PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 239
Offentligt

Videnudveksling

med samfundet

– kort fortalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videnudveksling med sam-

fundet – kort fortalt

Denne publikation er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Danske Univer-

siteters udvalg for Innovation og Teknologioverførsel (Innotech).

Arbejdsgruppens medlemmer bestod af:

Lars Moseholm (formand), Aarhus Universitet

Niels Lysholm Engelhard, Københavns Universitet

Karsten Skov, Aarhus Universitet

Thomas Schmidt, Syddansk Universitet

Steffen Haurum, Roskilde Universitet

Ina Drejer, Aalborg Universitet

Claus P. Voigt Andersen, Danmarks Tekniske Universitet

Inie Nør Madsen, Danske Universiteter

Publikationen er udgivet af:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1.th.

1171 København K

www.dkuni.dk

ISBN: 978-87-90470-61-6

Juli 2014

Illustration forside: Colourbox

Publikationen kan ved tydelig kildeangivelse frit kopieres

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

1. Dansk innovation i et internationalt perspektiv

2. Forskning- og udvikling med eksterne parter

3. Teknologioverførsel

4. Deltagelse i klynger og netværk

5. Studenterrettede videnudvekslingsaktiviteter

6. Forskningsbaseret myndighedsbetjening

7. Forskermobilitet

8. Efter- og videreuddannelse

Slutnoter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Der er en stor og legitim interesse i, at

universiteterne aktivt bidrager til vækst

og beskæftigelse i samfundet og fortsat

tilstræber at imødekomme de sam-

fundsmæssige behov og ønsker. Det

bunder i en bred enighed om, at uni-

versiteterne spiller en afgørende rolle

for samfundsudviklingen - både i kraft

af de mange aktive studerende og fær-

diguddannede kandidater, der løbende

bidrager med ny viden og stærke kom-

petencer til det danske arbejdsmarked

og i kraft af samarbejdet mellem for-

skere, private virksomheder og offent-

lige myndigheder.

Regeringens innovationsstrategi var

med til at sætte fokus på, hvordan øget

samspil mellem virksomheder, offent-

lige myndigheder og videninstitutioner

kan skabe bedre rammer for at øge inno-

vationen i Danmark og dermed skabe

vækst og beskæftigelse.

Det blev genta-

get i aftalen om Danmarks Innovations-

fond, hvor aftaleparterne understregede

behovet for, at de offentlige investe-

ringer i forskning og innovation i øget

omfang bidrager til løsninger på sam-

fundsudfordringer samt skaber vækst

og beskæftigelse.

I forbindelse med

aftalen blev det besluttet at gennemføre

en evaluering af universiteternes tekno-

logioverførsel og erhvervssamarbejde

med henblik på at formulere anbefalin-

ger til, hvordan man fremadrettet kan

styrke samarbejdet mellem videninsti-

tutioner og erhvervsliv.

Universiteterne bidrager meget gerne

til denne debat om, hvordan samspil-

let mellem videninstitutioner og sam-

fund kan styrkes til gavn for den dan-

ske vækst og beskæftigelse – en debat,

som skal tage sit udgangspunkt i en god

forståelse af rammerne for, omfanget af

og indholdet i det eksisterende samar-

bejde. Netop derfor er det vigtigt at syn-

liggøre det nuværende brede og omfat-

tende samspil, der finder sted mellem

de faglige miljøer på universiteterne og

medarbejdere i den private og offentlige

sektor - også som led i en drøftelse af,

hvad der kan gøres anderledes, og hvad

der fremadrettet skal arbejdes mere

med.

Denne rapport giver et indblik i univer-

siteternes samarbejde med det omgi-

vende samfund. Den illustrerer både

bredden og dybden i universiteternes

videnudvekslingsaktiviteter. Rapporten

er tænkt som et bidrag til den igangvæ-

rende evaluering og anlægger et bredt

perspektiv på videnudveksling med

samfundet. Universiteternes vidensam-

arbejde handler nemlig om langt mere

end overførslen af ny teknologi til pri-

vate virksomheder.

Rapporten beskriver universiteternes

samarbejde med det private erhvervs-

liv og den offentlige sektor, og den illu-

strerer ved hjælp af en række konkrete

eksempler de mange samarbejdsflader

og omfanget af universiteternes bidrag

til den danske samfundsudvikling. Der

er naturligvis ikke tale om en komplet

kortlægning. Det er universiteternes

aktiviteter for mangeartede, komplekse

og talrige til. Der er i stedet udvalgt en

række temaer og hovedtendenser, som

giver indblik i nogle af de mange aktivi-

teter, som finder sted i samspillet mel-

lem universiteter og samfund.

På baggrund af rapportens beskrivel-

ser og de indhøstede erfaringer kan der

sammenfattes et par hovedbudskaber

om universiteternes videnudveksling.

For det første er der en meget stor og

bred interesse for og villighed til at vide-

reudvikle og intensivere forsknings- og

innovationssamarbejdet mellem uni-

versiteter, erhvervsliv og offentlige

myndigheder. Der er brug for samarbej-

det - og der er markante gevinster for

alle ved at styrke det.

