Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 255
Offentligt
1398544_0001.png
Notat
Status på udviklingen i SU-modtagere fra EU/EØS-landene
I
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
indgår,
at der skal ske en afrapportering til forligskredsen om antallet af SU-modtagere fra
EU/EØS-landene:
1. ”Partierne konstaterer, at dommen medfører merudgifter til SU, og tager til
efterretning, at regeringen vil indarbejde det nuværende skøn på 200 mio. kr.
efter skat og tilbageløb på de kommende finanslove. Partierne er enige om at
følge udviklingen, og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser vil fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU- og
EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgif-
terne hertil, og ministeren vil på den baggrund mødes med forligskredsen.”
2. ”Partierne tager til efterretning, at kravet til de videregående uddannelsers
relevans for det danske arbejdsmarked er skærpet med det nye akkredite-
ringssystem. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-
nelser vil endvidere følge udviklingen i de videregående uddannelsesinstitutio-
ners udbud og optagemønster med henblik på politisk opfølgning, hvis der vi-
ser sig at opstå en utilsigtet adfærd hos institutionerne som konsekvens af
dommen. Forligskredsen vil blive orienteret som led i den årlige status.”
3. ”Partierne er enige om, at der som led i opfølgning på dommen indføres en
skærpet administrativ praksis, der har til formål at undgå misbrug. Der etab-
leres en administration, der hver måned med input fra e-indkomstregisteret
automatisk kontrollerer, at EU- og EØS-borgere, der modtager SU med hen-
visning til status som arbejdstagere, fortsat har status som arbejdstagere i
Danmark.”
Afrapporteringen sker gennem belysning af følgende tre forhold:
•
SU til vandrende arbejdstagere
•
Skærpet administration og kontrol
•
Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre
I bilag 1 gennemgås endvidere de grundlæggende EU-regler samt de danske regler
om SU for at belyse retten til SU for statsborgere fra EU/EØS-lande, herunder
vandrende arbejdstagere.
8. september 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/014613-18
1. SU til vandrende arbejdstagere
Som følge af dommen i sag C-46/12, L.N. af 21. januar 2013 er praksis ændret såle-
des, at EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at stude-
Side
1/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0002.png
re, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende arbejdstagere. Det
betyder, at EU/ EØS-borgere, der er indrejst med det formål at gennemgå en ud-
dannelse og har arbejde ved siden af studierne har adgang til SU på samme vilkår
som danske statsborgere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæfti-
gelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Som det fremgår af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse,
har regeringen indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU på 200
mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til ca. 390 mio. kr. i bevilling på finanslo-
ven. Dette svarer til en stigning på ca. 5.500 helårsstøttemodtagere.
Den ændrede praksis har som tidligere anslået betydet en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er øget
fra cirka 1.000 i midten af 2013 til cirka 3.000 i 2014,
jf. tabel 1.
Den forventede udbetalte SU til vandrende arbejdstagere i 2014 svarer til 2.772
helårsmodtagere, opgjort pr. august 2014. Der er ikke medregnet SU til nye modta-
gere i 2014.
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU og omkostningerne hertil,
ventes at stige frem mod årsskiftet, men samlet set forventes det, at antallet og
omkostningerne i 2014 vil ligge inden for det forudsatte skøn på 5.500 helårsstøt-
temodtagere,
jf. Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-
førelse.
Tabel 1
SU-modtagere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere i perioden 2013 til juli 2014
SU-modtagere
2013
------ antal ------
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
546
590
653
820
1.037
1.166
1.145
1.299
1.879
2.151
2.409
2.495
2.646
2.792
2.983
3.157
3.248
3.299
2.768
-
-
-
-
-
2014*
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
* Tallene for 2014 er foreløbige og omfatter således støttemodtagere, der efterfølgende vil blive mødt af et efterbetalings-
krav, ligesom ikke færdigbehandlede ansøgning først vil blive indregnet i tallene, når sagerne er afgjort og der er udbetalt
SU
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Antallet af støttemodtagere ændres fra måned til måned, særligt i forbindelse med
studiestart og afslutning af studieforløb.
