PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 272
Offentligt

2014

KORTLÆGNING AF OFFENTLIG

FISKERIFORSKNING SAMT INNOVATIONS-,

VIDEN OG ERHVERVSSAMARBEJDER I

FISKERIERHVERVET

Udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og konsulentfirmaet Navigators

på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOLOFON

Udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, Aarhus Universi-

tet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Navigators på vegne af Uddannelses-

og Forskningsministeriet

Titel:

Kortlægning af offentlig fiskeriforskning samt innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i fiskerier-

hvervet.

Forfattere:

Arne Wangel, DTU Management Engineering (offentlig forskning, dataindsamling og analyse);

Majken Bager, DTU Institut for Akvatiske Ressourcer (offentlig forskning), Søren Find, Danmarks Tekniske

Informationscenter (offentlig forskning, bibliometrisk analyse); Bolette van Ingen Bro, Navigators og Dorthe

Birkedahl Jørgensen, Navigators (samarbejder i erhvervet)

DTU Management Engineering

DTU UNEP Partnership

Marmorvej 51

DK-2100 København Ø

Telefon +45 4533 5251

e-mail [email protected]

www.uneprisoe.org

Navigators

Nupark 51

DK-7500 Holstebro

Telefon +45 2811 1819

e-mail : [email protected]

www.navigators.dk

September 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORORD

Denne rapport er udarbejdet på opdrag af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddannelses- og

Forskningsministeriet i forbindelse med fordeling af forskningsreserven. Rapporten består af to dele; en

forskningsdel og en innovations- og erhvervsdel.

Forskningsdelen er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Københavns Universi-

tet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet. Ud fra dataind-

samling fra de seks danske universiteter er der skabt et overblik over den offentlige forskning vedrørende

fiskeri og akvakultur, herunder omfanget og fordelingen af forskningen på de forskellige universiteter,

forskningens profil og kvalitet samt samarbejde med internationale forskningsmiljøer og erhvervet.

Fiskeriforskning understøtter forvaltning af levende ressourcer i havet, langs kysterne, i søer og i åer samt

udviklingen af en bæredygtig fiskeri- og akvakulturindustri, forskning, der også har stor betydning for Dan-

marks fiskeforarbejdningsindustri og for virksomheder, der producerer foder, foderingredienser og tekno-

logi til akvakulturproduktion.

Kortlægningen viser, at den offentlige fiskeriforskning er en dansk styrkeposition af international kvalitet,

bygger på internationalt samarbejde og trækker en betydelig andel ekstern finansiering fra internationale

kilder til Danmark. Fiskeriforskning leverer forskningsbaseret rådgivning til både myndighederne og erhver-

vet.

Fiskerierhvervet i Danmark er præget af en idérigdom og iværksætteri, der resulterer i en række aktiviteter

og initiativer, der ikke har en forskningsmæssig dimension, men som ikke desto mindre bidrager til at skabe

en væsentlig udvikling i erhvervet. Derfor indeholder rapporten, ud over kortlægningen af fiskeriforsknin-

gen i Danmark, ligeledes en kortlægning af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet.

Rapportens innovations- og erhvervsdel er udarbejdet af virksomheden Navigators i Holstebro.

I forbindelse med innovations- og erhvervsdelen har Navigators været i kontakt med – og igennem spørge-

skema og interview indhentet oplysninger fra – en række aktører inden for akvakultur, industrifiskeri og

konsumfiskeri, herunder havne, fiskeriforeninger, auktioner, fiskere m.fl. Selvom den erhvervsmæssige

kortlægning har været ude i alle landets afkroge, viser rapporten kun et lille udpluk af de mange samarbej-

der, der reelt foregår inden for fiskerierhvervet.

Uden bidrag fra både universiteterne og de mange erhvervsmæssige aktører havde det ikke være muligt at

udarbejde rapporten. En stor tak til alle der undervejs har bidraget med fakta, input og viden.

Det er universiteternes og Navigators’ håb, at Styrelsen for Forskning og Innovation, fiskerierhvervets aktø-

rer, forskere og andre interesserede samt de politikere, der skal træffe beslutninger om forskningsreserven,

vil finde denne rapport både vedkommende og anvendelig.

Bolette van Ingen Bro

Direktør, Navigators

Friedrich W. Köster

Direktør, DTU Institut for Akvatiske Ressourcer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

SAMMENFATNING ...................................................................................................................................... 6

Den offentlige forskning ................................................................................................................................ 6

Den private sektor ......................................................................................................................................... 8

INDLEDNING ...................................................................................................................................... 10

1.2 Baggrund og formål ............................................................................................................................... 10

1.3 Rapportens struktur .............................................................................................................................. 10

1.4 Karakteristik af fiskerisektoren .............................................................................................................. 10

DEL 1: FISKERIFORSKNING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR......................................................................... 14

2.1 Introduktion........................................................................................................................................... 14

2.2 De kortlagte forskningsmiljøer .............................................................................................................. 18

2.3 Kortlægningsresultater .......................................................................................................................... 19

2.3.1 Hovedstruktur i de offentlige fiskeriforskningsmiljøer ................................................................................... 19

2.3.2 Finansiering og projektstruktur....................................................................................................................... 22

2.3.3 Fiskeriforskningens produktion....................................................................................................................... 27

2.1.1 Definition af fiskeriforskning ........................................................................................................................... 14

2.1.2 Den anvendte metode .................................................................................................................................... 16

2.4 Bibliometrisk analyse af den offentlige fiskeriforskning ....................................................................... 31

2.4.1 Metode............................................................................................................................................................ 31

2.4.2 Udvikling i antal publikationer i perioden 2009 – 2013 .................................................................................. 32

2.4.3 Citationsprofil for fem Web of Science emnekategorier ................................................................................ 33

2.4.4 Internationale perspektiver ............................................................................................................................ 34

2.4.4.1. Sampublikationer mellem danske og udenlandske forfattere i perioden 2009 – 2013 .......................... 34

2.4.4.2 Antal publikationer pr. 1.000 indbyggere i perioden 2009 - 2013 ........................................................... 34

2.4.5 Danske universiteters publikationer i perioden 2009 – 2013 ......................................................................... 35

2.5 Perspektivering i forhold til udviklingsstrategier................................................................................... 39

DEL 2: KORTLÆGNING AF INNOVATIONS-, VIDEN- OG ERHVERVSSAMARBEJDER I FISKERIERHVERVET.. 42

3.1 Introduktion........................................................................................................................................... 42

3.1.1 Omfang og afgrænsninger .............................................................................................................................. 42

3.1.2 Den anvendte metode .................................................................................................................................... 42

3.1.2.1 Delundersøgende 1: Desk research.......................................................................................................... 42

3.1.2.2 Delundersøgelse 2: Spørgeskemaundersøgelse ....................................................................................... 43

3.1.2.3 Delundersøgelse 3: Interviews ................................................................................................................. 44

3.1.2.4 Styrker og svagheder ved de tre delundersøgelser .................................................................................. 44

3.1.3 Rammer og forudsætninger ............................................................................................................................ 45

3.1.4 Struktur for del 2 af rapporten ....................................................................................................................... 45

3.2 Omfang og profil .................................................................................................................................... 46

3.3 Geografisk fordeling .............................................................................................................................. 48

3.4 Fokusområde / udviklingskategori ........................................................................................................ 50

3.5 Initiativtagere ........................................................................................................................................ 53

3.6 Involverede aktører og samarbejdspartnere ........................................................................................ 57

3.7 Finansiering ........................................................................................................................................... 62

4. AFSLUTNING ......................................................................................................................................... 65

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Bilag A: Skema anvendt ved indsamling af data fra de seks universiteter samt vejledning i udfyldelse

Bilag B: Spørgeramme til kortlægning af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder

TABELLER

Indledning

Tabel 1.1

Nøgletal for industri- og konsumfiskeriet 2009 – 2013

Del 1: Offentlig forskning

Tabel 2.1

Fordeling af forskningsområder på universitet, 2011

Tabel 2.2

Fordeling af VIP/TAP-ansatte på forskningsområde og universitet, 2011

Tabel 2.3

Antal VIP-årsværk i alt og i procent per stillingskategori og forskningsområde, 2011

Tabel 2.4

Årsværk fordelt på køn og alder per forskningsområde, 2011

Tabel 2.5

Fordeling af VIP-årsværk på forskningsdisciplin og forskningsområde, 2011

Tabel 2.6

Fordeling af finansiering (i mio. kr.) per forskningsområde og universitet, 2011

Tabel 2.7

Fordeling af finansiering (i mio. kr.) på kilde og universitet, 2011

Tabel 2.8

Fordeling af finansiering (i mio. kr.) efter kilde og på forskningsområde, 2011

Tabel 2.9

Antal projekter fordelt på grundforskning, anvendt forskning samt udviklingsprojekter per

forskningsområde, 2011

Tabel 2.10

VIP-årsværk, projekter, rådgivningsopgaver og publikationer fordelt på forskningsområder og

universitet, 2011

Tabel 2.11

Antal rådgivningsopgaver per forskningsområde og universitet; heraf (rekvireret fra private

opdragsgivere), 2011

Tabel 2.12

Antal peer reviewed publikationer per forskningsområde og universitet; heraf (i samarbejde

med andre institutioner), 2011

Tabel 2.13

Antal projekter, omsætning (i mio. kr.), rådgivningsydelser, alle og peer reviewed publikatio-

ner per VIP fordelt på forskningsområder, 2011

Tabel 2.14

Videnskabelige publikationer på emnekategori 2009-13

FIGURER

Del 1: Offentlig forskning

Figur 2.1

Antal projekter; heraf projekter med internationalt samarbejde per forskningsområde, 2011

Figur 2.2

Antal projekter i samarbejde med erhvervet fordelt på nationalt og internationalt samarbej-

de per forskningsområde, 2011

Figur 2.3

Videnskabelige publikationer på emnekategori 2009-13

Figur 2.4

Citationsprofil for emnekategorier 2009-13

Figur 2.5

International sampublikation 2009-13

Figur 2.6

Publikationer pr. 1000 indbyggere, sml. med udvalgte lande

Figur 2.7

Emnekategori Fisheries fordelt på universiteter %

Figur 2.8

Emnekategori Marine Freshwater Biology fordelt på universiteter %

Figur 2.9

Emnekategori Oceanography fordelt på universiteter %

Figur 2.10

Emnekategori Ecology fordelt på universiteter %

Figur 2.11

Emnekategori Environmental Sciences fordelt på universiteter %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Del 2: Erhvervssamarbejder

Figur 3.1

Procentuel fordeling af respondenter

Figur 3.2

Godkendte projekter og samarbejder fordelt på de tre kategorier

Figur 3.3

Geografisk fordeling på regioner

Figur 3.4

Geografisk fordeling på havne

Figur 3.5

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori, total

Figur 3.6

Antal samarbejder i forhold til antal fokusområder

Figur 3.7

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori inden for akvakultur

Figur 3.8

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori inden for industrifiskeri

Figur 3.9

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori for konsumfiskeri

Figur 3.10

Initiativtagere fordelt på aktør samt på de tre kategorier

Figur 3.11

Initiativtagere inden for akvakultur fordelt på regioner

Figur 3.12

Initiativtagere inden for industrifiskeri fordelt på regioner

Figur 3.13

Initiativtagere inden for konsumfiskeri fordelt på regioner

Figur 3.14

Aktører i de kortlagte innovations-, viden- og erhvervssamarbejder, total antal

Figur 3.15

Samarbejdspartnere fordelt på akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri

Figur 3.16

Antal samarbejdspartnere per samarbejde fordelt på initiativtagere

Figur 3.17

Type samarbejdspartnere i forhold til initiativtager

Figur 3.18

Finansieringskilder fordelt på akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri

Figur 3.19

Finansieringskilder i forhold til initiativtagere

Figur 3.20

Finansieringskilder i forhold til fokusområde / udviklingskategori

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMMENFATNING

Danmark har over 7.300 km kystlinje og ca. 2,5 gange så stort hav- som landareal samt en lang tradition for

fangst og opdræt af fisk. Fiskerierhvervet i den her anvendte definition dækker både industrifiskeri, kon-

sumfiskeri, rekreativt fiskeri og akvakultur. I dag er den kommercielle fiskeri- og akvakultursektor af relativt

beskedent omfang: Erhvervet beskæftigede i 2013 samlet set inkl. følgeerhverv 7.600 personer på 2.662

fartøjer og 222 akvakulturanlæg og havde en bruttoomsætning på 4 mia. kroner

Selvom primærdelen af fiskerisektoren har et begrænset omfang, har den betydning for beskæftigelsen i

kystområder, og fiskeri er vigtigt ift. forsyning af Danmarks seafood-industri, som har et væsentligt økono-

misk omfang med en eksport på ca. 20 mia. kr. om året

. Den primære akvakultursektor er ligeledes vigtig

som forsøgsplatform for udvikling og afprøvning af akvakulturteknologi og for fiskefoderindustrien. Dan-

mark har en international førerposition inden for udvikling og produktion af opdrætsteknologier, herunder

især recirkuleringsteknologi med en eksport i 2012 på anslået 1,5 mia. kr.

. De danske producenter af fiske-

foder og foderingredienser mv. har en stærk position på det globale marked og havde i 2012 en omsætning

på ca. 1,5 mia. kr., hvoraf hovedparten gik til eksport

Fiskeriforskning understøtter også udvikling af rekreativt fiskeri i Danmark, som udøves af 0,6 mio. danske-

re og et betydeligt antal turister (ca. 3,1 mio. overnatninger i 2008) til gavn for et erhverv med en omsæt-

ning på knap 3 mia. kr. med en beskæftigelseseffekt på ca. 2500 personer, næsten halvdelen inden for han-

del, hotel og restauration

Sektoren bidrager således væsentligt til den lokale økonomi i udkantsområder som Nord- og Vestjylland,

hvor hovedparten af aktiviteterne er lokaliseret.

Det er formålet med denne kortlægning både at give overblik over den offentlige danske forskning vedrø-

rende fiskeri og akvakultur samt give overblik over aktiviteter til vidensamarbejde i den private sektor.

Nærmere bestemt afdækkes:

•

Omfanget og fordelingen af den danske forskning i fiskeri og akvakultur på danske universiteter

Den danske forskningsprofil vedr. fiskeri og akvakultur

Dansk fiskeriforskning i internationalt perspektiv

Omfang og karakter af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i den private sektor

Den offentlige forskning

Som konsekvens af Danmarks lange tradition for udnyttelse af havet findes der i den danske forskningsver-

den stærke miljøer inden for en række relaterede forskningsdiscipliner

. Det er i denne kortlægning valgt at

inddele den offentlige fiskeriforskning i fire områder: I et større område ”Fiskeribiologi- og forvaltning”,

http://naturerhverv.dk/fiskeri/fiskeristatistik/noegletal-for-fiskeri-og-akvakultur/

http://fiskeriforening.dk/om-fiskeriet/fiskeriet-i-tal/

Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 - 2020, Fødevareministeriet og Miljøministeriet,

februar 2014.

Lystfiskeri i Danmark– Hvem? Hvor meget? Hvordan?, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, marts 2010.

International Evaluation of Public Danish Fisheries Research, Minsteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri & Forskningsministeriet

1997.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som omfatter en række underliggende områder og discipliner og i tre mindre områder med stor relevans

for den fremtidige udvikling, dvs. ”Fiskeriøkonomi”, ”Fiskeriteknologi” og ”Akvakultur”. Forskningen foregår

ved seks danske universiteter: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU), Aarhus

Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU), Roskilde Universitet (RUC), og Syddansk Universitet (SDU).

I 2011 beskæftigede de seks universiteter 224,4 VIP (Videnskabeligt Personale) årsværk og 125,6 TAP (Tek-

nisk Administrativt Personale) årsværk svarende til 2,2 % og 3,1 % af de samlede årsværk på de seks univer-

siteter.

Målt i antal VIP (164) udgør

Fiskeribiologi og -forvaltning

det stærkeste og mest samlede miljø, hvor DTU

Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) har den helt centrale position med en naturvidenskabelig ori-

entering, mens Aalborg Universitet har specialiseret sig i en samfundsvidenskabelig tilgang. Institut for Ve-

terinær Sygdomsbiologi på Københavns Universitet og DTU Veterinærinstituttet varetager en sundhedsvi-

denskabelig tilgang.

Området

Fiskeriøkonomi

(13 VIP) udgør 6 % af den samlede fiskeriforskning og varetages alene af Køben-

havns Universitet og Syddansk Universitet, men begge steder i sammenhæng med væsentlige miljøer for

forskning i økonomi.

Området

Fiskeriteknologi

har en beskeden størrelse (5 VIP) på blot 2 % af den samlede fiskeriforskning og

varetages alene af DTU. Området har dog en tæt relation til aktiviteterne inden for fiskeriforvaltning under

området Fiskeribiologi og -forvaltning.

Området

Akvakultur

involverer fem af de seks universiteter og udgør omkring 19 % af den samlede fiskeri-

forskning målt i antal VIP (42). På dette område indtager DTU atter en markant position.

Samlet set er der gennemført i alt 268 forskningsprojekter i 2011, hvoraf 192 projekter (72 %) blev gennem-

ført i internationalt samarbejde. Dette viser et højt internationalt aktivitetsniveau; et billede som støttes af

et højt internationalt finansieringsniveau og en høj andel af publikationer med internationale samarbejds-

partnere (se nedenfor). I alt 88 projekter (33 %) havde erhvervsdeltagelse. Af 65 projekter med dansk er-

hvervsdeltagelse var der for 61 projekters vedkommende tale om deltagelse i form af et aktivt projektpart-

nerskab.

Aktiviteterne finansieres stort set kun med eksterne midler (93 %), hvoraf 44 % er eksterne statslige midler

- dvs. kontrakter med ministerier om forskningsbaseret myndighedsbetjening - 26 % er EU-finansiering, 13

% kommer fra andre offentlige danske kilder og 5-6 % fra hhv. danske private kilder og andre udenlandske

kilder. Den høje grad af ekstern finansiering afspejler sig i det store antal forskningsprojekter (1,2 projekter

per VIP med en omsætning på 1,2 mio. kr. per VIP).

Forskningen har tyngdepunkt i anvendt forskning og er helt overvejende naturvidenskabeligt orienteret.

