Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 247
Offentligt
1397375_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love
(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversættelse af
eksamensbeviser)
§1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
Efter § 8 a indsættes:
Ȥ 8 b.
Ministeren kan indhente personoplysninger fra universitetet om universitetets studerende
og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannel-
seskvalitet på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i
forhold til deres beskæftigelse.«
2.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a.
Universitetet kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikke-
indskrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved universitetet pådrager sig skade
eller påfører skade på ting eller andre personer.«
§2
I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25.
august 2014, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 44 indsættes:
Ȥ 44 a.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente personoplysninger fra erhvervs-
akademiet om erhvervsakademiets studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af op-
lysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvalitet på egne uddannelser og færdiguddan-
nedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
§3
I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25.
august 2014, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 45 indsættes:
Ȥ 45 a.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente personoplysninger fra professions-
højskolen om professionshøjskolens studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af op-
lysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvalitet på egne uddannelser og færdiguddan-
nedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
§4
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0002.png
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 39 indsættes:
Ȥ 39 a.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente personoplysninger fra højskolen
om højskolens studerende og færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studeren-
des vurdering af uddannelseskvalitet på egne uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres
uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
§5
Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11.
december 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 14 a.
Uddannelsesinstitutionen kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæstefor-
skere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved institutionen på-
drager sig skade eller påfører skade på ting eller andre personer.«
2.
Efter § 15 c indsættes:
Ȥ 15 d.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente personoplysninger fra uddannelses-
institutionen om uddannelsesinstitutionens studerende og færdiguddannede til brug for indsamling
af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvalitet på egne uddannelser og færdigud-
dannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
§6
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som ændret ved § 4
i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 23 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente personoplysninger fra uddannelses-
institutionen om uddannelsesinstitutionens studerende, elever og færdiguddannede til brug for ind-
samling af oplysninger om studerendes og elevers vurdering af uddannelseskvalitet på egne uddan-
nelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigel-
se.«
§7
I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. ju-
ni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om krav til oversættelse af ek-
samensbeviser m.v.«
§8
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0003.png
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0004.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gennemsigtighed i valg af uddannelse
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Den foreslåede ordning
3.2. Forsikring af gæsteforskere
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Den foreslåede ordning
3.3. Krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Høring
10. Sammenfattende skema
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0005.png
1. Indledning
Det er en livsbeslutning at vælge uddannelse, og selv om uddannelsesinstitutionerne i dag gør en
række oplysninger tilgængelige, så er oplysningerne svære at sammenligne. Derfor skal der fra alle
videregående uddannelser indsamles en række centrale informationer, som kan præsenteres samlet
på en let tilgængelig og sammenlignelig måde i et digitalt værktøj.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget fremsættes som opfølgning på aftalen af 2. juli 2014 mellem regeringen (Socialde-
mokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og Det Konservative Folkeparti om en vækstpakke 2014, initiativ 79.
Med initiativet er det målet, at der skal skabes gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg,
således at information om kvalitet og relevans (beskæftigelsesmuligheder m.v.) reelt og aktivt kan
understøtte de unges valg af videregående uddannelse positivt.
Produktivitetskommissionen peger i Analyserapport 4: Uddannelse og Innovation fra december
2013 på, at danske uddannelsessøgende i stor og stigende grad har søgt ind på uddannelser med
systematisk højere arbejdsløshed end andre uddannelser. En medvirkende årsag kan være, at der
mangler let tilgængelig og sammenlignelig information om uddannelserne, når de unge skal vælge
uddannelse.
For at gøre det lettere for kommende studerende at vurdere og sammenligne videregående ud-
dannelser med henblik på valg af uddannelse ønsker regeringen, at der
bl.a. i tilknytning til Ud-
dannelsesGuiden (ug.dk)
udvikles digitale redskaber med henblik på offentliggørelse af sammen-
lignelige og overskuelige informationer om alle de videregående uddannelser, herunder bl.a. in-
formation om ledighed, erhvervsindkomst, beskæftigelse og timetal på uddannelsen, samt stude-
rendes og færdiguddannedes vurdering af uddannelsernes kvalitet og deres relevans for efterføl-
gende beskæftigelse.
