EN FREMTIDIG MODEL FOR RELATIONEN MELLEMFOLKETINGET OGFONDENTEKNOLOGIRÅDETI henhold til ”Beretning om en midlertidig ramme for et samarbejde med Fonden Teknologirådet i2012-2013” (Bilag B), afgivet af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den4. september 2012, skal der i efteråret 2013 foretages en ny drøftelse af samarbejdsrelationer medFonden Teknologirådet med henblik på at afklare eventuelt samarbejde efter 2013. MF Jens HenrikThulesen Dahl (DF) og MF Per Clausen (EL) blev i kraft af beretningen udpeget til at indgå irepræsentantskabet for Fonden Teknologirådet i 2012-13 og har udarbejdet dette notat som et bidragtil afklaring af den fortsatte relation. Notatet er blevet til på baggrund af dialog med FondenTeknologirådet gennem 3 møder med direktør Lars Klüver og næstformand i Fondens bestyrelse, tidl.MF Hanne Severinsen.Drøftelserne har drejet sig om følgende spørgsmål, som vil blive behandlet nedenfor:1)2)3)4)Status og erfaringer gennem 2012-13Relation til det europæiske netværk af parlamentariske teknologiråd EPTAIndhold og opgaver for Fonden Teknologirådet i en fortsat relationMulige modeller for en fortsat relation

STATUS OG ERFARINGER GENNEM2012-13Fonden Teknologirådet blev oprettet i foråret 2012 på baggrund af nedlæggelsen af den offentligeinstitution Teknologirådet. Oprettelsen blev igangsat i samarbejde mellem Ministeriet for Forskning,Innovation og Videregående Uddannelser og Teknologirådet. Der blev gennem et aktstykke iFinansudvalget bidraget til Fondens økonomi gennem 2012-13, vor der under oparbejdelsen af eneksternt finansieret projektportefølje måtte påregnes e betydeligt underskud. I forbindelse med denoffentlige høring om ”Lov om ophævelse af lov om Teknologirådet og om ændring af lov om Det EtiskeRåd” (lov nr 559 af 18/06/2012) indløb der 111 høringssvar, hvoraf 1 støttede nedlæggelsen og 100,hvoraf omkring halvdelen var internationale høringssvar, påpegede behovet for, at Teknologirådetsopgaver fortsat blev varetaget. Fonden Teknologirådet er oprettet med vedtægter (Bilag E), der iformuleringen af fondens formål giver mulighed for, at Fonden kan varetage opgaver af sammekarakter som Teknologirådets.

Fonden er en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål. Det betyder, at eventuelt overskud afFondens aktiviteter skal anvendes i overensstemmelse med Fondens formålsparagraf.Der blev i juni 2012 gennemført en virksomhedsoverdragelse af Teknologirådet ind i FondenTeknologirådet, hvorved Fonden overtog de på det tidspunkt afskedigede medarbejdere. Bortset fraenkelte medarbejdere er det stort set lykkedes at fastholde staben, hvorved kompetencerne er holdtintakte. Fonden har nu 16 fastansatte medarbejdere (direktør, 10 forskere/projektledere, 2projektsekretærer, 1½ web/IT medarbejdere, 1½ administrative medarbejdere).Fonden blev oprettet med budgetteret underskud i 2012 og 2013, med forventning om balance elleroverskud fra 2014. I 2012 var underskuddet som forventet, hvilket Fonden regner med ogsånogenlunde vil være tilfældet i 2013. Hovedparten af omsætningen kommer fra EU-projekter. Fondenhar en særlig ekspertise indenfor metoder til borgerinddragelse, hvilket danner grundlag for en visomsætning fra især kommuner og regioner. Endelig har Fonden fået projektbevillinger fra andrefonde. Fonden skal udvide sin økonomiske aktivitet fra de nuværende 9,5 mio.kr. til omkring 12mio.kr. for at kunne få balance i økonomien. Teknologirådet havde i sin tid en omsætning på godt 20mio.kr, hvoraf 10,5 mio.kr. kom fra finansloven.De opgaver, som Teknologirådet i sin tid løste på grundlag af finanslovsbevillingen, vurderes det ikkerealistisk at videreføre i tilstrækkeligt omfang på baggrund af danske fondsbevillinger. Det betyder, atdet ikke ad den vej er realistisk at etablere et tilstrækkeligt volumen af aktiviteter af direkte relevansfor politiske beslutningstagere. Fondens erfaringer på baggrund af en grundig gennemgang afalmennyttige fonde og indgivelse af adskillige ansøgninger er, at der i Danmark findes 1-2 fonde, hvisformål og praksis passer til Fondens profil, herunder dens formål om fremsynede, strategiske,involverende analyser, der har politiske beslutningstagere som en væsentlig målgruppe.Fonden har i 2013 etableret et repræsentantskab, som har mødtes en enkelt gang, den 3. juni 2013.Repræsentantskabet har 38 medlemmer, der samlet set bredt dækker interessenterne indenforsamfundets anvendelse af teknologi. Fonden har fået positiv tilkendegivelse på alle invitationer,bortset fra 2 inviterede medlemmer, som formelt ikke kunne nå at gennemføre en udpegningsproces.Repræsentantskabets sammensætning fremgår af Bilag F.I forbindelse med ansøgninger til almennyttige fonde har Fonden taget kontakt til medlemmer afFolketinget for at drøfte den politiske efterspørgsel efter projekterne og mulighederne for samarbejdeomkring f.eks. Folketingshøringer i projekterne. Fonden har her mødt stor velvilje og dette har afledtstøtteerklæringer til ansøgningerne fra medlemmer af Folketinget, som samlet dækker hele detpolitiske spektrum.I udvalgets beretning af 4. september 2012 (Bilag B) fremgår det, at ”Konkrete projekter, hvori etudvalg i Folketinget ønsker at inddrage bistand fra Fonden Teknologirådet, drøftes alene i detpågældende udvalg, hvorefter udvalget – som i andre tilfælde – kan ansøge Folketinget konkret ommidler til afholdelse af eventuelle udgifter til udredning, høring, konferencer m.v.” Det må konstateres,at dette ikke har fungeret i praksis, hvilket der kan være flere årsager til. Der findes ikke puljer,projektmidler eller særlige budgetposter i Folketinget, som kan søges af udvalgene. Udvalgenes egnemidler til rejser mm. er for små til at finansiere udredninger eller projekter. Og endelig er der ikke enadministrativ praksis og procedurer i Folketinget for håndtering af den situation, at et udvalg skulleønske at etablere et egentligt projekt og betale Fonden Teknologirådet for at udføre det. Fonden har

nævnt, at det tidligt gennem kontakt til en udvalgsformand, flere enkeltstående medlemmer ogudvalgssekretærer stod klart, at dette ikke var en farbar vej for etablering af projekter og at manderfor af hensyn til Fondens overlevelse har måttet fokusere på andre muligheder for at etablereprojektaktiviteter.Fonden Teknologirådet peger selv på, at den projektportefølje Fonden har nu, ikke er særligt velegnetsig til at skabe synlighed overfor Folketinget. Det skyldes dels den betydeligt lavere aktivitetsammenlignet med Teknologirådet, dels at projekterne er et resultat af forsknings-udbud i f.eks. EUprogrammerne og af de almennyttige fondes prioritetsområder og derfor ikke i tilstrækkelig gradfokuserer på direkte anvendelighed for politiske beslutningstagere.Til gengæld peger Fonden på, at paratheden til at igangsætte aktiviteter af relevans for politiskbeslutningstagen er intakt, i kraft af at repræsentantskabet og Fondens netværk blandt eksperter oginteressenter stadig fungerer og har vist sig fortsat at være villig til at deltage i udpegningen afprojektemner.