Side
2/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0003.png
De samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, der var i beskæftigelse un-
der deres uddannelse, udgjorde i alt 94 mio. kr. i 2013 før skat og tilbageløb mod 18
mio. kr. i 2012,
jf. tabel 2.
Tabel 2
SU tildelt til EU/ EØS-borgere samt heraf godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere (antal, mio. kr. og støtteårs-
værk).
2008
SU-modtagere
SU-ligestillede EU/EØS-borgere **
Heraf ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere
2009
2010
2011
2012
2013
2014 *
--------------------------------------- antal ---------------------------------------
5.098
130
5.780
202
6.626
279
7.391
340
8.357
441
11.419
2.902
11.433
3.814
Tildelt stipendium
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
Heraf ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere
------------------------------------- mio. kr. -------------------------------------
202
5
236
8
285
11
321
14
376
18
482
94
577
196
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Støtteårsværk
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
Heraf ligestillet efter reglerne for EU-arbejdstagere
--------------------------------------- antal ---------------------------------------
3.411
77
3.821
120
4.458
165
4.939
204
5.614
263
7.103
1.345
8.286
2.772
* Tallene for 2014 er baseret på registerudtræk i august 2014 og omfatter de personer, der frem til det tidspunkt har
fået tildelt SU i 2014 og er eksklusiv de tilbagebetalingskrav, der er rejst for 2014. Udgiften omfatter ikke SU til de stude-
rende, der tildeles SU efter tidspunktet for opgørelsen (f.eks. i forbindelse med studiestart august/september 2014). Et
støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte for en eller flere SU-modtagere.
** Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013 og Schweiz.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
De foreløbige tal for 2014 viser, at der indtil videre er bevilget SU til vandrende
arbejdstagere, der er i beskæftigelse under deres uddannelse, for 196 mio. kr., sva-
rende til en stigning på 178 mio. kr. før skat og tilbageløb i forhold til 2012
1
.
Dette beløb omfatter ikke SU til nye studerende, der påbegynder studier i au-
gust/september 2014. Det bemærkes endvidere, at den foreløbige opgørelse af om-
kostningerne til SU i 2014 omfatter de samlede omkostninger til SU i op til 12 må-
neder til de studerende, der i dag er godkendt til SU.
Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udvik-
lingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor,
jf. tabel 3.
1
Tallene for 2014 er eksklusiv hidtil rejste tilbagebetalingskrav, jf. tabel 2.
Side
3/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0004.png
Tabel 3
SU tildelt til EU/ EØS-borgere* fordelt efter ligestillingsårsag (mio. kr.)
2008
Tildelt stipendium
Ligestillingsårsag
SU-bekendtgørelsens § 9***
Under 20 år ved indrejsen m. forældre
Sydslesviger
5 års fast ophold
Ægteskab med dansker
30 timer/uge i 2 år
Integrationslov
Islændinge bosat før 1946
SU-bekendtgørelsens § 2-8****
EU arbejdstager
EU 5 års ophold
EU ægtefælle
EU barn m.fl. (direkte efterkommer),
bosat i DK
EU kontinuitet
EU barn m.fl. (direkte efterkommer),
ikke bosat i DK
EU forælder m.fl. (slægtning i opsti-
gende linje)
EU omskoling
Gamle ligestillingsårsager*****
5
18
4
1
2
0
0
0
103
8
26
6
2
4
1
0
1
77
11
35
9
2
4
1
1
1
48
14
45
11
3
4
1
1
1
26
18
63
14
4
3
1
1
0
14
94
79
15
4
3
1
1
0
7
196
88
15
4
2
1
0
0
7
23
22
9
8
3
2
0
41
33
18
11
6
2
0
75
43
28
14
10
3
0
99
51
35
14
13
3
0
122
60
39
16
15
4
0
139
66
38
18
15
4
0
137
63
32
17
13
3
-
202
2009
236
2010
285
2011
321
2012
376
2013
482
2014 **
577
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere årsager, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste
årsagsangivelse inden denne måned.
