PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 243
Offentligt

Kvalitetsudvalgets refleksioner efter debatten om udval-

gets forslag om en strukturreform af det videregående

uddannelsessystem

På baggrund af debatten i kølvandet på Kvalitetsudvalgets fremsatte forslag om en

strukturreform af det videregående uddannelsessystem finder udvalget behov for at

klargøre præmisserne for og uddybe overvejelserne bag forslaget.

Som det vil fremgå, fastholder udvalget, at der er et behov for grundlæggende æn-

dringer i det videregående uddannelsessystem. For udvalget ligger hovedudfordrin-

gen – og samtidigt et vigtigt potentiale – i at skabe et godt match mellem akademi-

ske uddannelser og det private arbejdsmarked. Udvalget mener, at der er et klart

behov for at styrke de akademiske bacheloruddannelsers position i en gentænkning

af vejene i den i dag meget ensporede universitære uddannelsesstruktur af ubrudte

femårige kandidatuddannelser for (næsten) alle.

Udvalget er af den opfattelse, at der er og bør være plads til væsensforskellige hen-

holdsvis akademiske og professionsrettede bacheloruddannelser inden for det sam-

lede videregående uddannelsessystem. Akademiske bachelorer skal med uddannel-

ser, som kombinerer faglig forskningsbaseret viden med generiske kompetencer,

efter udvalgets opfattelse udgøre et væsentligt supplement til det eksisterende ba-

chelorarbejdsmarked for professionsbachelorer.

Stærkere og mere relevante akademiske bacheloruddannelser er for udvalget uløse-

ligt forbundet med et opgør med det nuværende retskrav på optagelse på en kandi-

datuddannelse i direkte forlængelse af bacheloruddannelserne. Udvalget finder det

nødvendigt at diskutere mulighederne for at reformulere kravene for optag på en

kandidatuddannelse. En løsning herpå bør understøtte etableringen af et udvidet

arbejdsmarked for bachelorer og samtidig sikre veldefinerede veje til kandidatud-

dannelser for såvel akademiske bachelorer som professionsbachelorer i det videre-

gående uddannelsessystem.

Præmissen for udvalgets forslag om en strukturreform er i henhold til udvalgets

kommissorium en uændret økonomisk ramme og princippet om en lige og fri ad-

gang til videregående uddannelser med SU efter gældende lovgivning.

Side

1/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er der behov for forandringer?

Ja, det står efter udvalgets opfattelse ikke til diskussion, at der er behov for for-

andring.

Det øgede optag på de videregående uddannelser udgør et enormt positivt po-

tentiale for det danske samfund. Kvalitetsudvalget deler opfattelsen af, at en vel-

uddannet befolkning er Danmarks vigtigste råstof og et meget væsentlig konkur-

renceparameter i en globaliseret økonomi.

Indfrielsen af potentialet kræver dog, at der er overensstemmelse mellem de un-

ges valg af uddannelse, uddannelsernes indhold og den viden og de kompeten-

cer, der er brug for i samfundet.

Med udsigten til begrænset vækst i den offentlige sektor i de kommende år må

langt de fleste – knap ¾ af de ekstra videregående uddannede – forvente at skul-

le finde ansættelse i den private sektor. Tilstrømningen af yderligere dimittender

til det private arbejdsmarked vil især gælde for universitetsuddannelserne. Kvali-

tetsudvalgets fremskrivninger tilsiger, at alene antallet med en lang videregående

uddannelse, som skal finde beskæftigelse på det privat arbejdsmarked, forventes

at stige med 110 pct. fra 2013-2030.

Hvis det skal lykkedes at øge antallet af universitetsuddannede i den private sek-

tor så markant, vil universiteterne i langt højere grad end i dag skulle sikre, at en

del af de studerende tilegner sig kvalifikationer og kompetencer, der er relevante

for og kan bidrage til vækst i brancher og mindre og mellemstore virksomheder,

der i dag ikke har stor erfaring med at ansætte universitetsuddannede. Dette for-

drer efter udvalgets opfattelse radikale forandringer af det videregående uddan-

nelsessystem.

Massivt uddannelsesløft på fremtidens arbejdsmarked

Danmark er i gang med et massivt uddannelsesløft drevet af øget optag på de vide-

regående uddannelser. Kvalitetsudvalgets fremskrivninger viser, at udbuddet af per-

soner med en videregående uddannelse vil stige med ca. 350.000 personer frem

mod 2030 svarende til en stigning på ca. 40 pct. i forhold til 2013,

jf. figur 1.

For yderligere beskrivelse af fremskrivningen se afsnit 2.5 og appendiks 2 i Kvalitetsudvalgets rapport

Nye veje

– fremtidens videregående uddannelsessystem.

Side

2/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1. Antal med en videregående uddannelse, der er til rådighed for beskæf-

tigelse, 2002-2030

Note:

Figuren viser historiske tal indtil 2013. For nærmere beskrivelse af fremskrivningen se

appendiks 2.

Kilde:

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Finansministeriet på vegne af Kvalitetsud-

valget.

Det er forventningen, at over 60 pct. af den ungdomsårgang, der gik ud af 9. klasse i

2012, vil gennemføre en videregående uddannelse inden for 25 år. Tilsvarende for-

ventes kun 36 pct. af den ungdomsårgang, der gik ud af 9. klasse i 1990, at have

gennemført en videregående uddannelse senest i 2015.

De seneste års stigning i

optaget på universiteterne bevirker, at alene andelen af en ungdomsårgang, som i

dag forventes at opnå en kandidatuddannelse på universiteterne, er nået op på knap

30 pct.

Den private sektor som hovedaftager af videregående uddannede

I dag får personer med en videregående uddannelse nogenlunde ligeligt ansættelse i

henholdsvis den offentlige og i den private sektor. Kvalitetsudvalgets fremskrivning

viser imidlertid, at den offentlige sektor ikke forventes at vokse med samme hast

som antallet af personer med en videregående uddannelse, og det betyder, at langt

flere skal finde ansættelse i den private sektor. Af de 350.000 ekstra med videregå-

ende uddannelse kan godt ¼ forventes at blive rekrutteret til den offentlige sektor.

