FIV, Alm.del - 2013-14 - Bilag 46: Samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne

ForskningsdelenPunkt 3Forslag til Rådets forordning om forsknings- og ud-dannelsesprogrammet for Det Europæiske Atomener-gifællesskab (2014-2018), som komplementerer Hori-sont 2020 – rammeprogram for forskning og innovati-onKOM (2011) 812- Forventet vedtagelse på dette eller et kommende råds-mødeForslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelserom deltagelse vedrørende artikel 185-initiativera) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom et europæisk metrologiprogram (EMPIR-programmet - European Metrology Programme forInnovation and Research, tidligere EMRP – EuropeanMetrology Research Programme)KOM (2013) 497b) Forslag tilEuropa-Parlamentets og Rådetsafgørelseom et forsknings- og udviklingsprogram der gennem-føres af flere medlemsstater til fordel for forskningsin-tensive små og mellemstore virksomheder (Eurostars-2)KOM (2013) 493Side 16Side 11

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelseom programmet mellem de europæiske lande og ud-viklingslande vedrørende kliniske forsøg der iværk-sættes af flere medlemsstater (EDCTP)KOM (2013) 498d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-se om Unionens deltagelse i forsknings- og udviklings-programmet "Et aktivt liv længst muligt i egethjem"(Active and Assisted Living), der iværksættes ifællesskab af flere medlemsstater (AAL-programmet)KOM (2013) 500- Generel indstillingPunkt 5Forslag til Rådets afgørelse om et supplerende forsk-ningsprogram for ITER-projektet (2014-2020).KOM (2013) 607- Politisk enighedForslag til Rådets forordninger vedrørende artikel187-initiativer

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméKopernikus er det nye navn for det europæiske jordovervågningsprogram, somtidligere hed GMES (Global miljø- og sikkerhedsovervågning). Formålet medforordningsforslaget er at etablere et retsgrundlag for Kopernikus programmet fra2014 til 2020. GMES blev oprettet i 1998, og man har siden da arbejdet på atetablere tjenester til programmet. Med vedtagelsen af forordningen går Koperni-kus ind i den operationelle fase. Kopernikus består af seks tjenester, der levererdata inden for marineforhold, atmosfære, landobservationer, klimaændringer,monitorering af nødsituationer og civil sikkerhed. Disse data indsamles ved hjælpaf satellitter og jordbaserede sensorer, hvis overordnede formål er at overvågemiljøet og naturforhold på jorden. Det forventes, at Kopernikus vil bidrage til2. BaggrundKopernikus er det nye navn for det europæiske jordovervågningsprogram, somtidligere hed GMES (Global Miljø- og Sikkerhedsovervågning). Kopernikus be-står af et sæt tjenester, som indsamler data og leverer services, og som anvenderdata fra satellitter og jordbaserede sensorer til at overvåge miljøet og naturfæno-mener på planeten. Kopernikus bidrager til følgende generelle målsætninger:-Beskyttelse af miljøet gennem forbedret forvaltning af naturressourcer,overvågning af luftforurening og havenes tilstand, optimering af landbru-gets produktion og fremme af brugen af vedvarende energikilder.Forbedret sikkerhed gennem en bedre håndtering af konsekvenserne af na-turkatastrofer og oplysninger om klimaændringer gennem præcise og påli-delige data.Støtte til EU's strategi for vækst og beskæftigelse Europa 2020 særligt vedat styrke kommercielle serviceydelser gennem fuld og åben adgang til da-ta. Kopernikus har ifølge en undersøgelse, som for nylig blev offentlig-gjort, potentiale til at skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser i perioden2014-2030.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 189 og skal forhandles efterden almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdForslaget til forordning fokuserer på tre punkter: 1) ændring af GMES’ navn tilKopernikus, 2) governance for Kopernikus samt 3) finansiering af programmet.Dette skal sikre, at Kopernikus vil kunne levere et funktionsdygtigt program, nårdet går ind i den operationelle fase i næste periode fra 2014-2020.Kommissionen har det overordnede ansvar for Kopernikus programmet og vildefinere prioriteter og målsætninger for programmet, overvåge implementeringenaf programmet samt udarbejde årlige arbejdsprogrammer for implementeringenaf programmet.Ministeriet for Forskning,

Kommissionen vil lade sige rådføre om implementeringen af programmet gen-nem en Kopernikus komité med repræsentanter fra medlemslandene. Kommissi-onen har mulighed for at delegere opgaver til kompetente organisationer som fxDen Europæiske Rumfartsorganisation (ESA), EUMETSAT og Det EuropæiskeMiljøagentur (EEA).Kopernikus skal være brugerdrevet og levere services inden for programmetsmålsætninger, der matcher private og offentlige brugeres behov. Brugere vil kon-tinuerligt blive inddraget i form af brugerkonsultationer Dette gælder også bruge-re og eksperter i sikkerhedsspørgsmål.Kopernikus skal promovere og levere frie og åbne data samt sikre, at dataleve-rancen er stabil og har en lang tidshorisont. Mere specifik lovgivning for datapo-litikken reguleres via delegerede retsakter.Det fremgår af afgørelsen, at leveringen af Kopernikus-tjenester har fokus påcivile formål, hvorfor rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmarkdeltager derfor i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet.Under forhandlingerne i Rådet er Kommissionens forslag blevet ændret,således at servicekomponenten nu også har fokus på de arktiske områder.Endvidere skal der oprettes et brugerforum, som skal sikre brugernes inputtil implementeringen af programmet.4. Europa-Parlamentets udtalelserForslaget behandles i Udvalget for Industri, Forskning og Energi.Der foreligger endnu ikke en betænkning fra Europa-Parlamentet omKommissionens forslag, men det foreliggende udkast til betænkning forhol-der sig generelt positivt til Kopernikus. Det understreges overordnet, at densamlede, åbne og gratis datapolitik er en vigtig del af Kopernikus, da euro-pæerne ikke bør betale to gange for de samme data, samtidig med at detunderstreges, at en hensigtsmæssig datapolitik også bør sikre de europæiskevirksomheders konkurrenceevne, og at gensidig dataadgang med tredjelan-de, som ikke bidrager, vil være en vigtig måde at sikre fair konkurrence.

7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 3.786 mio. EUR (i 2011 priser) til forsla-get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende tilen statslig udgift ved programmet på ca. 560 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringKommissionens forslag har været sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med henblik på udarbejdelse af grund- og nærhedsnotatet.DI anførte iden forbindelse, at programmet har stor interesse for danske virksomheder, hvor-for DI støtter Kommissionens forslag.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne bakker generelt op om Kommissionens forslag om øget EU aktivitetog indflydelse på rumområdet samt fri og åben adgang til de data, Kopernikus leverer.Det er forventningen, at der er det fornødne flertal for vedtagelse af en gene-rel indstilling på baggrund af formandskabets kompromistekst.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter overordnet forordningen, der sikrer etablering af et retsgrund-lag for et EU Kopernikus-program, herunder finansiering af de første operationel-le Kopernikus-tjenester.Regeringen kan støtte, at der vedtages en generel indstilling på baggrund afden foreliggende kompromistekst.Regeringen kan støtte, at der på linje med, hvad der er gældende i den nu-værende forordning om GMES, som denne forordning erstatter, fortsat an-vendes delegerede retsakter til datapolitikken.Regeringen lægger særligt vægt på, at det i den foreliggende tekst er sikret, atDanmark kan udveksle data med lande, der ikke er medlemmer af EU, samt at deter medlemslandene, der definerer nationale sikkerhedsinteresser og ikke Kom-missionen.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméDet foreliggende udkast til afgørelse vedrører etablering af et uafhængigt ogselvstændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet(Space Surveillance and Tracking Programme - SST), der skal søge at forhindresammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer og rumskrotsamt over-våge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller dele heraf i jordens at-mosfære.Stadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-ster som navigation, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og varsling i for-bindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Med den stigende afhængig-hed har evnen til at beskytte disse rumbaserede systemer fået større betydning forforsyningssikkerheden. Der er på nuværende tidspunkt kun en begrænset ogspredt kapacitet i Europa til at overvåge satellitter, rumskrot samt ukontrolleretindtrængning af rumobjekter i jordens atmosfære. Desuden er der ingen egentligeuropæisk service til at udstede kollisionsadvarsler for satellitoperatørerne.2. BaggrundStadig flere samfundsområder er i stigende grad afhængig af rumbaserede tjene-ster som navigationssignaler, telekommunikation, vejrudsigter, geodata og vars-ling i forbindelse med natur og menneskeskabte hændelser. Rumbaserede tjene-ster har dertil en stigende økonomisk betydning for vigtige områder i økonomien,understøtter borgernes sikkerhed og er blevet afgørende for gennemførelsen af enlang række EU-politikområder som klima- og miljøovervågning, landbrugs-,fiskeri og ressource-udnyttelse, teknologisk udvikling, industriel innovation ogeuropæisk konkurrenceevne.Den stigende afhængighed af rumbaserede tjenester har samtidig øget samfundetssårbarhed over for utilsigtede nedbrud i disse tjenester. Nedbrud vil i dag havebetydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.De sidste 50 års rumaktiviteter har efterladt en betydelig mængde rumskrot ogudtjente satellitter i omløb om jorden. Kombineret med et stadigt stigende antalsatellitter i forskellige kredsløb om jorden er der i dag et dagligt behov for ativærksætte initiativer til at undgå kollisioner. Dertil kommer, at en del af detterumskrot jævnligt foretager ukontrolleret genindtrængning i jordens atmosfære.Udover at der arbejdes på at mindske mængden af nyt rumskrot og satellitternessårbarhed ved kollisioner, er det nødvendigt med en ny SST-tjeneste til at identi-ficere, kortlægge, katalogisere og løbende overvåge satellitter og rumskrot i deresbaner omkring jorden. Derved kan satellitoperatører inden, under og efter opsen-delse sikre sig bedst mod kollisioner og derved undgå betydelige økonomiske tab.Side7/70

Afgørelsen om et støtteprogram for overvågning og sporing i rummet (SpaceSurveillance and Tracking – SST) vedrører etablering af et uafhængigt og selv-stændigt europæisk støtteprogram for overvågning og sporing i rummet, der skalsøge at forhindre sammenstød mellem rumfartøjer eller mellem rumfartøjer ogrumskrot samt overvåge ukontrolleret genindtrængning af rumfartøjer eller deleheraf i jordens atmosfære.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 189 og skal vedtages efter denalmindelige lovgivningsprocedure.Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-tal.3. Formål og indholdKommissionen foreslår, at Den Europæiske Unions Satellitcenter (European Uni-on Satellite Centre, EUSC) skal være ansvarlig for driften og levering af SST-tjenester. Tjenesterne vil primært bygge på eksisterende jordbaserede sensorersom teleskoper og radar i medlemslandene.SST tjenesterne vil omfatte:(a) Risikovurderingen af mulige kollisioner mellem rumfartøjer eller mellemrumfartøjer og rumskrot samt udstedelse af kollisionsadvarsler.(b) Detektere og foretage risikovurdering af kredsløbseksplosioner ellersammenstød.(c) Risikovurderingen af og varsling i forbindelse med ukontrolleret genind-trængning af rumobjekter og rumskrot i jordens atmosfære samt forudsi-gelse af tidspunkt og nedslagssted.SST tjenesterne vil blive leveret til medlemslandene, Rådet, Kommissionen, Tje-nesten for EU’s optræden udadtil (European External Action Service – EEAS),offentlige og private satellitoperatører og offentlige myndigheder, der beskæfti-ger sig med civilbeskyttelse.Deltagelse i etablering og driften af systemet er ikke obligatorisk for medlems-landene.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget behandlesiUdvalget for Industri, Forskning og Energi.Der forventes plenarafstemning iparlamentet om et udkast til betænkning i april 2014. Ordførerens foreløbi-ge rapport peger bl.a. på, at der bør sættes faste procentsatser og maksi-mumloft på bidragene fra de programmer, der finansierer SST, samt at sa-tellitobservationsprogrammet Kopernikus ligeledes bør bidrage til pro-grammet.5. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet. Formålet med forslaget er at etablere en europæisk SST-tjeneste ved en ko-ordinering af allerede eksisterende nationale aktiviteter, der tilsammen overstigerden finansielle og tekniske kapacitet i de enkelte medlemslande, og som kun kanopnås på tilfredsstillende måde på EU-plan. Kommissionen vurderer ligeledes, atden foreslåede indsats ikke går ud over, hvad der er nødvendigt i forhold til deforeslåede omkostninger og styringsmodel.Side8/70