Der offentliggøres i dag en række informationer om uddannelser, fuldførelsesprocenter og fær-
diguddannedes overgang til beskæftigelse samt en række mere kvalitative beskrivelser af uddannel-
sernes arbejdsmarked på bl.a. UddannelsesGuiden (ug.dk). Denne information er imidlertid svær at
sammenligne på tværs af uddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren vil derfor udvikle et nyt digitalt værktøj
bl.a. i tilknyt-
ning til UddannelsesGuiden (ug.dk)
der gør det muligt at søge information om og sammenligne
uddannelser på tværs. For at kvalificere disse informationer ønsker ministeren at udbygge de alle-
rede tilgængelige statistiske oplysninger med studerendes vurdering af uddannelseskvalitet på egne
uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til beskæfti-
gelse.
For at styrke de videregående uddannelsesinstitutioners mulighed for at rekruttere dygtige gæste-
forskere ønsker regeringen desuden at udvide den statslige selvforsikring til også at omfatte ikke-
ansatte gæsteforskere, så forskelle i forsikringsdækning ikke bliver afgørende for rekruttering af
udenlandske gæsteforskere.
Endvidere foreslås det at give uddannelses- og forskningsministeren bemyndigelse til at fastsætte
regler om krav om oversættelse af dokumentation for udenlandske uddannelseskvalifikationer (ek-
samensbeviser m.v.) ved ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse.
3. Lovforslagets indhold
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0006.png
3.1. Gennemsigtighed i valg af uddannelse
3.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler indhenter Uddannelses- og Forskningsministeriet fra uddannelsesinsti-
tutionerne oplysninger til budgetterings- og statistiske formål, f.eks. oplysninger om uddannelser-
nes undervisnings- og vejledningstimer m.v., samt bearbejder registerdata fra Danmarks Statistik
vedrørende ledighed og erhvervsindkomst m.v., men ministeriet kan ikke pålægge uddannelsesin-
stitutionerne at udlevere kontaktoplysninger på studerende og færdiguddannede til brug for det
foreslåede digitale værktøj.
Uddannelsesinstitutionerne kan i dag vælge at udlevere kontaktoplysninger om de studerende og
færdiguddannede til central indsamling af data, jf. §§ 6 og 11 i lov om behandling af personoplys-
ninger, og kapitel 13 i lov om Det Centrale Personregister, men institutionerne har ikke pligt hertil.
3.1.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at alle de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet forpligtes til at indberette personoplysninger for relevante studerende
og færdiguddannede til ministeriet til brug for den ovenfor skitserede dataindsamling. Med person-
oplysninger forstås kontaktinformationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a.
navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer/mobil-nummer samt cpr-nummer.
Der udarbejdes
i samarbejde med relevante repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og Stu-
dievalg (syv regionale vejledningscentre, der alle vejleder om videregående uddannelse og erhverv
i hele Danmark)
et digitalt værktøj til offentliggørelse bl.a. i tilknytning til UddannelsesGuiden
(ug.dk), hvor potentielle ansøgere til de videregående uddannelser kan sammenligne uddannelser
på tværs af flere parametre om kvalitet og relevans. I det digitale værktøj skal brugeren selv kunne
definere, hvilke uddannelser der skal sammenlignes og på hvilke parametre. I det digitale værktøj
skal både registerbaserede data og spørgeskemadata være tilgængelige.
Det forventes, at oplysninger om ledighed og erhvervsindkomst samt oplysninger om undervis-
nings- og vejledningstimer m.v. vil være tilgængelige i det digitale værktøj forud for ansøgnings-
runden til optagelsen i 2015. Oplysninger om undervisnings- og vejledningstimer kan alene medta-
ges for en delmængde af uddannelserne i 2015, da 2014-dataindsamlingen er en pilotindsamling,
som alene omfatter en delmængde af uddannelserne. Efterfølgende vil oplysningerne blive etable-
ret for alle de videregående uddannelser.
Det forventes, at oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvalitet på egne uddannel-
ser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til efterfølgende be-
skæftigelse indsamles via spørgeskemaundersøgelser, og at oplysningerne kan medtages i det digi-
tale værktøj forud for studiestart i 2016.
Information om de studerendes og færdiguddannedes vurderinger af kvalitet og relevans vil blive
indsamlet centralt af ministeriet for at sikre, at data kan sammenlignes på tværs af uddannelser og
institutioner. Det er vurderingen, at sammenlignelighed i data bedst sikres ved, at ministeriet har
ansvaret for udvikling af spørgemetodik, indsamling og bearbejdning af data m.v.
Ministeriet skal som dataansvarlig myndighed for spørgeskemaundersøgelserne overholde lov
om behandling af personoplysninger, herunder bestemmelserne om indhentelse af forudgående
udtalelse hos Datatilsynet, da behandlingen udelukkende finder sted i videnskabeligt eller statistisk
øjemed, jf. lovens § 45, stk. 1, nr. 3.