For det andet illustrerer eksemplerne, at

der er en stor grad af synergi i univer-

siteternes videnudvekslingsaktiviteter.

Det vil sige, at der er et betydeligt over-

lap mellem aktiviteter inden for eksem-

pelvis studenterrettet videnudveksling,

forskningssamarbejde, netværks- og

klyngesamarbejde og forskermobilitet.

For det tredje viser eksemplerne, at det

er afgørende, at universiteternes sam-

arbejde med eksterne parter er solidt

forankret i de forsknings- og uddan-

nelsesfaglige miljøer, herunder at sam-

arbejdet er udviklet over længere tid,

hvis der skal høstes størst mulig nytte

af potentialet for synergi. Dette kræver

blandt andet et fortsat skarpt ledelses-

mæssigt fokus på forskernes incitamen-

ter samt aktiv understøttelse af forsker-

nes engagement i eksternt samarbejde

og videnudveksling.

For det fjerde viser rapporten, at aktivi-

teterne er mangeartede, og at de foregår

og understøttes på mange forskellige

måder. Der er ikke én rigtig vej til god

videnudveksling – der er brug for flere og

differentierede tilgange, og der er brug

for, at såvel universiteter som virksom-

heder og myndigheder kontinuerligt og

systematisk arbejder med udvikling af

nye samarbejdsformer, herunder at der

kommer et skarpt fokus på, at samar-

bejdet skal lede til konkrete resultater

og dermed afsætte sig i innovation, pro-

duktivitet og konkurrenceevne.

Arbejdet slutter ikke med denne rap-

port. De danske universiteter har

løbende fokus på, hvordan indsatsen

på området for videnudveksling og sam-

spil med universiteternes mange sam-

arbejdspartnere kan synliggøres, styrkes

og videreudvikles. Det involverer også et

fokus på, hvordan man kan gøre det let-

tere for virksomheder og forskere at ind-

lede et vidensamarbejde, eksempelvis

ved brug af enkle samarbejdsmodeller

og konkrete faciliterende tilbud målret-

tet små og mellemstore virksomheder.

Disse drøftelser finder blandt andet sted

i regi af Innotech, som er Danske Uni-

versiteters arbejdsgruppe for innovation

og vidensamarbejde med erhvervslivet.

Med rapporten foreligger der nu et

godt grundlag for de videre drøftelser

af, hvordan universiteterne interage-

rer med samfundet, hvilke virkemid-

ler der virker, og hvordan aktiviteterne

spiller sammen med samfundets efter-

spørgsel og behov. Der er skabt et fun-

dament for det videre arbejde med at

tilvejebringe og synliggøre viden og

data om samarbejdsaktiviteterne. Men

ikke mindst er der etableret en plat-

form til at drøfte, hvordan universite-

terne fortsat kan bidrage til den danske

samfundsudvikling.

Jeg håber, at rapporten vil blive læst med

interesse, og at den kan give perspektiv

og inspiration.

God læselyst!

Søren E. Frandsen

Formand for Danske Universiteters

arbejdsgruppe for Innovation og Tek-

nologioverførsel (Innotech)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfatning

Denne rapport er en kvalitativ beskri-

velse af universiteternes videnudveks-

lingsaktiviteter. Der inddrages relevante

statistikker, eksempler og illustrerende

cases hvor muligt. Det skal både give et

indtryk af bredden i og omfanget af de

enkelte aktiviteter, omend en komplet

kortlægning langt fra er mulig, endsige

relevant, da der er tale om områder og

aktiviteter, som hele tiden er i udvikling.

De konkrete cases fra de enkelte univer-

siteter har både til formål at illustrere

eksisterende aktiviteter og inspirere til

nye.

Rapporten er opdelt i otte temakapit-

ler, som udgør hovedkilder inden for

videnudveksling. Første kapitel sætter

fokus på den danske innovationsevne

i et internationalt perspektiv. Andet

kapitel ser nærmere på universiteter-

nes forskningssamarbejde med eks-

terne parter, mens tredje kapitel mere

specifikt fokuserer på universiteter-

nes overførsel af teknologi til det pri-

vate erhvervsliv. Fjerde kapitel giver

en præsentation af videnudveksling

i regi af netværks- og klyngeaktivite-

ter, mens femte kapitel ser nærmere

på, hvordan de studerende inddrages

i universiteternes videnudvekslingsak-

tiviteter. Sjette kapitel kommer ind på

den forskningsbaserede myndigheds-

betjening, mens syvende og ottende

kapitel behandler henholdsvis viden-

udveksling i regi af forskermobilitet og

eftervidereuddannelsesaktiviteter.

Fælles for beskrivelserne er, at de afspej-

ler videnudveksling som et gensidigt

samspil, hvor der skabes værdi for alle

parter. Samtidig er rapportens beskri-

velser udtryk for, at universiteterne

fungerer som integrerede enheder i

det danske samfund. Rapporten viser

også, at videnudvekslingsaktiviteterne

er mangeartede og understøttes på

mange forskellige måder. Endelig er der

en stor grad af synergi i universiteternes

videnudvekslingsaktiviteter, og der er

et betydeligt overlap mellem aktiviteter

inden for eksempelvis studenterrettet

videnudveksling, forskningssamarbejde,

netværksaktiviteter og forskermobilitet.

