Forskerpatentloven fra 1999 ændrede rammerne for kommercialisering af danske forsk-ningsresultater. Med loven fik de offentlige forskningsinstitutioner mulighed for at overtagerettighederne til de ansattes forskningsresultater med henblik på efterfølgende kommer-cialisering.Parallelt med denne mulighed blev universiteterne pålagt et ansvar for at fremme teknolo-gioverførslen af deres forskningsresultater og derved sikre, at den offentligt finansieredeforskning kommer samfundet til gavn.Kommercialiseringsstatistikken sætter tal på de offentlige forskningsinstitutioners ind-sats og resultater med teknologioverførsel. Statistikken udarbejdes i et fællesskab mellemUddannelsesministeriet og Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel under DanskeUniversiteter på baggrund af spørgeskemaer sendt til de offentlige forskningsinstitutioner.Statistikken er baseret på data fra 14 offentlige forskningsinstitutioner. Foruden de otte dan-ske universiteter omfatter statistikken således to sektorforskningsinstitutioner og fire syge-husforvaltninger.Statistikken er blevet udarbejdet årligt siden Forskerpatentlovens vedtagelse, men grundeten række fusioner mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner pr. 1. januar 2007 erder et betydeligt databrud mellem 2006 og 2007, som gør det svært at sammenligne univer-siteternes kommercialisering i år 2000 med kommercialiseringsresultaterne i 2012.Find indeværende og tidligere års kommercialiseringsstatistik på www.fivu.dk. Her kan duogså finde vejledningen for årets kommercialiseringsstatistik, som giver bedre indblik i defi-nitioner og afgrænsning.

IndholdForordTeknologioverførsel ved licensaftalerÉn opfindelse og otte licensaftalerDanske forskere og svensk firma i samarbejde om sundere morgenmadRevolutionerende luftrensning baseret på naturens eget rensningsanlægTeknologioverførsel ved salgaftalerRumskrot - det fjerner viSamarbejde sikrer renere drikkevandTeknologioverførsel gennem spinoutsDanske grundforskere stifter eget medicinalselskabSelvreparerende computer kommercialiseres i ny virksomhedBanebrydende forskning i UV-LED-teknologi fører til ny virksomhedVidenoverførsel gennem forskningssamarbejdsaftalerJagt på ny teknologi knytter international telegigant til dansk universitetOplevelsesdesign for Stevns Klint som UNESCO Verdensarv4678910111213141516171819

ForordVi skylder vores samfund en nuan-ceret debat om universiteternes tek-nologioverførsel. Den innovation ogsamfundsudvikling, som universiteterkan være dynamo for, er afgørende forvækst og velfærd.På universiteterne er der en udbredt ogstigende interesse for at omsætte rele-vante forskningsresultater til værdiuden for universitetets mure, og detglæder mig at se mangfoldigheden isamarbejdet mellem universiteterneog omverdenen - nationalt som inter-nationalt - i denne publikation.De præsenterede eksempler strækkersig fra historier om UNESCO Verdens-arv til raske køer. Fra selvreparerendecomputere til sunde morgenmads-produkter. Fra rent drikkevand til for-brændingsanlæg i rummet. Og formenfor samarbejdsrelationer strækker sigfra brugen af licens- og salgsaftalertil spinout-virksomheder og egentligeforskningssamarbejdsaftaler.Vi har samlet dette lille men alsidigeudpluk for at give et mere nuanceretindtryk af, hvad der ligger bag de tørretal i årets kommercialiseringsstatistik.Med den netop offentliggjorte statistikfølger også i år en debat om, hvorvidtdet danske samfund får nok ud af deoffentlige forskningsinvesteringer.Debatten tager dog ofte udgangspunkti to antagelser, som gør debatten forsnæver. Den første er en forventningom, at universiteterne kan og skal tjenepenge på forskning gennem kommer-cialisering af forskningsresultaterne.Den anden er en antagelse om, at mankan opgøre universiteternes værdi forsamfundet ved at måle på aktiviteterinden for teknologioverførsel.Griber vi fat i den første antagelse, måvi ret hurtigt aflive forventningen om,at teknologioverførsel kan finansiereuniversiteternes forskningsvirksom-hed. Universiteterne fik ikke et par”guldbukser”, da de fik muligheden forat udnytte institutionernes forsknings-resultater kommercielt for tretten årsiden. Og det var heller ikke hensigten.Universiteterne investerer i teknolo-gioverførsel for at understøtte nyttig-gørelsen af den rigdom af viden, somopbygges af de danske forskere. Ikkefor at vi skal skabe et eget overskud.Det er ikke universiteternes opgave atdrive virksomhed som sådan, men atunderstøtte overførsel af teknologi ogviden til gavn for erhvervsliv og sam-fund; at fremme samarbejde i heleinnovationskæden fra ide til vækst ogbeskæftigelse i det danske samfund.Om universiteterne får plus eller minuspå bundlinjen, når vi isoleret set opgørde økonomiske aspekter af teknolo-gioverførsel, siger intet om, hvorvidtuniversiteternesforskningsresulta-ter kommer danske eller udenlandskevirksomheder til gavn.