* Inklusiv Schweiz, der via aftaler med EU også er omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte.
** Udgiften i 2014 er baseret på registerudtræk i august 2014 og omfatter udgiften til SU til de personer, der frem til det
tidspunkt har fået tildelt SU i 2014 og er eksklusiv tilbagebetalingskrav, der er rejst for 2014. Udgiften omfatter ikke SU
til de studerende, der tildeles SU efter tidspunktet for opgørelsen (f.eks. i forbindelse med studiestart august/september
2014).
*** Tidligere SU-bekendtgørelsens § 66.
**** Tidligere SU-bekendtgørelsens § 67
***** Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdirektiv samtidig blev imple-
menteret i SU-loven. Der er blandt andet uddannelsessøgende, der før den 30. april 2006 opfyldte betingelsen i § 62 i
den dagældende SU-bekendtgørelse; det vil sige EU- og EØS-statsborgere, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet
havde haft sammenhængende ophold i mindst Danmark i 2 år med mindst halvtidsarbejde i perioden.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
4/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0005.png
2. Skærpet administration og kontrol
EU/EØS-borgere, der opnår ret til dansk SU på grundlag af arbejdstagerstatus, skal
opretholde denne status under uddannelsesforløbet for fortsat at have ret til SU.
Beskæftigelsen må ikke have karakter af marginalt supplement, og der skal være en
vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæf-
tigelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Der er indført en skærpet administrativ praksis, der på baggrund af data fra e-
indkomstregisteret foretager en løbende, automatiseret kontrol af beskæftigelsen.
Det nye it-system, der blev etableret for at muliggøre automatiseret kontrol, blev
idriftsat i marts-april 2014 og implementeres fuldt ud i løbet af 2014.
Ved idriftsættelsen af det nye it-system i marts/april 2014 blev aktuelle støttemod-
tagere i 2014 kontrolleret helt tilbage til januar 2013. Det har betydet en stor sags-
behandlingsopgave i forbindelse med opstarten af kontrolsystemet. Der pågår i
øjeblikket et arbejde med at behandle disse sager. Til dags dato har ca. 500 af de
vandrende arbejdstagere med ret til SU fået standset udbetalingen af SU og/eller
har fået et tilbagebetalingskrav for tidligere udbetalt SU. Samtidig pågår pt. be-
handlingen af ca. 650 andre sager.
Hovedprincippet i systemet er en rullende kontrolmodel, hvor den enkelte stude-
rende hver måned kontrolleres for beskæftigelsen de foregående tre måneder på
baggrund af indkomst registreret i e-indkomstregisteret.
Kontrolmodellen registrerer, hvilke studerende, der ikke umiddelbart har et timetal
og et indkomstniveau, som vurderes at have et omfang, der giver den pågældende
status som vandrende arbejdstager. På baggrund af registreringen udtages de stu-
derende, som ikke lever op til kriterierne, til nærmere kontrol. It-systemet er stadig
under indkøring. Gruppen, der udtages til kontrol, svarer indtil videre til ca. 5 pct.
af bestanden hver måned (omkring 100-150 hver måned), hvoraf 9 ud af 10 får
standset udbetalingen af SU og/eller får et tilbagebetalingskrav.
Det er endnu for tidligt at vurdere baggrunden for, at arbejdstagerstatus ikke op-
retholdes, herunder om der er tale om manglende kendskab til regler og kontrol-
indsats eller forsøg på misbrug af SU-ordningen. Styrelsen for Videregående Ud-
dannelse vil den kommende tid have fokus på information om reglerne og sikre
kendskab til kontrolindsatsen.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
3. Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre
Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en
central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og
studerende til at tage dele af – eller hele – uddannelser i udlandet, og det gælder i
forhold til at få udenlandske statsborgere til at tage en uddannelse i Danmark.
