ANMODNING OM DEPUTATION IFORBINDELSE MED FREMDRIFTSREFORMENUanset om man accepterer fremdriftsreformens præmis om, at universitetsstuderende skal hurti-gere ud på arbejdsmarkedet, er der efter Danske Studerendes Fællesråds opfattelse en lang rækkenegative konsekvenser af reformen, som man fra politisk side bør imødegå. Især kravet om, atstuderende skal tilmeldes 60 ECTS-point om året eller 30 ECTS-point pr. semester medfører enrække forringelser - særligt i kravets nuværende udformning, hvor den obligatoriske tilmeldingskal ske uanset, at den studerende har dumpet fag tidligere. Det er forhold, som mærkbart vilforringe kvaliteten, hvis reformen implementeres som den ser ud lige nu og som er årsagen til, attusindevis af studerende på landets universiteter lige nu stærkt er bekymrede for reformens kon-sekvenser for deres uddannelser.Formand for Danske Studerendes Fællesråd Jakob Ruggaard og næstformand og uddannelsespo-litisk ordfører Rasmus Markussen vil overfor udvalget fremlægge de problemer, som vi vurdererat 60-pointskravet vil få for uddannelserne, og samtidig præsentere et konkrete løsningsforslagtil, hvordan reformen kan forbedres uden at blive ændret grundlæggende.60-pointskravet vil forringe uddannelseskvaliteten på flere måde. For det første vil det gøre detvanskeligere at tage på udlandsophold, i praktikophold eller tage studierelevant studiearbejde.Samtidig vil det begrænse mulighederne for faglig fordybelse og specialisering og vil forringemulighederne for progression i uddannelserne. Det skyldes blandt andet, at studerende, derdumper fag, vil blive tvunget til at læse over fuld tid i det efterfølgende semester eller år. Hvis enstuderende f.eks. dumper et fag på 15 ECTS-point et år, vil disse point blive lagt oven i de 60 pointdet følgende år, og den studerende skal hermed studere 75 point.Nedenfor præsenteres en række eksempler på, hvordan 60-pointskravet helt konkret vil forringeuddannelseskvaliteten på uddannelserne.Medicin:På Medicin er der mange fag med progression, dvs. hvis man ikke består et fag, er detikke muligt at påbegynde det næste fag, før det første er bestået. Hvis man fx dumper neuroana-tomi, er det fagligt uforsvarligt at gå i gang med neurokirurgi. Derfor er 60-pointskravet megetproblematisk, da det tvinger dig til at gå i gang med de næste fag – også selvom du endnu ikkehar bestået de første.Økonomi:En meget høj dumpeprocent på 20-40 % på basisfag er helt normalt. Hvis du har sværtved at vænne dig til livet som studerende og derfor ender med at dumpe et fag på første ellerandet semester, bliver det meget svært at klare dig igennem de senere semestre, fordi du hurtigtender i en situation, hvor du bliver nødt til at tage flere point end normeret.Nanoscience:Nanoscience er et tværfagligt studium. De studerende skal have kundskaber indenfor både biologi, fysik og kemi. Den manglende mulighed for at framelde et fag, som man dum-per, vil gøre de studerende mindre modige i forhold til at vælge fx fysiske fag, der kræver højereforudsætninger. Frygten for ikke at kunne vælge om, hvis et fag viser sig at være for svært, bety-der at de studerende i højere grad vil tage sikre, ”nemme” fag og dermed have sværere ved atspecialisere sig på et højt niveau.

Dansk:Det vil blive svært at specialisere sig i den retning, man gerne vil, når man bliver tvangs-tilmeldt 30 ECTS pr. semester. Det gælder fordi faget er meget forskelligartet. Man kan fx både gåi en kommunikations-, medie- eller litteraturretning, og det kan være svært at få fag nok indenforden retning, man gerne vil. Derudover kvalitetssikrer mange studerende selv deres uddannelseved at tilmelde sig flere fag end normeret og først efter et par uger framelde sig de fag der visersig at være mindre relevante, hvilket sikrer, at de ender med den bedst mulige fagpakke. Dette vili fremtiden blive umuligt, fordi man ifølge reformen ikke vil kunne framelde sig fag, når man førster tilmeldt.Jura:På Jura er det meget nødvendigt at have praktisk erfaring for senere at kunne få et job.Mange bliver forsinkede, fordi det ikke er tidsmæssigt muligt både at gøre sig umage med eksa-menerne og have et studierelevant arbejde. Praktik leder også i rigtig mange tilfælde til forsinkel-ser og bliver derfor yderligere besværliggjort af studiefremdriftsreformen.

Forslag til justeringer af reformen Opblødning af den obligatoriske tilmelding

Kravet om tilmelding af 60 ECTS-point pr. år eller 30 point pr. semester fastholdes, men ikke-beståede point fra tidligere semestre tæller også med i opgørelsen. Som det er nu, vil en forsin-kelse grundet eksempelvis et dumpet fag, skulle indhentes ved at læse det dumpede fag oveni detnye fuldtidssemester. Vi foreslår, at en studerende, der ét år f.eks. ikke består 20 ECTS point, i detfølgende år vil få mulighed for at tilmelde sig de ikke-beståede fag igen og herudover kun skaltilmelde sig 40 nye point.2. Lovfæstet dispensationsmulighed for studierelevante aktiviteterMange studerende har i perioder brug for at tage færre point i et semester for at få tid til studiere-levante aktiviteter som f.eks. praktik, udlandsophold, studierelevant erhvervsarbejde, forsknings-aktiviteter, faglige foreninger og lignende. Vi foreslår derfor, at der eksplicit i lovbemærkninger-ne og i bekendtgørelserne indskrives en mulighed for dispensation fra tilmelding til fag og fra-melding fra eksamen med begrundelse i studierelevante aktiviteter.3. De uheldige incitament i studietidsmodellen opblødesI den nuværende studietidsmodel tæller orlovsperioder med i opgørelsen af universiteternes stu-dietider. Dette giver universiteterne et meget uheldigt incitament til at begrænse de studerendesorlovsmuligheder, med risiko for at studerende, der har brug for en studiepause, dropper ud. Viforeslår derfor, at de studerendes orlovsperioder ikke tælles med i opgørelsen af studietid. Hvisforslaget om dispensationsmulighed for studierelevante aktiviteter gennemføres, foreslår vi des-uden, at den tid, der skyldes de forsinkelser, som studerende bruger på studierelevante aktiviteter,heller ikke tælles med i universiteternes studietider.4. Opblødning på tvangsmerit ved studieskiftDet nuværende element i fremdriftsreformen medfører en risiko for, at studerende, der skifterstudie, mister muligheden for at tage valgfag mhp. f.eks. at blive gymnasielærer eller får indmeri-teret gamle fag, hvor det faglige indhold er forældet. Vi foreslår derfor, at tvangsmeritten vedstudieskift opblødes på to punkter:•Studerende, der ønsker at bruge sidefags- og valgfagselementer til gymnasiefag eller an-dre målrettede fag, kan fravælge at disse elementer bruges til meritoverførsel, når de op-lyser deres tidligere beståede fag.•Studerende får mulighed for at fravælge at få merit for uddannelseselementer, der er be-stået mere end 2 år inden ansøgningen om optagelse.