RELATION TIL DET EUROPÆISKE NETVÆRK AF PARLAMENTARISKE TEKNOLOGIRÅDEPTAUdvalget lagde i sin beretning i 2012 særlig vægt på Teknologirådets internationale rolle og her isærpå, at Danmark fortsat er repræsenteret i det europæiske netværk for parlamentariskteknologivurdering EPTA (European Parliamentary Technology Assessment), hvor Teknologirådet harspillet en central rolle, bl.a. som igangsætter og koordinator af fælles projekter, initiativtager til EPTAstræningsseminarer for projektledere, og som vært for EPTAs hjemmeside og email-lister.EPTA er et netværk for erfaringsudveksling, samarbejde og vidensdeling blandt dets 14 medlemmerog 3 associerede medlemmer. EPTA giver tilgang til international forskning og teknologivurdering ogadgang til et netværk af parlamentarikere, direktører og projektledere på tværs af Europa. Der holdesen årlig 1-dags konference i tilknytning til et møde for parlamentarikere og bestyrelsesmedlemmer(EPTA Council), samt et årligt møde med deltagelse af medlemmernes direktører. EPTA ekspanderer,senest ved at Østrig fik fuldt medlemskab i 2013, og USA fik associeret medlemskab i 2010.Reglerne for fuldt medlemskab af EPTA er, at institutionerne skal have en relation til parlamentet, derafspejler, at institutionen leverer teknologivurdering for/med/i parlamentet og til dette skal den haveet finansieret arbejdsprogram om teknologivurdering. EPTA har for 2013 og 2014 besluttet, at Fondenkan bevare fuldt medlemskab, mens fondens fortsatte relation til Folketinget afklares.Det skal i denne sammenhæng nævnes, at EPTA i 2009 tog initiativ til at ansøge EU-Kommissionen omprojektet PACITA (Parliaments and Civil Society in Technology Assessment), som blandt andetforsøger at hjælpe europæiske lande, der ikke har parlamentarisk teknologivurdering, med at fåanalyseret deres behov og muligheder for at institutionalisere det. Projektet er delvist et resultat af etmøde blandt europæiske parlamenters videnskabsudvalg, afholdt af den franske nationalforsamlingsteknologiråd OPECST i 2008, hvorunder man besluttede at arbejde for etablering af teknologiråd i alleeuropæiske lande. PACITA koordineres af Fonden Teknologirådet.

samfundsmæssig og fremtidig politisk relevans i spændingsfeltet mellem teknologi og samfund, samtat den er sammensat for at vise bredden i emner og metodevalg, og den særlige rolle, Fonden kanspille. Den må altså ikke læses som en udtømmende liste over relevante emner. Foruden emnerne pålisten er der i dialogen med Fonden blevet nævnt andre relevante emner, såsom udviklingen indenforsyntetisk biologi, den fremtidige arealanvendelse i Danmark, automatisering af produktionen,strategier mod international overvågning, mm.Vi har desuden bedt om henvisning til Teknologirådets publikationer, hvilket gives i Bilag D.Efter drøftelserne med Fonden tegner der sig et billede af følgende overordnedeopgaveområderforFonden Teknologirådet i forbindelse med en fortsat relation til Folketinget:••At gennemføre projekter, debatter, formidling og oplysning, og at rådgive politiskebeslutningstagere om vigtige problemstillinger i samspillet mellem teknologi og samfund.Herunder at gennemføre en årlig arbejdsplan, som udformes gennem konsultation afFolketinget, repræsentantskabet, m.fl. og eventuelt godkendes af et kontaktudvalg iFolketinget.At repræsentere Danmark i internationalt samarbejde om parlamentarisk teknologivurdering,herunder i EPTA (European Parliamentary Technology Assessment network).At udarbejde overblik over andre landes teknologivurderingsaktiviteter og deres resultater,perspektivere dem i dansk sammenhæng og formidle dem til folkevalgte og medierne.At gennemføre høringer i Folketinget, som kræver en særlig planlægningsindsats, teknologiskindsigt eller forudgående udredninger, og som derfor ikke umiddelbart kan gennemføres afudvalgssekretærerne.At iværksætte samarbejde om analyser og dialog på tværs af de politiske niveauer påemneområder, som både kræver landspolitisk, regional, kommunal og lokal handling.At knytte borgerinddragelse til den politiske proces, både i samarbejde med Folketinget,regioner og kommuner.Dertil kan man forestille sig, at der i konkrete tilfælde kan være større opgaver, som kanhåndteres af Fonden Teknologirådet, som f.eks.oAt fungere som sekretariat for uafhængige arbejdsgrupper og kommissioner påteknologiområdet (som klimakommissionen, trængselskommissionen, mv)oAt gennemføre større, flerårige udrednings- og debatprogrammer om særligt aktuelleemner (f.eks. produktivitet / bæredygtig transport / ressourcer og minedrift /fremtidig arealanvendelse / IT og læring / affald som ressource …).

MULIGE MODELLER FOR EN FORTSAT RELATIONDer ser ud til at være følgende modeller for at fortsætte relationen mellem Folketinget og FondenTeknologirådet. De præsenteres i prioriteret rækkefølge:1) En samarbejdsaftale mellem Folketinget, regeringen og Fonden Teknologirådet, baseret pånogle fælles målsætninger. På baggrund heraf etableres resultatkontrakter med ministerier ogeventuelt en resultatkontrakt med Folketinget. Aftalen revideres hvert år, så den hele tidenkigger 3 år ud i fremtiden. Fonden Teknologirådet er blevet bedt om at beskrive denne modelog et notat om dette vedlægges som Bilag A.12) Finansiering af konkrete projekter i forbindelse med den årlige finanslov. Dette kunne værerelevant i en overgangsperiode, men det ville ikke skabe den nødvendige kontinuitet. Dennemodel kan dog anvendes som supplement til en af de andre modeller.3) En servicekontrakt for Folketinget direkte. Denne mulighed blev indgående drøftet iforbindelse med udvalgets beretning i 2012. Den må vurderes at være uhensigtsmæssig, fordiFolketinget i givet fald skulle etablere en direkte og fast serviceaftale om rådgivning fra enformelt set privat fond, hvilket ikke harmonerer med Folketingets status.4) Et udbud af en række opgaver, som enten udbydes af Folketinget eller af regeringen ud frabeslutning i Folketinget. Dette er ”den tyske model”, hvor Bundestag i mere end 20 år er blevetserviceret af instituttet ITAS på basis af gentagne udbud. Den kræver, at udbuddet kan sikre envis kontinuitet, så i hvert fald en stor del af aftalen lander hos Fonden. Denne model har vist siggangbar i Tyskland. Det må dog vurderes som et problem, at denne model vil indebære, atFolketinget skal iværksætte udbud, som kun en enkelt byder i realiteten kan vinde.

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER••Det må konstateres, at Fonden Teknologirådet i kraft af sine vedtægter og uafhængighedstrukturelt set er velegnet til at udføre opgaver for eller i samarbejde med Folketinget.Både regeringen og Folketinget bidrog aktivt til etablering af Fonden Teknologirådet somafløser for Teknologirådet. Fonden Teknologirådet er derfor både en privat erhvervsdrivendefond og et offentligt projekt. Dette er et godt udgangspunkt for et offentligt-privat partnerskabmed Fonden.Etableringen af et bredt repræsentantskab viser, at der er bred opbakning til Fonden og til atden skal indtage en rolle, der bygger på de mangeårige erfaringer fra Teknologirådet.Repræsentantskabet har således på sit første møde i juni 2013 påpeget behovet for, at Fonden