Forskningens karakter er således præget af, at flere af forskningsmiljøerne på de seks universiteter – her-

under på DTU Aqua - er tidligere selvstændige forskningsinstitutioner med offentlig myndighedsbetjening

som hovedopgave, hvilket også afspejles i en betydelig mængde formelle rådgivningsopgaver (187 svaren-

de til 0,8 per VIP).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I perioden 2009-2013 er der udgivet i alt 1.338 videnskabelige publikationer om fiskeriforskning, hvilket

svarer til 1,2 peer reviewed publikationer per VIP per år. Danske peer reviewed publikationer citeres væ-

sentligt over verdensgennemsnittet, og Danmark ligger på en femteplads i antal publikationer om fiskeri-

forskning pr. indbygger. Publicering foregår i betydeligt omfang som sampublicering med andre forsknings-

institutioner i hele verden, specielt Norge, USA, Tyskland og Sverige.

Den private sektor

Kortlægning af innovations- viden- og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet omhandler de første led i

værdikæden inden for akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri. Kun samarbejder, hvor der ikke er et

universitet involveret, er medtaget i denne del af kortlægningen.

Kortlægningen viser, at fiskerierhvervet er præget af en idérigdom og iværksætteri, der resulterer i en lang

række aktiviteter og initiativer, der ikke har en forskningsmæssig dimension, og som ikke involverer et uni-

versitet, men ikke desto mindre bidrager til at skabe en væsentlig udvikling inden for fiskerierhvervet. På

trods af at kortlægningen har været ude i mange hjørner og kroge af landet, både geografisk og indholds-

mæssigt, viser kortlægningen kun et lille udpluk af de mange samarbejder, der foregår på kryds og tværs

inden for fiskerierhvervet. Faktum er, at det er et erhverv fyldt med idérigdom, og hvor aktørerne gerne

samarbejder med andre aktører inden for deres erhverv. Kortlægningen viser, at mange forskellige aktører

inden for fiskerierhvervet samarbejder bredt og med mange forskellige aktører inden for erhvervet om

aktiviteter og initiativer. I flere af de registrerede samarbejder er der helt op til 8-10 samarbejdspartnere i

ét samarbejde. Her er det især i de projekter, hvor et erhvervsråd eller en havn er initiativtager, der er ten-

dens til at være så mange samarbejdspartnere.

De største fiskerisamfund ligger omkring havnene på den jyske vestkyst og i Nordjylland. Det er også i de

havne, størstedelen af fartøjerne er hjemmehørende, og hvor der er mange tilknyttede serviceerhverv. I

takt med nedgangen i fiskerflåden hen over de sidste år er fiskeriet blevet koncentreret omkring færre hav-

ne, og de tidligere betydningsfulde fiskerisamfund som eksempelvis Esbjerg og Grenå er næsten forsvundet

i de seneste år. Som en forlængelse af dette tegner parterne fra Nordjylland og Midtjylland sig for langt

hovedparten af de erhvervssamarbejder, der er registreret i denne kortlægning. Dette gælder inden for alle

tre brancher: Akvakultur, industri- og konsumfiskeriet.

Over 50 % af de samarbejder, der er registreret inden for akvakulturen, har fokus på produktudvikling

og/eller kvalitet. Men også ny teknologi, kompetenceudvikling og nye redskaber er vigtige fokusområder. I

forhold til industrifiskeriet indgår kompetenceudvikling som fokusområde i næsten 70 % af de samarbejder,

der er registreret. Også inden for industrifiskeriet er kvalitet, produktudvikling og ny teknologi væsentlige

fokusområder. For de samarbejder, der er registreret inden for konsumfiskeriet, indgår produktudvikling

som fokusområde i over 60 % af tilfældene. Også her er kvalitet og kompetenceudvikling vigtige udviklings-

kategorier.

Kortlægningen viser et tydeligt billede af, at de primære initiativtagere til samarbejder inden for akvakultu-

ren er opdrætterne. Men også udstyrsleverandører og brancheforeninger er aktive initiativtagere inden for

denne branche. I forhold til industrifiskeriet er registreret et mere ”broget” billede. Fiskemelsfabrikkerne er

aktive initiativtagere til de registrerede samarbejder, men også erhvervsskoler, havne, brancheforeninger

og erhvervsråd står bag flere samarbejder. De primære initiativtagere til samarbejder inden for konsumfi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skeriet er fiskeriforeninger. Herefter kommer havne, auktioner og fiskere, som også er meget aktive initia-

tivtagere.

De registrerede samarbejder inden for fiskerierhvervet er finansieret af en bred vifte af finansieringskilder. I

forhold til akvakulturen indgår der finansiering fra parterne selv i alle de registrerede samarbejder og i næ-

sten halvdelen af samarbejderne indgår finansiering fra offentlige midler. Ligeledes indgår finansiering fra

medlemmer i enkelte samarbejder og finansiering fra EU- og LAG midler. Når det drejer sig om samarbejder

inden for industrifiskeriet, indgår finansiering fra parterne selv i 69 % af samarbejderne, i 62 % indgår finan-

siering fra offentlige midler. Ligeledes udgør finansiering fra medlemmerne også en relativ stor del i denne

branche. I samarbejder inden for konsumfiskeriet indgår finansiering fra parterne selv i 78 % af samarbej-

derne, og i 67 % af samarbejderne indgår finansiering fra offentlige midler. Finansiering fra private fonde,

EU midler og lign. udgør i konsumfiskeribranchen kun en mindre del.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. INDLEDNING

Indledningsvis beskrives baggrunden for og formålet med kortlægningen. Dernæst redegøres der for rap-

portens struktur. Relevante definitioner og de anvendte metoder er beskrevet under hver af de gennemfør-

te undersøgelser i henholdsvis del 1 og 2 af rapporten.

1.2 Baggrund og formål

Kortlægningens formål er at give et overblik over den offentlige forskning vedrørende fiskeri og akvakultur

samt over innovations-, viden- og erhvervssamarbejde i den private sektor. Kortlægningen er afgrænset til

de første led i værdikæden med fokus på kommercielle fiskerier og akvakultur, mens selve forarbejdningen

ikke behandles, idet denne er omfattet af en tidligere kortlægning af fødevareforskning. Tilsvarende dæk-

ker rapporten ikke erhvervsaktiviteter inden for det rekreative fiskeri. Nærværende kortlægning afdækker:

•

Omfanget og fordelingen af den danske forskning i fiskeri og akvakultur på danske universiteter

Den danske forskningsprofil vedr. fiskeri og akvakultur

Dansk fiskeriforskning i internationalt perspektiv

Omfang og karakter af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i den private sektor

1.3 Rapportens struktur

Rapporten indledes med en karakteristik af de første led i værdikæden i fiskerisektoren, som den kortlagte

offentlige forskning og vidensamarbejdet i den private sektor retter sig imod.

Resultaterne af kortlægningen præsenteres i to hoveddele: Første del vedrører den offentlige forskning på

fire områder: Fiskeribiologi og -forvaltning, fiskeriøkonomi, fiskeriteknologi og akvakultur. Der er gennem-

ført en dataindsamling på hvert af de medvirkende seks universiteter samt en bibliometrisk undersøgelse af

relevante danske videnskabelige publikationer. Anden del vedrører innovations- viden- og erhvervssamar-

bejder i den private sektor og er baseret på desk research, en spørgeskemaundersøgelse og opfølgende

samt uddybende interviews.

1.4 Karakteristik af fiskerisektoren

Selve fiskerierhvervet dækker tre hovedbrancher. Akvakultur som dækker over opdræt af fisk, skaldyr og

andre organismer i vand. Industrifiskeri der er målrettet fiskeri efter arter, der anvendes til fremstilling af

fiskemel og fiskeolie, som primært anvendes til foder, og konsumfiskeri der har fokus på fisk, der anvendes

til fødevarer.

1.4.1 Industri- og konsumfiskeri

I modsætning til andre maritime sektorer har EU, og ikke medlemslandene, ansvar for forvaltning af leven-

de marine ressourcer, hvilket sker gennem den fælles fiskeripolitik (CFP). Medlemslandene er forpligtede til

at bidrage til og samarbejde om monitering og dataindsamling ift. levende ressourcer og fiskeri, videnska-

belig vurdering af fiskebestandenes størrelse og tilstand samt beslutning om og iværksættelse af forvalt-

ningstiltag. En hjørnesten i EU’s reviderede CFP er, at fiskebestande senest i 2020 skal udnyttes på et ni-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veau, som giver det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY). Dette vil forøge de samlede fangster med om-

kring 17 %, fortjenstmarginer vil kunne multipliceres med en faktor på tre, investeringsafkastet vil være

seks gange højere, og bruttoværditilvæksten for fangstsektoren vil stige med næsten 90 %

. Generelt har

udnyttelse af havets levende ressourcer et stort økonomisk potentiale, fx forventes det i den norske marine

forsknings- og udviklingsstrategi, at værdiskabelsen i den norske økonomi fra produktion fra havet vil stige

fra 90 til 550 mia. NOK fra 2010 til 2050.

EU Kommissionen kræver også, at der senest i 2016 sættes en stopper for, at uønskede fisk smides over

bord. Dette landingspåbud vil ændre fiskeripraksis, kræve mere selektive redskaber for at undgå at fange

uønskede bifangster, som skal landes, samt udvikling af håndteringssystemer for den fangst, som pt. gen-

udsættes.

Danmark indtager en styrkeposition på fiskeriområdet. Fiskerisektoren har betydning for beskæftigelsen i

kystområder og bidrager væsentligt til den lokale økonomi i udkantsområder. Aktiviteterne på havet gene-

rerer beskæftigelse i fiskeforarbejdningsindustrien, der forarbejder både dansk og udenlandsk fangede fisk.

Alle led i fiskerisektoren bidrager til vækst, arbejdspladser, eksport, aktiviteter og oplevelser – det gælder

således både primærfiskeriet og forarbejdningssektoren samt bredere set i forhold til fiskerihavne, rekrea-

tivt fiskeri og lokal udvikling i fiskeriafhængige områder. Strategien for udvikling af danske fiskerier specifi-

ceres i udkast til fiskeriudviklingsprogrammet for 2014-2020

og den samlede danske maritime strategi

Der er tale om en omfattende og målrettet indsats bl.a. gennem påvirkning af EU-politikken og udmøntning

af midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

Samlet set inkl. følgeerhverv tæller fiskerierhvervet ikke mange beskæftigede i Danmark i sammenlignet

med nogle årtier tilbage. 7.602 personer var i 2013 beskæftiget med fangst, salg, forarbejdning eller trans-

port af fisk

Antallet af erhvervsfiskere inden for industri- og konsumfiskeri var 4.772 i 2013 fordelt på 2.662 fartøjer

med total tons landinger på 686.555 tons, fordelt på 288.494 tons konsumfisk og 360.572 tons industrifi-

skeri samt 37.489 tons blåmuslinger.

Reform of the Common Fisheries Policy, European Commission Communication COM2011 (417)

Det operationelle program for udvikling af danske fiskeri- og akvakultursektor 2014 – 2020, NaturErhvervstyrelsen, udkast pt. i

national høring

Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 - 2020, Fødevareministeriet og Miljøministeriet,

februar 2014.

http://naturerhverv.dk/fiskeri/fiskeristatistik/noegletal-for-fiskeri-og-akvakultur/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udviklingen inden for industri- og konsumfiskeriet i perioden 2009 – 2013 ser således ud:

Tabel 1.1: Nøgletal for industri- og konsumfiskeriet 2007 – 2013

År

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

Erhvervsfiskere

4.772

4.688

4.699

4.654

4.635

4.604

4.596

Fartøjer

2.662

2.744

2.787

2.825

2.834

2.893

2.967

Landinger (tons) Bruttoomsætning (mia. kr.)

686.555

495.601

708.989

820.870

770.548

683.948

647.448

3.024.314

2.915.319

3.196.922

2.999.886

2.213.136

2.564.259

2.720.248

Kilde: Fiskeriet i tal, Danmarks Fiskeriforening

Den samlede bruttoomsætning i dansk fiskeri i 2013 var på 3 mia. kr. og var fordelt på 2,25 mia. kr. på kon-

sumfiskeri og 720.591 mio. kr. på industrifiskeri og 51.336 mio. kr. på blåmuslinger. Danmark eksporterede

fisk og fiskeprodukter til en værdi af 19.682.228 mia. kr. (No. 6 på verdensplan i 2009). Produkterne er ba-

seret på forarbejdning af dels danske landinger og akvakulturproduktion og dels importerede råvarer.

Danmark importerede fisk og fiskeprodukter for 13.663.581 mia. kr. i 2013.

Der er potentiale for at øge

andelen af danske råvarer i produktionen gennem forskning og teknologiudvikling.

De største fiskersamfund ligger omkring havnene på den jyske vestkyst og i Nordjylland. Det er også i de

havne, størstedelen af fartøjerne er hjemmehørende, og hvor der er mange tilknyttede serviceerhverv,

herunder maskinværksteder, trawlbindere, leverandører af fiskeudstyr m.fl. I takt med nedgangen i fisker-

flåden er fiskeriet blevet koncentreret omkring færre havne, og de tidligere betydningsfulde fiskerisamfund

som eksempelvis Esbjerg og Grenå er næsten forsvundet i de seneste år. Modsat reduktionen af flåden, har

den samlede omsætning (tabel 1.1) og den gennemsnitlige personlige indkomst i fiskeriet

været stigende

siden 2007, hvor der blev introduceret en ny regulering i dansk fiskeri.

1.4.2 Akvakultur

Akvakultur har fundet sted i Danmark i over 100 år. Oprindeligt var det i form af dambrug, der stadig er den

dominerende produktionsform, men i dag er der desuden et betydeligt fiskeopdræt i havbrug samt i lukke-

de, recirkulerede anlæg, hvor der bl.a. opdrættes laks og ørred samt ål og sandart. Der foregår også et

muslingeopdræt i saltvand.

http://fiskeriforening.dk/om-fiskeriet/fiskeriet-i-tal/

http://naturerhverv.dk/fiskeri/fiskeristatistik/noegletal-for-fiskeri-og-akvakultur/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ca. 630 personer var beskæftiget inden for akvakulturen i 2012. I 2012 var der 222 akvakulturanlæg i Dan-

mark, og der blev produceret over 43.000 tons fisk og skaldyr til en værdi af over 1 mia. kr.

. Produktionen

har i de sidste 25 år ligget konstant på et niveau omkring 40.000 tons, idet produktionen i ferskvandsdam-

brug er faldet, mens produktionen i havbrug (saltvand) er steget

. Akvakultur er blandt verdens hurtigst

voksende fødevareerhverv med årlige vækstrater på over 5 %

, og på verdensplan stammer nu over 50 %

af den fisk, der går til humant konsum fra akvakultur

. Havbrug og ferskvandsbrug beskæftigede i 2012 i

Danmark 425 personer, heraf var 375 fuldtidsbeskæftigede

Grundet en restriktiv miljølovgivning har akvakulturerhvervet ikke kunnet realisere de vækstmuligheder,

der naturgivent ligger i de danske farvande, hvilket svarer til den generelle situation i Europa. Den nye dan-

ske akvakulturstrategi, som offentliggøres i efteråret 2014, skitserer potentiale for akvakultur i Danmark og

adresserer nødvendige tiltag for at fremme en bæredygtig vækst og udvikling. Det er således regeringens

mål, at produktionen af fisk og skaldyr i dansk akvakultur skal være forøget med 50 % i 2020. Produktions-

forøgelsen skal ske inden for de til enhver tid gældende miljømæssige råderum.

Teknologi, foder og foderingredienser udgør en betydelig omsætning og eksport, der værdimæssigt udgør

ca. det tredobbelte af selve primærproduktionen. Sektoren er en dansk styrkeposition, som ønskes frem-

met betydeligt, idet det er regeringens mål, at værdien af den danske eksport af foder, foderingredienser

og teknologi til akvakultursektoren skal være tredoblet i 2020. Som beskrevet i Udkast til Strategi for bære-

dygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 – 2020 kræves der for at realisere dette potentiale

et tæt samarbejde med både primærerhvervet, hvor nyt foder og ny teknologi kan afprøves i praksis, og et

stærkt forskningsmiljø, som kan tilvejebringe grundlæggende viden

. Denne strategi tegner et scenarium,

hvor vækst i primærproduktionen vil sætte yderligere skub i udviklingen af nye fodertyper og nye akvakul-

turteknologier.

http://naturerhverv.dk/fiskeri/fiskeristatistik/akvakulturstatistik/

Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark, Fødevareministeriet og Miljøministeriet, februar 2014.

Akkurat, Informationsfolder om dansk akvakultur 2011, Dansk Akvakultur 2011

FAO Statistical collections, Overview major trends and issues, 2014

http://naturerhverv.dk/fiskeri/fiskeristatistik/noegletal-for-fiskeri-og-akvakultur/

Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 - 2020, Fødevareministeriet og Miljøministeri-

et, februar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. DEL 1: FISKERIFORSKNING I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

2.1 Introduktion

2.1.1 Definition af fiskeriforskning

Kortlægningen er afgrænset til den primære produktion, dvs. fangst og opdræt, mens den videre forarbejd-

ning ikke behandles, idet denne er omfattet af en tidligere kortlægning af fødevareforskning

. Fiskeri-

forskningen i den offentlige sektor afgrænses endvidere til forskning, som understøtter:

•

Fastlæggelse af rammebetingelserne for fiskeriudvikling, dvs. forskning som danner basis for råd-

givning om Den Fælles Fiskeripolitik og nationale fiskeripolitik,

Udviklingen af økonomisk, socialt og økologisk bæredygtige kommercielle fiskerier og akvakultur,

Udviklingen af bæredygtigt rekreativt fiskeri.

De væsentligste forskningsområder er således:

Fiskeribiologi og -forvaltning

Forskningen inden for fiskeribiologi og -forvaltning beskæftiger sig med miljø-, produktionsmæssig

og socialt bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i hav og ferskvand samt akvatiske organis-

mers produktion, biologi og økosystemers dynamik og funktion. Dette inkluderer fiskeriernes og na-

turlige påvirkninger af økosystemerne samt forvaltning af de menneskeskabte påvirkninger. Fiske-

ribiologi og -forvaltning indeholder dermed alle klassiske forskningsfelter for fiskeriforskningen i

fersk- og havvand, relateret akvatisk biologisk, fysisk/kemisk og økologisk forskning, forskning i le-

vende ressourcers tilstand og fremtidige udvikling samt forskningsaktiviteter rettet mod forvaltning

af det kommercielle og rekreative fiskeri.