3.2. Forsikring af gæsteforskere
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0007.png
3.2.1. Gældende ret
Universiteterne er som statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af statens selvforsik-
ringsprincip, jf. Finansministeriets Budgetvejledning 2014, punkt 2.11.5.7. Tilsvarende er Design-
skolen Kolding som selvejende institution omfattet af statens selvforsikringsprincip, mens Arki-
tektskolen Aarhus og Det Kongelige Danske Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitek-
tur, Design og Konservering som statsinstitutioner er direkte omfattet af statens selvforsikring, jf.
Finansministeriets Budgetvejledning 2014, punkt 2.2.17.
Det indebærer, at institutionerne med undtagelse af enkelte forsikringstyper ikke må tegne forsik-
ring via private udbydere uden tilladelse fra Finansministeriet. Tilladelse kan gives, hvis det i det
konkrete tilfælde vurderes at være økonomisk fordelagtigt for staten, eller på baggrund af særskilt
hjemmel.
For skader, hvor der ikke er tegnet forsikring, og som derfor er omfattet af selvforsikringsprin-
cippet, er institutionen således henvist til selv at afholde omkostningerne til genetablering efter
skaden. Er skaden forvoldt af en person, der ikke er omfattet af institutionens forsikringsansvar,
følger det af almindelige budget- og bevillingsregler, at institutioner, der har et skadekrav mod en
skadevolder, skal gøre forsøg på at inddrive et sådant krav.
Ansatte ved institutionerne er som led i deres ansættelse omfattet af institutionens selvforsikring.
Udenlandske gæsteforskere ved f.eks. et universitet er formelt set ikke ansat ved institutionen,
hvorfor de som udgangspunkt ikke er omfattet af statens selvforsikring. De gældende regler for
udenlandske gæsteforskere kan opsummeres således:
Person- og tingsskade forvoldt af gæsteforskeren: Det offentlige er som arbejdsgiver ansvarlig
for de skadevoldende handlinger og undladelser uden for kontraktforhold, som de ansatte måtte
forvolde i tjenesten. Det er derfor afgørende, om en gæsteforsker kan anses for at være ansat el-
ler ej (uanset om vedkommende formelt set er ansat eller ej). Ved vurderingen heraf er instruk-
tions-, tilsyns- og kontrolmulighedens udstrækning afgørende. Det vil derfor i det enkelte til-
fælde afhænge af en konkret vurdering, om en gæsteforsker kan anses for at være ansat eller ej,
og om vedkommende dermed er omfattet af institutionens selvforsikring.
Arbejdsskader: Når en gæsteforsker er i en arbejdssituation, hvor gæsteforskeren udfører arbej-
de for institutionen, er gæsteforskeren omfattet af lov om arbejdsskadesikring, også selvom gæ-
steforskeren formelt set ikke er ansat. Det er dog en forudsætning, at det er i institutionens inte-
resse, at arbejdet udføres, og at der har været en vis instruktions- og tilsynsbeføjelse fra institu-
tionens side.
Det vil således afhænge af en konkret vurdering, om en gæsteforsker er omfattet af institutionens
selvforsikring eller ej.
3.2.2. Den foreslående ordning
For at fjerne tvivlen om forsikringsdækningen af de enkelte udenlandske gæsteforskere og for at
fjerne behovet for, at gæsteforskerne tegner individuelle forsikringer, hvilket kan være vanskeligt
og bekosteligt, foreslås det på baggrund af dialog med institutionerne at sidestille udenlandske gæ-
steforskere med ansatte ved institutionerne i relation til institutionens selvforsikring.
En sådan hjemmel vurderes at styrke institutionernes muligheder for at tiltrække udenlandske
gæsteforskere og vil efterkomme et konkret ønske fra institutionerne. Hertil kommer, at en sådan
ordning vil være økonomisk mere hensigtsmæssig, da private forsikringer er bekostelige og kan
være vanskelige at tegne.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0008.png
Med begrebet gæsteforsker forstås ikke-ansatte og ikke-indskrevne personer, som i en kortere el-
ler længere periode har ophold ved institutionen med henblik på at forske. Begrebet omfatter såle-
des såvel ordinære gæsteforskere som ph.d.-studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner,
der som led i deres ph.d.-uddannelse opholder sig ved institutionen uden at være indskrevet på en
fuld ph.d.-uddannelse eller dele heraf ved institutionen. Begrebet omfatter omvendt ikke gæstefo-
redragsholdere eller deltagere i konferencer, seminarer og lign. afholdt af institutionen.
