Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 28
Offentligt
DET FRIE FORSKNINGSRÅDÅRSRAPPORT 2012
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
INDHOLD346911121820222526Fri forskning med effektHovedtal for Det Frie Forskningsråd 2012Postdocer med stjernepotentialeDFF i 2012At teste modeller på fortidenNår seje væsker størknerMed immunforsvaret på barrikaderneSproggranskning i storbyenÅret der gik i DFF 2012Det Frie Forskningsråds sekretariatMedlemmer af Det Frie Forskningsråd
Fri forskning med effektDer er efterhånden bred enighed om, at fri, nysgerrigheds·dreven forskning er en af de vigtigste forudsætninger forvelstand og udvikling i fremtiden. I det lys er det tilfreds·stillende endnu en gang at kunne konstatere, at Det FrieForskningsråds bevillinger fører til glimrende forskningog styrker et solidt dansk forskningsmiljø, der kan målesig med de bedste internationalt.Ved udgangen af 2012 slog endnu en undersøgelse nemligfast, at forskere støttet af Det Frie Forskningsråd klarersig rigtig godt. Denne gang var detEvaluering af postdoc·finansiering i Det Frie Forskningsrådudarbejdet afCenter for Forskningsanalyse, der kunne konkludere, atrådets to typer af postdocstipendier – de individuelle ogde indlejrede · fører til fremragende forskning og resulte·rer i flotte videnskabelige publikationer, der citeres langtmere end verdensgennemsnittet.Finansiering af postdocer har altid haft høj prioritet iDet Frie Forskningsråd. Igennem de seneste otte år harrådet finansieret omkring 2.300 postdocer. Det er derforglædeligt, at bevillingerne med al tydelighed højnerforskningsniveauet og bidrager til at fastholde de mesttalentfulde forskere på de danske universiteter. Læs mereom resultaterne af evalueringen i artiklen Postdocer medstjernepotentiale på side 6.Rådets øvrige virkemidler giver sig også udslag i markanteresultater og opdagelser. Samlet i 2012 finansierederådet 535 forskningsprojekter med knap 1.2 mia. kr. Enfinansiering der kom et langt større antal forskere til gavn,fordi mange af projekterne involverer mange forskere.Forskerkarriereprogrammet Sapere Aude blev endviderefor første gang udmøntet på alle tre niveauer: DFF·UngEliteforsker, DFF-Forskningsleder og DFF-Topforsker.Rådet ser med glæde, at programmet opfylder sineformål: at styrke karriereveje, at finde og fastholde debedste talenter i forskningen, og at øge internationalise·ringen også hos de helt unge forskertalenter. Rådet arbej·der stadig på at sikre, at programmet også tiltrækker flerekvindelige forskertalenter, end det er tilfældet i dag.I 2012 har Det Frie Forskningsråd gjort en stor indsatsfor at lette forskernes arbejde i forbindelse med ansøg·ning om forskningsmidler. Det er især sket ved, at rådethar udarbejdet ét årligt opslag med et overskueligt antalvirkemidler, der er fælles for de fem faglige råd. Formåleter at gøre ansøgningsmulighederne mere enkle og trans·parente, så ansøgere kan koncentrere sig om at skrive sågode ansøgninger som muligt.I 2012 var Det Frie Forskningsråd endvidere initiativtagertil udarbejdelse af en fælles Open Access·politik for deoffentlige forskningsråd og fonde. Politikken skal fremmeallerede igangværende initiativer, der vil give fri adgangtil flere af de offentligt finansierede forskningsresultaterend i dag, hvilket vil kræve et samarbejde med forsknings·institutioner og forlag. Dette er en udvikling, der ligger itråd med politikken i andre internationale forskningsrådog i EU.Etableringen af Det Globale Forskningsråd i Washingtoner også en begivenhed, som rådet deltog i i 2012. Initiativettil det verdensomspændende forskningsråd er taget afNational Science Foundation, og med det arbejdes der påat udvikle en fælles forståelse for grundlæggende princippersom videnskabelig redelighed og Open Access til forsk·ningsresultater.Professor Jens Christian Djurhuus afsluttede efter næstenseks år som bestyrelsesformand sin anden udpegnings·periode ved årets udgang. Under hans formandskab er dersket en markant udvikling i rådets aktiviteter og virke·midler. Blandt andet har rådet styrket sin profil betydeligtog har udviklet sine eksterne samarbejdsflader bådenationalt og internationalt. Uddannelsesminister MortenØstergaard takkede Jens Christian Djurhuus for den storeindsats, han har gjort for dansk forskning som rådsmedlem,rådsformand og bestyrelsesformand gennem en meget langårrække. Fra 1. januar 2013 er opgaven som bestyrelses-formand overtaget af undertegnede: professor PeterMunk Christiansen.
Peter Munk ChristiansenBestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd
04/05
Hovedtalfor Det Frie Forskningsråd 2012Det Frie Forskningsråder et uafhængigt råd,som sekretariatsbetjenes af Styrelsen forForskning og Innovation. Rådet består af femfaglige råd og en bestyrelse.Det Frie Forskningsråd |Kultur og KommunikationDet Frie Forskningsråd |Natur og UniversDet Frie Forskningsråd |Samfund og ErhvervDet Frie Forskningsråd |Sundhed og SygdomDet Frie Forskningsråd |Teknologi og Produktion
Styrelsen for Forskning og InnovationCenter for Administration og Digitalisering
Direktion
Center for Ledelse og AnalyseCenter for Videnskab og ForskningsinfrastrukturCenter for GlobaliseringCenter for Strategisk Forskning og Vækst
DET FRIE FORSKNINGSRÅD I ALTAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrateDFF |KULTUR OG KOMMUNIKATIONAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrateDFF |NATUR OG UNIVERSAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate
8.9081.25314%2.92553518%
DFF |SAMFUND OG ERHVERVAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrateDFF |SUNDHED OG SYGDOMAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrateDFF |TEKNOLOGI OG PRODUKTIONAnsøgt beløb, mio. kr.Bevilget beløb, mio. kr.SuccesrateAntal ansøgningerAntal bevillingerSuccesrate
77814218%2817025%
1.31717013%4388519%
2.37732414%96917218%
1.99530615%59111419%
2.44231113%6469415%
FIGUR 1:
Antalansøgningerogantal bevillingeri Det Frie Forskningsråd 2004-2012.
4.000
3.4213.000
3.511
2.659
2.675
2.784
2.965
2.974
3.320
2.925
2.000
1.000
1.002
920
923
922
869
6282009
6292010
5142011
5352012
2004
2005
2006
2007
2008
Ansøgninger modtaget ogfærdigbehandlet af DFF detenkelte år. Tallene omfat-ter ansøgninger til rådenesalmindelige fondsfunktion.Rådenes bidrag til inter-nationale organisationer,faglige følgeudgifter o.l.indgår ikke.
FIGUR 2:
Ansøgtogbevilgetbeløb i Det Frie Forskningsråd, 2004-2012(mio. kr., faste priser 2012).
12.000
10.4979.000
9.824
9.378
7.9436.000
8.908
4.7353.000
4.998
5.394
6.086
1.0072004
8722005
9442006
1.0602007
1.1572008
1.2722009
1.2822010
1.1882011
1.2532012
Ansøgninger modtaget ogfærdigbehandlet af DFF detenkelte år. Tallene omfat-ter ansøgninger til rådenesalmindelige fondsfunktion.Rådenes bidrag til inter-nationale organisationer,faglige følgeudgifter o.l.indgår ikke.
FIGUR 3:
Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd, 2004-2012(%).Antal bevillinger/antal ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.40%
3834333129
30%
20%
2117
18
17
15
1812
1813
15
181314
10%
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Det Frie Forskningsråd mod-tog knap 3.000 ansøgningeri 2012 og kunne sætte 535nye forskningsprojekter igang. Samtidig er der ligesomi de seneste år ansøgt omomkring 9 mia. kr. Dettebetyder, at der fortsat er enmeget lav succsrate måltpå beløb på 14 pct. DFF måsåledes konstatere, at rådetfortsat modtager mangeansøgninger af meget højkvalitet, som det ikke ermuligt at give bevillinger til.
