Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 71
Offentligt

IndholdForordØkonomi og personaleForskningUddannelseStudiemobilitetArbejdsmarkedet3410162630

Udgivet af:Danske UniversiteterFiolstræde 44, 1.th.1171 København Kwww.dkuni.dkOplag: 1.000Redaktion: Inie Nør MadsenISBN: 978-87-90470-60-9December 2013For- og bagside:Jan Oksbøl CallesenDenne publikation kan ved tydeligkildeangivelse frit kopieres.

ForordDer er stigende fokus på de danskeuniversiteter, både når det kommertil universiteternes forsknings- oguddannelsesaktiviteter, og når detangår universiteternes bidrag til vækstog beskæftigelse. Danmark investerermange penge i forskning og uddannel-se, og det understreger den tillid og til-tro, der er til de danske universitetersværdi for samfundet.Vi vil som universiteter gerne kvit-tere for forsknings- og uddannelses-investeringerne og takke for den tillid,vi møder, når det handler om voresansvar for og indflydelse på Danmarksudvikling. Derfor ønsker vi at skabestørst mulig åbenhed omkring voresvilkår, aktiviteter og resultater. Det erhovedformålet medTal om de danskeuniversiteter,som nu udkommer forottende gang.Tal om de danske universitetertrækkerpå en række af de mange oplysningerom den danske universitetssektor,som er tilgængelige. Mange oplysnin-ger er hentet fra Universiteternes Sta-tistiske Beredskab, som baserer sig påuniversiteternes årlige indberetningertil Danske Universiteters sekretariat.Dette materiale kan findes på DanskeUniversiteters hjemmeside.Vi har også hentet oplysninger fraandre offentligt tilgængelige danskekilder, særligt Danmarks Statistik,Undervisningsministeriets databankog Akademikernes ledighedsstatistik.En række af de centrale temaer er end-videre sat i et internationalt perspek-tiv ved at inkludere opgørelser fra bl.a.OECD.Endelig har vi suppleret med informa-tion fra en række organisationer, somofte udgiver analyser om den danskeuniversitetssektor. Kilderne skulle ger-ne fremgå af folderen, men du er megetvelkommen til at tage kontakt til Dan-ske Universiteters sekretariat, hvis duhar kommentarer eller spørgsmål tilpublikationens opgørelser.Vi håber, at du vil læse publikationenmed interesse, og at den kan bidragetil en god debat om den danske univer-sitetssektor. Også når det kommer tilfremtidige målsætninger for sektoren.

God læselyst!

Jens OddershedeTalsmand for Danske Universiteter

Økonomi og personaleOverordnet set kan universiteternesindtægter opdeles i seks kategorier:• Forskning:basistilskud samtbevillinger til universiteternesforskning for sektorministerierneUddannelse:taxametertilskud tilheltids- og deltidsuddannelseEksterne midler:hovedsageligttilskudsfinansieret forsknings-virksomhed, fx fra de danskeforskningsrådMyndighedsbetjening:tilskud tilforskningsbaseret myndighedsbe-tjeningØvrige tilskud:tilskud til bl.a.museer, biblioteker, samlinger,haver mv.Øvrige indtægter:finansielleindtægter, lejeindtægter, mindresupplerende virksomhed mv.Universiteternes samlede indtægterer steget fra ca. 21,2 mia. kr. i 2007 tilgodt 25,8 mia. kr. i 2012. Tilvæksten erisær en konsekvens af Globaliserings-aftalen fra 2006 og voksende studen-tertal på universiteterne.Universiteternes største finansierings-kilde er direkte offentlige tilskud tilforskning og uddannelse. De står forgodt 62 pct. af de samlede indtægter i2012. En anden stor finansieringskildeer eksterne forskningsmidler vundeti konkurrence. Det drejer sig om deforskningskroner, som universiteternehenter hos de danske forskningsråd,hos private virksomheder og iEU’sforskningsprogrammer mv. I 2012hentede universiteterne 7,35 mia. kr. ieksterne midler, svarende til 28 pct. afde samlede indtægter.

• •

•

Figur 1. Universiteternes indtægter i 1.000 kr., opgjort i faste priser

200710.000.000,009.000.000,008.000.000,007.000.000,006.000.000,005.000.000,004.000.000,003.000.000,002.000.000,001.000.000,000,00

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel A)

Figur 1 viser, at universiteterne haroplevet en vækst i de offentlige uddan-nelsestilskud i perioden 2007-2012.Væksten skyldes hovedsageligt enmarkant stigning i antallet af aktivestuderende på universiteterne. I ogmed at universiteterne modtageruddannelsestilskud som taxameterbe-villinger, medfører stigende studieakti-vitet flere taxameterkroner. De udløsesi takt med de studerendes optjening afECTS-point.Vækstscenariet for uddannelsesfinan-sieringen ændrer sig dog, når mansætter de samlede uddannelsestilskudi relation til de samlede studenterårs-værk. Her har universiteterne opleveten udhuling i taxametertilskuddene ogdermed et fald i enhedsbevillingernepr. studerende. Det skyldes en årlig 2pct.-besparelse, som hvert år skærer enbid af taksterne og lægger besparelsenover i en omstillingsreserve for uddan-nelse til eventuel senere udmøntning isektoren.Udviklingen i figur 2 viser, at selvomuniversiteterne ifølge taxametersy-stemets logik skulle få en ekstra pose

penge for hver studerende, der gen-nemfører fag på institutionen, så redu-ceres værdien af den pose gradvist.Således er de gennemsnitlige enheds-bevillinger pr. studenterårsværk faldetfra ca. 74.200 kr. i 2008 til knap 69.700kr. i 2013. Det betyder, at hvis enheds-bevillingerne var blevet opretholdt påniveauet fra 2007, ville der være inve-steret yderligere 420 mio. kr. i udvik-ling af universitetsuddannelserne i2013.Faldet i enhedsbevillingerne var størstefter 2011, hvor den tidligere regeringvalgte at finansiere den øgede stu-dieaktivitet på universiteterne vedat tømme omstillingsreserven foruddannelse og derved finansiere mer-aktiviteten inden for de eksisterendeuddannelsesbevillinger. Det betød defacto en takstnedsættelse, da midler-ne i omstillingsreserven ikke længereblev tilbageført som en del af færdig-gørelsesbonussen. Samtidig blev derindført administrative besparelser påheltidsuddannelse, svarende til 127mio. kr. i 2012 og 260 mio. kr. årligt i2013 og frem.