Internationaliseringen har været særlig markant inden for EU og understøtter
overførsel af viden mv. En række undersøgelser dokumenterer bl.a., at internatio-
nale studerende, der vælger at tage en hel uddannelse i Danmark, bidrager til det
Side
5/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0006.png
danske samfund, idet en relativ stor andel af dem efterfølgende overgår til det dan-
ske arbejdsmarked.
Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelses-
udbud,
jf. tabel 4.
Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at
lave tidsserier, men det forventes, at det vil blive muligt fremadrettet.
Tabel 4
Udbud af engelsksprogede uddannelser
Institutionstype
Universitet
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Bachelor
Kandidat
I alt
Professionshøjskole
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse
(overbygningsuddannelse)
I alt
Erhvervsakademi
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse
(overbygningsuddannelse)
I alt
50
5
36
91
185
18
86
289
27
28
42
31
11
18
14
43
33
174
25
232
33
10
56
19
Engelskspro- Samlet antal
gede udbud
udbud
0
5
29
238
272
1
69
388
552
1.010
Andel
engelsksprogede
udbud (Pct.)
0
7
7
43
27
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kunstneriske udd.
Maritime uddannelser
Øvrige
I alt
4
0
0
410
14
13
3
1.561
29
0
0
26
Anm: Antallet af uddannelsesudbud afviger marginalt fra en tidligere opgørelse (FIV alm. del 118), da uddan-
nelsesregisteret løbende opdateres, fx inkluderer denne opgørelse 50 engelsksprogede uddannelsesudbud
(top-up-uddannelser) på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne
Kilde: Uddannelsesregisteret, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
6/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0007.png
Uddannelses- og Forskningsministeriets tidligere opgørelser over andelen af en-
gelsksprogede uddannelser har været baseret på en anden opgørelsesmetode. Den
nye opgørelsesmetode vedrører blandt andet alene ordinære videregående uddan-
nelser, hvilket betyder, at opgørelsen af engelsksprogede kandidatuddannelser ikke
omfatter masterprogrammer. Ligeledes er det nu muligt at fratrække lukkede ud-
dannelser i opgørelsen. De to opgørelser kan derfor ikke direkte sammenlignes.
Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007
Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser
på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført.
Denne udvikling i bruttotilgangen er vist i
tabel 5.
Tabel 5
Universiteter
Bachelor
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Kandidat
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
I alt
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
36
17
47
22
11
50
25
11
44
23
6
26
28
17
61
24
13
54
27
16
59
185
91
49
27
15
56
14
10
71
13
9
69
11
6
55
22
15
68
19
13
68
19
12
63
125
80
64
9
2
22
8
1
13
12
2
17
12
0
0
6
2
33
5
0
0
8
4
50
60
11
18
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Total
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kilde: Uddannelsesregisteret, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet
akkrediteret efter andre regler end universiteterne. Engelsksprogede uddannelses-
udbud er således ikke blevet selvstændigt akkrediteret på dette område, hvorfor der
ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af nye engelsk-
sprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Udviklingen vurderes ikke at være påvirket af LN-dommen fra februar 2013.
Optag på engelsksprogede uddannelser
Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannel-
sesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af
et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på
engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 2009. At den
koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt an-
det kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt inkluderer
både danske og udenlandske studerende.
Side
7/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0008.png
Tabel 6
Optag på engelsksprogede uddannelser, 2009-2014
Uddannelser på engelsk
2009
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Andel optagne på engelsksprogede uddannelser
(Pct.)
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
Alle uddannelser
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding
23
4
10
10
22
4
11
10
21
4
11
10
19
4
12
10
20
5
12
11
23
5
12
11
7.769
8.476
9.197
9.870 10.641 11.709 1.068
128
-324
872
10
0
-1
1
1.753
737
2.163
4.653
2010
1.859
882
2.517
5.258
2011
1.913
900
2.886
5.699
2012
1.894
944
3.297
6.135
2013
2.155
1.074
3.457
6.686
Ændring
2013-2014
2014 Antal Pct.
2.639
1.185
3.552
7.376
484
111
95
690
22
10
3
10
17.706 19.807 21.615 22.751 23.635 23.311
21.141 23.838 26.319 27.916 29.249 29.377
46.616 52.121 57.131 60.537 63.525 64.397
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Sammenfattende kan der ikke konstateres en utilsigtet adfærd hos institutionerne
som konsekvens af LN-dommen – hverken i forhold til udviklingen i de videregå-
ende uddannelsesinstitutioners udbud eller optagemønsteret.