Fiskeriøkonomi

Fiskeriøkonomi analyserer samspillet mellem økonomi og økologi i forbindelse med udnyttelse af

bestande af fisk og andre levende akvatiske ressourcer. Et centralt element i fiskeriøkonomi er

sammenligningen mellem det uregulerede fiskeri og det optimale fiskeri, som giver det bedste sam-

fundsøkonomiske udbytte af fiskeriet under hensyntagen til hhv. bestandsudvikling og de samlede

omkostninger i fiskeriet. Det er i denne kortlægning valgt at beskrive fiskeriøkonomi som særskilt

forskningsområde pga. betydningen for integrerede analyser af fiskeriernes økonomiske og økolo-

giske levedygtighed, som er et fokusområde i nationale og internationale fiskeriudviklingspro-

grammer, policy-udvikling og forvaltningsdirektiver.

3. Fiskeriteknologi

Forskningen inden for fiskeriteknologi omfatter fangstprocessens effektivitet, selektivitet og miljø-

påvirkning. Formålet er at udvikle fangstmetoder, som gør det muligt i højere grad at fiske målret-

tet efter bestemte fiskearter og -størrelser, reducere uønskede bifangster af fisk, havpattedyr og

fugle samt mindske påvirkningen af det marine miljø, mens fiskeriets effektivitet og konkurrence-

evne bevares eller udbygges, fx gennem brændstofeffektivisering. Fiskeriteknologi er et forholds-

vist nyt forskningsområde under udvikling, som det er valgt at beskrive særskilt i denne kortlæg-

Kortlægning af dansk fødevareforskning, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning, fordi det leverer nødvendige bidrag til modernisering og bæredygtig udvikling af danske og

europæiske fiskerier.

4. Akvakultur

Forskningen inden for akvakultur kan groft inddeles i tre kategorier: i) Grundlagsskabende forsk-

ning, som udforsker og beskriver de biologiske og tekniske muligheder og begrænsninger for op-

dræt (fx fiskefysiologiske studier), men også mere tekniske studier (fx hydrologi, rensningsteknologi

og mikrobielle processer). ii) Innovation og anvendelsesorienteret forskning, som sigter mod vide-

reudvikling af erhvervet mod øget bæredygtighed (fx sygdomsbekæmpelse, vandkvalitet, foderud-

nyttelse, produktkvalitet), men også innovationsorienteret forskning rettet mod ressourceoptime-

ring (fx foderoptimering, alternative råvarer, mindre energi- og vandforbrug) og reduceret miljøbe-

lastning (fx opdræts-, recirkulations- og rensningsteknologi, biofiltrering, kvælstoffjernelse). iii) Un-

dersøgelse af mulighederne for etablering af nye opdræt (fx integrerede opdræt så som flerarts-

systemer, multitrofiske systemer med fisk og planter, kompensationsopdræt) og dels studier vedr.

egentlig nye produktioner (fx nye arter, økologisk opdræt, nye opdrætsmetoder).

Kortlægningen af den offentlige forskning afdækker:

•

Omfanget og fordelingen af den danske forskning i fiskeri og akvakultur på danske universiteter

Her belyses spørgsmålet om den forskningskapacitet, som de enkelte universiteter, forskningsmil-

jøer og forskningsområder besidder samt deres finansiering.

•

Den danske forskningsprofil vedr. fiskeri og akvakultur

Her belyses spørgsmålet om fiskeriforskningens samlede styrke og produktion samt arbejdsdelin-

gen mellem de enkelte forskningsmiljøer.

•

Dansk fiskeriforskning i internationalt perspektiv

Her belyses spørgsmålet om niveauet af fiskeriforskningens videnskabelige publikationer i interna-

tional sammenligning, kvantitativt og kvalitativt

Kortlægningen omfatter ikke forskning vedr. fødevaresikkerhed, forarbejdning af fisk og skaldyr samt so-

cioøkonomiske aspekter i forhold til fiskeri- og akvakulturerhvervet i kystsamfund.

Efter en introduktion af de seks kortlagte universiteter og deres respektive forskningsmiljøer for fiskeri-

forskning (afsnit 2.2) præsenteres resultatet af de tre led i afdækningen af den offentlige forskning således:

1. Gennemgang af kortlægningens resultater ift. i) personalemæssigt omfang og struktur, ii) finansie-

ring, finansieringskilder og projektporteføljer og iii) forskningsområdernes produktion af publikati-

oner og formelle (dokumenterbare) rådgivningsydelser på de forskellige universiteter (afsnit 2.3).

2. Gennemgang af den bibliometriske analyse af videnskabelige publikationer (afsnit 2.4).

3. Perspektivering af kortlægningens resultater ift. ”Den nationale delstrategi for dansk fiskeriforsk-

ning” (fra 1999), ”Det operationelle program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursek-

tor 2007-2013” (fra 2007), den danske regerings ”En samlet maritim strategi” (fra 2010), ”Det ope-

rationelle program for udvikling af danske fiskeri- og akvakultursektor 2014-2020” (udkast fra 2014)

samt ”Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark” (fra 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1.2 Den anvendte metode

Indledningsvis blev seks universiteter udpeget som relevante for kortlægningen. Universiteterne blev invi-

teret til at udpege medlemmer til en følgegruppe, som herefter fik følgende sammensætning:

1. Danmarks Tekniske Universitet:

Direktør Fridrich Köster og chefkonsulent Majken Bager

2. Københavns Universitet:

Professor Peder Andersen og lektor Jesper Levring Andersen

3. Aarhus Universitet:

Professor Niels Lorenzen og lektor Peter Grønkjær

4. Aalborg Universitet:

Professor Jesper Raakjær og seniorrådgiver Søren Qvist Eliasen

5. Syddansk Universitet:

Professor Niels Vestergaard

6. Roskilde Universitet:

Ønskede ikke at udpege repræsentant

Følgegruppen havde mulighed for at kommentere det anvendte dataindsamlingsskema (se Bilag A). Grup-

pen blev inviteret til en workshop den 16.juni 2014, hvor de foreløbige resultater af både den offentlige og

private del af kortlægningen blev præsenteret. Her blev det besluttet at anmode universiteterne om at

uddybe karakteren af dansk erhvervsdeltagelse. I tabellerne angiver rubrikken 'DK aktiv partner' antallet af

projekter, hvor den danske erhvervsdeltagelse blev gennemført i form af et aktivt projektpartnerskab i

modsætning til en passiv rolle som eksempelvis alene medlemskab af en følgegruppe.

Kortlægningen søger grundlæggende at afdække omfanget af input i den offentlige fiskeriforskning og af

det resulterende output. Året 2011 er valgt med henblik på at anvende et datagrundlag, som er endeligt

rapporteret. Der er gennemført to undersøgelser:

ii.

Udsendelse af et dataskema til udfyldelse ved hvert af de omfattede seks universiteter med hen-

blik på at afdække omfang, fordeling og profil for den offentlige forskning

En bibliometrisk analyse af videnskabelige publikationer baseret på udvalgte emneord og navneli-

ster over relevante forskere tilvejebragt af universiteterne med henblik på særligt at afdække om-

fang, fordeling og kvalitet af de videnskabelige publikationer, herunder i international sammenlig-

ning.

Begge undersøgelser medtager publikationer baseret på hver sin metode: dataskemaet i summarisk form

som rapporteret af det enkelte forskningsmiljø på de fire forskningsområder, og den bibliometriske under-

søgelse som indhentet fra databaser på grundlag af forskernavne og udvalgte emneord. Resultaterne af de

to forskellige opgørelser af de videnskabelige publikationer kan dermed ikke forventes at korrespondere

fuldstændigt.

Kortlægningen har været vanskeliggjort af forskellige opgørelsesmetoder og -systemer ved de enkelte uni-

versiteter, af omstruktureringer i universitetssektoren og af det forhold, at enkelte afdelinger ikke har set

sig i stand til at afsætte de fornødne ressourcer til en fuldstændig udfyldelse af dataskemaet. Når besvarel-

ser i skemaets felter mangler eller er upræcise, kan det betyde, at sammentællinger i en tabel af samme

variabel ikke stemmer overens; dette er i så fald anført i en note til tabellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En anden kilde til uoverensstemmelse i sammentællinger kan være tilfælde, hvor for eksempel antal VIP-

årsværk først er angivet som brøkdel allokeret til et givet område, hvorimod de samme VIP-årsværk under

'køn' og 'alder' er angivet i hele personer. Endvidere kan afrunding til en enkelt decimal give en unøjagtig-

hed. Generelt gælder, at kortlægningens gyldighed beror på den præcision, hvormed universiteterne har

rapporteret data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2 De kortlagte forskningsmiljøer

Fiskeriforskning udføres ved følgende danske universiteter:

Danmarks Tekniske Universitet

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

udfører forskning på Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua),

som indtil 2008 hed Danmarks Fiskeriundersøgelser, og på DTU Veterinærinstituttet (DTU Vet), der blev

oprettet i 2007 efter en fusionering af Danmarks Fødevareforskning med DTU, samt på Dansk Skaldyrcenter

(DSC), som i 2002 blev etableret som en erhvervsdrivende fond. DSC samarbejdede gennem flere år med

DTU Aqua om forskning i skaldyrsfiskeri og – opdræt for i 2014 formelt at blive en del af DTU Aqua. Kort-

lægningen for året 2011 behandler således de tre enheder samlet. DTU udfører forskning inden for

Fiskeri-

biologi og -forvaltning, Fiskeriteknologi

samt

Akvakultur.

Københavns Universitet (KU)

udfører forskning inden for

Fiskeribiolog og -forvaltning

på Statens Naturhi-

storiske Museum og inden for

Fiskeriøkonomi

på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, begge under

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE). Institut for Veterinær Sygdomsbiologi under Det Sund-

hedsvidenskabelige Fakultet (SUND) udfører forskning inden for

Akvakultur.

Aarhus Universitet (AU)

udfører forskning på Institut for Bioscience, som blev oprettet i 2011 ved en sam-

mensmeltning af forskergrupper fra Biologisk Institut, Aarhus Universitet og fra Danmarks Miljøundersøgel-

ser. Instituttet udfører forskning inden for

Fiskeribiologi og -forvaltning

Akvakultur.

Institut for Husdyrvi-

denskab overtog i 2012 en forskergruppe inden for Fiskesundhed fra DTU Vet. Denne gruppe er i kortlæg-

ningen inkluderet under DTU.

Kortlægningen har søgt oplysninger hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, som udfører rådgiv-

ningsopgaver, samt hos Institut for Business & Social Sciences vedr.

Fiskeriøkonomi,

men har ikke modtaget

data ved redaktionens slutning.

Aalborg Universitet (AAU)

rummer forskningscentret Innovative Fisheries Management (IFM), som hører

under Institut for Planlægning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Centret bidrager til forsk-

ningsområdet

Fiskeribiologi og – forvaltning.

Roskilde Universitet (RUC)

udfører forskning på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC).

Instituttet bidrager til forskningsområdet

Akvakultur.

Syddansk Universitet (SDU)

udfører forskning inden for

Fiskeribiologi og -forvaltning

på Biologisk Institut,

mens Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi bidrager til

Fiskeriøkonomi og Akvakultur,

men har kun ind-

rapporteret data for Miljø- og Erhvervsøkonomi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.1: Fordeling af forskningsområder på universitet, 2011

DTU

Fiskeribiologi

og -forvaltning

Fiskeriøkonomi

AAU

RUC

SDU

Fiskeriteknologi

Akvakultur

= Indikerer afdækkede forskningsområder

2.3 Kortlægningsresultater

2.3.1 Hovedstruktur i de offentlige fiskeriforskningsmiljøer

Med 224 VIP-årsværk udgjorde fiskeriforskningen 2,2 % af de samlede VIP-årsværk på de seks universiteter

i 2011. På TAP-siden svarer de 126 årsværk til 3,1 % af de samlede årsværk

Målt på antal VIP- og TAP-årsværk er den offentlige fiskeriforskning tydeligvis centreret på Danmarks Tekni-

ske Universitet (se Tabel 2.2) med 165 VIP- og 123 TAP-årsværk fordelt over tre områder. Københavns Uni-

versitet rummer ligeledes tre ud af de fire forskningsområder, men i væsentlig mindre skala med i alt 27

årsværk. Aarhus Universitet og Syddansk Universitet dækker med henholdsvis 15 og 6 årsværk hver to om-

råder. Aalborg Universitet og Roskilde Universitet dækker med 7,0 årsværk hver kun et enkelt område.

http://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=FOUOFF06&PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cftree

(FoU-årsværk udført af personale på højere læreanstalter under universitetsloven efter stillingskategori, institution og tid. Dan-

marks Statistik. Statistikbanken.) DTU Aqua Institutsårsrapport 2007 med opgørelse fra 2006

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.2: Fordeling af VIP/TAP-ansatte på forskningsområde og universitet, 2011

DTU

VIP

Fiskeribiologi

og -forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

VIP

5,5

9,0

TAP

VIP

10.8

AAU

TAP

VIP

7,4

RUC

VIP

SDU

VIP

4.1

Total

VIP

164,4

13,1

TAP

113,8

TAP

0,1

TAP

115,6

140,7

1,0

0,7

5,0

19,3

165,0

10,0

24,5

1,0

2,0

3,5

14,3

0,3

1,0

7,4

0,1

7,0

2.1

6,2

5,0

41,9

224,4

10,0

125,6

8,7

122,5

TAP er inkluderet under Fiskeribiologi og -forvaltning

RUC og SDU har ikke indrapporteret TAP-personale

Danmarks Tekniske Universitet repræsenterer det væsentligste samlede miljø for den offentlige fiskeri-

forskning med 141 VIP alene i det største af de fire kortlagte områder Fiskeribiologi og – forvaltning. Alle

universiteter undtagen Roskilde Universitet og Syddansk Universitet udfører forskning på dette område

med i alt 164 VIP- og 116 TAP-årsværk.

Akvakultur repræsenterer det næststørste område med 42 VIP- og 10 TAP-årsværk. Alle universiteter und-

tagen Aalborg Universitet udfører forskning på dette område. Fiskeriøkonomi er et mindre forskningsområ-

de med i alt 13 VIP-årsværk på Københavns Universitet og Syddansk Universitet. Fiskeriteknologi er det

mindste forskningsområde med 5 VIP-årsværk på Danmarks Tekniske Universitet.

VIP-årsværk fordeler sig på de forskellige stillingskategorier i et mønster (se Tabel 2.3), som kun udviser

mindre forskelle i sammenligning med, hvad der er generelt for stillingsstrukturen på de seks universiteter

(se Tabel 2.3). Andelen af ph.d.- og kandidatstipendiater er dog på alle forskningsområderne mindre (sam-

let set 32 %), end hvad der gælder generelt for de seks universiteter (samlet set 40 %) med undtagelse af

akvakultur (48 %). Desuden er andelen af kategorien 'Øvrige' væsentlig højere inden for fiskeriforskningen.

'Øvrige' VIP udgør specielt en betydelig del af staben inden for området Fiskeribiologi- og forvaltning, hvil-

ket kan forklares med en overproportional mængde af myndighedsbetjeningsopgaver inden for dette

forskningsområde - opgaver som delvist gennemføres af seniorrådgivere, forskningsassistenter og faglige

konsulenter samt af DTU Aquas institut- og sektionsledelse, som også er opgjort under kategorien 'Øvrige'.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.3: Antal VIP-årsværk i alt og i procent per stillingskategori og forskningsområde, 2011

I alt (no.)

Professorer Lektorer/

(%)

Senior-

forskere %)

Adjunkt/

Forsker (%)

Ph.d. stud.

(%)

Øvrige (%)

Fiskeribiologi og

-forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

Kortlægningens

forskningsområder

samlet

Universiteterne: Alle

forskningsområder

164,4

13,1

5,0

41,9

224,4

14.200

De i alt 350 årsværk beskæftiget i den offentlige fiskeriforskning har en universitetstypisk aldersfordeling

(Tabel 2.4) med et begrænset antal medarbejdere over 60 år og en ret jævn aldersfordeling i gruppen mel-

lem 20-40 og 40-60 år. En undtagelse er akvakultur, som har en betydelig højere andel yngre medarbejdere

end de andre områder, svarende til en højere andel Ph.d.-studerende (Tabel 2.3). Kvinder udgør godt en

tredjedel af de ansatte på forskningsområderne samlet set (Tabel 2.4).

Tabel 2.4: Årsværk fordelt på køn og alder per forskningsområde, 2011

Køn

Mænd

Fiskeribiologi-

og forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

Alder

20-40

106,0

5,0

2,0

33,1

40-60

144,3

6,1

3,0

16,8

60-

30,6

2,0

0,0

3,1

Kvinder

107,4

2,1

1,0

19,1

175,7

11,0

4,0

33,9

* Summerne af årsværk for køn og alder afviger fra summerne af VIP- og TAP-årsværk i Tabel 2.2. pga. uoverensstemmelser i de

indberettede grunddata

En opgørelse af VIP-fordeling på forskningsdisciplin (Tabel 2.5) viser en overordnet naturvidenskabelig do-

minans (84 % af alle VIP). Et mindre antal VIP inden for veterinær- og sundhedsvidenskab bidrager til områ-

derne Fiskeribiologi- og forvaltning samt Akvakultur. Fiskeriøkonomi er en samfundsvidenskabelig disciplin,

men samfundsvidenskab bidrager også til Fiskeribiologi- og forvaltning samt Akvakultur. Humaniora bidra-

ger ikke til fiskeriforskning, og bidraget fra teknisk videnskab er slående lille. Dette kan dog forklares med,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at alle civilingeniører i kortlægningen er indberettet som naturvidenskabeligt personale, men udgør skøns-

mæssigt ca. 10 % -15 % af DTU Aquas VIP-ansatte på både lektor/seniorforsker-, adjunkt/forsker- og ph.d.-

niveauet.