Figur 2. Enhedsbevillinger pr. studenterårsværk, faste priser

Gennemsnitlig enhedsbevilling78.00076.00074.00072.00070.00068.00066.00064.00062.00060.0002008200920102011201220132014201520162017

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel A)

Figur 3. Omkostninger fordelt på formål i mia. kr., 2012

1614121086420

54 %

30 %8%

Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelsesministeriet

Universiteterne indberetter årligt åretsomkostninger fordelt på fem hovedfor-mål til Uddannelsesministeriet:1.2.3.4.UddannelseForskningFormidling og videnudvekslingForskningsbaseret myndighedsbe-tjening5. Generel ledelse, administration ogservice.Indberetningen til Uddannelsesmini-steriet erstatter den tidligere opgørelseaf de formålsfordelte omkostninger iUniversiteternes Statistiske Beredskab,hvorfor det ikke er muligt at foretageen sammenligning af omkostningerover tid.Hvis man udelukkende ser på denseneste omkostningsopgørelse, beløb

universiteternes samlede omkostnin-ger sig til 25,6 mia. kr. i 2012. Langtstørstedelen af omkostningerne giktil aktiviteter inden for forskning oguddannelse. Disse formål stod for 83pct. af de samlede omkostninger, mensgenerel ledelse, administration og ser-vice stod for 8 pct. af universiteternesomkostninger i 2012.Det skal bemærkes, at de formålsfor-delte omkostninger ikke kan sammen-holdes med universiteternes indtægter,da der fx ikke gives særskilte tilskud tilbygningsdrift eller generel ledelse ogadministration. Samtidig er der mod-regnet lejeindtægter og refusioner vedr.bygningsvedligehold i omkostnings-opgørelsen, så den ikke er direkte sam-menlignelig med indtægtssiden.

Når man ser på omkostningernes for-deling på hovedområderne, trækker devåde områder flest ressourcer. Såledesudgør omkostninger til sundhedsvi-denskab, teknik og naturvidenskab ca.65 pct. af de samlede omkostninger.Godt 25 pct. går til humaniora og sam-fundsvidenskab, mens de resterende10 pct. er opgjort uden for hovedområ-de (UFH), blandt andet fordi der er taleom fællesomkostninger til bygningerog administration.

Det er særligt på forskningsfronten, atde våde områder trækker mange penge.Forskningsomkostningerne udgør over60 pct. af de samlede omkostninger påsundhedsvidenskab, teknik og natur-videnskab, mens der er en nogen-lunde lige fordeling mellem forskningog uddannelse på humaniora og sam-fundsvidenskab.Figur 4 viser også, at størstedelen afden forskningsbaserede myndigheds-betjening sker på de våde områder.

Figur 4. Omkostninger fordelt på hovedområde og formål i mio. kr., 2012

100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Ledelse og administrationMyndighedsbetjeningFormidling og videnudvekslingUddannelseForskningTek/nat6147194822.8357.908Sundhed137273439872.598Humaniora16381111.1821.232Samfund19181331.7631.642UFH93529378836383

Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelsesministeriet

8Figur 5. Udviklingen i universiteternes personaleårsværk, 2007-2012

35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000-200720082009201020112012TAPDVIPVIP

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C)

Universiteternes ansatte kan opdeles itre overordnede stillingsstrukturer:• Det fuldtidsansatte videnskabeligepersonale (VIP), dvs. forskere, ph.d.-stipendiater mv. Denne kategoriudgør over halvdelen af universite-ternes samlede årsværk, svarendetil knap 16.200 fuldtidsansatteforskere.• Det deltidsansatte videnskabeligepersonale (DVIP), fx eksterne lekto-rer, undervisningsassistenter mv.Denne kategori udgør ca. 5 pct. afuniversiteternes samlede årsværk.• Det tekniske og administrativepersonale (TAP), bl.a. laboranter,studievejledere, økonomimedar-bejdere mv. Denne kategori udgørknap 44 pct. af universiteternessamlede årsværk.

I takt med aktivitetsstigningen indenfor forskning og uddannelse er antal-let af personaleårsværk på universite-terne steget fra 25.207 årsværk i 2007til 31.721 årsværk i 2012. Personaleud-videlsen er særligt sket inden for detfuldtidsansatte videnskabelige perso-nale.I perioden 2007-2012 har der været ennettovækst i universiteternes forsker-stab på knap 4.350 ekstra fuldtidsan-satte forskere. Det svarer til 67 pct. afden samlede tilvækst. De seneste årer der altså blevet ansat et betydeligtantal fuldtidsansatte forskere til atlevere forskningsbaseret undervisningtil de mange nye universitetsstude-rende.

Som på omkostningssiden kan univer-siteternes personaleforbrug henførestil de faglige formål og således give etindtryk af, hvordan universiteternesaktiviteter er understøttet på persona-lesiden.Årsværkerne opgøres normalt på sekskategorier i Universiteternes Statisti-ske Beredskab, men i nedenståendefigur er videnformidling og myndig-hedsbetjening slået sammen, da derkun henføres få årsværk til disse for-mål. Ligeledes er bygningsdrift lagtsammen med årsværk til generel ledel-se og administration.

Figuren viser, at universiteternes fuld-tidsansatte videnskabelige personalenæsten udelukkende beskæftiger sigmed uddannelse og forskning, mensdet deltidsvidenskabelige personalesærligt henføres til uddannelse.Også det teknisk-administrative perso-nale arbejder i langt overvejende gradmed aktiviteter inden for forskning oguddannelse. 74 pct. afTAP-årsværkenekan henføres til forskning, uddannelse,videnformidling eller forskningsbase-ret myndighedsbetjening. Den reste-rende andel til bygningsdrift og gene-rel ledelse og administration.

Figur 6. Universiteternes formålsfordelte årsværk i 2012100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%Bygninger, ledelse & administrationFormidling & myndighedsbetjeningUddannelseForskning

VIP215684.22211.375

DVIP6131.534148

TAP3.5991.5243.8264.889

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C)

ForskningI 2006 blev der indgået en politisk afta-le om at øge de offentlige investerin-ger i forskning til mindst 1 pct. afBNP.Aftalen var en del af en fælles europæ-isk målsætning fra 2003 om, at landeneiEUi 2010 skulle investere mindst 3 pct.afBNPi forskning og udvikling, hvoraf1/3 skulle være offentlige investeringerog 2/3 private investeringer.Målsætningen har haft stor betydningfor den positive udvikling, som de dan-ske universiteter har været gennem deseneste år.Danmark har arbejdet målrettet påat indfriEU’s målsætning, og det hargivet bonus. De seneste tal fraOECDviser nemlig, at Danmark i 2011 var etud af kun treEU-lande, som investere-de mere end 3 pct. afBNP. De to øvrigelande var Finland og Sverige.Figuren nedenfor viser, at det ikkekun er blandt de europæiske lande, atDanmark ligger pænt i statistikken.Foruden Finland og Sverige ligger kunfire andre lande bedre end Danmark iOECD’s statistik.

