From:
Sarah Gade Hansen
Sent:
4. september 2014 15:22
To:
Cc:
Subject:
DI og Akademikernes fælles forslag
Til medlemmerne af Uddannelses- og Forskningsudvalgets
Kvalitetsudvalget har med sin første delrapport taget hul på en nødvendig diskussion af det videregående
uddannelsessystems indretning og struktur.
Udvalget har desuden i sit notat ”Kvalitetsudvalgets refleksion efter debat om udvalgets forslag om
strukturreform af det videregående uddannelsessystem” udfoldet sine tanker yderligere.
DI og Akademikerne finder det overordentlig vigtigt at tage en åben dialog om de udfordringer, som
Kvalitetsudvalgets rapport afdækker.
DI og Akademikerne mener, at hovedudfordringerne er:
Den store tilstrømning til universitetsuddannelserne
Mismatch mellem uddannelsestilbuddet og arbejdsmarkedets behov for kompetencer.
Kvalitetsudvalget har spillet ud med nogle løsningsforslag på disse udfordringer, som de to organisationer
hilser velkomne. De to organisationer kan dog ikke tilslutte sig alle forslagene. Akademikerne og DI ønsker
mere fokus på, hvordan der kan skabes bacheloruddannelser, der i højere grad kan bruges i erhvervslivet,
og hvordan der kan skabes en struktur på universitetsuddannelserne, der sikrer stærke erhvervsparate
kandidater. Organisationerne peger derfor på følgende initiativer:
Skabelse af nye erhvervsbacheloruddannelser på universiteterne
At hovedstrukturen på universitetsuddannelserne fortsat skal være de treårige
bacheloruddannelser og de toårige kandidatuddannelser, men at der samtidig eksisterer andre
modeller
Elastik i retskravet – så det udstrækkes til at gælde fem år efter afsluttet
universitetsbacheloruddannelse, således at flere motiveres til at prøve kræfter med deres
bacheloruddannelse på arbejdsmarkedet
Koordineret dimensionering af optaget på uddannelserne
Varedeklarationer på uddannelserne – i form af uddannelsesdeklarationer – skal sikre, at de
studerende kan foretage bedre og mere oplyste uddannelsesvalg.
I vedlagte enighedspapir udfoldes de to organisationers fælles bud på, hvordan udfordringerne kan
håndteres. DI og Akademikerne vil meget gerne drøfte de foreslåede løsningsforslag.
Med venlig hilsen
Charlotte Rønhof, underdirektør DI og
Finn R. Larsen, Formand for Akademikerne