Side
8/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0009.png
Bilag 1:
EU-regler og danske regler om SU, herunder i forhold til
vandrende arbejdstagere fra EU/EØS-borgere
2
Reglerne
De EU-retlige regler, der har betydning for SU-området er implementeret i SU-
bekendtgørelsens § 2-8
3
. Herudover er der i § 9 fastsat danske/nationale regler for
udlændinges adgang til dansk SU.
Grundlæggende EU-regler
Danmark er med sit medlemskab af EU omfattet af en række EU-bestemmelser,
der har betydning for vandrende arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes
ret til uddannelsesstøtte:
•
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
•
Artikel 18 (Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet)
•
Artikel 20 (Indførelse af unionsborgerskab, herunder unionsborgeres ret-
tigheder)
•
Artikel 21 (Unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold)
•
Artikel 45 (Arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og ophold)
•
Artikel 49 (Unionsborgeres ret til frit at etablere sig på en anden medlems-
stats område)
Forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, hvoraf det
bl.a. følger, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til samme sociale for-
dele som danske arbejdstagere.
Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familie-
medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
(opholdsdirektivet).
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
•
•
EU-rettens regler om ret til uddannelse og uddannelsesstøtte
EU-rettens regler om unionsborgerskab og om forbud mod forskelsbehandling på
grundlag af nationalitet medfører, at EU/EØS-statsborgere har samme ret som
danske statsborgere til at søge ind på og tage en uddannelse i Danmark, uanset om
de er vandrende arbejdstagere/selvstændige erhvervsdrivende eller ikke er er-
hvervsaktive.
Det følger imidlertid af opholdsdirektivets artikel 24, at medlemsstaterne ikke er
forpligtet til at yde studiestøtte i form af stipendier eller lån til andre personer end
arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne
Denne gennemgang tager udgangspunkt i Uddannelses- og Forskningsministeriets notat af
4. marts 2014 om ”Vandrende arbejdstageres rettigheder under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets ressort”, se FIV Alm. del Bilag 132. Gennemgangen er opdateret som følge
af efterfølgende ændringer af henholdsvis SU-loven og SU-bekendtgørelsen.
3
BEK nr. 792 af 25. juni 2014.
Side
9/13
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0010.png
status, samt deres familiemedlemmer forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset
ophold.
Danmark har på den baggrund fastsat regler om, at uddannelsessøgende EU/EØS-
statsborgere, der ikke er erhvervsaktive i Danmark, og deres familiemedlemmer
først har ret til SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, når de har erhvervet
retten til tidsubegrænset ophold, hvilket vil sige efter 5 års sammenhængende op-
hold i Danmark, jf. SU-lovens § 2 a.
Vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
Personer, der i medfør af EU-retten har status som vandrende arbejdstagere eller
selvstændige erhvervsdrivende, har adgang til samme sociale ydelser, herunder
statens uddannelsesstøtte (SU) og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), som
danske statsborgere.