Figur 7. Forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2011 eller senest tilgængelige år

5%4%4%3%3%2%2%1%1%Korea

0%Israel

Frankrig

Holland (2010)

Island (2009)

Tjekkiet

Østrig

Belgien

Sverige

Slovenien

Singapore

Japan

Australien (2010)

Danmark

Tyskland

Kina

USA

Canada

Finland

Estland

Irland

Kilde: OECD Stat (figuren inkluderer lande, der investerer mere end 1,5 pct. af BNP i forskning og udvikling)

Norge

Figur 8. Udvalgte regioners investeringer i forskning og udvikling som pct. af BNP, senest tilgængelige år

7%6%5%4%3%2%1%0%

Kilde: OECD Stat og National Bureau of Statistics of China

Men træerne vokser som bekendt sjæl-dent ind i himlen. Figur 7 fortællernemlig ikke hele historien, for selvomOECD’s opgørelser viser, at Danmark erblandt de lande, der investerer mest iforskning og udvikling, så er der storforskel mellem regionerne internt i delande, som vi normalt sammenligneros med. Og disse interne regioner erofte på størrelse med eller større endDanmark.Hvis Danmark skal kunne blande sig idet globale videnkapløb, får vi brug forat matche forskningsinvesteringerne ide regioner, der klarer sig bedst indenfor forskning og udvikling. Her taler visærligt om de førende regioner i USA,Tyskland og Asien.

Når vi sammenligner de danske forsk-ningsinvesteringer med investerin-gerne i udvalgte regioner i Europa, USAog Asien, fremgår det ganske tydeligt,at vi investerer mindre i forskning ogudvikling end de førende regioner iverden. Der er faktisk et godt stykkevej til de stærkeste forskningsregioner,som vi gerne vil sammenlignes med.De førende amerikanske stater liggermed forskningsinvesteringer på 5-6pct. afBNP. Beijing investerer nu mereend 5,5 pct. af regionensBNPi forsk-ning og udvikling, mens de førenderegioner i Korea ligger med andele påover 4 pct. I dette lys kommer både dedanske, svenske og finske forsknings-investeringer til kort.

Figur 9. Udvikling i universiteternes forskningsindtægter, opgjort i 1.000 kr., 2007-2012 (faste priser)Basismidler9.000.0008.000.0007.000.0006.000.0005.000.0004.000.0003.000.0002.000.0001.000.000-200720082009201020112012Eksterne midler til forskningForskningsbaseret myndighedsbetjening

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab. Forskningsbaseret myndighedsbetjening består af nøgletal A.2.1.B. og A.4.

Hvis vi ser på de danske universite-ter alene, så beløb deres forsknings-indtægter i 2012 sig til godt 15,3 mia.kr. Det var knap 5 mia. mere end i2007. Væksten skyldes i høj grad denpolitiske aftale fra 2006 om at øge deoffentlige danske forskningsinveste-ringer til 1 pct. afBNP. Over 40 pct. afforskningsindtægterne i 2012 var eks-terne midler til forskning. Det vil sigeforskningskroner hentet fra de danskeforskningsråd, danske virksomhederellerEU’s forskningsprogrammer.

De danske forskere har generelt godeerfaringer med at hente midler hjemfraEU’s forskningsprogrammer. Siden2007 har Danmark fået 951 mio. eurofra 7. rammeprogram, hvilket placererDanmark i top 3, nårEU-tilskuddenesættes i relation til indbyggertal. Dendanske regering har i efteråret 2013 saten målsætning om at hæve det danskehjemtag afEU-midler fra 2,36 pct. til 2,5pct. afEU’s samlede forskningsmidler.Ifølge Uddannelsesministeriet svarerdet til en stigning på en halv mia. kr. idet gennemsnitlige årlige hjemtag.

Figur 10. EU-tilskud (euro) fra 7. rammeprogram pr. indbygger, 2007-2013250200150100500

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Figur 11. Antal videnskabelige publikationer pr. mio. indbygger, 2007-201116.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-SchweizIslandSverigeDanmarkFinlandNorgeHollandAustralienIsraelSlovenienNew ZealandCanadaBelgienUKIrlandØstrigTysklandUSAFrankrigGrækenlandSpanienEstlandLuxemborgItalienTjekkietPortugalSydkoreaJapanUngarnSlovakietPolenTyrkietChileRuslandBrasilienKinaMexicoIndien

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forskningsbarometeret 2012

Tal fra Forsknings- og Innovationssty-relsen viser, at danske forskere inter-nationalt set er blandt de bedste til atpublicere forskningsresultater. I perio-den fra 2007 til 2011 udgav danske for-skere mere end 56.000 publikationer,hvilket placerer Danmark i top 5, nårantallet af videnskabelige publikatio-ner sættes i relation til indbyggertal.Og der er ikke langt op til andenplad-sen.

De danske forskningspublikationerbliver meget hyppigt citeret i andrevidenskabelige publikationer. I perio-den 2007-2011 blev danske publika-tioner citeret mere end 440.000 gange,svarende til en gennemsnitlig citati-onsrate pr. publikation på 7,87. Det talbringer igen den danske forskning iden internationale top for gennem-slagskraft, hvor Danmark ligger på entredjeplads.

Figur 12. Antal citationer pr. videnskabelig publikation, 2007-201110,09,08,07,06,05,04,03,02,01,00,0IslandSchweizDanmarkHollandUSAUKSverigeBelgienTysklandFinlandØstrigCanadaIrlandFrankrigIsraelItalienNorgeAustralienSpanienNew ZealandEstlandUngarnPortugalJapanGrækenlandLuxemborgTjekkietChileSlovenienSydkoreaKinaMexicoSlovakietPolenIndienBrasilienTyrkietRusland

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forskningsbarometeret 2012

Figur 13. Universiteternes forskningssamarbejdsaftaler, 2010-2012

Samarbejdsaftaler med private virksomhederSamarbejdsaftaler med forskningsråd mv. med inddragelse af private virksomhederSamarbejdsaftaler med offentlige myndigheder4.000

2.000

-2010Kilde: Kommercialiseringsstatistikken

2011

2012

Universiteternes forskningsaktiviteterkan ikke alene måles på, hvor megetforskerne publicerer. Et vigtigt aspekter forskningssamarbejdet med ekster-ne parter. Størstedelen af dette samar-bejde involverer private virksomheder,enten i form af en aftale med en ellerflere private virksomheder eller i formaf et offentligt finansieret forsknings-projekt med inddragelse af og medfi-nansiering fra private virksomheder.Universiteterne indgik knap 2.400forskningssamarbejdsaftaler i 2012,som involverede private virksomheder.Det var godt 350 flere end i 2010.