Hjemmelen vil alene skulle omfatte skader, der opstår som led i forskernes ophold ved institutio-
nerne.
3.3. Krav til oversættelse af eksamensbeviser m.v.
3.3.1. Gældende ret
De videregående uddannelsesinstitutioner udbyder et stigende antal uddannelser, hvor der under-
vises på engelsk, og enhver person kan uanset nationalitet ansøge om optagelse på en videregående
uddannelse i Danmark. Blandt andet derfor modtager institutionerne hvert år ansøgninger om opta-
gelse, hvor ansøgerne medsender eksamensbeviser og anden dokumentation, der er affattet på et
sprog, der kræver oversættelse, før ansøgningen kan behandles.
Der er fastsat adgangskrav til hver enkelt videregående uddannelse, almindeligvis i form af en
adgangsgivende uddannelse. For uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet er der endvide-
re krav om relevant erhvervserfaring efter afslutning af den adgangsgivende eksamen. Ansøgeren
skal dokumentere, at vedkommende opfylder adgangskravene til den eller de søgte uddannelser ved
at fremsende eksamensbeviser og andre relevante bilag. Dette sker oftest ved, at ansøgeren uploa-
der eksamensbeviser og bilag på optagelsesportalen www.optagelse.dk eller via uddannelsesinstitu-
tionens hjemmeside.
Der er ikke hjemmel til at kræve, at den dokumentation, som ansøgere fremsender til en videre-
gående uddannelsesinstitution med henblik på at dokumentere opfyldelse af adgangskravene, er
udfærdiget på eller oversat til f.eks. dansk, norsk, svensk, engelsk, fransk eller tysk. Når en videre-
gående uddannelsesinstitution modtager ansøgninger om studiepladser vedlagt eksamensbeviser og
anden dokumentation, der er affattet på andre sprog, skal institutionerne derfor selv sørge for at
oversætte dokumenterne i det omfang, det er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen.
På universitetsområdet er der i dag hjemmel til, at universitetet kan opkræve et depositum af vis-
se udenlandske ansøgere fra tredjelande for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse,
hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk, jf. universitetslovens § 26, stk. 5. Depositum-
met skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med
sagsbehandlingen, der bl.a. omfatter gennemgang af en række dokumenter, herunder eksamensbe-
viser m.m. der dokumenterer, om ansøgeren opfylder de faglige adgangskrav samt eventuelle
sprogkrav, der er fastsat for den pågældende uddannelse.
3.3.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at lette de administrative byrder for de videregående uddannelsesinstitutioner og
herunder frigøre ressourcer til faglige vurderinger, foreslås det, at uddannelses- og forskningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om krav til oversættelse af eksamensbeviser og anden doku-
mentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddan-
nelse. Der vil således kunne stilles krav om, at ansøgere til studiepladser på videregående uddan-
nelser fremsender de anførte dokumenter i en autoriseret oversættelse til et af flere nærmere angiv-
ne sprog.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0009.png
Da det foreslåede kan formindske et universitets udgifter til oversættelse af ansøgeres eksamens-
beviser og anden dokumentation, vil et universitets behov for at opkræve depositum for behandling
af ansøgning om optagelse på en uddannelse af visse ansøgere, jf. universitetslovens § 26, stk. 5,
ligeledes kunne formindskes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 5, nr. 2, og § 6, nr. 1, har ikke økonomi-
ske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Engangsudgifterne til udvikling af et digitalt præsentationsværktøj og gennemførelse af data-
indsamling afholdes inden for Uddannelses- og Forskningsministeriets samlede ramme. Afhængig
af markedsprisen estimeres engangsomkostningerne til at udgøre mellem 750.000 kr. og 1.500.000
kr. Omkostninger i forhold til at gennemføre én dataindsamling af de studerendes og de færdigud-
dannedes vurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans estimeres til 1.000.000 kr.
Udlevering af personoplysninger på studerende og færdiguddannede vil pålægge uddannelsesin-
stitutionerne en mindre administrativ opgave, som finansieres inden for institutionernes samlede
tilskud.