Nedenfor følger en kort sammenfatning

af de otte kapitler uden henvisninger til

de eksempler, statistikker eller speci-

fikke cases, som inddrages i de enkelte

kapitler.

Dansk innovation i et internationalt

perspektiv

Hvis man ser på nogle af de rapporter,

der offentliggøres om forskellige landes

innovationsevne, klarer Danmark klarer

sig rigtig godt på de internationale rang-

lister. På den seneste rangliste fra EU-

kommissionen over medlemsstaternes

innovationsevne ligger Danmark på en

andenplads som innovationsfører sam-

men med lande som Sverige, Tyskland

og Finland.

Det er særligt de danske universiteters

præstationer inden for åben og excel-

lent forskning, der bringer Danmark

helt frem på ranglisten. Her er der tale

om et dansk innovationssystem, der er

åbent for samarbejde med udenlandske

partnere, danske forskere med et stærkt

internationalt netværk og forskning af

meget høj kvalitet.

Danmark klarer sig også særdeles godt,

når det handler om netværksdannelse,

samarbejde og entreprenørskab. Det

skyldes særligt universiteternes evne

til at imødekomme virksomhedernes

efterspørgsel, hvor den danske viden-

skabelige sampublicering mellem forsk-

ningsinstitutioner og private virksom-

heder er den højeste i EU-sammenhæng.

En anden europæisk rapport konklu-

derer, at Danmark er blandt de lande i

Europa, der har det bedste miljø for et

godt samarbejde mellem universiteter

og virksomheder.

Det skyldes, at danske

virksomheder og universiteter har høje

positive faktorer - drivers - for at indgå

et samarbejde, samtidig med at der er

meget lave barrierer for at indgå et sam-

arbejde. De positive faktorer inkluderer

blandt andet et højt niveau af fælles til-

lid og engagement, tilstedeværelsen af

et fælles mål samt forståelsen af samar-

bejde som en effektiv vej til at adressere

sociale udfordringer og spørgsmål. De

positive faktorer inkluderer også virk-

somhedernes interesse for at få adgang

til videnskabelig viden samt virksom-

hedernes ansættelse af dimittender og

ansatte fra universiteterne.

Universiteterne får kendskab til aktu-

elle muligheder og behov i samfundet.

Virksomhederne får adgang til de nye-

ste forskningsresultater. Analyser viser

dertil, at et forsknings- og udviklings-

samarbejde med et eller flere universi-

teter bidrager til at øge virksomheder-

nes produktivitet og dermed til vækst

og beskæftigelse.

Universiteternes forskning i samarbejde

med eksterne parter har været stigende

over de seneste år. Både når der handler

om offentlige, private og udenlandske

parter. Samarbejdet kan tage mange for-

mer, men man omtaler ofte de strategi-

ske partnerskaber, hvor universiteterne

indgår i et meget integreret samarbejde

med en eller flere virksomheder, hvor-

under der gennemføres en række delak-

tiviteter, som blandt andet kan berøre

studentersamarbejde, forskermobilitet,

teknologioverførsel og en række af de

andre videnudvekslingsaktiviteter, som

er nævnt i denne rapport.

Der er dog særlig fokus på samarbejdet

med de små og mellemstore virksom-

heder. Den danske erhvervsstruktur er

kendetegnet ved at have mange mindre

virksomheder, og derfor er det afgø-

rende at engagere flere små og mellem-

store virksomheder i vidensamarbejde

med universiteterne med henblik på at

styrke den danske vækst og beskæfti-

gelse. Universiteterne lægger generelt

et stort arbejde i at nå de små og mel-

lemstore virksomheder, som ofte har en

mere begrænset forskningskapacitet og

en kortere tidshorisont. Typisk anven-

des matchmaking, hvor centrale enhe-

der på universitetet fungerer som ind-

gang og hjælper virksomhederne med

at afklare deres individuelle behov for at

finde frem til de mest relevante ydelser

og forskerkompetencer. Matchmaking-

aktiviteterne involverer ofte studenter-

samarbejder, netværksdannelse, brug

af universitetets laboratoriefaciliteter

samt samarbejder om forskning og

udvikling. Facilitering af mødet og sam-

arbejdet mellem virksomheder og for-

skere har vist sig som et meget effektivt

instrument til at skabe resultater.

Forskning og udvikling med eks-

terne parter

Universiteternes forskningssamar-

bejde med eksterne parter er en af de

stærkeste kilder til videnudveksling.

Igennem et forskningssamarbejde får

begge parter adgang til afgørende viden.