fastholder arbejdsform og mission fra tidligere (Se Bilag G). Dette svarer til det indtryk afopbakning bag Teknologirådets arbejde, som blev udvist ved høringen af lovforslaget vedTeknologirådets nedlæggelse.Fonden Teknologirådet ser ud til at kunne overleve på baggrund af især EU-projekter ogudførelse af borgerinddragelse. Danske fondsbevillinger kan bidrage væsentligt tilenkeltprojekter, men ikke til et arbejdsprogram med en bredde som gør det muligt for Fondenat dække et rimeligt spænd af politisk relevante emner. Der vil derfor være behov for en særligfinansieret arbejdsplan med henblik på relationen til Folketinget.Fonden møder stadig stor opbakning til sine projekter hos medlemmer af Folketinget, vurderetud fra de støtteerklæringer til projektansøgninger, Fonden har modtaget.Der er mange vigtige samfundsemner med relation til teknologi, som kan tages op af FondenTeknologirådet i fremtiden, som vil være af relevans for fremtidige politiske beslutninger ogsom ikke umiddelbart kan løses af andre, når fordelene ved uafhængighed, stor erfaring medsamarbejde med politikere og Fondens særlige metodeberedskab tages i betragtning.Der er af Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser blevet lagt storvægt på Danmarks fortsatte deltagelse i det europæiske samarbejde om parlamentariskteknologivurdering, EPTA (European Parliamentary Technology Assessment). FondenTeknologirådet kan ikke fortsat repræsentere Danmark i EPTA, med mindre der etableres enrelation til Folketinget og et finansieret arbejdsprogram.EPTA muliggør, at man for relativt få midler kan lave politisk relevante aktiviteter på grundlagaf andre europæiske teknologiråds projekter og at Fonden Teknologirådet kan serviceredanske beslutningstagere med indsigt i den internationale debat om teknologi/samfund.Det må konkluderes, at den model for samarbejde med Fonden Teknologirådet, som er anlagt iudvalgets beretning, ikke har fungeret. Den skal konkretiseres mht. budget, administrativpraksis og procedurer, hvis man skal have forhåbning om effekt af en sådan model.Den model, der ser ud til at være mest hensigtsmæssig i forhold til både at etablere en reelrelation, kontinuitet og legitimitet, er et offentlig-privat partnerskab i kraft af ensamarbejdsaftale mellem Folketinget, regeringen og Fonden Teknologirådet (model 1 ovenfor,yderligere beskrevet i Bilag A), der danner basis for resultatkontrakter med et antalministerier og evt. Folketinget. Det er vores vurdering, at en samarbejdsaftale mellem alle treparter er mest relevant, eftersom resultaterne af arbejdet i Fonden Teknologirådeterfaringsmæssigt kommer både regeringen og Folketinget til gavn, foruden regioner ogkommuner.Det vil være hensigtsmæssigt at afslutte afklaringen af en foretrukket model inden udgangen af2013, så den kan implementeres i 2014.

SAMARBEJDSAFTALENSamarbejdsaftalen er grundlag for et offentligt-privat partnerskab mellem tre parter – Folketinget,regeringen og Fonden Teknologirådet. Den beskriver formålene med aftalen, som f.eks. at:•Sikre, at Danmark gennemfører udredninger, analyser, debat og rådgivning af politiskebeslutningstagere på alle niveauer indenfor emner, der har at gøre med muligheder ogkonsekvenser af samfundets anvendelse af videnskab, teknologi og innovation, og indenforemner, der i øvrigt er politisk ønske om, at Fonden Teknologirådet tager under behandling.Give mulighed for, at Folketingets udvalg kan rekvirere udredninger, analyser, høringer,konferencer mm. hos Fonden Teknologirådet.Sørge for, at Danmark metodisk har mulighed for fortsat at ligge i front indenforteknologivurdering, ikke mindst hvad angår metoder til at inddrage befolkningen direkte ivurderingerne.Positionere Danmark stærkt i det internationale samarbejde om teknologivurdering og i deteuropæiske netværk for parlamentarisk teknologivurdering EPTA.Etablere en årlig arbejdsplan, der behandler emner indenfor en række områder af relevans forpolitiske beslutningstagere.Danne grundlag for, at Fonden Teknologirådet kan trække internationale og europæiskeprojektmidler hjem gennem forsknings- og fondsansøgninger, og gennem kontrakter medudenlandske og internationale organisationer.

etablering af en resultatkontrakt indenfor udvalgets emneområde. Folketinget kan desudenselv etablere en resultatkontrakt med fonden Teknologirådet.Regeringen giver fagministerierne mulighed for at etablere resultatkontrakter med FondenTeknologirådet for dels at sikre en vis aktivitet indenfor ministeriets emneområder, dels for atmuliggøre, at ministeriets fagudvalg i Folketinget kan trække på Fonden Teknologirådet, ogendelig for at bidrage til udfyldelsen af de bredere formål i samarbejdsaftalen.Fonden Teknologirådet supplerer resultatkontrakterne med indhentning af relevanteforsknings- og fondsbevillinger og projektkontrakter fra internationale og danskebevillingsgivere, og der kan i resultatkontrakterne angives måltal for denne aktivitet. FondenTeknologirådet sørger for, at der er tilstrækkelig kapacitet og kompetence i Fonden tilkontinuert at være i stand til at yde aktiviteter af høj kvalitet. Fonden anvender eventueltoverskud af sine aktiviteter indenfor samarbejdskontraktens formål, med respekt for deformål, der er beskrevet i Fondens vedtægter.

DRONE-POLITIKDroner har et dårligt omdømme på grund af den militære anvendelse. Men der er virkelig mangeområder, hvor de vil kunne gøre stor gavn i forhold til nogle samfundsmæssige udfordringer. Danmarkhar desuden mulighed for at udvikle industri ovenpå de kommercielt tilgængelige droner i form afbranche-løsninger. F.eks. er landbruget en oplagt bruger af droner, geo-opmåling kan foregå megetnemmere, search-and-rescue operationer og brandslukning kan effektiviseres, ting kan udbringesmeget hurtigt – f.eks. akut levering af medicin. Men der er mange forhindringer, ikke mindst reglernefor lufttrafik og truslen om overvågning. Derfor bør der laves et projekt, som går i dybden medudfordringerne og finder løsninger, og som kan være med til at skubbe på ”ansvarlig” innovationindenfor anvendelse af droner.

BIGDATACloud Computing og nye effektive indekseringsmetoder muliggør nu, at enorme datamængder kananalyseres for f.eks. at finde mønstre af forudsigelighed og for at knytte meget forskellige datatypersammen. Eksempelvis har Google lavet forsøg, der viste, at man ved at samle alle tilgængelige data omet par mindre byer kunne forudsige, hvilken film specifikke borgere ville vælge at se en given aften.Metoderne i Big Data ligger også bag overvågningsprogrammer som dem, NSA benytter sig af.Der er ingen tvivl om, at Big Data udviklingen vil blive et stort politisk tema efterhånden som det gårop for befolkningerne, at deres liv bliver gennemsigtigt. Det ”panoptiske samfund” rykker dermedtættere på og det er ikke nogen god fremtid, for erfaringer fra stærkt overvågede samfund viser, atborgerne bliver konforme, uinteresserede i konfliktfyldte emner, mister innovationsevne og undgår atengagere sig i politik. Demokratisk udgør det panoptiske samfund en stor trussel. Der er derfor godgrund til at undersøge, hvordan man kan høste fordelene og undgå ulemperne ved denne udvikling.Danmark bør tage dette emne op med en stor indsats. Vi er internationalt respekterede for voresdemokratiske sindelag og åbne debat. Så der vil blive skelet til resultaterne fra en dansk undersøgelseaf tendenserne i Big Data. Men projektet bør have fangarme ud i det internationale og så vidt muligttrække på stærke internationale eksperter. Måske bør der mere være tale om et program end om etprojekt.

SMARTPOLICINGForsknings- og teknologibaseret praksis i politiarbejdet er især i USA under udvikling medoverskriften Smart Policing. Det drejer sig om at løfte politiarbejdet fra at være erfaringsdrevet til ihøjere grad at bygge på nye teknologiske muligheder, forskningsmetodik og kriminologisk viden. Eteksempel er, at de fleste politifolk ved, at mange mindre forbrydelser sker indenfor meget små arealer– udenfor et diskotek, foran en spillehal, ved indgangen til et supermarked mv. – men den vidensystematiseres ikke og bruges ikke præventivt. Med geografiske informationssystemer (GIS) kan manplotte sådanne hot-spots, lade borgerne deltage i det, lave mere præcis statistik på hændelserne ogdermed bruge politistaben mere effektivt. Andre tendenser er droner til overvågning, Big Data,robotter i farligt miljø mv. Det må forventes, at det er en udvikling, der vil komme til Danmark. Norgehar f.eks. udvist stor interesse for det efter massemordet på øen Utøya.Et projekt kan samle op på udviklingen, sætte den i et dansk perspektiv, vurdere fordele og ulemper,herunder blandt andet, om de anvendte teknologier er sikre nok, effektive nok mv. Dette kan gøres isamarbejde med politi, kriminologer, internationale eksperter – og der kan dermed gives et tidligtvarsel om, hvilke dele af udviklingen, der er lovende og hvilke man nok skal være meretilbageholdende overfor. Teknologirådet kan være med til at åbne denne debat for offentligheden ogbringe de formentlig mange forskellige vurderinger i spil før udviklingen allerede er i gang. Dette er etemne, hvor de mere værdimæssige sider af problemet kunne undersøges gennem forskellige formerfor borgerinddragelse.