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retDer er ingen gældende dansk ret på området.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 70 mio. EUR til forslaget i perioden2014-2020. Da Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarer det til, at Dan-mark bidrager med ca. 10,5 mio. kr. over den syvårige periode.Kommissionen foreslår, at finansieringen af SST finder sted fra andre program-mer under den finansielle ramme i henhold til disse programmers formål. Detiltænkte programmer er det europæiske satellitnavigationsprogramGalileo, Hori-sont 2020 samt den interne sikkerhedsfonds instrument for finansiel støtte forpolitisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet og krisestyring.Rådets Juridiske Tjeneste har problematiseret nogle juridiske aspekter af Kom-missionens forslag til finansieringsmodel, som stadig drøftes. Det sandsynligescenarie er dog fortsat, som Kommissionen også lægger op til, at SST betragtessom en 'ramme' for initiativer, der finansieres via andre aktiviteter/programmer.8. HøringForslaget blev behandlet på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 13.maj 2013 uden bemærkninger.Sagenbehandles igen på et møde i EU-Specialudvalget den 21. november 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er en generel forståelse mellem medlemslandene, der besidder den fornødneinfrastruktur om, at EU ikke skal opbygge egen kapacitet på området men ude-lukkende koordinere og samle de fornødne informationer og derved tilbyde enSST-tjeneste til europæiske aktører inden for en nærmere forudbestemt økono-misk ramme.Finansieringen af SST-tjenesten drøftes fortsat.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er umiddelbar positiv over for etableringen af en europæisk SST-tjeneste, da der er en lang række økonomiske fordele ved at sikre forsyningssik-kerhed af rumbaserede tjenester. Regeringens støtter, at der tages afsæt i eksiste-rende infrastruktur i de enkelte medlemslande og ikke opbygges parallelle kom-petencer på EU-niveau. Regeringen støtter ligeledes, at den påtænkte serviceetableres i en eksisterende struktur, som f.eks. EU’s Satellite Centre (EUSC), ogat der ikke opbygges en ny organisation til formålet.Regeringen anerkender også de potentielle udenrigs- og sikkerhedspolitiskeaspekter af forslaget og herunder de øgede krav til sikkerhed og klassificering afdata, da andre staters rumkompetencer og infrastruktur kortlægges med initiati-vet. Det fremgår af afgørelsen, at leveringen af SST-tjenester alene bør tjene civi-le formål, og at rent militære krav ikke er omfattet af afgørelsen. Danmark delta-ger derfor i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméKommissionens forslag til Rådets forordning om Euratom rammeprogrammet(2014-2018) – Euratom-programmet – vedrører indirekte aktioner inden for fusi-on(ekskl. ITER),fission og strålingsbeskyttelse samt direkte aktioner inden fornuklear sikkerhed foretaget af Det Fælles Forskningscenter (JRC). Euratom-programmet er samlet i én forordning, hvor man tidligere har anvendt fire rets-akter.Konstruktionen af ITER (International ThermonuclearExperimental-Reactor) er holdt uden for programmet, og der foreligger et særligt forslag tilrådsafgørelse fra Kommissionen herom.På fissionsområdet (inkl. strålingsbe-skyttelse) er der i det store hele tale om en fortsættelse af forskningsaktiviteternefra det 7. rammeprogram og dets 2-årige forlængelse men dog med betydeligmere vægt på sikkerhed i forbindelse med eksisterende reaktorer. Hertil kommer,at JRC skal iværksætte særlige foranstaltninger for at imødegå de nye nuklearesikkerhedsudfordringer efter uheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan imarts 2011. På fusionsområdet skal programmet gennem det såkaldte EFDA-samarbejde sikre en hurtig opstart af ITER og sideløbende udvikle materialer tilet demonstrationskraftværk samt udvikle og demonstrere relevante teknologier tildemonstrationskraftværket, der udgør næste trin efter forsøgsreaktoren ITER.2. BaggrundForslaget til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet på detnukleare område for perioden 2014-2018 (i det følgende benævnt ”Euratom-programmet”) vedrører forskningsaktiviteter inden for kerneenergi (fusion ogfission) og strålingsbeskyttelse. Forslaget er en integreret del af Horisont 2020 –rammeprogrammet for forskning og innovation. Det omfatter forsknings- og ud-viklingsprogrammet for fusionsenergi(ekskl. ITER, jfr. nedenfor),forsknings-aktiviteter inden for fission og strålingsbeskyttelse og Det Fælles Forskningscen-ters direkte aktioner inden for nuklear sikkerhed.ITER er nu omhandlet i et separat forslag til rådsafgørelse fremlagt afKommissionen den 28. august 2013 om ændring af beslutning2007/198/Euratom om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITERog fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det.Euratom-traktaten begrænser varigheden af forskningsprogrammer på det nukle-are område til fem år.Euratom-programmet (2014-2018) gennemføres via en enkelt forordning, somfastsætter alle de nødvendige bestemmelser for gennemførelsen af nukleareforskningsaktiviteter. Tidligere var indholdet af den nuværende forordning dæk-ket af fire forskellige retsakter: afgørelsen om rammeprogrammet, beslutningenSide11/70

om særprogrammet til gennemførelse af indirekte aktioner og beslutning om sær-programmet for Det Fælles Forskningscenters (JRC’s) gennemførelse af direkteaktioner samt en forordning om regler for virksomheders, forskningscentres oguniversiteters deltagelse i foranstaltninger og for formidling af forskningsresul-tater.Kommissionen har hørt Euratoms Videnskabelige og Tekniske Udvalg, ligesomKommissionen har gjort brug af forskellige kilder ved udarbejdelsen af forslaget.Hjemmelsgrundlaget for Euratom-programmet er artikel 1, 2, 4 og 7 i traktatenom oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, hvorefter udkast til pro-grammet skal besluttes med enstemmighed i Rådet på baggrund af forslag fraKommissionen, der rådfører sig med det Videnskabelige og Tekniske Udvalg.3. Formål og indholdEuratom-programmet skal styrke rammeprogrammet for forskning og innovationpå det nukleare område og koordinere medlemsstaternes forskningsaktiviteter forderved at forhindre dobbeltarbejde, fastholde en kritisk masse på nøgleområderog sikre, at offentlige midler udnyttes bedst muligt.De tekniske mål er at forbedre den nukleare sikkerhed og strålingsbeskyttelse ogat bidrage til den langsigtede dekarbonisering af energisystemet på en sikker ogeffektiv måde.Programmet bidrager til flagskibsinitiativet ”Innovation i EU” ved at støtte præ-kommerciel og tværgående nuklear forskning af relevans for den politiske beslut-ningsproces og ved at lette videns- og teknologioverførslen mellem den akademi-ske verden, erhvervslivet og de offentlige myndigheder. Ved at rette fokus moduddannelse i alle aktiviteter og fremme konkurrenceevnen i den nuværende ker-neindustri og oprette en ny højteknologisk industrisektor inden for navnlig fusi-onsenergi vil Euratom-programmet endvidere skabe vækst og nye job på en langrække områder. Gennem støtte til fusionsforskning sikrer programmet således enhurtig opstart af ITER’s idriftsættelse og en udvikling af kvalificerede materialertil et demonstrationskraftværk.Målet for JRC’s nukleare aktiviteter er at støtte gennemførelsen af Rådets direk-tiv 2009/71/Euratom og 2011/70/Euratom samt Rådets konklusioner, der giverhøjeste prioritet til de højeste standarder for nuklear sikkerhed i EU og internati-onalt. JRC skal navnlig mobilisere den nødvendige kapacitet og ekspertise til atbidrage til vurderingen og forbedringen af nukleare anlægs sikkerhed og den fre-delige anvendelse af kerneenergi m.m.Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med indirekteaktioner:Støtte sikker drift af reaktorsystemer (herunder brændselskredsløbs-anlæg) til brug i EU med fuldt fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter,herunder alle aspekter af brændselskredsløbet, som f.eks. separation ogtransmutation (omdannelse) af langlivet affald til kortlivet.Bidrage til udviklingen af løsninger til håndtering af radioaktivt slutaf-fald, herunder deponering i undergrunden og forskning relateret til dybSide12/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

geologisk deponering af brugt brændsel og langlivet radioaktivt affald ogdemonstration af teknologier og sikkerhed.Støtte udviklingen og bæredygtigheden af nukleare kompetencer på EU-plan.Fremme strålingsbeskyttelse. Forskning med henblik på at kunne vurdererisikoen ved lave strålingsdoser, medicinske anvendelser og håndtering afuheld for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for et robust, ret-færdigt og socialt acceptabelt beskyttelsessystem, som ikke i unødvendigtomfang begrænser den nyttige og udbredte anvendelse af stråling på detmedicinske område og i industrien.Arbejde hen imod demonstration af gennemførlighed af fusion som ener-gikilde for at sikre hurtig start af højeffektiv drift af ITER ved at udnytteeksisterende og relevante anlæg (herunder JET – Joint European Torus)og fremtidige fusionsanlæg.Skabe fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg ved at udvikle mate-rialer, teknologier og skitseprojekter, herunder forberedelse af et relevantmaterialeprøvningsanlæg og forhandlinger om EU’s deltagelse i en pas-sende international ramme for dette anlæg. Aktiviteterne vedrørende ud-vikling og demonstration af relevante teknologier til et fusions-demonstrationskraftværk omfatter også forberedelser og skitseprojekte-ring af et komplet demonstrationskraftværk samt undersøgelse af mulig-hederne i andre reaktorkoncepter end tokamak konceptet som f.eks. stel-larator konceptet.Fremme innovation og erhvervslivets konkurrence.Sikre tilgængelighed og brug af forskningsinfrastrukturer af paneuro-pæisk relevans.Støtte til den europæiske aftale om udvikling af fusionsenergi gen-nemEFDA (European Fusion Development Agreement).

Det foreslåede budget for de indirekte aktioner er på DKK 7,78 mia. (5,43mia. DKK til fusion og 2,35 mia. DKK til fission).Aktiviteter for at opfylde programmets målsætninger i forbindelse med direkteaktioner på Det Fælles Forskningscenter (JRC):Forbedre den nukleare sikkerhed, herunder brændsels- og reaktorsik-kerhed, affaldshåndtering og nedlukning samt nødberedskab. JRC skalbidrage til udviklingen af værktøjer og metoder til at opnå høje sikker-hedsstandarder for kernereaktorer og brændselskredsløb, som er relevantefor Europa. I den forbindelse vil JRC yderligere styrke sit europæiskeclearinginstitut for nukleare operatørers operationelle erfaringer, som eroprettet for at imødegå de nye nukleare sikkerhedsudfordringer efteruheldet på atomkraftværket i Fukushima i Japan den 11. marts 2011.JRC’s værktøjer og metoder omfatter også minimering af videnskabeligusikkerhed i forudsigelsen af nukleart affalds opførsel over lang tid samtstyrkelse af EU’s kapacitet til at reagere over for nukleare uheld og ulyk-ker gennem videreudvikling af beredskabssystemer og modeller for radi-ologisk spredning i luften etc.Forbedre sikkerheden i forbindelse med nuklear teknologi, herunder nu-klear sikkerhedskontrol, ikke-spredning, bekæmpelse af ulovlig handelSide13/70

og nuklear eftersporing. JRC vil rette størst mulig opmærksomhed modikke-spredning.Styrke den videnskabelige ekspertise på det nukleare område med hen-blik på standardisering. JRC skal videreudvikle det videnskabeligegrundlag for nuklear sikkerhed (safety) og sikring (security). Der skallægges vægt på forskning og udvikling af aktiviteter til fremme af forstå-elsen og modellering af fysiske, kemiske og grundlæggende egenskaberved actinider (fællesbetegnelse for kunstige grundstoffer, der er tungereend uran). Hertil kommer forskning i konstruktionsmaterialers og nukle-are materialers grundlæggende egenskaber og opførsel. Endvidere opsæt-ning af en database for højpræcise nukleare referencedata vedrørende nu-klear energi og ikke-nukleare anvendelser (f.eks. medicinsk anvendelse).Mht. standardisering i EU skal JRC tilvejebringe de nyeste nuklearestandarder, referencedata og målinger.Fremme videnforvaltning, uddannelse og erhvervsuddannelse.Støtte EU’s politik om nuklear sikkerhed og den EU-lovgivning, der ud-vikles i den forbindelse. I den forbindelse skal JRC koordinere den euro-pæiske deltagelse i ”Generation IV International Forum R&D Initiative”– kaldet GIF. JRC har således af medlemslandene fået mandat til at hand-le som gennemførelsesorgan for EU’s deltagelse i GIF-projekter. JRCskal også videreudvikle det internationale forskningssamarbejde medcentrale partnerlande og internationale organisationer såsom IAEA ogOECD/NEA med henblik på at fremme EU’s politikker på området fornuklear sikkerhed.

Det foreslåede budget for de direkte aktioner er på 4,17 mia. DKK.4. Europa-ParlamentetsudtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Udvalget for Industri, Forsk-ning og Energi forventes at stemme om et udkast til udtalelse på plenarfor-samlingen i november 2013.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at merværdien for Euratoms inddragelse i nuklear forsk-ning er tæt forbundet med grænseoverskridende virkning, stordriftsfordele og med-virken til løsning af markedssvigt. Med Euratom-projekter inden for fission, fusionog strålingsbeskyttelse kan der opnås den fornødne "kritiske masse", samtidig medat den forretningsmæssige risiko mindskes, og der dannes grobund for private inve-steringer. Euratom aktioner har også central betydning for overførslen af nuklearefærdigheder og viden på tværs af grænser og fremmer derved topkvalitet inden forforskning og innovation ved at styrke færdigheder, kvalitet og konkurrence i heleEuropa og højne den menneskelige kapacitet gennem uddannelse, mobilitet og kar-riereudvikling. De anførte forskningsfelter kan ikke gennemføres af medlemssta-terneisoleret, hvorfor Kommissionen anser nærhedsprincippetfor overholdt.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.Side14/70

