PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 250
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmødet den 26. september 2014 (forskningsde-

len)

Punkt 5

Europa 2020-strategien Midtvejsevaluering:

Forskning og innovation som kilde til fornyet

vækst

[formandskabets diskussionsoplæg afventes]

- Politisk drøftelse

Anden fremskridtsrapport om det europæiske

forskningsrum

[meddelelsen er endnu ikke offentlig-

gjort]

- Præsentation ved Kommissionen

- Politisk drøftelse

Side 2

Punkt 6

Side 7

2. september 2014

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

14/015463-02

Side

1/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5

Europa 2020-strategien Midtvejsevaluering: Forskning

og innovation som kilde til fornyet vækst

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Den politiske drøftelse er et indspil til Kommissionens igangværende midtvejseva-

luering af Europa 2020-strategien og herunder flagskibsinitiativet Innovation

Union. Drøftelsen forventes særligt at tage afsæt i den seneste meddelelse fra

Kommissionen om Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst, jf. KOM

2014(339). Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning og

innovation samt reformer som en sikker drivkraft for vækst. Samtidig fremhæves

forslag, der skal hjælpe EU-landene med at give deres budgetter størst mulig

gennemslagskraft på et tidspunkt, hvor mange lande stadig kæmper med budget-

stramninger. Kommissionen påpeger, at det til stadighed er vigtigt at sikre større

effektivitet og kvalitet i de offentlige F&U-udgifter, for at Europa kan indtage eller

fastholde en ledende position på en lang række viden- og nøgleteknologiområder

og for at udløse investeringer i forskning og innovation fra erhvervslivets side.

Særligt tre vigtige generelle reformområder fremhæves: 1) Kvaliteten i strategi-

udviklingen og politikfastlæggelsen skal forbedres, og forsknings- og innovati-

onsaktiviteter skal samles ved hjælp af et stabilt flerårigt budget, som sikrer stra-

tegisk målrettede ressourcer, 2) F&U-programmernes kvalitet skal forbedres,

blandt andet ved større konkurrence i ressourceallokeringen, klare mål og forenk-

ling og 3) De offentlige forsknings- og innovationsinstitutioner skal gøres mere

effektive, blandt andet ved hjælp af en mere åben rekruttering og partnerskaber

med erhvervslivet. Medlemsstaterne opfordres til at prioritere forskning og ud-

vikling i takt med, at offentlige myndigheder får større mulighed for at foretage

vækstfremmende investeringer. Det er et centralt mål for EU at øge F&U-

udgifterne til 3 % af BNP med henvisning til nedskæringer i adskillige medlems-

stater. Meddelelsen peger også på, at EU må skabe de rette rammevilkår for in-

novation. Kommissionen har etableret en politisk støttefacilitet i henhold til Hori-

sont 2020 for at støtte en integreret og evidensbaseret tilgang til politikfastlæg-

gelse og budgetbeslutninger.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse forventes særligt at tage afsæt i den seneste meddelelse fra

Kommissionen om Forskning og innovation som kilde til fornyet vækst, jf. KOM

2014(339).

Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at det økonomiske opsving giver Europa

mulighed for at flytte fokus over på at styrke væksten og samtidig holde reform-

tempoet for at sikre et holdbart opsving. Der peges på, at vækstforstærkende poli-

tikker har kunnet betale sig, og at de lande, der har investeret mest i forskning og

innovation før og under krisen, i gennemsnit har klaret sig bedst under den øko-

nomiske krise. Det understreges i Europa 2020-strategien og herunder de nylige

årlige vækstundersøgelser, at der er behov for at understøtte og hvis muligt øge de

vækstforstærkende udgifter til den overordnede indsats for finanspolitisk konsoli-

dering.

Der peges i meddelelsen på, at EU’s budget for 2014-2020 udgør et markant ret-

ningsskifte mod vækstforstærkende faktorer, idet man eksempelvis på forsknings-

og innovationsområdet har vedtaget en stigning på 30 % i det afsatte budget til

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Horisont 2020. Yderligere forventes 83 mia. EUR investeret i forskning og innova-

tion og små- og mellemstore virksomheder gennem de nye europæiske struktur- og

investeringsfonde.

