Samråd (åbent) i Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsertirsdag den 17. december 2013 vedrørende fremdriftsreformen – alm. del – spm. D– L.

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål D:

Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren og for-ligskredsen har forholdt sigtil de universitetsstuderendes protester og universiteternes tilbagemeldinger, oghvor-dan disse har påvirket arbejdet med fremdriftsreformen, bl.a. i forbindelsemed det/de seneste forligskredsmøder?

Svar D:

Med den del af SU-reformen, der vedrører rammerne for studiegennemførelse bli-ver det slået fast, at studerende, der går på en heltidsuddannelse også reelt skalvære fuld-tidsstuderende. Det mener jeg ikke er et urimeligt krav.Der er sådan set heller ikke noget nyt i, at heltidsuddannelser skal være tilrettelagtsom fuldtidsstudier - men den aktuelle debat viser med al tydelighed, at det ikke ipraksis er tilfældet alle steder i dag. Debatten har derfor kun bekræftet mig i, at derer behov for reformen.Jeg har naturligvis noteret mig de synspunkter, som universiteterne og de studeren-de har fremført, blandt andet i forbindelse med høringen over de bekendtgørelser,der udmønter lovens bemyndigelser, og i pressen efterfølgende.Der har imidlertid ikke på noget tidspunkt været overvejelser om at ændre refor-mens mål eller midler.Jeg står ved kravet om, at de studerende skal læse på fuld tid, og det har ikke væretgenstand for genforhandling i forligskredsen.Universiteterne har så i deres høringssvar til bekendtgørelserne udtrykt ønske omen overgangsordning, særligt for allerede indskrevne studerende, fordi de vurderer,at det vil være meget vanskeligt for dem at nå at implementere reformen for allestuderende inden 1. juli 2014, sådan som det oprindeligt var planlagt.Det skyldes blandt andet, at der er behov for at revidere en lang række studieord-ninger. På trods af, at det som nævnt ikke er nyt, at uddannelserne skal tilrettelæg-ges som fuldtidsstudier.Danske Universiteter skriver således i deres høringssvar følgende: ”Danske Uni-versiteter vil derfor opfordre ministeriet til at genoverveje muligheden for at udsæt-te implementeringsdatoen for hele eller dele af reformpakken. Det kunne fx være iform af overgangsordning for de allerede indskrevne studerende.”Og i høringssvaret fra Københavns Universitet skriver universitetet: ”KU må derforendnu engang anmode styrelsen om at overveje en eventuel udsættelse af imple-menteringen af hele/dele af initiativerne i studiefrem-driftsreformen, alternativt atetablere overgangsordninger for allerede indskrevne studerende.”Side2/7Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

I lyset af universiteternes bemærkninger har vi derfor aftalt at udskyde ikrafttræ-delsen af kravet om automatisk tilmelding til fag og prøver svarende til 60 ECTS-point ét år for allerede indskrevne studerende ved universiteterne og ved Arkitekt-skolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,Design og Konservering (KADK). På den måde vil kravet for disse studerendeførst træde i kraft 1. juli 2015. De nye bachelor-studerende vil fortsat være omfattetaf de nye regler fra 1. juli 2014.Formanden for universiteternes rektorkollegium, Jens Oddershede, har overfor migoplyst, at universiteterne støtter det politiske mål om, at studietiden skal reduceresmed 4,3 måneder i 2020. Og at de er indforstået med, at der med fremdriftspakkenlægges op til, at en del af ud-dannelsesmidlerne frem mod 2020 bindes til indfriel-sen af dette mål.Behovet for en overgangsordning skyldes således alene administrative forhold. SU-reformens krav til studietids-reduktion fastholdes uændret og med samme tidshori-sont.Derudover er jeg i øvrigt i gang med en større turné rundt i landet for at debatterekvalitet i uddannelserne med studerende og undervisere, og jeg har i den forbindel-se noteret mig, at der flere steder er en bekymring for, at kravet om fuldtidsstudiervil begrænse brugen af eksempelvis udlands- og praktikophold, eller at det vil ska-be problemer i forhold til de såkaldte forudsætningsfag.Virkeligheden vil efter min mening blive den stik mod-satte, da vi jo tværtimodbeder uddannelsesinstitutionerne om at indføre praktikvinduer i alle uddannelser oggøre det langt nemmere at læse i udlandet med en ny merit-garanti, men vi lytternaturligvis til bekymringerne og vil både sikre os, at uddannelsesinstitutionerneløfter deres del af ansvaret, og at reglerne er så fleksible, at de under-støtter denfaglige progression – og ikke det modsatte.En forudsætning for at kræve, at de studerende læser fuldtid, er naturligvis at ud-dannelsesinstitutionerne kan tilbyde fuldtidsstudier, og de skal i overensstemmelsemed regeringens ambitioner netop tilrettelægges så endnu flere tager til udlandeteller prøver teorien af på virkeligheden som en del af studiet.