7. KonsekvenserForslaget medfører en udgift på EU’s budget på 1,6 mia. euro i perioden2014-2018. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en stats-lig udgift ved programmet på ca. 240 mio. kr.8. HøringKommissionens forslag er blevet forelagt på møder i EU-Specialudvalget forforskning den 18. januar 2012 samt den 9. maj 2012. Sagen har endvidere senestværet sendt i høring i EU-specialudvalget med frist den 21. november 2012. Hø-ringerne har ikke givet anledning til bemærkninger.Sagenbehandles igen på etmøde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. november 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget blev præsenteret på konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den6. december 2011.Denseneste fremskridtsrapport blev præsenteret af detcypriotiske formandskab på konkurrenceevnerådsmødet d. 10.-11. december2012.Forslaget har efterfølgende været behandlet på møder i Rådets ar-bejdsgruppe for forskning og nukleare spørgsmål.Der forventes at være opbakning blandt medlemsstaterne til en vedtagelsepå baggrund af den foreliggende kompromistekst fra formandskabet.Derhar under forhandlingerne væretenighed om den større fokusering på sikker-hed i fissionsprogrammet, idet nogle lande dog mener, at dette er gået ud overbalancen i programmet. Spørgsmålet om administrationen af programmet harogså været rejst,og administrationsomkostningerne er blevet sænket til etniveau tættere på niveauet i Horizon 2020.10. Regeringens generelle holdningI forhold til fissionsforskningen er regeringen skeptisk overfor investeringer i nye re-aktorsystemer og mener generelt, at budgetmidlerne bør koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strålingsbe-skyttelse.Regeringen har således arbejdet for et højt sikkerhedsniveau i Europa på detnukleare område med fokus på, at budgetmidlerne koncentreres om sikkerhedog affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt om strå-lingsbeskyttelse. I forhold til fissionsdelen er regeringen således tilfreds med, atder ifølge programmet skal ske en større fokusering på sikkerhed i eksisterendereaktorer.Regeringen kan støtte vedtagelse på baggrund af den foreliggende kompromis-tekst fra formandskabet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for konkurrenceevnerådsmødetden 10.-11. december 2012.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméDet eksisterende EMRP-program er en videreførelse af et ERA-NET+ og havdesit første udbud i 2009. Det er et program, der henvender sig til de nationalemetrologiske institutter mv. med det formål at fremme samarbejdet mellem dem.Programmet har således en lille og veldefineret målgruppe. Programmet yderstøtte til tværnationale forskningsprojekter inden for måling og måleteknik og tilforskerudveksling (forskergrants). Pålidelige måleteknikker er en forudsætningfor mange af de initiativer og projekter, der vil blive iværksat under Horisont2020, og programmet støtter således op om rammeprogrammets mål om vækst ogløsning af store samfundsudfordringer. Det nye program, EMPIR, vil være enfortsættelse af EMRP men vil fokusere på områderne energi, miljø og sundhed.Programmet vil også åbne for, at der kan ydes støtte til andre deltagere endegentlige nationale metrologiforskningsinstitutioner.2. BaggrundPålidelige og sporbare målinger gør det muligt for det videnskabelige samfund ibred forstand at bygge bedre instrumenter og producere bedre videnskab. Deunderstøtter og fremmer på afgørende vis forståelsen af og enigheden om globaleudfordringer som energi, sundhed og klimaforandringer.Det nuværende europæiske program for metrologisk forskning (EMRP) er etfælles europæisk initiativ, som gennemføres af 22 nationale metrologiinstitutter.Midtvejsevalueringen af programmet bekræfter værdien af initiativet. EMRP'sprimære resultat er stærk integration i kraft af fælles programmering af 50 % afde afsatte nationale midler til metrologiforskning i Europa. Det har nedbragtfragmenteringen, hindret unødigt dobbeltarbejde og hjulpet med at opnå en kri-tisk masse ved at koncentrere ressourcerne på centrale områder gennem tæt sam-arbejde med de bedste forskere. EMRP-projekterne leverer europæiske måleløs-ninger på store samfundsmæssige udfordringer og tilvejebringer fælles europæiskmateriale til standarder og regler. Selv om der er sket store fremskridt underEMRP, er det blevet tydeligt, at systemet skal kunne klare flere udfordringer forat øge virkningen af metrologiforskningen med hensyn til vækst og løsning afsamfundsøkonomiske problemer.EMPIR, som er efterfølgeren til EMRP, vil bidrage til en række flagskibsinitiati-ver inden for Europa 2020-strategien, som berøres af metrologiforskning, herun-der "Innovation i EU", "En digital dagsorden for Europa", "Et ressourceeffektivtEuropa" og "En industripolitik for en globaliseret verden". EMPIR skal gøre det-te ved at udvikle innovative løsninger til forvaltning af naturressourcer, ved atstøtte standardiseringsprocessen, som muliggør globale handelsmuligheder fornye produkter og tjenesteydelser og ved at muliggøre effektiv afprøvning af f.eks.Side16/70

kommunikationssatellitter. EMPIR vil bidrage væsentligt til at nå målene forHorisont 2020 ved at støtte emner af direkte relevans for en række Horisont2020-prioriteter.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure.Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdEMPIR’s overordnede mål er at løse de udfordringer, som det europæiske metro-logiforskningssystem står over for og at maksimere fordelene ved bedre måleløs-ninger for Europa. EMPIR's overordnede målsætninger er:at tilvejebringe integrerede og formålstjenlige metrologiløsninger til støtte forinnovation og industriens konkurrenceevne og måleteknologier med henblikpå at løse samfundsmæssige udfordringer inden for f.eks. sundhed, miljø ogenergi, herunder støtte til udformning og gennemførelse af politikkerat skabe et integreret europæisk metrologiforskningssystem med en kritiskmasse og et aktivt engagement på regionalt, nationalt, europæisk og interna-tionalt plan.

EMPIR kan støtte følgende indirekte aktioner på området for fælles forskning ogteknologisk udvikling:videnskabelige og tekniske aktioner, der støtter grundlæggende videnskabe-ligmetrologi og dermed danner grundlag for alle efterfølgende trin, herunderanvendtmetrologiforskning og -udvikling og metrologirelaterede tjenestermetrologiforskning med henblik på at finde løsninger på samfundsmæssi-geudfordringer, idet der lægges vægt på energi, miljø og sundhedforskning med henblik på at udvikle nyskabende måleinstrumenter, der skalfåerhvervslivet til at indføre metrologiske teknologier til stimulering af inno-vationen i erhvervslivetmetrologiforskning og -udvikling forud for og i forbindelse med udviklingafprioriterede dokumentationsstandarder med det formål at udnytte eksperti-sen i metrologiinstitutter i deltagerlandene og dermed støtte politikgennem-førelse ogfremskynde innovative produkter og tjenester til markedsføringkapacitetsopbygningsaktiviteter inden for metrologien på forskellige tekno-logiske niveauer med henblik på at oprette et afbalanceret og integreret me-trologisystem i deltagerlandene.

De ovenfor nævnte aktioner gennemføres af nationale metrologiinstitutter ogudpegede institutter. EMPIR tilskynder og støtter dog andre enheders deltagelse.Denne tilgang forventes at medføre, at ca. 15 % af EMPIR's budget går til disseenheder.Under forhandlingerne er der ikke foretaget væsentlige ændringer i forholdtil Kommissionens forslag.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslagets målsætninger ikke kan opfyldes i tilstrække-lig grad af medlemsstaterne alene, idet metrologikravenes målestok og komplek-sitet fordrer investeringer, som rækker ud over de nationale metrologiinstitutterskerneforskningsbudgetter. Den ekspertise, der er nødvendig for forskning i ogudvikling af banebrydende metrologiløsninger, er spredt på tværs af nationalegrænser og kan derfor ikke samles på nationalt plan. Uden en konsistent tilgangpå europæisk plan med en kritisk masse er der stor risiko for dobbeltarbejde medderaf følgende større omkostninger. Merværdien af offentlig intervention på EU-plan ligger i EU's kapacitet til at samle nationsopdelte forskningsprogrammer,hjælpe med at udforme fælles forsknings- og finansieringsstrategier på tværs afnationale grænser og opnå en kritisk masse af de nødvendige aktører og investe-ringer til løsning af udfordringerne i metrologiforskningssystemet og samtidigøge de offentlige udgifters effektivitet. EU forventes at bidrage med 50 % af densamlede finansiering.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 300 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende tilen statslig udgift ved programmet på ca. 45 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af EMPIR,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finan-sielle bidrag.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)Side18/70

DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til godekommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, atforordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst desærlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for deenkelte områder.DI kan tilslutte sig Kommissionens oplæg vedrørende baggrunden og målsætnin-gerne for forslaget om at etablere et nyt forskningsprogram (EMPIR) under Hori-sont 2020 administreret af EURAMET. DI fremhæver dette initiativ og anbefalerdansk deltagelse i EMPIR, idet DI finder det overordentligt vigtigt at sikre enbred dansk deltagelse i det udvidede program. DI understreger, at danske metro-logiinstitutter og såkaldte ”designatedinstitutes” gennem EMRP’s forløb er blevetgodt integreret i processen og har relevante kompetencer, der kan komme i spilog blive yderligere udviklet i det kommende program. Dette anser DI som væ-rende til stor gavn for erhvervslivet såvel som for videnopbygningen i samfundetsom helhed.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.GTS finder det vigtigt, at Danmark deltager i EMPIR, idet mindre lande er af-hængige af adgang til den samlede europæiske metrologividen, hvilket sikres veddeltagelse i samarbejdsprojekter, ligesom det sikres, at specifikke danske metro-logibehov kan adresseres på europæisk plan. Derudover mener GTS, at der ergode argumenter for en væsentligt øget national medfinansiering til EMPIR iforhold til det nuværende program EMRP.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-Side19/70

forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, atpartnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering ogadministration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.SDU anser metrologi for et vigtigt emne, der hjælper til fuldt ud at udnytte og tilen vis grad standardisere det videnskabelige og teknologiske potentiale. SDUanser dog ikke metrologi som et af nøgleelementerne i forbindelse med forvalt-ning af naturressourcer og anser ikke standardisering for at være den vigtigsteingrediens i metrologi.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer har traditionelt været et tæt samarbejde mellem de nationale metrologiskeinstitutioner,og der er generelt opbakning til forslaget blandt medlemslande-ne. Der forventes således at være det fornødne flertal for vedtagelse af engenerel indstilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forsknings-midler. Regeringen støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvormedlemslandenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder.Side20/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméEurostarsprogrammet blev etableret som et artikel 185-program i 2008, og detforeslås nu fortsat som Eurostars-2 under Horisont 2020. Programmet støttermarkedsnære forsknings- og udviklingsprojekter, der iværksættes i et internatio-nalt samarbejde primært mellem forskningsintensive små og mellemstore virk-somheder (SMV’er). Programmet udspringer af EUREKA-samarbejdet, der fort-sat vil fungere som platform for Eurostars og også vil være rammen om en rækkeandre aktiviteter som netværksdannelse, erfaringsudveksling mv. Programmetfungerer efter bottom-up-princippet og kan som udgangspunkt støtte projekterinden for alle faglige områder. Det bidrager navnlig til de elementer i Horisont2020, der fokuserer på at fremme forskning og innovation i SMV’er med det for-mål at skabe vækst og bidrage til gennemførelsen af det europæiske forsknings-rum.2. BaggrundI 2008 besluttede 32 europæiske lande, der var medlemmer af EUREKA-netværket (oprettet i 1985 med det formål af støtte europæisk industrielt forsk-ningssamarbejde) at etablere et tiltag overfor forskningsintensive små og mellem-store virksomheder (SMV'er) i form af det fælles støtteprogram Eurostars. For-målet med Eurostars er at støtte forskningsintensive SMV'er ved at medfinansierederes markedsorienterede, tværnationale forskning efter bottom-up-princippet.Forskningsintensive SMV'er er en meget dynamisk og vigtig forudsætning forden europæiske økonomi og yder et stort bidrag til vækst og arbejdspladser, sombliver endnu større, hvis de indgår i et tværnationalt forsknings- og udviklings-samarbejde. En række markedssvigt hindrer SMV'er i at få let adgang til dennødvendige private finansiering af deres forskning og udvikling. Hertil kommer,at de eksisterende forsknings- og udviklingsprogrammer kun yderst sjældent errettet mod tværnationalt samarbejde og ikke er tilstrækkeligt synkroniserede oginteroperable.En foreløbig evaluering af Eurostars blev gennemført i 2010 af en gruppe af uaf-hængige eksperter. Evalueringen bekræftede blandt andet, at Eurostars stemmeroverens med målsætningerne for Europa 2020 og er et godt supplement til demuligheder, som SMV'er tilbydes i FP7 vedrørende internationalt samarbejde.Evalueringen anbefalede at videreføre Eurostars efter 2013.Kommissionens forslag til Horisont 2020 omfatter en specifik aktivitet for forsk-ningsintensive SMV'er i "Innovation i SMV'er", hvor der ydes støtte til næstefase i Eurostarsprogrammet. Dette program er det eneste i Horisont 2020, der erspecifikt rettet mod forskningsintensive SMV'er, er åbent inden for alle forsk-nings- og udviklingsområder, og som har den yderligere virkning, at det fremmerSide22/70

integration mellem nationale forskningsprogrammer og derfor bidrager til gen-nemførelsen af det europæiske forskningsrum. Med en bottom-up-tilgang og envirksomhedsstyret dagsorden er Eurostars-2 godt placeret under delen "Industrieltlederskab" og bidrager i høj grad til at nå denne dels mål, idet der ydes støtte tilprojekter af direkte relevans for en række førende industrielle støtteteknologierog hjælp til innovative forskningsintensive SMV'er med at vokse og blive til fø-rende virksomheder på verdensplan.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure.Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdDe overordnede målsætninger for Eurostars-2 er:Ministeriet for Forskning,

Forskningsintensive SMV'ers konkurrenceevne vil i medfør af programmet bliveforbedret, hvilket vil bidrage aktivt til europæisk vækst og jobskabelse og opfyl-delse af målsætningerne for Europa 2020.Programmets hovedaktivitet er åbne indkaldelser to gange årligt af forslag omtildeling af finansiel støtte til indirekte aktioner. Der arrangeres ligeledes net-værksaktiviteter og udveksling af god praksis mellem deltagerlandene for atfremme øget integration på videnskabeligt, ledelsesmæssigt og økonomisk plan.De øvrige aktiviteter omfatter ligeledes udveksling, programfremme og net-værksaktiviteter med andre interessenter (investorer, leverandører af forskning oginnovation, formidlere), navnlig med henblik på at sikre øget deltagelse af støt-temodtagere i deltagerlandene og at inddrage SMV'er uden forudgående erfarin-ger med grænseoverskridende forskningsprojekter.Programmet administreres af EUREKA-organisationen, der har 40 medlemslandeog dermed når længere ud end sammenlignelige aktiviteter, der udspringer af EU-samarbejdet.I formandskabets kompromistekst er Kommissionens forslag ændret således,at SMV’er med under 100 ansatte kun skal have 5 procent ansatte til forsk-ning og udvikling og ikke 10 procent, som ellers er reglen. Herudover er denmaksimale procentandel af de midler, der kommer fra Horisont 2020, ogsom må bruges til administrative omkostninger, blevet forøget fra 2 procenttil 4 procent. Definitionen af mulige deltagende lande i Eurostars2 inklude-rer nu også tredjelande, der ikke er associeret til Horisont 2020.4. Europa-Parlamentets udtalelserSide23/70

