PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 241
Offentligt

2014

Performanceregnskab for GTS-net

Indhold

Indledning

s. 4

I dette kapitel finder du en introduktion til GTS-nettet. Hvilken rolle spiller GTS-institutterne i det

danske innovationsfremmesystem? Og hvad er opgaven for GTS-institutterne?

Udviklingen i centrale nøgletal

s. 7

2013 bød især på tre positive ting: Der var en stigning i den danske og udenlandske kom-

mercielle omsætning, og der var en stigning i antallet af kunder, og omsætningen fra forsk-

ning og udvikling var fortsat på et højt niveau.

GTS-nettets danske kunder

s. 10

I 2013 havde GTS-nettet knap 20.000 unikke danske kunder. Heraf var 17.055 private virk-

somhedskunder. De små og mellemstore virksomheder udgør fortsat knap ni ud af ti af de

private virksomhedskunder. Det viser, at GTS-institutterne har særlig fokus på denne gruppe

af virksomheder.

GTS-nettets forsknings- og udviklingsaktiviteter

s. 16

Efter en kraftig stigning i FoU-aktiviteterne hvert år i perioden 2009-2012 stabiliserede FoU-

omsætningen sig i 2013, hvor den var på 1.089 mio. kr. Niveauet er fortsat højt og giver

mulighed for, at GTS-institutterne kan udvikle ny viden, der kan inkluderes i nye teknologi-

og forretningsområder.

Virkemidler til at formidle og sprede viden

s. 21

For GTS-institutterne er det centralt, at ny viden og teknologi bliver anvendelig for dansk er-

hvervsliv, og derfor er videnspredningsaktiviteterne særlig vigtige. I dette kapitel kan du læse

om nogle af de redskaber, der benyttes for at nå ud til virksomhederne.

GTS-nettets internationale aktiviteter

s. 24

De sidste fem år har der været en markant vækst i GTS-nettets internationale aktiviteter. Det

ses fx ved en stigning i den udenlandske kommercielle omsætning, som i 2013 udgjorde 45 %

af den samlede omsætning mod 39 % i 2009. Der har også været en stigning i de internationale

samarbejdsprojekter.

Det gør GTS-nettet

s. 27

Her er der en overordnet præsentation af de forskellige typer af ydelser, som GTS-nettet

tilbyder.

Fakta om GTS-nettet

s. 28

Her finder du en kort præsentation af de ni GTS-institutter sammen med de samlede tal og

grafisk fremstilling af tallene for GTS-nettet.

Litteraturliste

Liste med publikationer udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation i 2012-2014.

s. 34

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

I mere end 10 år har Rådet for Teknologi og Innovation

understøttet udviklingen af GTS-institutterne på vegne

af uddannelses- og forskningsministeren.

I oktober 2013 blev samtlige partier i Folke-

tinget enige om at etablere Danmarks Inno-

vationsfond, der fra 1. april 2014 har samlet

forsknings- og innovationsordningerne fra

Højteknologifonden, Det Strategiske Forsk-

ningsråd og dele af Rådet for Teknologi og

Innovation under én hat.

GTS-institutterne, innovationsnetværkene og

innovationsmiljøerne forbliver i Styrelsen for

Forskning og Innovation. Herudover er GTS-

bevillingerne på finansloven ændret fra etårige

til treårige, hvilket giver mulighed for en mere

langsigtet og stabil udvikling af aktiviteterne

i GTS-nettets resultatkontrakter. Sammen

med nye initiativer som samfundspartnerska-

ber og EU’s støtteprogram for forskning og

innovation, Horizon 2020, giver disse organi-

satoriske ændringer både nye muligheder og

udfordringer. Det rejser et behov for at se på

GTS-nettets virke og lægge en ny strategi for

fremtiden.

Styrelsen for Forskning og Innovation inviterer

GTS-institutterne og centrale interessenter til

en åben dialog om, hvordan GTS-institut-

terne fremover skal agere og spille sammen

med omverdenen, således at GTS-nettet

bedst imødekommer virksomhedernes be-

hov for teknologi og udvikling og medvirker til

at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

Dialogen skal bidrage til formuleringen af en

ny vision og strategi for GTS-nettet frem mod

2021, ligesom den også skal tjene som inspi-

ration til en ny resultatkontrakt for perioden

2016-2018.

Mit håb er, at visionen kan skabe en endnu

bredere opbakning til GTS-institutterne, få

endnu flere SMV’ere til at benytte viden fra

institutterne, yderligere styrke institutternes

arbejde med at gøre innovation og teknologi

attraktivt for alle danske virksomheder samt

kvalificere samarbejdet mellem GTS-institut-

terne og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Hans Müller Pedersen

Direktør for Styrelsen for

Forskning og Innovation

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ni danske GTS-institutter arbejder for, at flere danske

virksomheder kan udvikle sig i en teknologisk og innovativ retning.

GTS-institutterne har et tæt samspil med dansk erhvervsliv og ikke mindst de danske SMV’er har glæde af GTS-institutternes ydelser. Jens Dall Bentzen

er en af dem, der har brugt et GTS-institut (FORCE Technology) i forbindelse med udviklingen af en biomasseovn.

GTS-institutterne er altid på udkig efter nye teknologiske muligheder, der kan blive til gavn for dansk erhvervsliv.

Indledning

GTS-institutterne udgør en vigtig del af Danmarks

infrastruktur for at fremme innovation og teknologi i

dansk erhvervsliv. Med et stærkt fokus på faglig og

teknologisk viden bidrager institutterne til at få dan-

ske virksomheder til at udvikle sig i en innovativ og

teknologisk retning.

Formålet med det årligt tilbagevendende performanceregn-

skab er at give offentligheden et indblik i den rolle, som det

samlede GTS-net spiller i det danske innovationsfremmesy-

stem. Regnskabet giver en status på udviklingen i GTS-net-

tets centrale nøgletal og præsenterer samtidig GTS-nettets

hovedaktiviteter. Formålet er også at vise offentligheden,

hvordan offentlige investeringer i GTS-nettet bliver forvaltet,

og hvordan GTS-institutterne er med til at sikre danske virk-

somheder adgang til ny viden og teknologi.

I dette kapitel finder du en overordnet introduktion til GTS-

nettet, mens der i de følgende kapitler er en gennemgang

af GTS-nettets nøgletal og aktiviteter med særlig fokus

på kunderelationer, forsknings- og udviklingsaktiviteter,

videnspredningsaktiviteter og internationale aktiviteter. I

hvert kapitel finder du en række cases med eksempler

på GTS-institutternes arbejde. Bagerst i publikationen er

en række af de centrale tal for GTS-nettet samlet. Per-

formanceregnskabet er skrevet i et samarbejde mellem

GTS-foreningen og Styrelsen for Forskning og Innovation.

På de enkelte institutters hjemmesider finder du yderlige-

re informationer om institutterne, og på Uddannelses- og

Forskningsministeriets hjemmeside finder du tidligere års

performanceregnskaber.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Foto: Thierry Wieleman

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om GTS-nettet og GTS-institutterne

I Danmark findes der i alt ni almennyttige Godkendte

Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til

sammen udgør det danske GTS-net. Nettet af GTS-

institutter bidrager til, at forskningsbaseret viden og

teknologi bliver anvendelig for en bred gruppe af dan-

ske virksomheder, især de små og mellemstore virk-

somheder.

GTS-institutterne er kommercielle virksomheder med

et almennyttigt formål, som er godkendt af uddan-

nelses- og forskningsministeren. Det betyder, at GTS-

institutterne på den ene side bedriver kommercielle ak-

tiviteter på markedsvilkår, hvor fortjenesten investeres

i institutternes forskning-, teknologi- og udviklingsak-

tiviteter for hele tiden at gøre GTS-institutterne til en

attraktiv udbyder af teknologiske serviceydelser. GTS-

institutterne har på den anden side mulighed for at

søge om resultatkontraktmidler til at udvikle ny viden

og teknologi, som markedet ikke selv har mulighed for

at udvikle.

Det er Styrelsen for Forskning og Innovation, der indgår

resultatkontrakter og fører tilsyn med GTS-institutterne.

Det sker ved at:

Opbygge forsknings- og udviklingskompetencer, der

giver virksomhederne adgang til teknologiske kom-

petencer, som de ikke selv råder over, og som mar-

kedet ikke tilbyder af sig selv.

Opbygge og vedligeholde en teknologisk infrastruk-

tur, der gør det nemt og hurtigt at få udviklet, testet

og certificeret produkter.

Sprede den opbyggede viden til relevante virksom-

heder.

Målet med disse aktiviteter er, at danske virksomheder

kan udvikle sig i en teknologisk og innovativ retning, som

de ellers ikke ville kunne gøre på egen hånd, da omkost-

ningerne og risiciene ville være for høje. GTS-institutterne

spiller således en vigtig rolle i forhold til at understøtte

forskning, udvikling og innovation i danske virksomheder.

Fokus på små og mellemstore

danske virksomheder

Det er ofte de små og mellemstore virksomheder (SMV’er),

der kan have udfordringer med at hjemtage og implemen-

tere ny viden samt anskaffe sig dyrt teknologisk udstyr.

Hvad er GTS-nettets funktion

De ni GTS-institutter opbygger og vedligeholder en

teknologisk infrastruktur af faciliteter og kompetencer,

som danske virksomheder kan benytte i deres arbejde

med teknologi og innovation. GTS-institutterne op-

bygger hele tiden ny anvendelsesorienteret viden, og

i kraft af institutternes nærhed til virksomhederne kan

de hurtigt og effektivt sprede den opbyggede viden ud

til virksomhederne. Det sker ved salg af kommercielle

ydelser på markedsvilkår, eksempelvis ved at lave råd-

givningsydelser, test, proces- og produktoptimering,

kvalitetssikring, certificering og uddannelse. Det sker

også ved gå ind i offentligt finansierede forsknings- og

udviklingsprojekter, hvor GTS-institutterne samarbej-

der med virksomheder og med universiteter og andre

forskningsinstitutioner.

GTS-nettets serviceydelser udvikles således i tæt kob-

ling mellem på den ene side virksomhedernes efter-

spørgsel efter innovative løsninger og på den anden

side indsigten i den nyeste forskningsmæssige viden,

som er tilgængelig fra universiteter og forskningsinsti-

tutioner. GTS-institutterne er således placeret mellem

markedet og andre videninstitutioner med det formål at

bidrage til at gøre danske virksomheder innovative og

konkurrencedygtige.

FORCE Technology er her ved at måle boltspændinger ved hjælp af

ultralyd på kablerne på Storebæltsbroen.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Foto: FORCE Technology

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS-institutterne er meget forskellige i størrelse, arbejdsområder

og forskningsintensitet – og dækker en bred gruppe af sektorer

og fagområder.

Centralt for GTS-nettet er derfor at udvikle og overføre

viden til SMV’er, der ikke har samme muligheder som

forsknings- og kapitaltunge virksomheder.

Ved at tilbyde teknologiske serviceydelser, der endnu

ikke er slået igennem på markedet, arbejder GTS-

nettet på at stimulere virksomheders evne og lyst til

at være innovative og globalt konkurrencedygtige. Det

sker ved, at GTS-institutterne tager kontakt til virksom-

heder, møder virksomhederne ved arrangementer, el-

ler ved at virksomhederne henvender sig til GTS-nettet

med de udfordringer, de ikke kan klare på egen hånd.

Når kontakten er etableret, arbejder GTS-institutterne

målrettet på at tilpasse deres ydelser, så det er nemt

for virksomhederne at benytte GTS-nettet i deres ud-

viklingsarbejde.

De største GTS-institutter, såsom DHI, FORCE Technology

og Teknologisk Institut, har hver mere end 1.000 medar-

bejdere, mens det mindste GTS-institut, DFM, har godt 20

medarbejdere. De områder, som GTS-institutterne arbej-

der med, spænder vidt fra jordbrug og fødevarer, sikring og

brandsikkerhed, elektronik og mikroelektronik, IT i alting,

biomedicin, måleteknik, vand og miljø, energi og klima,

skibs- og byggeindustri, transport og logistik, produktion

og velfærdsteknologi. Bredden i GTS-institutternes arbejde

betyder, at langt de fleste brancher kan nyde godt af insti-

tutternes arbejde.

GTS-institutterne er samlet i foreningen ’GTS – Godkendt

Teknologisk Service’. Foreningen er sekretariat for institut-

terne og varetager de fælles interesser i forhold til det po-

litiske system, herunder særligt Styrelsen for Forskning og

Innovation, og i forhold til at profilere det samlede GTS-net.

Vil du vide mere om GTS-nettet, så gå ind på

www.gts-net.dk.

Stor forskel på GTS-institutterne

De ni GTS-institutter er meget forskellige i størrelse, ar-

bejdsområder, forskningsintensitet og historisk oprindelse.

Case: DELTA

GTS sikrer adgang til nødvendig

viden og faciliteter

For en mindre virksomhed

som LiTHIUM BALANCE A/S

er det ikke muligt at have alle

kompetencer eller faciliteter

inhouse. Derfor betyder det

meget for virksomheden at

have nem og hurtig adgang

til bl.a. DELTA.

LiTHIUM BALANCE A/S er en dansk virk-

somhed med 17 ansatte, som laver sty-

ringssystemer til batterier, der kan bruges

i elbiler, hybridbiler og store maskiner. Da

virksomheden startede op i 2006, var der

kun 4-5 virksomheder på markedet, og

nu er der mindst 70 konkurrenter rundt

om i verden.

”Når markedet vokser, så begynder de

store virksomheder også at interesse sig

for det. Det, der kan gøre os interessante

og levedygtige, er at være et skridt foran

hele tiden”, siger Lars Barkler, CEO i

LiTHIUM BALANCE A/S.

Måden at forblive et skridt foran på er ved

at deltage i FoU-samarbejdsprojekter.

Det giver ifølge Lars Barkler adgang til

kompetencer, som er umulige for en lille

virksomhed at besidde på egen hånd.

Samtidig får virksomheden adgang til et

super vigtigt netværk hos GTS-institutter,

universiteter og andre virksomheder.

”Når universiteter og GTS-institutter del-

tager, ved vi, at der er et højt videnniveau.

Til gengæld kan vi tilføre projektet noget

konkret. Derfor er det gensidige samar-

bejde frugtbart for alle parter”, fortæller

Lars Barkler og fortsætter: ”Vi har gen-

nem flere år haft et tæt samarbejde med

DELTA. Ofte begynder samarbejdet alle-

rede i designstadiet, da det betyder, at

vi kan komme igennem akkreditering og

test med det samme. Det er specialiseret

og dyrt at udføre test og en opgave, som

ikke kan betale sig at have inhouse. Dét

får vi hos DELTA sammen med adgang til

en bred pallette af kompetencer, vi ikke

finder samlet andre steder”.

Foto: LiTHIUM BALANCE A/S

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto: Teknologisk Institut

Hos GTS har SMV’er blandt andet mulighed for at få gennemført akkrediteret prøvning af de fleste produkter og materialer. Det gælder fx på Teknologisk Instituts Betoncenter.

Udviklingen i centrale nøgletal

Hvordan kom GTS-nettet ud af 2013? Og hvordan har

udviklingen været set hen over de sidste fem år? Det

kan du læse mere om i dette kapitel, der giver et over-

ordnet billede af GTS-nettets aktiviteter ved at se på de

centrale nøgletal.