Produktivitetskommissionen anlægger i sit hidtidige arbejde nogle perspektiver, der har stærkt fokuspå økonomi og ledelse. Den har haft mindre fokus på teknologi og udvikling af produktionsformer.Eksempelvis har den ikke haft fokus på de formentlig meget store potentialer, der fortsat ligger i enkombination af opkvalificering og automatisering inden SMV’erne. Der findes også meget viden påuniversiteterne om produktivitetstab og –gevinst ved de nye organiserings- ogkvalitetssikringsmetoder, der er rullet ud gennem de sidste 10-15 år – ændringer, som nogle forskeremener, kan forklare store dele af produktivitetstabet. Endelig er videre/efteruddannelsens betydningfor produktivitet et område, som der bør skabes mere overblik over, ikke mindst med hensyn til denlæringstunge del af arbejdsstyrken. Et projekt burde have flere elementer:•••••En arbejdsgruppe, som både styrer de øvrige aktiviteter og skriver hovedrapporten, og somkan bære Produktivitetskommissionens arbejde ind i projektet.Debat og opsamling på den opfattelse, der er om produktivitetstabet ”på gulvet” – gennem enrække workshops/camps med eksperter, virksomhedsledere og medarbejdere.Erfaringsopsamling fra industrien – fx om de successer, der har været med automatisering ogopkvalificering af arbejdskraften.Involvering af fagbevægelsen, branche- og faglige organisationer, så man kan få overblik overde særlige træk, der kan være på nogle områder. Borgerinddragelsesmetoder kan anvendes.Høringer/seminarer med relevante udvalg i Folketinget – både undervejs og ifm drøftelse afslutrapporten.

FREMTIDENS ÆLDRELIVTeknologi vil komme til at spille meget kraftigt ind på vilkårene og mulighederne for fremtidens ældre.Sundhedsvæsenet få nye muligheder indenfor sundheds-IT, som vil gøre livet som ældre og kronikermeget bedre og nemmere. Men de store ændringer kommer formentlig til at ske i hjemmet, hvorteknologi vil kunne bidrage med eksempelvis bedre overvågning og tryghedsskabende løsninger,bedre kommunikation, nemmere husholdning og bedre diæt. Livet udenfor hjemmet kan blive ændreti retning af mindre men bedre motion/træning, mere fleksible transportudbud, navigation ogsporingsteknologier til demente mv.Nogle af de teknologiområder, der er involveret er smart-hus teknologi, robotter/droner,kropssensorer, sporings- og meldesystemer, internet services og apps, og nye måder at administrereborgerens forhold til sundhedsvæsen og servicesektoren.Ser man samlet på den positive udvikling i de ældres sundhedstilstand og de nye teknologiskemuligheder får man et billede af en mulig fremtid, hvor de ældre i mange situationer kan blive enressource i stedet for en ’byrde’ – eller i hvert fald blive en betydeligt lettere byrde. Men der er mangevalg, der skal træffes på vejen dertil og mange af den skal baseres på værdi-diskussioner, forfremtidens ældre vil ikke have løsningerne hældt ned over hovedet. På det tekniske område er der

REGIONALE BÆREDYGTIGE TRANSPORTPLANERBæredygtig transport skal gøre konkret. Teknologirådet har tidligere lavet beregninger, der viste, atdet kan lade sig gøre, men hvor f.eks. fysisk planlægning viste sig at være essentielt. Derfor er derbehov for projekter, der gennemfører processer omkring de større byer, som undersøger, hvordan enomlægning til bæredygtig transport kunne se ud helt konkret. Det skal være åbne projekter, somundersøger problemer/muligheder/ideer før de egentlige planlæggere går i gang. Dette er anderledesend, men kan spille meget konstruktivt sammen med, det Road Map, som nu er igangsat iTransportministeriet, blandt andet fordi lokale/regionale aktører vil være meget vigtige i et sådantprojekt. Transportministeriets Road Map forventes klar i foråret 2014og et sådan projekt kunne tagebolden op og gå konkret til værks ved at lave fremtidsbilleder for de største byer og deres opland.

IKTOG LÆRINGIKT og læring bør drejes ind på et spor, hvor det kan hjælpe samfundet med at løfte kompetencernehos den læringsmæssigt svageste del af arbejdskraften. Der har været mange forsøg med IKT og læringde seneste år og den brede adgang til Internettet, udbredelse af PC’er, tablets og smartphones gør detnu muligt at nå grupper gennem IKT, som før var koblet af den form for kommunikation. Læring hosdette segment er ofte præget af dårlige erfaringer med skolesystemet og lægger man dertil udbredtfunktionel analfabetisme og ordblindhed, er udfordringerne åbenlyse. Det er derfor vigtigt at få satfokus på behovet for stadig udvikling og eksperimenter, på de vilkår på arbejdsmarkedet, der kan fådenne gruppe til at deltage, og på de gode erfaringer, der er høstet. Et projekt kan samle vidensammen, engagere medarbejderne i at undersøge, hvad der virker, og give bidrag til de fremtidigestrategier for IKT og læring.

EUROPÆISK SAMMENLIGNELIG ENERGIMODELEnergidebatten i Europa vil kunne løftes betydeligt, hvis man kan flytte traditionerne i dansk energi-modellering ind på den Europæiske scene´, så borgere, industri, organisationer, NGO’er ogmyndigheder har adgang til de samme redskaber – på tværs af Europa. Teknologirådet har tidligerebrudt land ved at lave scenarier for omlægning af energisystemet, som har haft stor betydning. Det harværet muligt på grund af et tæt samspil mellem energisystemets aktører, nogle af verdens bedsteenergimodel-byggere og de politikere, der skulle tage bolden op bagefter. Danmark kan bygge viderepå dette ved at lave modeller, der kan bruges på tværs af Europa og dermed gøre det muligt atsammenligne de Europæiske landes energipolitik og fremtidsplaner på et helt anderledes højtkvalitetsniveau end tidligere. Teknologirådet har et konsortium af europæiske samarbejdspartnere,

BORGERDEBAT OM ENERGISYSTEMETS OMSTILLINGMange initiativer på energiområdet er følsomme overfor den offentlige opinion. Det gælder f.eks. nogletiltag til energibesparelser, opstilling af vindmøller på land, krav om skift væk fra oliefyr, udbredelsenaf fjernvarme, affaldsforbrænding, store solvarmeanlæg, solstrømsanlæg mm. Energisystemets indrelogik og dets store betydning for samfundsøkonomien gør, at der kræves er relativt højt vidensniveau,før man kan foretage relevante helhedsvurderinger. Det medfører, at opinionen ofte dannes på”refekssvar” i stedet for på ”reflekterede svar”. Der findes imidlertid gode og velafprøvede metoder tilat give et antal borgere den information, de skal bruge, for at kunne vurdere et meget kompliceretområde. Erfaringerne er, at borgerne er kompetente til at foretage vurderingerne, når de har fået dennødvendige baggrundsviden.En bred borgerinddragelse på energiområdet vil kunne løfte emnet ud i en mere åben debat, hvilketmå siges at være nødvendigt, hvis den meget store omstilling af energisystemet – som i høj grad ogsåskal involvere borgerne – skal lykkes. Det kan gøres som et enkeltstående større projekt eller som etlængerevarende program, hvor borgerne kommer til at tage stilling til mange forskelligeenergirelaterede spørgsmål og der på grund af de flere aktiviteter kommer en egentlig folkeoplysendeeffekt.