Her kan vi så gribe fat i den andenantagelse. At vi kan måle universi-teternes værdi for samfundet ved atmåle på aktiviteter inden for teknologi-overførsel. Så enkle er universiteternesveje til værdiskabelse ikke.Værdiskabelsen handler i langt højeregrad om, hvordan forskningsresultat-erne bringes i anvendelse, end omhvor mange opfindelser og patenteruniversiteterne hvert år kan registrere.Tænk blot på den værdi, der skabes isamfundet, når de mange dygtige oginnovative dimittender finder deresrette hylde på arbejdsmarkedet og der-igennem styrker kompetenceniveaueti virksomheder og offentlige organisa-tioner.

Med udarbejdelsen af denne publika-tion har jeg selv fået nye interessanteperspektiver på, hvad universiteternesteknologioverførsel indebærer og dæk-ker over – ikke mindst på det mang-foldige samspil mellem forskere påde danske universiteter og verdenenudenfor. Og det er meget givende at fået tværgående indblik i, hvordan land-ets universiteter også på dette punktbidrager til vækst og velfærd.God læselyst!Prorektor Søren E. Frandsen, AarhusUniversitetFormand for Innotech, Danske Univer-siteters arbejdsgruppe for innovationog teknologioverførsel

Teknologioverførsel ved licensaftalerLicensaftaler er en af de måder, hvorpåuniversiteterne kan overføre tekno-logi til eksterne parter, herunder detprivate erhvervsliv. En licensaftalegiver en virksomhed ret til at udnytteen opfindelse fra universitetet kom-mercielt. Universiteterne beholder dogselve ejendomsretten til de immateri-elle rettigheder, hvilket betyder, at enopfindelse med flere anvendelsesmu-ligheder kan licenseres til flere virk-somheder og derved opnå en bredereanvendelse på markedet.Ofte har virksomheder behov for atforetageyderligereundersøgelserog afklarende forsøg, inden der kantræffes beslutning om indgåelse af enlicensaftale. Her kan parterne indgå enoptionsaftale, som giver virksomhedenmulighed for at have opfindelsen påhånden i en på forhånd aftalt periode.Forhandling af en licensaftale finder såsted i de tilfælde, hvor virksomhedensundersøgelser er faldet positivt ud. Derblev indgået otte optionsaftaler i 2012.Fra et universitetsperspektiv handlerindgåelsen af en licensaftale grund-læggende om, at et forskningsresultatkan komme samfundet til gavn, ved aten privat virksomhed vil videreudvikledet til et produkt eller del af et pro-dukt, der kan imødekomme et behov isamfundet. Samarbejdet mellem uni-versitetet og virksomheden intensi-veres ofte efter indgåelse af en licens-aftale, fx gennem konsulentaftaler,forskningssamarbejdsaftaler m.v.Indgåede licensaftaler, 2007-2012Licensaftaler7060504030201002007 2008 2009 2010 2011 2012

De danske universiteter indgik 42licensaftaler om udnyttelse af opfind-elser fra universiteternes forskning i2012. Langt de fleste aftaler vedrørtelicensering af patentrettigheder, menuniversiteterne har også mulighed forat licensere softwarerettigheder ogbrugsmodelrettigheder.For at belyse værdien af universiteter-nes licensaftaler følger tre eksemplerpå opfindelser, der er blevet licensereti 2012. Opfindelserne udspringer afforskellige fagområder, og alle de ind-gåede licensaftaler har gjort det muligtfor forskningsresultaterne at kommesamfundet til gavn.