De resterende knap ¾ – svarende til ca. 260.000 personer – forventes at skulle finde

beskæftigelse på det private arbejdsmarked,

jf. figur 2.

Endelig opgørelse af den faktiske andel fra ungdomsårgangen fra 1990 (som dimitterede 9. klasse i 1990), som

har fået en videregående uddannelse, foretages i 2015. I 2010 havde foreløbigt 33 pct. opnået videregående

uddannelse.

Side

3/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2. Antal personer med en videregående uddannelse, der er til rå-

dighed for beskæftigelse, 2002-2030.

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Personer, der forventes at skulle finde beskæftigelse i den private sektor

Offentligt rekrutteringsbehov

Note:

For perioden 2002-2013 er opgjort antal

beskæftigede

med en videregående uddan-

nelse i hhv. den offentlige og private sektor. For perioden 2013-2030 er det antal

uddannede med en videregående uddannelse, der

står til rådighed

for beskæftigelse.

For uddybet beskrivelse af metoden bag fremskrivningerne se

Nye veje – fremtidens

videregående uddannelsessystem,

kapitel 2 og appendiks 2.

Kilde:

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Finansministeriet på vegne af Kvalitetsud-

valget.

Stigningen i antallet med en videregående uddannelse, der fremover skal finde be-

skæftigelse i den private sektor, svarer til, at der gennemsnitligt vil være godt 15.000

ekstra personer årligt, som skal beskæftiges i den private sektor frem mod 2030. Til

sammenligning voksede beskæftigelsen af personer med en videregående uddannel-

se på det private arbejdsmarked gennemsnitligt med ca. 8.000 årligt i perioden 2002-

2013. Fra nu og frem mod 2030 vil der således

årligt

være ca. 7.000 flere eller knapt

dobbelt så mange ekstra unge med en videregående uddannelse, der skal beskæftiges

på det private arbejdsmarked, sammenlignet med perioden 2002-2013.

Hvis der alene ses på antallet med en lang videregående uddannelse, som skal finde

beskæftigelse på det privat arbejdsmarked, forventes dette at stige med ca. 160.000

frem mod 2030. Det svarer til en stigning på 110 pct.,

jf. figur 3.

Side

4/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3. Antal personer med en lang videregående uddannelse, der er til rådighed

for beskæftigelse, 2002-2030.

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Side

LVU, der forventes at være til rådighed i den private sektor

Offentligt rekrutteringsbehov

Note:

For perioden 2002-2013 er opgjort antal

beskæftigede

med en kandidatuddannelses eller

ph.d. i hhv. den offentlige og private sektor. For perioden 2013-2030 er det antal uddan-

nede med en kandidatuddannelse eller ph.d., der

står til rådighed

for beskæftigelse. For

uddybet beskrivelse af metoden bag fremskrivningerne se

Nye veje – fremtidens videre-

gående uddannelsessystem,

kapitel 2 og appendiks 2.

Kilde:

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Finansministeriet på vegne af Kvalitetsudval-

get.

Til sammenligning skønnes antallet af dimittender med en erhvervsakademiuddan-

nelse eller en professionsbacheloruddannelse, som skal beskæftiges på det private

arbejdsmarked, at stige noget mere behersket med hhv. 15 og 55 pct. frem mod

2030.

Det er således særligt uddannede med universitetsuddannelse, der i langt hø-

jere grad end hidtil skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked i det

kommende år. Udvalget skønner, at ca.75 pct. af alle nyuddannede kandidater skal

finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked frem til 2030. Det er til sammen-

ligning kun knap 50 pct. i dag.

I dag er det kun seks universitetsuddannelsesområder – ingeniører, cand.merc.er,

arkitekter, it- og erhvervssprog-uddannede samt designere – hvor minimum 75 pct.

af de nyuddannede kandidater får ansættelse i den private sektor,

jf. figur 4.

De procentvise stigninger svarer til en stigning på ca. 19.000 ekstra uddannede med en kort videregående

erhvervsakademiuddannelse og ca. 68.000 ekstra uddannede med en mellemlang professionsbacheloruddannel-

se.

To af disse områder – arkitekt- og designuddannelserne – har en overledighed, jf.

Nye veje – fremtidens videregåen-

de uddannelsessystem.

Reelt er der således kun fire universitetsuddannelsesområder, som i dag i høj grad kan siges

at matche den fordeling af kandidater mellem den private og offentlige sektor, der forventes at blive nødvendig

fremover.

5/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4. Andel nyuddannede kandidater i beskæftigelse på det private arbejds-

marked, 2013 (pct.)

Læge (sund.)

Pædagogik (hum.)

Klassisk humaniora

Områdestudier og øvrige (hum.)

Psykologi (samf.)

Forvaltning og samfund (samf.)

Fremmedsprog (hum.)

Kunstneriske udd. (hum.)

Bio (nat.)

Øvrige (sund.)

Æstetiske fag (hum.)

Øvrige (nat.)

Fysik/kemi (nat.)

Etno-/antropologi (samf.)

Medie og kommunikation (samf.)

Jura (samf.)

Øvrige (tek.)

Matematik/statistik (nat.)

Økonomi (samf.)

Medie og kommunikation (hum.)

Landbrug, skovbrug og veterinær (nat.)

Tandlæge (sund.)

Design (hum.)

Erhvervssprog (hum.)

It (nat.)

Arkitekt (tek.)

Merkantil (samf.)

Ingeniør (tek.)

Andel af anlle nyuddannede, der i dag får besæftigelse på det private arbejdsmarked

Andel af alle nyuddannede, der i fremtiden skal beskæftiges på det private arbejdsmarked

Note:

Opgørelsen viser 0-5-årige dimittender. Uddannelser er inddelt i såkaldte fremskrivnings-

grupper, som er nærmere beskrevet på Kvalitetsudvalgets analyserapport Nye veje –

fremtidens videregående uddannelsessystem.

Kilde:

Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelse.