RAPPORTER OG NYHEDSBREVE FRATEKNOLOGIRÅDETAlle rapporter og nyhedsbreve kan downloades gratis frawww.tekno.dk:•Rapporter: >Udgivelser>Download rapporteroAlle udgivelser, bortset fra nyhedsbrevet og webmagasinetoRapporter fra efter 1994 ses på listenoRapporter fra før 1994 nås gennem linket i toppen af tekstenoUdgivelsesraten varierer fra 3-20 rapporter årligt, afhængigt af karakteren ogstørrelsen af de projekter, der er igangsat.oAntal downloads pr. rapport er meget afhængig af emnet og varierer fra et par tusindetil flere hundrede tusinde downloadsNyhedsbrevet Fra Rådet til Tinget: >NyhedsbrevoNyhedsbrevet refererer projekter og tydeliggør de politiske handlemulighederoDe seneste nyhedsbreve vises.o”Alle” nyhedsbreve nås gennem linket i bunden af listenoDer er udgivet i alt 284 nyhedsbreveHøringer: >HøringeroDer er direkte adgang til rapporterne fra høringer i FolketingetoDe seneste rapporter viseso”Alle” kan nås fra link nederst i listenoDer er i alt gennemført 50 høringer for Folketinget – typisk halv/heldags høringer – ogantallet har varieret fra 0-7 høringer årligt, typisk med færrest i valgår.Webmagasinet ”TeknologiDebat”: >TeknologidebatoUdkom 4 gange årligt frem til oktober 2011.oOphørte som periodisk aktivitet med lukningen af Teknologirådet, men kan udkomme iforbindelse med projekter i fremtiden.oMagasinet har et hovedtema i og omkring de emner, der behandles i et projekt.Podcasts/Videocasts: >Oplysning debat>PodcastsoPodcasts og videocasts giver mulighed for at downloade høringer, workshopindlæg,projektpræsentationer og –resultater mv. til smartphones/pods/pads.oDer downloades typisk 2-300 casts månedligtTeknoNyt: >Forsiden: Abonner i bunden af sidenoTeknoNyt er et e-mail nyhedsbrev, der udkommer ad hoc.oDet anvendes til at gøre opmærksom på møder, udgivelser, Fra Rådet til Tinget mv.oDer er knap 3000 abonnenter

REFERATDELTAGEREFra repræsentantskabet:Alan Irwin, Ane Kollerup, Anker Madsen, Birgitte Kofod Olsen, Bruno Sander Nielsen, Christian Jarby,Christian Poll, Claus Jørgensen, Conni Simonsen, Dorthe Kirstine Brander Pedersen, Ejner K. Holst,Jacob Winther, Dahl, Jesper Jerlang, Lars Goldschmidt, Michael Søgaard Jørgensen, Morten Busch,Nanna Højlund, Ole Stilund Jeppesen, Pernille Drost, Peter Dreyer, Ragnar Heldt Nielsen, RieOehlenschlæger, Mogens Kühn Pedersen, Søren Duus Østergaard, Thomas Nørby Dahl og Trine BendixKnudsen.Fra bestyrelsen:Annette Toft, Hanne Severinsen, Carsten Dalsgaard Sørensen, Thomas Hermann, Tore Tennøe og BjørnBedstedFra sekretariatet:Lars Klüver, Anders Jacobi, Jacob Skjødt Nielsen, Søren Gram, Jørgen Madsen, Gy Larsen, NannaEngberg, Bjørn Bedsted, Marie Louise Jørgensen, Eva Glejtrup og Cathrin Dunker

1. VELKOMST OG REPRÆSENTANTSKABETS ROLLEAnnette Toft, formand for Fonden Teknologirådet, bød velkommen og glædede sig over et stortfremmøde. AT gav en kort redegørelse for Teknologirådes overgang fra offentlig institution til dennuværende erhvervsdrivende almennyttige fond og med de ændrede forhold som omdannelsen harmedført. AT betegnede Teknologirådets nye styrkede uafhængige status som en styrke og henviste til,at det som Fonden Teknologirådet skal beskæftige sig med inkluderer formålene fra det tidligereTeknologirådet. Det nye er, at Fonden ikke modtager offentlig støtte og derfor skal agere på grundlagaf fonds-, forsknings- og EU-ansøgninger og ved at udbyde sine ydelser på kommercielle vilkår. Hunbetonede, at der er stor vilje til at fastholde meningen og arbejdsformerne fra Teknologirådet – ”det

var jo meningen med at oprette Fonden og lave en virksomhedsoverdragelse af Teknologirådet” – menat det må have første prioritet for den nuværende og fremtidige bestyrelser, at Fonden Teknologirådetoverlever. Man skal ikke forvente, at Fonden Teknologirådet kan være en tro kopi af Teknologirådet,når rammevilkårene er drastisk forandrede.Der blev spurgt til, om Teknologirådets tidligere engagement i demokratiudviklingen skal leve videre iFonden, og fra anden side spurgt til, om der bliver arbejdet med en national afgrænsning for fondensaktiviteter.Anette Toft svarede, at Teknologirådet også arbejder i andre lande og internationalt, og det forventesat blive et større aktivitetsområde for Fonden en tidligere. Fonden har brug for ophæng til bådeFolketinget, kommuner og regioner, fordi vi internationalt især er kendt for den demokratiskearbejdsform. Vi har en høj stjerne globalt på det område og den kan man ikke bevare og udvikle, hvisman ikke har tilknytning til de folkevalgte. Det er også målet, at Teknologirådet skal kunne tiltrækkestore offentlige opgaver fremover, og det kræver naturligvis også en national forankring.

ONDENS ØKONOMI

Lars Klüver, direktør for Fonden Teknologirådet, præsenterede Fondens økonomi. De eksterntfinansierede projekter kommer fra hovedsagelig 2 kilder – EU’s forskningsprogrammer og fonde.Fremadrettet vil vi gerne styrke en mere dansk agenda, så der arbejdes hårdt på at etablere erfaring ogrelationer til fonde, men fondslandskabet i Danmark er snævert indenfor Teknologirådets arbejdsfelt.Derfor kalkuleres der også med konsulentopgaver.I 2012-13 er der i regnskabet kalkuleret med et underskud. Regnskabet for 2012 befandt sig på denrigtige side af det budgetterede og det forventes også for 2013. I 2014 skulle regnskabet meget gernevære positivt. Politiken er, at et eventuelt lukningsscenarie skal kunne foretages uden gældsstiftelse,så udviklingen overvejes nøje.Udfordringen ligger i indtjeningsgraden. Det er f.eks. ikke alle EU-projekter, der har en god indtjening.Økonomien er derfor baseret på at vokse, så vi får stor omsætning med moderat avance. Men selv daer vi afhængige af at have en vis omsætning med betydelig avance og her kommer egentligekonsulentydelser ind, f.eks. i form af borgerinddragelse på områder, der ikke drejer sig om teknologi.Lars henviste til, at dette ville blive debatteret senere i dagsorden.Lars Klüver knyttede også en bemærkning til hensigten med repræsentantskabet. Han så i forhold tilTeknologirådet – som havde et ret tæt samarbejde med sit repræsentantskab – muligheder i den nyekonstruktion for at intensivere samarbejdet med vores interessenter på en meget konkret måde, derudmunder i fælles projekter og aktiviteter. Ønsket er et reelt fælles ejerskab til projekterne, som f.eks.kan lede til fælles fondsansøgninger og finansiering. Det samarbejdende repræsentantskab har bådeen formel og en uformel side, hvor den formelle side er som vedtægterne foreskriver: Det faste årligemøde med fast dagsorden og med valg af to repræsentantskabsmedlemmer til bestyrelsen hver tredjeår. Den uformelle side er de netværks- og arbejdsgrupper som er beskrevet i de udsendte bilag, og deter her, hvor vi lægger op til et tæt samarbejde om at etablere projekter og finde finansiering af dem.Annette Toft bad om at eventuelle kommentarer og spørgsmål ventede til punktet om ”Drøftelse afTeknologirådets udvikling”, da de alle i repræsentantskabet bedre ville kunne deltage i denne debatnår vi havde fået de næste oplæg. Dette blev accepteret.