Tabel 2.5: Fordeling af VIP-årsværk på forskningsdisciplin og forskningsområde, 2011

Jordbrugs- og

veterinær-

videnskab

Fiskeribiologi- og

forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

0,0

2,2

4,2

Natur-

videnskab

153,0

0,0

4,0

32,6

189,6

Sundheds-

videnskab

0,0

5,0

Teknisk

videnskab

0,0

1,0

0,0

1,0

Samfunds-

videnskab

7,6

13,1

0,0

2,1

22,8

Humaniora

0,0

* Summen af VIP-årsværk fordelt på forskningsdisciplin afviger fra summen i Tabel 2.2 pga. uoverensstemmelser i de indberettede

grunddata.

2.3.2 Finansiering og projektstruktur

Den samlede finansiering af de fire forskningsområder på de seks universiteter er ca. 280 mio. kr. per år.

DTU omsætter ca. 81 % af beløbet, KU ca. 10 % og de resterende universiteter 1,8 - 2,7 % (Tabel 2.6). For-

delt på forskningsområderne har Fiskeribiologi- og forvaltning med ca. 82 % den største omsætning, Akva-

kultur har 12 %, Fiskeriøkonomi ca. 4 % og Fiskeriteknologi 2 %. Det skal dog bemærkes, at der i DTU’s ud-

gifter også indgår de nationale moniteringsopgaver i forhold til levende akvatiske ressourcer og fiskerier,

hvilket bl.a. dækker DTU Aquas forskningsskibe og også forklarer den store TAP-stab. Denne omkostning,

som er allokeret til området Fiskeribiologi- og forvaltning, skal der tages hensyn til i en sammenligning af

input i form af finansiering og output i form af rådgivningsydelser og publikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.6: Fordeling af finansiering (i mio. kr.) per forskningsområde og universitet, 2011

DTU

Fiskeribiologi

og -forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

I alt – procent

10,6

9,8

5,5

AAU

6,9

RUC

SDU

I alt

228,5

I alt %

81,5 %

4,3 %

2,0 %

12,0 %

99,8 %

205,5

2,5

12,3

5,5

15,8

226,8

80,7 %

6,9

27,3

9,7 %

2,0

7,5

2,7 %

6,9

2,5 %

6,7

2,4 %

2,5

5,0

1,8 %

33,9

280,2

99,8 %

Summer ikke til 100 % pga. afrundinger

Finansieringen fordeler sig over en del forskellige kilder (se Tabel 2.7). Andelen af interne midler er beske-

den med 19,0 mio. kr. svarende til knap 7 % af den samlede finansiering. Den eksterne statslige finansiering

dominerer med 122, 4 mio. kr. svarende til 44 %, hvilket afspejler Fødevareministeriets ydelseskontrakter

med forhenværende sektorforskningsinstitutioner samt andre specifikke kontrakter mellem sektorministe-

rier og universiteter. For DTU stammer knap halvdelen af budgettet fra statslige midler, men også KU og AU

finansierer fiskeriforskning gennem kontrakter med sektorministerier. AAU og SDU operer helt uden inter-

ne midler, DTU med 11,2 ud af 226,8 mio. kr., KU med 2,5 ud af 27,3 mio. kr., AU med 1,3 ud af 7,5 mio. kr.

og RUC med 4,0 ud af 6,7 mio. kr. (Tabel 2.7).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.7: Fordeling af finansiering (i mio. kr.) på kilde og universitet, 2011

DTU

Interne midler

Eksterne statslige

midler

Danske offentlige

kilder

Danske private

kilder

Øvrige udenlandske

kilder

I alt

2,5

11,1

1,2

10,4

1,7

0,4

27,3

1,3

3,3

2,1

0,2

0,7

7,5

AAU

2,0

4,9

6,9

RUC

4,0

2,7

6,7

SDU

1,0

2,0

5,0

I alt

19,0

122,4

36,7

16,1

72,6

13,4

280,2

11,2

107,0

26,8

5,5

63,3

13,0

226,8

Midler fra universiteternes basisbevillinger

Midler fra ydelsesaftaler og andre kontrakter med ressortministerier

Midler fra andre offentlige kilder, herunder fra det danske forskningsrådssystem, regioner, kommuner og regionale fonde

Midler fra private fonde og virksomheder

Midler fra EU’s rammeprogrammer for forskning og udvikling samt andre EU tilskud, fx fra Den europæiske fiskerifond

Midler fra alle andre internationale kilder private som offentlige

Hjemtaget fra EU er med 72,6 mio. kr. betydeligt (26 %); alle institutter med undtagelse af RUC deltager i

EU’s rammeprogrammer. I fordelingen på finansieringskilder per forskningsområde (se Tabel 2.8) ses, at

EU-hjemtaget helt overvejende hidrører fra Fiskeribiologi- og forvaltning. I FP6 koordinerede DTU Aqua

alene mere end 12 % af alle EU-midler til fiskeriforskning, og ca. 20 % af alle EU-midler til Danmark gik til

fødevareforskning

. Der findes ikke nogen separat opgørelse for fiskeriforskning i FP7, men inden for prio-

ritetsområdet 'Cooperation' var EU-hjemtaget i FP7 under temaet: Fødevarer, landbrug, fiskeri og biotekno-

logi, opgjort pr. 1.nov. 2009

til i alt 22,5 mio. Euro eller 167,6 mio. kr. svarende til 3,7 % af de samlede EU-

midler under temaet. Set i forhold til befolkningsstørrelse ligger Danmarks andel målt pr. 1000 indbyggere

på en 3.plads blandt EU-landene. Det skal ses i forhold til, at Danmark aktuelt har et gennemsnitligt hjem-

tag på 2,4 %

. Tal fra Kommissionen opgjort 1.marts 2014 viser, at Danmark har modtaget 84 mio. Euro i

FP7 under dette tema (med en succesrate på 23 %) svarende til 4,6 % af det samlede EU tilskud

Med 36,8 mio. kr. kommer ca. 13 % af midlerne til fiskeriforskning fra danske offentlige kilder. Specielt

Akvakultur tiltrækker projektmidler fra det danske forskningsrådssystem (i 2011 ca. 10 mio. kr.), mens fi-

nansieringen af Fiskeribiologi og -forvaltning er forholdsvist begrænset og ikke eksisterer for områderne

DTU Aqua Institutsårsrapport 2007 med opgørelse fra 2006

Kortlægning af dansk fødevareforskning. Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2010.

http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2013/danmark-skal-hente-eu-midler-til-forskning-for-1-5-milliarder

http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/tilskud-til-forskning-og-innovation/eu-s-rammeprogram-for-

forskning/deltagelse-i-fp7/samlet-tabeloversigt/dk-i-fp7-2014-marts.pdf; http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-

analyser/tilskud-til-forskning-og-innovation/eu-s-rammeprogram-for-forskning/deltagelse-i-fp7/danmarks-deltagelse-pa-de-

forskellige-forskningsomrader-i-fp7-1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriøkonomi og Fiskeriteknologi. Begge områder finansieres af eksterne statslige midler og internationa-

le kilder. Danske private og øvrige udenlandske kilder bidrager med henholdsvis 16,1 mio. kr. (6 %) og 13,4

mio. kr. (5 %). Danske private kilder finansierer forskning af grundlagsskabende karakter inden for Fiskeribi-

ologi- og forvaltning (fx VKR Centre of Excellence Ocean Life, www.oceanlifecentre.dk), mens øvrige uden-

landske kilder finansierer forskning inden for alle forskningsområderne.

Tabel 2.8: Fordeling af finansiering (i mio. kr.) efter kilde og på forskningsområde, 2011

Interne

midler

Fiskeribiologi-

og forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

12,6

1,2

0,0

5,2

19,0

Eksterne

statslige

midler

98,6

6,6

4,0

13,2

122,4

Danske

offentlige private

kilder

25,2

1,0

0,0

10,6

36,8

15,0

0,4

0,0

0,6

16,1

65,6

2,7

1,0

3,3

72,6

Øvrige

udenlandske

I alt

kilder

11,5

0,4

0,5

1,0

13,4

228,5

12,3

5,5

33,9

280,2

Den totale opgaveportefølje omfattede i 2011 268 projekter, heraf 179 inden for Fiskeribiologi og -

forvaltning, 54 inden for Akvakultur, 18 inden for Fiskeriteknologi og 17 inden for Fiskeriøkonomi (Figur

2.1). I alt gennemførtes 192 ud af 268 (72 %) af alle projekter i internationalt samarbejde. Inden for områ-

det Fiskeribiologi og -forvaltning er 146 ud af 179 (82 %) projekter internationale samarbejdsprojekter,

mens tilsvarende andele på de mindre forskningsområder er 29 ud 54 (Akvakultur), 10 ud af 17 (Fiskeriøko-

nomi) og 7 ud af 18 (Fiskeriteknologi) svarende til 39-59 %, hvilket indikerer et mere nationalt/regionalt og

erhvervsrelateret fokus inden for disse områder.

Figur 2.1 Antal projekter; heraf projekter med internationalt samarbejde per forskningsområde, 2011

200

180

160

140

120

100

internationalt

Antal projekter

rib

log

ing

ltn

riø

rit

olo

ltu

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tråd med denne vurdering gennemføres kun 23 ud af 179 projekter svarende til 13 % inden for Fiskeribio-

logi og -forvaltning med dansk erhvervsdeltagelse, mens der er international erhvervsdeltagelse i 13 projek-

ter (7 %). De tilsvarende andele for dansk deltagelse i projekter er betydeligt større på de mindre områder:

Akvakultur 29 ud af 54 projekter (54 %), Fiskeriteknologi 9 ud af 18 projekter (50 %) og Fiskeriøkonomi 4 ud

af 17 projekter (24 %). International erhvervsdeltagelse er på de mindre områder enten fraværende (gæl-

der Fiskeriøkonomi og Fiskeriteknologi) eller med 10 ud af 54 projekter (18 %) betydeligt mindre (gælder

Akvakultur). Alt i alt bidrager erhvervet til 33 % af alle forskningsprojekter.

Figur 2.2 Antal projekter i samarbejde med erhvervet fordelt på nationalt og internationalt samarbejde

per forskningsområde, 2011

Antal projekter

nationalt

internationalt

ing

is k

bio

gi-

riø

rit

olo

ult

Erhvervets deltagelse beskrives i de fleste projekter (61 ud af 65 med dansk erhvervsdeltagelse) som aktiv,

dvs. erhvervet har ikke udelukkende en rådgivende eller evaluerende funktion. Dette gælder fx for alle pro-

jekter med erhvervsdeltagelse inden for Fiskeriøkonomi og Fiskeriteknologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De seks universiteter udførte i alt 268 (267)* forskningsprojekter, hvoraf 200 projekter var i form af an-

vendt forskning, mens 40 projekter vedrørte grundforskning, og 27 projekter bestod i udviklingsarbejde.

Tabel 2.9: Antal projekter fordelt på grundforskning, anvendt forskning samt udviklingsprojekter per

forskningsområde, 2011

Grund-

forskning

Fiskeribiologi- og

forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

Anvendt

forskning

123

200

Udviklings-

projekter

I alt

178

267

*Sum af projekter afviger fra det samlede antal projekter i Figur 2.1 og Tabel 2.10

pga. uoverensstemmelser i de indberettede grunddata.

2.3.3 Fiskeriforskningens produktion

Med en bemanding på 224 VIP- og 126 TAP-årsværk (Tabel 2.2) og et totalt budget på 280 mio. kr. (Tabel

2.6) blev der inden for fiskeriforskningen i 2011 løst 187 formelle rådgivningsopgaver og publiceret 529

publikationer (Tabel 2.10). Med en bemanding svarende til 74 % af de samlede VIP-årsværk har DTU løst 88

% af alle rådgivningsopgaver og produceret 72 % af alle publikationer. KU har med en bemanding på 11 %

løst 7 % af rådgivningsopgaverne og produceret 7 % af alle publikationer. AU’s VIP (6 %) gennemførte en

forholdsvis mindre rådgivningsindsats (4 %), men har en høj produktion af publikationer (14 %). De øvrige

institutter bidrager i kun begrænset omfang til rådgivningsarbejdet, men har en produktion af publikationer

(7 %) relativt svarende til deres VIP bemanding (9 %).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.10: VIP-årsværk, projekter, rådgivningsopgaver og publikationer fordelt på forskningsområder og

universitet, 2011

DTU

VIP årsværk

165

202

165

381

141

153

117

301

AAU

RUC

SDU

I alt

224

268

187

529

164

179

122

372

105

Fiskeriforskning

– alle områder

Projekter

Rådgivningsopgaver

Publikationer

VIP årsværk

Fiskeribiologi- og

forvaltning

Projekter

Rådgivningsopgaver

Publikationer

VIP årsværk

Fiskeriøkonomi

Projekter

Rådgivningsopgaver

Publikationer

VIP årsværk

Fiskeriteknologi

Projekter

Rådgivningsopgaver

Publikationer

VIP årsværk

Akvakultur

Projekter

Rådgivningsopgaver

Publikationer

omfatter alle publikationer (rapporter og videnskabelige artikler)

Af de 187 rådgivningsopgaver, der blev løst i 2011, ligger den største andel (122) under Fiskeribiologi og -

forvaltning (svarende til 65 %), 35 (19 %) under Akvakultur, 20 (11 %) under Fiskeriteknologi og 10 (5 %)

under Fiskeriøkonomi (Tabel 2.11). DTU løser den største del af rådgivningsopgaverne inden for Fiskeribio-

logi og -forvaltning (117 ud af 122), Akvakultur (28 ud af 35) og alle inden for Fiskeriteknologi, mens KU

løser de fleste opgaver inden for Fiskeriøkonomi (9 ud af 10) og bidrager til Akvakultur. Alle andre miljøer

yder kun meget begrænset rådgivning, både til myndigheder og private opdragsgivere. Fiskeriøkonomi har

ingen privat rekvirerede opgaver (fra erhverv eller NGO’er) og Fiskeribiologi og -forvaltning kun et begræn-

set antal (5 ud af 122). Inden for Fiskeriteknologi og Akvakultur ligger indsatsen i relation til privat rekvire-

ret rådgivning højere med henholdsvis 5 og 7 ydelser (Tabel 2.11).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2.11: Antal rådgivningsopgaver per forskningsområde og universitet; heraf (rekvireret fra private

opdragsgivere), 2011

DTU

Fiskeribiologi

og -forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

117

(5)

(0)

AAU

(0)

RUC

SDU

I alt

122

(5)

(0)

(5)

(7)

187

(17)

(5)

(4)

165

(14)

(2)

(1)

(0)

Antallet af peer reviewed publikationer inden for den samlede danske fiskeriforskning i 2011 var 261 med

175 publikationer inden for Fiskeribiologi og -forvaltning, 63 publikationer inden for Akvakultur, 12 publika-

tioner inden for Fiskeriøkonomi og 11 publikationer inden for Fiskeriteknologi (Tabel 2.12).

Tabel 2.12: Antal peer reviewed publikationer per forskningsområde og universitet; heraf (i samarbejde

med andre institutioner)

DTU

Fiskeribiologi

og -forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

I alt

131

(110)

(0)

(5)

(31)

AAU

(6)

(0)

RUC

SDU

I alt

175

(147)

(5)

(7)

(47)

261

(206)

(7)

(12)

160

(129)

(10)

(15)

(18)

(49)

(6)

7 (7)

(0)

Med 206 ud af 261 peer reviewed publikationer (Tabel 2.12) publiceres en betydelig andel sammen med

andre institutioner (inden for og uden for Danmark), svarende til 79 %, hvilket gælder for alle forsknings-

områder, dog i knap så høj grad for Fiskeriøkonomi (med 5 ud af 12 publikationer).

Antallet af forskningsprojekter følger i hovedtræk fordelingen af VIP-personale med 1,1-1,3 projekter per

VIP med undtagelse af Fiskeriteknologi, som har en større aktivitet end de øvrige områder i 2011 (3,6 pro-

jekter per VIP) (Tabel 2.13).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omsætningen per VIP er med 1,4 mio. inden for Fiskeribiologi og -forvaltning betydeligt højere end inden

for Fiskeriteknologi med 1,1 mio. kr. og henholdsvis 1,0 mio. kr. og 0,8 mio. kr. inden for Fiskeriøkonomi og

Akvakultur (Tabel 2.13).

Der blev produceret 0,7-0,9 rådgivningsydelser per VIP inden for alle forskningsområder med undtagelse af

Fiskeriteknologi, hvor produktionen var højere (4,0). Den gennemsnitlige produktion af publikationer var

2,4 per VIP (alle former af publikationer) og 1,2 peer reviewed per VIP med den bedste performance inden

for Fiskeriteknologi og Akvakultur (Tabel 2.13).

Tabel 2.13: Antal projekter, omsætning (i mio. kr.), rådgivningsydelser, alle og peer reviewed publikatio-

ner per VIP på forskningsområder, 2011

Projekter /

VIP

Fiskeribiologi og

-forvaltning

Fiskeriøkonomi

Fiskeriteknologi

Akvakultur

Gennemsnitlig

1,1

1,3

3,6

1,3

1,2

Omsætning /

VIP

1,4

1,0

1,1

0,8

1,2

Rådgivnings-

ydelser/VIP

0,7

0,9

4,0

0,8

Publikationer

/VIP

2,3

1,8

5,6

2,5

2,4

Peer reviewed

publikationer/

VIP

1,1

0,9

2,2

1,5

1,2

Produktionen af peer reviewed publikationer på danske universiteter var i perioden 2007-2011 godt

56.000, skrevet af ca. 15.000 fuldtids- og 1.500 deltidsansatte VIP

, svarende til mindre end en peer

reviewed publikation per VIP per år sammenlignet med 1,2 publikationer inden for fiskeriforskningen i

2011.

Tal om de danske universiteter, Danske Universiteter, 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4 Bibliometrisk analyse af den offentlige fiskeriforskning

Formålet med analysen er at fremskaffe et overblik over den danske fiskeriforskning i et internationalt per-

spektiv med udgangspunkt i de videnskabelige publikationer fra 6 danske universiteter:

•

Københavns Universitet

Aarhus Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Aalborg Universitet

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

2.4.1 Metode

Analysen tager udgangspunkt i navnelister over forskere fra de seks universiteter, der beskæftiger sig med

fiskeriforskning. Det skal pointeres, at det ikke har været muligt inden for tidsrammen af denne analyse at

tilvejebringe fuldstændige lister over alle forskere, der i et eller andet omfang beskæftiger sig med fiskeri-

forskning på de seks universiteter.