Det er ca. en tredjedel af alle nyuddannede kandidater, som kommer fra disse seks

uddannelsesområder. Udvalget vurderer, at hvis ikke de universitetsuddannelser,

som står for uddannelsen af de øvrige to tredjedel af alle nyuddannede kandidater, i

højere grad målrettes den private sektor, er der en betydelig risiko for stor og sti-

gende dimittendledighed. Der er efter udvalgets vurdering derfor behov for, at de

mange uddannelser, der hidtil især har forsynet det offentlige arbejdsmarked, hur-

tigst muligt forandres, så dimittenderne i langt højere grad kan matche den private

sektors kompetencebehov. Ellers vil samfundet ikke få tilstrækkeligt udbytte af den

store stigning i investeringen i videregående uddannelser.

Fremtidens kompetencebehov i mindre private virksomheder

Antagelsen om et positivt samfundsøkonomisk potentiale i at forsyne det private

arbejdsmarked med flere medarbejdere med en videregående uddannelse bakkes op

af undersøgelser, som peger på, at virksomheder, der ikke tidligere har haft medar-

Side

6/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bejdere med en videregående uddannelse, kan få produktivitetsforbedringer og

vækst i virksomheden ved ansættelse af højtuddannede medarbejdere.

Et centralt spørgsmål bliver derfor, hvilke forudsætninger der skal tilvejebringes, for

at mange flere videregående uddannede – og som påvist oven for i særlig grad uni-

versitetsuddannede – skal kunne finde relevant beskæftigelse og skabe værdi på

fremtidens private arbejdsmarked.

Forsyningen af det private arbejdsmarked med videregående uddannede er ikke en

simpel øvelse. Skiftende efterspørgsel, globalisering, den teknologiske og den øvrige

samfundsudvikling betyder, at eksisterende beskæftigelsesmuligheder løbende for-

svinder, mens nye opstår. Forskning inden for fremtidens arbejdsmarked peger på,

at op mod halvdelen af de nuværende jobs på arbejdsmarkedet vil være i højrisi-

kozonen for at være overflødiggjort og automatiseret inden for de kommende 20

år.

Andre undersøgelser peger på, at det ikke kun er ufaglærte jobs, der er i fare for

at forsvinde, men også jobs på højere kompetenceniveauer.

I dag er det primært et begrænset segment af det private erhvervsliv, der ansætter

videregående uddannede. De videregående uddannede, der i dag bliver privatansat-

te, får i overvejende grad job i større virksomheder inden for fx finanssektoren, det

øvrige merkantile område, biotek- og medicinalbranchen eller ingeniørområdet.

Selv med en meget optimistisk tilgang til vækstpotentialet i disse typer af private

virksomheder, der aftager videregående uddannede, forekommer det meget usand-

synligt, at disse virksomheder alene kan absorbere de ekstra over 260.000 dimitten-

der fra videregående uddannelser, der frem mod 2030 skal finde job i den private

sektor.

De videregående uddannede – og særligt de lange videregående universitetsuddan-

nede – er nødt til at finde nye veje til arbejdsmarkedet. Som påvist ovenfor er det

kun knap en tredjedel af de nyuddannede kandidater, der er uddannet inden for et

af de seks uddannelsesområder, hvor andelen, der efterfølgende beskæftiges på det

private arbejdsmarked, er tilstrækkelig høj.

Kan man forestille sig, at en radikal stærkere privatretning af de resterende uddan-

nelser, der i dag ikke er tilstrækkeligt privatrettede, og som står for uddannelsen af

to tredjedel af de nyuddannede med en universitetsuddannelse, vil ske af sig selv

inden for en kort årrække? Enten ved at færre unge vælger uddannelser med lav

Se fx DI, 2011.

Blinder og Krueger (2013) finder at ca. en fjerdedel af alle jobs i det amerikanske arbejdsmarked kan offshores

i fremtiden, og Frey og Osbornes (2013) konkluderer i analyser af det fremtidige amerikanske arbejdsmarked, at

47 pct. af de nuværende jobs er i højrisikozonen for at være automatiseret inden de kommende 20 år.

Hummels mfl. (2014) finder i en analyse af den danske fremstillingssektor, at ansatte uden videregående ud-

dannelse er særligt udsatte for offshoring, men ansatte med videregående uddannelse bliver også ramt afhængig

af hvilke jobfunktioner, de varetager. Hvis personer med videregående uddannelse er ansat i stillinger med

rutineprægede jobfunktioner, vil de således i særlig grad være udsat for offshoring. Ashournia mfl. (2014) finder

lignende konsekvenser af øget kinesisk importkonkurrence.

Dog er der høje andele af privatansatte erhvervsakademiuddannede at finde i både større og mindre private

virksomheder Optag på erhvervsakademierne udgør i 2014 ca. 20 pct. af det samlede optag på de videregående

uddannelsesinstitutioner.. Derudover er der visse specifikke professioner i det private erhvervsliv, hvor både

mindre og større virksomheder aftager betydelige andele af afgrænsede grupper af især kandidatuddannede,

herunder fx jurister (advokater), arkitekter og revisorer.

Side

7/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overgang til det private arbejdsmarked eller ved, at uddannelserne og det private

arbejdsmarked ”finder hinanden” i en helt anden grad end hidtil? Kvalitetsudvalget

vurderer, at dette forekommer usandsynligt. Der er derimod behov for mere grund-

læggende forandringer af det videregående uddannelsessystem.

Hvorfor en strukturreform af det videregående uddannelsessy-

stem?

Ved første øjekast synes en strukturreform måske ikke nødvendig. Der kan nem-

lig umiddelbart peges på flere forskellige måder, hvorpå en markant forskydning

af videregående uddannede fra det offentlige til det private arbejdsmarked vil

kunne forsøges realiseret.

Én måde vil være at begrænse optaget på offentligt rettede universitetsuddannel-

ser og kanalisere flere over i de (få) uddannelsesområder, som har tradition for

primært at uddanne til den private sektor. En sådan ’omlægning’ vil dog skulle

tvangsflytte forventeligt ca. 9.000 studerende årligt fra bl.a. humaniora og sam-

fundsvidenskab over i bl.a. ingeniørfag og merkantile uddannelser. En øvelse

som hverken synes realistisk eller fagligt fornuftig.