Teknologioverførsel

Det skaber synergi og værdi, når univer-

siteterne stiller opfindelser og patenter

til rådighed for eksterne parter eller

understøtter etableringen af nye forsk-

ningsbaserede virksomheder. Samtidig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er aftaler om teknologioverførsel med

til at understøtte de fremtidige relatio-

ner mellem universiteter og erhvervs-

liv, da en licens- eller salgsaftale oftest

følges af et videre forsknings- og udvik-

lingssamarbejde mellem universitetets

forskere og virksomheden. Ganske få

opfindelser fra universiteter kan nem-

lig udnyttes direkte fra laboratoriet og

sælges ud i markedet.

Universiteterne anvender en række

midler til at fremme udnyttelsen af

ideer og opfindelser gennem aftaler om

teknologioverførsel. En række universi-

teter anvender for eksempel scouting

i de forskningsfaglige miljøer som et

værktøj til at øge antallet af anmeldte

opfindelser og forskernes kendskab til

teknologioverførsel. Ligeledes er under-

visning om teknologioverførsel blevet

en integreret del af bachelor-, kandidat-

og ph.d.-uddannelserne på flere uni-

versiteter. Universiteterne stiller også

en række faciliteter til rådighed for at

styrke etableringen af nye spin-outs -

højteknologiske virksomheder baseret

på den viden og teknologi, der udsprin-

ger af universiteternes forskningsakti-

viteter. Hertil kommer universiteternes

samarbejde med innovationsmiljøerne,

som understøtter vejen fra idé til høj-

teknologisk produkt eller serviceydelse.

Hos innovationsmiljøerne kan innova-

tive iværksættere få hjælp til at starte

nye virksomheder gennem professio-

nel rådgivning og adgang til risikovillig

kapital.

Opgørelser fra Forsknings- og Innovati-

onsstyrelsen viser, at der har været en

vækst i antallet af licens-, salgs- og opti-

onsaftaler siden 2007. På samme vis har

der også været en betydelig udvikling i

etableringen af nye, forskningsbaserede

virksomheder på baggrund af univer-

siteternes forskningsresultater. Etab-

leringen af spin-outs og indgåelsen af

licens- og salgsaftaler fanger imidlertid

langt fra den reelle værdi af den inter-

aktion, der er mellem teknologioverfør-

sel, forskning og uddannelse. En analyse

viser dog, at der har været en betydelig

og positiv udvikling i universiteterne

teknologioverførsel, siden Forskerpa-

tentloven trådte i kraft .

en værdifuld og effektiv kilde til sam-

arbejde og videndeling mellem forsk-

ningsinstitutioner og erhvervslivet

inden for fagligt specialiserede områ-

der. Ved universiteternes engagement i

klynger og netværk er der mulighed for,

at den forskningsbaserede viden kan

bringes i spil til nye aktører - til gavn for

innovationen i det danske erhvervsliv og

derved den danske vækst- og beskæf-

tigelse. Samtidig får universiteterne

mulighed for at udvikle og styrke egne

forsknings- og uddannelsesaktiviteter

på baggrund af samspillet med virk-

somheder og organisationer i klyngerne.

Universiteterne er blandt andet enga-

geret i de 22 godkendte innovationsnet-

værk, som støttes af Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Innovationsnet-

værkene er ofte specialiseret inden for

et fagligt område, hvor Danmark har

stærke kompetencer og gode vækstmu-

ligheder. Netværkene har til formål at

hjælpe virksomheder med at finde sam-

arbejdspartnere blandt dygtige forskere,

andre virksomheder samt eksperter i og

uden for Danmark.

Alle danske universiteter er aktivt enga-

geret i flere innovationsnetværk - og alle

netværk har universitetsrepræsenta-

tion. På virksomhedssiden deltog mere

end 7.000 virksomheder i netværksak-

tiviteter i 2012. Innovationsnetværkene

fungerer altså som kontaktflade til en

stor og bred skare af virksomheder. En

kortlægning viser, at antallet af virk-

somheder, der deltager i samarbejdspro-

jekter med videninstitutioner – herun-

der universiteterne – er steget betydeligt

over årene. Samtidig har der været en

markant vækst i antallet af virksom-

heder, der har udviklet nye produkter,

ydelser og processer i kraft af deres del-

tagelse i innovationsnetværkene, lige-

som et stadig stigende antal virksom-

heder har fået nye ideer, der kan føre til

innovation.

Universiteterne har iværksat en række

initiativer og programmer, der under-

støtter og fremmer de studenterrettede

videnudvekslingsaktiviteter. Mange

aktiviteter sker som led i de studeren-

des uddannelser, men universiteterne

tilbyder også en række ekstracurricu-

lære aktiviteter, som de studerende selv

kan vælge til.

Det er erfaringen, at de studerende ofte

er virksomhedernes indgangsvinkel til

et samarbejde med et dansk universitet.

Det er både til gavn for virksomheden,

for de studerendes videre læring og for

de forskningsfaglige vejledere på uni-

versiteterne, som er tilknyttet samar-

bejdet. Samarbejde mellem studerende

og virksomheder fører i flere tilfælde til

yderligere samarbejder - også som læn-

gevarende forskningsprojekter. Det er et

godt eksempel på, hvordan man opnår

synergieffekter af universiteternes akti-

viteter inden for uddannelse, forskning

og erhvervssamarbejde.