GTS-nettet kom generelt set godt ud af 2013. Året bød især

på tre positive ting: Siden 2012 har der været en stigning i

den danske og udenlandske kommercielle omsætning og i

antallet af danske kunder, og samtidig ligger omsætningen

af forskning og udvikling fortsat på et højt niveau.

Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning,

mio. kr. (figur 1).

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3.224

345

293

1.269

245

1.072

2009

3.427

453

297

1.333

254

1.090

2010

3.703

463

304

3.540

459

334

3.620

474

353

1.560

211

976

2011

1.610

213

970

2012

1.671

222

1.043

2013

GTS-nettets omsætning

GTS-nettets omsætning stammer fra den viden og de ydel-

ser, der sælges på det nationale og internationale marked,

resultatkontrakterne, der indgås med Styrelsen for Forskning

og Innovation, samt de øvrige forsknings- og udviklingsmid-

ler (øvrig FoU), som GTS-institutterne får ved at deltage i of-

fentlige forsknings- og udviklingsprogrammer.

I 2013 var GTS-nettets samlede omsætning på 3.703 mio.

kr., hvilket er en stigning på 2 % i forhold til året før (figur 1).

Øvrig FoU-omsætning

Resultatkontrakter

Udenlandsk kommerciel omsætning

Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor

Dansk kommerciel omsætning, privat sektor

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den danske kommercielle omsætning er særlig vigtig for

GTS-institutterne, da den viser danske virksomheders

efterspørgelse af GTS-ydelser.

Årets omsætning fra kommercielt salg var på 2.936 mio.

kr., og omsætningen fra forsknings- og udviklingsaktivi-

teter, herunder resultatkontraktmidler, var på 767 mio. kr.

Figur 2 viser fordelingen af de forskellige typer omsæt-

ninger for 2013. Her ses, at 79 % af omsætningen kom

fra kommercielt salg (dansk og udenlandsk kommercielt

omsætning), og 21 % af omsætningen kom fra forsk-

nings-og udviklingsaktiviteter (Øvrig FoU-omsætning og

resultatkontraktmidler).

Fordeling af GTS-nettets omsætning i 2013, %

(figur 2).

13 %

28 %

Kommerciel omsætning

GTS-nettets kommercielle omsætning består af dansk og

udenlandsk kommercielt salg. Den kommercielle omsæt-

ning dækker over teknologiske serviceydelser, der er ble-

vet solgt på markedsvilkår.

Da et af hovedformålene med GTS-nettet er at bidrage til

dansk innovation, er den danske kommercielle omsætning

særlig vigtig for GTS-nettet. Ser man nærmere på den

danske kommercielle omsætning, stammer den fra salg af

ydelser til private og offentlige virksomheder samt privat-

personer og foreninger. I 2013 var den danske kommer-

cielle omsætning på 1.265 mio. kr., og det er en stigning i

forhold til 2012 på 7 %. Set i forhold til 2009 har der dog

været et fald i perioden på 4 % (figur 1).

Det er de private virksomhedskunder, der står bag stør-

stedelen af den danske kommercielle omsætning. I 2013

var den kommercielle omsætning fra den private sektor på

1.043 mio. kr. Det er en stigning i forhold til året før på 8 %. I

perioden 2009-2013 har der dog været et fald i den kom-

mercielle omsætning fra de private virksomhedskunder på

3 %.

Den vigende danske omsætning de sidste fem år er

erstattet af en international omsætning. I 2013 var den

udenlandske kommercielle omsætning på 1.671 mio.

kr. Det er en stigning på 32 % fra niveauet i 2009. Den

udenlandske efterspørgsel efter GTS-institutternes ydel-

ser viser, at institutterne kan matche udenlandske kon-

kurrenters. Da GTS-institutterne er almennyttige skal

de geninvestere alt overskud i nye teknologier og infra-

struktur, og den udenlandske omsætning bidrager til, at

GTS-institutterne kan forny og forbedre deres forretning

til fordel for dansk erhvervsliv.

45 %

Dansk kommerciel omsætning, privat sektor

Dansk kommerciel omsætning, offentlig sektor

Udenlandsk kommerciel omsætning

Resultatkontraktmidler

Øvrig FoU-omsætning

ver en god indikation af, om institutterne lever op til de-

res formål om at få danske virksomheder til at udvikle sig

teknologisk og innovativt.

Efter en årrække med et faldende antal danske kunder (fi-

gur 7, orange sider), var der fra 2012 til 2013 en stigning

i kundetallet fra 19.216 kunder i 2012 til 19.890 kunder i

2013. Det svarer til en stigning på knap 4 %.

Læs mere i kapitlet ”GTS-nettets danske kunder”.

Omsætning fra forsknings- og

udviklingsaktiviteter

GTS-institutternes omsætning fra forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter (figur 11, orange sider) kommer fra resul-

tatkontrakter med Styrelsen for Forskning og Innovation

samt fra danske og internationale FoU-midler (øvrig FoU),

som er hjemtaget i konkurrence.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er helt afgørende for,

at GTS-institutterne kan fastholde et højt fagligt niveau. Si-

den 2009 har der været en kraftig stigning i FoU-omsæt-

ningen, der toppede i 2012 med 827 mio. kr. I 2013 faldt

omsætningen med 7 % til 767 mio. kr., hvilket især skyldes

et fald i tildelte resultatkontraktmidler på godt 50 mio. kr.

Læs mere i kapitlet ”GTS-nettets forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter”.

Udviklingen i antallet af danske kunder

GTS-institutternes danske kunder består af private virk-

somhedskunder, offentlige kunder samt privatpersoner

og foreninger. Udviklingen i antallet af danske kunder gi-

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Case: DHI

Nyt produkt nedsætter udledning af drivhusgasser

Virksomheden Unisense, Vand-

center Syd, Aarhus Vand og

DHI har arbejdet sammen om

at udvikle en lattergassensor,

der som den eneste i verden

kan måle opløst lattergas direk-

te i spildevand. Med produktet

kan renseanlæg nedsætte ud-

ledningen af drivhusgasser, der

stammer fra lattergas.

Unisense er en dansk SMV med speciale

i mikrosensorer. Et stigende fokus fra om-

verden på at kunne måle lattergas-indhol-

det i renseanlæg har vakt virksomhedens

interesse for at udvikle en ny sensor. DHI

blev kontaktet for at dele ud af sin viden

om markedet inden for spildevand, og

DHI leverede tekniske rapporter og gen-

nemførte test i sit pilotanlæg.

I projektet har DHI blandt andet set på,

hvad det er for krav, der skal opfyldes,

før en lattergassensor kan komme på

markedet. Med udgangspunkt i den vi-

den, DHI har tilført projektet, er produktet

blevet tilpasset og testet i storskala hos

Vandcenter Syd og Aarhus Vand for at se,

om det virkede efter hensigten.

”DHI kunne dokumentere, at sensoren

med succes kunne bruges til industriel

anvendelse. Det betyder, at vi nu som de

første i verden kan tilbyde en sensor, der

kan måle opløst lattergas direkte i spilde-

vand, og som kan beregne, hvor meget

der kommer ud i luften”, siger Mikkel Hol-

men Andersen, CTO i Unisense.

For Mikkel Holmen Andersen har samar-

bejdet med en dansk samarbejdspartner

som DHI været afgørende for udviklingen

af den nye lattergassensor.

”Det er en stor fordel at have adgang til

en dansk partner, også selvom man er en

international virksomhed. En anden fordel

ved DHI er, at man er sikker på en stor

grad af løsningsvillighed, fordi de også

har en egeninteresse i at være med, som

man ikke altid finder hos andre rådgive-

re”, siger Mikkel Holmen Andersen.

Da det nye produkt har unikke egenska-

ber og samtidig er et meget prisbilligt

alternativ til eksisterende måleudstyr, har

Mikkel Holmen Andersen store forvent-

ninger til sensorens markedspotentiale.

Foto: DHI

Case: DFM

EU-projekt giver målbare resultater for SMV

EU-projektet NEMI blev sat i

gang i 2013 med det formål at

forbedre produktionskvalite-

ten og sikre danske arbejds-

pladser. Allerede efter det før-

ste år kan projektdeltagerne

drage fordel af projektets re-

sultater. DFM er koordinator

på projektet.

Under produktionsprocesser sker der en

høj belastning af værktøjet, for eksempel

når et emne til et produkt trykkes. Rest-

materialer sætter sig fast i værktøjet under

trykkeprocessen, og det fører til slitage i

emnets overflade. Det medfører en for-

ringet produktionskvalitet, og at produk-

tionsværktøjerne ofte skal skiftes. NEMI,

som står for Neutral Helium Mikroskop, er

et FP7 EU-projekt med syv internationale

projektdeltagere og har til formål at kunne

trykke flere emner med samme værktøj,

og dermed øge emnernes kvalitet og gøre

produktionen mere effektiv.

A/S Kenneth Winther er en mindre dansk

virksomhed, som medvirker i projektet.

Mads R. Hedelin fra A/S Kenneth Winther

fortæller, at projektet har ført til en mærk-

bar forbedret produktion. Førhen kunne

deres værktøj trykke ca. 500.000 emner,

før det skulle udskiftes. Nu kan de trykke

helt op til 1 mio. emner, før værktøjet skal

skiftes. Mads R. Hedelin fortæller:

”Vi manglede ekspertise på området for

overfladeteknik, men heldigvis dukkede

NEMI-projektet op. I produktionen laves

meget små emner, som ikke kan ses med

et almindeligt mikroskop. Førhen kunne vi

først få resultatet, når vi stod med det en-

delige produkt i hænderne. Det var både

dyrt og tidskrævende. Med NEMI-projek-

tet kan vi nu vurdere og lave ændringer

allerede på teststadiet, og vores produkti-

onssikkerhed er blevet meget bedre. ”

DFM har været linket mellem videnskaben

og erhvervslivet og udvikler softwaren til

heliummikroskopet. De har derfor ligesom

A/S Kenneth Winter også haft glæde af

projektet. DFM’s medvirken har gjort, at

GTS-instituttet nu kan lave overflademålin-

ger fra nogle få nanometer op til flere mil-

limeter, og instituttet har i den forbindelse

købt et avanceret optisk mikroskop, som i

fremtiden kan bruges til at håndtere kun-

der, som de før ikke kunne.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hos GTS-institutterne har virksomhederne adgang til en omfattende

teknologisk infrastruktur og viden på forkant af markedet.

Der er et tæt samspil mellem GTS-institutterne og dansk erhvervsliv, hvor ikke mindst SMV’erne har glæde af de teknologiske serviceydelser.

Lars Barkler fra

LiTHIUM BALANCE A/S.

er en af GTS-nettets knap 20.000 danske kunder.

GTS-nettets danske kunder

GTS-institutterne spiller med sine knap 20.000 dan-

ske kunder en betydelig rolle i forhold til at løfte de

danske virksomheders innovationskapacitet. Nær-

heden til markedet giver en unik mulighed for at

følge med i behovene i erhvervslivet, ikke mindst i

de små og mellemstore virksomheders behov. Viden

om deres behov kan bruges til at udvikle målrettede

ydelser og faciliteter.

For at følge med den internationale konkurrence skal

danske virksomheder til stadighed udvikle sine produkter

og processer. Det kræver nem og hurtig adgang til den

nyeste viden og teknologi, der bliver udviklet i Danmark

og internationalt. I kraft af deres placering i krydsfeltet

mellem universiteter og virksomheder kan GTS-institut-

terne både følge med i nye teknologiske muligheder og

i virksomhedernes behov. Det er et godt udgangspunkt

for at udvikle målrettede teknologiske serviceydelser.

GTS-institutterne tilbyder en bred vifte af teknologisk

infrastruktur og kompetencer på kommercielle vilkår,

som kan udnyttes parallelt af mange virksomheder. De

små og mellemstore virksomheder drager nytte af GTS-

nettets kompetencer i form af test, kurser og mindre

udviklingsopgaver, mens de store danske virksomheder

benytter sig af GTS-institutternes særlige styrkepositio-

ner til at indgå i udviklingstunge samarbejder.

De danske kunder

Set i forhold til 2009 har der været et fald i antallet af

kunder i GTS-nettet

, men den udvikling stoppede i

2013, og kundetallet er dermed tilbage på niveauet fra

2011. I 2013 havde GTS-nettet 19.890 kunder.

1) Der er tale om unikke kunder, hvilket betyder, at hver kunde kun tæller med

én gang uanset, hvor mange GTS-institutter kunden køber ydelser hos.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Foto: LiTHIUM BALANCE A/S

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 7 viser, hvordan kunderne fordeler sig på forskellige

typer. Langt de fleste kunder er små virksomheder (13.448)

og færrest er privatpersoner og foreninger (1.368).

Antal unikke kunder i GTS-nettet, 19.890 kunder i alt

(figur 7).

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Foto: DELTA

13.448

2.096

1.511

1.467

1.368

Små virksomheder (0-49 ansatte)

Mellemstore

virksomheder (50-249 ansatte)

Store virksomheder (250 ≤ ansatte)

Offentlige institutioner

og virksomheder

Privatpersoner

eller foreninger

DELTA’s IdemoBits er elektroniske byggeklodser, som kan forbindes, så

de danner kredsløb, og de kan på den måde bruges til at afprøve idéer.

Private virksomhedskunder

De danske private virksomhedskunder er hovedmål-

gruppe for GTS-institutternes arbejde (figur 6). Mere

end ni ud af ti private virksomhedskunder har i de sidste

fem år været SMV’er. I 2013 udgjorde de 91 %.

Ligesom det var tilfældet med det samlede danske

kundetal, har der hvert år i perioden fra 2009 og frem

til 2012 været et fald i antallet af private virksomheds-

kunder. I 2009 var der 18.371 virksomhedskunder,

og i 2012 var der 16.483. Men i 2013 vendte denne

udvikling til en stigning på 3,5 % i forhold til året før,

og dermed kom GTS-nettet i 2013 op på 17.055

virksomhedskunder.

Hvis man ser på de danske virksomhedskunder over

tid, ser man et fald. Fra 2009 til 2013 er antallet af

små virksomheder faldet med 5 %, mens antallet af

mellemstore virksomheder er faldet med 11 %. An-

tallet af store virksomheder er faldet med 17 %. Fra

2012 til 2013 var der dog en stigning blandt de store

virksomhedskunder på 25 %, blandt de mellemstore

virksomheder på 8 % og blandt de små virksomhe-

der på 1 %.

Antal unikke, private virksomhedskunder i Danmark

fordelt på virksomhedsstørrelse (figur 6).

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

18.371

1.815

2.351

17.342

1.647

2.165

16.981

1.301

1.989

16.483

1.209

1.940

17.055

1.511

2.096

14.205

13.530

13.691

13.334

13.448

2009

2010

2011

2012

2013

Store virksomheder (250 ≤ ansatte)

Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte)

Små virksomheder (0-49 ansatte)

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS-nettet tilbyder virksomhederne mange forskellige typer af ydelser

fra mindre testopgaver til store forsknings- og udviklingsforløb.