På baggrund af navnelisterne over forskerne er der søgt i Thomson Reuters databaser: Science Citation

Index og Social Sciences Citation Index i perioden 2009-2013. Resultatet af denne søgning er 1.338 publika-

tioner inden for fem Web of Science Categories (emnekategorier) med nedenstående resultat til følge:

•

Marine Freshwater Biology (456 publikationer)

Fisheries (272 publikationer)

Oceanography (260 publikationer)

Ecology (240 publikationer)

Environmental Sciences (110 publikationer)

Ovenstående resultat har efterfølgende været udgangspunktet for den foreliggende analyse. Top-fem em-

nekategorierne må anses for at være kernen i fiskeriforskningen. Det skal bemærkes, at Thomson Reuters

kan tildele de videnskabelige tidsskrifter indtil flere emneord.

En fuldstændig analyse af dansk fiskeriforskning i perioden 2009-2013 kan kun ske på baggrund af publika-

tionslister fra de enkelte forskere. Ikke mindst i lyset af de mange aspekter af fiskeriforskningen samt det

faktum, at en del forskere ud over fiskeriforskning også beskæftiger sig med anden forskning, eksempelvis

indenfor økonomiområdet.

Det skal understreges, at de publikationer, der kan genfindes i Web of Science, kun udgør en del af den

videnskabelige produktion, der finder sted på de seks universiteter. Analysen medtager således ikke forsk-

ningsbaserede rapporter, bøger, kapitler i bøger, konferencebidrag, peer reviewed artikler i tidsskrifter der

ikke indekseres i Web of Science m.m.

I perioden 2009-2013 er der registreret 8.631.866 publikationer i SCI og SSCI, heraf er 85.203 publikationer

indekseret med adresse i Danmark svarende til omkring 1 % af det samlede antal publikationer i perioden.

Nærværende analyse tager sit udgangspunkt i 1.338 publikationer af de 85.203 publikationer svarende til

1,6 % af de danske publikationer i perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.2 Udvikling i antal publikationer i perioden 2009 – 2013

I tabel 2.14 er der i alt fundet 1.338 publikationer inden for de fem emnekategorier i perioden, der kan

siges at have relation til fiskeriforskning i Danmark. Over tid har der været en stigning i antal publikationer

bortset fra et lille fald fra 2012 til 2013.

Tabel 2.14: Videnskabelige publikationer på emnekategori 2009-13

Web of Science Category

MARINE FRESHWATER BIOLOGY

FISHERIES

OCEANOGRAPHY

ECOLOGY

ENVIRONMENTAL SCIENCES

2009

197

2010

250

2011

287

2012

107

319

2013

285

I alt

456

272

260

240

110

1.338

I alt

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

Figur 2.13 gengiver udviklingen over tid for publikationer, der er publiceret i videnskabelige tidsskrifter og

som kan genfindes i Web of Science.

Figur 2.3: Videnskabelige publikationer på emnekategori 2009-13

120

100

Antal publikationer i perioden 2009-2013 (fem Web of Science kategorier

)

2009

2010

ECOLOGY

FISHERIES

OCEANOGRAPHY

2011

2012

2013

ENVIRONMENTAL SCIENCES

MARINE FRESWATHER BIOLOGY

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.3 Citationsprofil for fem Web of Science emnekategorier

Publikationer offentliggjort i perioden 2009-2013 citeret i 2009-2013.

Figur 2.14 viser, hvor meget en publikation inden for hver af de fem emnekategorier i gennemsnit bliver

citeret set i forhold til verdensgennemsnittet (blå cirkel). I relation til verden viser analysen, at de danske

publikationer citeres væsentligt over verdensgennemsnittet (1,0) inden for alle fem emnekategorier.

•

Marine Freshwater Biology: 2,9

Fisheries: 3,0

Oceanography: 2,7

Ecology: 2,4

Environmental Sciences 3,2

Figur 2.4: Citationsprofil for emnekategorier 2009-13

Citationsprofil for fem emnekategorier 2009-2013

Environmentel Sciences

3,5

2,5

1,5

0,5

Fisheries

Ecology

Marine Freshwater

Biology

Verden

Kilde: Science Citation Index via STN

Oceanography

Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.4 Internationale perspektiver

2.4.4.1. Sampublikationer mellem danske og udenlandske forfattere i perioden 2009 – 2013

Figur 2.5 er udarbejdet på baggrund af 1.338 publikationer. Figuren viser en top-35 over de lande, der er

flest samforfatterskaber med. I alt er der i perioden 2009-2013 sampubliceret med 68 lande.

Figur 2.5: International sam-publikation 2009-13

Internationale sampublikationer Top-35

NORWAY

USA

GERMANY

SWEDEN

ENGLAND

GREENLAND

AUSTRALIA

SCOTLAND

CANADA

FRANCE

SPAIN

NETHERLANDS

ITALY

FINLAND

WALES

PEOPLES R CHINA

BELGIUM

SWITZERLAND

IRELAND

VIETNAM

ICELAND

JAPAN

POLAND

ESTONIA

PORTUGAL

SINGAPORE

GREECE

RUSSIA

SOUTH AFRICA

AUSTRIA

BRAZIL

NEW ZEALAND

LATVIA

NORTH IRELAND

THAILAND

100

150

200

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

2.4.4.2 Antal publikationer pr. 1.000 indbyggere i perioden 2009 - 2013

Figur 2.6 viser antallet af publikationer pr. 1.000 indbygger med udgangspunkt i de fem Web of Science

kategorier. Danmark indtager en femteplads på ranglisten, hvor de store fiskerinationer Island og Norge er

placeret på henholdsvis en første- og andenplads.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.6: Publikationer pr. 1000 indbyggere, sml. med udvalgte lande

Publikationer

pr. 1000 indbyggere

ICELAND

NORWAY

NEW ZEALAND

AUSTRALIA

DENMARK

FINLAND

SWEDEN

ESTONIA

SWITZERLAND

CANADA

PORTUGAL

NETHERLANDS

IRELAND

UNITED KINGDOM

BELGIUM

SPAIN

UNITED STATES

AUSTRIA

ISRAEL

FRANCE

SLOVENIA

CHILE

LUXEMBOURG

GERMANY

CZECH REPUBLIC

GREECE

ITALY

HUNGARY

JAPAN

POLAND

KOREA

SLOVAK REPUBLIC

MEXICO

TURKEY

CHINA

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

0,5

1,5

2.4.5 Danske universiteters publikationer i perioden 2009 – 2013

Det skal bemærkes, at antallet af videnskabelige artikler rapporteret af de seks universiteter på de fire kort-

lagte forskningsområder i 2011 (i alt 261 artikler) i størrelsesorden stemmer nogenlunde overens med de

videnskabelige publikationer indfanget for samme år ved søgning i emnekategorierne (i alt 287 publikatio-

ner). Men der kan ikke antages fuldstændig korrespondens i resultatet af de to forskellige metoder. De to

typer af dataindsamling supplerer hinanden i den forstand, at den aktive indrapportering fra universiteter-

ne for enkelte enheder ikke har været fuldstændig eller manglet, mens søgningen i emnekategorier frem-

drager relevante allerede foretagne registreringer. Eksempelvis kunne den betydelige procentandel af En-

vironmental Sciences for Aarhus Universitet indikere en ufuldstændig indrapportering via dataskemaet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.7 – 2.11 viser den procentvise fordeling af publikationer inden for hver af de fem Web of Science

emnekategorierne. Det skal bemærkes, at i det omfang, der er tale om sampublikationer mellem et eller

flere af universiteterne, bliver der ikke fraktioneret i forhold til andelen af forskere fra de enkelte universi-

teter. For alle emnekategorier ses en nogenlunde ens fordeling af publikationer på de seks universiteter

bortset fra Environmental Sciences, hvor AU står for næsten halvdelen af publikationerne, hvorimod DTU er

dominerende i de andre emner.

Figur 2.7: Emnekategori Fisheries fordelt på universiteter (%)

Emnekategori:

FISHERIES (272 pub.)

RUC

SDU

19%

AAU

DTU

66%

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.8: Emnekategori Marine Freshwater Biology fordelt på universiteter (%)

Emnekategori:

MARINE FRESHWATER BIOLOGY (456 pub.)

AAU

RUC

SDU

11%

22%

19%

DTU

43%

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

Figur 2.9: Emnekategori Oceanography fordelt universiteter (%)

Emnekategori:

OCEANOGRAPHY (260 pub.)

RUC

AAU

SDU

10%

22%

10%

DTU

54%

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2.10: Emnekategori Ecology fordelt på universiteter (%)

Emnekategori:

ECOLOGY (240 pub.)

RUC

AAU

SDU

27%

16%

DTU

43%

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

Figur 2.11: Emnekategori Environmental Sciences fordelt på universiteter (%)

Emnekategori:

ENVIRONMENTAL SCIENCES (110 pub.)

RUC

SDU

14%

AAU

13%

45%

DTU

20%

Kilde: Thomson Reuters Web of Science

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.5 Perspektivering i forhold til udviklingsstrategier

Kortlægningen af den offentlige fiskeriforskning har vist, at den udgør 2-3 % af de seks omfattede universi-

teters samlede forskningsindsats. Fiskeriforskningen lægger først og fremmest vægten på området Fiskeri-

biologi og -forvaltning og dernæst Akvakultur, mens Fiskeriøkonomi og Fiskeriteknologi begge råder over

langt mindre ressourcer. I forhold til faglighed er forskningen stærkt naturvidenskabeligt og internationalt

orienteret.

Forskningen på Danmarks Tekniske Universitet er den mest omfattende og dækker tre af de fire forsk-

ningsområder, idet Fiskeriøkonomi ikke er omfattet. Københavns Universitet rummer også tre af de fire

områder; her er Fiskeriteknologi ikke omfattet. Men de tre områder er lokaliseret på hvert deres institut.

Hertil kommer mindre miljøer på de fire andre universiteter.

Denne fordeling af forskningsmiljøer på forskellige universiteter og institutter og deres faglige fokusering

kan forklares med opfølgningen på den internationale evaluering af den offentlige danske fiskeriforskning i

1996

. I 1997 blev der udarbejdet Forslag til en national strategi for fiskeriforskningen

, som lagde fun-

damentet for Den nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning

fra 1999, der har præget fiskeriforsknin-

gen indtil fusionen af sektorforskningen med de danske universiteter i 2007 og delvist også i de følgende år.

Evalueringen og det efterfølgende udvalgsarbejde pegede på en institutionel fragmentering af fiskeriforsk-

ningen i Danmark. Det foranledigede en samordningsproces af forskningen i Fiskeriteknologi og Akvakultur i

DTU Aqua (den gang Danmarks Fiskeriundersøgelser), som overtog forskningsområderne fra GTS-instituttet

Dansk Institut for Fiskeriteknologi og Akvakultur (DIFTA). I modsætning til dette forblev den fiskeriøkonomi-

ske forskning ved Fiskeriøkonomisk Institut, som i dag er en del af Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi

ved SDU, og ved Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, et forhenværende sektorforskningsinsti-

tut, hvorfra fiskeriøkonomi efterfølgende er blevet flyttet til Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

ved KU. Den nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning forudså dog i længere perspektiv en samord-

ning af forskningen i Fiskeriøkonomi og Fiskeriforvaltning, hvilket ikke er blevet gennemført, sandsynligvis

fordi aktiviteterne på KU og SDU gennemføres i sammenhæng med væsentlige miljøer inden for økonomisk

forskning. AAU har i denne sammenhæng en særrolle med det eneste samfundsvidenskabelige forsknings-

miljø, som dækker sociale og samfundsmæssige aspekter inden for fiskeriforvaltning.

Selv om antallet af enheder, som bidrager til fiskeriforskning, er blevet reduceret som opfølgning på Den

nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning, har specielt udviklingen inden for Akvakultur resulteret i en

institutionelt fragmenteret vækst, hvor forskningen ud over aktiviteterne på DTU Aqua er spredt på en

række institutioner, hvis primære formål ikke er fiskeri- eller akvakulturforskning. For eksempel dækker KU

en del af den veterinært relaterede forskning; et område som også er under opbygning på AU (efter over-

tagelse af en forskergruppe fra DTU Vet i 2012). Desuden gennemfører AU fysiologisk forskning, som un-

derstøtter akvakultur, mens RUC dækker ernæringsmæssige aspekter inden for opdræt af fiskeyngel og

SDU økonomiske aspekter i akvakultur.

International Evaluation of Public Danish Fisheries Research, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdirektoratet

og Forskningsministeriet, juni 1997

Forslag til en national strategi for fiskeriforskningen, Betænkning 1340, Udvalget om udarbejdelse af forslag til en national strate-

gi for den offentlige danske fiskeriforskning, juni 1997

Den nationale delstrategi for dansk fiskeriforskning, Forskningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

januar 1999

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ift. Fiskeriteknologi pegede strategien allerede i 1999 på vigtigheden af forskning, som kan bidrage til udvik-

lingen af selektive og skånsomme fiskeredskaber og -metoder, og DTU Aqua har således siden instituttet

overtog området fra DIFTA i 2000 arbejdet for at udvikle og styrke området. Dette har resulteret i en lille

forskningsgruppe, som i dag er på højt internationalt niveau og har et veletableret samarbejde med erhver-

vet. Yderligere styrkelse af området vanskeliggøres imidlertid af, at kvalificerede kandidater inden for om-

rådet er en mangelvare på verdensplan, hvilket peger på, at den mest realistiske strategi for videre udvik-

ling er at uddanne de kommende forskere selv.

Strategien behandlede også forskning og udvikling i fiskeriforarbejdningssektoren, hvilket stiller helt speci-

fikke krav til den teknologi, der anvendes i hele kæden fra fangst/høst og råvarebehandling til slutprodukt,

og var karakteriseret af øgede krav om kvalitet, fødevaresikkerhed, bæredygtighed og indtjening. Dette

forskningsområde er ikke inkluderet i den nuværende kortlægning, men kædebetragtningen er fortsat vig-

tig og kræver specifik opmærksomhed på universiteterne, som traditionelt er mere disciplinært opbygget.

Strategien påpegede, at dialogen omkring forskningen primært foregår mellem forskningsinstitutionerne og

forvaltningsmyndighederne, og at der er behov for at udbygge samarbejdet med erhvervet. Dette blev

adresseret i Det operationelle program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013

som styrkede samarbejdet mellem forskningsenheder og erhverv inden for anvendt forskning og udvik-

lingsarbejde, men også erhvervsinternt samarbejde. I dag gennemføres hvert tredje forskningsprojekt ge-

nerelt i samarbejde med erhvervet, og inden for forskningsområderne Akvakultur og Fiskeriteknologi gæl-

der det hvert andet forskningsprojekt.

Strategien tog også initiativ til at adressere andre svagheder i den danske fiskeriforskning, nemlig kandidat-

og forskeruddannelse samt tværgående samarbejde om grundlagsskabende forskning mellem sektorforsk-

ning og universiteter. I 2000 blev der fra Forskningsstyrelsen og Fødevareministeriet igangsat et Forsk-

ningsprogram for Grundlagsskabende Fiskeriforskning og Akvakultur (Fishnet.dk) med fem forskerskoler,

som dækkede centrale forskningsområder inden for fiskeriforskning

. Programmet blev positiv evalueret i

2004

og fortsatte indtil 2011. Programmet bidrog til en hurtig og succesfuld integration af fiskeriforsk-

ningsmiljøer i universiteterne og lagde grunden til en fiskeriforsknings-fokuseret kandidatuddannelse i

samarbejde mellem DTU og KU: Aquatic Science and Technology

. Uddannelsen komplementerer de bre-

dere kandidatuddannelser med et marinbiologisk fokus i AU, KU og SDU.

Strategien krævede, at alle forskningsmiljøer skulle have international standard, hvilket blev forsøgt opnået

gennem regelmæssige internationale forskningsevalueringer af forskningsenheder (fx blev DTU Aqua eva-

lueret af et internationalt panel i 2003 og 2011) samt opfølgning på anbefalinger og fokusering på klassiske

nøglekriterier for forskningshøjde, så som peer reviewed publikationer og citationsrater. Kortlægningen

tyder på, at dette har løftet produktiviteten yderligere fra den overordnende positive internationale evalu-

ering i 1996:

•

Fiskeriforskning er generelt i stand at skaffe en høj andel af ekstern finansiering (93 %) og ikke

mindst international finansiering (32 %) og har dermed kompenseret for faldende basismidler. Den

Det operationelle program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013, Direktoratet for FødevareErhverv,

december 2007

Fisk og Hav 2005, Nr. 59, Danmarks Fiskeriundersøgelser, 2005

Evaluering af Forskningsprogram for Grundlagsskabende Fiskeriforskning og Akvakultur, Forskningsstyrelsen 2004

http://www.dtu.dk/english/Education/msc/Programmes/aquatic_science_and_technology

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

totale omsætning er steget fra 175 mio. kr. i 1995 til 280 mio. kr. i 2011 på trods af, at sektorforsk-

ningsinstitutterne var, og efterfølgende også som universitetsinstitutter er underlagt den årlige ef-

fektiviseringsbesparelse på 2 %.

•

Den videnskabelige produktion ligger på gennemsnitlig 2,4 publikationer per VIP per år, hvoraf 1,2

er peer reviewed. Dette er betydeligt højere end gennemsnittet på danske universiteter

. Viden-

skabelige publikationer ligger også højt sammenlignet med andre landes produktion inden for fiske-

ri- og relateret akvatisk forskning, både kvantitativt målt i antal pr. indbyggere og kvalitativt målt på

citationer. Dette resultat bekræftes af en citationsanalyse af NordForsk

, som viser fiskeriforsknin-

gens ekstraordinære gode performance i bibliometriske analyser for forskningsområder i Nordiske

lande.

Målsætningen for fiskeriforskning defineres i dag ud over universitære målsætninger i væsentlig grad gen-

nem ydelseskontrakter om forskningsbaseret rådgivning mellem universiteter og Fødevareministeriet

samt det operationelle program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013, som

afløses af Det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram 2014-2020

og Strategi for bæredygtig udvikling af

akvakultursektoren i Danmark 2014-2020

. Fiskeri og havbrug er en maritim aktivitet og indgår derfor også

i Danmarks nationale maritime strategi fra 2010

. Forskning inden for rekreativt fiskeri er programsat gen-

nem Handlingsplanen for Fiskeplejen, der udarbejdes og finansieres gennem kontrakter mellem universite-

terne og NaturErhvervstyrelsen

for en 3-årig periode.