En række universiteter gør gennem

projekter og centralt forankrede pro-

grammer en særlig indsats for at øge

studentersamarbejdet med små og

mellemstore virksomheder i de regio-

ner, hvor universiteterne befinder sig.

Samarbejdet tager ofte afsæt i innova-

tions- og vækstudfordringer formule-

ret af virksomhederne med fokus på at

skabe fordele for begge parter. De små

og mellemstore virksomheder får tilført

ny viden og styrket deres innovations-

og vækstkapacitet, mens de studerende

får ny læring fra praksis.

Universiteterne arbejder også i vid

udstrækning med at understøtte og

fremme iværksætteri hos de stude-

rende. Det sker blandt andet i form af

inkubatorordninger og entreprenør-

skabsundervisning. Flere danske univer-

siteter har oprettet studentervæksthuse

og inkubatorer, ligesom der i en række

studiebyer er en række private og offent-

lige tiltag fra kontorhoteller til full-ser-

vice inkubatorer.

Studenterrettede videnudvekslings-

aktiviteter

Universitetsstuderende spiller en stor

rolle i universiteternes videnudveks-

lingsaktiviteter. Det kan være i samar-

bejder med virksomheder og offentlige

myndigheder, ved deltagelse i entrepre-

nørskabsaktiviteter og ved aktiviteter

inden for iværksætteri – som oftest en

kobling af flere af disse aktiviteter.

Forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening

Den forskningsbaserede myndigheds-

betjening har til formål at kvalificere

politiske beslutninger og styrke den

offentlige forvaltning. Universite-

terne leverer forsknings- og rådgiv-

ningsopgaver uafhængigt af specifikke

Deltagelse i klynger og netværk

Universiteterne spiller en vigtig rolle i

udviklingen af den danske klynge- og

netværksindsats. Klynger og netværk er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsinteresser og politiske hensyn.

Det betyder en tydelig adskillelse mel-

lem den forskningsfaglige vurdering og

den senere håndtering af politikere og

embedsværk, hvilket sikrer objektivitet

og gennemskuelighed i rådgivningen.

Det er kendetegnende for myndigheds-

betjeningen, at aktiviteterne er ret-

tet mod samfundsmæssige problem-

stillinger. Derfor er der også en lang

række områder, hvor der længe har

været tradition for forskningsbaseret

myndighedsbetjening. Der er dog med

tiden kommet en række nye samarbej-

der mellem universiteter og offentlige

myndigheder, blandt andet i kraft af

mere forskningsbaseret rådgivning til

kommuner og regioner. Det kvalificerer

beslutningsgrundlaget i alle dele af den

danske forvaltning.

Universiteternes myndighedsbetjening

er forankret i stærke faglige forsknings-

miljøer, hvilket sikrer, at den sektorre-

laterede forskning omfattes af samme

kvalitetssikring som al anden forskning.

Samtidig har universiteterne en bred

videnbase gennem internationale net-

værk, en solid forskningsinfrastruktur

samt mulighed for at sikre kritisk masse

i forskningsmiljøerne.

Universiteterne kan benytte sektor-

indsigten fra deres myndighedsbe-

tjeningsopgaver til at understøtte

erhvervssektorernes udvikling. Her

kan universiteterne kombinere indsig-

ten om erhvervets rammevilkår med

evnen til at udvikle nye produkter og

processer. Uvildig og forskningsbaseret

rådgivning giver dertil myndighederne

mulighed for at udføre offentlig regule-

ring af erhvervssektorer på et rationelt

og transparent grundlag. Det fremmer

konkurrence og langsigtet vækst. Sam-

tidig benytter universiteterne input fra

det etablerede erhvervssamarbejde til

at sikre en kontinuerlig udvikling af

den forskning, som ligger til grund for

myndighedsrådgivningen.

ansættelser, hvor en forsker er tilknyt-

tet både et universitet og en virksom-

hed, organisation eller en offentlig

myndighed.

På universiteterne er der en stigende

opmærksomhed på, hvordan ansæt-

telse af forskere med erfaring fra det

private erhvervsliv kan bidrage til en

gradvis kulturændring i forskermiljø-

erne. Samtidig er ansættelse af forskere

fra erhvervslivet en måde, hvorpå uni-

versiteterne kan udbygge deres virk-

somhedsrelationer og få inspiration til

forskningen i form af nye problemstil-

linger og arbejdsmåder. For erhvervs-

livet er ansættelse af forskere fra uni-

versiteterne en måde, hvorpå den viden

og erfaring, der er opbygget på univer-

siteterne, kan komme i direkte anven-

delse i erhvervslivet, ligesom det styrker

erhvervslivets evne til at indgå i samar-

bejde med universiteterne.

En stor grad af den personbårne interak-

tion sker igennem kombinerede stillin-

ger mellem universiteter og erhvervsliv.

Den mest udbredte form for delte stil-

linger mellem universiteter og erhvervs-

liv er erhvervsPhD-studerende, som

samtidig med deres indskrivning som

PhD-studerende ved et universitet

er ansat i en virksomhed. Siden 2011

har det dertil været muligt at indgå i

erhvervspostdoc-projekter, hvor for-

skere i begyndelsen af deres karriere

får mulighed for at arbejde med kon-

krete forsknings- og udviklingsopgaver

i skæringsfeltet mellem virksomheder

og forskningsinstitutioner.