06/07
PostdocermedstjernepotentialeDet Frie Forskningsråds to typer af postdocstipendier fører til glimrendeforskning og vigtige videnskabelige publikationer, der citeres langt mereend verdensgennemsnittet. Det viser en ny undersøgelse af rådetspostdocfinansiering.
At sikre fremragende forskeruddannelse har været alfaog omega for Det Frie Forskningsråd, siden rådet blevetableret i sin nuværende form i 2004. Rådet ser detsom en af sine fremmeste opgaver at spotte de aller·dygtigste forskertalenter og sende dem godt på vej iforskerkarrieren med et postdocstipendium i ryggen.Til det formål har rådet gennem mange år haft to typeraf postdocstipendier til uddeling til yngre forskere meden nylig erhvervet ph.d.·grad: de individuelle post·docstipendier, der søges af postdoc·kandidaten selv, ogde indlejrede postdocstipendier, der typisk søges af enhovedansøger på lektor/professorniveau og uddeles somled i et større forskningsprojekt. I perioden 2004·2012har DFF i alt uddelt omkring 2.300 postdocbevillinger.Begge typer af stipendier har igennem årene ført tilglimrende forskning og bragt et stort antal postdoceri faste stillinger på universiteterne. I 2012 satte DFFsig dog for at undersøge, om der er forskel på, hvordanstipendiater med individuelt eller indlejret stipendiumklarer sig. Opnår individuelt finansierede postdocereksempelvis bedre og flere publikationer og citationerend postdocer med et indlejret postdocstipendium? Erde forskere, der får et individuelt postdocstipendium,mere selvstændige og dermed måske længere fremmei karrieren end de forskere, som modtager et indlejretpostdocstipendium? Klarer individuelt finansieredepostdocer sig bedre på den internationale scene endpostdocer finansieret ved hjælp af midler bundet i etstørre forskningsprojekt?
Stor efterspørgsel efter postdocstipendierBaggrunden for at iværksætte undersøgelsen harværet, at Det Frie Forskningsråd altid ønsker at uddele
forskningsbevillinger på en måde, der er til størst gavnfor dansk forskning. Når det har været særlig påkrævet atundersøge effekten af netop postdocstipendierne, skyldesdet ikke mindst, at antallet af ph.d.er er mere end fordobletgennem de seneste fem år, hvilket har øget efterspørgslenpå postdocbevillinger markant. Da universiteternes finan·siering af postdocer og adjunkter ikke har fulgt denneudvikling, er det i høj grad blevet en opgave for Det FrieForskningsråd at sikre dansk forsknings vækstlag ved atselektere og finansiere de allerbedste forskertalenter.”Postdocstipendier er et af Det Frie Forskningsrådsvigtigste virkemidler. Ikke bare er de afgørende for, at vifortsat kan skabe banebrydende forskningsresultater iDanmark. De er også vigtige for universiteterne selv, fordide skal kunne være sikre på, at den kvalitetsvurderingog selektering af postdocprojekterne, som DFF hvert årforestår, sikrer den fornødne originalitet og excellence idet danske forskningsmiljø. Det viser undersøgelsen medal tydelighed, at den gør”, siger bestyrelsesformand forDet Frie Forskningsråd Peter Munk Christiansen.Resultaterne af undersøgelsen er sammenfattet iEva·luering af postdocfinansiering i Det Frie Forskningsråd,der konkret belyser ligheder og forskelle i karriere·udvikling, forskningsproduktivitet, internationalisering ogopgaveporteføljer mellem de indlejrede og de individueltfinansierede postdocer i perioden 2001-2009. Konklusionener overordnet, at der ikke er den store forskel på, hvordanforskere finansieret med den ene eller anden type virke·middel klarer sig. Uanset virkemiddel leverer DFF·støttedepostdocer rigtig god forskning.”Vi er meget tilfredse med at konstatere, at begge virke·midler ser ud til at have en lang række positive effekter.Således må Det Frie Forskningsråds finansiering af unge
08/09
forskeres start på en forskerkarriere karakteriseres somen succesfuld støtteform for både indlejrede og individu·elle postdocs,” lyder det videre fra Peter Munk Christiansen.
Langt bedre end verdensgennemsnittetDer kan dog måles små effektforskelle mellem de indlej·rede og individuelle stipendier. Overordnet viser under·søgelsen, at de individuelle postdocer klarer sig relativtbedre inden for FNU, FSS og FTP, mens det inden forFSE og FKK er de indlejrede postdocer, der klarer sigbedst. En forklaring på dette kan være, at der er sat navnpå en langt højere andel af de indlejrede postdoc·stipen·diater inden for FSE og FKK på ansøgningstidspunktet,mens de indlejrede postdoc·stipendier inden for FNU,FSS og FTP oftere gives til unavngivne stipendiater, somførst findes efter, at projektet har modtaget bevilling.Ser man på videnskabelige publikationer, er begge post·doc·typers publikationsaktivitet større end publikations·aktiviteten i en kontrolgruppe, der publicerer bedre endverdensgennemsnittet. Dog er de individuelle postdocers
Evaluering af postdocfinansieringi Det Frie Forskningsråd88 sider. Udgivet december 2012 af Styrelsen for Forskningog Innovation.Undersøgelsen består af tre delanalyser:• En surveyanalyse af indlejrede postdocs• En registerbaseret analyse af begge virkemidler• En bibliometrisk analyse af begge virkemidlerDe bibliometriske analyser fokuserer på viden·skabelig produktion, publiceringsmønstre og cita·tionsgennemslagskraft. Den registerbaserede un·dersøgelse kortlægger mobilitet for individuelleog indlejrede postdocs samt for en kontrolgruppebestående af forskere i begyndelsen af deres kar·rierer, som ikke har modtaget bevilling fra DFF.Surveyundersøgelsen blandt indlejrede postdocsafdækker en række yderligere emner vedrørendepostdocstipendiaters forskningsrelaterede aktivi·teter samt betydning af bevillingerne.
publikationsaktivitet lidt større end indlejrede postdocer.Hvad impact angår, klarer både de individuelle og ind·lejrede postdocers sig særdeles godt sammenlignet medkontrolgruppen og i forhold til den gennemsnitligeciteringshyppighed målt som ’verdensgennemsnittet’.”Det er godt at se, at publikationer fra både individuelleog indlejrede postdocs inden for områderne omfattet afFSS, FNU og FTP citeres væsentligt mere end publika·tioner i kontrolgruppen. Det er også tilfredsstillende,at de individuelle og indlejrede postdocer inden forFKK og FSE gennemsnitligt set også er en anelse mereproduktive i den undersøgte periode sammenlignet medkontrolgruppen,” siger Peter Munk Christiansen.Undersøgelsen viser også, at DFF·støttede postdocersjældnere forlader universiteterne efter postdoc·forløbetend postdocer i kontrolgruppen. Og når de endelig gørdet, er det for at forske videre i den private forsknings·sektor. Af de forskere, der bliver på universitetet, er tyveprocent steget i stillingsniveau tre år efter bevillingsmod·tagelsen. Her er der dog stor variation inden for fagom·råderne og de faglige råd.”Overordnet set er der al mulig grund til at glæde sigover, at Det Frie Forskningsråds udvælgelse og finansieringaf postdocer baner vejen for dygtige forskere, der klarersig markant bedre end øvrige sammenlignelige forskere.Det Frie Forskningsråd vil bruge evalueringens resultatertil fortsat at sikre, at dansk forsknings talenter understøttespå bedst mulig måde til gavn for det danske samfund”siger Peter Munk Christiansen.
Postdocstipendier i DFFDet Frie Forskningsråds finansiering af postdocersker direkte via individuelle postdocforløb ellerindirekte via indlejrede postdocforløb i forsk·ningsprojekter med en P.I. på lektor/professorni·veau som hovedbevillingshaver. De individuellepostdocer opnår finansiering til eget projekt ogegen løn i en periode på typisk to eller tre år,mens de indlejrede postdocer typisk får hele ellerdele af postdoc-forløbet finansieret via et forsk·ningsprojekt.