Samrådsspørgsmål E:

Hvorfor finder ministeren, at det er bedre for de studerende, at fremdriftsreformenbliver udskudt et år?

Svar E:

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål D er baggrunden for den overgangsordning,som vi er blevet enige om i SU-forligskredsen, at universiteterne har givet udtrykfor, at det vil være vanskeligt for dem at nå at revidere studieordningerne indenstudiestart 2014.Det ændrer ikke ved, at studerende på heltidsuddannelser fortsat forventes at værefuldtidsstuderende.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Samrådsspørgsmål F:

Ministeren bedes redegøre for, om det er vigtigst for ministeren, at de studerendekommer hurtigere igennem deres uddannelser, eller at de bliver dygtigere? Er detherudover vigtigst for ministeren, at gennemførelsestiden for de studerende bliverhurtigere, end at flere gennemfører deres uddannelser?

Svar F:

Jeg anerkender ikke præmissen om, at der er en modsætning imellem at studere påfuld tid og at blive dygtig. Jeg tror tværtimod på, at kravet om fuld studieaktivitetvil føre til højere faglig progression og dermed dygtigere kandidater.Niveauet af ens uddannelse må nødvendigvis blive højere af, at man studerer påfuldtid. Det er også dét, de studerende selv giver udtryk for, når de efterspørger enhøjere undervisningsintensitet og flere undervisningstimer.På samme måde mener jeg ikke, at der nødvendigvis vil være færre, der gennemfø-rer deres uddannelse, fordi udgangspunktet er, at man skal studere på fuld tid. Dervil uden tvivl være tale om en kulturændring i forhold til nogle uddannelser, menfor kommende studerende, vil det være helt naturligt, at studiet er tilrettelagt, såman studerer på fuld tid.For studerende, der f.eks. bliver ramt af sygdom under-vejs i uddannelsen, ellerhvor der foreligger andre usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studeren-des egne forhold, vil der som i dag være mulighed for at søge studienævnene omdispensation fra f.eks. at blive tilmeldt et fag og de dertil hørende prøver.

Samrådsspørgsmål G:

Når ministeren har målsætninger for, hvor meget hurtigere de universitetsstuderen-de skal blive over de næste år - hvad er så ministerens målsætninger for, hvor me-get gennemførelsesprocenten skal stige? Og herudover, hvad er ministerens mål-sætninger for, hvor mange studerende, hvis forældres længste uddannelse er grund-skole eller ungdomsuddannelse, skal gennemføre en universitetsuddannelse?

Svar G:

Det er i Danmark sådan, at studerende, der starter på en videregående uddannelse,generelt i høj grad også gennemfører en videregående uddannelse.Af dem, der går i gang med en bacheloruddannelse, ender 80 pct. med at få en vi-deregående uddannelse. Det er den fjerdehøjeste gennemførelsesprocent i OECDog betydeligt højere end gennemsnittet i OECD-landene. Det skal vi holde fast i.Universiteterne skal også fortsat være med til at bryde den sociale arv, som det ertilfældet i dag.Selvom frafaldet er lidt højere for de, der kommer fra en uddannelsesfremmedbaggrund, så er det jo en myte, at det er særligt svært at være fuldtidsstuderende forstuderende, som kommer fra uddannelsesfremmede hjem.