Internationale opgørelser placerer dedanske universitetsforskere i top 10,når det kommer til forskernes evnetil at tiltrække midler fra det privateerhvervsliv. BlandtEU-landene er kunHolland, Belgien og Sverige bedre pla-ceret.Der er dog et stykke vej op til de abso-lutte topscorere på ranglisten. Sydko-reas universiteter tiltrækker næsten100.000USdollars pr. forsker. De asiati-ske universiteter ligger generelt rigtiggodt til i nedenstående statistik.

Figur 14. Universiteternes forskningsmidler fra erhvervslivet pr. forsker

120.000100.00080.00060.00040.00020.0000KoreaSingaporeHollandSydafrikaBelgienTaiwanKinaSverigeDanmarkIndienRuslandTyrkietCanadaUSAAustralienJapanFinlandNew ZealandFrankrigHong KongTysklandSchweizBrasilienItalienIsraelUKØstrigNorgePortugalIrlandKilde: Times Higher Education, the World Academic Summit Innovation Index

Et andet element i samarbejdet mederhvervslivet er kommercialiseringenaf forskningsresultater. Her kan uni-versiteterne understøtte nyttiggørel-sen af institutionernes forskningsre-sultater samtidig med, at forskerne fåradgang til afgørende viden om praksisog problemstillinger i et samarbejdemed potentielle aftagere til en opfin-delse. I 2010 tog antallet af aftaler etbetydeligt spring til 96 aftaler om kom-merciel udnyttelse af universiteternesopfindelser. Det er siden faldet til 91nye aftaler i 2012.Universiteterne har oplevet en betyde-lig stigning i antallet af nye virksom-heder etableret på baggrund af aftalerom kommerciel udnyttelse af institu-tionernes forskningsresultater. I 2012blev 18 nye virksomheder etableretmed henblik på at udnytte en opfin-delse kommercielt.

Figur 15. Antal licens-, salgs- og options-aftaler, 2007-2012

Licens-, salgs- og optionsaftaler1201008060402002007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: Kommercialiseringsstatistikken

Det er det største antal spinoutvirk-somheder siden Forskerpatentlovenfra 1999. Her er tale om virksomheder,som har potentiale til at skabe nyearbejdspladser til gavn for den danskevækst og beskæftigelse.

Figur 16. Antal spinoutvirksomheder, 2007-2012

Spinoutvirksomheder20181614121086420200720082009201020112012

Kilde: Kommercialiseringsstatistikken

UddannelseUniversiteterne slog igen i år allerekorder med et samlet optag på knap31.600 studerende pr. 30. juli. Det vargodt 2.300 flere studerende end året før.Det var særligt de tekniske uddannel-ser, som gik frem i 2013. Det tyder på, atårets ansøgere har lyttet til opfordrin-ger fra erhvervslivet om at søge moddisse uddannelser.Fra den 30. juli kan ansøgere søge omoptagelse på uddannelser med ledigepladser efter første runde. Det gavplads til en række af de studerende,som blev afvist eller ikke fik søgt omstudieplads i første omgang. Pr. 1. okto-ber 2013 var det samlede bacheloroptaglige knap 32.000 nye studerende.Figur 17 viser, at universiteterne haroplevet en markant vækst i bachelor-optaget siden 2007. Stigningen er sketpå samtlige hovedområder, men rela-tivt set er den største vækst sket indenfor teknik og naturvidenskab, som nuudgør 32 pct. af det samlede bachelor-optag mod 25 pct. i 2007.Det er dog stadig samfundsvidenskab,som optager flest studerende. 34,1 pct.af det samlede bacheloroptag i 2013fandt sted på de samfundsvidenska-belige uddannelser mod 36,6 pct. i 2007.

Figur 17. Første rundeoptag på universiteternes bacheloruddannelser, 2007-2013

Samfundsvidenskab35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000-2007

Humaniora

Naturvidenskab

Teknisk videnskab

Sundhedsvidenskab

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Beregninger på tal fra Den Koordinerede Tilmelding (inkl. universiteternes professionsbacheloruddannel-ser)

Tabel 1. Antal afviste fordelt på hovedområde (ekskl. professionsbacheloruddannelser)Antal afvisteHumanioraNaturSamfundSundhedTeknik9784131.67689372Antal afvist i pct. af antal1. prioritetsansøgninger9 pct.7 pct.11 pct.20 pct.3 pct.

Kilde: FIVUs notat om udviklingen i antal ikkeoptagne

Den store søgning til universiteternehar også en bagside. Universiteternemåtte afvise flere ansøgere i 2013. I altblev 4.245 kvalificerede førstepriori-tetsansøgere afvist fra universiteterneuden at blive optaget andetsteds, fordideres karaktergennemsnit var for lavt.Lidt flere blev afvist, fordi de ikke leve-de op til de fagspecifikke adgangskrav.

Figur 18. Antal uddannelser med ledigepladser efter første runde, 2012-2013Ledige pladser 2013120100806040200Ledige pladser 2012

Langt de fleste studerende blev afvistpådesamfundsvidenskabeligeuddannelser, men det skyldes i højgrad, at samfundsvidenskab modta-ger flest førsteprioritetsansøgninger.Når antallet af afviste sættes i relationtil antallet af førsteprioritetsansøgnin-ger, er det de sundhedsvidenskabeligeuddannelser, som må afvise den stør-ste andel. Dette er der dog ikke megetnyt i, da det hænger sammen med denstatslige dimensionering på de lægevi-denskabelige uddannelser.De tekniske uddannelser afviser fær-rest ansøgere både numerisk og i for-hold til antallet af førsteprioritetsan-søgninger. På samme vis var det ogsådet tekniske hovedområde, der havdeflest uddannelser med ledige pladserefter første runde-optaget den 30. juli.Der var dog generelt færre uddannel-ser med ledige pladser i 2013 end åretfør. Fremover kan der altså blive størrekonkurrence om pladserne på de tek-niske og naturvidenskabelige uddan-nelser.

Kilde: Tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Ingeniørhøjskolen i København indgår begge år.

Blandt de uddannelser, som nye stude-rende havde mulighed for at søge omoptagelse på i 2013, var fem uddannel-ser, som blev akkrediteret og godkendti 2011. Disse uddannelser fik et samletoptag på 218 nye studerende i 2012, ogi 2013 blev yderligere 303 studerendeoptaget på de fem uddannelser, sommed et samlet ansøgerfelt på 810 haropretholdt populariteten blandt ansø-gerne.

I 2012 blev der oprettet yderligere femnye bacheloruddannelser på univer-siteterne, som optog sammenlagt 369studerende ud af et felt på 3.190 ansø-gere i 2013.Både i 2011 og 2012 er der tale om nyop-rettede uddannelser, som imødekom-mer et behov hos erhvervslivet og enefterspørgsel hos de danske studeren-de.

