FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 67: Publikationen "Flere dimittender til den private sektor - Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Dansek Universiteter"

ForordAkademikerne og Danske Universiteter har i fællesskab udarbejdet syv konkreteforslag til, hvordan overgangen fra studium til arbejde i den private sektor kangøres mere smidig.Forslagene skal være med til at styrke samarbejdet mellem universiteterne og detprivate erhvervsliv og bl.a. sikre, at flere dimittender finder vej til et job i de småog mellemstore virksomheder, der er så mange af i Danmark.Vi håber, at forslagene kan bidrage til debatten om, hvordan vi bedst udnytter denstore ressource, som vores mange højtuddannede dimittender er for det danskesamfund.

Siden årtusindskiftet er der blevetnæsten et hundrede tusind flere aka-demikere i Danmark. De danske uni-versiteter uddanner omkring 15.000nye kandidater hvert år, hvilket er tætpå en fordobling siden år 2000. Mangeakademikere har i de senere år fundetvej til den private sektor, men også denoffentlige sektor har oplevet en betyde-lig vækst i antallet af akademikere.I fremtiden tyder alt på, at endnuflere akademikere skal finde arbejde iden private sektor. Dette er godt nyt.For gang på gang slås det fast, at aka-demikere skaber vækst i det privateerhvervsliv. Senest har uddannelses-minister Morten Østergaard peget på

beregninger, der viser, at Danmarkkan hente en vækst i BNP på 20 mia.kr., hvis vi kan komme på niveau medtop fem-landene i verden, når det gæl-der andelen af akademikere i privatevirksomheder. Kandidaterne er såle-des et af universiteternes væsentligstebidrag til at skabe vækst i det danskesamfund. Og af hensyn til væksten ogproduktiviteten i Danmark er det afgø-rende, at vi i højere grad får sat kandi-daternes ressourcer i spil i de privatevirksomheder.I øjeblikket er der desværre en historiskhøj dimittendledighed. Det betyder, atlangt fra alle dimittender får mulighedfor at bidrage til samfundet fra det

øjeblik, de forlader universitetet meden kandidatgrad. Derfor er det nærlig-gende at få sat fokus på, hvordan derkan skabes en mere smidig overgangfra universitetsstudium til arbejdsliv iden private sektor.Akademikerne og Danske Universite-ter har i fællesskab lavet en række for-slag til, hvordan man kan understøtte,at endnu flere dimittender finder vejtil den private sektor. Forslagene errettet mod på den korte bane at løsede konkrete problemer med den højedimittendledighed såvel som de merestrukturelle problemer på længeresigt. Hensigten med forslagene er medandre ord at bidrage til, at vi som sam-fund får fuld værdi af de universitets-uddannedes arbejdskraft.Det er vigtigt, at flere dimittender bli-ver klædt bedre på til at kunne skabederes eget job i de mange små ogmellemstore virksomheder (SMV’er),der ikke har erfaring med akademiskarbejdskraft. En anden måde at skabeeget job på er at etablere egen virk-somhed. Talenterne til at arbejde i detprivate erhvervsliv og til at starte egenvirksomhed findes allerede på univer-siteterne. De studerende får de grund-læggende kompetencer, men kan noglegange savne muligheden for at bringekompetencerne i spil sideløbende medderes uddannelse. Forslagene til denye kandidatuddannelser og forbed-ring af universiteternes mulighed forat bringe undervisere med erfaring fradet private erhvervsliv ind på uddan-nelserne skal understøtte dette.

Erfaringerne fra bl.a. Akademikerkam-pagnen viser, at man med forholdsviskorte efteruddannelsesforløb kan gøredimittenderne meget attraktive forSMV’er. Der vil derfor være en storsamfundsmæssig gevinst ved at gøredet nemmere at matche SMV’erne medengagerede og interesserede akademi-kere, blandt andet ved at give dimit-tenderne nogle kompetencer, der ergenkendelige for en SMV, og ved bedreinformation til virksomhederne om,hvad en akademiker kan bidrage med.

Ny uddannelsesmodel: VirksomhedskandidaterDer må dog ikke tages mere end i alt 30ects i form af praktikophold.Universitetet, virksomheden og denstuderende udarbejder i fællesskaben samarbejdsaftale, der tages op tilrevision mellem hvert semester, dvs.hvert halve år. Heraf skal blandt andetfremgå arbejdstiden for den stude-rende, en plan for den studerendeskonkrete arbejdsopgaver i virksomhe-den samt den studerendes kontakt tilvirksomheden. Arbejdstiden kan vari-ere, men kan ikke overstige 20 timerom ugen af hensyn til den studerendesoptjening af ECTS i det pågældendesemester. Lønnen fastsættes mellemden studerende og virksomheden.Det vil være oplagt, at kandidat-specialet skrives i samarbejde medvirksomheden. I så fald skal virksom-heden stille en bivejleder til rådig-hed, mens universitetet sørger forhovedvejlederne.