DFF i 20122012 blev et begivenhedsrigt år for DFF. Med udgangen af 2012 harrådet fulgt en række af de senere års målsætninger til dørs. Rådethar desuden udviklet og styrket sin forskningsfaglige base og sikret,at den nye lov om forskningsrådgivning fra 2010 er blevet succes-fuldt implementeret. Nedenstående er et udpluk af de væsentligsteaktiviteter fra 2012.
Det første fælles DFF-opslagDen 7. august 2012 blev en særlig dag i DFF’s nyere historie.Da kunne rådet for første gang lancere alle de faglige rådsvirkemidler i det fælles “Opslag E2012 og F2013”. Forud vargået et grundigt arbejde med at harmonisere virkemidlerpå tværs af de faglige råd og forenkle administrative pro·cedurer i forbindelse med opslaget. Målet med det fællesDFF·opslag er at gøre ansøgningsprocesserne enklere ogmere gennemskuelige for forskerne, så det bliver nemmerefor ansøgerne at søge rådet. Rådet har nu følgende fællesvirkemidler: DFF·Individuelt postdocstipendium, DFF·Forskningsprojekt 1, 2 og 3 og Sapere Aude-programmet.Desuden er der nogle få særlige virkemidler, som udbydesinden for enkelte faglige hovedområder.
og DFF·Forskningsleder, der henvender sig til forskere påhenholdsvis ph.d.· og postdoc·niveau. Med 2012’s lance·ring af det tredje og sidste trin er programmet nu fuldtimplementeret. Det tilfredsstillende udfald skyldes, at derpå finansloven for 2012 blev prioriteret yderligere midlertil programmet.
Forskning for 1 milliard kronerDet Frie forskningsråd modtog i 2012 knap 3.000 ansøg·ninger med et samlet ansøgt beløb på næsten 9 mia. kr.Selv om både antallet af ansøgninger og det ansøgte beløbfortsætter en let faldende tendens siden 2009, er der stadigtale om en meget høj efterspørgsel på de frie forsknings·midler. I 2012 er der givet bevilling til godt 500 ansøgningerog uddelt samlet 1,2 mia. kr. Således er succesraten måltpå beløb som hidtil under 15 pct.
Fuld implementering af forskerkarriere-programmet Sapere AudeDFF’s ambition om at skabe økonomiske rammer fordanske forskere, der er konkurrencedygtige med rammernei udlandet, blev i 2012 ført ud i livet med implementeringenaf det tredje trin i DFF’s Sapere Aude·program: DFF·Topforsker-bevillingen. Hensigten med bevillingen, dergives til den excellente forsker på professorniveau, er at givebevillingsmodtageren mulighed for at forfølge nye, ambi·tiøse mål ved at lede og udføre et forskningsprojekt over enperiode på 5 år.Sapere Aude·programmet blev søsat med de to første trini 2010: DFF-Ung Eliteforsker (fra 2013 DFF-Forskertalent)
DFF vedtager Open Access-politik sammen meddanske råd og fondeEn anden vigtig begivenhed fandt sted i juni 2012, daDFF sammen med Danmarks Grundforskningsfond, DetStrategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådetfor Teknologi og Innovation vedtog en fælles politik forfri adgang til forskningsresultater. DFF, der længe harstøttet principperne om at skabe fri adgang til offentligtfinansieret forskning publiceret i videnskabelige tidsskrif·ter, har stået i spidsen for udarbejdelsen og vedtagelsenaf politikken.
10/11Fri adgang til offentligt finansierede forskningsresultater erafgørende, fordi det danner et bredere og mere tilgængeligtgrundlag for nye erkendelser og opdagelser. Med den fællesOpen Access-politik søger DFF og de øvrige offentlige rådog fonde at udbrede Open Access som standard i videnskabe·lige publicering. Formålet er at styrke effekten af forskningenved at sikre uhindret og omkostningsfri digital adgang hertilfor alle. For rådenes og fondenes bevillingsmodtagere betyderbeslutningen om at implementere Open Access, at de skalbede forlag om tilladelse til at parallelpublicere deres forsk·ningsartikler i universiteternes digitale arkiver eller i etemnespecifikt arkiv efter en karensperiode på mellem seksog tolv måneder fra det tidspunkt, hvor artiklen publiceresi et videnskabeligt tidsskrift.FIGUR 4:
Sapere Aude, antalansøgningerogbevillinger,2012.20015010050
181
170
7340DFF-Ung Eliteforsker
20DFF-Forskningsleder
7DFF-Topforsker
FIGUR 5:1.2001.000800600400200
Sapere Aude,ansøgtogbevilgetbeløb, 2012(mio. kr.).1.132784432122DFF-Ung Eliteforsker
Postdocbevillinger med god effekt2012 blev også året, hvor DFF gennemførte en evalueringaf rådets postdocfinansiering. Evalueringen belyser rådetsfinansiering af både individuelt finansierede postdoc-stipendier og postdocstipendier, som er indlejret i andretyper bevillinger i perioden fra 2001 til 2009. Periodendækker både aktiviteter for de seks statslige forskningsrådindtil 2004 og det samlede råd fra 2004. Evalueringenkarakteriserer begge de to typer af stipendier som succes·fulde støtteformer. Blandt andet viser evalueringen, atpublikationer fra både individuelle og indlejrede postdocerhar en væsentlig større international gennemslagskraftsammenlignet med kontrolgruppen og ’verdensgennem·snittet’. Begge typer af postdocer er også mere publice·ringsaktive end postdocer i kontrolgruppen. Tilmed har deDFF·støttede postdocer en stærkere international berørings·flade, ligesom de hyppigere end sammenlignelige yngreforskere fortsætter med en forskerkarriere.
138DFF-Forskningsleder
72DFF-Topforsker
FIGUR 6:
Sapere Aude, succesrater, 2012(%). Antalbevillinger/ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.30%20%10%
28221212109DFF-Topforsker
DFF-Ung Eliteforsker
DFF-Forskningsleder
FIGUR 7:
Sapere Sapere Aude, succesrater fordelt på køn, 2012(%).Bevilget beløb/ansøgt beløbog antalbevillinger/ansøgninger.
30%20%10%
30
26
23
21139139147Mænd KvinderBevilget beløb/ansøgt beløb
158Mænd KvinderAntal bevillinger/ansøgninger
Mænd KvinderBevilget beløb/ansøgt beløb
Mænd KvinderAntal bevillinger/ansøgninger
Mænd KvinderBevilget beløb/ansøgt beløb
Mænd KvinderAntal bevillinger/ansøgninger
DFF-Ung Eliteforsker
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
AT TESTE MODELLER PÅ FORTIDENDavid Nogués-Bravo, født 1975, lektor, ph.d., Center for Makro-økologi, Evolution og Klima på Biologisk Institut, KøbenhavnsUniversitet. Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder på 6millioner kr.Dyrearter over hele verden er truet på grund af klimaforandringer.Da det imidlertid er svært at forudsige præcis, hvordan arterne vilreagere på stigende temperaturer, forhøjet vandstand og mindre isi de polare egne, er det vanskeligt at forebygge, at arter uddør.Det vil David Nogués-Bravo nu gøre noget ved. Med forsknings-projektet ’EXTINCTIONs’ skal de eksisterende videnskabeligeforudsigelsesmetoder afprøves på historiske data om udryddedearter. Det vil afsløre, hvor robuste metoderne egentlig er, og
hvordan de kan forbedres med henblik på at kortlægge de nule-vende arters fremtid.”Vores metoder til forudsigelse af, hvordan arter vil reagere påglobale forandringer, skal være så præcise som muligt. Ellers har visvært ved at tage forholdsregler og beskytte arterne imod udryd-delse. Vi vil derfor forsøge at kigge tilbage i tiden og afprøve degængse forudsigelsesmetoder på en af de udryddelsesperioder, vived allermest om, nemlig den sene kvarternære periode fra 50.000til 3.000 år før vor tidsregning. I den periode, der var præget afbåde istid og menneskelig påvirkning, uddøde hele 65 procent afalle store pattedyr, bl.a. den uldhårede mammut og hulebjørnen.Derudover ændrede udbredelsen af arter sig, genetisk variation giktabt og økologiske samfund blev nedbrudt og gendannet”, sigerDavid Nogués-Bravo.