Omsætning fordelt på private danske

virksomhedskunder

Mens de små og mellemstore virksomheder udgør den

største kundegruppe, er det de store virksomheder, der

genererer mest omsætning i GTS-nettet. Denne tendens

har været stigende de seneste fem år, som figur 5 viser.

I 2009 stod de store private virksomheder for 48 % af den

danske kommercielle omsætning, mens de i 2013 stod

for 55 %. I samme periode har der været et fald de i små

virksomheders andel af den kommercielle danske om-

sætning fra 33 % i 2009 til 25 % i 2013. De mellemstore

virksomhedskunder er stort set på niveau med 2009. De

store virksomhedskunder spiller dermed økonomisk set

en stigende rolle for GTS-institutternes forretning.

Omsætning blandt private virksomheder i Danmark,

mio. kr. (figur 5).

1.200

1.000

800

600

400

200

1.072

1.090

976

970

1.043

48 %

49 %

50 %

17 %

24 %

52 %

55 %

19 %

23 %

25 %

2012

20 %

25 %

2013

33 %

2009

34 %

2010

26 %

2011

Typer af ydelser

Det er i kraft af sin teknologiske infrastruktur og kompe-

tencer, at GTS-nettet kan tilbyde virksomhederne forskel-

lige typer af ydelser. Figur 10 viser omsætningen fordelt

på de forskellige ydelser, som dækker lige fra mindre te-

stopgaver til store forsknings- og udviklingsforløb.

GTS-institutternes omsætning er primært centreret in-

den for kategorierne ”Test, prøvning og kalibrering” samt

”Rådgivning og konsulentydelser”. Disse to typer ydelser

står hver især for 40 % af omsætningen.

Test, prøvning og kalibrering dækker over en række ydel-

ser, som bl.a. tilbydes via det udstyr og den teknologiske

infrastruktur, som GTS-nettet tilbyder sine kunder. Det

kan eksempelvis være FORCE Technology’s skibssimula-

tor, hvor det er muligt at navigere et skib igennem en havn

under virkelighedsnære forhold. DELTA’s laboratorier kan

teste elektronik for at se, om standarder overholdes, hvil-

ket er nødvendigt for at få adgang til markederne her-

hjemme og i udlandet. DFM’s massekomparator bidrager

til at sikre danske virksomheders sporbarhed igennem

massekalibrering til den danske kilogram-prototype.

Rådgivnings- og konsulentydelser dækker over mindre

rådgivningsopgaver som for eksempel håndtering af di-

rektiver eller mere videnintensive opgaver som eksempel-

vis rådgivning om byggeri ved kyster (se casen ”Internati-

onal viden om byggeri ved kyster” i kapitlet ”GTS-nettets

internationale aktiviteter”).

GTS-nettet er samlet set en af Danmarks største kur-

susleverandører, og denne ydelsestype udgør 10 % af

Store virksomheder (250 ≤ ansatte)

Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte)

Små virksomheder (0-49 ansatte)

Dansk kommerciel omsætning fordelt på typer af

ydelser, mio. kr. (figur 10).

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1.345

10 %

36 %

1.187

10 %

38 %

1.183

10 %

40 %

1.264

10 %

40 %

41 %

40 %

2011

40 %

2012

40 %

2013

2010

Kommerciel FoU

Uddannelse

Varesalg

Test, prøvning

og kalibrering

Rådgivning og

konsulentydelser

omsætningen. Kurser er et vigtigt element i GTS-nettets

videnpredningsforpligtelse. Kurserne består både af kor-

tere opdateringskurser samt længere uddannelsesforløb.

Læs mere om kurser i kapitlet ”Virkemidler til at formidle

og sprede viden”.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varesalg udgør 7 % af omsætningen og kan eksempelvis

være salg af DHI’s softwareprogrammer ”Mike”, hvor den

viden, der er udviklet på DHI bliver indlejret i softwaren og

dermed bliver tilgængelig for en bred gruppe af virksom-

heder. Eller det kan være DELTA´s salg af computerchips

(ASICS), der bl.a. bruges i BroBizz.

Kommerciel FoU er med 3 % af omsætningen den mindste

ydelsestype i GTS-nettet. Her er der ofte tale om et større

afgrænset FoU-samarbejde, hvor den specifikke viden,

der bliver udviklet i samarbejdet, bliver hos virksomheden,

mens den generiske viden bliver på GTS-instituttet til brug

for andre virksomheder.

Du kan læse mere om GTS-nettets ydelser i kapitlet ”Det

gør GTS-nettet”.

af kunder, der køber ydelser for mere end 25.000 kr.

Denne fordeling af kundernes køb kan ses i sammen-

hæng med antallet af SMV’er, der er kunder i GTS-net-

tet. Små virksomheder køber generelt mindre ydelser,

og GTS-institutterne har i mange år arbejdet for at til-

passe og udvikle ydelser til en pris, der er overkommelig

for de mindre virksomheder samtidig med, at kvaliteten

fastholdes. Denne opgave bliver bl.a. løst ved at sikre

virksomhederne adgang til en teknologisk infrastruktur,

der kan benyttes parallelt af mange til eksempelvis test,

kalibrering og certificering.

Kunder fordelt på regioner og brancher

Der har kun været mindre forskydninger i den regionale

fordeling af GTS-nettets kunder de seneste fem år. GTS-

nettet har kunder i alle regioner (figur 8, orange sider),

men flest kunder i Region Hovedstaden med 34 % og

færrest i Region Nordjylland med 9 %.

Størrelsen af kundernes køb

Som tidligere beskrevet, varierer GTS-institutternes ydel-

ser i FoU-intensitet og økonomisk størrelse, ligesom ydel-

serne købes af kunderne i forskellige stadier af deres in-

novationsproces. Tabel 3 viser størrelsen på de ydelser,

som kunderne køber.

Danske unikke kunder fordelt på brancher

(uden privatpersoner eller foreninger) (tabel 1).

Branchefordeling,

antal virksomheder

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Antal

241

3.409

2.167

4.987

521

349

1.100

2.430

1.784

1.163

371

18.522

Procent

18 %

12 %

27 %

13 %

10 %

100 %

Danske private (ikke unikke) kunder fordelt på

købsstørrelser (tabel 3).

Procent

kunder

32 %

49 %

100 %

Procent

af om-

sæt-

ning

11 %

49 %

100 %

Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

I alt

Købsstørrelse

1 - 4.999 kr.

5000 – 24.999 kr.

25.000 – 49.999 kr.

50.000 – 99.999 kr.

100.000 – 249.999 kr.

250.000 – 499.999 kr.

500.000 – 999.999 kr.

1 mio. <

Antal

kunder

6.529

10.000

1.612

964

760

273

135

123

20.396

Mio.

kr.

118

522

1.057

Som det fremgår af tabellen, køber 1 % af virksomhe-

derne ydelser for over 1 million kroner og står for cirka

50 % af omsætningen i GTS-nettet, mens 80 % af virk-

somhederne køber ydelser for under 25.000 kr. Knap

4.000 virksomheder har et mere forpligtende sam-

arbejde med GTS-institutterne udtrykt gennem antallet

Som det ses i tabel 1, så benytter alle brancher GTS-

institutterne, men der er flest kunder i branchen ”Handel

og transport mv” (27 %), næst flest kunder i branchen

”Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed”(18 %)

og færrest i ”Landbrug, skovbrug og fiskeri” (1 %).

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS-nettet har kunder i alle regioner og brancher. De små og

mellemstore danske virksomheder udgør den største kundegruppe.

Omsætning fordelt på regioner og brancher

Udviklingen i den danske kommercielle omsætning for-

delt på regioner viser (figur 9), at fordelingen de sidste

fem år kun har rykket sig i Region Hovedstaden og Re-

gion Syddanmark. I 2009 kom 52 % af omsætningen

fra Region Hovedstaden, men det tal var faldet til 46 %

i 2013. Omvendt kom 19 % af omsætningen i 2009 fra

Region Syddanmark mod 23 % i 2013. I de andre regio-

ner er der kun tale om små udsving. Fordelingen af om-

sætningen på regioner afspejler, hvordan de FoU-aktive

virksomheder er fordelt i landet med en koncentration

af store forskningsintensive virksomheder i hovedstads-

området.

Ser man på, hvilke brancher, der køber ydelser hos

GTS-institutterne (tabel 2), ser man, at det er ”Industri,

råstofindvinding og forsyningsvirksomhed” med 42 % af

omsætningen samt ”Erhvervsservice” og ”Offentlig ad-

ministration, undervisning og sundhed”, hver med 16 %

af omsætningen, der omsætter for mest i GTS-nettet.

Det er særligt interessant, at industriens omsætning i

GTS-nettet siden 2009 er steget med 20 %. Det be-

tyder, at industriens andel af den danske kommercielle

omsætning i 2013 udgjorde 42 % mod 34 % i 2009.

Samtidig er omsætningen fra virksomheder inden for er-

hvervsservice faldet med 44 % i samme periode, hvilket

betyder, at erhvervsservicesektorens omsætningsandel

er faldet fra 28 % i 2009 til 16 % i 2013. Erhvervsservice

dækker for eksempel over rådgivende ingeniører, arki-

tekter, erhvervskonsulenter, kommunikationsbrancher

m.m., hvor GTS-institutterne spiller en rolle som ”rådgi-

vernes rådgiver”.

Dansk kommerciel omsætning fordelt på regioner, %

(figur 9).

1.317

1.345

1.187

1.183

1.264

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

52 %

54 %

48 %

46 %

23 %

19 %

2013

19 %

2009

18 %

2010

20 %

19 %

2011

20 %

2012

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

Dansk omsætning fordelt på brancher,

1.264 mio. kr. (tabel 2).

Branchefordeling,

omsætning mio. kr.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

I alt

Mio. kr.

536

128

205

198

1.264

Procent

42 %

10 %

16 %

100 %

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Case: DBI

Brandtest sikrer udvikling af nyt byggesystem

Et nyt byggesystem, som er baseret på højstyrkebeton og meget

effektiv isolering, er klar til at tage kampen op med traditionelle

byggeprodukter såsom beton, træ og stål. DBI har medvirket

med brandtest og rådgivning i udviklingsarbejdet.

Virksomheden Connovate har udviklet et

sandwichelement, der både er slankere

og lettere end de elementer, der sædvan-

ligvis bruges til byggeri. Dermed kan man

spare plads, øvrige byggematerialer og

i sidste ende også penge. DBI har i den

forbindelse bidraget med viden om brand-

kravene i Danmark og udvalgte markeder

uden for Danmark. Derudover har DBI

gennemført en lang række brandtests

i varierende skala for at undersøge de

brandtekniske egenskaber for forskellige

betonsammensætninger samt de færdige

byggeelementer. I samarbejdet blev der

også gennemført en testserie, der havde

til formål at undersøge sammenhængen

mellem fugttransport og varmeledning i

højstyrkebetonen. Kulminationen på ud-

viklingsprojektet var en brandprøvning

hos DBI, der viste, at elementets bære-

evne under en brand er intakt.

”Fra begyndelsen var vi klar over, at

højstyrkebetons egenskaber ved brand

var en væsentlig udfordring. Vores sand-

wichelementer har dog nu fået en brand-

klassifikation af DBI, der gør det muligt at

bygge i op til fire etager med bærende ele-

menter”, fortæller arkitekt og projektleder

Karsten Bro fra Connovate, der står bag

det nye byggesystem.

Brandudfordringen i højstyrkebeton ligger

paradoksalt nok i betonens gode egen-

skaber. Højstyrkebeton er stærk og meget

tæt i sin struktur. Derfor har Connovate

Foto: DBI

konsekvent brugt brandprøvning og råd-

givning fra DBI som et udviklingsværktøj

og ikke kun til de endelige klassifikationer.

”Nu har vi et håndterbart materiale, der

kan bruges til elementproduktion, og vi

har et byggesystem, som kan opnå en

god brandklassifikation. Potentialet er

kæmpestort både i Danmark og udlandet,

og vi vil gerne slå traditionelle betonele-

menter helt af banen til både boligbyggeri

og erhvervsbyggeri”, siger Karsten Bro.

Case: FORCE Tehnology

Ny teknologi brugt i maskine med

eksportpotentiale

Med udgangspunkt i ny teknologi udviklet af FORCE Techno-

logy kan SEMI-STAAL som de eneste i verden tilbyde en ma-

skine, der kan desinficere madrasser på hospitaler. Maskinen

er allerede taget i brug på Hvidovre Hospital, og SEMI-STAAL

forventer, at produktet har et stort markedspotentiale både her-

hjemme og internationalt.

Da SEMI-STAAL A/S skulle udvikle en

ny maskine til at desinficere hospitals-

madrasser på Hvidovre hospital, var

de udfordret. Madrassen var viklet ind i

en membran med lynlåse, som ikke var

vandtætte. Derfor kunne man ikke an-

vende en traditionel vaskeproces. Virk-

somheden gik på jagt efter en løsning

på problemet, og da de havde læst om

en teknologi til desinficering af bakterier

udviklet af FORCE Technology, tog de

kontakt til instituttet.

Teknologien kaldes SonoSteam, og det

er en grøn teknologi, der benytter en

kombination af lyd og damp til at fjerne

farlige bakterier fra overflader. Teknolo-

gien er udviklet i tæt samarbejde med

både internationale og danske universi-

teter og med støtte fra både EU-fonde

og danske forskningsmidler. Samtidig

har resultatkontrakter siden 2010 og

frem til i dag understøttet, at teknologi-

en kan komme i anvendelse i industrien.

Fra 2013 har virksomheder kunne afprø-

ve teknologien i laboratoriet hos FORCE

Technology, og det var også her, at SE-

MI-STAAL A/S fik testet om teknologien

i praksis kunne bruges til at desinficere

madrasser.

”En test foretaget af FORCE Technolgy

på en prøvemadras viste, at teknologien

var skalerbar til en kommerciel løsning,

og Hvidovre hospital investerede efter-

følgende i madrasvaskeren”, fortæller

Nicolai P. Meyendorff, managing director

i SEMI STAAL A/S.

SEMI-STAAL A/S tror så meget på po-

tentialet i både sengevaskeren og ma-

drasdesinficeringsenheden, at der er

ansat en person til at drive salgsarbejdet

frem først i Danmark, derefter i Norden

og Europa og på lidt længere sigt de

oversøiske markeder.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne medvirker til, at GTS-

institutterne kan være på forkant af behovene i dansk erhvervsliv.

GTS-institutterne råder over en række laboratoriefaciliteter og har et omfattende samarbejde med

danske og internationale universiteter og forskningsinstitutioner.

GTS-nettets forsknings-

og udviklingsaktiviteter

Ny teknologi og viden bliver udviklet med stigende

intensitet, og det er nødvendigt at følge med i, hånd-

tere og tilpasse de nye muligheder til virksomheder-

nes behov. Derfor deltager GTS-institutterne i en lang

række forsknings- og udviklingsaktiviteter. De sidste

år har GTS-nettet opprioriteret dette område.

Med den fart ny teknologi og forskningsbaseret viden bli-

ver udviklet, er det i stigende grad blevet nødvendigt at

prioritere, at hjemtage, udvikle og håndtere de nye mulig-

heder, for derved at kunne omsætte dem til teknologiske

serviceydelser til danske virksomheder.