Der lægges dog også i meddelelsen vægt på, at den yderligere investering over EU’s

budget skal supplere og ikke erstatte investeringerne fra offentlige og private kilder

med henvisning til blandt andet EU-målsætningen om investeringer i forskning og

udvikling på 3 % af BNP i medfør af Europa 2020-strategien. Det påpeges i medde-

lelsen, at adskillige medlemsstater har skåret ned på de direkte udgifter til forsk-

ning og udvikling i forbindelse med deres finanspolitiske konsolideringsbestræbel-

ser, hvilket har været særligt iøjnefaldende siden 2012. Det anføres dog også, at

dette i visse tilfælde kompenseres via øgede skatteincitamenter til forskning og

udvikling. Der peges også på, at de fleste medlemsstater fortsat er langt fra deres

nationale forsknings- og udviklingsmål i henhold til Europa 2020-strategien, hvil-

ket primært skyldes, at erhvervslivet ikke investerer nok i forskning og udvikling.

Der henvises i meddelelsen til den ledsagende statusrapport om Innovation i EU,

hvoraf det fremgår, at der er stigende fremdrift for innovation i EU, og at de vigtig-

ste resultater omfatter et mere innovationsvenligt forretningsmiljø gennem en-

hedspatentet og venturekapitalpasset. Det fremhæves i den forbindelse også, at

EU-støtten til forskning og innovation er blevet grundlæggende omlagt med det

forenklede program Horisont 2020 med klare, målbare målsætninger, der er rettet

mod videnskabelig ekspertise, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfor-

dringer.

3. Formål og indhold

Den politiske drøftelse på rådsmødet er et indspil til Kommissionens igangværende

midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien og herunder flagskibsinitiativet In-

novation Union.

Formandskabet forventes at lægge op til, at drøftelsen særligt tager afsæt i den

seneste meddelelse fra Kommissionen om Forskning og innovation som kilde til

fornyet vækst, jf. KOM 2014(339). I lyset af de fortsat vanskelige budgetmæssige

betingelser er formålet med meddelelsen at se nærmere på, hvordan potentialet i

forskning og innovation som drivkraft for fornyet vækst kan maksimeres gennem

højnelse af kvaliteten i investeringerne i medlemsstaternes vækstvenlige finanspoli-

tiske konsolideringsstrategier. Det påpeges i meddelelsen, at offentlige investerin-

ger skal gå hånd i hånd med vidtrækkende reformer af forsknings- og innovations-

systemer såsom at øge de offentlige udgifters løftestangsvirkning på de private in-

vesteringer. Medlemsstaterne opfordres til at lade sig inspirere af flagskibsinitiati-

vet Innovation Union og dagsordenen for det europæiske forskningsrum.

Kommissionen anerkender, at reformer på forsknings- og innovationsområdet må

skræddersys til hver enkelt medlemsstat. Der peges på en række prioriterede re-

formområder, som Kommissionen finder relevante for alle medlemsstater:

Bedre kvalitet i strategiudviklingen og politikfastlæggelsen:

Der peges på behovet

for en overordnet, flerårig strategisk ramme for både forsknings- og innovationsak-

tiviteter og herunder infrastrukturinvesteringer. Strategien bør styres på et til-

strækkeligt højt politisk plan og omfatte planlægning af offentlige investeringer.

Medlemsstaterne opfordres til ikke at sprede de knappe ressourcer for meget men

Side

3/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fokusere på et begrænset antal centrale styrker og muligheder ved hjælp af intel-

ligent specialisering, som støttes af de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Desuden skal nye tankegange og paradigmer indtænkes – her nævnes eksempelvis

big data, open innovation og science 2.0. Medlemsstaterne opfordres til løbende at

overvåge virkningen og gennemgå deres politikker i en europæisk og en internatio-

nal kontekst.