Én opfindelse og otte licensaftalerKøbenhavns Universitet høster fortsatfrugterne af en opfindelse, der kaste-de sin første licensaftale af sig i 2009. I2012 indgik universitetet således denottende licensaftale vedrørende bra-chyspinatesten, som blev patentan-meldt i 2011.En særdeles frugtbar opfindelse fraKøbenhavns Universitet og Universi-tetet i Liège viser, hvorledes en enkeltopfindelse kan licenseres til adskil-lige virksomheder over hele verden ogsåledes opnå bred anvendelse på mar-kedet. Opfindelsen er i dette tilfældeen metode til at teste kvæg for, omdet bærer en dødelig genetisk defekt,kaldet brachyspina.Den indirekte test blev første ganglicenseret til det danske firmaGenoSkan A/S i 2009. Sidenhenfulgte yderligere seks licensertil den nye test i 2011, og i 2012indgik Københavns Universitetden ottende licensaftale med enjapansk virksomhed.Opfindelsen er i dag kommercia-liseret via licens til virksomhederi Danmark, Frankrig, Spanien,Tyskland, Holland, USA og Japan.

Brachyspinatesten udspringer af etforskningssamarbejde mellem profes-sor Jørgen Agerholm, professor MereteFredholm samt professor MichelGeorges og kollegaer fra Universiteteti Liège. De opdagede sygdommen ogidentificerede senere den mutation,der medfører brachyspina. Forskerneudviklede den indirekte metode til atteste for sygdommen i 2009. Teknolo-gien blev derefter videreudviklet til endirekte metode i 2011, da selve muta-tionen blev fundet.”Opdagelsenaf mutationen og licenserin-gen af brachyspinatesten er hurtigt kommetkvægbrugserhvervet til gavn. Den er medtil at sikre, at bærere af defekten tages udaf avlen, og at landmændenes tab som følgeaf denne defekt mindskes,”siger professorJørgen Agerholm, Københavns Univer-sitet.

Danske forskere og svensk firma isamarbejde om sundere morgenmad

Forskning og forretning går hånd i

hånd i nyt partnerskab mellem Aarhus

Universitet og den svenske morgen-

mads- og brødproducent Lantmännen.

Med udgangspunkt i et fælles fokus påmenneskets sundhed undersøger for-skere hvert år nye områder, hvor der ermuligheder for samarbejde med kom-mercielle partnere. Seniorforsker IngeS. Fomsgaard har sammen med sinekolleger samarbejdet med den svenskemorgenmads- og brødproducent Lant-männen om at udvikle sunde kornsort-er. Forskerne har påvist, at bestemtekornsorter forøger indholdet af detsundhedsfremmende benzoxazionid,når de behandles på en bestemt måde.Det kemiske stof ikke bare overlever,men fortsætter med at udvikle sig un-der selve brødproduktionsprocessen.Aarhus Universitet og Lantmän-nen indgik i 2012 en licensaftale,som giver Lantmännen ret tilkommerciel udnyttelse af proces-sen og de påviste sundhedsfrem-mende fordele. Partnerne fortsæt-ter forskningssamarbejdet indenfor processer til udvikling af sundekornsorter.

Revolutionerende luftrensning baseretpå naturens eget rensningsanlæg

En ny metode til miljøvenlig luftrens-

ning er et godt eksempel på, hvorledes

en teknologi udviklet og ejet af Køben-

havns Universitet omsættes til praksis

og kommer de århusianske næser til

gavn.

Jysk Miljørens var tidligere ganskeupopulær blandt naboerne på havneni Århus. Virksomheden modtog klagerover luftgener, og for at kommeforureningsproblemerne til livs ind-ledte Jysk Miljørens et samarbejde medvirksomheden INFUSER A/S og Køben-havns Universitet om at afprøve en ny-udviklet luftrensningsmetode.Metoden baserer sig på en opfindelsefra Københavns Universitet, der byggerpå atmosfærens naturlige evne til atrense sig selv via de forurenende gas-sers evne til at danne partikler, når demøder naturligt forekommende stoffersom ozon. Det er en kemisk proces, dersættes i gang af sollys, hvorefter de ny-dannede partikler bliver vasket ud afatmosfæren med regn.”Jeghar forsket i atmosfærens renseme-kanisme i årevis. Pludselig indså jeg, at me-kanismen er så enkel, at den populært sagtkan pakkes sammen i en kasse og brugestil at rense luften i fx huse. I dette tilfældehar teknologien også fjernet lugtgenernefra Jysk Miljørens til gavn for nabofre-den,”fortæller Matthew Johnson, derer professor og atmosfærekemiker påKemisk Institut.Københavns Universitet patent-anmeldte opfindelsen i 2008,hvorefter metoden blev doku-menteret i industriel målestok viamidler fra Copenhagen CleantechCluster.I 2012 indgik Københavns Univer-sitet og INFUSER A/S en licens-aftale om kommercialisering afopfindelsen.