2. RAPPORT FRA ARBEJDET ITEKNOLOGIRÅDETDer blev givet oplæg fra projektlederne med eksempler på tidligere og igangværende aktiviteter. LarsKlüver pointerede, at det ville blive et udpluk, og at der var blevet plukket, så vi kunne belysevariationen i emner, metoder, målgrupper, deltagere mm.Bjørn Bedsted fortalte omWorld Wide Views on Biodiversity,hvor Teknologirådet var ansvarlig forat koordinere en global borgerinddragelse i 25 lande. Projektet var knytte til FN’s topmøde ombiodiversitet i 2012, hvor det fik en positiv modtagelse, og Teknologirådet blev opfordret af FN til atgentage projektet ved alle FN’s biodiversitets topmøder de næste 10 år.. Vi har også anvendt metodentil store borgermøder om sundhed sammen med regionerne i Danmark og vi var supervisorer, da denblev anvendt til energidebat i april 2013 i Frankrig.Søren Duus Østergaard: Hvad får vi for at være supervisorer i Frankrig? Svar: ca. 20.000 €Lars Klüver fortalte om Teknologirådets projekt omFossilfri transport,hvor der blev udarbejdetfremtidsscenarier for transportsektorens udvikling frem til 2050. Klimakommissionen gik ikke idetaljer med energiforbruget i transportsektoren, og den udfordring tog Teknologirådet så op.Resultatet blev, at bæredygtig transport kan lade sig gøre, men kræver store ændringer, også i denfysiske planlægning.Lars Goldschmidt: Hvad betyder ”kan lade sig gøre”? Er det f.eks. politisk muligt?Lars Klüver: Det kan lade sig gøre både teknisk og økonomisk. Men det må siges at være megetuafklaret, om man politisk er villig til at tage de nødvendige beslutninger.Peter Dreyer: Nu har I allerede præsenteret nogle meget forskellige projekter, så hvad er det fælles?Lars Klüver: Det er i høj grad, at vi vælger metode ud fra emnet og situationen, og derfor forhåbentliglaver de processer, der er mest behov for i den givne situation. Derfor har vi også et meget bredtmetode-arsenal.Jacob Skjødt Nielsen præsenterer et projekt omVelfærdsinnovation,hvor det handlede om at lytte tilmedarbejdernes input. Det kom meget til at handle om teknologiledelse på velfærdsområdet, formedarbejderne ønskede større anvendelighed af de teknologier, de blev sat til at bruge. Han betonede,at det var et projekt, som både skabte gode resultater og havde en god økonomi for Fonden.Connie Simonsen: Hvordan bliver erfaringer fra projektet bragt videre?Jacob Skjødt Nielsen: De involverede kommuner arbejder videre med projektet resultater. Forskelligemedier skrev om projektet, men vi kunne desværre ikke søge penge tilformidling, så det står vi selv for gennem hjemmesider og deltagelse ved konferencer.Lars Goldschmidt: Nu vil I vel gerne have flere af den slags projekter, så er det jo relevant at spørgeom kunderne var glade?Jacob Skjødt Nielsen: Der var de. Der var skepsis i ledelsen fra starten, men da de så medarbejdernespille med og være konstruktive, blev de meget glade for processen. Vi kan ikke søge den typeprojekter længere på grund af ændring af Forebyggelsesfonden og kommunerne har ikke selv råd. Dehar bedt os udvikle en ”light udgave” og forhåbentlig kan det give flere projekter af denne type.Nanna Højlund: Har I overvejet, hvilken rolle Danmark kan spille i at skabe ny

velfærdsinnovation og finde løsninger, der mangler? Specielt på baggrund af, at institutionerne stårstærkt i Danmark er der muligheder for at bruge medarbejderne på måder, som andre lande medsvagere institutioner ikke har.Jacob Skjødt Nielsen: De muligheder ser vi også i medarbejderdrevet innovation i Danmark og det vilvi meget gerne snakke mere om. Gerne, så det kan blive til projekter.Lars Klüver: Vi fremhæver ofte, at medarbejderdrevet innovation virker. Det må man sige, er bevistmed dette projekt, og det vil vi helt klart fremhæve, hvor vi kan.Jacob Skjødt Nielsen fortalte dernæst omDESSI,som er et EU projekt der omhandler beslutningsstøtteomkring sikkerhedsinvesteringer. Det er et 2½-årigt projekt som afsluttes med en stor konference iKøbenhavn midt i juni. Der vil vi præsentere et web-værktøj, der kan hjælpe med til at træffebeslutninger om sikkerhedsforanstaltninger, der bygger på en 360 graders vurdering af effekt,økonomi og mulige samfundsmæssige bivirkninger. Systemet er allerede anvendt i Østrig til at vurderesikkerhedsforanstaltninger omkring domhusene.Peter Dreyer: Hvad sker der efter projektet, for det lyder som et system, der kunne bruges i mangesammenhænge?Jacob Skjødt Nielsen: Rigtigt – det er sådan set et universalsystem til at vurdere samfundseffekter afbeslutninger, og vi forestiller os at anvende det på mange områder. Der bliver udviklet enkonsulentydelse ovenpå dette system, og der er allerede flere, der har vist interesse.Lars Klüver: Arriva buschaufførerne i den danske testcase mente, at dette system burde være en del afprocessen omkring teknologiinvesteringer på arbejdspladser.Pernille Drost: Hvis der bliver udviklet en konsulentfunktion, bliver Teknologirådet så ekspert ogmeningsdanner omkring sikkerhedssystemer?Anette Toft: En central pointe er, at man får folk, der ser tingene meget forskelligt, til at mødesog diskutere muligheder og problemer, og derigennem lave en fælles vurdering. Teknologirådet styrerden proces, men har generelt ikke selv en mening – selvom der kan og skal være undtagelser, hvor vimener noget.Lars Goldschmidt: Hvordan former Teknologirådet så en mening om ting?Lars Klüver: Det sker alene på baggrund af vores projekter.Morten Busch: Vil man som konsulenter sige ja til projekter fra alle typer aktører? I det ligger der joogså en holdning.Anette Toft: Som udgangspunkt, hvis man får en opfordring, så vil man, i hvert fald mens jeg erformand, sige ja.Rasmus Nielsen fortalte om EU-projektetEST frame,som handler om at skabe et ”framework” forintegrerede vurderinger af beslutninger om ny teknologi. Projektet undersøger, hvordan man kansikre balancerede vurderinger, hvor mange forskellige fagligheder og domæner bliver inddraget. Deter et egentligt forskningsprojekt. Teknologirådet er også kommet med i tre andre EU projekter, somomhandler, hvordan man sikrer ansvarlighed i forskning og innovation (Responsible Research andInnovation RRI).Lars Goldschmidt: Dækker RRI primært etiske overvejelser?Rasmus Nielsen: Nej, det er kun et hjørne af RRI, som også dækker samfundsinvolvering,accountability, samfundsrelevans og meget andet.

Gy Larsen fortalte omBorgerinddragelse i Århus kommune.Her har Teknologirådet afholdt tremøder, hvor forskellige interessenter blev inddraget i at kommentere på et oplæg til ny organisering ikommunen. Resultatet blev fremlagt til politikerne af deltagerne ved et separat møde. En baggrund foropgaven var, at borgmesteren og ledelsen i Århus kommune fandt at de typiske borgerhøringer erforældede og der derfor er brug for nye metoder. De havde et ønske om i højere grad at inddragelokale aktører meget direkte. Gy præsenterede også arbejdet med ”participatory budgeting” i flerekommuner.Søren Duus Østergaard: Det er rigtig spændende, også i forhold til de mislykkedes forsøg med atanvende de sociale medier til borgerinddragelse. Det her kunne måske videreudvikles også digitalt?Connie Simonsen: Hvad kan, I som er anderledes end proceskonsulenter?Gy Larsen: Vi har et stort metodebatteri, som vi kan skræddersy til den konkrete situation og harutrolig meget erfaring med at kombinere metoder.Lars Klüver: Vi kender politikernes vilkår, fokuserer på deres behov og er vant til at arbejde sammenmed dem, og det gør en stor forskel. Med hensyn til digital inddragelse, så skal tanken forfølges, men vitror mest på digitale støttesystemer til ansigt-til-ansigt borgerinddragelse.