Bedre kvalitet i programmer med fokus på ressourcer og finansieringsmekanis-

mer:

Medlemsstaterne opfordres i et vækstperspektiv og inspireret af Horisont

2020 til at overveje fokus på programmer for centrale samfundsmæssige udfor-

dringer. Der opfordres til en bedre koordinering af prioriteringerne mellem med-

lemsstaterne gennem fælles programmering, idet det forøger virkningen af de of-

fentlige investeringer. Der opfordres til åben konkurrence om programmer, der er

målrettet mod specifikke økonomiske og/eller samfundsmæssige målsætninger og

et solidt evalueringssystem baseret på uafhængig ekspertise. Overvågning af reelt

output og virkninger af finansieringen skal give nøjagtige og sammenlignelige op-

lysninger om kvaliteten og effektiviteten af finansieringen. Der opfordres endvidere

til, at forsknings- og innovationsprogrammer gøres relevante og tilgængelige for

virksomhederne ved forskellige virkemidler. Dette skal være med til at sikre front-

linjevidenskab og hermed teknologiske nyskabelser, og dette bør fremmes med

afsæt i eksempelvis Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Optimering af kvaliteten af offentlige institutioner der udfører forskning og inno-

vation:

Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde institutioner, der modtager of-

fentlige forsknings- og innovationsmidler i form af institutionel finansiering, til at

være mere iværksættende og eksempelvis søge nye muligheder og partnerskaber

også uden for Europa. Der peges på, at disse institutioner samtidig skal have til-

strækkelig selvbestemmelse og fleksibilitet og stå til regnskab ved blandt andet at

være underlagt regelmæssig uafhængig evaluering og kvalitetsvurdering. Der peges

også på, at institutionerne skal tiltrække de bedst mulige forskere, idet der samtidig

peges på eksisterende barrierer herfor i visse lande såsom fraværet af åben, gen-

nemsigtig og meritbaseret rekruttering.

Meddelelsen peger også på, at EU må skabe de rette rammevilkår for at opmuntre

de europæiske virksomheder til at satse mere på innovation. På baggrund af analy-

serne i den ledsagende statusrapport om Innovation i EU udpeges følgende fire

områder, som kræver en yderligere indsats: 1) Det indre marked

(den fulde realise-

ring heraf vil have en stærk virkning på innovation),

2) Den offentlige sektor

(blandt andet fokus på digitalisering i det offentlige og den offentlige sektor som

iværksætter og efterspørger efter innovation i den private sektor),

3) Omdannel-

sen af den europæiske økonomi

(menneskelige ressourcer, uddannelsessystemerne

skal levere brede innovationskvalifikationer, erhvervs- og iværksætterevner hos

forskerne, digitale teknologier til læring) og

4) Europas borgere

(inddragelse af

borgerne ved eksempelvis social innovation og socialt iværksætteri).

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af meddelelsen at drøfte

højnelse af kvaliteten i forsknings- og innovationsinvesteringer og udfordringerne

for fremtidens forsknings- og innovationspolitik. Kommissionen vil bistå medlems-

staterne med blandt andet at fremme et bedre evidensgrundlag for fastlæggelse af

forsknings- og innovationspolitik og har blandt andet etableret en politisk støttefa-

Side

4/9

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cilitet i henhold til Horisont 2020 for at støtte en integreret og evidensbaseret til-

gang til politikfastlæggelse og budgetbeslutninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 1. september 2014. Høringen gav anledning til følgende bemærkninger:

GTS - Godkendt Teknologisk Service (GTS) finder, at meddelelsen udgør et særde-

les relevant grundlag for den kommende tids drøftelser om udvikling af forsknings-

og innovationspolitikken som et grundlag for udvikling og fornyet vækst i Europa.

GTS påpeger, at det ikke mindst er væsentligt at styrke fokus på og forståelse af

effekten af forsknings- og innovationspolitikken. GTS påpeger samtidig, at det dog

er centralt, at vi i vores bestræbelser på at sikre effekter af initiativerne ikke viger

tilbage for at tage en klar risiko og satsning. Det skal ifølge GTS altid være et cen-

tralt element i det offentliges engagement i innovationsaktiviteter.