Teknologioverførsel ved salgsaftalerI nogle tilfælde giver det bedre meningat overdrage de fulde ejendomsrettig-heder til en virksomhed frem for atgive licens til kommerciel udnyttelseaf en opfindelse.Her kan universiteterne indgå salgs-aftaler, hvor ejendomsretten til deimmaterielle rettigheder overdragesmod betaling. Der er dog stor forskelpå, om de danske universiteter for-trinsvist licenserer eller sælger deresimmaterielle rettigheder.Samarbejdet mellem et universitet ogen virksomhed slutter dog sjældent vedindgåelsen af aftalen, som ofte dannerbaggrund for et fælles udviklings- ogmodningsprojekt på teknologien.I 2012 indgik universiteterne 41 salgs-aftaler, som alle vedrørte patentret-tigheder. Det var betydeligt flere endde tidligere år, og det høje antal salgs-aftaler betød, at universiteterne samletset solgte næsten lige så mange rettig-heder i 2012, som de licenserede gen-nem licensaftaler.De følgende eksempler viser to situa-tioner, hvor virksomheder har fåetoverdraget de immaterielle ejendoms-rettigheder til opfindelser fra universi-tetet. I begge tilfælde var virksomhed-erne inddraget i selve forsknings- ogudviklingsarbejdet bag teknologierne,ligesom samarbejdet mellem univer-siteterne og virksomhederne fortsatteefter indgåelsen af aftalerne.

Rumskrot - det fjerner vi

Forskere ved Aalborg Universitet har

udviklet en kompakt, simpel og energi-

neutral løsning, som kan bruges som

vindbremse for udtjente satellitter i

rummet.

Udtjente satellitter, der efterlades ikredsløb, udgør et stigende problem,som har fået FN på banen med skær-pede krav til håndtering af rumskrot.Med opfindelsen af en simpel selvud-foldende konstruktion kan opfinderefra Aalborg Universitet i fremtiden ryd-de en del af rumskrottet af vejen.Opfindelsen bygger på et princip kendtfra pop-up-telte, fold-ud-frisbees og deskærme, som fotografer bruger til atstyre lys og skygge. Det unikke fold-ningsprincip gør, at den ringformederamme kan foldes otte gange, mens enlåsemekanisme sikrer, at det sammen-foldede sejl først udfoldes, når satellit-missionen er overstået.Rettighederne til teknologien eroverdraget til GomSpace, mensamarbejdet mellem GomSpace ogopfinderne fortætter i et demon-strationsprojekt støttet af Højtek-nologifonden, som skal teste sy-stemet i rummet i foråret 2014. Hervil det være muligt at observeretestsatellitten som et stjerneskudpå himlen, når den brænder oppå sin vej tilbage igennem atmos-færen.

”Nårsatellitter tages ud af brug, fortsætterde ofte i kredsløb med risiko for at kollideremed andre aktive satellitter. Det kan skabeproblemer for navigation, kommunikationog sikkerhed. Ved at montere vindbrem-sen på nye satellitter kan vi fremadrettetminimere risikoen for kollision,”siger lek-tor Anders Schmidt Kristensen, der eren af opfinderne bag den nye satellit-bremse.Forskerne fra Aalborg Universitetgennemførte i samarbejde med satellit-eksperterne fra GomSpace et pilotpro-jekt i 2011, som påviste, at opfindelsener teknisk velegnet som vindbremse tilsatellitter.I en afstand på op til 1000 km fra jordener der således tilstrækkelig luftmod-stand til, at sejlet vil bremse satellittenså meget, at den ændrer kredsløb ogbrænder op på vej ned gennem atmos-færen.

Samarbejde sikrer renere drikkevand

To forskningsinstitutioner og to virk-

somheder er gået sammen om at udar-

bejde en teknologi, der kan sikre rent

drikkevand til millioner af mennesker

verden over.