Lovforslagets § 7, nr. 1, vil have positive administrative konsekvenser for videregående uddan-
nelsesinstitutioner som følge af, at der kan stilles krav om, at eksamensbeviser og anden dokumen-
tation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse,
skal være oversat til bestemte sprog, hvorved det ikke er nødvendigt for uddannelsesinstitutionen at
foretage eller få foretaget oversættelse, inden ansøgningen om studieplads kan behandles.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslagets § 7, nr. 1, vil have administrative konsekvenser for personer, hvis udenlandske ek-
samensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse med ansøgning om studie-
plads på en videregående uddannelse, bliver omfattet af krav om oversættelse, der fastsættes med
hjemmel i denne bestemmelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september 2014 til den 3. oktober 2014 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademiraadet, Akade-
misk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, C3, Copenhagen Business
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0010.png
School
Handelshøjskolen, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and
Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond,
Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsskoler,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthånd-
værkere, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler,
Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter,
Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), De Studerendes Landsråd (DSL), Den Nationale
Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Frie Forsknings-
råd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt,
Erhvervsakademi MidtVest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi SydVest, Erhvervsaka-
demi Aarhus, Erhvervsakademiernes Rektorkollegium, Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund,
Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Foreningen af
private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum –
Socialdemokratiske Studerende, FTF, GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasiernes Besty-
relsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handels-
skolernes Lærerforening, HK/kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet
i København, KL, Konservative Studerende Landsorganisationen, Kulturministeriets Rektorer
(KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet,
Landbrug og Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC),
Lederne, LO, Lægemiddelforeningen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Lands-
kreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Ma-
skinmestrenes forening, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Profes-
sionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektor-
kollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannel-
ser, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for
forstanderne for de maritime institutioner, Repræsentanter for underviserne på de maritime institu-
tioner, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser, Rådet for de Gymnasiale Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektorforsknin-
gens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Stu-
dievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg Nordjylland,
Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland, Studievalg Østjylland, Svendborg Søfartsskole, Syd-
dansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søværnet, Tek-
niq, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser,
University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, Uni-
versity College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Århus Maskinmester-
skole og Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0011.png
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Ingen
De videregående uddannelses-
institutioner skal ikke foran-
stalte oversættelse af eksa-
mensbeviser og anden doku-
mentation, inden ansøgningen
om studieplads kan behandles.
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/
merudgifter
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Krav om oversættelse af eksa-
mensbeviser og anden doku-
mentation, der fremsendes i
forbindelse med ansøgning om
studieplads på en videregående
uddannelse.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at pålægge universiteterne at udlevere kontaktin-
formationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adresse, e-mailadresse,
telefonnummer/mobil-nummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte de studerende
og færdiguddannede i forbindelse med den skitserede dataindsamling. Der henvises til de alminde-
lige bemærkninger under afsnit 3.1.2.
I forhold til udarbejdelsen af det skitserede spørgeskema forventes universiteterne og andre rele-
vante interessenter at blive inddraget.
Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-
boks, idet det bliver obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den
1. november 2014.
Det enkelte universitet vil få mulighed for at få de indsamlede data på egne studerende og fær-
diguddannede retur, hvis universitetet ønsker dette. Disse data vil f.eks. kunne erstatte eller supple-
re universitetets egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.
For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supple-
re universiteternes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen tilret-
telagt sådan, at universiteterne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som tillæg til de
centralt definerede spørgsmål, dog sådan at universitetet selv afholder den marginale udgift for-
bundet hermed.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0012.png
Til nr. 2
Med bestemmelsen foreslås det, at udenlandske gæsteforskere omfattes af universitetets forsik-
ringsansvar. Med begrebet gæsteforsker forstås ikke-ansatte og ikke-indskrevne personer, som i en
kortere eller længere periode har ophold ved universitetet med henblik på at forske. Bestemmelsen
vil ligeledes omfatte ph.d.-studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner, der som led i de-
res uddannelse opholder sig ved universitetet uden at være indskrevet på en fuld ph.d.-uddannelse
eller dele heraf ved universitetet. Begrebet omfatter omvendt ikke gæsteforedragsholdere eller del-
tagere i konferencer, seminarer og lignende afholdt af universitetet.
Universitetet vil herefter kunne afholde udgifter til dækning af skader forårsaget af udenlandske
gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende i samme omfang som for deres ansatte
personale.
Hjemmelen vil alene skulle omfatte skader, der opstår i forbindelse med arbejde, der er betinget
af forskernes ophold ved institutionerne.
Til § 2
Til nr. 1
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at pålægge erhvervsakademierne at udlevere
kontaktinformationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adresse, e-
mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte
de studerende og færdiguddannede i forbindelse med den skitserede dataindsamling. Der henvises
til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1.2.
I forhold til udarbejdelsen af det skitserede spørgeskema forventes erhvervsakademierne og an-
dre relevante interessenter at blive inddraget.
Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-
boks, idet det bliver obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den
1. november 2014.
Det enkelte erhvervsakademi vil få mulighed for at få de indsamlede data på egne studerende og
færdiguddannede retur, hvis erhvervsakademiet ønsker dette. Disse data vil f.eks. kunne erstatte
eller supplere erhvervsakademiets egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.
For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supple-
re erhvervsakademiernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlingen
tilrettelagt sådan, at erhvervsakademierne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som
tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at erhvervsakademiet selv afholder den mar-
ginale udgift forbundet hermed.
Til § 3
Til nr. 1
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at pålægge professionshøjskolerne at udlevere
kontaktinformationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adresse, e-
mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte
de studerende og færdiguddannede i forbindelse med den skitserede dataindsamling. Der henvises
til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1.2.
I forhold til udarbejdelsen af det skitserede spørgeskema forventes professionshøjskolerne og an-
dre relevante interessenter at blive inddraget.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0013.png
Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-
boks, idet det bliver obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den
1. november 2014.
Den enkelte professionshøjskole vil få mulighed for at få de indsamlede data på egne studerende
og færdiguddannede retur, hvis professionshøjskolen ønsker dette. Disse data vil f.eks. kunne er-
statte eller supplere professionshøjskolens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.
For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supple-
re professionshøjskolernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsamlin-
gen tilrettelagt sådan, at professionshøjskolerne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål
som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at professionshøjskolen selv afholder den
marginale udgift forbundet hermed.
Til § 4
Til nr. 1
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at pålægge medie- og journalisthøjskolen at ud-
levere kontaktinformationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adresse, e-
mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte
de studerende og færdiguddannede i forbindelse med den skitserede dataindsamling. Der henvises
til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1.2.
I forhold til udarbejdelsen af det skitserede spørgeskema forventes medie- og journalisthøjskolen
og andre relevante interessenter at blive inddraget.
Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-
boks, idet det bliver obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den
1. november 2014.
Medie- og journalisthøjskolen vil få mulighed for at få de indsamlede data på egne studerende og
færdiguddannede retur, hvis medie- og journalisthøjskolen ønsker dette. Disse data vil f.eks. kunne
erstatte eller supplere medie- og journalisthøjskolens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.
For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supple-
re medie- og journalisthøjskolens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataind-
samlingen tilrettelagt sådan, at medie- og journalisthøjskolen tilbydes en mulighed for at tilføje
egne spørgsmål som tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at medie- og journalist-
højskolen selv afholder den marginale udgift forbundet hermed.
Til § 5
Til nr. 1
Med bestemmelsen foreslås det, at udenlandske gæsteforskere omfattes af uddannelsesinstitutio-
nens forsikringsansvar. Med begrebet gæsteforsker forstås ikke-ansatte og ikke-indskrevne perso-
ner, som i en kortere eller længere periode har ophold ved institutionen med henblik på at forske.
Bestemmelsen vil ligeledes omfatte ph.d.-studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner, der
som led i deres ph.d.-uddannelse opholder sig ved institutionen uden at være indskrevet på en fuld
ph.d.-uddannelse eller dele heraf ved institutionen. Begrebet omfatter omvendt ikke gæstefore-
dragsholdere eller deltagere i konferencer, seminarer og lign. afholdt af de videregående kunstneri-
ske uddannelsesinstitutioner.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0014.png
De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil herefter kunne afholde udgifter til
dækning af skader forårsaget af udenlandske gæsteforskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-
studerende i samme omfang som for deres ansatte personale.
Hjemmelen vil alene skulle omfatte skader, der opstår i forbindelse med arbejde, der er betinget
af forskernes ophold ved institutionerne.
Til nr. 2
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at pålægge uddannelsesinstitutionerne at udleve-
re kontaktinformationer på alle studerende og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adresse, e-
mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kontakte
de studerende og færdiguddannede i forbindelse med den skitserede dataindsamling. Der henvises
til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1.2.
I forhold til udarbejdelsen af det skitserede spørgeskema forventes uddannelsesinstitutionerne og
andre relevante interessenter at blive inddraget.
Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende og færdiguddannede via e-
boks, idet det bliver obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndigheder den
1. november 2014.
Den enkelte uddannelsesinstitution vil få mulighed for at få de indsamlede data på egne stude-
rende og færdiguddannede retur, hvis uddannelsesinstitutionen ønsker dette. Disse data vil f.eks.
kunne erstatte eller supplere uddannelsesinstitutionens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgel-
ser.