Dansk Industri (DI) finder, at forskning og innovation er afgørende for bæredygtig

økonomisk vækst og jobskabelse i Europa og anfører, at Europa kun kan udvikle sig

og fremme nye teknologier i et innovationsvenligt miljø. DI anfører, at den største

udfordring for Europa og for europæiske virksomheder er at bygge bro mellem

forskning og kommerciel succes. DI henviser til, at det klart fremgår af Kommissi-

onens ‘High Level Group on Key Enabling Technologies’, at størstedelen af investe-

ringer i forskning og udvikling i Europa går til grundforskning og anvendt forsk-

ning. Mindre end 10 % af forsknings- og udviklingsbudgetterne går til udviklings-

aktiviteter. Omvendt går næsten halvdelen af forsknings- og udviklingsbudgetterne

i USA, Kina og Korea til udviklingsaktiviteter. DI anfører, at Europa bliver nødt til

at genskabe klare forbindelser mellem forskning og virksomhedsudvikling for, at

europæiske virksomheder kan genvinde konkurrenceevnen.

DI støtter i øvrigt indførelsen af et innovationsprincip i europæisk risikostyring og

regulerende praksis, idet der er brug for nye løsninger som svar på de samfunds-

mæssige udfordringer, vi står over for.

DI anfører endvidere, at nye målsætninger i den reviderede strategi skal fokusere

mere på forbindelsen mellem innovation/udvikling og forbedret konkurrenceevne.

Dette kunne ske via et dobbelt fokus på allokeringen af BNP. Fokus skulle stadig

være på det fulde allokerede beløb, men et lige så vigtigt aspekt er omfanget af

samarbejde mellem forskere og virksomheder til gavn for både virksomheder og

samfundet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI finder, at større virksomhedsdeltagelse bør være et centralt element i Horisont

2020 for at lukke kløften mellem forskning og markedsspredning.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at støtte og fremhæve forsknings- og innovati-

onsdagsordenens store betydning for vækst.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af betydningen af forskning og in-

novation for vækstdagsordenen og herunder betydningen af målrettede offentlige

og private investeringer og reformer. Regeringen finder, at meddelelsen udgør et

værdifuldt afsæt for de kommende drøftelser om udvikling af forsknings- og inno-

vationsdagsordenen som et grundlag for vækst i Europa og herunder som indspil til

den igangværende midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien og herunder flag-

skibet Innovation Union.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 6

Anden fremskridtsrapport om det europæiske forsk-

ningsrum

- Præsentation ved Kommissionen

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om realiseringen af det euro-

pæiske forskningsrum (ERA). Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre

en realisering af den såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for for-

skere og videnskabelig viden. I meddelelsen fokuseres på fem hovedindsatsområ-

der, hvor der fra Kommissionens side ses et særligt behov for fremskridt. For at

sikre fremskridt i realiseringen af forskningsrummet monitorerer Kommissionen

løbende fremskridt. Det forventes, at Kommissionen i denne anden fremskridts-

rapport ud fra officiel statistik og undersøgelser vil udarbejde en fuldstændig

evaluering af fremskridt i medlemsstaterne for at fastslå status for gennemførelse

af ERA inden udgangen af 2014, jf. opfordringen fra Det Europæiske Råd i febru-

ar 2011 og løbende derefter. Det forventes endvidere, at Kommissionen vil adres-

sere, hvorvidt det styrkede europæiske partnerskab mellem medlemsstaterne,

interessenterne og Kommissionen om et forskningsrum for vækst og beskæftigelse

er tilstrækkeligt til at realisere ERA. Det italienske formandskab planlægger ved-

tagelse af rådskonklusioner på baggrund af fremskridtsrapporten på Konkurren-

ceevnerådsmødet i december 2014.

2. Baggrund

Den 17. juli 2012 vedtog Kommissionen meddelelsen om det europæiske forsk-

ningsrum (ERA). Med meddelelsen ønskede Kommissionen at sikre en realisering

af den såkaldte femte frihed, som betyder fri bevægelighed for forskere og viden-

skabelig viden. Målsætningen er, at forskningsrummet skal være realiseret inden

udgangen af 2014. Meddelelsen fokuserer på de fem hovedindsatsområder 1) Øget

effektivitet i nationale forskningssystemer, 2) Forbedret samarbejde og konkurren-

ce på tværs af landegrænser, 3) Et mere åbent arbejdsmarked for forskere, 4) Lige-

stilling mellem mænd og kvinder samt integration af et kønsperspektiv inden for

forskning og 5) Optimal formidling og overførsel af videnskabelig information samt

bredere og hurtigere adgang til videnskabelige publikationer og data. For hvert af

de fem indsatsområder er der identificeret konkrete foranstaltninger, som skal

adresseres henholdsvis af medlemsstaterne, relevante universitets- og forsknings-

organisationer og Kommissionen.

