FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 56: Rapport fra Studentertopmødet 2013 fra Fonden for Entreprenørskab

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 56
Offentligt

FRE MTIDEN SUDDAN N EL SE O GE KS AME NSFOR MERII NNOVATION O G E NTR EPRENØRSKAB

STU D E NT E RTO PMØ D E2 0 1 3

INDHOLD

4INDLEDNING5STUDENTERTOPMØDE 20136OPDRAG- Grundskoler og ungdomsuddannelser8KONKLUSIONER- Grundskoler og ungdomsuddannelser10OPDRAG- Videregående Uddannelser12KONKLUSIONER-Videregående Uddannelser18ANBEFALINGER TIL VIDERE ARBEJDEMED EKSAMENSFORMER

KONTAKT

Fonden for Entreprenørskab - Young EnterpriseTeamleder Monica Pyndt Grønning // [email protected]

BIDRAGSYDERE

Billeder // Henrik DelferLayout og grafik // TennaHansen.dkTekst // Anniken Sand, Anders Rasmussen ogMonica Pyndt Grønning

TAK TIL

Alle deltagere ved Studentertopmødet 2013Specialkonsulent Charlotte Romlund Hansen fraUndervisningsministeriet og Fuldmægtig ogJesper Risom fra Ministeriet for Forskning, Innovationog Videregående Uddannelser for at bidrage medudfordringer til elever og studerendePaneldeltagere //Cathrine Amalie Oldenburg(projektleder, CIEL),Jesper Risom (Fuldmægtig, Ministeriet forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser)Bo Pedersen (uddannelseschef på KEA)Charlotte Romlund Hansen(Specialkonsulent i Undervisningsministeriet)CIEL for at stille deres faciliteter i Green Lighthouse til rådighed

INDLEDNINGFor fjerde år i træk inviterede Fonden for Entreprenørskab – Young En-terprise elever og studerende inden for til studentertopmøde for at dis-kutere, hvordan fremtidens uddannelse skal se ud. Studentertopmødet2013 blev afholdt d. 5. november i Copenhagen Center for Innovationand Entrepreneurship´s lokaler i København, hvor 55 elever og studer-ende var samlet. Topmødet tog afsæt i regeringens innovationsstrategi,hvor der lægges vægt på at innovation og entreprenørskab i stigendegrad skal indgå i fremtidens uddannelse.Formålet med det årlige Studentertopmøde er at lade elever og studer-ende komme til orde i debatten omkring innovation og entreprenørskabi uddannelsessystemet. Elever og studerende udgør en meget væsentligdel af dette system, og det er derfor helt essentielt at give dem mulighedfor at bidrage til debatten. Studentertopmødet danner rammerne fordette og skaber derved en fælles platform for elever og studerende fraalle niveauer af uddannelsessektoren på tværs af institutioner og fag-grænser.Konklusionerne fra dagen vil blive præsenteret for politikerne ved etforetræde for Børne- og Undervisningsudvalget samt Udvalget for For-skning, Innovation og Videregående Uddannelser. Studerende fra devideregående uddannelser overleverer resultaterne personligt til Ud-dannelsesminister Morten Østergaard, der tager imod på sit kontor.Ligeledes vil Undervisningsminister Christine Antorini få en forespørg-sel fra eleverne fra grundskole og ungdomsuddannelser om et lignendebesøg.

STUDENTERTOPMØDE2013

For at give elever og studerende mu-lighed for at arbejde koncentreret medderes eget uddannelsesområde blev pro-grammet for dette års studentertopmødedelt i to. I starten af dagen arbejdedeelever og studerende fra grundskolen ogungdomsuddannelser med udfordring-er, der blev udformet i samarbejde medUndervisningsministeriet. Efter frokostovertog de ældre studerende fra de vide-regående uddannelser, hvor de arbejdedemed udfordringer udformet i samarbe-jde med Ministeriet for Forskning, In-novation og Videregående Uddannelser.