Virksomhedskandidat er en ny uddan-nelsesmodel, der har til hensigt atknytte virksomheder tættere tilkandidatuddannelserne i et styrketsamarbejde mellem universiteterneog særligt de mange SMV’er i danskerhvervsliv.Den studerende vil skulle bruge mereend to år på sin kandidatuddan-nelse, idet virksomhedsdelen indgårsom en væsentlig del af den samledeuddannelse. Uddannelsen skal derforvære omfattet af en undtagelsesbe-stemmelsefrastudiefremdrifts-pakkens krav om afkortelse af dengennemsnitlige studietid på landetsuniversitetsuddannelser.Den studerende skal som minimumoptjene 30 ECTS om året og tage i alt 120ECTS på højst tre år. Der vil med andreord ikke være krav om studieaktivitet ialle semestre. Det kan eventuelt afta-les, at nogle af disse ECTS-point tagessom praktikophold i virksomheden.

2 Ny uddannelsesmodel: IværksætterkandidaterIværksætterkandidat er en variantaf virksomhedskandidaten. Denneuddannelsesmodel betyder, at stude-rende med iværksætteraspirationerkan udvikle egen forretningsidé side-løbende med studierne. Det vil væreet krav, at den studerende enten skalhave sit eget firma eller være tilknyt-tet et iværksætterfirma som medejereller partner. Den studerende kanogså starte en virksomhed op underkandidatforløbet, men forpligter sig tilat have eget firma eller være tilknyttetet nystartet firma inden for kandidat-uddannelsens første år.Den studerende skal som minimumoptjene 30 ECTS om året og tage i alt120 ECTS på højst tre år. Der vil medandre ord ikke være krav om studieak-tivitet i alle semestre. Det kan eventu-elt aftales, at nogle af disse ECTS-point

dagpengesystemet efter inspirationfra forsøg i Region Nordjylland. Detnordjyske forsøg giver udvalgte nyud-dannede mulighed for at fortsætteopbygningen af egen virksomhed pådagpenge samtidig med, at de ungeiværksættere integreres i et inku-batorforløb med adgang til sparring,potentielle investorer etc. Optagelse påforløbet forudsætter en godkendt for-retningsplan med vækstpotentiale.

3 11. semester målrettet SMV’erLangt fra alle kandidater kan forventeat få job på det etablerede akademiker-arbejdsmarked i de store virksomhederog den offentlige sektor. Kandidaterneskal i stigende grad søge ud i den storegruppe af smv’er, som ikke har erfaringmed højtuddannede medarbejdere.Matchet mellem en mindre virksom-hed og en nyuddannet kandidat erimidlertid ikke altid åbenlys for hver-ken virksomhedsejer eller dimittend.Akademikerkampagnenviserdog,at virksomhedsejeren typisk ser etpotentiale i at ansætte en akademikertil markedsføring, salg og kommuni-kation – gerne kombineret med merebranchespecifikke tillægskompetencer.Det foreslås derfor, at SMV’erneskonkurrenceevne søges styrket via etsærligt tilrettelagt kompetenceudvi-dende forløb, hvor dimittender ovenpåderes fagligt specifikke uddannelsegives en indførelse i forretningsforstå-else, markedsføring, kommunikationetc. kombineret med praktik og/ellerprojektløsning.Forløbet bygges op af nogle fag, derkompletterer de kompetencer, dimit-tenden allerede har. Samtidig afprøvesde akademiske kompetencer i en smv-kontekst, hvor virksomheden og dennyuddannede mødes mere uforplig-tende, end hvis de skulle matches viaen ansættelsesproces.Forløbet sættes sammen som etslags 11. semester på SU fremfor pådagpenge. Rent praktisk melder dennyuddannede sig ind i en a-kasse veddimittering, mens det 11. semestergøres til en såkaldt ”død periode” idagpengesystemet.Der har i 2010 været eksperimentermed et 11. semester til dimittenderfra uddannelser med høj ledighed.Desværre skulle det ekstra semesterdengang implementeres med størstehast, uden en klar retning og kun foren etårig periode. Der forventes derforen langt større effekt af et fokuseret ogveltilrettelagt 11. semester med ind-bygget praksisafprøvning i en mindrevirksomhed.