12/13Forskningskonferencen 2012“Forskningsidéen – drivkræfter i fri forskning” var temaetfor DFF’s årlige forskningskonference, som blev afholdtden 15. marts i Moltkes Palæ i København. Formålet medkonferencen var at sætte fokus på, hvordan banebrydendeforskning foregår på højeste niveau, og hvad der skal tilfor at stimulere den. Til at belyse temaet havde rådetinviteret nobelpristager i medicin fra 2001, Sir RichardTimothy Hunt, til at tale om den kreative forskning, derikke nødvendigvis er politisk korrekt. Herudover deltogfire modtagere af DFF’s Sapere Aude·bevillinger, der pålevende vis fortalte om, hvordan idéen bag deres SapereAude·projekter var opstået, og hvordan den blev udfoldet.I den efterfølgende paneldebat var der bred tilslutningtil at se den frie og nysgerrighedsdrevne forskning som etafgørende fundament for samfundets samlede innovations·kraft. Deltagerne i konferencen var medlemmer af Folketin·gets Uddannelsesudvalg, repræsentanter for offentlige rådog fonde og interesseorganisationer samt medlemmer afDFF. Rådet har efterfølgende gennem en række debatoplægi dagspressen og i forbindelse med møder med rådetssamarbejdspartnere igangsat en debat om, hvordan DFFog rådets samarbejdspartnere i fællesskab kan udvikle enbedre forståelse af den frie forskning og dens bidrag tilsamfundet og virksomhederne.I 2013 vil rådets forskningskonference have titlen”Køn, forskning og excellence”.
NÅR SEJE VÆSKER STØRKNERKristine Niss, født 1975, lektor, ph.d., Institut for Natur, Systemerog Modeller på Roskilde Universitet. Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder på 7 millioner kr.Karamelmasse, stivnende asfalt, smeltet plastik, olie, bolsje-masse, flydende glas. Seje væsker kan bestå af mange forskelligestoffer. Men hvad er dynamikken i dem? Hvordan bevæger mole-kyler og atomer sig i væskerne? Og hvordan reagerer de over tidunder bestemte påvirkninger og betingelser?I sit laboratorium på Roskilde Universitet eksperimentererKristine Niss med en lang række materialer, der bærer overskrif-ten seje væske. Det er væsker, der er så hårde, at de ofte er pågrænsen til at kunne kaldes væsker. Seje væsker er lige som ialmindelige væsker karakteriserede ved, at molekylerne bevægersig mellem hinanden og sidder uordnet. I de seje væsker bevæger
de sig bare meget langsommere. Når seje væske størkner, sker det,fordi molekylerne til sidst holder helt op med at bevæge sig.”Vi arbejder mest med væsker, der er flydende ved stuetempe-ratur. Det kan være olie eller alkoholer. For at finde ud af, hvad derstyrer væskernes vej fra flydende til fast, udsætter vi dem blandtandet for systematiske temperaturskift og måler på deres me-kaniske og elektriske egenskaber. Vi trykker eksempelvis på demog hiver i dem, både hurtigt og langsomt”, siger Kristine Niss.I nærmeste fremtid skal Kristine Niss i gang med at sendeneutroner ind i sine seje væsker for at teste den såkaldte isomorf-teori, der giver et bud på en grundlæggende væskemodel, somindeholder essensen af alle væsker.”Teorien kan forklare rigtig meget af det, vi ser i computer-modeller af væsker. Vi ved dog stadig ikke, hvor godt den beskriverde virkelige fysiske væsker. Det kan vores eksperimenter forhå-bentlig kaste lys over”, siger Kristine Niss.
14/15Forskningsfaglig rådgivningDFF yder forskningsfaglig rådgivning til Folketinget, ud·dannelsesministeren og andre instanser, der har ønskeom at rekvirere rådgivning. I 2012 ydede rådet rådgivningi næsten 500 sager, der dækkede nationale og internationalehøringssvar til relevante love og forskningsfaglige spørgs·mål, indstillinger og udpegninger til råd, nævn og udvalgsamt rådgivning om fondssager fra andre råd og fonde.Herunder bidrog DFF bl.a. med indstillinger til ScienceEurope’s Scientific Committees (der blandt andet resulteredei fire nye danske medlemmer, herunder en ny formand),ERC Scientific Council samt Udvalgene Vedr. VidenskabeligUredelighed og landbrugets afgiftsfonde.I 2012 ydede DFF desuden rådgivning til Lundbeck·fonden i forbindelse med udmøntning af 120 mio. kr. tiletablering af et dansk EMBL-center for neurovidenskab.Ligeledes leverede rådet en forskningsfaglig vurderingaf indkomne ansøgninger til Rådet for Teknologi ogInnovation samt forslag til internationale bedømmeretil vurdering af ansøgninger til Danmarks Grundforsk·ningsfond og Højteknologifonden.DFF har endvidere givet en lang række høringssvar –blandt andet i forhold til etablering af et analyse· ogforskningsinstitut for kommuner og regioner, en nyakkrediteringslov samt kortlægning af social· og velfærds·forskning i Danmark og evaluering af den bibliometriskeforskningsindikator.En forespørgsel om forskningsfaglig rådgivning rettestil DFF’s bestyrelse, som koordinerer sagen med derelevante faglige råd. En rådgivningssag involverer ofteflere fagområder, og her er DFF’s faglige bredde en styrke.Rådets medlemmer er aktive forskere med højt kvalifice·ret videnskabelig baggrund, og medlemmerne er blandt defremmeste eksperter inden for deres felt. Dermed operererrådet som garant for, at rådgivningen varetages med dennødvendige faglige tyngde uanset fagområde.
Retningslinjer for ekstern bedømmelsePå baggrund af erfaringer fra de foregående års pilotfor·søg med og evaluering af ekstern bedømmelse har rådeti 2012 etableret fælles DFF·retningslinjer for eksternbedømmelse af ansøgninger om forskningsmidler. DFFønsker, at retningslinjerne skal være rummelige og til·passet de enkelte faglige råds behov. Endvidere søges dettilstræbt, at alle ansøgninger inden for et virkemiddel såvidt muligt er omfattet af ekstern bedømmelse.Forud er gået en proces, der blev indledt i 2011 med til·rettelæggelse og gennemførelse af udvidet brug af eksternbedømmelse inden for de større virkemidler. Processenindebar, at mindst en tredjedel af ansøgningerne til destore virkemidler kom i ekstern bedømmelse, svarendetil i alt cirka 650 ansøgninger. I 2012 fastlagdes så, påbaggrund af erfaringerne fra indfasningsåret, de fællesretningslinjer for ekstern bedømmelse. Rådet arbejderi forlængelse heraf med at udvikle en egentlig DFF·bedømmerdatabase over internationale forskere, der hargivet tilsagn om at stå til rådighed for ekstern bedømmelsei DFF.
FIGUR 8:
Antalansøgningerogbevillingeropdelt påbevillingsstørrelser 2012.3.0002.5002.000
FIGUR 9:
Ansøgtogbevilget beløbopdelt på bevillingsstørrelser,2012(mio. kr.).10.000
2.379
8.000
8.541
6.0001.5001.0005004.000
359Størrevirkemidler
17138Mellemstorevirkemidler
375138Mindrevirkemidler
2.000
1.157Størrevirkemidler
21442Mellemstorevirkemidler
15354Mindrevirkemidler
Figurernes fordeling er baseret på opdelingen: mindre bevillinger på under 1 mio. kr., mellemstore bevillinger på mellem 1 mio. kr. og 1,5 mio. kr., større bevillinger på mindst 1,5 mio. kr.
FIGUR 10:
Succesrater fordelt på køn, 2012(%). Antalbevillinger/ansøgningerogbevilget beløb/ansøgt beløb.20%
FIGUR 11:
Antalph.d.-og postdocstipendier,indlejrede*ogindividuelle,2012.300
157
15%
18
181414200
10%1005%
144
154
Mænd KvinderAntal bevillinger/antal ansøgninger
Mænd
Kvinder
Ph.d.-stipendier
Postdocstipendier
Bevilget beløb/ansøgt beløb
*Postdocstipendier finansieret som del af et samlet forskningsprojekt.
