figur 1.Den samlede fordeling af respondenter ser altsåDirekte med universitetetsådan ud:Gennem Højteknologifonden•Gennem udviklings- og demonstrationsprogramleverandø·64 % af respondenterne er offentligeGennem anden fondsfinansieret forskningrer af forskningsbaseret rådgivning.Gennem Grundforskningsfonden•Gennem etaf respondenterne erServiceinstitut (GTS)10 %Godkendt Teknologiskprivate leverandørerGennem Det Strategiske Forskningsrådaf viden ogForskningsrådGennem Det Frierådgivning.Gennem Rådet for Teknologi og Innovation•Anden samarbejdsform10 % af respondenterne er private aftagere afforskningsbaseret rådgivning.• 15 % af respondenterne har sat kryds i andet.• Der er ingen respondenter, der er offentlige afta·gere af forskningsbaseret rådgivning.• 3 % peger på hverken·eller.• 5 % peger på, at beslutningeri mindre gradbaseres på forskningsbaseret viden.• Der er ingen, der peger på, at beslutninger iingen gradbaseres på forskningsbaseret viden.Lidia Brito kom med en række anbefalinger til enforskningsbaseret rådgivning, der er gearet til atDirekte med universitetetløse nationale og globale udfordringer. DeltagerneGennem Højteknologifondenblev spurgt om, hvilkeog demonstrationsprogramGennem udviklings-vi med fordel kunne arbejdeGennem anden fondsfinansieret forskningvidere med på dansk jord, se figur 3.Gennem Grundforskningsfonden

ATV har med fokus på dette emne ønsket at drøfteden forskningsbaserede rådgivning i et fremadret·Respondenterne afspejler ikke en bred repræsenta·tet perspektiv. Derfor spurgte ATV deltagerne omtion af alle aktører i relation til den forskningsba·deres holdning til, hvilke funktioner den forsk·serede rådgivning, og der er et flertal af offentligeDirekte med universitetetningsbaserede rådgivning skal rumme i fremtiden,Gennem Højteknologifondenleverandører. Resultaterne bør læses med dettese figur 5.Gennem udviklings- og demonstrationsprogramforbehold. På konferencen blev det drøftet, hvordanGennem anden fondsfinansieret forskningforskningsbaseret rådgivning rent faktisk opfattesGennem GrundforskningsfondenGennem et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS)og bruges af aftagerne. Spørgeskemaet indeholdtGennem Det Strategiske Forskningsrådderfor også et spørgsmål om, i hvilken grad delta·Gennem Det Frie Forskningsrådgerne oplever, at beslutninger i det politiske systemGennem Rådet for Teknologi og InnovationAnden samarbejdsformbaseres på forskningsbaseret viden, se figur 2.Den samlede fordeling ser altså sådan ud:• 29 % peger på, at beslutningeri høj gradbaseres på forskningsbaseret viden.• 62 % peger på, at beslutningeri nogen gradbaseres på forskningsbaseret viden.

Der bør etableres tværdisciplinært samarbejdeog koordinering på alle niveauerDer bør være fokus på skalaen ”globalt til lokalt” og omvendtForskellige grupper af interessenter bør samlesVidenskabelige fakta/resultater i beslutningsprocessernebør integreres ved at redesigne samarbejdsprocesserneDer bør reageres på udviklingsmæssige udfordringer: både påglobal bæredygtighed og kort- og mellemsigtede prioriteterDer bør opbygges en kompetencekapacitet ved atmultiplicere antallet af forskere, der inddrages i projekterog forstærke deres stemmer i beslutningsprocesserDer bør kommunikere kompleks viden ogresultater på en enklere mådeDer bør fremmes politiske instrumenter, der fremmer opbygning1,0af viden og udnyttelse af viden i de politiske processer0,80,60,40,20,0

- MEDLEMMERNE AF ATV’S FINANSRÅDAalborg UniversitetAarhus UniversitetAkademikernes CentralorganisationALECTIA A/SArla Foods ambaATP·HusetCarlsberg A/SColoplast A/SCopenhagen Business SchoolCOWI A/SDanfoss A/SDanish Power SystemsDanish Crown A/SDansk MetalDanske BankDI · Organisation for erhvervslivetDONG Energy A/SDONG Energy Power A/SDTUDuPont Nutrition Biosciences ApSE. Pihl & Søn A/SFL Smidth & Co A/SFORCE TechnologyForeningen af Rådgivende IngeniørerForsikring & PensionGRUNDFOS Management A/SGTS Godkendt Teknologisk ServiceGrontmij A/SH. Lundbeck A/SHaldor Topsøe A/SHøjteknologifondenIDAIndustriens FondKPMGKU, Det Natur· og Biovidenskabelige FakultetKU, Det Sundhedsvidenskabelige FakultetLandbrug & FødevarerLønmodtagernes DyrtidsfondMAN Diesel & TurboMetal· og MaskinindustienMT HøjgaardNCC Construction Danmark A/SNIRAS A/SNKT Holding A/SNordic Sugar A/SNovo Nordisk A/SNovozymes A/SNykredit A/SOticon A/SPatent· og VaremærkestyrelsenPer Aarsleff A/SPwCRambøll DanmarkRUCScandinavian Tobacco GroupSCANVENTURE ApSDet Tekniske Fakultet, SDU,Siemens A/SStatens Serum InstitutSUND & BÆLT Holding A/STDC A/STDC A/STeknologisk InstitutWidex A/S