Tabel 2. Antal optagne på bacheloruddannelser akkrediteret i 2011HovedområdeUddannelseModerne Indien ogSydøstasienstudierAmerikanske studierMarket and ManagementAnthropologyCivilingeniør, SoftwareEngineeringCivilingeniør, Geofysik ogRumteknologiOptagne201323Ansøgere201379Optagne201223Ansøgere2012112

Humaniora

HumanioraSamfundsviden-skabTeknik

267

547

204

187

125

Teknik

135

I alt

303

810

218

727

Kilde: ACE Denmark og Den Koordinerede Tilmelding

Tabel 3. Antal optagne på bacheloruddannelser akkrediteret i 2012HovedområdeSamfundsvidenskabSamfundsvidenskabHumanioraTeknikTeknikI altKilde: ACE Denmark og Den Koordinerede Tilmelding

UddannelseEuropæisk businessErhvervsøkonomi og projektledelseDesignkulturBæredygtigt designMatematik-teknologi

Optagne201318080504316369

Ansøgere20131.0891.777169112433.190

Figur 19. Optag på universiteternes kandidatuddannelser, 2007-2012

Samfundsvidenskab25.000

Humaniora

Teknik og naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

20.000

15.000

10.000

5.000

-200720082009201020112012Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

Parallelt med det stigende bachelor-optag begynder flere studerende på enkandidatuddannelse. I 2012 blev dersåledes optaget knap 21.000 studeren-de på en kandidatuddannelse på et afde danske universiteter. Det var knap7.000 flere studerende, end der blevoptaget i 2007, svarende til en vækst pågodt 50 pct.

Hovedområdernes andel af kandidat-optaget afspejler i høj grad optaget påbacheloruddannelserne. De samfunds-videnskabelige uddannelser er igen demest populære kandidatuddannelser.De stod for 40 pct. af det samlede kan-didatoptag i 2012. Samfundsvidenskabog humaniora udgjorde dog tilsammenen mindre andel af det samlede optag i2012, end det var tilfældet i 2007.

Der er et stigende politisk fokus på atøge mobiliteten og undgå blindgyder idet danske uddannelsessystem. Derforhandler spørgsmål om kandidatopta-get ofte om, hvorvidt der er tilstrække-lige og relevante overgangsmulighedermellem bachelor- og kandidatuddan-nelse i Danmark.For at belyse dette spørgsmål opgjordeuniversiteterne for første gang oplys-ninger om adgangsgivende eksamenfor nye kandidatstuderende i 2012.Disse tal kan tilgås i UniversiteternesStatistiske Beredskab, men er ogsåpræsenteret i figuren nedenfor.

Tallene viser, at en stor andel af uni-versiteternes kandidatoptagne rekrut-teres uden for institutionen. Blandt deknap 21.000 kandidatoptagne i 2012kom knap 8.400 fra en anden bachelor-institution. Det svarer til, at 40 pct. varnye for institutionen.13 pct. af de nye kandidatstuderendehavde en professionsbachelorgradsom adgangsgivende eksamen i 2012.Særligt på humaniora samt teknik ognaturvidenskab blev der optaget man-ge professionsbachelorer. Det var ogsådisse hovedområder, der stod for detstørste optag af eksterne bachelorergenerelt.

Figur 20. Rekruttering til universiteternes kandidatuddannelser, 2012

100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%AndetBachelorer fra udlandetAndres professionsbachelorerAndres universitetsbachelorerEgne professionsbachelorerEgne universitetsbachelorerHumaniora1956521.06462132.974Samfund2281.464392985915.289Sundhed4910826417301.500Tek/Nat611.2225193573232.345I alt5333.4462.2392.13641712.108

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

Sammenhæng i det danske uddan-nelsessystem handler også om, hvor-vidt universitetsbachelorerne kommervidere i det danske uddannelsessystem.Her kan man se på tal fra DanmarksStatistik for bachelordimittendernesovergang til kandidatuddannelse.Disse tal viser, at langt de fleste univer-sitetsbachelorer fortsætter på en kan-didatuddannelse i direkte forlængelseaf deres bachelordimission. Såledesvar 83 pct. af bachelordimittendernefra 2011 i gang med en kandidatuddan-nelse året efter.

Den høje overgang til kandidatuddan-nelse kan hænge sammen med, at derikke er tradition for at ansætte bache-lorer på det danske arbejdsmarked.

Figur 21. Universitetsbachelorernes overgang til kandidatuddannelse, dimittendårgang 2011

12.000

83 %

10.000

8.000

6.000

4.000

2.0003%-5%

Igang med enHar fuldført enHar afbrudt enEj påbegyndt enkandidatuddannelse kandidatuddannelse kandidatuddannelse kandidatuddannelseKilde: Danmarks Statistik

22Figur 22. Gennemførelsesprocenter på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser, 2001-2012

90%85%80%75%70%65%2002200320042005

Bachelorer

Kandidater

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bacheloruddannelser og delte kandidatuddannelser)

Der er stort politisk fokus på, at flerestuderende færdiggør en videregåendeuddannelse. Det indebærer bl.a., atstudieafbrud i højere grad skal bliveet studieskift, hvor den studerendefortsætter sin uddannelse på en andeninstitution, på et andet niveau eller påen anden uddannelse. Udviklingen desidste ti år har vist en markant forbed-ring i gennemførelsesprocenterne påde danske bachelor- og kandidatud-dannelser, idet man dog kan notere envis afmatning i kølvandet på finanskri-sen i 2008 og den deraf afledte van-skeligere beskæftigelsessituation fordimittenderne.

Danmark ligger rigtig godt til i deinternationale tal, når det handler omgennemførelse på de videregåendeuddannelser. Danmark ligger her påen fjerdeplads, når det handler om atfå de studerende, der startede på enmellemlang eller lang videregåendeuddannelse, hele vejen til dimissionpå samme eller en anden uddannelse.Dertil kommer, at der foruden en gen-nemførelsesrate på godt 80 pct. var enmindre andel af danske studiestarterepå de mellemlange og lange videregå-ende uddannelser, som skiftede til ogfuldførte en kort videregående uddan-nelse.

Figur 23. Gennemførelsesrate i pct. for mellemlange og lange videregående uddannelser, 2011

100806040200TjekkietSlovakietFrankrigMexicoBelgienØstrigAustralienDanmarkTysklandSpanienPortugalFinlandSverigeTyrkietPolenIsraelJapanUSAUKHollandNew ZealandUngarnNorge

Kilde: OECD Education at a Glance 2013 (gennemførelse med minimum en bachelorgrad).