Det beror altid på en konkret vurdering af det udøvede arbejde, om en uddannel-
sessøgende har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i EU-
rettens forstand. For så vidt angår arbejdstagere, er det afgørende, at der er tale om
faktisk og reel beskæftigelse. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på, at den
pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisnin-
ger, og at der ikke er tale om beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt sup-
plement. På baggrund af domspraksis fra EU-Domstolen er 10-12 timers ugentlig
erhvervsarbejde som udgangspunkt tilstrækkeligt for, at en person kan betragtes
som arbejdstager. Der kan ikke ved vurderingen af, om en person kan anses som
værende arbejdstager, fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdet
skal have varet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Eksport af sociale ydelser
EU-retten stiller krav om eksportabilitet af ydelser, der har karakter af social sik-
ring
4
som for eksempel pension, efterløn og familieydelser. SU betragtes imidlertid
ikke efter EU-retten som en social sikringsydelse, hvorfor SU ikke er omfattet af
kravet om eksportabilitet. Der er således ikke efter EU-retten krav om, at medlems-
landene giver uddannelsessøgende ret til at medbringe studiestøtte til en uddan-
nelse i en anden medlemsstat.
Det følger imidlertid af EU-retten, at et medlemsland – når det har valgt at give
studiestøtte til uddannelse i udlandet – skal sikre, at tildelingen heraf sker i over-
ensstemmelse med EU-retten. Det vil bl.a. sige, at tildelingen ikke må udgøre en
ubegrundet restriktion for den ret til fri bevægelighed og ophold, som alle unions-
borgere har ret til i medfør af TEUF artikel 21 samt, at der ikke må ske forskelsbe-
handling på baggrund af nationalitet af indenlandske arbejdstagere i forhold til
andre EU/EØS-statsborgere, der er erhvervsaktive i medlemsstaten.
Danske regler om statens uddannelsesstøtte (SU)
Alle danske statsborgere, der opfylder de grundlæggende støttebetingelser, er be-
rettigede til SU. Ud over danske statsborgere kan udenlandske statsborgere få
4
Kravet følger af forordning 883/2004 om koordination af sociale sikringsordninger.
Side
10/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0011.png
dansk SU, hvis de har en nærmere bestemt tilknytning til Danmark, jf. SU-
bekendtgørelsens § 9, eller hvis de kan ligestilles med danske statsborgere efter
EU-retten, jf. SU-bekendtgørelsens § 2-8.
Hvem har ret til SU
Udenlandske statsborgere, der har ret til SU til uddannelse i Danmark efter SU-
bekendtgørelsens § 9, omfatter:
•
•
Uddannelsessøgende, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.
Uddannelsessøgende, der den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 år
før denne dato som islandske statsborgere, har været bosat i Danmark.
Uddannelsessøgende, der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3 i lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationsloven).
Uddannelsessøgende, der ved indrejsen i Danmark ikke var fyldt 20 år og
sammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og fortsat har
bopæl her.
Uddannelsessøgende, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft
sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig
umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i regi-
streret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år og fortsat er det.
Uddannelsessøgende, der umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse,
der søges støtte til, har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i
mindst 2 år med mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt.
Uddannelsessøgende (der er 3. landsstatsborgere), der umiddelbart før ansøg-
ningstidspunktet har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark i
mindst 5 år, når de ikke har taget ophold i Danmark med henblik på uddannel-
se.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
•
•
•
•
•
Udenlandske statsborgere har i medfør af EU-retten ret til SU til uddannelse i
Danmark og i udlandet jf. § 2-8:
•
EU/EØS-statsborgere,
der
o
er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, eller
o
tidligere har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i
Danmark, og hvor der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng
mellem arbejdet i Danmark og den uddannelse, der søges SU til, eller
o
har været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark,
men har behov for omskoling som følge af ufrivillig arbejdsløshed.
Direkte efterkommere
(børn m.fl.) af EU/EØS-statsborgere samt efter-
kommere af disses ægtefæller eller registrerede partnere, der er
o
bosat i Danmark og enten bor hos eller har boet i Danmark sammen med
en af forældrene i en periode, hvor denne forælder har været arbejdstager
eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, eller
Side
11/13
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0012.png
o
forsørget af den forælder, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdri-
vende frem til uddannelsens start.
•
Ægtefælle/registreret
partner til en EU/EØS-statsborger, der er arbejdsta-
ger eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og bor eller har boet sam-
men med partneren, mens denne er/var arbejdstager i Danmark.