Et andet forslag fremlagt i debatten er at flytte den del af universiteternes bache-

lorstuderende – som ikke skal fortsætte direkte i kandidatuddannelse – over i de

mere praksisnære erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. En om-

lægning svarende til et tocifret mia. beløb og ca. 7.000 stillinger fra universiteter-

ne til professionshøjskoler og erhvervsakademier. Heller ikke dette forslag fore-

kommer hensigtsmæssigt – eller fagligt forsvarligt.

En holdbar løsning må tage afsæt i ændringer i det fremtidige kompetencebehov.

Og det forventede stigende behov for en kombination af akademisk faglighed og

evnen til at omsætte denne viden til værdi i praksis i små og mindre private virk-

somheder taler efter udvalgets klare overbevisning for nødvendigheden af nye

stærke akademiske bacheloruddannelser som en del af en reformeret struktur for

det samlede videregående uddannelsessystem.

Udvalget foreslår derfor en ny struktur for de videregående uddannelser, som

gentænker universitetsuddannelserne og muliggør erhvervsorienterede selvstæn-

digt afrundede fireårige bachelorforløb og faglig specialisering i étårige kandidat-

uddannelser, som for mange studerende gennemføres sideløbende med job eller

efter nogle års erhvervserfaring.

Øget forsyning af videregående uddannede til det private arbejdsmarked

Udviklingen af arbejdsmarkedet for videregående uddannede lægger op til at over-

veje, hvilke implikationer behovet for øget forsyning af dimittender til den private

sektor bør få for det videregående uddannelsessystem samlet set. Der har i debatten

været fremført forskellige bud på at øge forsyningen til det private arbejdsmarked:

Side

8/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begrænse adgangen til universitetsuddannelser, der primært uddanner til den offentlige sektor

Et forslag vil være at indføre markante adgangsbegrænsninger på de universitetsud-

dannelser, der især uddanner til det offentlige arbejdsmarked. Det vil tvinge de unge

over i andre mere privatrettede fag, men der vil i givet fald være tale om massive

forskydninger af optaget mellem uddannelser. Knap 9.000 færdiguddannede sva-

rende til godt 12.000 i optag pr. årgang skal i så fald ”flyttes” fra uddannelser, der i

høj grad uddanner til den offentlige sektor, til uddannelser, der særligt uddanner til

den private sektor.

Kan vi få de unge med på den øvelse? Altså flytte et så stort antal studerende fra

humaniora og samfundsfag til merkantile og tekniske uddannelser? Og hvis de vil,

hvad så med kvaliteten af disse uddannelser, når der skal ansættes nogle tusinde nye

undervisere og forskere på de uddannelser, der skal vokse – samtidig med, at vi får

et ressourcespild ved at afskedige i stort tal på de uddannelser, hvor der skal skæres

ned? Man kan ikke uden videre flytte forskere og undervisere fra humaniora til in-

geniøruddannelserne.

En øget brug af dimensionering er efter udvalgets opfattelse – og som foreslået i

udvalgets rapport – bestemt en nødvendig del af løsningen på det videregående

uddannelsessystems udfordringer. Men det er ikke et tiltag, som kan stå alene. Selv

hvis så voldsom en forskydning af optaget kunne gennemføres via dimensionering,

forekommer det tvivlsomt, om det ville være en god løsning for samfundet blot at

udvide omfanget af de relativt få eksisterende uddannelser, der i forvejen er mest

repræsenteret i det private frem for at tænke i nye potentialer ved at få andre fag i

spil i det private erhvervsliv. Udvalget er overbevist om, at det vil være bedre for

samfundet at øge beskæftigelsen af en bred vifte af fagligheder på det private ar-

bejdsmarked.

Flytte optag fra universiteter til erhvervsakademier og professionshøjskoler

Et andet fremført forslag er at reducere optaget på universiteter og øge antallet af

pladser på erhvervsakademiuddannelser og privatrettede professionsbachelorud-

dannelser.

Erhvervsakademierne uddanner dimittender til en bred vifte af privatsektorielle

brancher og virksomheder inden for de tekniske og merkantile fagområder. Profes-

sionshøjskolerne forsyner som udbydere af de store velfærdsuddannelser primært til

den offentlige sektor, men uddanner også i mindre grad til den private sektor. Både

erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne kan betegnes som praksis-

nære uddannelser målrettet specifikke jobfunktioner, og hvor de studerende inden

for et givet og velkendt fagfelt veksler mellem teoretiske forløb på uddannelsesinsti-

tutionerne og praktisk undervisning i virksomheder. Disse erhvervsrettede videregå-

ende uddannelser har i høj grad bevist deres relevans på arbejdsmarkedet.

Kvalitetsudvalget vurderer, at den vækst, der har været i optaget i denne del af ud-

dannelsessystemet, er hensigtsmæssig og vil ikke afvise, at en begrænset yderligere

vækst kan forenes med beskæftigelsesmuligheder på det private arbejdsmarked. Men

udvalget finder det usandsynligt, at en meget omfangsrig forskydning af studerende

Side

9/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra universiteterne til denne del af de videregående uddannelser vil skabe et optimalt

match med det private arbejdsmarked.

Yderligere vil en sådan forskydning, hvor erhvervsakademierne og professionshøj-

skolerne eksempelvis skulle overtage to tredjedel af universiteternes bachelorstude-

rende,

betyde, at et tocifret mia. beløb skulle overføres fra universiteterne til pro-

fessionshøjskoler og erhvervsakademier. Konkret ville det medføre, at op imod

7.000 stillinger

skulle nedlægges på universiteterne samtidig med, at der skulle op-

rettes et tilsvarende antal stillinger på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Det er Kvalitetsudvalgets vurdering, at en omallokering af ressourcer i en sådan

størrelsesorden ville indebære dels betydelige kvalitetsproblemer i professionsbache-

lor- og akademiuddannelserne, dels et stort samfundsmæssigt tab på forskningssi-

den og dels i alvorlig grad mindske omfanget af forskningsbaseret uddannelse.

