FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 75: Notat til forligskredsen vedrørende konsekvenserne af EU-dommene i Elrick og Meneses.

Notat til SU-forligskredsen om konsekvenserne af EU-Domstolens domme iElrick og MenesesIndledningEU-Domstolen har i løbet af det seneste halvandet år afsagt en række domme omadgang til studiestøtte – både i forhold til adgang til dansk SU til uddannelse iDanmark (L.N.-dommen) samt i forhold til studiestøtte til uddannelse i udlandet(Nederlandene, Giersch, Prinz/Seeberger).Der henvises til redegørelse af 12. september 2013 om konsekvenserne af EU-domme om ret til SU til uddannelser i udlandet for så vidt angår de ovennævntesager.Senest har EU-domstolen den 24. oktober 2013 afsagt dom i sagerne C-220/12,Meneses, og C-275/12, Elrick, begge om adgang til tysk studiestøtte til uddannelsei udlandet. I det følgende redegøres nærmere for konsekvenserne af de to domme.1.C-220/12, Meneses1.1 Resumé af EU-Domstolens dom i MenesesSagen omhandler en tysk regel om, at der gives støtte til uddannelse i udlandet,hvis ansøgeren har haft bopæl i Tyskland i de seneste 3 år før uddannelsen i udlan-det påbegyndes. For tyske statsborgere, der har fast bopæl i udlandet, gives kunstudiestøtte, hvis de søger støtte til uddannelse i det land, de er bosat i eller et afdette lands nabolande, og i øvrigt opfylder betingelser, der kan begrunde støtte i detkonkrete tilfælde.I den konkrete sag har de tyske myndigheder givet afslag på at imødekomme enansøgning om studiestøtte til en tysk statsborger, der – efter i en kort periode athave fået støtte til uddannelse i Tyskland – ønsker støtte til en ny uddannelse i Ne-derlandene. Den tyske statsborger er født i Brasilien og har fast bopæl i Istanbul iTyrkiet, hvor også hans forældre bor.Idet ansøgeren har fast bopæl i Tyrkiet, og Nederlandene ikke er nabostat til Tyrki-et, har de tyske myndigheder givet afslag på studiestøtte til uddannelse i Nederlan-dene.I dommen af 24. oktober 2013 fastslår EU-Domstolen, at såvel integration af stude-rende som ønsket om at sikre et vist tilknytningsforhold mellem samfundet i denpågældende medlemsstat og den, der er berettiget til en ydelse som den i hovedsa-

gen omhandlede, kan udgøre objektive almene hensyn, der kan begrunde en sådanrestriktion.Domstolen understreger dog samtidig, at der er en risiko for, at et enkeltståendebopælskrav vil udelukke støtte til studerende, der, uagtet at de ikke opfylde bo-pælskravet, har en tilstrækkelig tilknytning til medlemsstaten. Domstolen konklu-derer, at den tyske lovgivning efter sin karakter er for generel og for ensidig samt,at den ikke kan anses for at være forholdsmæssig, eftersom den prioriterer en om-stændighed, der ikke nødvendigvis er den eneste indikator for den reelle grad aftilknytning mellem ansøgeren om støtte og det tyske samfund. EU-Domstolen gen-tager således, hvad den tidligere udtalte i sin dom 18. juli 2013 i sagenPrinz og