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at subsidiariteten garanteres af, at forslaget bygger påartikel 185 i TEUF, hvori det udtrykkeligt bestemmes, at EU deltager i forsk-ningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater, hvorved alle operatio-nelle aspekter, hvor det er muligt, gennemføres på nationalt plan samtidig med, atdet fælles program sikrer en sammenhængende tilgang på EU-plan. Forslagetsmål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne. De nationaleforskningsprogrammer, hvorfra der ydes støtte til forskningsintensive SMV'er,mangler interoperabilitet og kompatibilitet, og kun få nationale programforløb ersynkroniseret eller benytter en fælles international peer review.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 287 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende tilen statslig udgift ved programmet på ca. 43 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af Eurostars,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finan-sielle bidrag.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering afF&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage tilløsning af de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiati-verne og mener helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødesmed tilslutning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tagerudgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads tilde tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte områder.Danske RegionerDanske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, dernævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de in-Side24/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

strumenter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed fordansk deltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioriteredeltagelse og medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter dansk deltagelse i programmet, der er målrettet forsk-ningsintensive SMV’er. Danske Regioner bakker derudover op om den forenk-ling, der er foretaget i forhold til det eksisterende program.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.GTS er varm tilhænger af en videreførelse af Eurostars-programmet og findergenerelt, at der bør sikres et klart dansk engagement i partnerskabet, der i videstmuligt omfang kan matche den danske søgning til programmet. GTS undrer sigover, at Kommissionens andel af den samlede finansiering tilsyneladende er mar-kant lavere end i de øvrige artikel 185 initiativer, og at der tilsvarende lægges optil et markant lavere administrationsbidrag end i de øvrige programmer, hvilketrisikerer at svække den indsats, Eureka-sekretariatet kan yde for at sikre godeansøgninger fra en bred kreds af aktører. GTS mener, at den danske regering børarbejde for en øget finansiering af Eurostars-programmet fra Kommissionensside, ligesom GTS finder, at der bør arbejdes for en ensretning af de vilkår, dergives for administration af partnerskaberne. GTS anfører, at Eurostars-programmet i særlig grad har demonstreret en direkte effekt for de deltagendeSMV’er, hvorfor GTS finder en svækkelse af denne indsats relativt til andre ufor-ståelig.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber.I relation til arti-kel 185-forslagene tilslutter KU sig, at reguleringen i videst muligt omfang over-Side25/70

lades til medlemslandene, og at regelsættene følger tilsvarende nationale regelsætfor nationale bevillinger.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.SDU kalder Eurostars et velfungerende program, der fortjener fortsættelse i formaf Eurostars-2. SDU anfører, at justeringen, harmoniseringen og synkroniseringaf de nationale finansieringsmekanismer er af enorm betydning for den tværnati-onale støtte til SMV’er. SDU mener dog, at oprettelsen af en juridisk og organi-satorisk ramme for markedsorienteret forskning er endnu mere vigtigt.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger isærlig grad på flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL,Eurostars og Ambient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.AU kalder det eksisterende Eurostars-1 program for et succesfuldt SMV-program, men påpeger, at mangel på et overordnet regelsæt i forhold til Eurekalandenes nationale støtteregler, herunder et manglende fælles regelsæt ift. mak-simal støtte per projekt, og en meget stor forskel på de nationale budgetstørrelserallokeret til Eurostars har forårsaget, at mange gode projekter ikke er blevet fi-nansieret, selvom disse var rangeret meget højt. Med henblik på at øge Danmarksdeltagelse i Eurostars-2 finder AU det vigtigt, at det tidligere støtteloft per pro-jekt på €300.000 forhøjes.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerAntallet af ansøgninger til Eurostars-programmet har været støt voksende underFP7 og har medført en generel opbakning fra deltagerlandene til programmet ogdets fortsættelse i Horisont 2020. En række lande har allerede indikeret dels, at deSide26/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

ønsker at deltage i Eurostars-2, dels at de forventer at øge deres budget i forhold tilde beløb, de afsatte under FP7.Der er generel opbakning til forslaget blandtmedlemslandene, og der forventes at være det nødvendige flertal for vedta-gelse af en generel indstilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forsknings-midler. Regeringen støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvormedlemslandenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder.Dette gælder også for Eurostars.Regeringenkan derfor støtte vedtagelsen af engenerel indstilling på baggrund af den foreliggende kompromistekst fraformandskabet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for konkurrenceevnerådsmødetden 26.-27. september 2013.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméProgrammet er en fortsættelse af EDCTP I, der blev etableret i 2003. Formåletmed programmet er at forbedre EU’s kapacitet til investeringer i medicinsk be-handling af fattigdomsrelaterede sygdomme som eksempelvis tuberkulose, mala-ria og HIV/AIDS. Der er særligt geografisk fokus på Afrika syd for Sahara. Fat-tigdomsrelaterede sygdomme er stadig en markant udfordring i udviklingslandeog særligt i landene syd for Sahara på trods af den markante indsats i EDCTP I.Forslaget til EDCTP II bygger på de positive erfaringer, der blev gjort i EDCTPI og på Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber.2. BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer iforhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øgesamarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt tioffentlig-private partnerskaber, hvoraf EDCTP 2 er et af dem.Afgørelsen er et forslag om en fortsættelse af programmet EDCTP 1.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.3. Formål og indholdProgrammet er en fortsættelse af EDCTP I, der blev etableret i 2003. Det over-ordnede formål med programmet er at forbedre EU’s kapacitet til investeringer imedicinsk behandling af fattigdomsrelaterede sygdomme som eksempelvis tu-berkulose, malaria og HIV/AIDS. Der er særligt geografisk fokus på Afrika sydfor Sahara. Fattigdomsrelaterede sygdomme er stadig en markant udfordring, iudviklingslande og særligt i landene syd for Sahara på trods af den markanteindsats i EDCTP I. Forslaget til EDCTP II bygger på de positive erfaringer, derblev gjort i EDCTP I.Et centralt mål med partnerskabet er at styrke kapaciteten i lande syd for Sahara iforhold til at udføre kliniske forsøg, som lever op til etiske krav og national, EU-og international lovgivning. Herudover skal EDCTP II fortsat bidrage til at op-fylde EU’s engagement i og opbakning til eksempelvis de såkaldte 2015mål (Millenium Development Goals) fastsat af FN.Side28/70

Programmets målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- oginnovationsprojekter.EDCTP II finansieres delvist af Horisont 2020 og af de deltagende lande. Det ermuligt for lande at deltage med direkte finansiering eller via indirekte bidrag iform af eksempelvis arbejdstimer, udstyr og lignende, såkaldt in-kind bidrag. EUbidrager med op til 5,1 mia. kr. (683 mio. euro), hvilket kommer fra den sam-fundsmæssige udfordring ’Sundhed, velfærd og demografiske ændringer’ i Hori-sont 2020 programmet.I formandskabets kompromistekst er Kommissionens forslag ændret således,at det understreges, at de smitsomme sygdomme, der skal forskes i, skal væ-re fattigdomsrelaterede.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at grundlaget for EDCTP-initiativet er det fælles pro-gram, der er baseret på og består af de deltagende medlemsstaters og associeredelandes nationale programmer og aktiviteter, og som Unionen støtter og deltager i.Det forbedrer omkostningseffektiviteten i Europas investeringer i kliniskeforskningsprogrammer ved at tilvejebringe en fælles platform for bedre udnyttel-se af forskningsresultater til udvikling af nye eller forbedrede lægelige indgrebmod hiv/aids, malaria, tuberkulose og andre fattigdomsrelaterede sygdomme tilgavn for udviklingslandene, især i Afrika syd for Sahara. Den forventede virk-ning på EU-plan bliver større end summen af virkningen af de nationale pro-grammer og aktiviteter. Det vil gøre det muligt at nå den fornødne kritiske masse,både i menneskelig og finansiel henseende, ved at samle tilgængelig supplerendeekspertise og ressourcer med henblik på at fremskynde udviklingen af nye ellerforbedrede lægelige indgreb, som der er akut brug for til at mindske den ødelæg-gende virkning af fattigdomsrelaterede sygdomme i udviklingslandene.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 683 mio. euro til forslaget i perioden2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig ud-gift ved programmet på ca. 101 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Side29/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til godekommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, atforordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst desærlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for deenkelte områder.Danske RegionerDanske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende organer.Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter, dernævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege de in-strumenter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed fordansk deltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioriteredeltagelse og medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter et partnerskab med udviklingslandene, der har som ho-vedformål at reducere udbredelsen af fattigdomsrelaterede sygdomme i udvik-lingslandene og støtter derfor dansk deltagelse i EDCTP.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokuspå kvalitet (excellence)og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimeremulighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, attiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den bag-Side30/70

grund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibi-litet i de forskellige partnerskaber.I relation til artikel 185-forslagene tilslutterKU sig, at reguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, ogat regelsættene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.EDCTP bør ifølge KU følge de regler, som er fastsat af de nationale finansie-ringsorganer i tilsvarende nationale programmer.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne primært er sket på industrienspræmisser. AU finder, at det vigtige forskningsmæssige input fra universiteternetilsiger, at universiteterne i højere grad får lov til at spille en aktiv rolle i tilrette-læggelsen og implementeringen af partnerskaberne. AU ønsker ydermere en sim-plificering af reglerne for partnerskaberne. AU finder, at reglerne for de tidligerepartnerskaber var for komplicerede, hvilket har hindret en effektiv implemente-ring af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne for partnerskaberne harmoniseresmed reglerne for Horizon 2020 generelt, samt at partnerskaberne får et stærkerejuridisk fundament, således at de i højere grad bliver operationelle.AU anfører, at det, skønt den skitserede strategi i EDCTP er væsentlig, ikke AUbekendt er et område, hvor Danmark vil udnytte evt. investerede forskningsmid-ler. AU anbefaler derfor, at man ikke deltager i partnerskabet fra dansk side.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generel opbakning til initiativet blandt medlemslandene,og der forventessåledes at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generel indstilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forsknings-midler. Regeringen støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvormedlemslandenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder.Dette gælder også for EDCTP.Regeringen kan således støtte, at der vedtagesen generel indstilling på baggrund af den foreliggende kompromistekst fraformandskabet.Side31/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméAAL-programmet (Ambient Assisted Living) blev etableret som et artikel 185-initiativ i 2008 og foreslås nu fortsat under Horisont 2020 under navnet ”Activeand Assisted Living” med samme forkortelse. Programmets formål er at støtteudviklingen af IKT-baserede produkter og serviceydelser specielt rettet mod æl-dre borgere. Det sker ved at yde støtte til markedsnære forsknings- og udvik-lingsprojekter, der typisk inddrager små og mellemstore virksomheder (SMV’er)og brugere. Dertil kommer iværksættelse af en række aktiviteter, der har til for-mål at formidle viden om projekter og skabe netværk blandt relevante virksom-heder, universiteter og forskningsinstitutioner i øvrigt, investorer, regioner mv.AAL-programmet supplerer en række andre initiativer, der er iværksat med detformål at imødegå udfordringen med et aldrende samfund og forventes at give etvigtigt bidrag til implementering af Europa 2020-strategien.2. BaggrundDen demografiske aldring af Europas befolkning medfører øget pres på isærsundheds- og plejeområdet, men skaber også muligheder for udvikling af ser-viceydelser og produkter, der kan bidrage til forbedringer på disse områder ogsamtidig skabe grobund for kommerciel vækst og udvikling. Det foreslåede Ac-tive and Assisted Living-program (AAL), der tidligere i perioden 2008-2013 blevkaldt Ambient Assisted Living, har som formål at støtte udvikling af IKT-baserede produkter og serviceydelser rettet mod ældre borgere med henblik på atforbedre deres livskvalitet. Navneskiftet i forbindelse med Horisont 2020 skalbl.a. signalere, at det nye AAL-program har et bredere sigte end det tidligere,navnlig med hensyn til iværksatte (følge)aktiviteter.Den demografiske aldring er i Europa 2020-strategien blevet identificeret sombåde en udfordring og en mulighed for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.I flagskibsinitiativet om den digitale dagsorden under Europa 2020-strategien erder fokus på IKT-støttede innovative tjenesteydelser, produkter og processer, ogden omfatter en række foranstaltninger inden for e-sundhed og en særlig foran-staltning, der skal styrke AAL-programmet. AAL-programmet vil yde et vigtigtbidrag til Europa 2020-strategien og de dertil knyttede flagskibsinitiativer og vilmedvirke til at imødegå den demografiske udfordring og skabe nye muligheder,navnlig for små og mellemstore virksomheder. I Horisont 2020 er det aldrendesamfund identificeret som én af de samfundsmæssige udfordringer, Europa ståroverfor i de kommende år.AAL-programmet supplerer endvidere det fælles programlægningsinitiativ (FPI)”Flere år, bedre liv”, der er iværksat af 13 europæiske lande og har fokus på enSide33/70

række forskningsområder, der skal indgå i den fremtidige politiske beslutnings-tagning inden for aldring.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 185 og skal forhandles i denalmindeligelovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-tal.3. Formål og indholdAAL-programmets overordnede mål er:• At øge tilgængeligheden af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-baserede produkter og tjenesteydelser inden for aktiv og sund aldring, at forbedrelivskvaliteten for de ældre og deres plejere og at medvirke til at øgesundhedssystemernes bæredygtighed• At fastholde en kritisk masse af transeuropæisk anvendt forskning, udvikling oginnovation inden for IKT-baserede produkter og tjenesteydelser til en god alder-dom, navnlig med inddragelse af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ogbrugere. I perioden 2008-2013 har næsten50 % af deltagerne i AAL-programmetværet SMV’er.• At virke som en løftestang for private investeringer og forbedre mulighederneforindustriel udnyttelse ved at skabe en sammenhængende ramme for udviklingafeuropæiske tilgange og løsninger, herunder fælles minimumsstandarder, somerforenelige med de forskellige sociale præferencer og lovgivningsmæssigeaspekterpå nationalt eller regionalt plan.I AAL-programmet der ydes tilskud til markedsorienterede forsknings- og inno-vationsprojekter, der iværksættes af deltagere fra minimum 3 af de 23 lande, derdeltager i programmet. Der fokuseres på brugerinddragelse og på at tiltrækkenavnlig SMV’er til programmet. Finansieringen af disse indirekte foranstaltnin-ger har primært karakter af tilskud. Der kan endvidere ydes støtte til aktivitetervedrørende formidling og fremme af programmet og til foranstaltninger, der øgerbevidstheden om den nuværende kapacitet, fremmer anvendelsen af innovativeløsninger og skaber kontakt mellem henholdsvis organisationer på efterspørgsels-og udbudssiden og investorer.Der kan ligeledes ydes støtte til foranstaltninger, der sigter på at forbedre kvalite-tenaf forslag og til gennemførlighedsundersøgelser og workshops. Der kan indle-deset samarbejde med regionerne i EU med henblik på at øge gruppen af delta-gende interessenter i AAL-programmet.I formandskabets kompromistekst er Kommissionens forslag ændret således,at AAL-programmet skal implementeres på grundlag af en strategi vedtagetaf AAL’s organisation.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslagets formål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldesaf medlemsstaterne alene, da den specifikke viden og kompetence, der krævesSide34/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