Udvalgets forslag om mere erhvervsrettede universitetsbachelorer

Det er udvalgets opfattelse, at der på det private arbejdsmarked med mange mindre

og mellemstore virksomheder vil være efterspørgsel efter både dygtige praktikere

inden for veldefinerede fagområder, men også – og det i markant stigende omfang –

efterspørgsel efter dimittender, som er i stand til at forene akademiske kompetencer

fra sit fag med en bred vifte af generiske kompetencer. Det drejer sig om evnen til

fx kritisk refleksiv stillingtagen til ny viden og information, evne til at tilrettelægge

og monitorere sin egen læring, projektarbejde i teams, dialog med andre faggrupper

og faglige og forretningsmæssige emner, kulturforståelse, innovative kompetencer så

som idégenerering, forretningsforståelse, ressourcebevidsthed samt sprogforståelse

og logisk/matematisk tænkning.

Forsyningen af dimittender, hvis kompetencer kombinerer akademisk faglighed og

disse generiske kompetencer, er en udfordring for de akademiske forskningsbasere-

de universitetsuddannelser, hvor det store flertal af uddannelser i dag afsætter klart

færre end de 75 pct. af dimittenderne til den private sektor, som Kvalitetsudvalget

skønner, skal nås i fremtiden.

Dette leder frem til den tredje løsningsmulighed – som udvalget finder nødvendig –

nemlig at gennemføre gennemgribende ændringer af såvel karakteren som indholdet

af langt de fleste universitære uddannelser, så de får en klart stærkere erhvervsret-

ning i forhold til private virksomheder.

Med det fremlagte forslag til en

strukturreform af de videregående uddannelser

har det væ-

ret Kvalitetsudvalgets primære hensigt at styrke og gentænke den akademiske bache-

loruddannelse i et opgør med den automatiske overgang mellem bachelor- og kan-

didatuddannelse på universiteterne. Udvalget har med forslaget argumenteret for et

videregående uddannelsessystem, der skal uddanne

både

teoretisk orienterede fag-

specialister

mere praksisorienterede akademikere med et bredere erhvervssigte.

Svarende til den estimerede andel af bachelorer, som ikke skal gå direkte videre i en kandidatuddannelse, jf.

s.11

Uddannelsesministeriet har på baggrund af indberetninger fra universiteterne opgjort antallet af personer, der

var ansat på universiteterne i stillinger med forskningspligt på professor-, lektor- og adjunktniveau til 10.200

personer i 2013. Det bemærkes, at der er tale om antal personer ansatte på universiteterne i de givne stillingska-

tegorier og

ikke

antallet af årsværk.

Side

10/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget har anbefalet, at de nye akademiske bacheloruddannelser skal have en va-

righed på fire år, og kandidatuddannelserne étårige. Fireårige bacheloruddannelser

skal give plads til at fastholde den nuværende solide grundfaglighed og de stærke

metodiske færdigheder samtidig med, at der sikres den fornødne tid til, at uddannel-

serne gøres mere erhvervsrettede og anvendelsesorienterede. Der gives således ikke

køb på, at en bacheloruddannelse forsyner de studerende med kompetencer, der gør

dem i stand til at tilegne sig fagenes videnskabelige litteratur på internationalt ni-

veau.

Med den foreslåede nye struktur er det hensigten at bane vejen for en målretning af

den enkelte studerendes uddannelsesforløb. Forslaget indebærer, at den nuværende

one-size-fits-all-model, hvor (næsten) alle universitetsstuderende følger den samme

– overvejende forskningsorienterede – model og fortsætter direkte fra bachelorgra-

den til en kandidatuddannelse, erstattes af en model, hvor bacheloruddannelsen

både kan forberede nogle studerende til en fagspecialisering og eventuelt forsk-

ningsorienteret fortsættelse på en kandidatuddannelse, men også forberede andre

studerende til at påbegynde en erhvervskarriere i den offentlige eller private sektor.

Kvalitetsudvalget har foreslået, at der indføres en dimensionering af kandidatud-

dannelserne svarende til, at ca. en tredjedel af bachelorerne i gennemsnit kan opta-

ges på et kandidat-/ph.d.-forløb direkte efter bacheloruddannelsen uden sideløben-

de eller forudgående erhvervstilknytning. Forholdet mellem bachelordimittender og

optag på kandidatuddannelser vil variere betydeligt mellem de forskellige fag, og

fordelingen bør afspejle arbejdsmarkedets behov for fagspecialiserede kandidater og

forskeruddannede.

Udover et dimensioneret optag af kandidatstuderende direkte fra bacheloreksamen

indebærer udvalgets forslag, at der skal være mulighed for at tage en étårig kandi-

datuddannelse på deltid sideløbende med et ansættelsesforhold på fuld tid eller efter

nogle år i job.

Det ligger i Kvalitetsudvalgets forslag, at de studerende i løbet af bacheloruddannel-

sen skal vælge retning, så de, der ønsker et fagspecialiseret uddannelsesforløb, hurti-

gere end i dag spores ind på det. Tilsvarende skal de studerende, der ønsker at gå en

lidt bredere og mere praksisorienteret vej, rustes bedre til det, end det er tilfældet på

rigtig mange universitetsuddannelser i dag.

Forslaget sår således ikke tvivl om behovet for fortsat at uddanne bachelorer, der

har forudsætninger for at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse- og eventuelt

Udvalget har anbefalet, at der etableres et analyseapparat til brug for de fornødne analyser af den forventede

efterspørgsel efter arbejdskraft med forskellige videregående uddannelser, og at resultaterne sammenholdes med

den forventede produktion af dimittender fra de forskellige uddannelser. Det er efter udvalgets opfattelse væ-

sentligt, at dimensioneringsbeslutningerne hviler på et solidt fagligt grundlag, hvor der både anvendes historiske

data om arbejdsmarkedsrelevansen og udarbejdes solide scenarier for de forventede fremtidige erhvervs- og

beskæftigelsesmuligheder. Udvalget har desuden foreslået, at analyseværktøjet etableres hos en uafhængig insti-

tution, så der undgås en politisering af dimensioneringsbeslutningerne, og at analyserne offentliggøres, så de kan

danne grundlag for dimensioneringsbeslutninger både fra centralt hold og decentralt på institutionerne.