23Figur 24. Bachelor- og kandidatproduktion fordelt på hovedområder, 2007-2012

Samfundsvidenskab16.00014.00012.00010.0008.0006.0004.0002.000-

Humaniora

Teknik og Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

2007 2008 2009 2010 2011 2012BachelorproduktionKilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

2007 2008 2009 2010 2011 2012Kandidatproduktion

Væksten i gennemførelse afspejler sigogså i væksten af færdiguddannedebachelorer og kandidater. Siden 2007har der været en stigning på knap 3.600bachelorer og godt 2.000 kandidater.Det er en tendens, som kan forventesat fortsætte de næste år grundet destore bacheloroptag siden 2008.

De fleste danske universitetsstude-rende uddannes inden for samfunds-videnskab og humaniora. Det er entendens, som også gør sig gældendeinternationalt, hvor Danmark er blandtde lande, som uddanner flest dimitten-der inden for de våde områder. Her harDanmark den fjerdestørste andel.

Figur 25. Nyuddannede dimittender fordelt på hovedområder, 2011Naturvidenskab100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%ØstrigNew ZealandJapanSchweizMexicoTjekkietSverigeFinlandPortugalDanmarkKoreaSpanienSlovakietItalienBelgienTysklandNorgeIrlandCanadaAustralienHollandSlovenienEstlandPolenIsraelUSAUngarnUKChileGrækenlandTyrkietTeknisk videnskabSundhedsvidenskabSamfundsvidenskabHumanioraServicefag

Kilde: OECD Stat (figuren inkluderer mellemlange og lange videregåede uddannelser samt ph.d.-uddannelser)

24Figur 26. Gennemsnitlig studietid (mdr.) for bachelor- og kandidatdimittender, 2002-2012Bachelorer4442403836343220022003200420052006200720082009201020112012Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bacheloruddannelser og delte kandidatuddannelser)

Kandidater

De danske politikere efterspørger, atde studerende kommer hurtigere igen-nem deres uddannelse og derved hur-tigere ud på arbejdsmarkedet. Det erbl.a. en af årsagerne til den senesteSU-reform og studiefremdriftsrefor-men, som begge øger kravene til destuderendes studieaktivitet og til uni-versiteternes færdiggørelsestider. Tal-lene viser, at der har været en betyde-lig udvikling på dette område de sidsteår også uden de to nævnte reformer.Således er den gennemsnitlige studie-tid faldet med fem måneder for bådebachelorer og kandidater i perioden2002-2012.

Samtidig er der sat en politisk målsæt-ning om, at 60 pct. af en ungdomsår-gang skal gennemføre en videregåendeuddannelse, mens 25 pct. skal gen-nemføre en lang videregående uddan-nelse. Det sætter et stigende pres påuniversiteterne om at optage en bre-dere gruppe af studerende - og at fådisse studerende hele vejen til dimis-sion uden større forsinkelser. Det ska-ber et krydspres, men de seneste tal fraprofilmodellen viser faktisk, at univer-siteterne står til at nå deres del af mål-sætningen.

Figur 27. Profilmodellens forventede uddannelsesniveau 25 år efter 9. klasse, 1990-2011Kort30%25%20%15%10%5%0%1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Kilde: Undervisningsministeriets databank (profilmodellen)

Mellemlang

Lang

25Figur 28. Tilgang og tildelte ph.d.-grader fordelt på hovedområder, 2007-2012

Teknik og naturvidenskab3.0002.5002.0001.5001.000500-

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

2007 2008 2009 2010 2011 2012TilgangKilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel I)

2007 2008 2009 2010 2011 2012Tildelte ph.d.-grader

Der har været en markant stigning i til-gangen til ph.d.-uddannelserne de sid-ste seks år. Det skyldes Globaliserings-aftalen fra 2006, hvor det blev aftalt atstyrke den danske forskeruddannelseog ca. fordoble tilgangen til et årligtoptag på 2.400 i 2010. En målsætning,der blev fuldt indfriet. Det danskeph.d.-løft er også begyndt at afspejlesig i de internationale opgørelser over,hvor stor en andel af befolkningen, derfår en ph.d.-uddannelse. Her er Dan-mark rykket fra en andel på 1,3 pct. i2007 til en andel på 2 pct. i 2010.

I modsætning til bachelor- og kan-didatuddannelserne er det primærtpå de våde områder, at de mange nyeph.d.-studerende skal findes. Det eri tråd med den politiske målsætningom, at den danske forskeruddannelsesærligt skal styrkes inden for teknik,natur- og sundhedsvidenskab. Detbetyder også, at Danmark er blandt delande i Europa, der uddanner flest for-skere inden for de våde områder. Fak-tisk er det kun Sverige, som uddanneren større andel ph.d.-studerende indenfor disse områder.

Figur 29. Ph.d.-dimittender fordelt på hovedområder, 2011

Naturvidenskab100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%

Teknik

Sundhed

Samfundsvidenskab

Humaniora

Servicefag

Kilde: OECD stat

SverigeDanmarkNorgeJapanHollandChileTysklandBelgienGrækenlandSchweizArgentinaSpanienItalienIsraelIrlandCanadaTjekkietSlovenienKoreaFinlandUKAustralienNew ZealandUSATyrkietSlovakietØstrigEstlandUngarnPortugalSydafrikaMexicoSaudi-Arabien

StudiemobilitetI 2012 var der en overvældende stig-ning i antallet af universitetsstuderen-de, der tog et studieophold i udlandeti forbindelse med deres videregåendeuddannelse. Knap 1.000 flere rejste udi 2012 end året før, og de fulgte der-ved de mange opfordringer om at søgeinternationale erfaringer i løbet afuddannelsen. Siden 2007 har der væreten vækst på knap 90 pct. i antallet afstuderende på studieophold.Tabel 4. Uddannelsesministeriets opgørelseover mobilitetsfrekvensGennemsnitUniversitetsuddannelserneDe kunstneriske uddannelserProfessionsbacheloruddannelserneErhvervsakademiuddannelserne17 %27,9 %14,5 %7,6 %4,1 %

Det er særligt studerende fra sam-fundsvidenskab og humaniora, derrejser ud i løbet af deres uddannelse.Disse to hovedområder stod for godt 75pct. af den udgående mobilitet i 2012.Til sammenligning stod humaniora ogsamfundsvidenskab for knap 65 pct. afkandidatproduktionen i 2012.Væksten afspejler i høj grad, at de dan-ske universitetsstuderende er de mestrejselystne studerende i det videre-gående uddannelsessystem. Uddan-nelsesministeriets opgørelser overmobilitetsfrekvenser fra den senestemobilitetsstatistik viser, at universi-tetsuddannelserne sender den stør-ste andel af studerende til udlandet iløbet af uddannelsen. Det til trods forat Uddannelsesministeriets opgørel-ser nok er et stykke under den fakti-ske studiemobilitet, fordi den sætterden udgående mobilitet i relation tilen gennemsnitlig studenterårgang ogderved ikke tager højde for bl.a. det sti-gende optag de seneste år.

