Spild af tid og penge.

Mange unge interesserer sig for biologi i en sådan grad, at de vælger biologi på A- eller B-niveau igymnasiet. Det til trods for at faget, ikke er adgangsgivende til videregående uddannelser indenforfagområdet.Til en lang række korte, mellemlange og lange videregående uddannelser er adgangskravet istedet kemi og fysik, selv om biologikompetancer er vigtige. Det gælder især indenforsundhedsfaglige uddannelser, men også indenfor andre naturvidenskabelige områder f.eks. miljøog klima.Eleverne må derfor supplere deres studentereksamen, før de kan starte på deres videregåendeuddannelse. Spild af deres tid og samfundets midler. Det må siges at være ubegribeligt i en tid,hvor fokus er på at de unge skal gennemføre deres uddannelse så hurtigt som muligt.I biologiundervisningen i gymnasiet opnås mange af de samme kompetancer med f.eks.eksperimentelt arbejde, som de får i kemi og fysik. Samtidig får de en indsigt i biofaglige ogsundshedsfaglige kerneområder, som er særdeles anvendelige i mange videregående uddannelser.Derfor er det nødvendigt og hensigtsmæssigt at sidestille biologi på A- og B-niveau med kemi ogfysik i de specifikke adgangskrav til de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser hvorbiofaglige kompetancer er centrale.