I de sidste fem år har GTS-institutterne generelt set været

igennem en positiv udvikling i forhold til at deltage i forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter (FoU-aktiviteter).

Der er tale om aktiviteter, som har fokus på udvikling og

opbygning af nye teknologiske services og kompetencer,

som endnu ikke bliver tilbudt af markedet.

FoU-aktiviteter er vigtige for GTS-institutterne, da de ge-

nererer ny viden, der kan inkluderes i nye teknologi- og

forretningsområder til gavn for dansk erhvervsliv. Samti-

dig medvirker deltagelse i FoU-aktiviteterne til, at GTS-

institutterne udvider sit netværk blandt virksomheder,

universiteter og andre relevante videninstitutioner, hvilket

er afgørende, når GTS-institutterne skal holde sig opda-

terede på nye muligheder og tendenser. GTS-nettet er

hvert år i kontakt med flere tusinde virksomheder via sine

FoU-aktiviteter.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Foto: Teknologisk Institut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS-nettets FoU-aktiviteter finansieres af resultatkon-

trakter, konkurrenceudsatte midler fra danske og interna-

tionale programmer (øvrig FoU) samt af egenfinansieret

FoU. Som det ses i figur 11, har de samlede FoU-aktivite-

ter i GTS-nettet været kraftigt stigende i perioden 2009 til

2012; fra 831 mio. kr. til 1.158 mio. kr. I 2013 var aktivite-

terne på 1.089 mio. kr., og det er et fald på 6 % i forhold

til året før. Alligevel lå FoU-aktiviteterne i 2013 fortsat på

et højt niveau i forhold til indsatsen i 2009, 2010 og 2011.

FoU-indsats, mio. kr. (figur 11).

1.400

1.200

1.000

800

600

345

193

293

2009

953

831

453

459

331

1.158

1.039

474

1.089

463

Resultatkontrakter

Resultatkontraktmidler udbudt af Styrelsen for Forskning

og Innovation gør det muligt for GTS-institutterne at opbyg-

ge forsknings-og udviklingskompetencer, som endnu ikke

efterspørges af markedet, samt opbygge en teknologisk

infrastruktur, der ellers ikke ville eksistere på almindelige

markedsvilkår. Dermed er disse midler af stor vigtighed for

GTS-institutterne, da de giver mulighed for at påtage sig en

større markedsmæssig risiko, end man normalt er villig til.

400

200

203

297

2010

246

334

2011

327

304

2013

353

2012

Øvrig FoU-omsætning

Egenfinansiering af FoU

Resultatkontraktmidler

GTS-samarbejde med virksomheder og universiteter i

offentlige danske FoU-programmer.

En ny analyse lavet af DAMVAD kortlægger virksomheders brug af det danske innovations- og erhvervs-

fremmesystem i perioden 2007-2012

. I forlængelse af analysen er der udarbejdet en række oversigter og

tabeller om de danske videninstitutioners deltagelse i offentligt finansierede forsknings- og udviklingspro-

grammer. Konklusionerne er blandt andet:

GTS-institutterne har deltaget i 4.411 pro-

jekter fra 2007-2012 – heraf 2.444 gange via

innovationsagenterne og 1.441 gange via

Videnkupon.

GTS-institutterne har samarbejdet med

5.760 private virksomheder, hvoraf stør-

stedelen har været små og mellemstore

virksomheder.

’Industri’ er klart den branche, som GTS-

institutterne har samarbejdet mest med.

Dernæst kommer brancherne ’erhvervsser-

vice’ og ’handel og transport’.

Godt 60 % af virksomhederne indgår i pro-

jekter med GTS-institutterne, hvis virksom-

hederne indgår i samarbejdsprojekter.

GTS deltager særligt i projekter af typen

’indgangsordning’, dvs. samarbejder af

kortere varighed, der er tænkt som virksom-

hedernes indgang til det danske innovati-

ons- og erhvervsfremmesystem. Eksempler

herpå er programmerne InnovationsAgent

og Videnkupon.

I to ud af ti af de samarbejdsprojekter, som

GTS-institutterne deltager i, deltager univer-

siteter også.

GTS-institutterne har haft 443 samar-

bejdsprojekter med universiteterne. Dan-

marks Tekniske Universitet er den største

samarbejdspartner med knap 36 % af

samarbejdsrelationerne. Dernæst kommer

Københavns Universitet, Aalborg Universitet

og Aarhus Universitet, der hver især står for

mellem 15-18 % af samarbejdsrelationerne.

GTS samarbejder især med universi-

teterne via Innovationskonsortium- og

ErhvervsPhD-ordningen.

2) Sammenhæng for vækst og innovation, for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og

Vækstministeriet, det regionale vækstfora og Danske Regioner, 2014.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvert år er GTS-institutterne involveret i mere end tusinde

nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter.

Fra 2009 og frem til 2012 var der en stigning i resultatkon-

traktmidler fra 293 mio. kr. til 353 mio. kr., hvilket svarer

til en stigning på 20 %. Stigningen hang sammen med en

politisk prioritering af midler til innovation igennem Globa-

liseringspuljen.

463 mio. kr. Faldet skyldes især et fald i bevillingerne til

innovationskonsortier.

Udvalgte nationale virkemidler

GTS-institutterne har de sidste fem år spillet en central

rolle i særligt to nationale virkemidler, nemlig videnkupon

og innovationskonsortier, der begge har bidraget positivt

til den generelle stigning i øvrig FoU.

Med en videnkupon kan små og mellemstore virksomhe-

der få op til 100.000 kr. i tilskud fra Rådet for Teknologi og

Innovation (fra 1. april 2014 InnovationsFonden) til at købe

viden af eller samarbejde med en offentlig videninstitution.

Der er tale om virksomheder med ingen eller kun begræn-

set erfaring fra samarbejde med videninstitutioner. I 2013

blev der bevilget 401 videnkuponer og heraf blev de 344

givet til små og mellemstore virksomheder, der valgte et

samarbejde med et eller flere GTS-institutter.

I et

innovationskonsortium

samarbejder virksomheder,

universiteter og en almennyttig videnspredningspart som

eksempelvis et GTS-institut i et forskningsprojekt af 3-4

års varighed. Projektet skal udvikle og modne forsknings-

baseret viden, der har relevans for danske virksomheders

forretningsudvikling, og som kan løse en eller flere sam-

fundsmæssige udfordringer. Parterne i innovationskonsor-

Egenfinansieret FoU

Da GTS-institutterne er almennyttige skal alt overskud

geninvesteres, og det sker bl.a. ved at egenfinansiere dele

af de samlede FoU-aktiviteter. Omfanget af den egenfinan-

sierede FoU er dermed afhængigt af, at GTS-nettet har en

indtjening, der sikrer midler til formålet. Den egenfinansie-

rede FoU anvendes ofte til at geare danske og udenland-

ske FoU-projekter og til at igangsætte projekter i eget regi.

Efter en periode med en stigning på 72 % fra 193 mio. kr.

i 2009 til 331 mio. kr. i 2012, blev det høje niveau stort set

fastholdt i 2013, hvor den egenfinansierede FoU var på

327 mio. kr.

Øvrig FoU

Øvrig FoU er konkurrenceudsatte midler fra regionale,

statslige og internationale puljer og programmer såsom

videnkuponer, innovationskonsortier og FP7-projekter.

Fra 2009 til 2012 var der en stigning i øvrig FoU på 37

% fra 345 mio. kr. til 474 mio. kr. Det sidste år har der til

gengæld været et fald på 2 %, så øvrig FoU i 2013 lå på

Videnkuponer er et populært innovationsinstrument

Med en videnkupon kan små og mellemstore virksomheder få op til 100.000 kr. i tilskud fra Rådet for Tekno-

logi og Innovation (fra 1. april 2014 InnovationsFonden) til at købe viden af eller samarbejde med en offentlig

videninstitution. En evaluering gennemført af Styrelsen for Forskning og Innovation i starten af 2014 viser,

at videnkuponer er en succesfuld ordning. Den viser at:

Mere end 95 % af de virksomheder, der deltog

i et videnkuponsamarbejde i 2013, opfatter

projektet som en succes.

Mere end 75 % mener, at videnkuponprojektet

vil ændre virksomhedens bundlinjeresultat i

positiv retning i løbet af de næste tre år.

Mindst tre ud af fire virksomheder siger, at

videnkuponen har bidraget til produktinnova-

tion.

Halvdelen af virksomhederne vurderer, at vi-

denkuponen har bidraget til markedsudvikling

og procesinnovation.

Under en femtedel af de deltagende virksom-

heder ville have påbegyndt videnkuponpro-

jektet, hvis ikke de havde fået mulighed for

medfinansiering fra styrelsen.

Ni ud af ti virksomheder forventer, at de i

fremtiden vil fortsætte samarbejdet med den

videninstitution, som var med i videnkupon-

projektet eller med en anden videninstitution.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiet skal i fællesskab sikre, at ny viden bliver omsat til virk-

somhedsrettede kompetencer og ydelser. Samtidig skal

den opbyggede viden efterfølgende spredes til de danske

virksomheder, herunder specielt de små og mellemstore

virksomheder.

I 2013 deltog et eller flere GTS-institutter i 32 ud af 34

igangværende innovationskonsortier (figur 15, orange si-

der). Det er færre end i 2009, hvor GTS-nettet deltog i 51

innovationskonsortier. I 2013 var bevillingen på 45 mio. kr.,

og det er et fald på 34 % i forhold til året før, hvor bevil-

lingen var på 68 mio. kr. I forhold til 2009 var der i 2013

et fald i bevillingen på 30 %. Udviklingen i bevillingerne

af innovationskonsortier hænger sammen med, at der har

været færre midler til initiativet. GTS-nettet har stort set

formået at fastholde sin andel af de midler, der er blevet

udbudt.

Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 13).

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2009

2010

2011

2012

821

960

139

1.147

163

1.087

217

1.096

268

1.245

230

984

1.015

870

828

2013

Internationale projekter

Nationale projekter

Samarbejde med forskningsinstitutioner

I 2009 indgik GTS-institutterne i 960 FoU-samarbejds-

projekter, og dette antal var i 2013 steget til 1.245 FoU-

samarbejdsprojekter, hvilket svarer til en stigning på 30

% (figur 13). I 2009 fordelte samarbejdsprojekterne sig

på 821 danske og 139 internationale projekter. I 2013 var

fordelingen 1.015 danske og 230 internationale samar-

bejdsprojekter. Hen over de sidste fem år har der dermed

været en stigning i både de danske og de internationale

FoU-samarbejdsprojekter.

Fordelingen af GTS-institutternes samarbejde med dan-

ske og internationale forskningsinstitutioner fremgår af fi-

gur 14. Samarbejdet foregår på forskellige niveauer, lige

fra uformelle drøftelser af faglige spørgsmål til drift af fælles

faciliteter. I de senere år har GTS-institutterne haft ekstra

fokus på at indgå i strategiske samarbejder med forsk-

ningsinstitutioner, særligt danske universiteter. Det har

resulteret i, at GTS-institutterne i 2009 havde 627 sam-

arbejdsrelationer

til forskningsinstitutioner i Danmark og

udlandet. Det tal var i 2013 vokset til 798, hvilket er en

stigning på 27 %. Samarbejdsrelationer med udlandet

steg fra 229 i 2009 til 288 i 2013, mens samarbejdsrela-

tionerne med danske forskningsinstitutioner steg fra 398 i

2009 til 510 i 2013.

Det styrkede samarbejde betyder, at GTS-institutterne kan

fastholde og udbygge et højt videnniveau, samt bidrage til

et bredt netværk af kompetencepersoner i ind- og udland.

Gennem samarbejdet får universiteterne desuden viden

om virksomheders behov.

Antal samarbejdsrelationer med forsknings-

institutioner i Danmark og udlandet (figur 14).

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

398

421

446

508

229

203

627

624

252

698

763

255

798

288

510

2013

Samarbejdsrelationer med

forskningsinstitutioner i udlandet

Samarbejdsrelationer med

forskningsinstitutioner i Danmark

3) En samarbejdsrelation med en forskningsinstitution defineres som et

samarbejde med danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvor

samarbejdet er formuleret i en skriftlig aftale som fx en projektbeskrivelse,

en formel rammeaftale, en aftale om udveksling af ansatte eller en aftale

om gæstelektorater.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Case: Alexandra Instituttet

Videnkupon gav virksomhed et forspring

I 2020 vil der være 27 milliarder

apparater koblet på internet-

tet, men kun et fåtal vil være

mobiltelefoner og computere.

Softwarevirksomheden Nabto

kan nu tilbyde en internetbase-

ret kommunikationsløsning, der

kan bruges i alt lige fra solceller

til varmestyring.

Da den danske iværksættervirksomhed

Nabto for et par år siden stod overfor at

skulle lave den første version af en inter-

netbaseret softwareplatform til at kunne

overvåge og forbinde elektroniske appa-

rater med hinanden, kontaktede de Ale-

xandra Instituttet. Samarbejdet endte ud i

en Videnkupon, hvor Alexandra Instituttet

bl.a. hjalp med at udvikle en prototype på

en browser-applikation. Den understøt-

ter Nabto’s egenudviklede protokol (reg-

ler, der specificerer, hvordan computere

kommunikerer med hinanden), der giver

online adgang til Nabto’s enheder, der fx

bruges i solcelleanlæg.

Ifølge grundlæggeren af Nabto, Carsten

Rhod Gregersen, kommer internet-i-alt

(Internet of Things) til at ændre vores

hverdag, og hans ambition er at blive en

slags Skype for elektroniske apparater

og dermed blive den platform, man bru-

ger til at kontakte og styre apparaterne.

Det er ifølge ham kun et spørgsmål om

tid, før vi ser Internet i stort set alle ap-

parater, alt lige fra køleskab og styring af

elforbrug til blodtryksmålere.

”Videnkuponen gav os et forspring med

minimal risiko. Det har helt klart gjort, at

vi kom foran på markedet. Risikoen ved

Foto: Alexandra Instituttet

at deltage i sådan en ordning ligger i den

tid, du investerer, og man tænker meget

over, om det er det rigtige tidspunkt. Men

lige her var tidspunktet rigtigt, som be-

tød, at vi kunne vinde nogle ordrer”, siger

Carsten Rhod Gregersen.

Den færdige applikation har betydet, at

Nabto kan imødekomme eksisterende

kunders efterspørgsel efter øget fleksi-

bilitet ved at give fjernadgang til Nabto’s

enheder. Det har også givet mulighed for

at få fat i nye kundesegmenter, der altid

er ude i felten og dermed er afskåret fra

en almindelig skrivebordscomputer.

Case: Teknologisk Institut

Viden om sociale medier bruges til

forretningsudvikling

De færreste virksomheder har forretningsmæssig succes med at

bruge sociale medier. På initiativ af Teknologisk Institut satte in-

novationskonsortiet Community-Baseret Innovation sig for at takle

denne udfordring.

Innovationskonsortiet Community-Ba-

seret Innovation (CBI) ledet af Teknolo-

gisk Institut har gennemført community-

baserede udviklingsprojekter i en række

danske virksomheder, hvor praksis er

blevet blandet med forskning. Et kon-

kret resultat af projektet er en ny app,

som virksom-heder kan bruge til at fore-

tage en vurdering af, hvor parate de er

til at arbejde med communities og bruge

dem som en kilde til innovation for forret-

ningen – typisk gennem sociale teknolo-

gier og sociale medier såsom eksempel-

vis Facebook.