Side

11/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ph.d.-forløb. Den foreslåede struktur må forventes at understøtte udbredelsen af

4+4-modellen, som det allerede kendes fra flere universitetsuddannelser i dag, hvor

den studerende påbegynder et ph.d.-forløb med afsæt i en bachelorgrad, og kandi-

datgraden er en integreret del af ph.d.-uddannelsen.

Kvalitetsudvalgets intention er, at de nye fireårig bacheloruddannelser skal tilrette-

lægges, så de indeholder en større grad af progression end de nuværende treårige, og

det afsluttende faglige niveau for bacheloruddannelserne skal således være højere

end i dag. Dermed bør det også være muligt som minimum at nå det samme faglige

niveau i en 4+1-struktur som i den nuværende 3+2-struktur.

Et væsentligt mål med den foreslåede struktur er således – i lyset af det arbejdsmar-

ked, som de videregående uddannede står overfor i de kommende år – at genopfin-

de og revitalisere den akademiske bacheloruddannelse som en selvstændig afrundet

uddannelse med en kombination af akademisk faglighed og generiske kompetencer,

der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel.

Er en 4+1-struktur for de universitære videregående uddannelser

eneste løsning?

Nej, det er ikke den eneste løsning. Varigheden af bacheloruddannelserne er ikke

det mest afgørende. Det er kvaliteten af uddannelserne.

Udvalget har foreslået en fireårig bachelor med den begrundelse, at alle uddan-

nelser skal sikres den fornødne ramme til at kunne leve op til de nye krav til

stærkere akademiske bacheloruddannelser. Udvalget ser ikke problemer i – inden

for en samlet ramme på max. 5 år – at åbne for varierende længder af bachelor-

og kandidatuddannelser, således at bacheloruddannelsen kan være 3-4-årige og

kandidatuddannelsen 1-2-årig alt efter, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt

på den enkelte uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov. Det afgørende

er, at der gennemføres en grundlæggende gentænkning af uddannelsernes karak-

ter og indhold, hvis disse uddannelser skal opnå en tilstrækkelig værdi for dimit-

tenderne og samfundet. For mange uddannelser vil målet ikke kunne nås ved

mindre justeringer af de eksisterende bacheloruddannelser.

Uanset valg af uddannelseslængder er det nødvendigt at adressere problemet

med den manglende afstigning af akademiske bachelorer, hvor stort set alle uni-

versitetsuddannede gennemfører 5-årige universitetsuddannelser, som vægter en

høj grad af faglig og teoretisk specialisering. Den høje grad af faglig og teoretisk

specialisering i ubrudte 5-årige uddannelser er udviklet i et videregående uddan-

nelsessystem, der har uddannet en lille andel af befolkningen, hvor akademise-

ringen og den tidlige specialisering har været en styrke for alle. Dette synes med

de store studenteroptag ikke længere at være tilfældet.

En forudsætning for at bryde 5-årsautomatikken og bane vejen for et arbejds-

marked for akademiske bachelorer er et nødvendigt opgør med retskravet til en

kandidatuddannelse, som det er udformet i dag.

Side

12/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Universitetsuddannelsernes længde

Forudsætningen for at kunne bringe en akademisk bacheloruddannelse i spil på det

private arbejdsmarked er, at en del af bachelorerne i deres uddannelse skal klædes på

til at bestride en væsentlig bredere palet af jobfunktioner og en større grad af om-

skiftelighed i arbejdsfunktioner, end det traditionelt har været påkrævet af medar-

bejdere med en akademisk uddannelse.

Det har været fremført i debatten, at dette formål kan opnås inden for den nuvæ-

rende 3+2-struktur kombineret med en ophævelse af retskravet for alle bachelorer

til at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse.

Kvalitetsudvalget vil ikke afvise, at det i en del uddannelser kan være muligt at juste-

re de akademiske bacheloruddannelser, så studerende i højere grad end i dag kan

tilegne sig akademisk faglighed og generiske erhvervsrelevante kompetencer inden

for en struktur, hvor bacheloruddannelsen er treårige og kandidatuddannelsen to-

årig, som det er tilfældet i dag. Det vil især gøre sig gældende for de studier, hvor

studieintensiteten er så lav, at der er plads til at øge curriculum inden for rammerne

af et fuldtidsstudie.

Der har endvidere i debatten været udtrykt skepsis overfor, om en model med en

fireårig bachelor- og en ét-årig kandidatuddannelse harmonerer med det europæiske

samarbejde om videregående uddannelse i regi af Bologna-processen. Det er her

væsentligt at understrege, at en 4+1-struktur fint kan rummes inden for Bologna-

strukturen, hvor bachelorniveauet defineres som mellem 180 og 240 ECTS svaren-

de til tre til fire år. I de fleste lande i Europa er de akademiske bacheloruddannelser

dog treårige, hvorimod master/kandidatuddannelser varierer med et- og toårige

uddannelser, og en del lande udbyder begge former for master-

/kandidatuddannelser.

Udvalget vurderer, at et fortsat intensiveret internationalt samarbejde om videregå-

ende uddannelser, herunder bl.a. international mobilitet og udveksling godt kan

fungere inden for den foreslåede model. Det er klart, at det med den foreslåede

struktur kan være uddannelser, hvor et studieophold i udlandet vil være mere oplagt

at indarbejde som en del af det firårige bachelorforløb frem for i den forkortede

étårige kandidatuddannelse.