Slægtninge i opstigende linje
(forælde m.fl.) til en EU/EØS-statsborger,
der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og bor hos og
forsørges af denne.
EU/EØS-statsborgere,
der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft
sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
•
•
Udenlandske statsborgere kan søge om og være berettiget til SU både i medfør af
SU-bekendtgørelsens § 2-8 og 9. Sædvanligvis starter sagsbehandlingen med at
vurdere, om en ansøger er berettiget til SU jf. § 9. Når en person tildeles SU efter
SU-bekendtgørelsens § 9, foretages der ikke efterfølgende en vurdering af, om den
pågældende også måtte være berettiget til SU på andet grundlag. En person kan
således opnå ret til SU i medfør af SU-bekendtgørelsens § 9, uanset at den pågæl-
dende tillige er omfattet af SU-bekendtgørelsens § 2-8.
Udbetaling af SU kræver naturligvis endvidere, at den pågældende person er stu-
dieaktiv og i øvrigt opfylder betingelserne for udbetaling af SU, som gælder alle SU-
modtagere.
Hvilke ydelser gives til uddannelsessøgende, der har ret til SU
SU består af stipendium, studielån og slutlån, hvor studielån kun gives sammen
med stipendiet.
Sammen med stipendium eller slutlån kan der gives følgende supplerende ydelser:
•
Supplerende studielån til alle forsørgere
•
Supplerende stipendium som tillæg til enlige forsørgere
•
Supplerende stipendium som tillæg til forsørgere, der bor sammen med en SU-
modtager eller modtager af uddannelseshjælp
•
Supplerende stipendium (handicaptillæg) til uddannelsessøgende, der på
grund af en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydeli-
ge begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde
•
Supplerende stipendium til dækning af undervisningsafgift eller deltagerafgift,
f.eks. til almen voksenuddannelse, hf-enkeltfagsundervisning og enkeltfags-
studentereksamen
Det skal bemærkes, at staten primært har udgifter til stipendieydelser, da lån, slut-
lån og supplerende lån til forsørgere skal betales tilbage til staten. Staten har dog
også en mindre udgift til misligholdt gæld.
Særligt om SU til uddannelse i udlandet
Danske statsborgere samt udenlandske statsborgere, der har status som arbejdsta-
gere eller selvstændige erhvervsdrivende i EU-rettens forstand, og disses familie-
Side
12/13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1398544_0013.png
medlemmer, jf. SU-bekendtgørelsens § 2-8, har efter den gældende SU-lov ret til
SU til uddannelse i udlandet, hvis de har haft sammenhængende ophold i Danmark
i 2 år inden for de seneste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.
EU-Domstolen har imidlertid i en række domme fundet, at bopælskrav, der er
sammenlignelige med det ovennævnte danske bopælskrav, har en for generel og
ensidig karakter. Uddannelses- og Forskningsministeren fremsatte derfor i februar
2014 lovforslag til ændring af SU-loven, således at 2-årsreglen suppleres med andre
kriterier, der kan vise tilknytning til Danmark. Efter vedtagelsen af lovforslaget
fremgår disse regler nu af § 2 i SU-bekendtgørelsen. Herved er SU-reglerne om
eksportabilitet bragt i overensstemmelse med EU-retten.
Uddannelsessøgende, der har ret til SU til uddannelse i udlandet, har mulighed for
at søge om udlandsstipendium og udlandsstudielån til hel eller delvis dækning af
studieafgiften på en uddannelse i udlandet enten i forbindelse med et studieophold
som led i en dansk videregående uddannelse eller i forbindelse med en hel uddan-
nelse i udlandet på kandidatniveau.
Det skal bemærkes, at uddannelsessøgende, der har ret til SU, fordi de selv er ar-
bejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, i mange tilfælde vil
fortabe retten til SU og et eventuelt udlandsstipendium, hvis de ophører med at
være arbejdstagere i Danmark, f.eks. fordi de flytter til udlandet for at følge uddan-
nelse der.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
13/13