inden for forskning i og udvikling af IKT-baserede produkter og tjenesteydelsertil en god alderdom, er spredt i forskellige lande og således ikke kun kan kombi-neres på nationalt plan. Uden en sammenhængende tilgang med kritisk masse påeuropæisk plan er der en stor risiko for overlapning og således for øgede omkost-ninger. Det er endvidere usandsynligt, at der kan etableres et reelt indre markedfor interoperable IKT-løsninger til en god alderdom uden et fælles program meden europæisk dimension. EU-merværdien er direkte forbundet med problemerne,dvs. fragmenteringen af EU-markedet og forskningsindsatsen, manglende fokuspå transeuropæisk anvendelse og manglende europæiske visioner for markedernefor IKT og en god alderdom.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til afgørelse har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 175 mio. euro fra Horisont 2020 til forsla-get i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende tilen statslig udgift ved programmet på ca. 26 mio. kr. over den syvårige periode.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af AAL,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finan-sielle bidrag.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til godekommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, atforordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst desærlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for deenkelte områder.Danske RegionerDanske Regioner støtter generelt initiativerne og målsætningerne i Horizon 2020.Regionerne påpeger, at prioriteringen af, hvorvidt Danmark skal deltage i de for-skellige EU partnerskaber, ikke bør overlades til de forskningsfinansierende or-ganer. Prioriteringen bør indgå i strategien om de samfinansierede instrumenter,der nævnes i regeringens innovationsstrategi. Strategien skal netop udpege deinstrumenter, der har særlig dansk interesse, og hvor der er størst mulighed forSide35/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

dansk deltagelse og hjemtag af EU-midler. Regionerne forventer at prioriteredeltagelse og medfinansiering i de nye partnerskaber under Horizon 2020.Danske Regioner støtter dansk deltagelse i AAL-programmet, ligesom DanskeRegioner støtter programmets større fokus på at inddrage slutbrugerne samt enmere markedsorienteret anvendelse af forskning og innovation inden for området.Danske Regioner kan endvidere bakke op om de beskrevne forenklingstiltag.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.Se også de enkelte universiteters høringssvar.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at artikel185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne fastholdes i feltet tæt påmarkedet med stærkt industriengagement og ikke glider mod en mere generelforskningsindsats. GTS opfordrer til, at der på tværs af partnerskaberne arbejdesmed at fastlægge de nødvendige rammer, regler og incitamenter for, hvordan derkan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerne søges, til bevillingen foreligger.GTS mener desuden, at der bør udarbejdes procedurer og regler for, hvordanprojekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansieringsandel falder væk, ligesomder bør etableres skærpede krav til de nationale sagsbehandlingstider.GTS opfordrer til, at der fra dansk side støttes op om AAL II partnerskabet. GTSønsker, at der gøres en indsats for at øge budgettet, da det, i forhold til de øvrigepartnerskaber, relativt lille budget kan have svært ved at hamle op med forvent-ningerne fra de mange interesserede ansøgere.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i alle artikel 185-partnerskaberne og artikel 187-partnerskaberne, men finder det essentielt, at der er fokuspå kvalitet (excellence)og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grundforskning). For at optimeremulighederne for at realisere målsætningerne finder KU det endvidere centralt, attiltagene afspejler problemstillingernes kompleksitet. KU finder det på den bag-grund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinaritet og skabe plads til fleksibi-litet i de forskellige partnerskaber.I relation til artikel 185-forslagene tilslutterKU sig, at reguleringen i videst muligt omfang overlades til medlemslandene, ogat regelsættene følger tilsvarende nationale regelsæt for nationale bevillinger.KU finder, at AAL bør følge de regler, som er fastsat af de nationale finansie-ringsorganer i tilsvarende nationale programmer.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.Side36/70

SDU ønsker, at der lægges yderligere vægt på fokusset på produktinnovation ogbehovet for tværdisciplinær forskning i AAL-programmet.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger isærlig grad på flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL,Eurostars og Ambient Assisted Living.AAU finder, at beskrivelsen af AAL-programmet er dækkende for et kommendeeuropæisk samarbejde. AAU anfører dog, at der på AAU imidlertid arbejdes bre-dere med aldring og de ældre, end hvad der er lagt op til i det nuværende udkast.AAU opfordrer til, at man forsøger at inddrage en bredere vifte af forhold vedr.boligforhold, indretning med videre.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.AU anfører, at mange af de danske universiteter har igangværende forskninginden for området, og at fortsat dansk deltagelse i dette program yderligere vilkunne styrke denne forskning. AU ønsker ydermere et bredere fokus på IKT in-den for AAL II.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerI efteråret 2012 tilkendegav 16 af programmets 23 deltagerlande overfor Kommis-sionen, at de støtter en fortsættelse af programmet efter afslutningen af FP7.Der er generel opbakning til initiativet blandt medlemslandene, og der for-ventes således at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generel ind-stilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forsknings-midler. Regeringen støtter derfor også generelt artikel 185-initiativerne, hvormedlemslandenes forskningsmidler koordineres inden for strategiske områder.Dette gælder også for AAL.Regeringen kan således støtte, at der vedtages enSide37/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméDette forslag erstatter Kommissionens forslag af 21. december 2011 til Rådetsafgørelse om et supplerende forskningsprogram for ITER-projektet (2014-2020).Kommissionen har bevaret det faglige indhold men ændret på retsgrundlaget.Konsekvensen heraf er, at ITER fra 2014 ikke mere er et forskningsprogram i hen-hold til artikel 7, men et Euratom program i henhold til artikel 47. Derved opnås,at programmet bliver et 7-årigt program (og ikke 5-årigt, som under FP7), ligesomman sikrer EU-finansierting frem til udgangen af 2020, idet afgørelsen gør detmuligt for Kommissionen at overføre midler til det europæiske fællesforetagende,kaldet ”Fusion for Energy” i løbet af perioden 2014-2020.Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 3. december2013 til indgåelse af en politisk aftale.2.BaggrundITER (International ThermonuclearExperimentalReactor) er et internationaltforskningsprojekt, hvis mål er at påvise, om det er videnskabeligt og teknologiskmuligt at udnytte fusionsenergi til fredelige formål og skabe en sikker og bæredyg-tig energikilde i fremtiden. Man vil med ITER nå frem til en emissionsfri energi-produktion i stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikilde med begrænsedeog håndterbare miljøpåvirkninger.Resultaterne af ITER vil potentielt på langt sigt kunne bidrage væsentligt til ver-dens energiforsyning i konkurrence med kul og olie. Energiproduktion ved fusionvil i givet fald i modsætning til traditionel kernekraft være baseret på frit tilgæn-gelige råstoffer, og der vil forventeligt kun være ubetydelige risici forbundet meddenne energiform.Den internationale aftale om ITER mellem Europa/Euratom, USA, Rusland, Japan,Kina, Indien og Sydkorea blev indgået i Paris den 21. november 2006. De syvpartnere blev samtidig enige om, at ITER skulle placeres i Sydfrankrig (Cada-rache).I henhold til aftalen skal hver af de syv parter oprette et internt agentur, der skalfungere som bindeled til den internationale ITER-organisation. Det Europæiskeinterne agentur blev oprettet ved Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER. Det formelle navner ”European Joint Undertaking for ITER and the Development of Fusion Energy”– forkortet ”Fusion for Energy”.Konstruktionen skal for 90 % vedkommende ske via såkaldte ”in-kind” bidrag(dvs. levering af færdige delkomponenter til ITER) fra alle syv parter, som har for-delt disse imellem sig. 10 pct. af bidragene skal leveres ”in cash” til den internati-Side39/70

onale ITER organisation. Fusion for Energy skal formidle det europæiske bidrag tilITER-projektet. Europa yder det største bidrag til projektet (45,5 % af opførelses-omkostningerne). 80 % af Fusion for Energy’s bidrag kommer fra Euratoms/EU’sbudget. Værtsnationen Frankrig dækker de resterende knap 20 % af det europæiskebidrag til ITER-projektet. Derudover bidrager landene direkte med et mindre beløbtil administrationen af Fusion for Energy.Dette forslag erstatter Kommissionens forslag af 21. december 2011 til Rådetsafgørelse om et supplerende forskningsprogram for ITER-projektet (2014-2020).Forslaget er fremsat med hjemmel i Euratom-traktatens artikel 47. Ifølge denneartikel kræves der enstemmighed i Rådet angående fællesskabets deltagelse i fæl-lesforetagendets finansiering.3. Formål og indholdUnder FP7 blev Euratoms bidrag stillet til rådighed gennem Fællesskabets forsk-nings- og undervisningsprogram, der blev vedtaget i henhold til Euratom-traktatensartikel 7. Denne finansieringsform krævede overholdelse af en række krav i forbin-delse med deltagelsesregler, planlægning, overvågning og evaluering, som er speci-fikke for forskningsprogrammer. Disse krav er nu overflødige i kraft af de kompe-tencer og den rolle, der tildeles Fusion for Energy i dets vedtægter.I modsætning til hvad der blev gjort under FP7, er dette forslag ikke udarbejdetsom et forskningsprogram i henhold til Euratom-traktatens artikel 7 men baseret påartikel 47 og henviser til Euratoms deltagelse i finansieringen af fællesforetagenet.Formålet med denne ændring er at sikre, at midlerne til det europæiske bidrag tilITER kan overføres fra Kommissionen til Fusion for Energy uden om de oven-nævnte krav, der er specifikke for forskningsprogrammer.Denne ændring gør det således muligt at sikre finansieringen af projektet i løbet afden næste flerårige finansielle ramme. Det indebærer den fordel, at overførslen afmidler ikke er begrænset til de fem år, der er fastsat i Euratom-traktatens artikel 7om forsknings- og undervisningsprogrammer. Overførslen vil blive rettet ind efterden periode, som den flerårige finansielle ramme dækker og løbe i syv år. IfølgeITER-aftalen vil ITER-projektet i første omgang strække sig over 35 år, dvs. indtil2041. Der bliver således brug for efterfølgende rådsafgørelser om den videre finan-siering af Euratoms bidrag til projektet.Denne afgørelse vil have som resultat, at Europa yder sit bidrag til opførelsen afITER og samtidig giver Europa fordele på både kort og langt sigt.Projektet har allerede en positiv indflydelse på industriens konkurrenceevne ogjobskabelse, idet projektet kræver indkøb af højteknologiske komponenter. Mereend tre fjerdedele af det samlede europæiske bidrag til ITER vil resultere i kontrak-ter med private virksomheder. Som en direkte følge af ITER-aktiviteterne vil derblive skabt et betydeligt antal nye arbejdspladser i Europa.På langt sigt udgør ITER en enestående mulighed for den europæiske højteknologi-industri og for bygge- og anlægsvirksomheder til at opnå konkurrencefordele ogSide40/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

blive førende i udformningen af den første generation af fusionskraftværker og denefterfølgende internationale markedsføring.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentetforventes ikke at udtale sig.Imidlertid har udvalget forIndustri, Forskning og Energi den 30. maj 2013vedtaget et udkast til udtalelseom Kommissionens forslag af 21. december 2011 til Rådets afgørelse om etsupplerende forskningsprogram for ITER-projektet (2014-2020), som nærvæ-rende forslag erstatter. Udkastet til udtalelse er sat til afstemning på plenar-forsamlingen den 19. november 2013.5. NærhedsprincippetIfølge Kommissionen finder nærhedsprincippet anvendelse, såfremt et forslag ikkehører hjemme under Fællesskabets enekompetence. Da fællesskabets rets beføjel-ser i henhold til afsnit II, kapitel III, i Euratom-traktaten imidlertid er eksklusive, erforslaget ikke underlagt nærhedsprincippet.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retForslaget har ikke konsekvenser for dansk ret.7. KonsekvenserDe ressourcer, der blev anset for at være nødvendige for fællesforetagendet i løbetaf ITER’s opførelsesfase, der dækker perioden 2007-2020, beløb sig i marts 2010til 7.200 mio. EUR (i 2008-tal). I juli 2010 reducerede Rådet dette beløb til 6.600mio. EUR (2008-tal).Forslaget medfører en udgift på EU’s budget på 2.915 mio. EUR (løbende priser)for perioden 2014-2020, hvilket udgør den resterende del af loftsrammen på 6.600mio. EUR (2008-tal). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s budget, svarende til enstatslig udgift ved programmet på 437 mio. kr. i perioden 2014-2020.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for forsk-ning med frist den 4. oktober 2013. Høringen gav ikke anledning til bemærkningertil forslaget.Sagenbehandles igen på et møde i EU-Specialudvalget for forsk-ning den 21. november 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget har været behandlet på møder i Rådets arbejdsgruppe for forskningog nukleare spørgsmål uden, at det har afstedkommet væsentlige ændringer.Der er grundlæggende opbakning til forslaget, og forventningen er på denbaggrund, at medlemslandene vil støtte indgåelse af en politisk aftale i Rådetpå baggrund af den foreliggende kompromistekst fra formandskabet.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1.ResuméBBI er et offentlig-privat partnerskab (OPP) mellem Kommissionen og de bioba-serede industrier i EU. Forslaget er et led i implementeringen af Kommissionensbioøkonomistrategi fra 2012. Formålet med partnerskabet er overordnet at mind-ske afhængigheden af fossile ressourcer i Europa gennem udnyttelse af restpro-dukter fra land- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye biobase-rede produkter og brændstoffer.Analyser viser, at de biobaserede industrier kan yde et vigtigt bidrag til at skabebæredygtig vækst i Europa og sikre overgangen til en lavemissionsøkonomi..Dette kræver langsigtede investeringer og kritisk masse for at finde de rigtigeteknologiske løsninger. Et centralt element i forslaget er, at der skal etableres ogudvikles en række flagskibs-bioraffinaderier, der kan sammenlignes med fossiltbaserede alternativer. Industrien har forpligtet sig til at bidrage med 20,9 mia.kr. og EU bidrager med 7,45 mia. kr. fra Horisont 2020-budgettet. Kommissio-nen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf BBI eret af dem.2.BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om partnerskaber præsenterer idéer i forhold til offentlig-privatepartnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet med den privatesektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerska-ber, hvoraf de biobaserede industrier (BBI) er et af dem.Forslaget til et offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og de biobase-rede industrier i Europa er et vigtigt bidrag til opnåelse af målene i Europa 2020-strategien og flagskibsinitiativerne ”Innovation i Europa”, ”Et ressourceeffektivtEuropa” og ”En industripolitik for en globaliseret verden”. Forslaget er også etvigtigt element i implementeringen af Kommissionens bioøkonomistrategi fra2012 og opnåelsen af EU´s mål vedrørende klimaændringer i 2020.BBI bygger på et forarbejde mellem de biobaserede industrier i Europa, hvor ikkemindst Novozymes har spillet en central rolle. Målsætningen er at mindske af-hængigheden af fossile ressourcer i Europa gennem udnyttelse af restprodukterfra land- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye biobaseredeprodukter og brændstoffer.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.Side43/70