Seeberger, C-523/11 og C-585/11.1.2 Danske reglerEfter gældende regler er det en betingelse for at modtage SU til en hel uddannelse iudlandet, at ansøgeren har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst to årinden for de sidste ti år.EU-Domstolen har i en række domme1om studiestøtte til uddannelse i udlandetanerkendt, at der kan kræves en vis grad af integration i giverlandet, som betingelsefor studiestøtte til uddannelse i udlandet. Domstolen har dog også understreget, atet bopælskrav har en for ensidig karakter, når det står alene.På den baggrund har regeringen til hensigt at fremsætte forslag om ændring af SU-loven i denne folketingssamling, så det danske bopælskrav suppleres med nye vejefor ansøgeren til at vise sin tilknytning til Danmark2.1.3 Konsekvenser af Meneses-dommenDommen i denne sag konkluderer i lighed med de tidligere afsagte domme omtilknytningskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet, at et bo-pælskrav har en for ensidig karakter, når det står alene.Som det fremgår af den tidligere fremsendte redegørelse af 12. september 2013anses spørgsmålet om bopælskrav i Meneses-sagen som afgjort i dommene iPrinz/Seeberger og Giersch. Det er fortsat vurderingen, at dommen i Meneses ikkeindeholder konklusioner, der går ud over de, der følger af de allerede afsagte dom-me om bopælskrav. Dommen vurderes derfor ikke at have selvstændige konse-kvenser for SU-reglerne.2. C-275/12, Elrick2.1 Resumé af EU-Domstolens dom i ElrickSagen drejer sig om, hvorvidt TEUF artikel 20 om indførelse af et unionsborger-skab og TEUF artikel 21 om unionsborgeres ret til fri bevægelighed er til hinder foren tysk regel om, at en uddannelse for at give ret til studiestøtte i udlandet skal føretil opnåelse af et erhvervskvalificerende eksamensbevis efter et undervisningsfor-løb af mindst to års varighed. Krav om to års varighed som fører til opnåelse af etC-542/09, Kommissionen mod Nederlandene, C-20/12, Giersch og de forenede sager C-523/11,Prinz og C-585/11, Seeberger.2For en gennemgang af konsekvenserne af ovennævnte domme seRedegørelse om konsekvenserne afEU-domme om ret til uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandetoversendt til SU-forligskredsen ogUdvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 12. september 2013.Side2/51

erhvervskvalificerende eksamensbevis stilles ikke ved studiestøtte til en tilsvarendeuddannelse i Tyskland. Der er konkret tale om en 1-årig uddannelse i Det ForenedeKongerige, og uddannelsen svarer til en tysk 1-årig erhvervsfaglig uddannelse påerhvervsfagligt skoleniveau. De tyske myndigheder har givet afslag med begrun-delsen, at en sådan 1-årig uddannelse ganske vist kan være støtteberettiget i Tysk-land men ikke i udlandet. I udlandet vil uddannelsen kun berettige til studiestøtte,hvis uddannelsen har en varighed på to år og fører til opnåelse af et erhvervskvali-ficerende eksamensbevisI dommen af 24. oktober 2013 udtaler EU-Domstolen, at den pågældende tyskeregel udgør en restriktion som omhandlet i TEUF artikel 21.Den tyske regel har til formål at sikre, at der kun bliver ydet økonomisk støtte til deuddannelser i udlandet, der fører til, at de studerendes chancer på arbejdsmarkedetøges. Domstolen anfører, at det er inkonsekvent og uforholdsmæssigt i forhold tildet anførte formål, at der i henhold til tysk ret - for så vidt angår studier i en andenmedlemsstat - pålægges en varighedsbetingelse på mindst to år, når denne ikkepålægges studier i Tyskland. Domstolen påpeger i den forbindelse, at varighedsbe-tingelsen ikke siger noget om niveauet på den valgte uddannelse. Samlet set finderDomstolen derfor, at TEUF artikel 20 og TEUF artikel 21, er til hinder for en lov-givning som den i hovedsagen omhandlede.2.2Konsekvenser af Elrick-dommenDomstolen har i Elrick-sagen taget stilling til, hvorvidt det er foreneligt med TEUFart. 21 at stille betingelse om, at en uddannelse, der gennemføres i et andet EU-landend givermedlemsstaten, for at være studiestøtteberettigende skal føre til opnåelseaf et erhvervskvalificerende eksamensbevis efter et undervisningsforløb af mindstto års varighed. I den konkrete sag vurderede Domstolen, at den tyske betingelseom to års varighed ikke var tilstrækkeligt begrundet i formålet bag reglerne.Ved vurderingen af dommens konsekvenser har Ministeriet for Forskning, Innova-tion og Videregående Uddannelser hovedsageligt fokuseret på, om der findes til-svarende eller lignende krav for SU til uddannelse i et andet EU-land. Det er van-skeligt på baggrund af dommen at sigemed fuld sikkerhed, hvordan EU-Domstoleni sager med andre konkrete omstændigheder vil vurdere saglige formål og hvorlangt disse kan udstrækkes.Deter således nærliggende, at EU-Domstolen fremadret-tet vil anvende en lignende tilgang som i Elrick-sagen, og det kan derfor ikke ude-lukkes, at øvrige regler på den baggrund kan blive udfordret af fremtidig praksis fraEU-Domstolen.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har på bag-grund af dommen analyseret de danske regler om SU.2.3 Konkret vurdering af varighedskravetEfter de danske SU-regler stilles der i lighed med i Tyskland krav om, at uddannel-ser i udlandet skal have en længere minimumsvarighed end i Danmark for at beret-tige til SU.I Danmark skal en uddannelse således have en sammenhængende varighed påmindst 3 måneder for at give ret til SU, dog kan der gives SU til gymnasiefagligsupplering af mindre end 3 måneders varighed.Side3/5