S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

OPDRAG- G RUNDSKOL EN OG UNGDOMSUDDANNEL SER

OPDR AG- F re m tid e n s u dd a nn e ls e r o g e k sa m e n sf orm e r ii nn ov at io n o g e n tre p re nø rs k a b

BAGG RU N DOver hele verden er der en stigende interesse for at innovation og en-treprenørskab skal være en del af skole og uddannelse. Baggrunden erde ændrede økonomiske, sociale og kulturelle vilkår som globaliseringog økonomi stiller til verden og til os alle sammen som mennesker. Viskal i fremtiden være gode til at få ideer, være kreative, se muligheder,og kunne at føre disse ideer ud i livet. I regeringens Innovationsstrategihedder det at ”elever og studerende i stigende grad skal lære og ud-prøves igennem innovation”.Ligeledes er innovation og entreprenørskab blevet en del af den reformaf folkeskolen om træder i kraft i sommeren 2014. På ungdomsuddan-nelserne fylder innovation mere og mere, uanset om det er på STX,HHX eller på erhvervsuddannelserne. Spørgsmålet er blot hvordan manlærer det bedst, hvad det egentlig er man skal lære, og også hvordanman kan vise hvad og hvor meget man faktisk har lært og er i stand tilat anvende det i virkeligheden.

KREATIVITET OG OMVERDENSFORSTÅELSE //

Hvis I skal være gode til at få ideer og se mulighederi verden, hvad skal I så lære i skolen og på ungdoms-uddannelserne?(Nævn mindst 3 ting)HANDLING OG PERSONLIG INDSTILLING //

Hvis jeres gode ideer skal blive til virkelighed oghandling, hvad skal I så lære at gøre i skolen?(Nævn mindst 3 ting)PRØVER OG EKSAMEN //

Hvis I til en prøve eller eksamen skal vise, at I harlært få idéer og se muligheder og at føre dem ud ilivet, hvordan skal eksamenen og prøver så være?

S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

ST U D E N T E R TOP MØ D ET2 0 1 3

KO N K L U S I O N E R- GRUNDSKOL EN OG UNGDOM SUDDANNE LSE R

skal være for alle, ikke bare en udvalgt gruppe. Der skal også arbejdesmere på tværs af fagene, da det er den måde, man arbejder på arbejds-markedet. Det er sjældent, at man i et job udelukkende arbejder medet fag eller emne, og derfor skal man også lære at arbejde på tværs iundervisningen.INDDRAGELSE AF ELEVER I PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

K R E AT I V I T E T O G O M V E R D E N S F O R S T Å E L S EUD I VIRKELIGHEDEN

For at kunne få idéer og se muligheder i verden, er det nødvendigt atkomme ud i den virkelighed, som idéer og muligheder findes i. Under-visningen skal flyttes ud af klasseværelset, så elever kan se, hvordanderes viden kan bruges og på den måde blive inspireret til at få nyeidéer.INDDRAGELSE AF PRAKSIS I UNDERVISNINGEN

Hvis eleverne bliver inddraget i planlægning af undervisningen og deemner, der skal arbejdes med, gør det dem mere engagerede. Derforskal pensum være mere fleksibelt, så eleverne kan have indflydelse ogbidrage med emner og aktuelle problemstillinger, som de gerne vil ar-bejde med. Hvis de får lov at have medbestemmelse, er det nemmerefor dem at få nye idéer.HANDLING OG PERSONLIG INDSTILLINGIDÈ-VÆRKTØJSKASSE.

Man skal stadig læse bøger og lære teori, men det skal støttes op afpraksis, igen fordi det skal være tydeligt, hvad man kan bruge det, manlærer til. Det vil også virke motiverende for elever, at man får eksternefolk (virksomheder, organisationer, foreninger osv.) til at vurdere deprojekter og opgaver, man arbejder med.KONKURRENCER

For at kunne gøre idéer til virkelighed og handling skal man have kend-skab til idé-realiseringsprocesser. Man skal lære hvilke redskaber ogmetoder, der findes, og hvordan man bruger dem. Eleverne skal ud afklasseværelset og selv prøve at få idéerne til at ske. De skal lære, hvemman skal kontakte for at få idéerne ud i verden og vide, hvordan manskaber et netværk, der kan hjælpe dem med deres idéer.NETVÆRK