En betydelig andel af EU-finansieringen kræver desuden fokusering på forskning, som understøtter EU’s

Fælles Fiskeripolitik og relaterede miljødirektiver så som Havstrategidirektivet samt det nye EU-direktiv om

maritim fysisk planlægning

. Sammenfattet vil opgaverne i fremtiden centrere sig om:

Fastlæggelse af rammebetingelserne for fiskeriudvikling, dvs. forskning som danner basis for råd-

givning om Den fælles fiskeripolitik, den nationale fiskeripolitik og relaterede internationale og na-

tionale direktiver,

ii)

Udviklingen af økonomisk, socialt og økologisk bæredygtige kommercielle og rekreative fiskerier og

akvakultur, hvilket inkluderer kædeaspekter fra primærproduktion til downstream sektorer (hvilket

ikke er dækket af denne kortlægning),

iii)

Bidrag til udvikling af bæredygtige maritime aktiviteter i Danmark, inkl. fysisk planlægning og for-

valtning af kystzoner og åbne havområder.

Tal om de danske universiteter 2013, Danske Universiteter, 2013. Se i øvrigt afsnit 2.3.3, side 30.

Nordic Excellence A Bibliometric Exploration of Common Nordic Research Funding Opportunities, NORDFORK POLCY BRIEFS 2008 – 5

http://fvm.dk/ministeriet/forskning/samarbejde-med-universiteter/aftaler-med-universiteter/

Det operationelle program for udvikling af danske fiskeri- og akvakultursektor 2014 – 2020, NaturErhvervstyrelsen, udkast pt. i

national høring

Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 - 2020, Fødevareministeriet og Miljøministeri-

et, februar 2014

En samlet maritim strategi, Regeringen, 2010

http://www.fiskepleje.dk/Nyheder/2014/05/Handlingsplan_fiskeplejen_2014

http://ec.europa.eu/maritimeaffairs/policy/maritime_spatial_planning/index_da.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. DEL 2: KORTLÆGNING AF INNOVATIONS-, VIDEN- OG

ERHVERVSSAMARBEJDER I FISKERIERHVERVET

3.1 Introduktion

Først beskrives omfang og afgrænsning i forhold til denne del af kortlægningen. Dernæst redegøres for

baggrunden for den anvendte metode, styrker og svagheder samt rammer og forudsætninger. Herefter

præsenteres selve kortlægningen af innovations, viden- og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet.

3.1.1 Omfang og afgrænsninger

Kortlægning af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet er gennemført med følgende

afgrænsning:

•

Dækker kun ikke-forskningsbaseret innovations-, viden- og erhvervssamarbejder, som understøtter

udvikling inden for fiskerierhvervet. Dækker kun samarbejder hvor der ikke er et universitet involveret

De væsentligste undersøgelsesområder er innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i de første

led i værdikæden af akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri

Omfatter ikke fødevaresikkerhed, forarbejdning af fisk og skaldyr, socioøkonomiske aspekter i for-

hold til fiskerierhvervet i kystsamfundet eller det rekreative fiskeri

Det har ikke været en del af denne kortlægning at skabe overblik over innovations-, viden- og erhvervssam-

arbejder, hvori der indgår universiteter. Dette er sket ud fra den betragtning, at samarbejder, hvori der

indgår universiteter, bliver kortlagt i forbindelse med fiskeriforskning og -innovation i den offentlige sektor.

Dette bliver i rapportens del 1 vist gennem antallet af projekter med erhvervsdeltagelse.

3.1.2 Den anvendte metode

Kortlægning af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i fiskerierhvervet sammenfatter tre delunder-

søgelser:

Desk research

med henblik på at afdække relevante aktører og delområder.

Spørgeskemaundersøgelser

Runde 1:

Primære aktører, herunder Danske Havne som organisation, de ti væsentligste fiskerihav-

ne, fiskeriforeninger, auktioner, Fiskeskolen i Thyborøn, Skagen Skipperskole, regionerne, Lokale

AktionsGrupper, GTS’er m.fl.

Runde 2:

Aktører udpeget af de primære aktører

Interviews

– supplerende, opfølgende og uddybende

3.1.2.1 Delundersøgende 1: Desk research

På baggrund af den første desk research blev følgende aktører indstillet til at deltage i en erhvervsfølge-

gruppe:

•

Danmarks Fiskeriforening, adm. direktør Niels Wickmann

Danske Fiskeres Producent Organisation, formand Kurt Madsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Dansk Akvakultur, direktør Brian Thomsen

Marine Ingredients Denmark, direktør Anne Mette Bæk Jespersen

Kort tid efter følgegruppen blev nedsat, blev Danmarks Fiskeriforening og Danske Fiskeres Producent Orga-

nisation samlet i én og samme organisation; Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation. I forbindel-

se med kortlægningen blev det besluttet at fortsætte med samme personkreds til trods for fusionen.

Følgegruppen har bidraget til udvikling af spørgerammen, opbygning af respondentliste med relevante ak-

tører samt været til rådighed for løbende dialog. Ligeledes har udkast til erhvervskortlægningen været i

høring i erhvervsfølgegruppen.

Ud fra desk research blev der indhentet faktuelle oplysninger om relevante aktører inden for fiskerierhver-

vet samt deres erhvervsmæssige og geografiske tilhørsforhold. Der blev herefter udarbejdet en respon-

dentliste. På baggrund af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris publikation ”Fiskeriet i de 10 stør-

ste havne målt ud fra værdi” fra 2013 blev de ti største havne udvalgt som respondenter. Ud over havnene

blev fiskeriforeninger, kommuner, erhvervsråd, auktioner og servicevirksomheder i de geografiske områder

ligeledes tilføjet respondentlisten. Brancheforeninger, Fiskeriskolen i Thyborøn, Skagen Skipperskole, de

fem regioner, Lokale AktionsGrupper inden for fiskeri samt relevante GTS’er blev ligeledes tilføjer til listen.

Følgegruppen modtog listen til gennemsyn og bidragede med input til flere respondenter, således at den

endelige liste bestod af 104 modtagere. Følgegruppens repræsentant fra Dansk Akvakultur rundsendte

desuden spørgerammen til brancheforeningens medlemmer.

3.1.2.2 Delundersøgelse 2: Spørgeskemaundersøgelse

Valg og formulering af spørgsmålene i spørgerammen er baseret på de faktuelle oplysninger indhentet i

forbindelse med desk research og ud fra en dialog med følgegruppen, jf. bilag B. Spørgsmålene blev sam-

mensat, således at de sammen gav følgende output:

•

Antallet af aktuelle ikke-forskningsbaseret innovations-, viden- og erhvervssamarbejde i Danmark

opdelt på henholdsvis akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri

Geografisk- og aktørmæssig forankring

Fokusområde / udviklingskategori

Involverede aktører og samarbejdspartnere

Finansieringskilde

Foranlediget af følgegruppen blev der ligeledes spurgt ind til respondenternes input til behovet for fremti-

dige aktiviteter og indsatser. Dette er dog ikke en del af denne kortlægning og vil derfor ikke fremgå af det-

te materiale.

Link til spørgeskema blev udsendt elektronisk med en anmodning om at videresende mailen, såfremt mod-

tagere havde kendskab til andre, der kunne være aktiv deltager i eller have kendskab til ikke-

forskningsbaserede samarbejder i fiskerierhvervet.

Der blev i alt modtaget 54 besvarelser på skemaet. Besvarelserne er anonyme, medmindre respondenten

selv valgte at angive sit navn og kontaktinformation. Derfor er det ikke muligt at angive, hvor stor en pro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

centdel af respondenterne fra listen der har svaret. De indkomne besvarelser kan således godt være fra

respondenter, der ikke fremgår af listen.

3.1.2.3 Delundersøgelse 3: Interviews

Første behandling af de indkomne data bestod i at sikre, at de indtastede innovations-, viden- og erhvervs-

samarbejder (i det efterfølgende bliver der refereret til dem som samarbejder) var registreret korrekt samt

sikre, at hver aktivitet kun blev registreret én gang. De steder, hvor der var tvivl, og hvor respondenten

havde oplyst kontaktinformation, blev der foretaget et opfølgende og uddybende interview med respon-

denten.

Denne interviewrunde resulterede i, at det samlede antal samarbejder blev reduceret, da flere var beskre-

vet flere gange af forskellige respondenter. Ligeledes blev en række samarbejder taget ud, da de ikke hørte

inden for de første led af værdikæden.

Efter den første interviewrunde og kvalitetssikring af de indkomne data blev der foretaget en vurdering af

besvarelserne og ud fra respondentlisten blev det vurderet, om der var huller i besvarelserne. Dette kunne

både være i forhold til geografi, delområde, samarbejdspartnere mm. Det resulterede i yderligere en inter-

viewrunde gennemført med nye aktuelle respondenter. På baggrund af de personligt gennemførte inter-

views blev yderligere samarbejder identificeret og tilføjet til besvarelserne.

3.1.2.4 Styrker og svagheder ved de tre delundersøgelser

De tre undersøgelser bygger på forskellige metoder og tager dermed udgangspunkt i hver deres datagrund-

lag.

Ved at starte med desk research blev der fra udgangspunktet afsøgt eksisterende viden omkring fiskerier-

hvervet, aktører og initiativer. Ved at gennemføre desk research blev der skabt et godt overblik over feltet

og hovedaktørerne inden for området. Det var blandt andet også på baggrund af den første desk research,

at relevante aktører til følgegruppen blev identificeret og udpeget.

Spørgeskemaet blev sendt bredt ud til relevante respondenter. Styrkerne ved at anvende spørgeskema som

metode ligger i, at alle respondenter har fået samme spørgsmål og svarmuligheder, og hver enkelt kan sva-

re, når det er mest belejligt og selv vælge, hvor lange overvejelser hvert svar kræver. Besvarelserne bygger

på den enkeltes vurdering enten på baggrund af egen deltagelse eller blot kendskab til det beskrevne sam-

arbejde. Det er en svaghed med denne metode, at det hverken er muligt at få uddybet et spørgsmål eller at

give et mere udførligt svar. Den manglende mulighed for at spørge ind til besvarelserne har også resulteret

i, at nogle af de indkomne besvarelser ligger uden for de første led af værdikæden, til trods for at det både i

mail og i selve skemaet blev forsøgt at afgrænse besvarelserne til udelukkende at ligge inden for de første

led af værdikæden. Databehandlingen er sket i overensstemmelse med afgrænsningen, og de samarbejder,

der ligger uden for de første led af værdikæden, er derfor taget ud.

Styrken ved at anvende interview som metode er interviewerens mulighed for at stille uddybende spørgs-

mål samt at give respondenten mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Med interviewrunden har det

været muligt at kvalitetssikre de indkomne data samt at få uddybet besvarelserne. Interviewrunden har

også medvirket til at få flere besvarelser ind, både fra nye respondenter og ligeledes fra respondenter på

listen, som enten ikke havde svaret eller ikke havde færdiggjort besvarelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På trods af at kortlægningen har været ude i mange hjørner og kroge af landet, både geografisk og ind-

holdsmæssigt, må det dog erkendes, at kortlægningen kun viser et lille udpluk af de mange samarbejder,

der foregår på kryds og tværs inden for fiskerierhvervet. Faktum er, at det er et erhverv, som er fyldt med

idérigdom, og hvor aktørerne gerne samarbejder med andre aktører inden for deres erhverv. Der er viden

om, at der eksisterer væsentlig flere samarbejder, men dog vurderes det, at materialet viser et repræsenta-

tivt billede af samarbejder inden for de tre områder akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri.

3.1.3 Rammer og forudsætninger

Nogle respondenter såsom brancheforeninger og erhvervsskoler varetager opgaver inden for både industri-

og konsumfiskeri. Derfor vil flere af de samarbejder, som disse respondenter har indtastet, repræsentere

flere kategorier og derfor ikke blot kunne placeres under én. Under afsnittet om omfang og profil tæller de

kun med én gang, mens de i alle andre afsnit vil blive præsenteret både under industri- og konsumfiskeri.

Ligeledes er der indtastet flere projekter og samarbejder, som geografisk set er hjemmehørende flere ste-

der. Under afsnittet om omfang og profil tæller de kun med én gang, mens de i afsnit med geografisk frem-

stilling vil fremgå alle de steder, hvor de har tilknytning.

Så selvom om nogle figurer og tabeller derfor vil vise et større antal projekter end det antal, der reelt er

kortlagt, tegner de på den måde det mest retvisende billede af de ikke-forskningsbaserede innovations-,

viden og erhvervssamarbejder inden for fiskerierhvervet.

Afgrænsningen af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder i de første led i værdikæden har betydet, at

der er foretaget en række valg og fravalg i forhold til de godkendte samarbejder. Samarbejder, der drejer

sig om forarbejdning og afsætningsleddet, er således ikke medtaget i kortlægningen.

Tilsvarende er interne projekter og initiativer sorteret fra. Blandt de indkomne besvarelser var enkelte med

deltagelse af en forskningsinstitution, som ligeledes er sorteret fra i den endelig kortlægning. De hører

hjemme i kortlægningen af fiskeriforskning og -innovation i den offentlige sektor.

På baggrund af tæt dialog med følgegruppen blev det tidligt i forløbet besluttet, at der i kortlægningen ikke

skulle spørges ind til den økonomiske del, da det antageligvis kunne forhindre nogle respondenter i at sva-

re. I de ikke-forskningsbaseret aktiviteter vil mange af parterne selv have indskudt midler, og ikke alle er

interesseret i, at volumen bliver offentlig kendt. I modsætning til den forskningsbaserede del, er det en

svaghed i denne del af kortlægningen, at det ikke er muligt at kortlægge volumen i forhold til både årsværk

og midler. Det opvejes dog af et mere retvisende billede af antal samarbejder.

3.1.4 Struktur for del 2 af rapporten

Selve kortlægningen i del 2 vil blive præsenteret ud fra følgende struktur:

•

Omfang og profil

Geografisk fordeling

Fokusområde / udviklingskategori

Initiativtager

Involverede aktører og samarbejdspartnere

Finansiering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2 Omfang og profil

Der er i alt indkommet 54 besvarelser på spørgeskemaet. Fordelingen af respondenter er vist nedenfor i

figur 3.1.

Figur 3.1

Procentuel fordeling af respondenter

Fordelingen viser, at fiskeriforeninger og ”andet” bidrager med flest samarbejder. ”Andet” dækker over

blandt andre konsulentvirksomheder, Region Midtjyllands megasatsning Future Food Innovation, fiskeri-

klyngen Konsumfisk, Teknologisk Institut og klyngen Fiskeviden.dk. Den anden største kategori af respon-

denter er opdrættere, efterfulgt af auktioner og havne.

Samlet set blev der i de 54 besvarelser angivet 71 samarbejder. Efter kvalitetssikring og fjernelse af dublet-

ter blev der identificeret 58 forskellige samarbejder. Efter kvalitetssikring i henhold til afgrænsning samt

opfølgende interview blev i alt 42 samarbejder godkendt til videre databehandling i forbindelse med nær-

værende kortlægning.

Figur 3.1 viser, hvordan de 42 godkendte samarbejder er fordelt inden for henholdsvis akvakultur, industri-

fiskeri og konsumfiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.2

Godkendte projekter og samarbejder fordelt på de tre kategorier

Ud af de 42 godkendte samarbejder er der 11 samarbejder inden for akvakultur, 13 samarbejder inden for

industrifiskeri og 18 samarbejder inden for konsumfiskeri. Der er beskrevet flest samarbejder inden for

konsumfiskeri, hvilket kan være en afspejling af, at antallet af respondenter med relation til konsumbran-

chen er størst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3 Geografisk fordeling

I forbindelse med den geografiske kortlægning vil det i det følgende fremstå som om, antallet af samarbej-

der overstiger de 42 godkendte. Forklaringen er, at flere af samarbejderne foregår på tværs af forskellige

regioner og havne, og disse er derfor talt med flere steder.

I den følgende figur er antallet og fordelingen af samarbejder inden for akvakultur, industrifiskeri og kon-

sumfiskeri opgjort på regioner.

Figur 3.3 Geografisk fordeling på regioner

Antal

samarbejder

Akvakultur

Industri

Konsum

Region

Figur 3.3 viser, at hovedparten af de kortlagte innovations-, viden og erhvervssamarbejder inden for akva-

kultur er hjemmehørende i det midtjyske. Det er ligeledes i det midtjyske, at langt de fleste akvakulturan-

læg er geografisk placeret

Figuren viser, at inden for industrifiskeriet har Nordjylland flest, efterfulgt af Midtjylland. Omkring samar-

bejder, der handler om konsumfiskeri, tegner Midtjylland og Nordjylland sig tydeligt for hovedparten af alle

de kortlagte innovations-, viden og erhvervssamarbejder. Hverken omkring industri- eller konsumfiskeri er

det overraskende, at det geografisk set fordeler sig således. Publikationen ”Fiskeri i de 10 største havne

målt ud fra værdi” fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri dokumenterer, at det er den jyske

vestkyst samt Nordjylland, der rummer de største havne, både hvad angår landet mængder og værdi. Fra

hverken Bornholm eller Sydjylland er der beskrevet samarbejder inden for industrifiskeri, men de to områ-

der er en del af de to landsdækkende industrisamarbejder. I alt er der kortlagt tre samarbejder, der involve-

rer udlandet; et inden for industrifiskeri og to inden for konsumfiskeri.

NaturErhvervstyrelsens akvakulturregister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den geografiske opdeling af samarbejder fordelt på havne ser ud som illustreret i følgende figur.

Figur 3.4 Geografisk fordeling på havne

Figur 3.4. viser, at det særligt er de fire havne: Frederikshavn, Hanstholm, Hvide Sande og Thyborøn, der er

toneangivende, når det handler om samarbejder inden for industri- og konsumfiskeri. Akvakulturanlæg er

nødvendigvis ikke placeret på eller i relation til en havn, og derfor er det naturligt, at flertallet af samarbej-

derne inden for akvakultur er hjemmehørende på steder, der ikke er en havn.