3.Formål og indholdI lyset af den stadigt større konkurrence på verdensplan er der behov for yderlige-re investeringer i forskning, demonstration og udbredelse af biobaserede industri-er i Europa, hvis konkurrence- positionen for de europæiske industrier skal styr-kes.Formålet med BBI er at:- Udvikle bære- og konkurrencedygtige biobaserede industrier i Europa,baseret på avancerede bioraffinaderier- Demonstrere teknologier, der giver mulighede for at skabe nye kemiskebyggesten, nye materialer og nye forbrugerprodukter baseret på europæ-isk biomasse- Udvikle forretningsmodeller, der integrerer økonomiske aktører i heleværdikæden og gennem etablering af nye samarbejder / klynger på tværsaf sektorer og brancher- Etablering af flagskibs-bioraffinaderier, der kan vise omkostnings- og re-sultatforbedringer på niveauer, der kan sammenlignes med fossilt basere-de alternativer.Finansieringen af forslaget skal ske dels fra industrien og dels fra Horisont 2020-budgettet. Industrien har forpligtet sig til at bidrage med 20,9 mia. kr. og EUbidrager med 7,5 mia. kr. fra Horisont 2020-budgettet.Partnerskabet får status som en juridisk person. Der skal udpeges en bestyrelsemed fem repræsentanter for Kommissionen og fem repræsentanter for de privatemedlemmer. Bestyrelsen får det overordnede ansvar for strategiudvikling, gen-nemførelse af de konkrete initiativer og tilsyn. Herudover knyttes der til partner-skabet et videnskabeligt udvalg på max 10 højt kvalificerede eksperter samt engruppe af repræsentanter for medlemsstaterne. Til den daglige ledelse skal deransættes en direktør.Målsætningerne skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovati-onsprojekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse,der er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagel-ser fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages ien delegeret retsakt og forventes at omhandle hvilke typer partnere, der kan del-tage i forsknings- og innovationsprojekter.I formandskabets kompromistekst er Kommissionens forslag ændret således,at medlemsstaternes indflydelse er blevet styrket ved, at den såkaldte ”StateRepresentatives Group” også skal konsulteres om opslag og evalueringspro-cessen, og at den skal modtage information om resultaterne af opslag og omsynergi med andre relevante EU programmer.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.

5.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at de politiske mål, der ligger bag forslaget, kun kan op-fyldes med en EU-indsats af følgende årsager:Den udpegede store forsknings- og innovationsmæssige udfordring har tvær-national karakter og er meget kompleks, og dette stiller krav om, at komple-mentær viden og finansielle ressourcer lægges sammen på tværs af sektorerog grænser. De enkelte medlemsstater, virksomheder eller interessenter kanikke løse dette problem på egen hånd.Koordineringsindsatsen og de påkrævede ressourcer er af et sådant omfang,at de kun kan virkeliggøres på en troværdig måde på europæisk niveau.I lyset af tilsvarende og konkurrerende initiativer, der er i gang eller iværk-sættes i andre førende økonomier (USA, Brasilien, Kina, Canada), vil aleneen stort anlagt foranstaltning, som gennemføres på europæisk niveau, væretilstrækkelig til at få industrier til at investere i Europa.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6.Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7.KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 1 mia. euro til forslaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift vedprogrammet på ca. 150 mio. kr. over den syvårige periode.8.HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til godekommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, atforordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst desærlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for deenkelte områder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyeSide45/70

partnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.GTS tilslutter sig de bemærkninger, der er fremsendt fra Landbrug & Fødevarer isamarbejde med en række universiteter. GTS finder det særligt væsentligt, at dersikres et stærkt samspil mellem nationale satsninger indenfor sektoren og dekommende EU initiativer.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, atpartnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering ogadministration af projekter gældende for hele Horizon 2020.KU fremhæver at akademia ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen for BBI iKommissionens forslag, og foreslår, at den bliver det.Landbrug og Fødevarer, KU, AU, AAU og Biorefining Alliance:Ovennævnte institutioner og organisation hilser forslaget særdeles velkomment,idet der er behov for en markant satsning på fællesskabsniveau for at realisere destore samfunds-, erhvervs- og jobskabelsesmæssige potentialer, der er i forbin-delse med den nødvendige omstilling til et mindre fossilafhængigt samfund. In-stitutionerne finder det helt afgørende, at der samtidig holdes fast i intentionerne iHorizon 2020 om en afbureaukratisering, og at ansøgningsprocedurer og reglerfor deltagelse strømlines. Høringsparterne finder organiseringen i et offentligt-privat partnerskab hensigtsmæssig men pointerer, at denne organisering ikke måføre til, at virksomheder og universiteter pålægges yderligere administrative kravog uhensigtsmæssige procedurer. Institutionerne ønsker, at kommunikationsdelenstyrkes i oplægget, så forbrugeraccepten øges, og mulighederne når ud til en bre-dere kreds af mulige aktører, herunder det politiske system og den bredere offent-lighed. Derudover ønsker høringsparterne et bredere udgangspunkt ift. brugen afforskellige typer biomasser. Der forslås eksempelvis grønne, proteinrige biomas-ser, men det fremhæves samtidig, at det på længere sigt kunne være hensigts-mæssigt også at inddrage akvatisk biomasse.Side46/70

Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger isærlig grad på flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL,Eurostars og Ambient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt opbakning til forslaget til forordning blandt medlemslande-ne, og der forventes at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generelindstilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tætsamarbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringer-ne i forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen iEuropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Eu-ropa inklusive BBI.Regeringen kan således støtte vedtagelse af en generelindstilling på baggrund af den foreliggende kompromistekst fra formand-skabet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for konkurrenceevnerådsmødet den 26.-27. september 2013.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1.ResuméClean Sky 2 er et offentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og sektorenfor luftfart. Forslaget bygger videre på initiativet om Clean Sky 1, som blev op-rettet under det syvende rammeprogram for forskning.Formålet er overordnet at øge luftfartøjers brændstofseffektivitet og dermedmindske CO2-emissionerne og mindske luftfartøjers NOx- og støjemissioner.Herigennem skal Clean Sky bidrage til at fremtidssikre den internationale kon-kurrenceevne i den europæiske luftfartssektor. Et centralt element i Horisont2020 er forslaget om at arbejde sammen med den private sektor og med med-lemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller én virksomhed med al sand-synlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer i forhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet medden private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-privatepartnerskaber, hvoraf Clean Sky 2 er et af dem.2.BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer iforhold til offentlig-private partnerskaber, og hvordan de skal bidrage til at øgesamarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt tioffentlig-private partnerskaber, hvoraf Clean Sky 2 er et af dem.Forslaget til Clean Sky 2 bygger på fællesforetagendet for initiativet om CleanSky 1, som blev oprettet under det syvende rammeprogram for forskning vedRådets forordning. Fællesforetagendet for Clean Sky 2 er et offentlig-privat part-nerskab mellem Kommissionen og sektoren for luftfart. Målsætningen er at ned-bringe miljøpåvirkningen fra europæiske luftfartsteknologier og sikre den euro-pæiske luftfartsindustris internationale konkurrenceevne i fremtiden.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3.Formål og indholdFormålet er overordnet at nedbringe miljøpåvirkningen fra europæiske luftfarts-teknologier og sikre den europæiske luftfartsindustris internationale konkurren-ceevne i fremtiden.Der opsættes følgende konkrete mål:Side48/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

at bidrage til færdiggørelsen af de forskningsaktiviteter der er iværksat ihenhold til den oprindelige forordning for Clean Sky og til gennemførel-sen af Horisont 2020-rammeprogrammet og navnlig udfordringen ’Intel-ligent, grøn og integreret transport”.at bidrage til opnåelse af målsætningerne for det fælles teknologiinitiativvedrørende Clean Sky 2, navnlig at integrere, demonstrere og validereteknologier, der kan;a) øge luftfartøjers brændstofseffektivitet og dermed mindske CO2-emissionerne med 20 til 30 % i forhold til emissioner fra luftfartøjermed den seneste teknologi, der sættes i drift fra og med 2014b) mindske luftfartøjers NOx- og støjemissioner med 20 til 30 % i for-hold til emissionerne fra luftfartøjer med den seneste teknologi, dersættes i drift fra og med 2014.

Målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovations-projekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse, derer gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagelserfra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i endelegeret retsakt og forventes at omhandle minimumsantallet af deltagere i forsk-nings- og innovationsprojekter.Clean Sky 2 har en bestyrelse som sit styrende organ. EU-Kommissionen og deindustrielle partnere sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret ien medlemsstatsgruppe, der har en rådgivende funktion.I formandskabets kompromis er Kommissionens forslag ændret således, atdet er blevet understreget, at der også kan gives støtte til forskning og inno-vation i mindre fly.I kompromistekst er det desuden blevet indarbejdet, at medlemsstaternesindflydelse er blevet styrket ved, at den såkaldte ”State RepresentativesGroup” også skal konsulteres om opslag og evalueringsprocessen, og at denskal modtage information om resultaterne af opslag og om synergi med an-dre relevante EU programmer.4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at der er store forskelle blandt de nationale programmer.Da de er fragmenterede og på visse punkter overlapper hinanden, er der behov formere effektive foranstaltninger på EU-plan. Samlingen og samordningen afforsknings- og udviklingsindsatsen på EU-plan har en bedre chance for at lykkesi lyset af den tværnationale karakter af den infrastruktur og de teknologier, derskal udvikles og behovet for at opnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Inddra-gelsen af EU vil bidrage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikreinteroperabilitet mellem de udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænor-mativ forskning til støtte for udarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem

den de facto-standardisering, der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde ogde tværnationale demonstrationsprojekter. Denne standardisering vil åbne for etbredere marked og fremme konkurrencen. Forslagets anvendelsesområde børtilskynde medlemsstaterne til at indlede supplerende initiativer på nationalt ni-veau med henblik på at styrke det europæiske forskningsrum. Formålet med fæl-lesfortagendet er da også at fremme disse nationale og regionale programmermed henblik på at drage størst mulig nytte af den kombinerede indsats.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6.Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7.KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 1,8 mia. euro til forslaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarende til en statslig udgift vedprogrammet på ca. 268 mio. kr. over den syvårige periode.8.HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til godekommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, atforordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst desærlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for deenkelte områder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlerneSide50/70

søges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, atpartnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering ogadministration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt opbakning til forslaget til forordning blandt medlemslande-ne, og der forventes at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generelindstilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tætsamarbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringer-Side51/70

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméArtemis- og ENIAC-programmerne blev etableret i 2008 som Joint TechnologyInitiatives (JTI). Danmark har deltaget i Artemisprogrammet (indlejrede compu-tersystemer) men ikke i ENIAC (nanoteknologi). Kommissionen har foreslået deto programmer slået sammen til et nyt program (ECSEL), der fortsætter i Hori-sont 2020. Forslaget lægger også op til, at det nye program kan overtage flere afde administrative opgaver, der i FP7 er blevet varetaget af de nationale finansie-rende organer. Det nye program, der gennemføres i et samarbejde mellem med-lemslandene, Kommissionen og industrien inden for de nævnte områder vil støtteforsknings- og innovationsprojekter med det formål at fremme europæisk industriog dermed vækst og arbejdspladser. ECSEL-programmet vil støtte op om denindsats inden for centrale støtteteknologier, som indgår i Horisont 2020.2. BaggrundEt af målene i Horisont 2020 er at styrke og støtte den europæiske industrisforskning og innovation på tværs af en række industrisektorer.Det specifikke mål "Lederskab inden for støtte- og industriteknologi" i Horisont2020 er målrettet mod netop styrkelsen af industriens konkurrenceevne inden fornøgleteknologier. For eksempel udpeges IKT, mikro- og nanoelektronik samtintelligente indlejrede komponenter og systemer som prioriterede områder. Forbedre at tilpasse EU’s støtte til forskning og innovation til industriens mål ogtiltrække højere investeringer fra industrien til forskning og innovation giverHorisont 2020 mulighed for etablering af offentlig-private partnerskaber på cen-trale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til Europas overordnedemål for konkurrenceevne og medvirke til at løse samfundsproblemstillinger.Dette nye forslag til et offentlig-privat partnerskab vedrører et fællesforetagendeinden for elektronikkomponenter og -systemer. Fællesforetagendet ECSEL("Elektronikkomponenter og -systemer for europæisk lederskab") erstatter detidligere fællesforetagender ENIAC og Artemis inden for nanoelektronik og ind-lejrede systemer, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Det frem-sættes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme, Kommissionensforslag til Horisont 2020, Kommissionens meddelelse "Partnerskaber om forsk-ning og innovation", flagskibsinitiativet "Innovation i EU", Kommissionensmeddelelse om centrale støtteteknologier "En europæisk strategi for centrale støt-teteknologier - En bro til vækst og job" og Kommissionens meddelelse "En euro-pæisk strategi for mikro- og nanoelektronikkomponenter og -systemer". Forslageter også i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse "offentlig-privatepartnerskaber iHorisont 2020: et effektivt middel til at indfri innovation og væksti Europa".