Kilde: Uddannelsesministeriets mobilitetsstatistik2011/2012. Tallene inkluderer ikke praktikophold.

Figur 30. Udgående studiemobilitet på universiteterne, 2007-2012

Samfundsvidenskab8.0006.0004.0002.000-2007

Humaniora

Udenfor hovedområde

Teknik og Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien uden for hovedområde dækker CBS’ studerendeinden for samfundsvidenskab og humaniora. Det er årsagen til faldet på disse hoveområder mellem 2007 og 2008.

Figur 31. Støttemodtagere på en hel universitetsuddannelse i udlandet i 2011, fordelt på hovedområder

Bachelor1.2001.000800600400200-SamfundHumanioraNatur

Kandidat

Teknik

Sundhed

Øvrig

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte (2013), SU-støtte og SU-gæld 2011

Studerende har mulighed for at tageet udvekslings- eller praktikopholdi udlandet som del af deres videregå-ende uddannelse i Danmark, men mankan også fåSUtil at tage en hel uddan-nelse i udlandet. I kalenderåret 2011var der 4.019 danskeSU-modtagere ind-skrevet på en hel videregående uddan-nelse i udlandet. Langt størstedelenvar indskrevet på en humanistisk ellersamfundsvidenskabelig uddannelse.

De studerende tager oftest en helbachelorgrad i udlandet. Det til trodsfor, at de har mulighed for at læse enhel kandidatuddannelse ved hjælp afudlandsstipendieordningen. Udlands-stipendiet svarer til de danske taxa-meterpenge og kan bruges til atdække undervisningsgebyrer på enudenlandsk kandidatuddannelse. I2011 var der 659 studerende, der benyt-tede den mulighed. Det er knap 100flere end året før.Når de studerende vælger at læse enhel uddannelse i udlandet, er Storbri-tannien blandt de foretrukne destina-tioner. Godt 43 pct. af de udrejsteSU-modtagere læste i Storbritannien. 55pct. af de studerende med udlandssti-pendium valgte at læse en hel uddan-nelse i Storbritannien.

Figur 32. Støttemodtagere på en hel uddan-nelse i udlandet i 2011, fordelt på lande

2.1001.8001.5001.200900600300-

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser ogUddannelsesstøtte (2013), SU-støtte og SU-gæld 2011

28Figur 33. Indgående studiemobilitet på universiteterne, 2007-2012

Samfundsvidenskab8.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.000-2007

Humaniora

Udenfor hovedområde

Teknik og Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

2008

2009

2010

2011

2012

De danske universiteter har længeværet populære blandt de internatio-nale studerende, men det sidste år eruniversiteterne blevet mødt med kravom at begrænse den indgående studie-mobilitet.Det pres afspejler sig meget tydeligt ide seneste tal for indgående studiemo-bilitet på universiteterne, som viser, atder fra 2011 til 2012 har været et bety-deligt fald i udvekslingsstuderende påde danske universiteter.

Når man ser på de studerende, der fikmulighed for at tage et studieopholdpå et dansk universitet, så kom stør-stedelen fra Europa. De europæiskestuderende udgør knap 68 pct. af denindgående studiemobilitet på de dan-ske universiteter.Langt størstedelen af de internationaleudvekslingsstuderende kommer tilDanmark for at tage fag på kandidat-niveau. Faktisk var kun 6 pct. indskre-vet som udvekslingsstuderende på enbacheloruddannelse i 2012.

Figur 34. Udvekslingsstuderende i Danmark efter område og uddannelsesniveau, 2012BachelorAfrikaLatinamerika & CaribienAustralien, New Zealand & StillehavsøerneAsienUSA & CanadaEuropa-Kilde: Danmarks Statistik

Kandidat

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

4.500

29Figur 35. Internationale studerende på en hel universitetsuddannelse i Danmark

Teknik og natur100%80%60%40%20%0%SundhedHumanioraSamfundsfagTeknik og natur

Samfundsfag

Humaniora

Sundhed

Bachelor116231562219

Kandidat27259215771221

Ph.d.402842347

Kilde: Danmarks Statistik, notat fra oktober 2013: Internationale studerende i Danmark.

Der kommer stadig flere internationalestuderende til de hele universitetsud-dannelser i Danmark. Således blev deri 2012 optaget 4.790 internationale stu-derende på en hel bachelor- eller kan-didatuddannelse samt 457 studerendepå en ph.d.-uddannelse.Det er særligt de samfundsvidenska-belige uddannelser, der trækker inter-nationale studerende til bachelor- ogkandidatuddannelserne, mens der påph.d.-uddannelserne er tale om størsttilgang på de teknisk- og naturviden-skabelige uddannelser.

Det er ikke alene relevant at opgøre,hvor mange internationale studerende,der læser en hel universitetsuddannel-se i Danmark, men også hvor mange,der vælger at blive efter deres uddan-nelse er afsluttet.De internationale studerende udgør envigtig ressource for det danske sam-fund, og det er derfor afgørende, at enstor andel af de internationale dimit-tender finder beskæftigelse på detdanske arbejdsmarked efter afsluttetuddannelse.Uddannelsesministerietharlaveten beregning, der viser, at 57 pct. afbachelordimittenderne, 44 pct. af kan-didatdimittenderne og 47 pct. af ph.d.-dimittenderne fortsat opholder sig iDanmark to år efter afslutningen påderes uddannelse.

Tabel 5. Andel af internationale dimittender, som

bliver i Danmark efter dimission (pct.), 2004-2011

Efter 1 årBachelordimittenderKandidatdimittenderPh.d.-dimittender71 pct.52 pct.53 pct.

Efter 2 år57 pct.44 pct.47 pct.

Kilde: Uddannelsesministeriets svar til Udvalget for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser d. 18. november 2013

ArbejdsmarkedetMed de mange nye kandidater, somer på vej ud på arbejdsmarkedet, erder stort fokus på de højtuddanne-des beskæftigelsessituation. Det eruomgængeligt, at akademikerne haroplevet en stigende ledighed underfinanskrisen.Men krisen har været mere nænsomved de højtuddannede end ved denøvrige befolkning. De seneste tal viserogså en tendens til faldende akademi-kerledighed. Faktisk er akademikernesledighed i efteråret 2013 på niveau medstarten af 2007.