En af de virksomheder, som har haft

glæde af at være en del af innovations-

konsortiet, er spilvirksomheden Io-Inte-

ractive, der har lavet den internationale

bestseller Hitman.

”Vi har gennem konsortiet fået udkrystal-

liseret nogle ambitioner omkring bruger-

inddragelse. I stedet for at henvende os

til brugerne på onlinefora eller lignende,

som vi traditionelt har gjort, bruger vi nu

kræfterne på at lave ændringer direkte

i spilkoden”, fortæller Nick Price, der er

medstifter af Io-Interactive.

Udover de syv virksomheder, der har stil-

let deres innovationsprocesser til rådig-

hed for forskningen, har konsortiet kun-

ne trække på et stærkt felt af rådgivere

inden for sociale medier og community-

baseret innovation. Deres rolle har været

at sikre, at konsortiet fik udforsket de nye

områder, som ikke allerede er afdækket.

På den måde har praksis, rådgivning og

forskning stødt hovederne sammen for

at skabe konkrete resultater.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foto: DELTA

GTS-institutterne benytter en række virkemidler til at sprede ny viden og teknologi, så mange får glæde af de nye muligheder.

Workshops er en af de anvendte metoder.

Virkemidler til at formidle

og sprede viden

GTS-institutterne har en væsentlig opgave i forhold

til at formidle og sprede ny viden og gøre den anven-

delig blandt de danske virksomheder. I dette kapi-

tel kan du læse om nogle af de redskaber, der bliver

brugt til at nå virksomhederne. Det gælder bl.a. in-

novationstjek, publikationer og kurser.

Et af formålene med GTS-systemet er, at så mange virk-

somheder som muligt får adgang til viden om teknolo-

giske muligheder. Det kræver, at virksomhederne dels

har kendskab til GTS-institutterne, dels har adgang til

institutternes viden, faciliteter og kompetencer. Derfor

arbejder GTS-institutterne på flere niveauer med viden-

formidling. Nogle af de væsentlige aktiviteter beskrives i

dette kapitel.

InnovationsAgenterne

InnovationsAgenterne tilbyder SMV’er et tjek af virksom-

hedens innovationspotentiale. InnovationsAgenterne har

vist sig at være særdeles effektive i forhold til at nå ud til

SMV’er uden erfaring med innovationsfremmesystemet.

Med innovationstjekket modtager virksomhederne an-

befalinger til, hvordan forretningen kan udvikles gennem

samarbejde med enten private rådgivere, universiteter

eller GTS-institutter. InnovationsAgentordningen er finan-

sieret af en resultatkontrakt med Styrelsen for Forskning

og Innovation.

I 2013 tog InnovationsAgenterne kontakt til 1.556 virk-

somheder, og ud af dem fik 491 virksomheder gennem-

ført et innovationstjek.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS-institutterne prioriterer videnspredningsaktiviteterne højt,

da ny viden og teknologi skal anvendes af så mange som muligt.

Der blev gennemført flest innovationstjek i Midtjylland (29 %),

herefter Hovedstaden (26 %), Syddanmark (25 %), Sjælland

(12 %) og færrest i Nord-jylland (8 %). Af dem der fik et tjek:

Gik 326 videre med nogle af de innovationsideer,

de fik med innovationstjekket, svarende til 66 %.

Var 88 % overordnet tilfredse med tjekket.

Vil 85 % anbefale andre et innovationstjek.

En af de virksomheder, der har haft glæde af et innova-

tionstjek, er virksomheden ROBOTEK, som er en dansk

el- og VVS installatører af individuelle og tilpassede total-

løsninger. Virksomheden har udviklet et nyt og patentan-

meldt IT-system, Blue Control, der sikrer effektiv styring

og overvågning af et vandværk. Virksomheden ville gerne

ud med produktet på eksportmarkederne, men selv om

potentialet var stort, var det en udfordring at komme i

gang. Med hjælp fra InnovationsAgenterne fandt de frem

til de rette samarbejdspartnere bl.a. hos Eksportrådet.

InnovationsAgenternes hjemmeside www.innovati-

onstjek.dk havde 3.500 unikke besøgende i 2013, og

samme år var der 32 presseomtaler i danske medier.

På hjemmesiden er det muligt at læse cases om nogle

af de virksomheder, der ligesom ROBOTEK, har fået et

innovationstjek.

en nedadgående tendens fra 31.600 kursister i 2009 til

19.100 kursister i 2012, var der i 2013 en fremgang i

antallet af kursister i forhold til året før på 21 %. I 2013

havde GTS-nettet cirka 23.000 kursister. Samtidig ople-

vede GTS-nettet en stigning i antallet af kursuskunder fra

4.400 kursuskunder i 2012 til 6.300 kursuskunder i 2013.

I perioden 2009-2013 har antallet af afholdte kurser no-

genlunde holdt samme niveau. Da det er sket samtidig

med et fald i antallet af kursister, viser det, at GTS-nettet

har prioriteret sin indsats og dermed sin videnspred-

ningsrolle, selv om det har været mindre indbringende at

afholde kurserne.

Publikationer

Skriftlige publikationer såsom videnskabelige afhandlin-

ger, artikler i videnskabelige tidsskrifter og konferencepa-

pers

(figur 19, orange sider) er et væsentligt element i

formidlingen af ny viden.

For første gang i fem år oplevede GTS-nettet i 2013 et

samlet fald i antallet af publikationer. Antallet af publika-

tioner faldt med 16 % i forhold til året før, som svarer til

at gå fra 469 til 392 publikationer. Udviklingen skyldes et

fald i antallet af konferencepapers på 42 %, der dermed er

tilbage på et normalt niveau efter en kraftig stigning i 2012.

I forhold til artikler i videnskabelige tidsskrifter, som er mere

videntunge og tidskrævende at producere end konferen-

cepapers, var der til gengæld en stigning på 18 %. Antallet

af videnskabelige afhandlinger var på niveau med 2009.

Innovationsnetværk

Styrelsen for Forskning og Innovation støtter 22 lands-

dækkende innovationsnetværk, der samler forskere,

virksomheder og offentlige myndigheder om at skabe in-

novation og vækst. I netværkene foregår en række aktivi-

teter, der kan give inspiration til virksomheder og forskere

om nye trends og teknologier, konkretisere og teste ideer,

og skabe nye samarbejder både i Danmark og i udlandet.

GTS-institutterne er aktive medspillere i de danske inno-

vationsnetværk. Der deltager mindst ét institut i hvert af

innovationsnetværkene, og GTS-institutterne er ansvar-

lige for at drive flere af dem, hvor de bidrager med faglig

og teknologisk ekspertise samt med formidling af viden

ved de seminarer og workshops, som innovationsnet-

værkene afholder. I 2013 deltog knap 6.900 virksomhe-

der i innovationsnetværkenes aktiviteter.

Hjemmesider og elektroniske nyhedsbreve

De ni GTS-institutter har hver deres hjemmesider, og her-

udover findes der en fælles hjemmeside www.gts-net.dk.

Den fælles GTS hjemmeside har til formål at fortælle om

GTS-nettet, og den indeholder bl.a. omtale af GTS-net-

tets ydelser, nyheder og faglige artikler. Tilsammen havde

hjemmesiderne i 2013 omkring 150.000 besøgende.

Samtidig udsendte GTS-nettet og GTS-foreningen en

række elektroniske nyhedsbreve med tilsammen knap

70.000 abonnenter.

Kurser

Et af de positive resultater i årets performanceregnskab

for GTS-nettet er udviklingen i kursusaktiviteterne (figur

18, orange sider). Efter i en årrække at have oplevet

4) Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til og præsenteret

på akademiske konferencer. Artiklerne kan efterfølgende blive til artikler

i tidsskrifter. Artikler i videnskabelige tidsskrifter er blevet bedømt af en

videnskabelig komité. Videnskabelige afhandlinger omfatter ph.d.-

afhandlinger og doktordisputatser.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Case: FORCE Technology / Teknologisk Institut

GTS-institutter fastholder produktion i Danmark

Nyt ambitiøst initiativ ”Produktion i Danmark” skal synliggøre,

hvordan eksisterende state-of-the-art-teknologier kan være et

springbræt for små og mellemstore virksomheders innovations-

indsats, styrke deres konkurrenceevne og skabe flere jobs.

Hvordan får man langt flere små og mel-

lemstore danske produktionsvirksomhe-

der til at udnytte ny teknologi til udvikling

og vækst? Den udfordring er Teknologisk

Institut og FORCE Technology gået sam-

men om at løse. Med udgangspunkt i re-

sultatkontraktaktiviteten ”Produktion i Dan-

mark” vil GTS-institutterne skabe større

synlighed om deres allerede eksisterende

teknologiplatforme.

En række virkemidler er taget i brug for at

synliggøre, demonstrere og implementere

konkrete muligheder for virksomhederne.

Der bliver afholdt open labs og work-

shops, og GTS-institutterne benytter

mentorvirksomheder, der fortæller om,

hvilke resultater de har opnået af eksiste-

rende state-of-the-art-teknologier. Ende-

lig bliver viden om tiltag, der har fremmet

produktiviteten i eksisterende virksomhe-

der, systematisk indsamlet. En stor del af

indsatsen med videnformidling foregår

igennem klyngesamarbejde.

”I klyngerne holder vi bl.a. open labs,

hvor virksomhederne kan opleve eksi-

sterende teknologier og få sparring om,

hvordan teknologierne kan anvendes.

Virksomhederne kan også sparre med

hinanden, og vi får mulighed for at indgå

i en dialog om, hvad virksomhederne har

brug for af viden”, fortæller Anne Lise

Høg Lejre, direktør for produktionssektio-

nen på Teknologisk Institut.

Initiativet giver også mulighed for at hen-

te viden og eksperter hjem på områder,

hvor Danmark ikke er i front. Dermed kan

virksomhedernes behov matches.

”For at komme tæt på virksomhederne

holder vi individuelle samtaler om, hvad

virksomheden kan få ud af at være med.

Da vi følger dem tæt over en længere pe-

riode, kan vi nemmere sikre os, at virk-

somheden får konkrete resultater ud af

samarbejdet”, fortæller Anne Lise Høeg

Lejre og fortsætter: ”Vores opgave er at

minimere virksomhedernes risiko og sik-

re, at vejen er både kortere og billigere,

end den ville være på egen hånd.”

Foto: Teknologisk Institut

Case: AgroTech

Smagen af fremtidens øl

Hvordan sikrer man, at der ikke

optræder vækst af uønskede

mikroorganismer i specialøl? Og

hvordan kan man være sikker

på, at den nye specialøl vil falde

i kundernes smag? Det er et par

af de spørgsmål, som innovati-

onskonsortiet Dansk Mikrobryg

satte sig for at finde svar på.

En af de store udfordringer for mikro-

bryggerierne er at opnå det samme re-

sultat igen og igen. Et af delprojekterne

i innovationskonsortiet Dansk Mikrobryg

handlede derfor om de råvarer, som bru-

ges i ølbrygningen, hvor AgroTech bidrog

med sin faglige viden på området.

”Selv om mikro-bryggerierne er dygtige,

råder de ikke over avancerede udstyr og

referencer på tusindvis af indholdsstoffer.

Derfor koncentrerede AgroTech sig om

de metoder, som det er praktisk muligt

for de små bryggerier at bruge”, siger se-

niorkonsulent Bodil Pallesen i AgroTech.

I projektet har AgroTech afholdt en lang

række innovationsworkshops for en ræk-

ke mikrobryggerier, som efterfølgende

udviklede sig til et netværk. Derudover

har arbejdet resulteret i en videndataba-

se, som AgroTech koordinerer, og hvori

man har kortlagt råvarerne, deres egen-

skaber og indholdsstoffer.

Det betyder, at AgroTech kan tilbyde mi-

krobryggerierne adgang til faciliteter, hvor

man blandt andet kan teste nye urter og

smagsgivere, gennemføre kvalitetsana-

lyser af mikrobryg, så som detektion og

kvantificering af spoilers samt lave hold-

barhedstest og kemiske ølanalyser.

Indslev Bryggeri er et af de mirkobryg-

gerier, som deltog i Dansk Mikrobryg.

Brygmester Stefan Peter Stadler siger:

”Workshoppene gav mulighed for, at vi

i råvaregruppen eksperimenterede med

forskellige råvarer, som virkelig var udfor-

drende. Delprojektet om råvarer har gjort,

at vi har kunnet udvikle nye produkter og

øltyper.”

Foto: AgroTech

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de sidste fem år har GTS-institutterne oplevet en stigning i de

internationale aktiviteter, der bidrager til videnhjemtagning og

internationalt netværk.

Et af de områder, hvor GTS-institutterne står stærkt på den internationale scene, er i forhold til udvikling af nye miljø- og klimateknologier.

GTS-nettets

internationale aktiviteter

GTS-nettet har de sidste fem år oplevet en markant

vækst i internationale aktiviteter. Aktiviteterne giver

mulighed for at følge med i, hvad der rører sig interna-

tionalt og hjemtage relevant viden. Det er en fordel for

især SMV’er, der kan have svært ved selv at identifi-

cere relevant viden og samarbejdspartnere i udlandet.

GTS-nettet spiller en væsentlig rolle i forhold til at støtte

de danske virksomheders adgang til international viden.

Samtidig betyder de internationale aktiviteter, at GTS-insti-

tutterne kan hente ny viden hjem og gøre den umiddelbart

tilgængelig og anvendelig for danske virksomheder.

Det er ikke nyt for GTS-nettet at have internationale aktivi-

teter. For at leve op til sin rolle som indsamler, udvikler og

videreformidler af den nyeste teknologiske viden er inter-

national videnhjemtagning en nødvendighed. International

viden, der bliver tilpasset behovene hos danske SMV’er, er

en vigtig faktor for, at Danmark kan fastholde sin position

som et af verdens mest innovative lande.

De internationale aktiviteter dækker over kommercielle

aktiviteter, forsknings- og udviklingsprojekter med interna-

tionale virksomheder og forskningsinstitutioner samt del-

tagelse i EU-projekter og deltagelse i internationale stan-

dardiseringsudvalg.

Kraftig stigning i den internationale

kommercielle omsætning

Internationaliseringen af GTS-nettet er særligt slået igen-

nem i forhold til salg af kommercielle ydelser til udenland-

ske kunder. Udviklingen betyder, at den udenlandske kom-

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Foto: Teknologisk Institut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mercielle omsætning i 2013 udgjorde 45 % af den samlede

omsætning mod 39 % i 2009 (figur 2, orange sider). GTS-

nettet har aktiviteter og repræsentationer i 30 lande.

Med den internationale kommercielle omsætning får GTS-

institutterne mulighed for at vedligeholde og udvikle tekno-

logiske serviceydelser på basis af et bredere internationalt

kundegrundlag. Det er dog centralt for GTS-institutterne,

at der er en fornuftig balance mellem de internationale og

de danske aktiviteter, så den centrale videnopbygning og

-forankring sker i Danmark til glæde for dansk erhvervsliv.