Kommissionen vedtog den 20. september 2013 den første fremskridtsrapport med

status på arbejdet med ERA og præsenterede den på Konkurrenceevnerådsmødet

den 27. september 2013 med efterfølgende politisk drøftelse. Samlet set pegede

fremskridtsrapporten på, at forskning og innovation i Europa stadig var meget

fragmenteret og opfordrede medlemsstaterne til fuldt ud at tilslutte sig ERA-

målene. Fremskridtsrapporten fremhævede også Det Europæiske Semester som et

stærkt monitoreringsinstrument. Af rapporten fremgik det, at Kommissionen vil

øge sit bidrag til ERA gennem Horisont 2020, som næstefter de nationale offentlige

forskningsmidler i de 28 medlemsstater og associerede lande vil udgøre et vigtigt

økonomisk grundlag for ERA.

På Konkurrenceevnerådsmødet den 21. februar 2014 vedtog medlemsstaterne

rådskonklusioner vedrørende Kommissionens første fremskridtsrapport. Med

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

7/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådskonklusionerne opfordredes medlemsstaterne til en styrket indsats for at reali-

sere ERA-målsætningerne inklusiv yderligere udvikling af ERA med fokus på excel-

lence på tværs af hele EU for at styrke EU’s globale konkurrenceevne og evne til at

håndtere de store samfundsmæssige udfordringer. Det anerkendtes, at Kommissi-

onens første fremskridtsrapport tilvejebragte en god analyse af status på imple-

menteringen af de fem ERA-prioriteter i medlemsstaterne samt den internationale

dimension med opfordring om, at monitorering af ERA fremskridt fortsat sker som

led i Det Europæiske Semester, og at indsatsen i medlemsstaterne, når det findes

hensigtsmæssigt, afspejles i de nationale reformprogrammer. Det blev endvidere i

medfør af rådskonklusionerne besluttet, at der skal udarbejdes en køreplan – ”ERA

Roadmap” - for den videre realisering af ERA efter 2014. Køreplanen skal basere

sig på det eksisterende arbejde og ikke komme med nye initiativer. Hensigten er at

præsentere køreplanen på Konkurrenceevnerådsmødet i maj 2015.

3. Formål og indhold

Det italienske EU-formandskab planlægger en politisk drøftelse på rådsmødet i

september og efterfølgende vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet i decem-

ber.

Det forventes, at Kommissionen i denne anden fremskriftsrapport ud fra officiel

statistik og undersøgelser vil udarbejde en fuldstændig evaluering af fremskridt i

medlemsstaterne for at fastslå status for gennemførelse af ERA inden udgangen af

2014, jf. opfordringen fra Det Europæiske Råd i februar 2011 og løbende derefter.

Det forventes endvidere, at Kommissionen vil adressere, hvorvidt det styrkede eu-

ropæiske partnerskab mellem medlemsstaterne, interessenterne og Kommissionen

om et forskningsrum for vækst og beskæftigelse er tilstrækkeligt til at realisere

ERA.

Endelig forventes det, at Kommissionen på baggrund af en opfordring fra med-

lemsstaterne inkorporerer de internationale dimensioner af ERA som et sjette ind-

satsområde fremadrettet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning med høringsfrist

den 1. september 2014. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Sagen har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene. Medlemslandene for-

ventes generelt at tage rapporten til efterretning.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

8/9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage rapporten til efterretning. Regeringen støtter, at der

arbejdes målrettet for en realisering af ERA. Regeringen finder, at de udvalgte ho-

vedindsatsområder er relevante for at sikre, at der skabes et reelt indre marked for

viden, forskning og innovation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

9/9