4 Vækstspireordning til SMV’erVidenpilotordningen har påviseligeffekt i forhold til at udvide det aka-demiske arbejdsmarked i den privatesektor. Samtidig er ordningen med tilat styrke dansk erhvervslivs konkur-renceevne og skabe vækst.Forudsætningen for at kunne ansætteen videnpilot er imidlertid, at virksom-heden har formuleret et konkret inno-vationsprojekt. Uden en konkret ud-viklingsidé, ingen videnpilot. Konkretbetyder dette, at mange SMV’er reeltafskæres fra at komme i betragtningtil videnpilotordningen, hovedsageligtfordi smv’er ofte ikke har de admini-strative og analytiske kompetencer,det kræver at udarbejde en projektan-søgning, der modsvarer de krav, somstilles af Styrelsen for Forskning ogInnovation. For særligt smv’ere kanhave brug for hjælp til at konkretisereen given udviklingsidé.Derfor foreslås en ordning målrettetSMV’er, der gerne vil prøve kræftermed højtuddannet arbejdskraft, mensom ikke har et konkret og veldefineretinnovationsprojekt. Til de virksomhe-der etableres en vækstspireordning,hvor virksomheden modtager støttetil at ansætte den højtuddannedetidsbegrænset på ordinære vilkår medhenblik på at udvikle og konkretisereet innovationsprojekt.Vækstspirerenskalhjælpevirk-somheden i de tidligste faser i

Information er en helt fundamentalfaktor, når de uddannelsessøgendeskal træffe velbegrundede studievalg.Men de nødvendige data er fortsat ikkei tilstrækkelig grad tilgængelige for deuddannelsessøgende.Vi skal blive bedre til at anvende demange oplysninger, som universiteter,virksomheder og borgere indberettertil Danmarks Statistik og ministerier. Idag anvendes disse oplysninger kun ibegrænset omfang til at skabe grund-lag for information, som kan anvendesaf de uddannelsessøgende.Der er derfor behov for at få facili-teret anvendelsen af alle registre-rede foreliggende data. Disse dataskal illustrere aktuelle fakta og

historiske udviklingstræk på detakademiskearbejdsmarkedsomudgangspunkt for vejledningen af deuddannelsessøgende.Det foreslås, at der fra centralt holdskabes en bedre formidling af de eksi-sterende og nyeste oplysninger ombeskæftigelsen for de enkelte videre-gående uddannelser. Dette kan gøresved at samkøre en række registre ogdatabaser (DREAM, e-indkomstregi-stret, elevregisteret, akm, IDA m.fl.) ogpå baggrund heraf lave forløbsanalyserog karriereudviklingsanalyser, somblandt andet belyser lønudvikling,ledighedsperioder, brancheskift mv.fordelt på uddannelse, køn, dimittend-alder, geografi mv.

6 Uddannelsernes fleksibilitet og relevansMed væksten i optaget på universitets-uddannelserne følger en større diversi-tet i de studerendes faglige niveau, for-udsætninger og motivation. Men ogsåstørre krav til, at uddannelserne kananvendes bredt på arbejdsmarkedetog særligt på potentielle akademiskearbejdsmarkeder i den private sektor.Disse to udviklingstendenser i de dan-ske universitetsuddannelser udfordrer,hvorledes vi traditionelt har tænktakademiske uddannelser. Når studen-tergruppen er mere heterogen, skal

Det er på mange uddannelser enintegreret del af undervisningen atinvolvere praktikere fra erhvervslivet.Formålet hermed er at få praktisk ogkonkret erfaring fra fx hospitaler, kon-sulenthuse, advokatkontorer mv. ind iundervisningen for at gøre den mererelevant for de studerendes senerearbejdsliv. Ekstern underviser er derforen deltidsstilling, hvor hovedansæt-telse ligger uden for universitetet.Det er straks vanskeligere at tiltrækkeog rekruttere forskere fra private virk-somheder til universiteterne, ikkemindst på grund af forskelle i kar-rierestrukturer mellem universiteterog erhvervsliv. Universiteterne er delaf et globalt forskningsmiljø, hvor denvidenskabelige medarbejder primærtoptjener anseelse og merit gennemforskning og publicering. Disse krav tilforskningsmeritering har forskere fraprivate virksomheder af gode grundevanskeligt ved at honorere.

Ikke desto mindre vil det styrke uddan-nelsernes erhvervssigte, hvis universi-teterne i højere grad kunne tilknytteerfarne forskere fra private virksom-heder; forskere, der vil kunne fungeresom rollemodeller for de studerende oggive en mere erhvervsorienteret stab afundervisere.Med henblik på at styrke mobilitetenfra erhvervslivet til universiteterneforeslås det derfor, at universiteternefår mulighed for at ansætte forskerefra erhvervslivet i særlige deltids- ellerheltidsstillinger, som matcher dereserhvervserfaringer og karriere.

Antallet af akademikere i hhv. offentlig og privat sektor