FIGUR 12:
Det Frie Forskningsråds rådgivningsopgaver, 2012.300
FIGUR 13:
Samlet antal bevillingerogantal bevillinger til store oglængerevarende projekter(over 3 mio. kr.), 2006-2012.1.000
282
923
922
869628629514535
750200500100
976530HøringerIndstillinger Fondsrådgivning* Internationalesagermv.
250
472006
882007
1052008
1332009
1372010
1222011
1442012
*Rådgivning i forbindelse med ansøgninger til andre råd og fonde.
TABEL 1:
Det Frie Forskningsråds midler, budget 2012 (mio. kr.)
RådDFF |Kultur og KommunikationDFF |Natur og UniversDFF |Samfund og ErhvervDFF |Sundhed og SygdomDFF |Teknologi og ProduktionI alt
Grundbevilling128,7219,799,7258,4261,3967,8
Særlige midler*33,281,633,555,341,2244,9
Total161,9301,3133,2313,7302,51.212,7
* De særlige midler benyttes primært til DFF’s forskerkarriereprogram Sapere Aude. Udover det i tabellen angivne beløb blevder afsat midler til bestyrelsens budget. Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation
16/17DFF på den internationale sceneDFF har tætte internationale forbindelser. Dette gav sigbl.a. udslag i årets første måneder, hvor en lille gruppeaf repræsentanter for rådet besøgte den nederlandskesøsterorganisation, NWO, i Haag. Her havde rådetlejlighed til at drøfte fælles problemstillinger og udvikleen platform for videre samarbejde. Desuden havderepræsentanter for rådet i januar måned 2012 en rækkemøder med de canadiske forskningsråd. Her var emnernebl.a. forskningspolitik og nye tilgange til screening ogevaluering af ansøgninger. Besøg af denne type er vig·tige for rådet, da de bidrager til at udvikle rådets arbejdeog processer og giver nyttig inspiration og viden om,hvordan andre lande tackler fælles problemstillinger.I maj 2012 deltog DFF i et topmøde arrangeret af NationalScience Foundation (NSF). Mødet samlede lederne af demest fremtrædende forskningsfinansierende organisationeri verden for blandt andet at drøfte og vedtage nogle fællesretningslinjer for ekspertbedømmelse af forsknings·ansøgninger (peer review). Samtidig var mødet anledningtil at stifte et nyt globalt forskningsråd, Global ResearchCouncil, der skal have til opgave at fremme kvaliteten ogdermed promovere excellence·tankegangen i forskningen påglobalt plan. Mødet var det første, vigtige skridt i retning modat etablere en global enighed om, hvordan bedømmel·sesprocessen bør foregå. På mødet blev der vedtaget seksoverordnede principper for peer review, som blandt andethandler om ekspertvurdering, etik og gennemsigtighed ibedømmelsesprocessen. DFF arbejder i forvejen efter disseprincipper i sin ansøgningsbehandling.DFF er medlem af Science Europe, der i efteråret 2011afløste den mere uformelle organisation for de europæi·ske forskningsråd, EUROHORCs. Science Europe haretableret sig med en bestyrelse og seks videnskabeligekomitéer, som til sammen omfatter alle videnskabeligeområder. Da langt fra alle medlemslande er repræsente·rede i de forholdsvis små komitéer, må det betegnes somet meget flot resultat for Danmark, at der er opnået danskrepræsentation i fire ud af i seks videnskabelige komitéer.På det politiske plan har Science Europe forpligtet sig tilat bistå EU-Kommissionen i bestræbelserne på at reali·sere det europæiske forskningsrum ERA fuldt ud. Dettevigtige arbejde vil DFF naturligvis bidrage til på ligefod med andre medlemmer af Science Europe.DFF betragter etableringen af det europæiske forsk·ningsrum ERA som en vigtig del af EU’s strategi forat blive den mest konkurrencedygtige og dynamiskeøkonomi i verden. I løbet af det seneste årti har rådetdeltaget i en række ERA-Net, som har til formål atudvikle og forbedre samarbejdet mellem nationale forsk·ningsfinansierende enheder, eksempelvis forskningsråd
eller ministerier, så der i fællesskab kan udvikles nye,varige samarbejdsformer. DFF deltager aktuelt i to ERA-Net plus programmer: “Humanities in the EuropeanResearch Area” (HERA) og “New Opportunities forResearch Funding Cooperation in Europe – a Strategyfor Social Sciences” (NORFACE). Rådet ønsker med sinfondsfunktion, bl.a. Sapere Aude·programmet, at styrkedanske forskeres muligheder for at opnå bevilling vedDet Europæiske Forskningsråd.
Bedre rammer for tværvidenskabelig forskningFor at styrke rammerne for den tværvidenskabelige forsk·ning har DFF etableret en ny procedure for behandling aftværfaglige ansøgninger. Rådet har nedsat et Matrixud·valg bestående af formændene for de faglige forsknings·råd, hvormed DFF på den ene side sikrer, at nye forsk·ningsretninger får en grundig behandling i rådssystemet,og på den anden side gør det muligt for rådet at fungeresom en samlet seismograf, når det gælder om at opfangenye tendenser i forskningen.
Succesrateanalyse 2012Som i 2010 har DFF i 2012 gennemført en analyse afsuccesraten for rådsmedlemmers ansøgninger til DFF.Den seneste analyse fra 2012 giver overordnet setsamme resultat som den tidligere. Den gennemsnitligesuccesrate for rådsmedlemmerne er fortsat højere endfor øvrige ansøgere, men dette påvirkes ikke væsent·ligt af ind· og udtrædelse af rådet. Dermed er der ikke
18/19indikation af en sammenhæng mellem rådsmedlemskabog succesrater. Der er fortsat en lidt højere succesrate forsiddende rådsmedlemmer end for kommende og tidligererådsmedlemmer. Men samtidig viser analysen, at selv omsiddende rådsmedlemmer i lidt højere grad har succesmed deres ansøgninger – sammenlignet med før de blevmedlemmer – søger og får de bevilget færre midler sam·menlignet med før, de blev medlemmer.TABEL 2:
Andel af flerfaglige ansøgninger og bevillinger i DFF (%),2012.RådFKKFNUFSEFSSFTPDFF samletAnsøgninger478168778667Bevillinger558057767265
Publikationer“Fri Forskning – Forskning for Fremtidens Samfund”.Årsrapport 2011. 26 sider. Marts 2012.Nøgletal, statistikker og forskningshistorier fra DFF i2011.“Identifying excellent researchers through their curiosity”.Folder 2012. 6 sider. November 2012.Folderen giver overblik over samapillet mellem DFF’sSapere Aude-program og Det Europæiske Forskningsrådsbevillingssystem.“Evaluering af postdocfinansiering i DFF”.Analyse 2012. 88 sider. December 2012.Evalueringen belyser DFF’s finansiering af postdocforløb,både individuelt finansierede postdocstipendier og post·docstillinger, som er indlejret i andre typer bevillinger iperioden fra 2001 til 2009.
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være flerfagliginden for det pågældende råds faglige felt
TABEL 3:
Andel af tværrådsligt flerfaglige ansøgninger ogbevillinger i DFF (%), 2012.RådFKKFNUFSEFSSFTPDFF samletAnsøgninger432919386040Bevillinger411919286033
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være flerfagligtværs af flere råds faglige felter
Tallene i tabel 2 og 3 er baseret på ansøgers egne oplysninger om ansøgningens fagligekarakter. Da et mindre antal ansøgninger er ufuldstændige vedr. disse oplysninger, er dentotale population for disse tabeller godt 1 pct. mindre end for de øvrige figurer i årsrap-porten. Beregningerne bag tabellerne baserer sig på OECDs fagkoder. Da disse ikke i alletilfælde er overensstemmende med opdelingen mellem de faglige råd under DFF, er skelletmellem flerfaglige og tværrådsligt flerfaglige ansøgninger ikke helt retvisende. Særligt forFTP resulterer det i en underestimering af andelene i tabel 2 og en overestimering i tabel3. Derfor er tallene for FTP i tabel 2 efterreguleret på basis af et skøn.