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3. Formål og indholdDet nye ECSEL-program har følgende formål og mål:at bidrage til udviklingen af en stærk og internationalt konkurrencedygtigin-dustri for elektronikkomponenter og -systemer i Den Europæiske Unionat sikre at elektronikkomponenter og -systemer er tilgængelige på vigtige-markeder og løse samfundsproblemstillinger for at sikre Europas førerpositi-on i den teknologiske udvikling, bygge bro over kløften mellem forskning ogudnyttelse, styrke innovationskapaciteten og skabe økonomisk vækst og ar-bejdspladser i Den Europæiske Union. Programmet skal give alle aktører ad-gang til verdensførende infrastruktur til design og fremstilling af elektroniskekomponenter og indlejrede/cyber-fysiske og intelligente systemerat koordinere strategier med medlemsstaterne med henblik på at mobilisereprivate investeringer og bidrage til sunde offentlige finanser ved at undgå-unødig overlapning og fragmentering af indsatsen samt lette deltagelsenforaktører involveret i forskning og innovationat fastholde og udvide kapaciteten til at producere halvledere og intelligente-systemer i Europa, herunder lederskab inden for produktionsudstyr og mate-rialebehandling og sikre en førerposition inden for design og systemudvik-ling, herunder for indlejrede teknologierat give alle aktører adgang til verdensførende infrastruktur til design og-fremstilling af elektroniske komponenter og indlejrede/cyber-fysiske og in-telligente systemerat sikre inddragelse af innovative små og mellemstore virksomheder (SMV),styrke eksisterende klynger og stimulere etableringen af nye klynger på lo-vende nye områder.

Fællesforetagendet ECSEL støtter indirekte aktioner via åbne indkaldelser afkonkurrerende forslag og tildeling af offentlige midler inden for de disponiblebudgetrammer.Det foreslås, at det nye fællesforetagende kan handle på medlemsstaternes vegneog indgå støtteaftaler/foretage betalinger i stedet for de nationale forvaltninger påsamme måde som for Unionens bidrag. Derved kan fællesforetagendet fungeresom en one-stop-shop og sikre, at støtten synkroniseres for alle støttemodtagere.Det foreslås også, at den offentlige finansiering (fra EU og nationale kilder) har-moniseres for alle støttemodtagere.Beføjelsen til at træffe beslutninger om anvendelsen af nationale finansielle bi-drag bevares på nationalt plan.Målsætninger skal primært opnås gennem tilskud til forsknings- og innovations-projekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for deltagelse, derSide54/70

er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelte undtagelserfra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skal vedtages i endelegeret retsakt og forventes at omhandle finansieringsraterne i forsknings- oginnovationsprojekter.I formandskabets kompromis er Kommissionens forslag ændret således, atmedlemsstaternes skal konsulteres om eventuelle revisioner, der skal foreta-ges i medlemslandene og medlemslandene kan nu etablere særlige kriterierfor, hvornår ansøgere er berettigede til at modtage støtte.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at en indsats på EU-plan vil bedre kunne nå de ønskedemål. Et europæisk offentlig-privat partnerskab vil kunne mobilisere de finansielleog tekniske midler, der er afgørende for at mestre kompleksiteten som følge afden stadigt tiltagende innovationshastighed på området. Det vil kunne fokuserepå de europæiske, nationale og industrielle prioriteter. Det vil kombinere tværna-tionale og europæiske programmers styrker.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen har foreslået at afsætte 1.215 mio. euro fra Horisont 2020 til for-slaget i perioden 2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget svarendetil en statslig udgift ved programmet på ca. 181 mio. kr. over den syvårige perio-de.Hertil kommer det bidrag, som de medlemsstater, der er medlemmer af ECSEL,måtte vælge at bidrage med. Der er ikke truffet beslutning om Danmarks finan-sielle bidrag.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering afF&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage tilløsning af de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiati-verne og mener helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødesmed tilslutning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tagerudgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads tilSide55/70Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

de tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte områder.Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, atpartnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering ogadministration af projekter gældende for hele Horizon 2020.KU fremhæver, at akademia ikke er direkte repræsenteret i bestyrelsen, hvilketKU foreslår.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.SDU støtter ikke sammenlægningen af nanoelektronik og indlejrede systemer,idet den understregede særlige sammenhæng kan anses for mindre væsentlig endandre vigtige links til nanoelektronik.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-Side56/70

ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger isærlig grad på flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL,Eurostars og Ambient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.AU finder den foreslåede fejlgrænse på 1 % uhensigtsmæssigt lav for forsknings-aktiviteter og påpeger, at risikoniveauet bør harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt opbakning til forslaget til forordning blandt medlemslande-ne, og der forventes at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generelindstilling.Deltagerlandene i Artemis og ENIAC har hver især drøftet en sammenlægning tilECSEL-programmet og været positive overfor et fremtidigt fælles program. Det erforventningen, at der vil være opbakning til deltagelse i ECSEL, fordi det vil dæk-ke et bredere fagligt felt, der har betydning for en lang række store erhvervsinteres-ser.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generel fortaler for koordinering af medlemslandenes forsknings-midler. Regeringen støtter derfor også generelt initiativer, hvor medlemslandenesforskningsmidler koordineres inden for strategiske områder herunder ECSEL.Regeringen støtter også den foreslåede effektivisering af administrationen i EC-SEL.Regeringenkan således støtte vedtagelse af en generel indstilling påbaggrund af den foreliggende kompromistekst fra formandskabet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for konkurrenceevnerådsmødet den 26.-27. september 2013.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1. ResuméForslaget til ny forordning for fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2lægger op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændselscellerog brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram. Den overordnedemålsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagendet for brændsels-celler og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse af et optimaltforsknings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle en stærk, bæredyg-tig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller og brint i Unionen.Fællesforetagendet skal endvidere bidrage til at opnå EU’s overordnede målsæt-ning om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Kommissionen har fremsatforslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf fællesforetagendet forbrændselsceller og brint 2 er et af dem.2. BaggrundEt af hovedmålene for Horisont 2020, rammeprogrammet for forskning og innova-tion for perioden 2014-2020, er at styrke europæisk industri. Navnlig åbner detmulighed for oprettelse af offentlig-private partnerskaber, som vil bidrage til attackle nogle af de største udfordringer, som Europa står over for. I dette forslaglægges der op til en forlængelse af fællesforetagendet på området for brændsels-celler og brint, som blev lanceret under det syvende rammeprogram.Begrundelserne for fællesforetagendet for brændselsceller og brint er behovet forat:-----Sikre energiforsyningssikkerheden og øge/fastholde konkurrenceev-nenUnderstøtte EU-politikker om bæredygtig energi og transport, kli-maændringer, miljø og industriel konkurrenceevneTackle hindringer for effektiv forskning og innovation på områdetOpnå en nødvendig samordnet, langsigtet, tværnational og tværsek-toriel indsatsHjælpe industrien med at fastlægge en langsigtet forsknings- og in-novationsdagsorden, skabe den fornødne kritiske masse, udnytte pri-vate investeringer, tilvejebringe stabil finansiering, lette videndeling,mindske risici, sænke omkostningerne og reducere markedsføringsti-den.

aktiviteter inden for udvikling og demonstration af teknologi og sikrer stabilitet iF&U-miljøet. Hvis sektoren for brændselsceller og brint skal fuldt implemente-res, kræver det en væsentlig forøgelse af de offentlige og private investeringer.En ambitiøs offentlig politik vil kunne frembringe det positive miljø, der krævesfor at udnytte de nødvendige private investeringer.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.3. Formål og indholdDen overordnede målsætning for den foreslåede videreførelse af fællesforetagen-det for brændselsceller og brint i Horisont 2020 er at bidrage til gennemførelse afet optimalt forsknings- og innovationsprogram på EU-plan og at udvikle enstærk, bæredygtig og globalt konkurrencedygtig sektor for brændselsceller ogbrint i Unionen, navnlig:-At sænke produktionsomkostningerne for brændselscellesystemer til brugpå transportområdet og samtidig øge deres levetid til et niveau, der svarertil konventionelle teknologiersAt øge el-effektiviteten og holdbarheden af de forskellige brændselscellerder bruges til el-produktion og samtidig mindske omkostningerne til etniveau, der svarer til konventionelle teknologiersAt øge energieffektiviteten ved fremstilling af brint gennem vandelektro-lyse og samtidig mindske kapitalomkostningerne, så kombinationen medbrint og brændselscellesystemer bliver konkurrencedygtig i forhold til dealternativer, der findes på markedetI stor målestok at påvise mulighederne for at bruge brint som et konkur-rencedygtigt energilagringsmedie til elektricitet fra vedvarende energikil-der.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målene med forslaget ikke kan opfyldes på tilfredsstil-lende vis af medlemsstaterne, da denne udfordring ikke kan løftes af medlemssta-terne alene. De store forskelle blandt de nationale programmer, deres fragmente-ring og deres undertiden overlappende natur nødvendiggør en mere effektiveindsats på EU-plan. Samlingen og samordningen af forsknings- og udviklingsind-satsen på EU-plan har en bedre chance for at lykkes i lyset af den tværnationalekarakter af den infrastruktur og de teknologier, der skal udvikles, og behovet forat opnå en tilstrækkelig mængde ressourcer. Den Europæiske Unions indsats vilbidrage til at rationalisere forskningsprogrammerne og sikre interoperabilitetmellem de udviklede systemer, ikke kun gennem fælles prænormativ forskning tilstøtte for udarbejdelsen af standarder, men ligeledes gennem den de facto-standardisering, der vil opstå af det tætte forskningssamarbejde og de tværnatio-nale demonstrationsprojekter. Denne standardisering vil åbne for et bredere mar-ked og fremme konkurrencen. Forslagets anvendelsesområde bør tilskynde med-lemsstaterne til at indlede supplerende initiativer på nationalt niveau med henblikpå at styrke det europæiske forskningsrum – formålet med fællesforetagendet erda også at fremme disse nationale og regionale programmer med henblik på atdrage størst mulig nytte af den kombinerede indsats.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 700 mio. euro til forslaget i perioden2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig ud-gift ved programmet på ca. 104 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni artikel 185-partnerskaber og artikel 187-partnerskaber har vistderes værdi i form af fokusering af F&U-indsatsen, idet de kan lede til godekommercielle resultater og bidrage til løsning af de store samfundsudfordringer.DI ser positivt på partnerskabsinitiativerne og mener helt overordnet, at Kommis-sionens forordningsudkast bør mødes med tilslutning fra dansk side. DI mener, atforordningerne meget rigtigt tager udgangspunkt i de nye fælles regler for delta-gelse og sigter mod at skabe plads til de tilpasninger, som skal til for at få løst desærlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for deenkelte områder.Danske UniversiteterSide60/70

Danske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, atpartnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering ogadministration af projekter gældende for hele Horizon 2020.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse.Man sigter mod at udvikle kommercielt levedygtige, rene løsninger, der anvenderbrint som energibærer og brændselsceller som energiomdannere. AAU sætterspørgsmålstegn ved at fokusere på brint som energibærer, da hidtidige resultatermed brint ikke har været tilfredsstillende.AAU mener, at biomasse og brint er blevet fejlagtigt adskilt. AAU mener at derbør ses på kendt teknologi til at lave syntetiske brændsler med carbon i biomasseog brint for vind. Der er fokus på elektroniske systemer og i særdeleshed SmartGrid. Smart Grid er kun en lille del af det intelligente energisystem (Smart Ener-Side61/70

gy Systems), og AAU opfordrer til øget fokus på integration af el og var-me/køling.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.AU støtter, at H2 kompression inkluderes i det nye FCH II. AU finder dog denforeslåede fejlgrænse (på 2 %) for uhensigtsmæssigt lav for forskningsaktiviteter.Risikoniveauet bør ifølge AU harmoniseres med Horisont 2020-reglerne.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalgsmødet for forskning den 21.november 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt opbakning til forslaget til forordning blandt medlemslande-ne, og der forventes at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generelindstilling på baggrund af den foreliggende kompromistekst.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget.Regeringen er fortaler for et tætsamarbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringer-ne i forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen iEuropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Eu-ropa inklusive det fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint.Regerin-gen kan således støtte vedtagelse af en generel indstilling på baggrund af denforeliggende kompromistekst fra formandskabet.11.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for konkurrenceevnerådsmødet den 26.-27. september 2013.