Der er også eksempler på delte stillin-

ger mellem virksomheder og universi-

teter, hvor ledende medarbejdere fra

forskningstunge virksomheder ansæt-

tes som deltidsprofessorer ved et uni-

versitet. Denne type ansættelser vinder

i stigende grad frem, og målet er ofte

at understøtte strategiske partnerska-

ber mellem universitetet og virksom-

heden. Samtidig kan delte ansættelser

bidrage til at skabe en mere langva-

rig relation og bred videnudveksling,

som også gavner universiteternes

uddannelsesaktiviteter.

men det er også afgørende at sætte ind

på den livslange læring, hvor den dan-

ske arbejdsstyrke løbende styrkes og

opkvalificeres. Universiteternes efter- og

videreuddannelsesaktiviteter spiller en

vigtig rolle i den forbindelse.

Efter- og videreuddannelse deles op i to

hovedgrupper. Efteruddannelse er en

supplering af en tidligere uddannelse,

så en tidligere uddannelse kan opdate-

res med de nyeste forskningsresultater

på et givet område. Videreuddannelse

er et formelt kompetenceløft. Det kan

for eksempel være en akademisk vide-

reuddannelse ovenpå en mellemlang

uddannelse.

Der er stigende aktivitet på eftervidere-

uddannelsesområdet, hvilket afspejler

et øget behov for den opkvalificering af

arbejdsstyrken, som universiteterne kan

levere. Der udbydes stadig flere enkelt-

uddannelser, der skal imødekomme

arbejdsmarkedets behov og efterspørg-

sel efter videreuddannelse.

Som en særlig form inden for efter-

og videreuddannelse finder man også

Folkeuniversitetets aktiviteter. Fol-

keuniversitetet har særligt fokus på

forskningsformidling, hvor forskere

fremlægger den nyeste viden fra forsk-

ningens verden i form af forelæsninger,

undervisning eller videnarrangemen-

ter. En større undersøgelse blandt del-

tagerne på Folkeuniversitetet i Aarhus

fremviste en stor tilfredshed med akti-

viteterne, idet knap 99 procent sva-

rede, at forløbet levede godt op til deres

forventninger.

Forskermobilitet

Forskermobilitet mellem universite-

ter og erhvervsliv er en god kilde til

videnudveksling. Mobiliteten kan gå i

to retninger: Enten kan universiteterne

ansætte forskere fra erhvervslivet, eller

universitetsforskere kan skifte til ansæt-

telse i private virksomheder. Derudover

kan der være tale om kombinerende

Efter- og videreudddannelse

Universiteternes bachelor- og kandi-

datuddannelser er et af de mest grund-

læggende bidrag til at overføre viden og

kompetencer fra universitet til samfund,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Dansk innovation i et internationalt perspektiv

Der findes ikke mange gode sammen-

lignelige rapporter, som giver et klart

blik af, hvordan de enkelte lande klarer

sig inden for innovation og videnud-

veksling. Hvis man dog ser på nogle af

de rapporter, der offentliggøres om for-

skellige landes innovationsevne, så kla-

rer Danmark klarer sig rigtig godt på de

internationale ranglister.

På den sene-

ste rangliste fra EU-kommissionen over

medlemsstaternes innovationsevne har

Danmark overhalet Tyskland og ligger

nu på en andenplads. Det placerer Dan-

mark som innovationsfører sammen

med lande som Sverige, Tyskland og

Finland, jf. figur 1.1.

Det er særligt de danske universiteters

præstationer inden for åben og excel-

lent forskning, der bringer Danmark helt

frem på ranglisten. På denne indikator

er Danmark placeret som bedst range-

rende blandt EU-medlemsstaterne, jf.

figur 1.2. Kendetegnende for den åbne og

excellente forskning er et dansk inno-

vationssystem, der er åbent for sam-

arbejde med udenlandske partnere,

danske forskere med et stærkt interna-

tionalt netværk og forskning af meget

høj kvalitet. Det er karakteristika, der er

med til at skabe et solidt grundlag for

et velfungerende innovationssamfund.

Når man ser nærmere på det parame-

ter, som særligt relaterer sig til viden-

udveksling, klarer Danmark sig særdeles

godt, når det handler om netværksdan-

nelse, samarbejde og entreprenørskab.

Her ligger Danmark igen blandt de bed-

ste, jf. figur 1.3.

Det skyldes særligt universiteternes

evne til at imødekomme virksomheder-

nes efterspørgsel. De danske forsknings-

institutioners videnskabelige sampubli-

cering med private virksomheder er den

højeste i EU-sammenhæng.