MED IMMUNFORSVARET PÅ BARRIKADERNESøren Riis Paludan, født 1972, professor, dr.med., Institut forBiomedicin ved Aarhus Universitet. Bevilling: Sapere Aude:DFF-Topforsker på 12 millioner kr.Hvad sker der i vores krop, når den angribes af mikroorganismer?Hvordan aktiveres immunforsvaret helt præcist? Hvilke receptorerog sensorer er på spil, og hvordan virker de?Søren Riis Paludan kigger dybt i kroppens molekylærbiologiskebyggesten i forsøget på at afdække nye sider af immunforsvaretsevne til at genkende og nedkæmpe udefra kommende mikroorga-nismer. For selvom videnskaben anno 2013 har et ret godt billedeaf, hvordan det medfødte immunsystem fungerer, er der stadigmeget at lære, når det gælder de konkrete mekanismer, som styrerimmunforsvaret under en infektionssygdom.”Hvilke receptorer er eksempelvis involveret i bekæmpelse afen virus-infektion? Hvilke sensorsystemer er vi udstyret med,
og hvordan arbejder de, når det virkelig gælder? I forsøget påat besvare spørgsmål som disse identificerer og beskriver vi nyeDNA-sensorer og ser på den rolle, de spiller i forhold til at kontrol-lere mikroorganismer. Det indebærer eksempelvis studier, hvor vibenytter genmodificerede mus for at se, hvordan mekanismernetager sig ud i praksis”, fortæller Søren Riis Paludan, der særligtarbejder med Herpesvirus og dermed med mus, der er blevet kunstigtinficeret med virusset.Sidste år fandt Søren Riis Paludan og hans 15 mand storeforskerhold ud af, at mikroorganismerne bryder cellemembranen,når de trænger ind i kroppen. Og at det er hér, de bliver genkendtaf immunsystemet. Den opdagelse blev publiceret i det fornemmetidsskrift Nature Immunology.Søren Riis Paludan håber, at forskningen vil føre til fundamentalny viden om immunsystemet, som åbner muligheder for nyevaccine-strategier samt bedre behandling af infektioner og inflam-matoriske sygdomme i fremtiden.
20/21
TABEL 4:
Antal tværrådslige ansøgninger og bevillinger i DFF, 2012.Ansøgninger behandleti Matrixudvalget3204740389Tværrådsligt behandledeansøgninger37161265Tværrådslige bevillinger2125
På tværs af FNU, FTP og/eller FSSPå tværs af FKK og FSEPå tværs af andre rådsgrupperingerI alt
Det Frie Forskningsråds matrixudvalg behandler alle ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs af rådenes fagopdelinger. I alt behandlede matrixudvalget i 2012 389 ansøgninger. Afdisse gik 65 videre til behandling i flere råd, og de øvrige gik til enkeltrådslig behandling. Af de 65 fik i alt 5 bevilling fra flere råd.
FIGUR 14:
Finanslovsbevillingertil DFF inkl.budgetoverslag 2014(faste priser 2013, mio. kr.)1.6001.4001.2001.000800600400200
1.129,3
1.068,3
1.079,5
1.172,3
1.253,0
1.369,9
1.414,61.241,51.239,11.169,9987,6
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
SPROGGRANSKNING I STORBYENMartha Sif Karrebæk, født 1974, lektor, ph.d., Institut for NordiskeStudier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Bevilling:Sapere Aude: DFF-Forskningsleder på 7 millioner kr.Tosprogede børn, sprog og storby er den akse, som Martha SifKarrebæks forskning kredser om. I sit forskningsprojekt ”Moders-målsundervisning for sproglige mindretalselever i den superdiversestorby København” undersøger hun børns sprog og socialisering itilknytning til modersmålsundervisning i København, der som såmange andre storbyer i dag er præget af en for Vesteuropa hidtiluset grad af blanding af mennesker, som har adgang til langt fleresproglige og kulturelle ressourcer end tidligere.
For hvilken betydning har det for undervisningen og dem, derdeltager i den, at elever, lærere og forældres forståelse af og relationtil ’oprindelsesland’ og ’modersmål’ varierer så meget? Og hvor storen rolle spiller det, at parternes sproglige kompetencer, identitet ogsociale indlejring er forskellig?”Konkret arbejder jeg på at udvide vores forståelse af sprog, somdet tales i etnisk komplekse grupper. Mine data omfatter typiskklasserumsobservationer, interview med lærere, elever, forældre oglyd- og videooptagelser før, under og efter undervisning. Projektetsmål er at analysere, hvordan tale- og skriftsprog anvendes. Detinkluderer eksempelvis studier af, hvornår og hvordan ’dansk’,’modersmål’ og ’gadesprog’ anvendes, og hvornår træk associeretmed forskellige sprog kombineres”, siger Martha Sif Karrebæk.
22/2317 nye medlemmer er udpegetaf uddannelsesministeren tilDFF’s faglige råd
18. møde i FACIT-udvalgetbestående af DFF, DSF,Danmarks Grundforskningsfond,RTI og Højteknologifonden
1DFF mødes meduddannelsesministerMorten Østergaard
13Bestyrelses-medlem KirstenDrotner udnævnestil formand forScience EuropesScientific Com-mittee for theHumanities
1Ole Thybo Thomsenovertager formandsposteni Det Frie Forskningsråd |Teknologi og Produktion
9DFF deltager iDI-seminar “Fællesvækst – mod til atprioritere danskforskning”
18 20DFF er medværtved konferencen“Excellence revisited– the Value ofExcellence” påAarhus Universitet
7Det Frie Forsknings-råd | Teknologi ogProduktion afholderinformationsmødepå DTU
22Offentliggørelse affællesrådslig OpenAccess-politik
16 17DFF besøgerdet hollandskeforskningsrådNWO i Haag
9Hædring af DFF’sSapere Aude-bevil-lingsmodtagere oguddeling af Uddan-nelsesministerietsEliteForsk-priser
15DFF’s medlemskonference meddeltagelse af nobelpristager imedicin, Sir Timothy Hunt overtemaet “Forskningsideen –drivkræfter i fri forskning”
13 14DFF deltager iNational ScienceFoundation’sGlobal Summit iWashington, D.C.
22Kronik i Jyllands-Posten: ‘Forskningmed fri adgang’
19DFF deltager i Science EuropeHigh-Level Workshop i Bled,Slovenien: “Implementingthe ERA: Joining Forces atNational and European Level”
26 27DFF besøger de canadiskeforskningsråd i Ottawa
15Offentliggørelse afDFF’s årsrapport:“Fri Forskning –Forskning for Frem-tidens Samfund”
26 27DFF deltager i ESFGoverning Council-møde i Munchen
30DFF deltager i ERA-konference i Bruxelles:“Fostering Efficiency,Excellence and Growth”
24DFF deltager i mødei Science EuropeGeneral Assembly iBruxelles
27Topmøde fornationaleforsknings-finansierenderåd og fonde
29 31DFF deltager i NOR-FACE-konference ommigrationsforskning iMannheim
UltimoDFF afholderinformationsmøderom forårets an-søgningsrunde pålandets universiteter
UltimoFlyer Opslag E2012
19DFF mødes med DanmarksForskningspolitiske Råd
JANUAR
01
FEBRUAR
02
03MARTS
04APRIL
05MAJ
06JUNI
1 6DFF deltagermed to forskereved LindauNobel LaureateMeetings
7Offentliggørelseaf DFF’s førstefælles ”OpslagE2012 og F2013”
3DFF afholderdialogmøde medDI, AC, LO, FTF ogDansk Erhverv
1Offentliggørelseaf Sapere Aude-bevillingsmodtagereaf DFF-Forskertalentog DFF-Topforsker
1DFF deltager ikonferencen ”TheEuropean ResearchCouncil – danskemuligheder” ogoffentliggør“Identifying excellentresearchers throughtheir curiosity”
19Offentliggørelseaf “Evalueringaf postdocfinan-siering i Det FrieForskningsråd”
3 4DFF’s strategimøde,MiddelfartDFF’snyhedsbrevsommer 2012
I DFF 2012
5
16 17Debatindlæg af Anette Warring iRubrik, Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde og Frederiksborg AmtsAvis: “Fri forskning er ogsåsamfundsrelevant”
7
Flyer Opslag E2012 og F2013
610 11 23Rådsmedlemmerfra DFF | Sundhedog Sygdom afholdermøde om “OpslagE2012 og F2013”DFF holder møde medDanske Universiteter
13Debatindlæg iBerlingske:“Fri forskning ervækstgrundlaget”
10 17Informationsmøderpå landets univer-siteter om OpslagE2012 og F2013
6Tilsagn fra EU om be-villing på 7,2 millioner€ til DFF’s MOBILEXmobilitetsprogram2013-17.