Figur 36. Udvikling på arbejdsmarkedet, 2007-2013

Gns. bruttoledighed for akademikere7,0

Gns. bruttoledighed for alle

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

-1. januar20071. januar20081. januar20091. januar20101. januar20111. januar20121. januar2013

Kilde: Akademikernes ledighedsstatistik

31Figur 37. Beskæftigelsesrater for 25-64-årige, 2011

Lavere sekundær uddannelse100908070605040302010

Mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser

Kilde: Education at a Glance 2013

Tal fraOECDviser ligeledes, at de højt-uddannede er markant bedre stillet påarbejdsmarkedet i en krisetid. Figur 37viser de internationale beskæftigelses-rater for 25-64-årige fordelt på højtud-dannede og personer uden en videre-gående uddannelse.

NorgeSverigeSlovenienTysklandHollandØstrigSchweizDanmarkRuslandLuxembourgNew ZealandAustralienBelgienBrasilienIsraelFinlandPolenUKIrlandPortugalTjekkietFrankrigCanadaSlovakietEstlandUSASpanienMexicoUngarnItalienChileKoreaTyrkietGrækenland

For samtlige lande gælder det, at per-soner med en mellemlang eller langvideregående uddannelse har en høje-re beskæftigelsesrate end personermed en lavere uddannelse (ungdoms-uddannelse).

Figur 38. Akademikeres beskæftigelse fordelt på sektor, 2000-2010

Offentlig130.000120.000110.000100.00090.00080.00070.000200020012002200320042005

Privat

2006

2007

2008

2009

2010

Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik

Hvis vi ser på, hvor de mange akade-mikere er beskæftiget, så er der flereakademikere ansat i den private sektorend i den offentlige. Særligt efter 2004begyndte akademikernes ansættelse idet private at løbe fra antallet af akade-mikere i den offentlige sektor.Antallet af akademikere i det privateerhvervsliv er dog stagneret lidt underfinanskrisen, men tal fra Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd viser, at aka-

demikerne har klaret sig bedre i denprivate sektor end de øvrige ansatteunder finanskrisen.Faktisk er der kommet over 12.000 flereakademiske fuldtidsstillinger i den pri-vate sektor siden 2008. Til sammenlig-ning er antallet af øvrige ansatte faldetmed mere end 170.000 fuldtidsstillin-ger, svarende til et fald på 12 pct. siden2008.

Figur 39. Indekseret udvikling i antal fuldtidsstillinger i den private sektor, 2008-2012Øvrige ansatte1151101051009590858020082009201020112012Kilde: DeFactos analyse over tal fra AE-rådet, september 2013

Akademikere

Figur 40. Ledighed for nyuddannede kandidater, 2007-2013

under 1 år35302520151050

1-2 år

Kilde: Akademikernes ledighedsstatistik (januar 2007 til oktober 2013)

Finanskrisen har dog ikke berørt alleakademikere lige meget. Det er sær-ligt de nyuddannede kandidater, derhar været ramt af nedskæringer i denoffentlige og private sektor.Siden 2008 har der været en vækst iledigheden for dimittender, som erblevet færdige inden for det senesteår. Dimittendledigheden steg med enrække udsving til sit højeste niveau i2012. Derefter stagnerede kurven ensmule, men med endnu et udsving iaugust året efter.Da kurven opgør ledige dimittendermed en kandidatalder på under 1 år,er de mange spidser udtryk for, at derisær op til sommerferien afsluttes rig-tig mange kandidatuddannelser.

De mest drastiske spidser ligger såle-des alle i august måned, hvor de nyedimittender kun har haft begrænsetmulighed for at komme i job efter som-merens dimission.For de dimittender, der har mere endet år på bagen, har der også været enstigende ledighed siden 2009. Deresledighed ligger dog et godt stykkeunder ledigheden for de helt nyuddan-nede, hvilket indikerer, at langt de fle-ste dimittender finder job inden for deførste år.

Figur 41. Mangel på arbejdskraft i 2020, fordelt på uddannelse

6040200-20-40-60-80-100UfaglærtGymnasialtFaglærtKVUMVULVU

Kilde: AE-rådet, 2013: Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Der er gode nyheder forude for kom-mende akademikere. F.eks. viseranalyser fra ArbejderbevægelsensErhvervsråd, at der allerede i 2020 vilmangle højtuddannet arbejdskraft.Det er særligt den private sektor, somvil efterspørge flere højtuddannede.Det kobler op til den danske regeringsmålsætning i Innovationsstrategienom at øge andelen af højtuddannedeFigur 42. Effekt af højtuddannede fordelt påuddannelserLøn inkl. egeneffekt1.400.0001.200.0001.000.000800.000600.000400.000200.000-FaglærtKVUMVULVUFælleseffekt

i den private sektor, så Danmark fremmod 2020 kommer i top 5 iOECD, nårdet handler om at have den højesteandel af højtuddannede i den privatesektor.Det giver god mening at ansætte flerehøjtuddannede i den private sektor. Enlang række analyser viser nemlig, athøjtuddannede øger produktivitet ogvækst. Både for den enkelte virksom-hed og for samfundet mere generelt. Enanalyse lavet afCEBRfor DeFacto viser,at produktiviteten stiger i de privatevirksomheder for hver højtuddannetmedarbejder, der ansættes. Størst ertilvæksten for de lange videregåendeuddannelser.Den effekt vil ifølgeCEBRafspejle sig iden danskeBNP, hvis andelen af højtud-dannede i den private sektor øges somanført i regeringens målsætning. Detunderstøttes afAE-rådet, som estime-rer den samfundsøkonomiske gevinsttil 14,6 mio. kr. pr. højtuddannet i for-hold til en ufaglært arbejder.

Kilde: DeFacto, juni 2013: Flere højtuddannede i denprivate sektor øger produktivitet og vækst.

Danske Universiteter er de otte danskeuniversiteters interesseorganisation.På Danske Universiteters hjemmesidewww.dkuni.dk kan du bl.a. finde mate-rialet fra Universiteternes StatistiskeBeredskab samt en elektronisk udgaveafTal om de danske universiteter 2013.Ved eventuelle spørgsmål er du vel-kommen til at rette henvendelse tilDanske Universiteters sekretariat:Danske UniversiteterFiolstræde 44, 1.th.1171 København KTlf. +45 33 36 98 08E-mail: [email protected]www.dkuni.dk

Du kan læse mere om de otte danskeuniversiteter på nedenstående hjem-mesider:Københavns Universitetwww.ku.dkAarhus Universitetwww.au.dkSyddansk Universitetwww.sdu.dkRoskilde Universitetwww.ruc.dkAalborg Universitetwww.aau.dkDanmarks Tekniske Universitetwww.dtu.dkCopenhagen Business Schoolwww.cbs.dkIT-Universitetet I Københavnwww.itu.dk

Danske UniversiteterFiolstræde 441171 København Kwww.dkuni.dkDecember 2013