Uddannelse til et akademisk bachelorarbejdsmarked

Unge, der ønsker at tage en videregående uddannelse på universiteterne kan (med få

undtagelser) påbegynde en treårig bacheloruddannelse og formelt set vælge at dimit-

tere med en bacheloruddannelse eller vælge at forlænge med en toårig kandidatud-

dannelse. I realiteten står de studerende dog ikke overfor dette valg. Kun en meget

begrænset andel (godt 10 pct.) af de studerende vælger at stige af med en bachelor-

grad. Et valg som heller ikke synes at nyde opbakning fra samfundet – og heller ikke

fra universiteterne selv som udbydere af bacheloruddannelserne. Som rektoratet ved

Københavns Universitets har udtrykt det, må en bacheloruddannelse betegnes som

’en halv uddannelse’, og det vil være et ’hasardspil’ at lade en dimitteret bachelor

Side

13/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forsøge at anvende sin bacheloruddannelse på arbejdsmarkedet uden en kandidat-

overbygning.

Det er helt korrekt, at der i dag ikke eksisterer et veletableret arbejdsmarked for

akademiske bachelorer. Til trods for at universiteterne udbyder 340 bacheloruddan-

nelser, der på papiret skal være egentlige afsluttede uddannelsesforløb, som åbner

døren til en erhvervskarriere, har universiteterne aldrig helhjertet anset en bachelor-

uddannelse for en egentlig afsluttet uddannelse.

Danmark adskiller sig på dette punkt fra fx Sverige, hvor det er normen, at svenske

universitetsuddannede starter på arbejdsmarkedet med, hvad der svarer til en bache-

lorgrad. Efter nogle år på arbejdsmarkedet vender mange tilbage til universiteterne

og dygtiggør sig – typisk inden for noget, som er tæt koblet til deres job. Også i fx

England, USA, Canada og Australien er det normen at påbegynde en erhvervskarri-

ere med en bachelorgrad.

Relevansen af et arbejdsmarked for akademiske bachelorer understøttes af en nylig

fortaget undersøgelse fra Aarhus Universitet, som indikerer, at en del af de kandida-

ter, der indtræder på arbejdsmarkedet med en lang akademisk uddannelse, har op-

nået et teoretisk videnniveau, som er vanskeligt at få bragt i spil i deres første job.

En virksomhedsundersøgelse foretaget af Dansk Industri har tilsvarende peget på,

at mange nyuddannede kandidater har vanskeligt ved at bringe deres fagspecifikke

viden og akademiske kompetencer i spil i en praktisk virksomhedskontekst. . Samti-

dig tilkendegiver virksomhederne i undersøgelsen, at de gerne selv vil stå for den

egentlige specialisering, og det væsentligste er, at kandidaterne har basiskompetencer

med fra uddannelserne.

Retskravet på en kandidatuddannelse for alle universitetsstuderende

Det er Kvalitetsudvalgets opfattelse, at en revitalisering af de akademiske bachelor-

uddannelser og etableringen af et arbejdsmarked for akademiske bachelorer kræver

et opgør med det nuværende såkaldte retskrav for bachelorer på optagelse på kan-

didatoverbygningen.

I dag giver en bestået bacheloruddannelse ved et universitet ret til optagelse på den

kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fag-

område eller fagområder, ved samme universitet og i direkte forlængelse af den af-

sluttede bacheloruddannelse.

Der er for bachelorerne tale om en

betinget

ret til en kandidatuddannelse. Optagelse

forudsætter, at den studerende har bestået en given bacheloruddannelse inden for et

specifikt fag(område), og at den studerende påbegynder kandidatuddannelsen i di-

Se fx http://universitetsavisen.dk/uddannelse/universiteter-kvalitetsudspil-er-uddannelse-light

Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse, 2012.

Resultater fra DI’s virksomhedspanel er præsenteret i DI-publikationerne

Turen går til fremtidens

erhvervsliv

Danmark op i gear – DI’s produktionspanel.

Se også resultater fra Region Midtjyllands

Under-

søgelse af virksomhedernes kompetencebehov:

http://www.skankomp.eu/files/Regional%20udvikling/SkanKomp/NewInsight/Pdf/Forside/Ko

mpetence_Kompas_Enkelsidet.pdf

§ 10 i bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne.

Side

14/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rekte forlængelse af bachelorgraden. Derimod er der fx ingen krav til fag eller karak-

terniveau i bacheloreksamenen.

Kvalitetsudvalget foreslår at afskaffe retskravet i dets nuværende form og i stedet

indføre adgangskrav til kandidatuddannelsen ud fra en grundlæggende antagelse om,

at optaget på og karakteren af kandidatuddannelserne bør afspejle behovet på ar-

bejdsmarkedet. Samtidigt er det udvalgets opfattelse, at skærpede faglige adgangs-

krav til kandidatuddannelsen vil understøtte et højere fagligt niveau – både i bache-

lor- og kandidatuddannelserne.

For udvalget er det ikke et mål, at færre skal gennemføre en kandidatuddannelse.

Men der bør uddannes flere bachelorer, som indtræder på arbejdsmarkedet med

mulighed for at vende tilbage til en kandidatuddannelse på et senere tidspunkt. Det

er for udvalget derfor ikke afgørende, om det er 20, 25 eller 30 pct. af en ungdoms-

uddannelse, der får en lang videregående kandidatuddannelse. Det afgørende er, at

der uddannes det antal kandidater inden for de forskellige fagområder, som behovet

tilsiger for at sikre det rette match mellem udbud og efterspørgsel efter akademisk

arbejdskraft.

Inden for nogle fag vil der være behov for en stor kandidatproduktion i direkte for-

længelse af bachelorgraden. Det gælder fx fag som i høj grad forsyner videntunge

virksomheder, hvor der er behov for en høj grad af fagspecialisering hos dimitten-

derne. Og der vil være fag, der pga. deres særlige karakter, fortsat

kun

vil uddanne

kandidater – fx lægeuddannelsen.