ÅRET DER GIK
149. møde i FACIT-udvalget beståendeaf DFF, DSF, Dan-marks Grundforsk-ningsfond, RTI ogHøjteknologifonden
25Debatindlæg iInformation:“Fejlbehæftet tal omforskning”
24Debatindlæg i Børsen:“Fri forskning ogsåerhvervsrelevant”
8DFF underskriver WellcomeTrusts ”Statement SupportingFunding for Stem Cell Researchin Horizon 2020”
927 28DFF deltager i mødei ESF GoverningCouncil i Haag
27DFF’s kommentar tilfinanslovsudspilletfor 2013: “Lussing tilforskningens vækst-lag og talentmasse”
25Det FrieForskningsråd |Sundhed og Sygdomafholder møde meddekaner fra KU, AU,SDU og SSI
DFF’s kommentar til finanslovs-aftalen for 2013: ”Truet karriere-program reddet på stregen”
22DFF deltager i møde iScience Europe GeneralAssembly i Bruxelles
31
28Kronik i Ingeniøren:“Originalitet ervejen til vækst”
Jens ChristianDjurhuus fratræ-der som bestyrel-DFF deltager i møde isesformand efterESF General Assembly5 1/2 år på posteni Bruxelles
23
07JULI
AUGUST
08
SEPTEMBER
09
OKTOBER
10
NOVEMBER
11
DECEMBER
12
Det Frie Forskningsråds primære formål er at støtte og fremmede mest originale ideer og initiativer i dansk forskning. Årligtgiver rådet knap 600 bevillinger til forskningsprojekter for etsamlet beløb på godt én milliard kroner. Bevillingerne gives tilkonkrete tidsbegrænsede forskningsaktiviteter.Rådets midler udbydes i fri national konkurrence udentematiske og faglige begrænsninger. Videnskabelig kvalitet erdet vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.Rådet arbejder til stadighed på at sikre de bedste vilkår forden frie, nysgerrighedsdrevne forskning i Danmark. Det skerblandt andet gennem den forskningsfaglige rådgivning, sområdet yder til uddannelsesministeren, Folketinget og regerin·gen. Rådet er desuden i løbende dialog med væsentlige interes·senter med henblik på at sikre, at dansk forskning kaster debedst mulige forskningsresultater af sig.
Bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd er fotograferet på Haldor-Topsøe A/S, december 2012. Fra venstre: Merete Fredholm, PederAndersen (næstformand), Bjerne S. Clausen, Kirsten Drotner, JensChristian Djurhuus (formand), Kim Guldstrand Larsen, Knud ErikSkouby og Jørgen Drejer (bestyrelsesmedlem Berthe Marie Willumsener ikke med på billedet)
Det Frie Forskningsråd arbejder endvidere løbende på atstyrke anvendelsen og formidlingen af forskningsresultatersamt forbedre det internationale forskningssamarbejde.Bekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov omforskningsrådgivning m.v. er lovgrundlag for Det Frie Forsk·ningsråd og danner rammerne for rådets virke.
Det Frie ForskningsrådssekretariatMedarbejdere i Kontoret for Videnskab, Styrelsen for Forskning og Innovation, december 2012Enheden for Samfundsvidenskab• Kristoffer Brix Bertelsen,chefkonsulent, 7231 8324, [email protected]• Troels Danielsen,fuldmægtig, 7231 8325, [email protected]• Tina Varberg,fuldmægtig, 7231 8326, [email protected]• Jasmina Milenkovic,kontorfuldmægtig, 7231 8322, [email protected]
Enheden for Sundhedsvidenskab• Anne Christiansen,chefkonsulent, 7231 8331, [email protected]• Tara Laura Brandt Elvang,fuldmægtig, (barsel) 7231 8329,[email protected]• Allan Hegelund,fuldmægtig, 7231 8330, [email protected]• Line Svenningsen,fuldmægtig, 7231 8212, [email protected]• Iben Vittrup Andersen,fuldmægtig, 7231 8329, [email protected]Grete M. Kladakis,kontorchef, 7231 8300,[email protected]• Johanne Westergaard-Kabelmann,fuldmægtig(barselsvikar) 7231 8333, [email protected]• Charlotte Deleuran Nielsen,fuldmægtig, 7231 8364, [email protected]• Bettina Bay Albertsen,kontorfuldmægtig, 7231 8327, [email protected]• Hanne Fendt,kontorfuldmægtig, 7231 8328, [email protected]• Marie Birkving Bertelsen,studentermedhjælp, 7231 8214 [email protected]• Kathrine Lyneborg Nielsen,studentermedhjælp (orlov), 72318333, [email protected]
Enheden for Humaniora• Mette Bjerge,chefkonsulent, 7231 8302, [email protected]• Jonas Lind,fuldmægtig, 7231 8311, [email protected]• Ulla Høeberg Jørgensen,fuldmægtig, 7231 8312, [email protected]• Marlene Dyrløv Madsen,fuldmægtig (barsel), 7231 8276,[email protected]• Maibrit Bryde,kontorfuldmægtig, 7231 8313, [email protected]• Miriam Jensen,kontorfuldmægtig, 7231 8309, [email protected]• Christina Wille Jørgensen,studentermedhjælp, 7231 8313,[email protected]
Enheden for Teknologi og Bio-produktion• Inge Holkmann Olsen,chefkonsulent, 7231 8340, [email protected]• Vibeke Kalsbeek,fuldmægtig, 7231 8335, [email protected]• Maja Kirkegaard,fuldmægtig, 7231 8334, [email protected]• Christina Haulrich Klausen,fuldmægtig, 7231 8219, [email protected]• Magnus Nilsson,fuldmægtig, 7231 8338, [email protected]• Pia Dinnsen Kivlen,kontorassistent, 7231 8403, [email protected]• Liv Nordin Christensen,studentermedhjælp, 7231 8214, [email protected]
Enheden for Naturvidenskab• Lars Grindsted,chefkonsulent, 7231 8320, [email protected]• Mette Venås Overballe-Petersen,fuldmægtig, 7231 8218,[email protected]• Lars Johannsen,fuldmægtig, 7231 8253, [email protected]• Thomas Behrendt Klinggaard,fuldmægtig, 7231 8318,[email protected]• Karin Løvbo,kontorfuldmægtig, 7231 8317, [email protected]• Niels Kristian Thorning,studentermedhjælp, 7231 8218,[email protected]
Enheden for Koordinering• Joakim Quistorff-Refn,specialkonsulent, 7231 8303, [email protected]• Rune Odgaard Jensen,fuldmægtig, 7231 8307, [email protected]• Jane Benarroch,kommunikationskonsulent, 7231 8209, [email protected]• Bente Rønde Holm,kontorfuldmægtig, 7231 8301, [email protected]• Marianne Friis Iversen,kontorfuldmægtig, 7231 8299, [email protected]• Lasse Johansson,studentermedhjælp, 7231 8308, [email protected]• Alexander Gross Karlsson,studentermedhjælp, 7231 8308,[email protected]
Medlemmer af Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråds bestyrelseBestyrelsen for Det Frie Forskningsråd samler de fem fagligeråd og varetager sammen med de faglige råd den forsknings·faglige rådgivning. Bestyrelsen træffer beslutning om fordelingaf rådets midler mellem de faglige råd og har ikke selv bevil·lingskompetence. Bestyrelsen består af ni anerkendte forskere.