Omkring halvdelen af den industria-liserede verden henter størstedelenaf sit drikkevand fra overfladevand.Det kan give problemer med parasit-ter, som tager turen fra åer og søer tilvandhanen derhjemme.Teknologien er udviklet medstøtte fra Højteknologifonden ogi et samarbejde mellem Grundfos,Unisensor A/S, Københavns Uni-versitet og Danmarks TekniskeUniversitet. I 2012 blev de fulderettigheder til teknologien over-draget til Grundfos. Når teknolo-gien er færdigmodnet, kan etkommercielt produkt sælges tilhele verden.

Teknologioverførsel gennem spinouts2012 var året, hvor det største antal nyevirksomheder blev etableret på bag-grund af aftaler med universiteterneom overdragelse af teknik, viden ogrettigheder, siden universiteterne fikmulighed for at overtage rettighedernetil de ansattes forskningsresultater i1999.I alt 18 nye forskningsbaserede virk-somheder blev grundlagt i 2012 medhenblik på at udnytte universiteter-nes forskningsresultater kommercielt.Disse virksomheder har potentiale tilat skabe nye arbejdspladser til gavn forden danske vækst og beskæftigelse.De følgende tre eksempler viser, at derkan etableres nye virksomheder påbaggrund af forskningsresultater fraret forskellige fagområder.Det afgørende er drivkraften hos denenkelte forsker kombineret med solidstøtte fra universiteternes teknologi-overførselsenheder og risikovillig kapi-tal fra investorer.

Danske grundforskere stifter eget me-dicinalselskab

I 2010 opdagede forskerne i grundforsk-

ningsprojektet ”MIND”, at et bestemt

protein har betydning for udviklingen

af type 2-diabetes. Den opdagelse fik

forskerne til at stifte spinout-selskabet

Insusense ApS, hvor de nu kan udvikle

og modne nye lægemidler til at behan-

dle diabetes og fedme.

At viden kan omsættes til værdi i sam-fundet er grundforskningsprojektet”MIND” et lysende eksempel på. I spid-sen for ”MIND”, der er finansieret afLundbeckfonden, står Anders Nykjær,professor på Institut for MedicinskBiokemi på Aarhus Universitet.”Davi påviste, at et særligt protein kanhave betydning for udviklingen af type 2-diabetes, kom vi hurtigt i den internationalemedicinalindustris søgelys,”fortæller An-ders Nykjær.Insusense ApS har indgået part-nerskab med LundbeckfondenEmerge, der til at begynde medhar investeret 15 millioner kr. iselskabet. Det ejes af Lundbeck-fonden Emerge, Anders Nykjærsamt de to medopfindere, postdocKaren Marie Pedersen og postdocMads Kjølby.Ambitionen om selv at forblive invol-veret og fortsat lede udviklingen afprojektet fik Anders Nykjær og hanskolleger til at stifte et spinout-selskab,så de dermed kunne være med til atkommercialisere forskningsresultater-ne.Den nye virksomhed, Insusense ApS,skal udvikle og modne nye lægemidlertil behandling af diabetes og fedme.

Selvreparerende computer kommer-cialiseres i ny virksomhed

Et forskerteam fra DTU Informatik har

udviklet en biologisk inspireret com-

puter, der er i stand til at reparere sig

selv. Teknologien kommercialiseres nu

i en nystiftet virksomhed.

En ualmindelig robust computer kanvi alle bruge. Men især når det gælderhardware, hvor sammenbrud kan haveuoprettelige konsekvenser for den vi-dere drift, er der store krav til hold-barhed. Et godt eksempel er rumfart,hvor det er meget svært at reparerehardwarefejl, når først en satellit ellerrumsonde er sendt af sted. Her kan denselvreparerende computer udviklet afet forskerteam fra Danmarks TekniskeUniversitet hjælpe.Inspirationen til den selvreparerendecomputer stammer fra menneskekrop-pens evne til at reparere sig selv, og deter denne egenskab, som forskerne påDanmarks Tekniske Universitet harforsøgt at efterligne i det forskningsar-bejde, som de har navngivet eDNA.”Mennesketsevne til at hele er på mangemåder inspirerende. Jeg har altid været fas-cineret af koblingen mellem den biologiskeverden og computer science. Traditionelleelektroniske systemer er enormt sårbaresammenlignet med de biologiske systemer,så vi har forsøgt at koble de to verdenerfor at finde noget, der virkelig er ro-bust,”fortæller Jan Madsen,professor og sektionslederpå DTU Informatik.Opfindelsen bag den selvrepa-rerende computer blev patentereti 2008 og sidenhen kommerciali-seret i 2012 ved etablering af virk-somheden Biomicore, som harindgået en licensaftale med Dan-marks Tekniske Universitet.