Tal fra Uddannelsesministeriet viser således, at der ikke er nogen klar sammen-hæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og den gennemsnitlige studietid.Til gengæld er der stor forskel på studietiden på de enkelte universiteter, der ersåledes ca. 1,5 år i mellem den gennemsnitlige fuldførelsestid på det universitet,hvor de studerende er hurtigst og det, hvor de er længst om at fuldføre.To af de universiteter i Danmark, der er bedst til at bryde den sociale arv, AalborgUniversitet og Syddansk Universitet, er samtidig blandt de universiteter, hvor destuderende har de mindste studietidsforsinkelser.

Samrådsspørgsmål H:

Når studerendes fuldtidsstudie på 37 timer om ugen svarer til de normerede 30ECTS-point pr. semester, så bedes ministeren redegøre for, hvilke dele af de stude-rendes uddannelser der skal skæres ned på, hvis universiteterne sætter antallet afECTS-point pr. semester op - indenfor samme fuldtidsramme?

Svar H:

Universiteterne skal ikke sætte antallet af ECTS-point pr. semester op. Kravet omtilmelding til 60 ECTS-point om året modsvarer et fuldt skema, ikke mere end det.De studerende har søgt ind på en heltidsuddannelse, og universiteterne har somtidligere nævnt altid haft pligt til at tilrettelægge studierne, så det er fuldtidsstudier.Nu pålægger vi så, at universiteterne også sikrer, at de studerende reelt er heltids-studerende.Det er ikke hensigten, at den studerende skal følge undervisningen én gang til, hvisde dumper til eksamen. De studerende har et retskrav på hurtig omprøve.

Samrådsspørgsmål I:

Hvis en studerende dumper en eksamen og skal tage faget om i det efterfølgendesemester, oven i de planlagte fag, så vil den studerende hurtigt få mere end et fuld-tidsstudie. Vil ministeren redegøre for, hvor mange ECTS-point ministeren mener,det er forsvarligt, at en studerende læser pr. semester - uden det går ud over kvalite-ten af den studerendes uddannelse?

Svar I:

Den studerende bliver automatisk tilmeldt til den første ordinære prøve. Hvis denneprøve ikke bestås, bliver den studerende automatisk tilmeldt til omprøve (2. prøve-for-søg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.Det betyder, at kun de studerende, der ikke har bestået en prøve efter 2. prøvefor-søg, skal tage prøven om i et senere semester.Den studerende beslutter som udgangspunkt selv, hvornår 3. prøveforsøg skal findested. Undtagelsen for dette er såkaldte forudsætningsfag, og i bekendtgørelsen vilvi sikre en fleksibilitet, der tager højde for, at man eksempelvis på medicin ikkekan komme ud i en klinik, før man har bestået den teoretiske baggrund.

Et element i reformen er desuden, at det forventes, at universiteterne øger omfangetaf sommerkurser. Enten for at styrke mulighederne for at indhente forsinkelser ellertage yderligere ECTS-point.Endelig vil jeg igen understrege, at universiteterne jo har mulighed for at dispense-re fra de fastsatte regler om tilmelding til fag og prøver i de tilfælde, hvor der fore-ligger usædvanlige forhold, som vedrører den enkelte studerendes egne forhold.Det kan f.eks. være, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, småbørnsforælder,har en funktionsnedsættelse eller bliver syg.

Samrådsspørgsmål J:

Vil ministeren anerkende, at det er regeringens ansvar, at uddannelserne strammerreglerne for de studerendes studieadfærd og tvinger dem hurtigere igennem uddan-nelserne?