Omvendt er det udvalgets vurdering, at der er fag, hvor en lang række jobfunktioner

kan varetages lige så godt eller bedre af bachelorer, og hvor det vil være oplagt, at en

kandidatuddannelse tages parallelt med eller efter nogle år på arbejdsmarkedet. Her-

ved bliver specialiseringen mere målrettet og får større værdi for både den enkeltes

karriereudvikling og for den virksomhed, som måske har investeret i en kandidat-

uddannelse for en medarbejder med henblik på at opnå større produktivitet og ud-

bytte af et højere videnniveau.

Derfor er der behov for en ”retskravsreform”, hvor der indføres nye

faglige

krav til

optagelse på en kandidatuddannelse. Der skal være ét sæt af krav for de studerende,

der ønsker at læse en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af deres bachelor, og

et andet sæt af krav for de bachelorer som indløser ’retten’ til en kandidatuddannel-

se sideløbende med deres erhvervsmæssige karriere. Ligesom der skal være kendte

veje fra en professionsbachelorgrad – i form af kendte krav til fagkombinationer og

karakterer – til et kandidatstudie, skal de akademiske bachelorstuderende kende de

krav, der skal være opfyldt for at erhverve en ret til senere at blive optaget på et

kandidatstudie.

For bachelorer, der optages på en kandidatuddannelse direkte efter bestået bache-

loreksamen uden sideløbende eller forudgående erhvervstilknytning, bør optaget –

som foreslået af udvalget – være underlagt en centralt styret overordnet dimensio-

nering af de enkelte uddannelsesområder. Faglige adgangskrav skal sikre, at optaget

matcher den fastsatte dimensionering.

Side

15/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For de øvrige bachelorer, som ønsker at tage en kandidatuddannelse på baggrund af

enten et konkret ansættelsesforhold i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen

eller på et senere tidspunkt med minimum to års relevant erhvervserfaring, skal in-

stitutionerne kunne fastsætte yderligere supplerende adgangskrav – fx minimumska-

raktergennemsnit fra bacheloruddannelsen, udvalgte kernefag bestået på et vist ni-

veau mv.

Den afgørende pointe er for udvalget, at der bliver skabt forskellige og veldefinere-

de videreuddannelsesveje for alle bachelorer. Med forslaget skærper udvalget fokus

på de faglige adgangskrav til en kandidatuddannelser og lemper samtidig på den

tidsmæssige dimension af retskravet, således at bachelorerne ikke er tvunget til en

direkte overgang til kandidatuddannelsen, men kan gøre brug af krav om optagelse

på et senere tidspunkt (under forudsætning af opfyldte kendte adgangskrav).

Et reformuleret retskrav med ret til optagelse, såfremt givne adgangskrav er opfyldt,

vil betyde, at universiteterne stadig kan være ’tvunget’ til at optage et ukendt antal

kvalificerede bachelorer, som i et givet år ønsker at indløse retskravet. Det hænger

bl.a. sammen med, at der må forventes en vis konjunkturafhængighed i søgningen til

en kandidatuddannelse. Dette forhold kan siges ikke at harmonere fuldt ud med

tanken om at regulere optaget med dimensionering ud fra det aktuelt vurderede

arbejdsmarkedsbehovet, men det samme gælder allerede i dag, hvor konjunkturerne

øver indflydelse på søgningen til alle dele af de videregående uddannelser.

Er en kandidatgrad en mere sikker adgangsbillet til beskæftigelse

end en bachelorgrad?

Svaret er efter udvalgets opfattelse nej. En kandidatgrad i et fag med stor kandi-

datproduktion og en ringe privat efterspørgsel vil i fremtiden give meget dårlige

odds i forhold til at finde et job, der kan udnytte den viden og de kompetencer,

der er erhvervet i ens uddannelse. Udvalgets forslag til en strukturreform vil in-

debære et bedre match mellem uddannelse og arbejdsmarked og give universi-

tetsuddannede bedre muligheder for at finde et job. Det vil med stor sandsynlig-

hed øge den gennemsnitlige livsindkomst for de universitetsuddannede.

Hasardspil med de unges fremtid

Kvalitetsudvalget er blevet beskyldt for at spille hasard med de unges fremtid med

forslaget om etableringen af et arbejdsmarked for akademiske bachelorer. Udvalget

medgiver til fulde, at et udvidet bachelorarbejdsmarked for universitetsbachelorer –

ud over betydelige ændringer i de fleste universitetsuddannelser – forudsætter virk-

somhedernes åbenhed og villighed over for at ansætte de nye bachelordimittender.

Her vil aktive understøttende tiltag på arbejdsmarkedet kunne vise sig nødvendigt.

Det er udvalgets vurdering, at der vil opstå en løndannelse på (det private) arbejds-

marked, hvor bachelorer i gennemsnit vil få en lidt lavere startløn end kandidater,

men hvor bachelorerne pga. flere år på arbejdsmarkedet og opnået praktiske erfa-

Side

16/17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ring, formentlig vil kunne få en livsindkomst, som er mindst lige så høj eller højere,

end de kunne have fået med en kandidatuddannelse i den nuværende struktur.

I udvalgets optik er der ingen tvivl om, at det kommer til at være en indkøringsperi-

ode, og at en positiv konjunkturudvikling vil lette overgangen til et mere udbygget

arbejdsmarked for universitetsbachelorer. Men en indkøringsperiode, hvor nogle få

årgange af bachelorer vil være i konkurrence med ledige kandidatudannede, er efter

udvalgets mening

ikke

en begrundelse for at gøre ingenting.

Man kan omvendt spørge, hvad vil konsekvenserne være ved at lade stå til og ufor-

trødent fortsætte med at give op imod en tredjedel af en ungdomsårgang en ubrudt

kandidatuddannelse, som vi kender den i dag? I bedste fald meget dyr uddannelse,

som ikke skaber et positivt samfundsøkonomisk afkast, og i værre fald en meget høj

grad af arbejdsløshed blandt kandidatuddannede til ingen verdens nytte – for dimit-

tenden selv eller for fremtidens arbejdsmarked. Kvalitetsudvalget mener derfor, at

det er mere hasardspil at undlade strukturreformer af de videregående uddannelser

end at ændre strukturen og uddanne mere erhvervsrettede akademiske bachelorer til

den private sektor.

Side

17/17