Banebrydende forskning i UV-LED-teknologi fører til ny virksomhedEnergi Fyn og Syddansk Universitethar siden 2007 haft et strategisk sam-arbejde om at kommercialisere nyeenergiteknologier gennem det fællesinvesteringsselskab Energi Invest FynA/S. Det har ført til stiftelsen af en nyvirksomhed i regionen.Forskere ved Syddansk Universitethar udviklet en UV-LED-teknologi,hvor UV-dioder kun udsender præ-cist de bølgelængder, der skal brugesfor at hærde overflader i den grafiskebranche og i farvelakindustrien.Det betyder en halvering af strømfor-bruget og en forbedret fleksibilitet iproduktionen i forhold til traditionelleUV-løsninger. Teknologien er nu blevetkommercialiseret i en ny virksomhed,Othonia Curing Technology A/S.Othonia Curing Technology A/Sblev stiftet i oktober 2012 af EnergiInvest Fyn A/S, Syddansk Tekno-logisk Innovation A/S og ScienceVentures Denmark A/S.I 2013 købte børsnoterede Glunz& Jensen sig ind i den nystartedevirksomhed, som nu også kan sefrem til støtte fra Energistyrelsensenergiteknologiske udviklings- ogdemonstrationsprogram (EUDP).

For små nyetablerede virksomheder ersamarbejde med etablerede virksom-heder ofte vigtigt for at udvikle forret-ningen. Her har hightech-babyen fåeten flyvende start; investorer og teametbag Othonia Curing Technology varogså engageret i virksomheder somUniversal Robots og Fionia Lighting.Virksomheden blev derfor født medstor viden om industriel udnyttelse aflysdioder og ikke mindst om at flytteopfindelser fra universitet til industri.“Somteknologivirksomhed ståendepå skuldrene af Syddansk Univer-sitet har vi fra første dag forsøgtat flytte os fra forskning til for-retning. Vi har pisket os selvtil at vise produkternes værdihelt ude hos slutkunden,“siger Jens Kr. Damsgaard,direktør i Othonia CuringTechnology A/S.

Videnoverførsel gennem forsknings-samarbejdsaftalerUniversiteterne indgår årligt en langrækkeforskningssamarbejdsaftalermed eksterne samarbejdspartnere.Indgåelsen af en forskningssamar-bejdsaftale er i vidt omfang udtryk for,at den virksomhed eller den offentligemyndighed, som universitetet indgåret samarbejde med, kan se et perspek-tiv i universitetets forskning og dermedogså en markant fordel ved at indgå etsamarbejde med en eller flere forskere.Opgørelsen af antal indgåede forsk-ningssamarbejdsaftaler giver et bre-dere billede af samspillet mellemoffentlige forskningsinstitutioner ogdet private erhvervsliv. En forsknings-samarbejdsaftale er dog ikke udtrykfor teknologioverførsel i snæver for-stand, men i højere grad udtryk for enmere bred udveksling af viden mellemet universitet og en ekstern part. Derkan dog sagtens være elementer af tek-nologioverførsel i en forskningssamar-bejdsaftale, såsom bestemmelser omoverdragelse af rettigheder under ellerefter forskningssamarbejdet, mensandre forskningssamarbejdsaftaler erblevet indgået som følge af en forud-gående licens- eller salgsaftale medforskningsinstitutionen.Siden forskningssamarbejdsaftalerneblev inkluderet i kommercialiserings-statistikken i 2010, har der været enkonstant vækst i antal indgåede afta-ler. I 2012 indgik de danske universite-ter 3.452 forskningssamarbejdsaftaler,hvoraf størstedelen var samarbejdsaf-taler med private virksomheder. Aftal-erne udgør således en vigtig kilde tilvidensudveksling med private virk-somheder og offentlige myndigheder.Forskningssamarbejdsaftaler på uni-versiteterne, 2010-2012Samarbejdsaftaler med offentlige myndighederSamarbejdsaftaler med private virksomhederSamarbejdsaftaler med forskningsråd, fonde ogprogrammer mv. med inddragelse af private virksomheder4.0003.5003.0002.5002.0001.5001.000500-201020112012