Svar J:

Jeg står gerne ved, at vi med reformen sikrer, at de studerende er fuldtidsstuderen-de, sådan som det oprindeligt har været hensigten, og at vi nu skaber rammer for, atuniversiteterne kan sikre dette.Hvis der med spørgsmålet antydes, at det at gennemføre uddannelsen på normerettid er lig med dårlig kvalitet eller per automatik fører til større frafald eller er soci-alt ubalanceret, som nogle kritikere har hævdet, så anerkender jeg ikke den præmis.Det følger af reformen, at de studerende fremover skal tilmeldes fag og prøversvarende til 60 ECTS-point hvert studieår.Samtidig vil de studerende ikke længere kunne framelde deres prøver, når der ertale om første ogandet prøveforsøg, medmindre der er givet dispensation, f.eks. pågrund af sygdom.Den konkrete implementering på de enkelte universiteter tilrettelægges lokalt i deenkelte studieordninger.Det følger desuden af uddannelsesbekendtgørelsen, at universitetet i studieordnin-gen for både bachelor- og kandidatuddannelsen kan fastsætte regler for, hvornår destuderende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have af-sluttet kandidatuddannelsen efter, at de har påbegyndt den enkelte uddannelse.Der er således hjemmel til, at universitetet kan fastsætte en tidsgrænse for, hvorlang tid de studerende må være om at gennemføre og bestå deres uddannelse.

Samrådsspørgsmål K:

Studerende har brug for studiejob, dels af økonomiske årsager men også for at høj-ne mulighederne for at få et arbejde efter endt uddannelse. Mener ministeren, at destuderende skal bruge mindre tid på deres studiejob?

Svar K:

Med den samlede reform af SU-systemet fastholder vi det mest generøse SU-system i verden. Det betyder, at de studerende ikke i samme omfang som studeren-Side6/7

de i andre lande med eksempelvis betaling for uddannelse, har behov for en indtægtved siden af studiet.Tanken er jo netop, at støttesystemet skal lette studerendes muligheder for at tageen uddannelse.Jeg er enig med spørger i, at relevant studiearbejde er godt for de studerende. Bådefor deres økonomi og for deres CV. Men jeg vil gerne aflive myten om, at studie-arbejde er uforeneligt med at være fuldtidsstuderende. Analyser viser, at et moderatomfang af studiearbejde - op til 20 timer - ikke påvirker studietiderne i negativretning.

Samrådsspørgsmål L:

De studerende er bekymrede for, at reformen:- begrænser mulighederne for specialisering- gør det svært at klare studierne, hvis man har dumpet et fag- vil gøre det vanskeligt at komme i praktik og tage udenlandsophold- vil betyde lavere fagligt niveau til eksaminerne.Hvordan kan ministeren forsvare denne udvikling på de videregående uddannelser?

Svar L:

Jeg deler ikke de studerendes bekymring. Som jeg nævnte indledningsvist menerjeg ikke, at det er et urimeligt krav at stille, at studerende skal læse på fuld tid.Efter reformen vil der stadig være plads til forsinkelse. Faktisk når vi reformenskrav ved at sænke den gennemsnitlige studietid på universiteterne til at være om-trent et helt år over den normerede studietid.Det giver f.eks. stadig plads til, at de studerende kan træffe nogle omvalg, dumpeeksamener eller tage orlov undervejs, hvis de har behov for det.Der vil også fortsat være mulighed for at tage i praktik og på udlandsophold. Fak-tisk har regeringen givet bedre muligheder for at få finansieret udlandsophold, ogmed reformen har vi sikret de studerende en garanti for, at de selvfølgelig skalkunne få forhåndsgodkendte udlandsophold og praktikophold meritoverført.Endelig har studienævnene, hvor de studerende er repræsenteret, jo indflydelse på,om studerende kan få merit for udlandsophold og praktik. Hvis et praktikophold aff.eks. et semesters varighed er fagligt relevant, må det jo også være rimeligt, at denstuderende kan få fuld merit for det. Det vil jeg da opfordre til, at man forholder sigaktivt til i de enkelte studienævn.