Figur 1.1. EU-medlemsstaternes placering på Innovation Union Scoreboard, 2014

0,900

0,800

0,700

0,600

0,500

0,400

0,300

0,200

0,100

0,000

Kilde: European Commission, Innovation Union Scoreboard 2014

Figur 1.2. EU-medlemsstaternes placering på indikator vedr. åben, excellent og effektivt forskningssystem

0,900

0,800

0,700

0,600

0,500

0,400

0,300

0,200

0,100

0,000

Kilde: European Commission, Innovation Union Scoreboard 2014

Figur 1.3. EU-medlemsstaternes placering på indikator vedr. netværksdannelse, samarbejde og entreprenørskab

0,900

0,800

0,700

0,600

0,500

0,400

0,300

0,200

0,100

0,000

Kilde: European Commission, Innovation Union Scoreboard 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En anden europæisk rapport om sam-

arbejdet mellem universiteter og virk-

somheder konkluderer, at Danmark er

blandt de lande i Europa, der har det

bedste miljø for et godt samarbejde

mellem universiteter og virksomheder.

Det positive miljø skyldes blandt andet,

at Danmark - sammen med Sverige - er

det land i Europa, hvor virksomheder

og universiteter har de absolut højeste

positive faktorer - drivkræfter - for at

indgå et samarbejde.

Disse faktorer inkluderer blandt andet

et højt niveau af fælles tillid og engage-

ment, tilstedeværelsen af et fælles mål

samt forståelsen af samarbejde som

en effektiv vej til at adressere sociale

udfordringer og spørgsmål. De positive

faktorer inkluderer også virksomheder-

nes interesse for at få adgang til viden-

skabelig viden samt virksomhedernes

ansættelse af dimittender og ansatte fra

universiteterne.

Samtidig er Danmark også et af de lande

i Europa, som har de laveste barrierer

for samarbejde mellem universiteter

og virksomheder. Rapporten beskriver

her blandt andet barrierer som fravær

af ekstern finansiering til at understøtte

et samarbejde, utilstrækkelige finan-

sielle ressourcer hos virksomheder og

universiteter, manglende kendskab

hos virksomheder til universiteternes

forskningsaktiviteter samt manglende

evne hos virksomhederne til at udnytte

forskningsresultater. Blandt de under-

søgte lande er det kun Tyskland, der

har lavere barrierer for indgåelsen af

samarbejde mellem universiteter og

virksomheder, jf. figur 1.4, der viser for-

holdet mellem drivkræfter og barrierer

i EU-medlemsstaterne.

De internationale rapporter, som der

trods alt findes på området, tegner altså

et billede af, at der er gode vilkår for

godt samarbejde mellem universiteter

og virksomheder i Danmark – og at der

allerede er et omfattende samspil mel-

lem universiteter, erhvervsliv, offentlige

myndigheder og andre organisationer.

De næste syv kapitler vil se nærmere

på videnvekslingen mellem de danske

universiteter og virksomheder, offent-

lige organisationer og andre eksterne

parter inden for en række specifikke

samarbejdsformer.

Figur 1.4. Drivkræfter og barrierer for et godt miljø for universitet-virksomhedssamarbejde

4,5

Favorabelt miljø

(Drivkræfter stærkere end barrierer)

5,5

Barrierer

6,5

Ufavorabelt miljø

(Barrierer stærkere end drivkræfter)

7,5

4,5

5,5

Drivkræfter

Kilde: Science-to-Business Marketing Research Centre, 2012: Barriers and Drivers in European University-Business Cooperation.

6,5

7,5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forskning- og udvikling med eksterne parter

Universiteternes forskningssamarbejde

med eksterne parter har til formål at

sikre videnspredning og videndeling

mellem de danske forskningsinstitu-

tioner, andre offentlige organisationer

og det private erhvervsliv. Ved at sikre

øget anvendelse af den viden, som sam-

arbejdsparterne l igger inde med, bidra-

ger samarbejdet til at styrke den danske

vækst og beskæftigelse. For universite-

ternes vedkommende beriges forsknin-

gen af samarbejdet med eksterne parter,

da man herigennem får afgørende kend-

skab til aktuelle muligheder og behov i

samfundet. Man får adgang til virksom-

hedernes forskningsrelevante udfor-

dringer, viden og ressourcer. Man får

støtte til at styrke forskningsmiljøerne,

og man får input til udviklingen af den

forskningsbaserede undervisning.

For de eksterne parters vedkommende

får de mulighed for at tilgå nyeste viden

og resultater inden for banebrydende

forskning, som de ikke selv har tid

eller ressourcer til at investere i. De får

adgang til nye netværk og kontakter med

forskere, hjælp til udvikling og videreud-

vikling af produkter, services eller tek-

nologier samt hjælp til at løse konkrete

problemstillinger.

De kan reducere de

økonomiske risici og barrierer forbundet

med langsigtede forskningsinvesterin-

ger. Et vidensamspil kan også øge den

grundlæggende forskningskompetence

i organisationen, så medarbejderne

fremadrettet er bedre kvalificerede til

at forstå, udvikle og implementere ny

viden.

Hvis man ser på de mere øko-

nomiske effekter, viser undersøgelser, at

et forsknings- og udviklingssamarbejde

med et eller flere universiteter bidrager

til at forbedre produktivitet, værditil-

vækst, konkurrenceevne og eksport i

de private virksomheder og dermed til

at skabe og fastholde arbejdspladser i

Danmark.