Som den regionale fordeling viste (jf. figur 3.3), så er de fleste samarbejder inden for industrifiskeriet

hjemmehørende i Nordjylland. Figur 3.4 viser fordelingen i Nordjylland inden for industrifiskeri med seks

samarbejder i Hanstholm, tre i både Frederikshavn og Hirtshals samt to i Skagen. Inden for konsumfiskeri er

det Thyborøn, der markerer sig for flest samarbejder efterfulgt af Hirtshals.

Blandt de ti største havne, der er præsenteret i førnævnte publikation, er også Strandby, Gilleleje og Grenå.

Strandby er nævnt i to af samarbejderne, men respondenten har angivet Frederikshavn som hjemmehø-

rende havn. Repræsentanter fra Gilleleje Fiskeriauktion og Gilleleje Fiskeriforening har tilkendegivet at, de

ikke kender til innovations-, viden- eller erhvervssamarbejder i Gilleleje. I forbindelse med dataindsamlin-

gen blev det oplyst, at situationen i Grenå er den, at fiskerne er 60 år eller derover, og at fiskeriet lige så

stille er under afvikling. Derfor er der ingen aktiviteter herfra, der kan medtages i nærværende kortlægning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4 Fokusområde / udviklingskategori

I forbindelse med dataindsamlingen blev respondenterne bedt om at vælge det eller de stikord, der bedst

kunne bruges til at beskrive fokusområde og/eller udviklingskategori for samarbejdet. Valgmulighederne

var produktudvikling, kvalitet, udvikling af procesudstyr, udvikling af nye redskaber, nye materialer, ny tek-

nologi og kompetenceudvikling. Der var ligeledes mulighed for at vælge ”andet” og herunder skrive andre

emneord. De godkendte samarbejder fordeler sig som vist i nedenstående figur 3.5.

Figur 3.5

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori, total

Produktudv. (23)

Kvalitet (23)

Procesudst.(8)

Udviklings-

Nye redskaber (9)

kategori

Nye materialer (7)

55%

19%

21%

17%

33%

52%

29%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

%-vis andel af samarbejder

Ny Teknologi (14)

Komp.udv. (22)

Andet (12)

Figur 3.5 giver samlet et langt større antal samarbejder end de 42 godkendte, da respondenterne havde

mulighed for at sætte flere kryds. Særligt i forbindelse med samarbejder inden for industrifiskeri er der

angivet mere end ét fokusområde, mens hovedparten af de samarbejder, der kun har ét fokusområde hø-

rer under konsumfiskeriet. I 23 samarbejder, hvilket svarer til 55 %, indgår produktudvikling som omdrej-

ningspunkt, og tilsvarende indgår kvalitet som tema i 23 samarbejder. Kun i 15 af tilfældene handler sam-

arbejdet om både produktudvikling og kvalitet.

52 % af samarbejderne handler om kompetenceudvikling, og 33 % handler om ny teknologi. 29 % er ”an-

det”, hvorunder respondenterne blandt andet har angivet emner som videndeling og forretningsudvikling. I

efterfølgende figur 3.6 er angivet, hvor mange samarbejder der omhandler et eller flere fokusområder in-

den for henholdsvis akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.6

Antal samarbejder i forhold til antal fokusområder

Antal

samarbejder

Akvakultur

Industri

Konsum

Antal fokusområder pr. samarbejde

1 fokusområde

2-4 fokusområder

5-8 fokusområder

Fordelt på henholdsvis akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri ser billedet ud som vist i de tre følgende

figurer.

Figur 3.7

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori inden for akvakultur

Figur 3.7 viser, at 55 % af de innovations-, viden- og erhvervssamarbejder, der foregår inden for akvakultu-

ren har fokus på produktudvikling, og 55 % har fokus på kvalitet. Der er ikke tale om præcis de samme sam-

arbejder, men der er overlap i godt halvdelen, der således har fokus på både produktudvikling og kvalitet.

45 % har fokus på udvikling af ny teknologi, 45 % har fokus på kompetenceudvikling og 36 % har fokus på

udvikling af nye redskaber. 18 % handler om henholdsvis udvikling af procesudstyr og nye materialer, mens

9 % er markeret med ”andet”, som her er eksportfremme i kombination med udvikling af nye redskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.8

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori inden for industrifiskeri

Figur 3.8 viser, at 69 % af de kortlagte innovations-, viden- og erhvervssamarbejder, der foregår inden for

industrifiskeri har fokus på kompetenceudvikling. 54 % inden for industrifiskeriet handler om kvalitet, 46 %

handler om produktudvikling og 38 % om ny teknologi. 23 % handler om udvikling af procesudstyr, 15 % om

nye materialer og 8 % om udvikling af nye redskaber. 31 % er ”andet”, hvorunder respondenterne har angi-

vet overblik over værdikæden, forretningsudvikling og videndeling. Alle samarbejder angivet under ”andet”

har ligeledes et eller flere andre fokusområder.

Figur 3.9

Fordeling af fokusområde / udviklingskategori for konsumfiskeri

Figur 3.9 viser, at 61 % af de kortlagte innovations-, viden- og erhvervssamarbejder, der foregår inden for

konsumfiskeri har fokus på produktudvikling. 56 % handler om kvalitet, 44 % om kompetenceudvikling, 22

% om udvikling af nye redskaber og 22 % om ny teknologi. 17 % af samarbejderne handler om udvikling af

procesudstyr, 17 % om nye materialer, mens 39 % er afkrydset under ”andet”. Under ”andet” er angivet

kortlægning af fremtids- og samarbejdsmuligheder, afsætning og førstehåndssortering, forretningsudvik-

ling, overblik over værdikæden og udvikling af værdikæden samt videndeling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.5 Initiativtagere

I forbindelse med dataindsamlingen blev respondenterne bedt om at angive, hvem der har været initiativ-

tager til samarbejdet ud fra en liste med følgende svarmuligheder: En havn, en fiskeriforening, en auktion,

en fisker, en opkøber, en servicevirksomhed, en fiskemelsfabrik, en udstyrsvirksomhed, en opdrætter, en

brancheforening, en erhvervsskole, et erhvervsråd, en kommune eller region. Det var muligt at sætte flere

kryds samt at vælge ”andre”.

Figur 3.10 viser, hvem der har initieret de kortlagte samarbejder inden for henholdsvis akvakultur, industri-

fiskeri og konsumfiskeri. Det samlede antal initiativtagere vil overstige de godkendte 42 innovations-, viden-

og erhvervssamarbejder, da der i 17 ud af de 42 samarbejder er mere end én initiativtager.

Figur 3.10

Initiativtagere fordelt på aktør samt på de tre kategorier

Figur 3.10 viser et tydeligt billede af, at de primære initiativtagere til samarbejder inden for akvakulturen er

opdrættere. Opdrættere har initieret otte af samarbejderne, mens udstyrsvirksomheder og branchefor-

eninger hver tegner sig for tre samarbejder. De to angivet under ”andre” er henholdsvis private virksomhe-

der og forskellige interessegrupper. En havn, en servicevirksomhed, et erhvervsråd, en kommune eller regi-

on har hver igangsat ét samarbejde. Ingen fiskeriforeninger, auktioner, fiskere, opkøbere, fiskemelsfabrik-

ker eller erhvervsskoler står bag samarbejder inden for akvakulturen.

Tre samarbejder inden for industrifiskeri er initieret af fiskemelsfabrikker og tre af erhvervsskoler. Både

havne, brancheforeninger og erhvervsråd står bag hver to samarbejder. De to angivet under ”andre” er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

henholdsvis private virksomheder og klyngen Fiskeviden.dk. En fiskeriforening og en udstyrsvirksomhed har

hver igangsat ét samarbejde, mens hverken auktioner, fiskere, opkøbere, servicevirksomheder, opdrættere,

kommuner eller regioner står bag samarbejder inden for industrifiskeriet.

Figur 3.10 viser, at de primære initiativtagere til samarbejder inden for konsumfiskeri er fiskeriforeninger

med syv samarbejder. Havne, auktioner og fiskere tegner sig for hver fire samarbejder. De fire angivet un-

der ”andre” er henholdsvis tre private virksomheder og Generationsskifteselskabet Fiskernes Fremtid. Er-

hvervsråd står bag tre, erhvervsskoler samt kommune eller region står bag hver to, mens en opkøber og en

brancheforening hver har initieret ét enkelt samarbejde. Ingen servicevirksomheder, fiskemelsfabrikker,

udstyrsvirksomheder eller opdrættere står bag de kortlagte samarbejder inden for konsumfiskeriet.

Fordelt på regioner inden for akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri ser fordelingen af initiativtagere

ud som vist i de følgende tre figurer.

Figur 3.11 Initiativtagere inden for akvakultur fordelt på regioner

I figur 3.3 fremgik det, at størstedelen af samarbejder inden for akvakultur foregår i den midtjyske region.

Derfor er det naturligt, som vist i figur 3.11, at det også er i det geografiske område, der er flest initiativta-

gere til samarbejder inden for akvakulturen.

Som figur 3.10 viste, så er det primært opdrættere, der står bag samarbejder inden for akvakulturen, og det

er også det billede, figur 3.11 viser, både i det midt- og i det nordjyske. Efter opdrættere er det branchefor-

eninger, der er de hyppigste initiativtagere i det midtjyske, men ikke andre steder i landet. I Midtjylland står

en servicevirksomhed bag to samarbejder, en havn står bag ét og et erhvervsråd bag ét. I Nordjylland er det

ud over to samarbejder initieret af opdrættere, en servicevirksomhed, en udstyrsvirksomhed og forskellige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

interessegrupper, der har initieret samarbejder. Det ene innovations-, viden- og erhvervssamarbejde inden

for akvakultur på Bornholm er initieret af private virksomheder, mens det ene, der er i Sydjylland, er initie-

ret af en kommune eller regionen.

Figur 3.12

Initiativtagere inden for industrifiskeri fordelt på regioner

I figur 3.3 fremgik det, at størstedelen af samarbejder inden for industrifiskeri foregår i den nordjyske regi-

on. Derfor er det naturligt, som vist i figur 3.12, at det også er i det geografiske område, der er flest initia-

tivtagere til samarbejder inden for industrifiskeriet. Billedet af initiativtagere inden for industrifiskeri er ikke

så entydigt som i forbindelse med akvakulturen, men viser derimod en bredere fordeling af forskellige initi-

ativtagere.

I Nordjylland har fiskemelsfabrikker og erhvervsråd taget initiativ til to samarbejder, mens en havn, en ud-

styrsvirksomhed, en brancheforening, en erhvervsskole og klyngen Fiskeviden.dk hver især har taget initia-

tiv til ét samarbejde. I det midtjyske har en havn, en fiskemelsfabrik, en erhvervsskole og private virksom-

heder hver især taget initiativ til ét samarbejde. De to landsdækkende samarbejder er initieret af henholds-

vis en fiskeriforening og en havn. Bag det udenlandske samarbejde står en erhvervsskole.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.13

Initiativtagere inden for konsumfiskeri fordelt på regioner

I figur 3.3 fremgik det, at størstedelen af samarbejder inden for konsumfiskeri foregår i Midt- og Nordjyl-

land. Derfor er det naturligt, som vist i figur 3.13, at det også er i det geografiske område, at der er flest

initiativtagere til samarbejder inden for konsumfiskeriet.

I Midtjylland, hvor der er flest samarbejder inden for konsumfiskeriet, viser figuren tydeligt, at fiskerifor-

eningerne er de mest aktive. Her står fiskeriforeninger bag fem samarbejder. Fiskere er de næstmest aktive

og står bag tre samarbejder. De to vist som ”andre” er en konsulentvirksomhed og Generationsskiftesel-

skabet Fiskernes Fremtid. Herudover er der initieret samarbejder af en havn, en auktion, en erhvervsskole

og en kommune eller region.

Mens det i Midtjylland er fiskeriforeningerne, der fremgår som de primære initiativtagere, så er det i Nord-

jylland erhvervsrådene. Inden for konsumfiskeri er det kun i Nordjylland, at erhvervsrådene spiller så aktiv

en rolle. Af andre initiativtagere i det nordjyske tegner havne og auktioner sig hver for to samarbejder.

En fiskeriforening, en opkøber, en brancheforening og en kommune eller region tegner sig for ét samarbej-

de.

Det ene samarbejde inden for konsumfiskeri på Bornholm er initieret af en opkøber. De tre samarbejder i

Sydjylland er initieret af henholdsvis en fiskeriforening, en fisker og en privat virksomhed. De tre landsdæk-

kende er initieret af henholdsvis en havn, en fiskeriforening og en auktion. De to udenlandske samarbejder

er initieret af en erhvervsskole og en privat virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.6 Involverede aktører og samarbejdspartnere

Kortlægningen viser, at mange forskellige aktører inden for fiskerierhvervet samarbejder bredt og med

mange forskellige aktører inden for erhvervet om aktiviteter og initiativer.

Figur 3.14

Aktører i de kortlagte innovations-, viden- og erhvervssamarbejder, total antal

Figur 3.14 viser, hvor mange forskellige aktører der er involveret i de 42 samarbejder og tegner et tydeligt

billede af, at der er mange forskellige samarbejdspartnere i de forskellige samarbejder. Særligt er det fiske-

riforeninger, auktioner og "andre”, herunder hører blandt andre Generationsskifteselskabet Fiskernes

Fremtid, fiskeriklyngen Konsumfisk samt private virksomheder, der indgår som samarbejdspartnere.

Figuren viser, at auktioner, fiskeriforeninger og ”andre” hver er involveret i 18 af de 42 samarbejder. Også

fiskere, fiskemelsfabrikker og udstyrsvirksomheder er involveret i mange samarbejder. Kommuner og regi-

oner samt erhvervsråd indgår hver i otte samarbejder, mens erhvervsskoler fremstår som de mindst aktive

og indgår kun som samarbejdspartner i fem af de 42 samarbejder.

Hvordan fordelingen af samarbejdspartnere ser ud i forhold til henholdsvis akvakultur, industrifiskeri og

konsumfiskeri kan ses i den følgende figur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.15 Samarbejdspartnere fordelt på akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri

Figur 3.15 viser antal samarbejdspartnere opgjort på de tre; akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri.

Inden for akvakulturen er opdrættere involveret i 82 % af alle samarbejder. ”Andre” er involveret i næsten

55 %, udstyrsvirksomheder i 45 %, fiskeriforeninger, auktioner og fiskemelsfabrikker er hver involveret i

godt 36 % af alle samarbejder. Servicevirksomheder og brancheforeninger er involveret i 27 %, havne i 18

%, og erhvervsråd samt kommuner/regioner i 9 %. Der er ingen opkøbere, erhvervsskoler eller fiskere, der

indgår som samarbejdspartnere i de kortlagte akvakultursamarbejder.

Inden for industrifiskeriet er fiskemelsfabrikker involveret i 54 % af alle samarbejder. Auktioner, servicevirk-

somheder og udstyrsvirksomheder er hver involveret i 46 % af alle samarbejder. Havne, brancheforeninger

og fiskere er hver involveret i 38 %. Fiskeriforeninger, erhvervsråd, kommuner/regioner og ”andre” er hver

involveret i 30 %, mens opkøbere og erhvervsskoler er involveret i 23 % og opdrættere i 15 %.

Inden for konsumfiskeri er fiskere involveret i 67 % af alle samarbejder. Fiskeriforeninger er involveret i 56

%. Auktioner og ”andre” er involveret i 44 %. Havne og servicevirksomheder i 33 %, efterfulgt af opkøbere

og fiskemelsfabrikker med 27 %. Brancheforeninger er involveret i 22 %. Erhvervsråd samt kommu-

ner/regioner og udstyrsvirksomheder er involveret i 17 %. Erhvervsskoler er involveret i 11 % af samarbej-

derne inden for konsumfiskeri, mens opdrættere er involveret i 6 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.16 Antal samarbejdspartnere per samarbejde fordelt på initiativtagere

Fordelt på de forskellige initiativtagere viser figur 3.16, hvor stor en andel af de samarbejder den respektive

initiativtager har igangsat, der har henholdsvis 2-4 / 5-7 eller 8-10 samarbejdspartnere. Tallet i parentesen

angiver, hvor mange samarbejder hver aktør har initieret.

Dem, der involverer flest forskellige samarbejdspartnere i flest samarbejder, er erhvervsråd, der involverer

mellem 8-10 partnere i 33 % af de samarbejder, de har initieret. I 50 % af de samarbejder erhvervsråd initi-

erer involverer de mellem 5-7 samarbejdspartnere, mens de involverer mellem 2-4 samarbejdspartnere i

de sidste 17 %.

Havnene er dem, der involverer næst flest i de samarbejder, de har initieret. I 29 % af samarbejder initieret

af havne involverer de 8-10 samarbejdspartnere. I 57 % af de samarbejder, der er initieret af en havn, er

der involveret mellem 5-7 samarbejdspartnere, mens der er mellem 2-4 samarbejdspartnere i de sidste 14

Dem, der involverer færrest samarbejdspartnere, er opkøbere, fiskere, servicevirksomheder, fiskemelsfa-

brikker og erhvervsskoler. 100 % af de samarbejder, de har initieret, involverer mellem 2-4 samarbejds-

partnere.

Hvem det er, de forskellige initiativtagere samarbejder med, kan læses af følgende figur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.17

Type samarbejdspartnere i forhold til initiativtager

Andre:

En kommune eller region

Et erhvervsråd

En erhvervsskole

En brancheforening

Opdrætter

En udstyrsvirksomhed

En fiskemelsfabrik

En servicevirksomhed

Opkøber

Fisker

Auktion

En fiskeriforening

Havn

Initiativtager

Antal

samarbejder

Som illustreret i figur 3.16 så er det generelle billede, at alle initiativtagere involverer en række forskellige

samarbejdspartnere. Figuren er taget med for at illustrere, at samarbejdsstrukturen inden for fiskerier-

hvervet er meget kompleks, og at parterne samarbejder på kryds og tværs inden for deres eget erhverv.