En anden mulighed er at deltage i konkurrencer, hvor eleverne skal ar-bejde i grupper med at få idéer, som de skal udvikle. På den måde lærerman at samarbejde og der bliver fokus på, hvilken rolle man kan have ien gruppe. Det er ikke alle, der er lige gode til det hele, men den enkelteelev kan arbejde med det, han eller hun er god til eller brænder for. Detgør, at man er mere engageret og motiveret for at deltage i undervis-ningen.S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

En måde at skabe netværk er at kommunikere med andre lande og findeud af, hvordan de gør. Når man lærer om andre kulturer, er det med tilat fjerne fordomme og skabe bedre forståelse for hinanden.EFTERUDDANNELSE OG RESSOURCER TIL LÆRERNE

INNOVATIONSFAG

Der skal oprettes et innovationsfag i folkeskolen, så elever allerede i 0.klasse lærer at være innovative. Man burde lære det fra starten, og det

Lærerne skal have nye redskaber og efteruddannelse, så de kan under-vise efter nye metoder. De skal have tillid til, at eleverne kan magteopgaven uden at have en lærer, der styrer alting. Der skal også sættespenge af til at eleverne kan tage ud af skolen og få inspiration ude iverden.

ST U D E N T E R TOP MØ D ET2 0 1 3

STØRRE OPGAVER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETANCER

Hvis eleverne skal handle på deres idéer og få dem ud i virkeligheden,skal der være mere tid til at arbejde med større opgaver. Med den tid derer til opgaver nu, kan man ikke nå både at komme med idéer, udvikledem og få dem til at blive til noget. Derfor skal man have flere større ogsværere opgaver, men have mere tid til dem.

Man skal ikke bare vurderes på sine faglige evner til eksamen, men derskal også være fokus på entreprenørielle kompetencer og på hvordanman kan bruge sine evner i erhvervslivet.

PRØVER OG EKSAMENINDDRAGELSE AF VIRKSOMHEDER

Hvis man arbejder med f.eks. en virksomhed som et projekt, skal virk-somheden være med til at vurdere projektet til eksamen. På den mådefår man en anden vinkel på bedømmelsen, end den læreren kan give.Virksomheden kan sige om projektet er realiseret på en god måde, ogom det kan bruges. Det er en fordel for både elever og virksomheder, daeleverne får feedback til forbedring af deres idé, som de kan arbejde vi-dere med. Virksomhederne får nyt input fra eleverne, som de kan brugetil udvikle deres organisation.LØBENDE PRØVER

I stedet for en afsluttende eksamen, skal der være løbende prøver, bådeenkelt- og tværfaglige, som bliver bedømt af lærere og eksterne folk. Påden måde kan man se, om eleverne er kommet videre med idéen mel-lem prøverne. En prøve skal ikke bare bedømmes med en karakter, menmed en uddybende evaluering, så eleverne ved, hvad de gør godt, oghvad de kan blive bedre til. Hvis man kun får en karakter uden forklar-ing, kan en dårlig karakter tage motivationen fra eleverne, da man såikke får noget at vide om, hvad man skal arbejde med for at blive bedre.S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

De løbende prøver vil også være med til at engagere eleverne mere, daman så er nødt til at deltage hele tiden og ikke kun til eksamen. På denmåde bliver man bedømt på hele processen og ikke bare på det emne,man er heldig eller uheldig at trække til eksamen.

OPDR AG- F re mt id e n s u dd an n e ls e r o g e k sa m e n sfo rm e r ii nn o v at io n o g e n tre p re nø r sk a b

OPDRAG- VIDE R GÅENDE UDDANNEL SER

Udefra jeres perspektiver og uddannelsesmæssige baggrund,hvordan kan vi måle kompetencer inden for dimensionerne :HANDLING //

BAGG RU N DÅrets topmøde tager afsæt i regeringens innovationsstrategi ”DanmarkLøsningernes land”. I strategien konstateres det, at der i dag skabes forfå nye arbejdspladser og at ”alt for få studerende ser det at starte egenvirksomhed som en mulig karrierevej”. I den forbindelse vil regeringenudvikle uddannelsernes indhold og form til at blive mere entreprenørielog innovativ. Studerende skal i stigende grad lære og udprøves genneminnovation. Dette kræver dog at, at vi skaber nye læringsmål og eksa-mensformer, der kan håndtere dette. Dette bliver omdrejningspunktetfor årets topmøde.