Andre typer af samarbejde og aktiviteter

Som det fremgik i det foregående kapitel, har der været en

stigning i internationale samarbejdsprojekter fra 139 i 2009

til 230 i 2013, hvilket er en stigning på 65 % (figur 13, oran-

ge sider). I disse projekter samarbejder GTS-institutterne

med en eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige

institutioner.

Desuden har der de sidste fem år været en stigning på

26 % i antallet af samarbejdsrelationer med internationale

forskningsinstitutioner fra 229 i 2009 til 288 i 2013

. Sam-

arbejdet betyder, at GTS-institutterne får skabt et bredt

netværk til relevante og kompetente forskningsmiljøer, og

dermed får langt bedre mulighed for at følge med i den in-

ternationale udvikling og målrettet hjemtage viden til gavn

for dansk erhvervsliv.

GTS-institutterne har i takt med internationaliseringen haft

særlig fokus på at hente forskningsmidler hjem især fra EU.

Dette fokus fortsætter fremover med HORIZON 2020. I det

nu afsluttede FP7-program har GTS-institutterne deltaget i

125 forskellige FP7-projekter med 88 danske virksomheds-

partnere. Det vil sige, at der i gennemsnit var 0,7 danske

virksomhedspartnere pr. FP7-projekt med deltagelse af

mindst ét GTS-institut. GTS-institutterne har altså haft suc-

ces med at inddrage danske virksomheder i EU-projekter.

Til sammenligning var der i gennemsnit 0,2 danske virk-

somhedspartnere pr. FP7-projekt med deltagelse af mindst

ét dansk universitet.

Foto: DBI

Hos DBI bliver produkters brandegenskaber testet og dokumenteret.

GTS-institutternes indsats i standardiseringsarbejdet har

været faldende (figur 17, orange sider). GTS-institutterne

udfører dog fortsat en betydelig indsats i eksternt fagligt

arbejde som standardiseringsarbejde bl.a. med hjælp fra

resultatkontrakter. Dette arbejde sikrer, at GTS-institutterne

er opdaterede på de nyeste regler, og samtidig giver delta-

gelse i standardiseringsudvalg mulighed for at påvirke arbej-

det undervejs til fordel for danske virksomheder.

DBI er et af de GTS-institutter, der er aktive i europæisk

standardisering. Et eksempel er instituttets arbejde med

europæiske standarder om brandprøvning af byggevarer

og komponenter, hvor Den europæiske standardiserings-

organisation, CEN, alene i perioden 2013-2016 forventer

at komme med 33 nye europæiske standarder. Danmark

er forpligtet til at følge europæiske standarder. Derfor vur-

derer DBI løbende om nye europæiske prøvningsmetoder

er relevante for danske producenter af byggevarer. Er det

tilfældet, bliver DBI akkrediteret til prøvningen for derefter at

udbyde den.

FORCE Technology er en af de førende i Europa, når det

gælder kortlægning og vurdering af luftforurening og lugt.

Det kræver, at instituttet løbende er opdaterede inden for

området og samtidig selv bidrager til udviklingen via delta-

gelse i internationalt standardiseringsarbejde og udvikling af

nye målemetoder. Arbejdet betyder, at FORCE Technology

kan tilbyde danske virksomheder målinger, analyser og råd-

givning, og samtidig har egne laboratorier til analyser af en

bred vifte af luft- og lugtforurenende stoffer.

5) Disse samarbejdsrelationer dækker over samarbejde, der er formuleret

i en skriftlig aftale, som fx projektbeskrivelse, formel rammeaftale, aftale

om udveksling af ansatte og aftale om gæstelektorater.

Standardiseringsarbejde

Standarder gør det nemmere for danske virksomheder at

udvikle og producere produkter. Standarder sikrer nemlig,

at produkter kan anerkendes og sælges på tværs af lande-

grænser. Når et produkt lever op til eksempelvis en europæ-

isk standard, kan det frit eksporteres til de andre EU-lande,

uden at landene må stille yderligere krav til produktet. Der-

med er standarder med til at gøre handel over grænser min-

dre bureaukratisk. Desuden gør standarder det nemmere at

samarbejde med andre virksomheder og leverandører, fordi

man arbejder ud fra samme forudsætninger.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Case: DHI

International viden om byggeri ved kyster

Hvad betyder vandstand, strømforhold og bølger for mulighederne

for at bygge ved kysterne? Og hvordan afprøver man, om designs

kan fungere ved kysten og holde til klimaændringerne? Det ved DHI,

og den viden er anerkendt og benyttet af både danske og interna-

tionale rådgivere.

Resultatkontrakter på kystforskning har

givet DHI en international position på

vandområdet. En af kompetencerne er

deres softwaremodeller, som bl.a. bruges

til at regne på bølger, strøm, sandtrans-

port og vandkvalitet. Softwaremodellerne

er blevet videreudviklet siden 1980’erne,

hvor en af de første computermodeller

blev introduceret.

Hasløv & Kjærsgaard er et dansk arki-

tekt- og planlægningsfirma med 20 med-

arbejdere, og er en af de små og mel-

lemstore virksomheder, der har haft stor

nytte af DHI’s viden på området.

”For os er det særlige ved DHI, at deres

viden tager afsæt i den nyeste forsk-

ning på området. Den blander de med

deres interesse for at være med tidligt i

et udviklingsforløb, hvor mange design-

muligheder skal afprøves”, fortæller Dan

Hasløv, medejer af arkitektstuen Hasløv

& Kjærsgaard.

DHI’s internationale opgaver giver et

nødvendigt netværk ude i verden, som

betyder, at GTS-instituttet kan hjemtage

den nyeste viden. Samtidig kan DHI an-

befale danske virksomheder til interna-

tionale opgaver, ligesom det er en stor

fordel for danske rådgivere, der byder på

internationale opgaver, at Danmark er in-

ternationalt anderkendt for sin viden om

at bygge ved kyster.

I øjeblikket er Hasløv & Kjærsgaard gået

i gang med projekter i Østafrika og i Emi-

raterne, og da de internationale opgaver

er spændende og udfordrende, håber

Dan Hasløv, at det bliver et endnu stær-

kere forretningsområde i de kommende

år. I den forbindelse har det mangeårige

og tætte samarbejde med DHI stor be-

tydning for, hvordan det internationale

marked skal håndteres.

”DHI har en meget stor international be-

røringsflade, der er med til at åbne døre,

og vi nyder derfor godt af, når de peger

på os som en tegnestue, der har en sær-

lig ekspertise”, siger Dan Hasløv.

Case: BIONEER

Stort skridt mod bedre behandling

af kronisk syge

Forskere og organisationer inden for biomedicin og teknologi har

længe ønsket sig en europæisk stamcellebank. Dette ønske blev

med hjælp fra midler fra ”Innovative Medicines Initiative” realise-

ret i 2013. Dermed er der ifølge Bioneer A/S taget et syvmileskridt

fremad, når det handler om at udvikle og forberede medicin til syge

europæere.

Stamcellebanken, som også kaldes

EBiSC-konsortiet (European Bank for

induced Pluripotent Stem Cells), er en af

de største og mest strategisk fokuserede

bioteknologiske investeringer, som no-

gensinde er lavet i EU. Hele 37 mio. euros

har EU i samarbejde med europæiske

biofarmaceutiske industrivirksomheder

bidraget med i EBiSC, og banken har et

samlet budget på 50 mio. euro. I fremti-

den vil banken være åben for kvalificerede

brugere.

Stamcellebanken skal fungere som en

bank for patient-specifikke stamceller.

Stamcellerne er fremstillet ud fra vævs-

prøver taget fra patienter ved hjælp af en

særlig molekylær teknologi, der kaldes

reprogrammering. Teknologien bevirker,

at almindelige celler kan konverteres til

kunstige stamceller. De kunstige stam-

celler kan efterfølgende anvendes til

fremstillling af organspecifikke celler, fx

hjerteceller.

Med udgangspunkt i disse stamcel-

ler bliver det muligt for forskere at forstå

sygdomme bedre og dermed at udvikle

mere effektiv medicin mod specifikke

undergrupper af store sygdomme som

eksempelvis Alzheimers, sukkersyge og

hjertesygdomme.

Bioneer A/S er den eneste danske part-

ner i EBiSC-konsortiet. Bioneers rolle er

at fremstille store mængder af stamceller

ud fra cellemateriale leveret af hospitaler

og forskningsinstitutioner.

GTS-instituttets deltagelse gør det nem-

mere for den danske medicinalindustri,

bioteknologiske virksomheder samt dan-

ske forskere og universitetshospitaler

at udnytte de mange muligheder, som

stamcellebanken vil give for at udvikle

og forbedre nye medicinale produkter.

Deltagelsen betyder desuden, at Bioneer

A/S kan udvide sit netværk af internatio-

nale samarbejdspartnere over hele EU,

hvilket vil bidrage til at bringe ny viden

hjem til Danmark til glæde for dansk er-

hvervsliv.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det gør GTS-nettet

De ni GTS-institutter har forskellige forretningsområder, viden og kompetencer og sup-

plerer dermed hinanden. Der er på relevante områder tæt samarbejde mellem GTS-

institutter og universiteter samt andre videninstitutioner som eksempelvis professions-

højskoler.

Tilsammen tilbyder GTS-institutterne en bred palet af aktiviteter, der især er målrettet

små og mellemstore danske virksomheder. Der findes mange muligheder og niveauer

for samarbejde. Det kan handle om længerevarende forsknings- og udviklingsprojekter;

om kompetenceopbygning og erhvervsrettede videreuddannelser; ”her og nu” bistand

til eksempelvis en test, der kan bringe et udviklingsprojekt videre; eller om ”standardy-

delser” som eksempelvis certificering og inspektion.

Herunder er der en overordnet kategorisering af nogle af de vigtigste aktiviteter i

GTS-nettet.

•

Virksomhedsudvikling af

organisation, strategi og ledelse

Hvert år får et stort antal virksomheder

hjælp med at optimere og effektivisere

produktion og processer. GTS-institutter

rådgiver om alle aspekter af virksomhe-

dens drift og udvikling.

•

Inspektion og kontrol

Flere GTS-institutter tilbyder og udfører

uvildige inspektioner eksempelvis regel-

mæssige brandinspektioner og inspektion

og kontrol af produktionsanlæg og udstyr.

Herudover varetages en række lovpligtige

og frivillige kontrolordninger.

•

Forsknings- og udviklingsopgaver

Løsning af konkrete forsknings- og udvik-

lingsopgaver på vegne af virksomheder,

som dermed opnår en styrkelse af det

teknologiske og videnmæssige indhold i

deres ydelser, processer mv.

•

Samarbejdsprojekter og

partnerskabsprojekter om forskning

og udvikling

Projekter om forskning, udvikling og/eller

innovation i samarbejde med virksomhe-

der og universiteter i ind- og udland samt

andre GTS-institutter. Projekterne kan

også inddrage den offentlige sektor og

borgerne.

•

Erhvervsrettede uddannelser og

videreuddannelser, erhvervsrettede

træningskurser mv.

GTS-nettet er blandt Danmarks største

kursusudbyder – mere end 6000 virk-

somheder købte sidste år kurser hos

GTS-nettet. Den markante kursusindsats

hænger bl.a. sammen med kravet om en

særlig videnspredningsindsats fra GTS-

institutternes side.

•

Måleteknik og kalibrering

Virksomheder kan hos flere af GTS-insti-

tutterne få udført sporbare målinger og

akkrediteret kalibrering inden for en lang

række områder. Flere GTS-institutter har

status som primær- og referencelabora-

torier.

•

Teknologiske partnerskaber

Virksomheder kan via GTS-institutter blive

sat i forbindelse med teknologieksperter

fra ind- og udland, der kan løse konkrete

komplicerede problemstillinger i forbindel-

se med forsknings- og innovationsprojek-

ter i virksomhederne.

•

Teknologivurderinger og

innovationsmodning

Teknologier og teknologiske platforme

bliver i samarbejde med virksomheder og

universiteter hjemtaget og videreudviklet,

så de i højere grad er innovationsmodne

og kan bruges til udvikling af nye produk-

ter og services.

•

Certificering, test og prøvning

Produkter og idéer kan blive testet grun-

digt igennem både med henblik på pro-

duktudvikling og til brug for dokumenta-

tion i forbindelse med markedsføring og

mærkning.

•

Nationale innovationsnetværk med

virksomheder

Innovationsnetværkene samler danske

virksomheder, universiteter og GTS-insti-

tutterne inden for en række faglige områ-

der med betydning for danske erhvervsliv.

GTS-institutterne er repræsenteret i alle

22 innovationsnetværk.

•

Innovationstjek i virksomheder med

innovationspotentiale

InnovationsAgenter fra GTS-institutterne

tilbyder et gratis innovationstjek, hvor

udviklings- og innovationspotentialet i

virksomheden bliver vurderet. Innovati-

onstjekket ender ud i en handlingsplan,

som indeholder forslag til eventuelle sam-

arbejdspartnere som eksempelvis private

rådgivere.

•

Standardisering

Virksomheder kan få hjælp til at imple-

mentere og overholde de nyeste standar-

der. Desuden indgår institutterne i interna-

tionale standardiseringsopgaver.

•

Samarbejde med offentlige

institutioner

GTS-nettet løser en række opgaver for

offentlige virksomheder og danske myn-

digheder, og fungerer eksempelvis som

videnscenter i forhold til myndighedsop-

gaver som rådgivning om miljø og klima-

tilpasning.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fakta om GTS-nettet

Herunder er der en kort præsentation af de ni GTS-institutter med de vigtigste nøgletal for 2013.

På de følgende sider opsummeres data i en samlet oversigt, og indikatorerne præsenteres grafisk

med en kort beskrivelse af udviklingen.

For mere information om GTS-institutterne se www.gts-net.dk

AgroTech – Institut for Jordbrugs- og

Fødevareinnovation arbejder i krydsfeltet

mellem biologi og teknologi. Instituttets

aktiviteter retter sig især imod jordbrugs-

og fødevaresektoren.

www.agrotech.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

DBI – Dansk Brand og sikringsteknisk

Institut

tilbyder ydelser inden for sikring,

brandteknik og brandforebyggelse.

www.dbi-net.dk

DHI

rådgiver, forsker og udvikler

teknologi indenfor økologi og miljøkemi,

vandressourcer, vandbygning,

strømningsteknik samt kemiske påvirkninger

af miljø og sundhed.

www.dhigroup.com

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

132

112

144

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

811

175

195

1.035

Alexandra Instituttet bygger bro

mellem it-forskningen og erhvervslivet

gennem forskningsbaseret videnservice,

faglige netværk, kurser, konferencer og

konsulentydelser.

www.alexandra.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

DELTA

sikrer optimal anvendelse af teknologi

ved udvikling, test, certificering og rådgivning

inden for elektronik, mikroelektronik,

softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration

og sensorsystemer.

www.delta.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

279

118

276

FORCE Technology

har aktiviteter rettet

mod skibs- og byggeindustrien, medicinal-

og forædlingsindustrien, olieindustrien,

energi-, miljø- og procesindustrien samt

den offentlige sektor.

www.forcetechnology.com

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

1.181

553

171

1.277

Bioneer er en forskningsbaseret

servicevirksomhed inden for biomedicin,

biomedicoteknik og bioteknologi.

www.bioneer.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

DFM – Dansk Fundamental Metrologi

tilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivning

på højeste internationale niveau.

www.dfm.dtu.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

Teknologisk Institut

har aktiviteter inden

for bl.a. byggeri, energi, miljø og

klima, fødevarer, transport og logistik,

velfærdsteknologi og service.

www.teknologisk.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

1.081

748

479

110

1.051

Note: Aktivitetsforskydninger har givet en difference på 4 mio. kr. mellem forbrug af resultatkontraktmidler i institutternes individuelle oversigter (300,3 mio. kr.

til sammen) og det bevilgede resultatkontraktbeløb i 2013 (304,3 mio. kr.)