Samtidig er det ikke kun den eksternepart, der har gavn af at indlede en forsk-ningssamarbejdsaftale med et danskuniversitet. Forskningsinstitutionernehenter også afgørende viden fra sam-arbejdspartnere med praktisk know-how og kendskab til erhvervsmæssigtpotentiale på et givent område. Og etsamarbejde kan ofte skabe grundlagfor ideer til nye forskningsprojekter,ph.d.-projekter eller postdoc-stillinger.For at belyse variationen i universite-ternes forskningssamarbejde følger toeksempler på aftaler indgået i 2012.

Jagt på ny teknologi knytter interna-tional telegigant til dansk universitet

Aalborg Universitet kan skrive en lang

række salgsaftaler på kontoen, efter at

universitetet har fornyet et samarbejde

med Nokia Siemens Networks.

Et frugtbart samarbejde mellem Aal-borg Universitet og Nokia Siemens Net-works er blevet fornyet i 2012, og dethar kastet en række opfindelser af sig.En lang række opfindelser er blevetkommercialiseret gennem salgsaftalermellem universitetet og den interna-tionale telegigant i 2012. Samarbejdeter særligt fokuseret på en fælles jagtpå afløseren for fjerdegenerations mo-biltelefoni.Samarbejdet mellem Nokia Sie-mens Networks og Aalborg Uni-versitet blev formaliseret i 2000,da parterne etablerede en fællesudviklingsafdeling i Aalborg.

”Deter en gave for et universitet at sam-arbejde med en virksomhed med så storen forskningsafdeling som Nokia SiemensNetworks. Og at have fuld adgang til deresviden og forståelse af de virkelige problemeri morgendagens netværk,”fortæller pro-fessor Preben Mogensen, som er ansat ien delt stilling mellem Aalborg Univer-sitet og Nokia Siemens Networks.”Derer ingen tvivl om, at det er en god for-retning for os at arbejde sammen med etuniversitet på den her måde. Vi har brugfor nye idéer og nye hjerner for at værekonkurrencedygtige globalt. Det kræver, atfolk ikke har forudfattede meninger. Her iAalborg har vi et godt miks af vores egeterfarne personale og nye kandidater, ph.d.-studerende og postdocer fra universitetet,”tilføjer Hossein Moiin, Chief Technol-ogy Officer i Nokia Siemens Networks.Samarbejdet mellem Nokia SiemensNetworks og Aalborg Universitet hargennem tiden været kilde til et stortantal ph.d.-projekter og postdoc-stil-linger samt overførsel af rettighedernetil en lang række af universitetets op-findelser til Nokia Siemens Networks.

Oplevelsesdesign for Stevns Klintsom UNESCO Verdensarv

Forskere på Roskilde Universitet bistår

Østsjællands Museum med et ud-

stillings- og formidlingskoncept for

Stevns Klint, som kandiderer til UNES-

COs verdensarvliste.

På Stevns Klint er der spor fra en af demest dramatiske episoder i historien:det meteornedslag, som udslettedehalvdelen af alle livsformer på jorden,heriblandt dinosaurerne. På baggrundaf disse spor er Stevns Klint udset somkandidat til UNESCOs verdensarvliste,hvor man allerede finder steder og kul-turværker som Grand Canyon, Akropo-lis og Den Kinesiske Mur.I 2012 indgik Østsjællands Museum ogRoskilde Universitet en samarbejds-aftale om udvikling af et nyt ople-velsesdesign for Stevns Klint. Uni-versitetets forskere har til opgave atudarbejde et forskningsbaseret udstil-lings- og formidlingskoncept forud forafgørelsen om Stevns Klints optagelsepå UNESCOs verdensarvliste i 2014.Roskilde Universitets Center forOplevelsesforskning er projekt-leder på samarbejdet, som vilinddrage flere fagdiscipliner påRoskilde Universitet. Projektet viltrække på elementer fra muse-umsformidling, arkitektur, grafiskdesign, interaktionsdesign og digi-talt design, men også på inputs fralokale aktører.