Evnen og lysten til at iværksætte værdiskabende initiativer,samt evnen til at virkeliggøre disse initativer gennem samar-bejde, netværk og partnerskaberKREATIVITET //

Evnen til både at se og skabe ideer og muligheder.Ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og person-lige ressourcer fra forskellige områder på nye måderPERSONLIG INDSTILLING //

De personlige og subjektive ressourcer, som studerendemøder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunneagere i verden og herigennem at kunne realisere drømme ogplaner. Det er ligeledes evnen til at kunne accepterer og læreaf andres og egne fejlOMVERDENSFORSTÅELSE //

S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

Viden om og forståelse af verden – lokalt og globalt.Ligeledes er det evnen til at kunne analysere en kontekstsocialt, kulturelt og økonomisk. Det handler også om videnog forståelse for globale problemstillinger i forhold tileksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer

ST U D E N T E R TOP MØ D ET2 0 1 3

KO N K L U S I O N E R- V I D ER EG Å E ND E U DD A N N EL S E R

OMVERDENSFORSTÅELSE

TRE GODE RÅDGiv os tre gode råd eller bud på hver dimension, omkringhvordan I mener dette bedst kan indgå i jeres uddannel-ser i relation til fagligheden og hvordan dette kan eksami-neres/evalueres. Rådene må gerne indeholde perspektiverindenfor områderne•••FORM //Hvordan skal formen på eksamen se udRAMMER //

ÆNDRET EKSAMENSFORSTÅELSE

I et personligt kursusforløb fungerer underviser som supervisor for destuderende og i fællesskab sættes mål for den enkelte studerende. Destuderende skal i løbet af kurset opnå de opstillede mål, der vurderesløbende undervejs. Har de studerende egen virksomhed, er det en godmulighed at bruge den, ellers kan inkubatorfirmaer stille deres virksom-hed til rådighed. De studerende skal arbejde med marked og salg forden virksomhed, de får stillet til rådighed. Salg er ikke nødvendigvis etparameter for at kunne bestå eksamen, men de studerende skal være istand til at afsætte en ide til omverdenen.VALGFRIT VÆRKTØJSKURSUS

hvordan skal de fysiske rammer se udROLLER //

Hvem burde eksaminere studerendeindenfor de forskellige dimensioner

Et valgfrit praktisk kursus der giver studerende en værktøjskasse med,hvordan man håndterer moms, skat, investeringsmuligheder, funding,forretningsplaner pitch som er nødvendigt viden som iværksætter. Atman gennem sin uddannelse har mulighed for at vælge et kursus, dergiver en redskaberne til at kunne blive en god iværksætter. Det er vigtigtat det foregår på uddannelsesinstitutionerne og ikke bare tilbydes via fxerhvervsservice og studenterorganisationer, da de ikke dækker alle as-pekter og man ved integration på uddannelserne møder studerende medlignende uddannelsesmæssige baggrund.INDDRAGELSE AF PRAKSIS

En tredje instans til eksamen ud over underviser og censor. Derved erman tvunget til at gå udover pensum, ved også at skulle forberede sigpå en del i eksamen, der handler om omverdenen. Evalueringen skalfordeles med 2/3 pensum og 1/3 praksis.

ST U D E N T E R TOP MØ D ET2 0 1 3

HANDLINGUNDERVISNING HJEMME,LEKTIER PÅ UDDANNELSESINSTITUTIONER

PERSONLIG INDSTILLINGFRA AT FÅ TIL AT TAGE EN UDDANNELSE

Gøre op med tanken om at samles i et rum til fx en forelæsning, hvis detalligevel ikke bliver brugt til noget. Undervisningen kan foregå gennemmedier, der tillader at undervisningen kan tilgås hjemmefra. Når destuderende mødes på uddannelses institutionerne skal de diskutere detfaglige stof og tage handling sammen. Fokus skal være på en social in-teraktion hinanden imellem, så de lærer af hinanden og får nye ideer ogkreative løsningen. Man skal evalueres på den kollektive og ikke kunden individuelle indlæring. Handling skal vurderes over tid og ikke tilen enkeltstående mundtlig eksamen.