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omsætning og kundemasse

Omsætning

Total omsætning

Total dansk omsætning

FoU-omsætning

... Heraf resultatkontraktmidler

… Heraf udenlandsk finansieret FoU

Kommerciel omsætning, mio. kr.

Dansk kommerciel omsætning, mio. kr.

Dansk kommerciel oms., privat sektor, mio. kr.

... Heraf små virksomheder, mio. kr.

… Heraf mellemstore virksomheder, mio. kr.

… Heraf store virksomheder, mio. kr.

Dansk kommerciel oms., offentlig sektor, mio. kr.

Udenlandsk kommerciel omsætning, mio. kr.

Danske kunder, antal virksomheder, private og offentlige (brutto)*

Danske kunder, antal virksomheder, private og offentlige (unikke)**

Danske private kunder, antal virksomheder (unikke)

… Heraf små virksomheder

… Heraf mellemstore virksomheder

… Heraf store virksomheder

Danske offentlige kunder (unikke)

Omsætning pr. medarbejder, kr.

Overskud pr. medarbejder, kr.

2013

3.703

1.883

768

304

149

2.936

1.264

1.043

263

211

569

222

1.671

23.637

18.522

17.055

13.448

2.096

1.511

1.467

922.811

12.265

2012

3.620

1.876

827

353

134

2.793

1.183

970

246

224

499

213

1.610

23.277

17.855

16.483

13.334

1.940

1.209

1.372

938.732

27.724

2011

3.540

1.876

792

334

103

2.747

1.187

976

257

233

486

211

1.560

24.229

18.329

16.981

13.691

1.989

1.301

1.348

952.801

33.040

2010

3.428

1.990

751

297

105

2.678

1.345

1.090

374

179

537

254

1.333

24.797

19.021

17.342

13.530

2.165

1.647

1.679

931.364

22.741

Kundemasse

Produktivitet

Forskning, udvikling og innovation

Forskning og udvikling

FoU-indsats, årsværk

Egenfinansiering af FoU, mio kr.

FoU-indsats, mio kr.

Øvrig FoU-indsats (inkl. innovationskonsortier og udenlandsk finansieret), mio kr.

Forskningsintensitet, pct.

FoU-samarbejdsprojekter, antal

… Heraf innovationskonsortier

… Heraf internationale projekter

Medarbejdere, antal

Dr. & Ph.D.

M.Sc. eller tilsvarende længere uddannelse

Øvrigt teknisk personale

Øvrigt ikke-teknisk personale

Afhandlinger, antal

Artikler i videnskabelige tidsskrifter, antal

Konferencepapers, antal

Undervisning/vejledning

Eksternt fagligt arbejde, antal deltagere

… Heraf internationalt

2013

792

327

1.095

463

1.245

230

4.013

428

1.843

1.280

461

229

156

153

445

199

2012

827

331

1.158

474

1.096

268

3.856

411

1.821

149

475

194

270

154

532

254

2011

734

246

1.038

459

1.087

217

3.715

381

1.642

1.200

491

189

190

118

531

234

2010

728

203

953

453

1.147

163

3.681

392

1.698

1.085

506

138

181

118

548

149

Menneskelige ressourcer

Publikationer

Andre faglige aktiviteter

Nyttevirkning for samfundet

Effektivitet

Spin-offs

Patenter

Videnspredningsfaktor***

FoU-faktor****

Spin-offs etableret af instituttet selv, antal

Spin-offs hjulpet i gang af instituttet

Patentfamilier, antal

Patentansøgninger, antal

Licenser

"Samlet dansk omsætning i forbindelse med kurser“

Samlede antal kursister i Danmark

Antal kursuskunder i Danmark

"Antal abonnenter på GTS-institutternes nyhedsbreve“

2013

119

23.239

6.306

62.000

2012

123

135

116

19.120

4.359

68.000

2011

103

483

117

20.360

4.356

63.000

2010

121

344

125

25.680

4.592

69.000

Kursusaktivitet

Synlighed

1) Antal kunder ud fra en sammentælling af de enkelte institutters kundetal. Sammentællingen tager ikke forbehold for, at nogle kunder benytter mere end et GTS-institut.

2) Antal kunder filtreret for gengangere institutterne imellem. Hver kunde tælles kun med én gang uafhængigt af, hvor mange institutter kunden køber ydelser hos.

3) Videnspredningsfaktoren defineres som den totale omsætning delt med resultatkontraktsummen. Den er udtryk for nyttevirkningen af GTS-nettets resultatkontrakter.

4) FoU-faktoren defineres som FoU-indsatsen delt med resultatkontraktsummen. Den er et udtryk for den FoU-indsats, som én resultatkontraktkrone modsvares af.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kundemasse og omsætning

Figur 1: Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr.

Figur 2: Fordeling af GTS-nettets omsætning i 2013, %

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

3.224

345

293

1.269

245

1.072

2009

3.427

453

297

1.333

254

1.090

2010

3.540

459

334

3.620

474

353

3.703

463

304

Øvrig

FoU-omsætning

Resultatkontrakter

Udenlandsk

kommerciel

omsætning

Dansk kommerciel

omsætning,

offentlig sektor

Dansk kommerciel

omsætning, privat

sektor

13 %

28 %

Dansk kommerciel

omsætning, privat sektor

45 %

Dansk kommerciel

omsætning, offentlig sektor

Udenlandsk kommerciel

omsætning

Resultatkontraktmidler

Øvrig FoU-omsætning

1.560

211

976

2011

1.610

213

970

2012

1.671

222

1043

2013

GTS-nettets samlede omsætning steg til 3,7 mia. kr. i 2013, hvilket var en stigning

på 2 % i forhold til 2012. Stigningen i den samlede omsætning var båret af en

stigning i den kommercielle omsætning. Den danske kommercielle omsætning steg

eksempelvis 7 % fra 1.183 mio. kr. til 1.265 mio. kr. Omvendt faldt FoU-omsætnin-

gen 7 % i 2013 – ikke mindst på grund af et fald i tildelte resultatkontraktmidler på

knap 50 mio. kr.

Den kommercielle omsætning udgjorde i 2013 79 % af GTS-nettets samlede

omsætning. Den danske kommercielle omsætning udgjorde 34 % - heraf stod den

private sektor for 28 % og den offentlige sektor for 6 %. Den udenlandske kom-

mercielle omsætning udgjorde 45 %. FoU-omsætningen udgjorde i 2013 21 % af

GTS-nettets samlede omsætning mod 23 % i 2012.

Figur 3: Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, %

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

3.224

11 %

3.427

13 %

3.540

13 %

44 %

3.620

13 %

10 %

44 %

3.703

13 %

45 %

Øvrig

FoU-omsætning

Resultatkontrakter

Udenlandsk

kommerciel

omsætning

Dansk kommerciel

omsætning,

offentlig sektor

Dansk kommerciel

omsætning, privat

sektor

Figur 4: GTS-nettets overskudsgrad de seneste fem år, %

4,0 %

3,5 %

3,0 %

2,5 %

2,0 %

1,5 %

1,0 %

0,5 %

0,0 %

2009

2010

2011

2012

2013

GTS-nettets

overskudsgrad

2,4 %

2,0 %

1,3 %

3,5 %

3,0 %

39 %

33 %

39 %

32 %

28 %

2011

27 %

2012

28 %

2013

2009

2010

GTS-nettets omsætningsfordeling brød i 2013 med de foregående års fald i

den danske kommercielle omsætningsandel, idet denne omsætningsandel

steg fra 33 % til 34 %. Samtidig faldt den samlede FoU-omsætningsandel for

første gang i en årrække. Overordnet set har en stigning i den udenlandske

kommercielle omsætning fastholdt et nogenlunde uændret forhold mellem den

samlede kommercielle omsætning og FoU-omsætningen over de seneste år.

I 2013 faldt GTS-nettets overskudsgrad til 1,3 %, hvilket var et markant fald i forhold

til tidligere års stabile overskudsgrad på mellem 2 % og 3,5 %. Bag faldet i overskuds-

graden lå et fald i GTS-nettets overskud på 54 % fra 107 mio. kr. i 2012 til 49 mio. kr.

i 2013.

Figur 5: Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr.

Figur 6: Antal unikke, private virksomhedskunder i Danmark fordelt

på virksomhedsstørrelse

20.000

18.371

1.815

2.351

17.342

1.647

2.165

1.200

1.000

800

600

400

200

1.072

1.090

976

970

1.043

48 %

49 %

50 %

52 %

55 %

Store

virksomheder

(250 ≤ ansatte)

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

16.981

1.301

1.989

16.483

1.209

1.940

17.055

1.511

2.096

Store

virksomheder

(250 ≤ ansatte)

Mellemstore

virksomheder

(50-249 ansatte)

Små

virksomheder

(0-49 ansatte)

19 %

33 %

2009

17 %

24 %

34 %

2010

26 %

2011

23 %

25 %

2012

20 %

25 %

2013

Mellemstore

virksomheder

(50-249 ansatte)

Små

virksomheder

(0-49 ansatte)

14.205

13.530

13.691

13.334

13.448

2009

2010

2011

2012

2013

Den samlede kommercielle omsætning fra private danske virksomheder steg i 2013

med 7 % til 1.043 mio. kr. Omsætningen fra de små virksomheder steg med 7 %,

imens omsætningen fra de mellemstore virksomheder faldt med 6 %. Omsætningen fra

de store virksomheder oplevede den største procentvise ændring, idet den steg med

14 %. Fra 2009-2013 er de store virksomheders andel af den samlede omsætning til

private danske virksomheder steget fra 48 % til 55 %.

Udviklingen i antallet af unikke private virksomhedskunder brød i 2013 med tidligere

års nedadgående tendens, idet antallet steg med 3,5 % i forhold til 2012. Bag

den samlede stigning lå en stigning i antallet af både små, mellemstore og store

virksomhedskunder. Den største procentvise stigning skete i antallet af store private

virksomheder, der steg med 25 %. De små og mellemstore virksomheder repræ-

senterer dog stadig mere end 9 ud af 10 af GTS-nettets private virksomhedskunder.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kundemasse og omsætning

Figur 7: Antal unikke kunder i GTS-nettet, 19.890 kunder i alt

Figur 8: Danske kunder fordelt på regioner, 18.522 unikke offentlige

og private kunder, %

34 %

23 %

Nordjylland

Midtjylland

14 %

Syddanmark

20 %

Sjælland

Hovedstaden

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2.096

1.511

1.467

1.368

13.448

Små virksomheder

(0-49 ansatte)

Mellemstore

virksomheder

(50-249 ansatte)

Store virksomheder

(250 ≤ ansatte)

Offentlige institutioner

og virksomheder

Privatpersoner

eller foreninger

GTS-nettet havde i 2013 19.890 unikke kunder i alt, hvilket var 3,5 % flere end i

2012. Stigningen skyldtes særligt en stigning i antallet af private virksomhedskunder

(se figur 6). Derudover steg antallet af kunder i form af offentlige institutioner og

virksomheder med 7 %.

GTS-nettet har flest kunder i Region Hovedstaden, hvor 34 % af kunderne er

placeret. 23 % af kunderne er placeret i Region Midtjylland. Fordelingen af kunder

på regioner stemmer nogenlunde overens med tidligere års fordelinger og den

generelle regionale virksomhedsfordeling i Danmark.

Figur 9: Dansk kommerciel omsætning fordelt på regioner, %

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

19 %

2009

18 %

2010

20 %

19 %

2011

20 %

2012

23 %

19 %

2013

1.317

1.345

1.187

1.183

1.264

Figur 10: Dansk kommerciel omsætning fordelt på typer af ydelser,

mio. kr.

1.600

1.400

1.345

10 %

36 %

1.187

10 %

38 %

1.183

10 %

40 %

1.264

10 %

40 %

Kommerciel FoU

Uddannelse

Varesalg

Test, prøvning

og kalibrering

Rådgivning og

konsulentydelser

52 %

54 %

48 %

46 %

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

1.200

1.000

800

600

400

200

41 %

40 %

2011

40 %

2012

40 %

2013

2010

GTS-nettets danske kommercielle omsætning fordelt på regioner viser, at Region

Hovedstaden med 46 % stod for den største omsætningsandel af regionerne i

2013. Regionens omsætningsandel er dog faldet over de seneste år fra 52 % i

2009 til 46 % i 2013. Region Syddanmark stod i 2013 for 23 % af omsætningen,

hvilket gjorde regionen til den anden største region målt på omsætning.

Fordelingen af den danske kommercielle omsætning på forskellige typer af GTS-

ydelser var i 2013 identisk med fordelingen i 2012. Som i de foregående år var

omsætningen primært fordelt på rådgivnings- og konsulentydelser (40 %) og test-,

prøvning- og kalibreringsydelser (40 %).

Tabel 1: Danske unikke kunder fordelt på brancher

(uden privatpersoner eller foreninger)

Branchefordeling, antal virksomheder

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.*

Information og kommunikation*

Finansiering og forsikring*

Ejendomshandel og udlejning*

Erhvervsservice*

Offentlig administration, undervisning og sundhed*

Kultur, fritid og anden service*

Uoplyst aktivitet

I alt

Antal

241

3.409

2.167

4.987

521

349

1.100

2.430

1.784

1.163

371

18.522

Procent

18 %

12 %

27 %

13 %

10 %

100 %

Tabel 2: Dansk omsætning fordelt på brancher, 1.264 mio. kr.

Branchefordeling, omsætning mio. kr.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.*

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring*

Ejendomshandel og udlejning*

Erhvervsservice*

Offentlig administration, undervisning og sundhed*

Kultur, fritid og anden service*

Uoplyst aktivitet

I alt

Mio. kr.

536

128

205

198

1.264

Procent

42 %

10 %

16 %

100 %

Servicebranchen og den offentlige sektor (angivet med * i tabellen) udgjorde i 2013 67

% og dermed størstedelen af GTS-nettets kunder. Den største enkeltgruppe var bran-

chen ”Handel og transport mv.”, som udgjorde 27 % af kunderne, efterfulgt af ”Industri,

råstofindvinding og forsyningsvirksomhed” som udgjorde 18 %.

Servicebranchen og den offentlige sektor (angivet med * i tabellen) stod i 2013 for

54 % af GTS-nettets danske kommercielle omsætning, mens 42 % af omsætningen

kom fra industrisektoren. Sammenholdt med at industrien kun udgjorde 18 % af

kunderne (se tabel 1), er det et udtryk for, at kunderne fra denne sektor relativt set

købte dyrere og mere videntunge ydelser i GTS-nettet.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kundemasse og omsætning

Tabel 3: Danske private (ikke unikke) kunder fordelt på

købsstørrelser.