3. DRØFTELSE AFTEKNOLOGIRÅDETS UDVIKLINGLars Klüver indledte med et kort oplæg om målene med Teknologirådets arbejde og tog udgangspunkti overskriften ”Velovervejet fremskridt” som en kerne i Fondens mål. Det dækker over en rækkevigtige overordnede mål, som vi vil arbejde for og stå for:•Vidensbaseret beslutningstagning,der er funderet på viden fra mange kilder, fx fra borgere,eksperter og interessenter. Viden skal forstås bredt og skal præsenteres og drøftes, så det errelevant for beslutningstagerne.Samarbejdende demokrati,er et kodeord for, hvordan Teknologirådet arbejder. Rådetsarbejdsform er at bringe folk sammen, give dem en opgave, så de kan tage fat om problemetsrod og lave processer, så deltagerne kan finde løsninger sammen. Borger- og aktørinddragelseer centralt.Store udfordringer – eller ”Grand challenges”er det nye modeord for de storesamfundsudfordringer, som altid har og fortsat vil være styrende for vores arbejde.Ansvarlig forskning og innovationer et begreb, som rådet vil kaste sig mere ind i. Det kanses som en ny måde at opfatte teknologivurdering på.Internationalt udsyn og engagementvil blive endnu større for Fonden end det var før. Vi haret godt renommé for vores demokratiske arbejdsformer og traditioner, som er en vigtigindgang til vores internationale samarbejde – ikke mindst i EPTA (netværket for teknologiråd iEuropa) og EU.Et aktivt og engagerende netværkinvolverer i høj grad repræsentantskabet og er noget, derer knyttet store forhåbninger til.

3½

AKTIVITETSOMRÅDER

Overordnet er der FondenTeknologirådet,som skal videreføre Teknologirådets tidligere arbejde viafondsansøgninger, EU-projekter og samarbejde med netværket.Center for Samarbejdende Demokrati,som kan arbejde under eget navn med anvendelse af voresmetoder, hvor teknologi ikke er involveret. Opgaven med organisering i Århus Kommune er eteksempel. Det er i dette felt vi forventer at kunne få et overhead på mere end 15%, hvilket givermulighed for at de øvrige aktivitetsområder kan køre med lavere avance og større aktivitet.Sidst nævner Lars KlüverDBT Research,som et center for metodeforskning og praksisudvikling.F.eks. i de tidligere præsenterede EU-projekter Res-AGorA og EST-Frame. Det vil muliggøre at voresarbejde bliver videnskabeligt dokumenteret og publiceret. Finansieringen vil ofte komme fra EU, menogså konsortiearbejde i strategiske forskningsprojekter og fonde er muligheder.Endelig nævnte Larssideaktivitetersom et halvt aktivitetsområde, der dækker over udlejning afmødelokaler, it-udstyr, afstemningsudstyr og konferenceservice.Til et spørgsmål om, hvorvidt vi ville sælge publikationer, svarede Lars Klüver, at med en salgbarpublikation fra Fonden vil det fremover være en overvejelse. Men vi ligger inde med en kæmpebagproduktion af rapporter, som er tilvejebragt for offentlige midler og som det ikke vil være moralskrimeligt at hente økonomi ind på. En mulighed er dog at bede om frivillige donationer i forbindelsemed download af vores ældre publikationer.Michael Søgaard Jørgensen: Hvordan vil de tre aktivitetsområder hver især trække på kompetencerneblandt medarbejderne?Lars Klüver forudså, at der kan forekomme en vis specialisering blandt personalet, men overordnet erdet tanken, at det vil være de samlede kompetencer som vil blive anvendt efter behov. Sekretariatet erorganiseret i en flad matrix-organisation og det vil nok være tilfældet langt ud i fremtiden.Mogens Kühn Pedersen: Hvordan forestiller I jer, at samarbejdet med andre skal være fremover – ogsånår man tager i betragtning, at I øjensynligt bliver mere kommercielle?Lars Klüver: Vi håber at kunne styrke den åbne og samarbejdende stil som Teknologirådet har haft.Det er begrundelsen for den måde repræsentantskabet er lagt an på, med et tilknyttet samarbejdendenetværk. Selvom Teknologirådet nu må forholde sig den realitet, at vi skal eksistere i konkurrence ogpå kommercielle vilkår, er det, vi beskæftiger os med stadig almennyttigt og eventuelle overskud vil gåtil det almennyttige. Det, håber vi på, kan give grundlag for de samme samarbejdsrelationer, som vihavde, da vi var en offentlig institution.

ONDEN OG DE FOLKEVALGTE

Lars Klüver forklarede, at det er en logisk konsekvent af missionen, at Teknologirådet skal være medtil at styrke folkestyret. Det ligger både i ideerne om vidensbaserede beslutninger og detsamarbejdende demokrati. Det betyder, at vi fortsat skal være med til at pege på problemstillinger ogrådgive, skabe processer som bygger bro mellem forskellige aktører i samfundet og de politiskespillere. Det sker blandt andet ved, at vi i næsten alle fondsansøgninger indbygger enfolkestyrerådgivning. Når vi fx sender en ansøgning af sted om droner til maritime formål er der ogsåen høring for Folketinget i projektet.Hensigten er at få genskabt en reel relation til Folketinget, som jo har udpeget tofolketingsmedlemmer fra Uddannelsesudvalget til repræsentantskabet i 2012-13. De skal blandt andetlave en vurdering af, om og hvordan der skal være en formel relation efter 2013.Perspektivet heri kan forhåbentlig være, at Fonden får mulighed for at genetablere nogle af defunktioner, Teknologirådet havde – ikke mindst vedrørende det internationale samarbejde, større

høringer, og strategiske, fremtidsorienterede, ”early warning” projekter i forhold til storesamfundsudfordringer. Et perspektiv kan også være, at Fonden selv bidrager til dette gennemfondsansøgninger, EU-projekter mv. En vis relation til Folketinget vil være vigtig for, at Teknologirådetkan bevare sin særlige rolle i det danske samfund – og det vil igen være vigtigt for, at fonde, EU oginteressenter, eksperter m.fl. vil bidrage til arbejdet – i form af økonomi eller viden og arbejde.Der blev fra flere medlemmer udtrykt håb om, at dette ville lykkes. Et medlem sagde, at det jo netopvar en stærkt motiverende faktor for forskernes deltagelse i Teknologirådets projekter, at deres videnpå den måde blev bragt i spil i den politiske debat. Annette Toft sagde, at dette har meget høj prioritet ibestyrelsen, men at man også må forstå, at hvis ikke der følger midler med, vil det blive meget svært atgøre tilknytningen reel, for der går nok mange år før Teknologirådet selv kan skabe et overskud, derkan finansiere aktiviteter for folkestyret.