Læringsmål besluttes i høj grad af uddannelsesinstitutionerne i dag. Destuderende ønsker fokus på at aktivere den enkelte studerende til at tageansvar for deres læringsforløbet. Dette gøres ved at man selv er medtil at sætte de mål (både faglige og personlige), man skal lære, baseretpå den erfaring man har med sig fra tidligere. Dermed sikres at mankommer bedre gennem studiet og frafald kan mindskes. Differentieretlæring vil være et udkomme af dette og ambitionsniveauet kan hæves.I forhold til eksaminer vil det nu være muligt at teste, og hvor meget dede studerende flytter sig læringsmæssigt.

K R E AT I V I T E TFLEKSIBLE EKSAMENSFORMER

Den studerende vælger selv et problem/emneområde de vil arbejdemed. Derefter indgår de i en faglig dialog med en mentor udefra ellerVIP’er og i samarbejde vælger man den eksamensform, som understøt-ter det faglige fokus og læringsmål. Dette kræver ressourcer til vejledn-ing og opkvalificeringLØBENDE EKSAMINATION

S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

De studerende ønsker mere faglig dialog og interaktion med undervis-eren i stedet for, at underviseren bruger det meste af deres tid på for-skning. Som alternativ til en afsluttende eksamen ved kursusforløbetsslutning ønskes en løbende eksaminationen, for at man kan vurdere denkreative proces eller personlig indstilling og ikke kun slutproduktet.Dermed sikres at den studerende får tid til refleksion og lærer undervejsi processen. Relevante personer skal inddrages i eksaminationen af pro-cessen og ikke kun underviseren.

ST U D E N T E R TOP MØ D ET2 0 1 3

A N B E FA L I N G T I L V I D E R EARBEJDE MEDEKSAMENSFORMER

Med resultaterne fra Studentertopmødet 2013, er vi kommet et godtstykke på vejen i forhold til konkretisering af læringsmål og eksamens-former inden for entreprenørskabsundervisning. Vi vil opfordre til,at der bliver arbejdet videre på en model for, hvilke entreprenøriellekompetencer man som elev og studerende skal besidde, og på hvilketniveau, alt afhængig af hvor i uddannelsessystemet man befinder sig.På baggrund heraf kan der udarbejdes læringsmål og eksamensformer,som passer til både kompetencer og uddannelsesniveau.Et andet område, som stadig udestår, at blive klogere på, er de anvendteeksamensformer i entreprenørskabsundervisning. I dag vides det ikke,om der er sammenhæng mellem det faglige indhold i fagene, og denmåde de studerende udprøves på. Ligeledes findes der ikke en skema-tisk oversigt, som kan kategorisere eksamensformer inden for feltet.Derfor er en dokumentation af nuværende anvendte eksamensformer ientreprenørskabsundervisningen vigtig for at kunne rådgive om tilpasn-ing af disse til undervisningens læringsmål, indhold og metoder.Effekten af entreprenørskabsundervisning er et tredje element, somvi anbefaler, der tages højde for i det videre arbejde. Vi mener, det ervigtigt at undersøge, hvilken form for entreprenørskabsundervisning,der giver de største effekter. Når man har denne viden, kan man ogsåsikre, at de studerende bliver udprøvet i de kursusforløb med størst ef-fekt og tilrettelægge læringsmål og eksamensformer derefter.

S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

ST U D E N T E R TOP MØ D ET2 0 1 3

ARRANGERET AF

S T U D EN T E R TOP M ØD E T2 0 13

I SAMARBEJDE MED

W W W. FAC E B O O K . C O M / # ! / S T U D E N T E R TO P M Ø D E