Revideret notat – ændringer er markeret med fed.1.ResuméInnovative lægemidler 2 (IMI2) er et offentlig-privat partnerskab mellem Kom-missionen og sektoren for lægemidler. Forslaget bygger videre på initiativet ominnovative lægemidler (IMI), som blev oprettet under det syvende rammeprogramfor forskning.Formålet er overordnet at forbedre borgernes sundhed og velfærd ved at sikrenye og mere effektive diagnoser og behandlinger. Samtidig skal det bidrage til atfremtidssikre den internationale konkurrenceevne i den europæiske sektor forbiofarmaka og biovidenskab i kraft af bl.a. bedrediagnostik, vacciner og medi-cinske informationsteknologier. Et centralt element i Horisont 2020 er forslagetom at arbejde sammen med den private sektor og med medlemsstaterne for atopnå resultater, som ét land eller én virksomhed med al sandsynlighed ikke vilkunne opnå alene. Kommissionens meddelelse om offentlig-private partnerskaberpræsenterer de konkrete planer i forhold til offentlig-private partnerskaber, oghvordan de skal bidrage til at øge samarbejdet med den private sektor. Kommis-sionen har fremsat forslag til i alt ti offentlig-private partnerskaber, hvoraf Inno-vative lægemidler 2 er et af dem.2.BaggrundEt centralt element i Horisont 2020 er forslaget om at arbejde sammen med denprivate sektor og med medlemsstaterne for at opnå resultater, som ét land eller énvirksomhed med al sandsynlighed ikke vil kunne opnå alene. Kommissionensmeddelelse om offentlig-private partnerskaber præsenterer de konkrete planer iforhold til offentlig-private partnerskaber og hvordan de skal bidrage til at øgesamarbejdet med den private sektor. Kommissionen har fremsat forslag til i alt tioffentlig-private partnerskaber, hvoraf Innovative lægemidler 2 er et af dem.Forslaget til Innovative lægemidler 2 bygger på fællesforetagendet for initiativetom innovative lægemidler (IMI), som blev oprettet under det syvende rammepro-gram for forskning ved Rådets forordning. Fællesforetagendet for IMI 2 er etoffentlig-privat partnerskab mellem Kommissionen og sektoren for lægemidler.Målsætning er at forbedre udviklingen af nye lægemidler ved at fremme mereeffektivt forsknings- og udviklingssamarbejde mellem den akademiske verden,små og mellemstore virksomheder og den biofarmaceutiske industri med henblikpå at levere bedre og mere sikre lægemidler til patienterne.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 187. Forslaget skal vedtages af Rådetmed kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiskeog Sociale Udvalg.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

3.Formål og indholdFormålet er overordnet at forbedre borgernes sundhed og velfærd ved at sikre nyeog mere effektive diagnoser og behandlinger. Samtidig skal det bidrage til atfremtidssikre den internationale konkurrenceevne i den europæiske sektor forlægemidler og biovidenskab i kraft af bl.a. bedre diagnostik, vacciner og medi-cinske informationsteknologier.Der opsættes syv konkrete mål:øget succesrate ved kliniske forsøg med prioriterede lægemidler somVerdenssundhedsorganisationen har udpegetmindsket tidsforbrug til at opnå klinisk "proof of concept" ved udviklingaf lægemidler til helbredelse af bl.a. immunologiske sygdomme, luftvejs-sygdomme, neurologiske sygdomme og neurodegenerative sygdommeudvikling af nye former for behandling af sygdomme, såsom Alzheimerssygdom,som der er et stort uopfyldt behov for og begrænsede markedsin-citamenter for, bl.a. med hensyn til antimikrobiel resistensudvikling af biomarkører til diagnostik og behandling af sygdomme somhar en klar sammenhæng med klinisk relevans og er godkendt af lovgi-vernemindsket fejlrate for vaccinekandidater ved kliniske forsøg i fase III vedbrug af nye biomarkører til indledende kontroller af effektivitet og sik-kerhedforbedring af den nuværende proces til udvikling af lægemidler ved atyde støtte til udvikling af værktøjer, standarder og fremgangsmåder tilvurdering af regulerede sundhedspræparaters effektivitet, sikkerhed ogkvalitet.

De syv målsætninger skal opnås primært gennem tilskud til forsknings- og inno-vationsprojekter. Disse projekter vil i stor udstrækning følge reglerne for delta-gelse, der er gældende for Horisont 2020 projekter. Der forventes dog enkelteundtagelser fra disse regler. Undtagelserne er ikke endeligt bestemt, men skalvedtages i en delegeret retsakt og forventes at omhandle intellektuelle ejendoms-rettigheder og open access.IMI 2 har en bestyrelse som sit styrende organ. EU-Kommissionen og de indu-strielle partnere sidder i denne bestyrelse. Medlemslandene er repræsenteret i enmedlemsstatsgruppe, der har en rådgivende funktion.I formandskabets kompromis er Kommissionens forslag ændret således, atmedlemsstaternes indflydelse er blevet styrket ved, at den såkaldte ”StateRepresentatives Group” også skal konsulteres om opslag og evalueringspro-cessen, og at den skal modtage information om resultaterne af opslag og omsynergi med andre relevante EU programmer. Herudover er det blevet un-derstreget, at der også skal kunne søges støtte til forskning og innovation iforhold til kræft.Side64/70

4.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Forslagetbehandlesi Udvalget forIndustri, Forskning og Energi.5.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at forslaget skal maksimere EU-merværdien og indvirk-ningen fra EU, idet der fokuseres på målsætninger og aktiviteter, som ikke i til-strækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne på egen hånd. Den industrielleudfordring ved at indarbejde biomedicinsk forskning og innovation i nye produk-ter og derved forbedre EU-borgernes sundhed er så stor og kompleks, at med-lemsstaterne, når de handler hver for sig, ikke har de nødvendige rammer for atetablere tværnationale samarbejdsplatforme for strategisk industriel forskning.Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte Kommissionens vurdering af,at nærhedsprincippet er overholdt.6. Gældende dansk retKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.7. KonsekvenserKommissionen foreslår, at der afsættes 1.725 mio. euro til forslaget i perioden2014-2020. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget, svarende til en statslig ud-gift ved programmet på ca. 265 mio. kr. over den syvårige periode.8. HøringKommissionens forslag har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget forforskning med frist den 20. august 2013. Høringen gav anledning til følgendekommentarer:Dansk Industri (DI)DI mener, at de ni partnerskaber har vist deres værdi i form af fokusering afF&U-indsatsen, idet de kan lede til gode kommercielle resultater og bidrage tilløsning af de store samfundsudfordringer. DI ser positivt på partnerskabsinitiati-verne og mener helt overordnet, at Kommissionens forordningsudkast bør mødesmed tilslutning fra dansk side. DI mener, at forordningerne meget rigtigt tagerudgangspunkt i de nye fælles regler for deltagelse og sigter mod at skabe plads tilde tilpasninger, som skal til for at få løst de særlige udfordringer vedrørende IP-regler mv., der er nødvendige inden for de enkelte områder.DI finder forslaget godt og mener, at adgangen til fravigelser fra de almindeligeregler for deltagelse i Horisont 2020 er velbegrundede og nødvendige.Danske RegionerDanske Regioner støtter dansk deltagelse i IMI, der er i tråd med regionernesarbejde inden for sundhedsforskning, sundhedsinnovation og erhvervssamarbej-de. Danske Regioner er enig i, at der er behov for at styrke kommunikationen ominitiativet.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser

Danske UniversiteterDanske Universiteter mener, at tilrettelæggelsen og implementeringen af partner-skaber under Horizon 2020 bør involvere universiteterne i højere grad end tidli-gere, hvor udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne primært er foregået på industri-ens præmisser. Danske Universiteter understreger derfor vigtigheden af, at nyepartnerskabsaftaler i høj grad etableres med udgangspunkt i kvalitet (excellence),da dette netop vil styrke universiteternes rolle i partnerskaberne. Derudover harDanske Universiteter et ønske om enklere og mere simple regler for samarbejde.GTSGTS finder det væsentligt, at den danske regering arbejder for at sikre, at partner-skaberne fastholdes i feltet tæt på markedet med stærkt industriengagement ogikke glider mod en mere generel forskningsindsats. GTS opfordrer til, at der påtværs af partnerskaberne arbejdes med at fastlægge de nødvendige rammer, reglerog incitamenter for, hvordan der kan sikres så kort tid som muligt fra, at midlernesøges, til bevillingen foreligger. GTS mener desuden, at der bør udarbejdes pro-cedurer og regler for, hvordan projekterne er stillet, hvis et enkelt lands finansie-ringsandel falder væk, ligesom der bør etableres skærpede krav til de nationalesagsbehandlingstider.Københavns Universitet (KU)KU ser et stort potentiale i partnerskaberne, men finder det essentielt, at der erfokuspå kvalitet (excellence) og blik for hele innovationscyklussen (inkl. grund-forskning). For at optimere mulighederne for at realisere målsætningerne finderKU det endvidere centralt, at tiltagene afspejler problemstillingernes kompleksi-tet. KU finder det på den baggrund nødvendigt at sikre/tilskynde tværdisciplinari-tet og skabe plads til fleksibilitet i de forskellige partnerskaber. Generelt for arti-kel 187-forslagene foreslår KU, at der indføjes et direkte formuleret krav om, atpartnerskabsinitiativerne følger regler og retningslinjer for opslag, evaluering ogadministration af projekter gældende for hele Horizon 2020.KU anfører, at den betydelige egenfinansiering i IMI-projekter har gjort det min-dre attraktivt at deltage. Flere KU-forskere har af samme grund afslået at deltagei IMI-projekter. KU finder, at andelen af egenfinansiering på den baggrund børreduceres betydeligt/reelt elimineres. KU påpeger generelt, at størstedelen afIMI2-reglerne ikke behøver at adskille sig fra reglerne i Horisont 2020. Eksem-pelvis påpeger KU, at reglerne i Horisont 2020 vil tilbyde fair og lige behandlingift. Intellektuelle ejendomsrettigheder. KU lægger yderligere stor vægt på udvik-lingen af biomarkører, samt en forbedring af støtten til udviklingen af nye læge-midler. KU pointerer ydermere, at akademia ikke er direkte repræsenteret i besty-relsen, hvilket KU foreslår.Lægemiddelindustriforeningen (LIF):LIF opfordrer på det kraftigste til, at der fra dansk side bakkes op om vedtagelsenaf IMI2. LIF anfører, at partnerskabet, der bygger videre på det succesfuldeIMI1, skal bidrage til at accelerere udviklingen af nye innovative lægemidler tilgavn for patienter og løsning af de store samfundsudfordringer, som Europa stårover for på sundhedsområdet. Det skal ifølge LIF ske ved at styrke og effektivi-sere det offentlig-private samarbejde om forskning og udvikling af nye, bedre ogmere sikre lægemidler. LIF støtter derudover også fuldt ud de ønsker til reglerneSide66/70

for IMI2, som EFPIA har fremført, og ser gerne, at Danmark også støtter op omindustriens ønsker i forbindelse med den videre proces.Syddansk Universitet (SDU)SDU finder alle forslag vedrørende artikel 185 og artikel 187 initiativer relevan-te. SDU påpeger, at forslagene i vid udstrækning har det rigtige fokus, er omfat-tende og velskrevne.Aalborg Universitet (AAU)AAU hilser velkommen, at Danmark står som partner i de mange europæiskepartnerskaber, især set i lyset af det øgede bidrag af EU-midler. For at sikre reeldansk medvirken opfordrer AAU til, at der fra dansk side ydes et væsentligt til-skud til de indsatser, som har særlig betydning for jobskabelse og erhvervsudvik-ling i Danmark for derved at sikre størst mulig dansk deltagelse. AAU peger isærlig grad på flg. initiativer: Innovative Medicine, Biobased Industries, ECSEL,Eurostars og Ambient Assisted Living.Aarhus Universitet (AU)AU ønsker en styrkelse af universiteternes rolle og fremhæver, at samarbejdetprimært er sket på industriens præmisser. AU finder, at det vigtige forsknings-mæssige input fra universiteterne tilsiger, at universiteterne i højere grad får lovtil at spille en aktiv rolle i tilrettelæggelsen og implementeringen af partnerska-berne. AU ønsker ydermere en simplificering af reglerne for partnerskaberne. AUfinder, at reglerne for de tidligere partnerskaber var for komplicerede, hvilket harhindret en effektiv implementering af partnerskaberne. AU ønsker, at reglerne forpartnerskaberne harmoniseres med reglerne for Horizon 2020 generelt, samt atpartnerskaberne får et stærkere juridisk fundament, således at de i højere gradbliver operationelle.AU støtter fortsat deltagelse i IMI, da det er af strategisk interesse for Danmark.AU foreslår at udbrede fokus, således at danske, forskningsmæssige styrkepositi-oner i højere grad kommer i spil, såsom neurodegenerative sygdomme, neurologiog lignende.Sagen behandles på et møde i EU-Specialudvalget for forskning den 21. no-vember 2013.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er generelt opbakning til forslaget til forordning blandt medlemslande-ne, og der forventes at være det fornødne flertal for vedtagelse af en generelindstilling.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker generelt op om forslaget. Regeringen er fortaler for et tætsamarbejde mellem den offentlige og private sektor for at sikre, at investeringer-ne i forskning får betydning for væksten i erhvervslivet og dermed jobskabelsen iEuropa. Derfor støtter regeringen generelt disse fælles teknologiinitiativer i Eu-ropa inklusive IMI2.Regeringen kan således støtte vedtagelse af en generelindstilling på baggrund af den foreliggende kompromistekst fra formand-skabet.Side67/70

Nyt notat1. ResuméPå mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober 2013 blev der fokuseret påden digitale økonomi, innovation og tjenester.På innovationsområdet efterlysteDet Europæiske Råd, at medlemsstaterne fortsætter deres indsats inden forforskning og innovation. På Det Europæiske Råd den 13. og 14. februar 2014forventes der en status på fremskridt inden for området.På konkurrenceevnerådsmødet (forskningsdelen) den 3.december 2013vil dervære en politisk drøftelse af innovation i den offentlige sektor.2. BaggrundDet Europæiske Råd efterspurgte i februar 2011 en strategisk og integreret tilgang forat øge innovationsaktiviteterne.På mødet i Det Europæiske Råd den 24.-25. oktober2013 blev der fulgt op på denne opfordring. Der var fokus på den digitale økonomi,innovation og tjenester. På innovationsområdet efterlyste Det Europæiske Råd, atmedlemsstaterne fortsætter deres indsats inden for forskning og innovation. På DetEuropæiske Råd den 13. og 14. februar 2014 forventes der en status på fremskridtinden for området.3. Formål og indholdDet Europæiske Råd har peget på en række punkter inden for innovations- og forsk-ningsområdet, hvor Kommissionen og medlemslandene har igangsat aktiviteter. Ek-sempelvis monitorering af forsknings- og innovationsområdet, implementeringen afprogrammer som Horisont 2020 og status på opfyldelsen af det europæiske forsk-ningsrum (ERA). På konkurrenceevnerådsmødet den 3. december vil der på baggrundaf en ekspertrapport om innovation i den offentlige sektor være en politisk diskussionaf emnet med særligt fokus på anbefalingerne i denne rapport.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserIkke relevant.8. HøringIkke relevant.Ministeriet for Forskning,Innovation og VideregåendeUddannelser