Det Frie Forskningsråd| Kultur og KommunikationDet Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation dækkergrundlagsskabende forskning inden for alle grene af kultur,æstetik, sprog, historie· og erkendelsesfag, herunder psykologiog pædagogik. Rådets 12 medlemmer er anerkendte forskereog udpeget af uddannelsesministeren i deres personlige egenskab.
Jens Christian Djurhuus,formand for DFF’s bestyrelse
Anette Warring,formand for FKK
DET FRIE FORSKNINGSRÅDS BESTYRELSE 2012• Jens Christian Djurhuus,professor, institutleder, dr.med.(formand)• Peder Andersen,professor, lic.oecon. (næstformand)• Bjerne Steffen Clausen,adm. direktør, lic.tech.• Jørgen Drejer,adm. direktør, ph.d.• Kirsten Drotner,professor, dr.phil.• Merete Fredholm,professor, ph.d.• Kim Guldstrand Larsen,professor, ph.d.• Knud Erik Skouby,professor, ph.d.• Berthe Marie Willumsen,professor MSO, dr.scient.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | KULTUR OG KOMMUNIKATION 2012• Anette Warring,professor, ph.d. (formand)• Søren Harnow Klausen,professor, dr.phil. (næstformand)• Lotte Hedeager,professor, institutleder, dr.phil.• Ellen Marie Braae,professor MSO, ph.d.• Anne Line Dalsgård,lektor, ph.d.• Troels Engberg-Pedersen,professor, dr.phil. og dr.theol.• Katrin Hjort,professor, mag.art.• Anne Holmen,professor, ph.d.• Anne Jerslev,professor, ph.d.• Gretty Mirdal,professor, dr.phil.• Bjørn Poulsen,professor, dr.phil.• Frederik Tygstrup,lektor, mag.art.
Det Frie Forskningsråd| Natur og UniversDet Frie Forskningsråd | Natur og Univers dækker alle aspekteraf forskning rettet mod grundvidenskabelige spørgsmål indenfor naturvidenskab, datalogi og matematik med et erkendelses·mæssigt, men ikke nødvendigvis anvendelsesmæssigt sigte.Rådets 15 medlemmer er anerkendte forskere og udpeget afuddannelsesministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd| Samfund og ErhvervDet Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv dækker følgendehoveddiscipliner: økonomi, sociologi, politologi og retsvidenskabog de samfundsvidenskabelige aspekter af en række tværgåendetemaer. Rådets 12 medlemmer er anerkendte forskere og ud·peget af uddannelsesministeren i deres personlige egenskab.
Michael Broberg Palmgren,formand for FNU
Peter Munk Christiansen,formand for FSE
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | NATUR OG UNIVERS 2012• Michael Broberg Palmgren,professor, dr. phil. og dr.scient.(formand)• Jan Philip Solovej,professor, ph.d. (næstformand)• Jens S. Andersen,professor, ph.d.• Henrik Balslev,professor, ph.d.• Kirsten Seestern Christoffersen,professor, lic.scient.• Jens Jørgen Gaardhøje,professor, dr.scient.• Niels Engholm Henriksen,lektor, ph.d., dr.scient.• Frank Bo Jensen,lektor, dr.scient.• Ole Kirk,Vice President, ph.d.• Jørgen Kjems,professor, ph.d.• Hemin Koyi,professor, ph.d.• Christine J. McKenzie,professor, ph.d.• Kell Mortensen,professor, ph.d.• Michael I. Schwartzbach,professor, ph.d.• Hans Thybo,professor, lic.scient.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | SAMFUND OG ERHVERV 2012• Peter Munk Christiansen,professor, ph.d. (formand)• Lisbeth B. Knudsen,professor, mag.scient.soc.• Keld Laursen,professor, ph.d.• Tine Sommer,professor, ph.d. (næstformand 01.09.-31.12.2012)• Jens Blom-Hansen,professor, ph.d.• Nabanita Datta Gupta,professor, ph.d.• Bente Halkier,professor, ph.d.• Hans Christian Kongsted,professor MSO, ph.d.(næstformand 01.01.-31.04.2012)• Peer Hull Kristensen,professor, dr.merc. (næstformand01.05.-31.08.2012)• Lene Holm Pedersen,forskningsleder, ph.d.• Pascalis Raimondos-Møller,professor, ph.d.• Ninna Nyberg Sørensen,seniorforsker, ph.d.
Det Frie Forskningsråd| Sundhed og SygdomDet Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom dækker alleaspekter af såvel grundvidenskabelig som klinisk og sam·fundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhed ogsygdom. Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskere og udpegetaf uddannelsesministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd| Teknologi og ProduktionDet Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion dækkergrundlagsskabende forskning inden for teknologi og produktion,som er motiveret af en konkret problemstilling eller et klartanvendelsesmæssigt perspektiv, og som er rettet mod løsningenaf denne problemstilling, udvikling af nye teknologier og nyeproduktionssystemer eller mod nye måder at dække samfundetsbehov. Rådets 18 medlemmer er anerkendte forskere og udpegetaf uddannelsesministeren i deres personlige egenskab.
Niels Borregaard,formand for FSS
Ole Thybo Thomsen,formand for FTP
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | SUNDHED OG SYGDOM 2012• Niels Borregaard,klinisk professor, overlæge, dr.med. (formand)• Jørgen Frøkiær,professor, overlæge, dr.med. (næstformand)• Niels Frimodt-Møller,professor, overlæge, dr.med.• Cai Grau,professor, dr.med.• Marianne Hokland,professor, dr.med.• Vibeke Hjortdal,professor, overlæge, dr.med.• Troels Staehelin Jensen,professor, overlæge, dr.med.• Jens Otto Lunde Jørgensen,professor, dr.med.• Lars Vedel Kessing,klinisk professor, overlæge, dr.med.• Bente Kiens,professor, ph.d.• Lars Bo Andersen,professor, dr.med.• Lars Køber,professor, overlæge, dr.med.• Claus Nerlov,professor, Associate Director• Børge Grønne Nordestgaard,klinisk professor, overlæge, dr.med.• Mette Rosenkilde,professor, ph.d.• Bente Pakkenberg,professor, laboratoriechef, dr.med.• Pernille Rørth,professor, ph.d.• Henrik Toft Sørensen,professor, overlæge, dr.med.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD | TEKNOLOGI OG PRODUKTION 2012• Ole Thybo Thomsen,professor, ph.d. (formand)• Peter Sestoft,professor, ph.d. (næstformand)• Irini Angelidaki,professor, ph.d.• Michael Brorson,Principal Research Chemist, ph.d.• Svend Christensen,professor, institutleder, ph.d.• Inge S. Fomsgaard,seniorforsker, ph.d.• Lars Kai Hansen,professor, ph.d.• Georgios Kontogeorgis,professor, ph.d.• Henriette Giese,professor, institutleder, ph.d.• Hanne Ingmer,professor, ph.d.• Asger Lundorff Jensen,professor, ph.d.• Søren Holdt Jensen,professor, ph.d.• Karen Angeliki Krogfelt,professor, ph.d.• C. Christian Larsen,underdirektør, lic.scient.• Tine Rask Licht,professor MSO, ph.d.• Søren Rud Keiding,professor, dr.scient.• Jesper Henri Hattel,professor, ph.d.• Raewyn M. Town,professor, ph.d.
Se Det FrieForskningsrådsmedlemmer
Det Frie Forskningsråds årsrapport 2012Udgivet marts 2013 af:Det Frie ForskningsrådStyrelsen for Forskning og InnovationMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserBredgade 40, 1260 København KTelefon: +45 3544 6200[email protected] / www.fivu.dkIndhold, tilrettelæggelse og redaktion:Grete Kladakis og Jane BenarrochDesign: Advice A/SFotos: Piet SimonsenDet Frie Forskningsråd takkerPanum Instituttet, Zoologisk Museum, Det Juridiske Fakultet ogKaramelleriet for venlig udlån af lokaler til fotografering af DFF’s SapereAude-modtagere.Tryk: Rosendahls – Schultz GrafiskOplag: 3.000ISSN: 1604-9887Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvendelse til:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 4322 7300E-mail: [email protected]Publikationen kan også hentes på Uddannelsesministeriets hjemmesidewww.fivu.dk/dff