For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supple-
re uddannelsesinstitutionernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsam-
lingen tilrettelagt sådan, at institutionerne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som
tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at institutionen selv afholder den marginale
udgift forbundet hermed.
Til § 6
Til nr. 1
Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at pålægge uddannelsesinstitutionerne at udleve-
re kontaktinformationer på alle studerende, elever og færdiguddannede i form af bl.a. navn, adres-
se, e-mailadresse, telefonnummer/mobilnummer samt cpr-nummer, således at ministeriet kan kon-
takte de studerende, eleverne og de færdiguddannede i forbindelse med den skitserede dataindsam-
ling. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.1.2.
I forhold til udarbejdelsen af det skitserede spørgeskema forventes uddannelsesinstitutionerne og
andre relevante interessenter at blive inddraget.
Det skitserede spørgeskema forventes at blive udsendt til studerende, elever og færdiguddannede
via e-boks, idet det bliver obligatorisk at modtage digital post via e-boks fra offentlige myndighe-
der den 1. november 2014.
Den enkelte uddannelsesinstitution vil få mulighed for at få de indsamlede data på egne stude-
rende, elever og færdiguddannede retur, hvis uddannelsesinstitutionen ønsker dette. Disse data vil
f.eks. kunne erstatte eller supplere institutionens egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser.
For at understøtte muligheden for at lade denne nye centrale dataindsamling erstatte eller supple-
re uddannelsesinstitutionernes egne dimittend- og tilfredshedsundersøgelser forventes dataindsam-
lingen tilrettelagt sådan, at institutionerne tilbydes en mulighed for at tilføje egne spørgsmål som
tillæg til de centralt definerede spørgsmål, dog sådan at institutionen selv afholder den marginale
udgift forbundet hermed.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0015.png
Til § 7
Til nr. 1
Med henblik på at lette de administrative byrder for de videregående uddannelsesinstitutioner fo-
reslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
krav til oversættelse af eksamensbeviser og anden dokumentation, der fremsendes i forbindelse
med ansøgning om studieplads på en videregående uddannelse.
Der er ikke tilgængelig statistik om antallet af ansøgninger om studieplads på videregående ud-
dannelser, der indeholder eksamensbeviser og anden dokumentation, der er affattet på et sprog,
som kræver oversættelse. Antallet af ansøgninger er noget højere end antallet af optagne studeren-
de, idet en del personer får afslag på deres ansøgninger. I årene 2010-2012 blev der optaget hen-
holdsvis 7.076, 7.577 og 8.302 studerende fra andre EU/EØS-lande på ordinære heltidsuddannelser
(eksklusive ph.d.-uddannelser), mens der de samme år blev optaget henholdsvis 1.210, 1.235 og
1.147 studerende fra tredjelande (dvs. uden for EU/EØS) på de nævnte uddannelser.
Det vurderes, at et behov for oversættelse hovedsageligt ses ved ansøgning om optagelse på ud-
dannelser, hvor undervisningssproget er engelsk. Undervisningssproget er engelsk på 29 ud af 388
bacheloruddannelser, på 29 ud af 273 professionsbacheloruddannelser og på 55 ud af 218 er-
hvervsakademiuddannelser. På kandidatuddannelser er undervisningssproget engelsk på 238 ud af
568 uddannelser, mens undervisningssproget er engelsk på 19 ud af 115 masteruddannelser. Der er
ikke på nuværende tidspunkt tilsvarende opgørelser for anden efter- og videreuddannelse eller for
ph.d.-uddannelser.
De videregående uddannelsesinstitutioner kan i sagens natur også modtage oversættelseskræven-
de eksamensbeviser og andre dokumenter ved ansøgning om studieplads på uddannelser, hvor un-
dervisningssproget er dansk, men dette vurderes at udgøre en mindre del af det samlede antal over-
sættelseskrævende ansøgninger.
Forslaget tilsigter ikke at ændre Danmarks forpligtelser efter Konventionen mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres sprog i et an-
det nordisk land, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts 1987 af nordisk konvention af 17. juni 1981
om nordiske statsborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land.
Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte regler, således at ansøgere, der fremsender eksa-
mensbeviser og andre dokumenter, der kræver oversættelse, skal vedlægge en autoriseret oversæt-
telse af de omhandlede dokumenter som en betingelse for at få ansøgning om en studieplads på en
videregående uddannelse behandlet. Forslaget indebærer, at det kan få processuel skadevirkning for
ansøgere, der ikke efterkommer sådanne regler med krav oversættelse i form af, at institutionen på
dette grundlag ikke behandler ansøgningen om en studieplads.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0016.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
367 af 25. marts 2013, som ændret ved § 1 i lov
nr. 623 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 898 af 4.
juli 2013 § 1 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 1 i
lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 1 i lov nr. 750
af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 8 a indsættes:
Ȥ 8 b.