Eksempelvis viser figur 3.17, at i otte af de otte samarbejder en fiskeriforening har initieret, er en fisker

involveret. En auktion og ”andre” er involveret i fem, mens en servicevirksomhed, en udstyrsvirksomhed og

en brancheforening er hver involveret i fire samarbejder initieret af en fiskeriforening. Havne og opkøbere

er involveret i tre, opdrættere i to. Fiskemelsfabrikker, erhvervsråd og kommuner/regioner er hver involve-

ret i et af de samarbejder, der er initieret af en fiskeforening.

Havne, fiskeriforeninger og erhvervsråd er de tre initiativtagere, der involverer flest forskellige samarbejds-

partnere. Hver har 12 forskellige, men de fordeler sig ikke ens hos de tre. Havnene involverer primært auk-

tioner, fiskeriforeninger og fiskere. Fiskeriforeninger involverer primært fiskere og auktioner i den række-

følge og dernæst servicevirksomheder, udstyrsvirksomheder, brancheforeninger og ”andre”, som beskrevet

ovenfor. Mens erhvervsrådene primært involverer auktioner og fiskemelsfabrikker og dernæst havne og

fiskeriforeninger.

Figuren viser, at dem, der involverer færrest forskellige samarbejdspartnere, er opkøbere og servicevirk-

somheder, der hver samarbejder med to forskellige typer af samarbejdspartnere.

Havnene involverer i gennemsnit seks samarbejdspartnere i de projekter, de er initiativtager til, mens er-

hvervsskolerne i den anden ende i gennemsnit kun involverer 0,8 samarbejdspartnere i de samarbejder, de

er initiativtager til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udover de data, der er vist i figurerne, kan det udledes, at det særligt er i det nordjyske, der er mange sam-

arbejdspartnere. Især fiskemelsfabrikker er på banen i det nordjyske med mange samarbejdspartnere. Også

auktioner, havne og servicevirksomheder i det nordjyske fremstår som aktive i forhold til at inddrage sam-

arbejdspartnere. Opdrættere og ”andre” indgår i flere samarbejder i det midtjyske, hvilket kan hænge

sammen med, at opdrættere er de primære initiativtagere inden for akvakultursamarbejder i Midtjylland,

jf. figur 3.11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.7 Finansiering

I forbindelse med dataindsamlingen blev alle respondenter bedt om at angive finansieringskilder. Samlet

set for de 42 samarbejder, fordelt på 11 inden for akvakultur, 13 inden for industrifiskeri og 18 inden for

konsumfiskeri ser fordelingen på finansieringskilder ud som vist i følgende figur.

Figur 3.18

Finansieringskilder fordelt på akvakultur, industrifiskeri og konsumfiskeri

I 100 % af de kortlagte samarbejder inden for akvakultur indgår finansiering fra parterne selv. I 45 % indgår

finansiering fra offentlige midler, i 9 % indgår finansiering fra medlemmer og i 18 % indgår finansiering fra

”andet”, som dækker over EU- og LAG-midler. Når det drejer sig om samarbejder inden for industrifiskeriet

indgår finansiering fra parterne selv i 69 % af samarbejderne, i 62 % indgår finansiering fra offentlige midler

og i 23 % indgår finansiering fra medlemmer. I samarbejder inden for konsumfiskeri indgår finansiering fra

parterne selv i 78 % af samarbejderne, i 67 % indgår finansiering fra offentlige midler, i 6 % indgår finansie-

ring fra private fonde og i 6 % indgår finansiering fra ”andet”, som dækker over EU-midler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.19

Finansieringskilder i forhold til initiativtagere

Figur 3.19 viser finansieringskilder i forhold til initiativtagere. Figuren viser, at i en stor del af samarbejderne

indgår finansiering med offentlige midler, dog ikke hvis samarbejderne er initieret af opkøbere, servicevirk-

somheder eller fiskemelsfabrikker. Samarbejder initieret af opkøbere eller fiskemelsfabrikker er udeluk-

kende finansieret af parterne selv, mens projekter initieret af servicevirksomheder også har anden finansie-

ring, som i dette tilfælde er EU-midler.

Kun få samarbejder initieret af henholdsvis havne, opdrættere, brancheforeninger og erhvervsråd har med-

lemsfinansiering. Kun fiskere og ”andre” har angivet private fonde som finansieringskilde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3.20

Finansieringskilder i forhold til fokusområde / udviklingskategori

Figur 3.20 viser finansieringskilder i forhold til fokusområde/udviklingskategori. Figuren viser, at i 100 % af

de samarbejder, der omhandler udvikling af procesudstyr og nye materialer, indgår finansiering af parterne

selv. Også i de andre fokusområder/udviklingskategorier indgår finansiering fra parterne selv som en væ-

sentlig kilde med undtagelse af kompetenceudvikling, hvor der i 77 % af samarbejderne indgår finansiering

fra offentlige midler og i udviklingskategorien ”andet” indgår finansiering fra offentlige midler i 67 % af

samarbejderne.

I 14 % af de samarbejder, der har fokus på kompetenceudvikling, indgår finansiering fra medlemmer. For

produktudvikling er det tal 9 %, for kvalitet også 9 %, ny teknologi 7 % og ”andet” 8 %.

I 5 % af samarbejderne med fokus på kompetenceudvikling indgår finansiering fra private fonde. Inden for

produktudvikling er det 4 %, og ligeledes inden for kvalitet indgår finansiering fra private fonde i 4 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. AFSLUTNING

Kortlægningen har klarlagt, at den offentlige forskning på seks danske universiteter er af international kvali-

tet og bygger på internationalt samarbejde, dvs. en stort del af projekterne og en stor del af publikationer-

ne gennemføres i samarbejde med internationale partnere. Produktionen af publikationer ligger væsentligt

over verdensgennemsnittet både i kvalitet og kvantitet, og de fleste forskningsmiljøer er succesfulde i

hjemtagelse af nationale og internationale eksterne midler.

Emnemæssigt ligger vægten på Fiskeribiologi og-forvaltning og dernæst Akvakultur. Forskningen har tyng-

depunkt i anvendt forskning og er helt overvejende naturvidenskabeligt orienteret. Der er erhvervsdelta-

gelse i godt 33 % af de udførte forskningsprojekter. DTU udgør det største og mest samlede miljø for fiske-

ringforskning i Danmark og dækker tre ud af de fire forskningsområder med alle forskningsdiscipliner und-

tagen samfundsvidenskab, som er lokaliseret ved AAU. Fiskeriøkonomi varetages af KU og SDU i sammen-

hæng med væsentlige miljøer for forskning i økonomi.

Aktiviteterne finansieres stort set kun med eksterne midler, hvoraf lidt mindre end halvdelen er statslige

midler, dvs. overvejende kontrakter med ministerier om forskningsbaseret rådgivning, hvilket afspejles i

betydelige rådgivningsaktiviteter både for myndighederne og erhverv. Mere end 25 % af finansieringen

stammer fra EU og yderligere 25 % vindes i åben konkurrence fra andre nationale og internationale kilder.

De tidligere nationale sektorkortlægninger har udelukkende indeholdt forskningsdimensionen, så det er

første gang, at der er lavet en sektorkortlægning, hvor der også er fokus på samarbejder, hvor der ikke er et

universitet involveret. Kortlægningen har vist, at det inden for nogle områder af fiskerierhvervet kan være

vanskeligt at beskrive erhvervet med tal. Måden, hvorpå de forskellige aktører indsamler og registrerer

data varierer, og ikke alle tal er opgjort helt frem til og med 2013.

Kortlægningen af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder viser tydeligt, at fiskerierhvervet er præget

af en idérigdom og iværksætteri, der resulterer i en lang række aktiviteter og initiativer, initieret og finan-

sieret af mange forskellige aktører primært inden for sektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Bilag A:

Skema anvendt ved indsamling af data fra de seks universiteter samt vejledning i udfyldelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vejledning i udfyldelse af skema

Kortlægning af den offentlige fiskeriforskning

Evt. spørgsmål kan stilles til: Arne Wangel, tlf.

2295 2668;

e-mail:

[email protected]

Afgrænsning

Kortlægningen omfatter offentlig forskning som understøtter:

- Fastlæggelse af rammebetingelserne for fiskeriudvikling, det vil sige forskning som danner

basis for rådgivning om Den Fælles Fiskeripolitik og nationale fiskeripolitik.

- Udviklingen af økonomisk, social og økologisk bæredygtige kommercielle fiskerier.

- Udviklingen af bæredygtigt rekreativt fiskeri

Disse forskningsområder er omfattet: fiskeribiologi og -forvaltning, fiskeriøkonomi, fiskeriteknolo-

gi samt akvakultur (herunder skaldyr).

Kortlægningen omfatter

ikke

forskning vedr. fødevaresikkerhed, forarbejdning af fisk og skaldyr,

samt socioøkonomiske aspekter i forhold til fiskerierhvervet i kystsamfund.

Ark 1: Grunddata

Dette ark identificerer institutionen og personen, som har udfyldt skemaet

Det giver en oversigt over den samlede aktivitet i

året 2011:

antal årsværk, projekter, rådgivnings-

opgaver og publikationer, samt fordelingen på de fire forskningsområder, som kortlægningen dæk-

ker:

1. fiskeribiologi og - forvaltning

2. fiskeriøkonomi

3. fiskeriteknologi

4. akvakultur (bemærk at skaldyr indgår i dette forskningsområde)

De to lister over hhv. forskningsprojekter og rådgivningsopgaver nederst i arket er en hjælp til at

rubricere det enkelte projekt eller opgave under det forskningsområde, som projektet eller opgaven

primært vedrører. Der kan evt. indsættes flere rækker i listerne.

Skemaet summerer automatisk en række totaler, som bør stemme overens med totaler i de følgende

ark.

Ark 2: Fiskeribiologi og -forvaltning

Arket er opdelt i inputs og outputs med hver 4 punkter, der skal udfyldes for

året 2011:

Inputs

1. antal årsværk fordelt på type, køn, alder

2. antal VIP årsværk fordelt på stillingskategori

3. antal VIP årsværk fordelt på

primært

videnskabeligt område

4. finansieringskilder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Outputs

5. antal forskningsprojekter fordelt på

primær

type

6. antal forskningsprojekter med udelukkende dansk

forskerdeltagelse

og med deltagelse af også

internationale forskere, samt heraf antal forskningsprojekter med udelukkende dansk

erhvervsdel-

tagelse

og med international

erhvervsdeltagelse

7. antal rådgivningsopgaver efter type af rekvirent

8. antal publikationer fordelt på videnskabelige artikler og rapporter, og med angivelse af antal pub-

liceret sammen med forfattere, der ikke er ansat på institutionen.

Ark 3 - 5: samme som ark 2 for områderne 'fiskeriøkonomi', 'fiskeriteknologi', og 'akvakul-

tur'

Ark 6: Totalt for institutionen

Dette ark summerer automatisk data fra ark 2-5 for de enkelte forskningsområder og kan anvendes

sammen med totalerne i ark 1 til at kontrollere, at alle relevante informationer er angivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag B

– Spørgeramme til kortlægning af innovations-, viden- og erhvervssamarbejder

Kortlægning af projekter og samarbejder i fiskerierhvervet

Tak fordi du vil bidrage til kortlægningen af projekter og samarbejder i de første led i værdikæden af konsum-

og industrifiskeri samt akvakultur, dvs. ikke tiltag, der vedrører forarbejdning eller forbrugere.

Vær opmærksom på at du kun skal beskrive aktiviteter, der IKKE har et universitet eller forskningsinstitution

involveret.

Du skal ikke bekymre dig, om der eventuelt er andre aktører, der beskriver samme projekter eller samarbej-

de. Vi sikrer efterfølgende, at hver beskrivelse kun fremgår én gang.

For hvert projekt eller samarbejde du kender til, bliver du bedt om at besvare seks korte spørgsmål.

Til sidst har du mulighed for at give udtryk for, hvad der mangler, når vi taler udvikling inden for konsum- og

industrifiskeri samt akvakultur.

Tak for hjælpen.

1. Er du / repræsenterer du

(Angiv kun ét svar)



Andet:

En havn

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsleverandør

Opdrætter

En brancheforening

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

LAG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskriv projekter og samarbejder, der er med til at udvikle fiskerierhvervet, og som IKKE har et uni-

versitet involveret.

Eksempler: Flere parter arbejder sammen om at udvikle nyt udstyr, nye produkter, ny teknologi, forbedre

kvalitetsprocesser, materialer, mv. Hvis det er et projekt eller samarbejde internt på din virksomhed, og uden

eksterne samarbejdspartnere, skal det ikke tælles med her.

2.1 Beskriv det første projekt/samarbejde du er involveret i eller kender.

Angiv inden for hvilken kategori det hører til

(Angiv kun ét svar)



Industri

Konsum

Akvakultur

Kender ingen - Gå til 11

3.1 Angiv navn og/eller overordnede formål på projektet eller samarbejdet

_____________________________________________________

4.1 Hvilke stikord beskriver projektet eller samarbejdet, sæt gerne flere kryds

(Angiv gerne flere svar)



Andet:

Produktudvikling

Kvalitet

Udvikling af procesudstyr

Udvikling af nye redskaber

Nye materialer

Ny teknologi

Kompetenceudvikling

5.1 Hvem er ansvarlig / har sat projektet/samarbejdet i gang?

(sæt gerne flere kryds)



En havn

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andre:

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsvirksomhed

Opdrætter

En brancheforening

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

6.1 Hvem er samarbejdspartnere i projektet/samarbejdet?

(sæt gerne flere kryds)



En havn

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsvirksomhed

Opdrætter

En brancheforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andre:

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

7.1 Angiv den/de kommuner projektet/samarbejdet er hjemmehørende i

_____________________________________________________

8.1 Hvordan er projektet finansieret?

(sæt gerne flere kryds)

(Angiv gerne flere svar)



Andet:

Parterne selv

Offentlige midler; fx stat, region, kommune

Private fonde

Medlemsfinansiering

9.1 Andre kommentarer til projektet/samarbejdet

_____________________________________________________

10.1 Du har nu beskrevet det første projekt.

Hvis du er involveret i, eller kender flere, er du velkommen til at lave endnu en beskrivelse.

Angiv inden for hvilken kategori det hører til

(Angiv kun ét svar)



Industri

Konsum

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Akvakultur

Nej, kender ikke flere – Gå til 11

3.2 Angiv navn og/eller overordnede formål på projektet eller samarbejdet

_____________________________________________________

4.2 Hvilke stikord beskriver projektet eller samarbejdet, sæt gerne flere kryds



Andet:

Produktudvikling

Kvalitet

Udvikling af procesudstyr

Udvikling af nye redskaber

Nye materialer

Ny teknologi

Kompetenceudvikling

5.2 Hvem er ansvarlig / har sat projektet/samarbejdet i gang?

(sæt gerne flere kryds)



En havn

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsvirksomhed

Opdrætter

En brancheforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andre:

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

6.2 Hvem er samarbejdspartnere i projektet/samarbejdet?

(sæt gerne flere kryds)



Andre:

En havn

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsvirksomhed

Opdrætter

En brancheforening

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

7.2 Angiv den/de kommuner projektet/samarbejdet er hjemmehørende i

_____________________________________________________

8.2 Hvordan er projektet finansieret?

(sæt gerne flere kryds)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andet:

Parterne selv

Offentlige midler; fx stat, region, kommune

Private fonde

Medlemsfinansiering

9.2 Andre kommentarer til projektet/samarbejdet

_____________________________________________________

10.2 Er du involveret i flere eller har kendskab til andre?

Angiv inden for hvilken kategori det hører til

(Angiv kun ét svar)



Industri

Konsum

Akvakultur

Nej, kender ikke flere - Gå til 11

3.3 Angiv navn og/eller overordnede formål på projektet eller samarbejdet

_____________________________________________________

4.3 Hvilke stikord beskriver projektet eller samarbejdet, sæt gerne flere kryds



Produktudvikling

Kvalitet

Udvikling af procesudstyr

Udvikling af nye redskaber

Nye materialer

Ny teknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andet:

Kompetenceudvikling

5.3 Hvem er ansvarlig / har sat projektet/samarbejdet i gang?

(sæt gerne flere kryds)



Andre:

En havn

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsvirksomhed

Opdrætter

En brancheforening

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

6.3 Hvem er samarbejdspartnere i projektet/samarbejdet?

(sæt gerne flere kryds)



En havn

En fiskeriforening

En auktion

Fisker

Opkøber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Andre:

En servicevirksomhed

En fiskemelsfabrik

En udstyrsvirksomhed

Opdrætter

En brancheforening

En erhvervsskole

Et erhvervsråd

En kommune eller region

7.3 Angiv den/de kommuner projektet/samarbejdet er hjemmehørende i

_____________________________________________________

8.3 Hvordan er projektet finansieret?

(sæt gerne flere kryds)



Andet:

Parterne selv

Offentlige midler; fx stat, region, kommune

Private fonde

Medlemsfinansiering

9.3 Andre kommentarer til projektet/samarbejdet

_____________________________________________________

10.3 Er du involveret i flere eller har kendskab til andre?

Angiv inden for hvilken kategori det hører til

(Angiv kun ét svar)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Industri

Konsum

Akvakultur

Nej, kender ikke flere - Gå til 11

Beskriv øvrige projekter her eller kontakt Dorthe Jørgensen på [email protected] eller tlf. 28121866

hvis du er involveret i eller har kendskab til yderligere projekter eller samarbejder, som du mener

skal medtages i kortlægningen.

_____________________________________________________

11. Ud fra dit kendskab til branchen er der da nogen områder, hvor der er særlige mangler og behov,

når vi taler om udvikling inden for konsum- og industrifiskeri samt akvakultur?

(Angiv kun ét svar)



Nej

Ved ikke

Ja - hvilke?

_____________________________________________________

Kontaktinformation

Hvis vi må kontakte dig for at høre mere om den eller de aktiviteter, du har beskrevet, kan du her opgive dit

navn og telefonnummer. I kortlægningen vil din besvarelse fortsat være anonym.

Vi trækker lod om 3 flasker god rødvin blandt de indkomne besvarelser.

Navn

_____________________________________________________

Telefonnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



______

Tusind tak for hjælpen!

Hvis du er involveret i eller har kendskab til yderligere projekter eller samarbejder, som du mener skal med-

tages i kortlægningen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Jørgensen på [email protected] eller tlf. 28

12 18 66

Endnu engang mange tak for din hjælp!