ONDEN SKAL VOKSE

Lars Klüver fortsatte sin præsentation ved at fremlægge den præmis, at fonden skal vokse. Det skyldes,at Teknologirådsaktiviteterne næppe kan skabe andet end en moderat avance, hvorfor det ernødvendigt, at rådet har mange aktiviteter. Fonde og EU kan højst give en avance på 25%, hvilket ikkeer nok til både at dække løbende udgifter og udgifter til ansøgninger mv. Her kommer såkonsulentydelserne ind, bl.a. indenfor Center for Samarbejdende Demokrati, fordi de kan være med tilat løfte den gennemsnitlige avance.Ragnar Helt Nielsen: Er I opmærksomme på, at Teknologirådet kan blive del af et konkurrenceproblemmed konsulentvirksomheder som vil tilbyde de samme ydelser fx i forhold til rådgivning afkommuner? Bør rådet ikke hellere satse på at designe uddannelsesforløb for andre?Annette Toft: Da der ikke er offentlige midler involveret ser vi ikke noget formelt problem ikonkurrencen. Demokratirådgivningen er desuden et marked, vi selv skaber, så at sige. Man kan ogsåsige, at hvis vi kan konkurrence på feltet, må det snarere ses som en ros til Teknologirådet.Søren Duus Østergaard: Det er bekymrende at Rådet kan miste sin rolle som vagthund og som en, dersamler de mange parter, ved at skulle fokusere på de mange andre opgaver, der er blevet nævnt.Lars Klüver: Ja, det vil blive betydeligt sværere at være dagsordensættende, når der ikke er midler tilat kunne arbejde frit med de emner, der ikke er kommet op på den politiske radar endnu. Det kan viallerede mærke i forbindelse med fondsansøgninger, fordi fondene ikke har samme fokus på at væretidligt ude i forhold til udfordringer. De fleste fonde er mere implementerende end afsøgende og det eren klar barriere for Teknologirådets opgave i forhold til ”early warning”..Annette Toft fandt til gengæld, at hvis man lykkes med ”DBT-Research” vil man ikke kunne undgå atrøre ved noget, andre ikke har tænkt på før.Lars Goldschmidt: Vær opmærksom på store internationale tænketanke som netop ønsker ensammensætning af forskning, uafhængighed og store bevillinger, der giver legitimitet hos dereskunder. De ønsker ikke at udgive deres egne rapporter, men ser stor værdi i uafhængighed og vilfaktisk gerne betale for den. Teknologirådet kan repræsentere en tænkning som andre har brug for.Lars Klüver: Det er rigtigt, og der er også stor forskel på, hvor højt der er til loftet i de danske og deinternationale fonde. Vi skal helt klart i næste bølge af fondsansøgninger kigge mere efter deinternationale finansieringsmuligheder.Annette Toft: Hvis Teknologirådet kan opnå en status så andre tænketanke er villige til at betale forvores projekter, så er det en meget ønskværdig situation.Lars Goldschmidt: Men hvad er det egentlig så, der skal kendetegne Teknologirådet produkter og somgør det relevant at rådet eksisterer og kan få andre til at betale for projekterne?

Lars Klüver: Den oprindelige rolle, Teknologirådet havde, hvor politisk rådgivning knyttes sammenmed arbejdsformer, hvor aktørerne på et område finder løsningerne sammen. Det vil sigesamarbejdende demokrati, men udbredt til det internationale. Forskellen på Teknologirådet og andretænketanke og konsulentvirksomheder er, at rådets metoder hjælper borgere, eksperter, interessenterog politikere til at tale sammen i tide – dvs. inden en politisk løsning bliver præsenteret. Internationalter det jo også det, Teknologirådet var kendt for.Annette Toft: Det vigtige er at tage fat i relevante problemstillinger sammen med nogen, der harinteresse i sammenhængen.Mogens Kühn Pedersen: Teknologirådets kendetegn skal være det lidt langsomme og kedelige, menvigtige deliberative demokrati. Det er vigtigt, for at man kan fastholde forskernes deltagelse i jeresprojekter. For hvorfor skulle vi som forskere bidrage til rent kommercielle aktiviteter? Men er dernogen som vil betale for det? Hvad med de store virksomhedsfonde?Christian Poll: Jeg er ikke så bekymret for, om Teknologirådet kan manøvrere under de nye vilkår.Danmarks Naturfredningsforening finder det interessant, at Teknologirådet er blevet en fond derfortsat har samfundsnytte og den opgave vil Naturfredningsforeningen gerne støtte. Rådet er ogsåinteressant, fordi det selv er en af fremtidens virksomhedsformer, som er værdibaseret i stedet for kunat agere indenfor en ramme, der tilgodeser økonomi og aktionærernes ønsker.Trine Bendix Knudsen: Hvad med partiorganisationerne og de fora, hvor politikere og det offentligemødes? Er det noget I mener at kunne indgå i?Lars Klüver: Om vi vil kunne lave opgaver for partierne er noget, bestyrelsen har nævnt og skal tagestilling til, men der er ikke lagt en strategi for det endnu. Man kan forestille sig, at der kan opstillesnogle ret klare retningslinjer for, hvordan det i givet fald skulle foregå, så det ikke undergraver voresuafhængighed.4.FORSLAG TIL INVITATIONER TILTEKNOLOGIRÅDETS NETVÆRKPunktet blev indledt med en præsentation af tankerne om netværket, og drøftelse af medlemmernesønsker til dets funktion, herunder indsamling af forslag til deltagere i netværket. Gy Larsen motiverededagsordenspunktet med, at Teknologirådet har altid været kendetegnet ved et tæt og godt forhold tilomverdenen. Målet er fortsat at skabe et tæt samarbejde med mulighed for at dele viden om konkreteprojekter. I det følgende arrangement, dagsordenens punkt 5, styres temagrupperne af en projektlederfra Teknologirådet, som indkalder til to møder om året. Teknologirådet lægger ud med syv emner, somhar været i fokus de sidste par år og som er energi og klima, trafik, sundhed, arbejdsmarked ogarbejdsliv, forskning og innovation, IT og natur og miljø. Forløbet vil blive evalueret til næsterepræsentantskabsmøde om et år.Der blev fra forskellig side givet forslag til yderligere kvalificering af netværket og det blev anbefalet atinddrage fonde og en bredere kreds af interessenter, herunder fonde. Et repræsentantskabsmedlemønskede en uddybning af forventningen til netværket, fx om det er viden eller penge, der er i fokus foret samarbejde?Anette Toft klargjorde, at det er den tætte dialog og samarbejde, der er helt centralt. Det skal lede tilgode emner og projekter, som man så må formode, at man ved fælles hjælp også kan finde midler til atrealisere. Lars Klüver supplerede ved at sige, at et godt emne kunne bearbejdes til en projektide, somså måske kunne lede til dannelse af et konsortium, der søger penge til projektet. Det er essentielt, atder er et delt ejerskab og at alle i konsortiet får noget ud af samarbejdet.

6. ÅRLIG PROCES FOR INDHENTNING AF DONATIONER/PROJEKTFINANSIERINGLars Klüver lagde op til en åben drøftelse af repræsentantskabets mulige rolle i forbindelse medafsøgning af finansiering til projekter mv. Dette var blevet drøftet med en større gruppe interessentersom en del af bestyrelsens afsøgning af en god model for repræsentantskabet, og konklusionen varher, at Teknologirådet ikke skulle være en medlemsorganisation, men snarere skulle have et bredtrepræsentantskab, som ad hoc kunne indgå i at finde midler til projekter, som de selv havde eninteresse i at se gennemført. Lars præsenterede en menu-seddel med forskellige muligheder for,hvordan det kunne tænkes at foregå.Rie Oehlenschlæger: Økologisk Råd kan ikke bidrage økonomisk men stiller sig positivt til at deltage ikonkret samarbejde.Christian Poll: Danmarks Naturfredningsforening finder det naturligt at bruge repræsentantskabet tilat være med på Teknologirådets ansøgninger.Birgitte Kofod Olsen: Man kan ikke være med til at skrive under på ansøgninger til alle former forprojekter, men det er f.eks. let at skrive under på et projekt som World Wide Views.Lars Goldschmidt: Teknologirådet skal have en skarpere profil, så man ikke føler trang til at støtteandre projekter eller tilsvarende virksomheder.Mogens Kühn Pedersen: Der er eksempler på store fondsansøgninger direkte til organisationer somTR på f.eks. 5 år ud i fremtiden, søgt på organisationens grundlag og formål. Det bør afprøves.Anker Madsen: Friluftsrådet pointerer væsentligheden i, at Teknologirådet fastholder forholdet til sittraditionelle bagland. Repræsentantskabet er derfor vigtigt.Michael Søgaard Jørgensen: Der bør være fleksibilitet i arbejdsgrupperne, så der kan oprettes flere,hvis der interesse for det.Søren Duus Østergaard: Der er behov for mere end det årlige repræsentantskabsmøde, hvis det skallykkes at lave fælles projekter. Tiden var meget knap under emnepunktet. Netværksgrupperne erderfor en god ide.Annette Toft takkede for de mange tanker, ideer og støttetilkendegivelser og lovede, at Fonden nokskulle forsøge at følge op på dem.7.