For at sikre en grad af kvalitet og relevans af de uddannelser, der gives SU til iudlandet, der svarer til uddannelser i Danmark, er det bl.a. en betingelse for at giveSU, at uddannelsen er offentligt anerkendt i studielandet, at den er af en sådan art,at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og at den giver erhvervskom-petence i Danmark. Derudover stilles der krav om en sammenhængende varighedpå mindst et undervisningsår i udlandet.Reglen blev indført med henblik på at lette administrationen af godkendelse afuddannelser i udlandet som SU-berettigende.På baggrund af Elrick-dommen vurderer Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser, at det danske krav om varighed er uforeneligt medTEUF art. 21.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserhar til hensigtat skabe overensstemmelse mellem SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, såder også kan gives SU til uddannelser af en varighed på mindst 3 måneder, nåruddannelsen i øvrigt opfylder betingelserne for at give adgang til SU.En ændring af reglen således at der fremover også skal gives SU til uddannelser påmindst 3 måneder vurderes dog at have begrænset betydning, idet ganske få ud-dannelser af under 1 års varighed vurderes at opfylde kravet om, at uddannelsenskal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde anvendelse i Dan-mark.2.4De øvrige danske regler for SU til uddannelse henholdsvis i Danmark og iudlandetI Danmark gælder der som udgangspunkt samme regler for studiestøtte til uddan-nelse i Danmark og i udlandet. Regelsættet adskiller sig dog på visse punkter, sær-ligt i relation til uddannelse i lande uden for Norden.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har derforforetaget en gennemgang af disse regler og vurderer, at disse regler ikke er i stridmed TEUF art. 21.3. Økonomiske konsekvenserSom ovenfor nævnt har regeringen til hensigt at fremsætte forslag om ændring afSU-loven, som opfølgning på de tidligere afsagte domme om tilknytningskrav iforbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet. IRedegørelse om konse-kvenserne af EU-domme om ret til uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet,orienteres der nærmere om behovet for ændring af de danske regler om studiestøt-te, herunder for de økonomiske konsekvenser hermed. Da EU-Domstolens dom iMeneses-sagen ikke vurderes at give anledning til yderligere ændring af SU-reglerne, har dommen således ikke selvstændige økonomiske konsekvenser.Derimod kræver Elrick-dommen som nævnt en mindre justering af reglerne omstudiestøtte til uddannelse i udlandet, idet det vurderes, at det skærpede varigheds-krav for uddannelse i udlandet ikke kan opretholdes. En ændring af reglen vil haveen meget begrænset betydning i praksis. Det skyldes, at der i dag udover varig-hedskravet blandt andet stilles krav om, at uddannelser i udlandet, for at kunneSide4/5

godkendes til SU, skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan findeanvendelse i Danmark. Det er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelsers vurdering, at meget få udenlandske uddannelser med en varig-hed under et år, kan leve op til dette krav, og forslaget vurderes derfor ikke at havenævneværdige økonomiske konsekvenser.4. Opfølgning/ProcesRegeringen har til hensigt at fremsætte forslag om ændring af SU-loven med hen-blik på at det danske bopælskrav suppleres med nye veje for ansøgeren til at visesin tilknytning til Danmark. Meneses-dommen giver ikke anledning til yderligereændringer.Det vurderes, at der er behov for en ændring af SU-loven som opfølgning på El-rick-dommen, der sikrer, at der ikke stilles skærpede varighedsbetingelser i forbin-delse med SU til uddannelser i udlandet. Som nævnt ovenfor stilles der efter gæl-dende regler krav om en minimumsvarighed for uddannelser i udlandet på 1 år,mens der kan gives SU til uddannelser af en varighed på minimum 3 måneder iDanmark.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserhartil hensigt at skabe overensstemmelse mellem SU til uddannelse i Danmark og iudlandet, så der også kan gives SU til uddannelser af en varighed på mindst 3 må-neder, når uddannelsen i øvrigt opfylder betingelserne for at give adgang til SU.Denne betingelse er reguleret i SU-bekendtgørelsens §§ 56, stk. 1, og 59, stk. 4,fastsat i medfør af SU-lovens § 4.