Ministeren kan indhente personoplys-
ninger på studerende og færdiguddannede fra
universitetet til brug for indsamling af oplys-
ninger om studerendes vurdering af uddannel-
seskvalitet på egne uddannelser og færdigud-
dannedes vurdering af deres uddannelses re-
levans i forhold til deres beskæftigelse.«
2.
Efter § 22 indsættes:
Ȥ 22 a.
Universitetet kan påtage sig forsik-
ringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og
ikke-indskrevne gæste-ph.d.-studerende, der
som led i deres ophold ved universitetet pådra-
ger sig skade eller påfører skade på ting eller
andre personer.«
§2
I lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 214 af
27. februar 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1614 af 26. december 2013, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 44 indsættes:
Ȥ 44 a.
Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan indhente personoplysninger på stude-
rende og færdiguddannede fra erhvervsakade-
miet til brug for indsamling af oplysninger om
studerendes vurdering af uddannelseskvalitet på
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0017.png
egne uddannelser og færdiguddannedes vurde-
ring af deres uddannelses relevans i forhold til
deres beskæftigelse.«
§3
I lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 215
af 27. februar 2013, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1614 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr.
22 af 14. januar 2014, foretages følgende æn-
dring:
1.
Efter § 45 indsættes:
Ȥ 45 a.
Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan indhente personoplysninger på stude-
rende og færdiguddannede fra professionshøj-
skolen til brug for indsamling af oplysninger
om studerendes vurdering af uddannelseskvali-
tet på egne uddannelser og færdiguddannedes
vurdering af deres uddannelses relevans i for-
hold til deres beskæftigelse.«
§4
I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013,
som ændret ved § 3 i lov nr. 1614 af 26. de-
cember 2013, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 39 indsættes:
Ȥ 39 a.
Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan indhente personoplysninger på stude-
rende og færdiguddannede fra medie- og jour-
nalisthøjskolen til brug for indsamling af op-
lysninger om studerendes vurdering af uddan-
nelseskvalitet på egne uddannelser og færdig-
uddannedes vurdering af deres uddannelses
relevans i forhold til deres beskæftigelse.«
§5
I lov om videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr.
1673 af 11. december 2013, som ændret ved § 3
i lov nr. 750 af 25. juni 2014, foretages følgen-
de ændringer:
1.
Efter § 14 indsættes i
kapitel 6:
Ȥ 14 a.
Uddannelsesinstitutionen kan påtage
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0018.png
sig forsikringsansvaret for udenlandske gæste-
forskere og ikke-indskrevne gæste-ph.d.-
studerende, der som led i deres ophold ved in-
stitutionen pådrager sig skade eller påfører ska-
de på ting eller andre personer.«
2.
Efter § 15 c indsættes:
Ȥ 15 d.
Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan indhente personoplysninger på stude-
rende og færdiguddannede fra uddannelsesinsti-
tutionen til brug for indsamling af oplysninger
om studerendes vurdering af uddannelseskvali-
tet på egne uddannelser og færdiguddannedes
vurdering af deres uddannelses relevans i for-
hold til deres beskæftigelse.«
§6
I lov om maritime uddannelser, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013, som æn-
dret ved § 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, § 2 i
lov nr. 520 af 26. maj 2014 og § 4 i lov nr. 750
af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
§ 23 b.
Ministeren for forskning, innovation
og videregående uddannelser kan indhente de
nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitu-
tionerne om uddannelserne, de studerende, per-
sonalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for
gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og
udarbejdelse af statistik.
1.
I
§ 23 b
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan indhente personoplysninger på stude-
rende, elever og færdiguddannede fra uddan-
nelsesinstitutionen til brug for indsamling af
oplysninger om studerendes og elevers vurde-
ring af uddannelseskvalitet på egne uddannelser
og færdiguddannedes vurdering af deres ud-
dannelses relevans i forhold til deres beskæfti-
gelse.«
§7
I lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1.
juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 4:
§ 1.
Uddannelses- og forskningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om adgangs-
regulering ved institutioner med videregående
uddannelser.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
»Stk.
4.
Uddannelses- og forskningsministe-
ren kan fastsætte regler om krav til oversættelse
af eksamensbeviser m.v.«
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397375_0019.png
§8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2015.
19