Købsstørrelse

1 - 4.999 kr.

5000 – 24.999 kr.

25.000 – 49.999 kr.

50.000 – 99.999 kr.

100.000 – 249.999 kr.

250.000 – 499.999 kr.

500.000 – 999.999 kr.

1 mio. <

Antal

kunder

6.529

10.000

1.612

964

760

273

135

123

20.396

Procent af

kunder

32 %

49 %

100 %

Mio. kr.

118

522

1.057

Procent af

omsætning

11 %

49 %

100 %

Forskning og udvikling

Figur 11: FoU-indsats, mio. kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

345

193

293

2009

953

831

453

459

331

1.158

1.039

474

1.089

463

Øvrig FoU-

omsætning

Egenfinansiering

af FoU

Resultatkontrakt-

midler

203

297

2010

246

334

2011

327

304

2013

353

2012

Mere end 80 % af de danske private kunder købte i 2013 ydelser i GTS-nettet for

under 25.000 kr. Omsætningen fra disse kunder udgjorde 10 % af den samlede

kommercielle omsætning fra danske private virksomheder. I den anden ende af

skalaen købte 1 % af virksomhedskunderne ydelser for mere end 1 mio. kr. Disse

kunder stod tilsammen for knap halvdelen af den samlede kommercielle omsætning

fra den danske private sektor.

GTS-nettets FoU-indsats faldt i 2013 med 5 % til 1.089 mio. kr. Faldet i FoU-ind-

satsen var i høj grad forårsaget af et fald på 14 % i GTS-nettets tildelte resultatkon-

traktmidler. Derudover var der også mindre fald i den øvrige FoU-omsætning og i

FoU-egenfinansieringen.

Figur 12: FoU-andelen af den samlede omsætning, %

Figur 13: FoU-samarbejdsprojekter, antal

25 %

20 %

15 %

10 %

19,8%

21,9%

22,4%

22,8%

20,7%

1.400

1.200

1.000

800

600

400

FoU-andelen af

den samlede

omsætning

200

2009

2010

2011

2012

821

960

139

1.147

163

1.087

217

1.096

268

1.245

230

984

1.015

870

828

Internationale

projekter

Nationale

projekter

2013

2009

2010

2011

2012

2013

FoU-andelen svarede i 2013 til knap 21 % af omsætningen, hvilket var et lille fald i

forhold til niveauet i 2012. FoU-andelen af den samlede omsætning er dog stadig

stor, og er med til at sikre et højt vidensniveau i GTS-nettet.

Antallet af FoU-samarbejdsprojekter steg i 2013 til 1.245, hvilket var en stigning på

14 % i forhold til 2012. Antallet af nationale projekter steg med hele 23 %. Omvendt

faldt antallet af internationale projekter efter en stor stigning i 2012 med 14 % i

2013.

Figur 14: Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i

Danmark og udlandet, antal

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

2013

398

421

446

508

510

229

203

627

624

252

698

763

255

Figur 15: Igangværende innovationskonsortier, antal og omsætning

798

288

Samarbejds-

relationer

med forsknings-

institutioner

i udlandet

Samarbejds-

relationer

med forsknings-

institutioner

i Danmark

2009

Igangværende

innovations-

konsortier,

antal

Omsætning på

innovations-

konsortier,

mio. kr.

2010

2011

2012

2013

Antallet af samarbejdsrelationer med både danske og udenlandske forskningsinsti-

tutioner er steget stødt over de seneste år. I 2013 steg GTS-nettets samarbejds-

relationer med udenlandske forskningsinstitutioner 13 % til i alt 288, imens de 510

samarbejdsrelationer med danske forskningsinstitutioner var på niveau med 2012.

GTS-nettet deltog i 2013 i 32 forskellige innovationskonsortier mod 42 i 2012. Fal-

det skyldtes en nedgang i antallet af udbudte innovationskonsortier, og afspejlede

sig også i omsætningen fra innovationskonsortierne, der faldt med 34 % fra 68 mio.

kr. i 2012 til 45 mio. kr. i 2013.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Menneskelige ressourcer og aktiviteter

Figur 16: Medarbejdere fordelt på uddannelsesniveau, antal

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1.694

1.698

1.642

1.821

1.843

1.059

3.610

481

3.681

506

1.085

3.714

491

1.200

3.856

475

1.149

Figur 17: Eksternt fagligt arbejde, antal deltagere

600

500

468

548

4.013

461

1.280

Øvrigt ikke-teknisk

personale

Øvrigt teknisk

personale

Kandidatgrad

Dr. & Ph.D.

531

532

445

400

300

200

116

100

2009

2010

2011

2012

2013

118

154

153

Undervisning/

vejledning

Eksternt fagligt

arbejde

376

2009

392

2010

381

2011

411

2012

428

2013

Der var i 2013 en stigning i antallet af medarbejdere til samlet set 4.013 medarbej-

dere i GTS-nettet. Den overordnede stigning blev især båret af en stigning i antallet

af medarbejdere inden for kategorien øvrigt teknisk personale, der steg med 11 %

til 1.280. Stigningen skyldtes blandt andet en markant vækst i Danfysik A/S ved

Teknologisk Institut, der har en del teknisk personale ansat.

Antallet af medarbejdere beskæftiget med undervisnings- og vejledningsaktiviteter

var i 2013 uændret i forhold til 2012. Det eksterne faglige arbejde faldt med 16 % i

2013. Arbejdet omhandler primært deltagelse i standardiseringsarbejde, videnska-

belige komitéer og eksterne, faglige udvalg.

Kurser

Figur 18: GTS-nettets kursusaktiviteter, antal tusinde

Synlighed og publikationer

Figur 19: Publikationer, antal

31,6

25,7

20,4

19,1

Samlede antal

kursister i DK

7,1

2,3

2009

4,6

4,4

6,3

2,2

2,4

2013

Antal kursus-

kunder i DK

Antal afholdte

kurser i DK

500

400

300

200

100

323

171

325

138

386

189

469

194

23,2

392

229

Videnskabelige

afhandlinger

2,5

2,2

145

2009

181

190

270

156

2012

2013

Artikler i

videnskabelige

tidsskrifter

Konferencepapers

2010

2011

2012

2010

2011

Det markante, årlige fald i antallet af kursister fra tidligere år blev bremset i 2012, og

i 2013 oplevede GTS-nettet igen en stigning i antallet af kursister. Stigningen var på

21 %.

I 2013 faldt det samlede antal af publikationer med 16 % i forhold til 2012. Efter

et år med særlig mange konferencepapers faldt niveauet igen i 2013 med 42 % til

156 konferencepapers. Omvendt steg antallet af artikler i videnskabelige tidsskrifter

med 18 %.

Patenter, licenser og spin-offs

Tabel 4: GTS-nettets patenter, patentansøgninger, licenser og

spin-offs

2009

Antal patentfamilier

Patentansøgninger

Licenser

Spin-offs etableret af institutterne selv

Spin-offs hjulpet i gang af institutterne

111

374

2010

121

344

2011

103

483

2012

123

135

2013

Noter

1) Øvrig FoU-omsætning er konkurrenceudsatte midler fra regionale, statslige og

internationale puljer (fx midler fra Strategisk Forskningsråd, Højteknologifonden

samt innovationsprojekter fra Rådet for Teknologi og Innovation).

2) Overskudsgraden defineres som den procentdel, som overskuddet udgør af

totalomsætningen. Overskuddet var i 2013 på 49 mio. kr. og totalomsætningen på

3,7 mia. kr.

3) De markante forskydninger i omsætningerne til små og mellemstore kunder fra

2010 til 2011 skyldes primært registreringstekniske forhold.

4) Privatpersoner og foreninger er ikke medtaget i denne figur.

5) Tabel 3 er baseret på ikke-unikke kunderegistreringer. En enkelt virksomhed kan

altså optræde flere gange, hvis virksomheden har købt ydelser hos mere end ét

GTS-institut. Samtidig tæller privatpersoner og foreninger med i optællingen af kun-

der, da omsætningen fra denne kundegruppe kategoriseres som dansk kommerciel

omsætning fra den private sektor.

6) Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institut

samarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner.

7) En samarbejdsrelation med en forskningsinstitution defineres som et samarbejde

med danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvor samarbejdet er formuleret

i en skriftlig aftalte som fx en projektbeskrivelse, en formel rammeaftale, en aftale

om udveksling af ansatte eller en aftale om gæstelektorater.

8) Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til og præsenteret på aka-

demiske konferencer. Artiklerne kan efterfølgende blive artikler i tidsskrifter. Artikler i

videnskabelige tidsskrifter er blevet bedømt af en videnskabelig komité. Viden-

skabelige afhandlinger omfatter ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

Antallet af patenter, patentansøgninger og licenser faldt alle i 2013. Faldet i patenter

skyldtes blandt andet, at Teknologisk Institut valgte af lade et antal patenter udgå.

Udviklingen i antallet af licenser afspejler blandt andet udviklingen i salget af simu-

latoranlæg hos FORCE Technology, hvortil et større antal software engangslicenser

er knyttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Litteraturliste

Publikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation

i serien Innovation: Analyse og evaluering

2014

21/2014 Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2013 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2013)

20/2014 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2014

19/2014 Evaluering af Vidensamarbejde, Kommercialisering og Teknologioverførsel

18/2014 Bibliometric analysis of the scholarly and scientific output from researchers funded by the Danish Council for Independent Research in 2005 to 2008

17/2014 Evaluering af Det Frie Forsknings Råd

16/2014 Kortlægning af droneforskning

15/2014 Kortlægning af Kystturismeforskning

14/2014 Kortlægning af Fiskeriforskning

13/2014 Kortlægning af forskning i forskning og innovation

12/2014 Kortlægning af Polarforskning

11/2014 Analyses of the Danish R&D system – a compendium of excellent econometric impact analyses

10/2014 International Perspectives on Framework Conditions for Research and Technology Transfer

9/2014 Performanceregnskab for Innovationsnetværk Danmark 2014

8/2014 Performanceregnskab for GTS-net 2014

7/2014 Performanceregnskab for Innovationsmiljøerne 2014

6/2014 Danmarks Innovationsfond - Målgruppeanalyse

5/2014 Research and Innovation Indicator

4/2014 Tal om forskning 2013

3/2014 Sammenhæng for Vækst og Innovation – En kortlægning af sammenhænge i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem

2/2014 The Short-run Impact on total Factor Productivity Growth of the Danish Innovation and Research Support System

1/2014 Productivity Impacts of Business Investments in R&D in the Nordic Countries - A microeconomic analysis

2013

17/2013 Evaluation of the Danish National Research Foundation

16/2013 Bibliometric Analyses of Publications from Centres of Excellence funded by the Danish National Research Foundation

15/2013 Forsknings Barometer

14/2013 Samfundsøkonomiske effekter af Innovationsstrategien

13/2013 Analyses of Danish Innovation Programmes – a compendium of excellent econometric impact analyses

12/2013 An evaluation of the Danish Innovation Assistant Programme

11/2013 The Effect of the Industrial PhD Programme on Employment and Income

10/2013 Strategi for samarbejde om Danmarks klynge-og netværkindsats

09/2013 De skjulte helte – Eksportsucceser i dansk industris mellemklasse

08/2013 An Analysis of the Level of Consistency in the Danish Innovation Ecosystem

07/2013 Key Success Factors for Support Services for Cluster Organisations

06/2013 Performanceregnskab for GTS-net 2013

05/2013 Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2012 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2012)

04/2013 Performanceregnskab for Innovationsnetværk Danmark 2013

03/2013 Tal om Forskning 2012

02/2013 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2013

01/2013 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013

2012

14/2012 Evaluering af GTS-instituttet DFM

13/2012 Evaluering af GTS-instituttet Alexandra

12/2012 Evaluering af GTS-instituttet Agrotech

10/2012 Let’s make a perfect cluster policy and cluster programme: Smart recommendations for policy makers

09/2012 The Perfect Cluster Programme - Nordic-German-Polish-Baltic project

08/2012 The Impacts of Danish and Bavarian Cluster Services – Results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking

07/2012 Kommercialisering af forskningsresultater – Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey – Denmark 2011)

06/2012 Performanceregnskab for GTS-net 2012

05/2012 Performanceregnskab for Innovationsmiljøer 2012

04/2012 Innovation Network Denmark – Performance Accounts 2012

03/2012 Clusters are Individuals II: New Findings from the European Cluster Management and Cluster Program Benchmarking

02/2012 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i 2012

01/2012 Evaluering af innovationsmiljøerne

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Titel:

Performanceregnskab for

GTS-net 2014

Udgivet i et samarbejde mellem GTS –

Godkendt Teknologisk Service og Styrelsen for

Forskning og Innovation under Uddannelses- og

Forskningsministeriet juni 2014

Redaktion:

Dorthe Christiansen,

Troels Johansen og Ragnar Heldt Nielsen

Design:

Operate A/S

Forsidefoto:

Lars Bahl

Oplag:

1.140

Tryk:

Clausen Grafisk

ISSN til trykt rapport: 2245-4918

ISSN til web: 2245-4926

Tryksagen er svanemærket.

Performanceregnskab for GTS-net 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ni danske GTS-institutter arbejder for at skabe flere innova-

tive og konkurrencedygtige danske virksomheder med særlig

fokus på små og mellemstore virksomheder. Det sker ved at

gøre ny viden og teknologi anvendelig for dansk erhvervsliv.

GTS-institutterne udvikler sine ydelser i en tæt kobling mellem

på den ene side virksomhedernes efterspørgsel efter innovative

løsninger og på den anden side indsigt i den nyeste forsk-

ningsbaserede viden. Det er centralt for GTS-institutterne at

skræddersy deres ydelser, så de matcher behovene hos små

og mellemstore danske virksomheder. Dermed spiller GTS-

institutterne en vigtig rolle i forhold til at få viden i arbejde.

Da GTS-institutterne har hver deres faglige og teknologiske

fokus, er det muligt, at dække en bred del af de behov som

danske virksomheder har.

Dette performanceregnskab giver et indblik i den rolle, som de

danske GTS-institutter spiller i innovationsfremmesystemet.

Du kan læse om GTS-institutternes nøgleaktiviteter i 2013 med

særlig fokus på kunderelationer, forsknings- og udviklingsakti-

viteter, videnspredningsaktiviteter og internationale aktiviteter.

I gennemgangen bliver der set på udviklingen de sidste fem år.

Du kan også læse en række cases med eksempler på aktivite-

ter, som GTS-institutterne har været involveret i.

Du kan læse mere om GTS-nettet her:

www.gts-net.dk

www.ufm.dk

AgroTech

– www.agrotech.dk

Alexandra Instituttet

– www.alexandra.dk

Bioneer

– www.bioneer.dk

DBI

– www.dbi-net.dk

DELTA

– www.delta.dk

DFM

– www.dfm.dtu.dk

DHI

– www.dhigroup.com

FORCE Technology

– www.forcetechnology.com

Teknologisk Institut

– www.teknologisk.dk

GTS – Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 1 | 2630 Taastrup

Tlf. 45 16 26 26

www.gts-net.dk

[email protected]

Performanceregnskab for GTS-net 2014