Når man skal måle omfanget af uni-

versiteternes samarbejde med eks-

terne parter, kan man kaste et blik på

oplysninger om ekstern finansiering af

universiteternes forskningsaktiviteter.

Forskningsaftaler med eksterne parter

giver – antalsmæssigt og i henseende til

økonomisk størrelse – et godt indtryk af,

hvor meget der sker mellem universi-

teterne og eksterne parter. Der er dog

også tale om tal, som dækker over en

bred og differentieret tilgang til sam-

arbejdet med eksterne aktører, da uni-

versiteterne indgår i en lang række af

forskellige former for samarbejder og

forskningsaftaler.

Opgørelsen over antal tilskudsfinan-

sierede forskningsprojekter viser, at

universiteterne i 2013 var engagerede

i knap 18.000 projekter med eksterne

parter. Størstedelen af disse projekter

finansieres af offentlige og private kil-

der i Danmark, jf. figur 2.1.

Figur 2.1. Antal forskningsaftaler fordelt på kilder, 2007-2013

Danske offentlige kilder

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Danske private kilder

Øvrige udenlandske kilder

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab: Tabel K – samarbejde med omverdenen på sektorniveau. Der gøres

opmærksom på, at det enkelte projekt kan løbe over flere år og dermed tælles med i flere år.

ViiRS – Viden der styrker virksomheder i Region Sjælland

ViiRS er et nystartet 3-årigt projektsamar-

bejde mellem Danmarks Tekniske Universi-

tet, Roskilde Universitet, Erhvervsakademi

Sjælland og University College Sjælland.

Formålet med ViiRS er at skabe øget vækst

og beskæftigelse i Region Sjælland gennem

vidensamarbejder mellem virksomheder og

de fire deltagende videninstitutioner.

Målet er indgåelsen af 90 nye forskningsba-

serede samarbejder, etableringen af ni nye

virksomheder i Region Sjælland baseret på

teknologi fra DTU samt fire mindre specia-

liserede erhvervsklynger inden for turisme,

velfærd, fødevarer samt bygge og anlæg.

Projektets fokus vil være højværdiskabende

samarbejder for både forskning og erhvervs-

liv på markeder med stort innovationspoten-

tiale og kapacitet.

ViiRS giver virksomheder én samlet ind-

gang til viden hos de fire videninstitutioner.

Herigennem etableres relevante og opti-

male vidensamarbejder mellem virksomhe-

der, forskere og studerende. Det involverer

behovsafdækning, facilitering, idéudvikling,

matchmaking og rådgivning af virksomhe-

der i processen frem mod et samarbejde. De

fire forsknings- og uddannelsesinstitutioner

repræsenter en meget bred vifte af komple-

mentære videnkompetencer, som hver for sig

og sammen sættes i spil.

De typiske samarbejdsformer vil - for-

uden samarbejder i de fire specialiserede

erhvervsklynger - være salgs- og licens-

aftaler af patenter, forskningsbaserede

udviklingsprojekter og studenterprojek-

ter. Samarbejdet med ViiRS giver også

adgang til de fire institutioners nationale og

internationale vidennetværk, efteruddan-

nelsestilbud, praktikforløb samt test- og

dokumentationsmuligheder.

De nye virksomheder i Region Sjælland vil

blive skabt på baggrund af kommercia-

liseringsveje for DTUs portefølje af viden

og patenter. Lovende kommercialiserbar

viden støttes af ViiRS med proof-of-concept

finansiering.

Foruden det erhvervsrettede projektmål er

ViiRS nyskabende som en tværfaglig viden-

institutionel tilgang til at krydsbefrugte

videnkompetencer og systematisere proces-

sen frem mod etableringen af vidensamar-

bejder mellem videninstitutioner og små og

mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Universiteternes forskningsaftaler med

erhvervslivet opgøres også i den årlige

kommercialiseringsstatistik, som udgi-

ves af Forsknings- og Innovationsstyrel-

sen. Her opgøres antallet af nye forsk-

ningssamarbejder indgået i det givne år,

hvor man har gennemgået aftalen med

henblik på at fastlægge ejerskabet af

immaterielle rettigheder til eventuelle

forskningsresultater. Denne opgørelse

viser, at langt de fleste forskningssam-

arbejdsaftaler involverer private virk-

somheder, jf. figur 2.2.

Væksten i universiteternes forsknings-

aktiviteter med eksterne parter afspejler

sig i opgørelserne over universiteternes

indtægter i forbindelse med tilskudsfi-

nansierede forskning.

Her har universiteterne oplevet en kon-

tinuerlig stigning siden 2007. I 2013 til-

trak universiteterne over 6,5 mia. kr. i til-

skudsfinansieret forskning, jf. figur 2.3.

Størstedelen kommer fra offentlige kil-

der, hvilket blandt andet omfatter de

bevillinger, som opnås fra det danske

forskningsrådssystem og andre tilskud

fra offentlige udviklings- og demonstra-

tionsprogrammer.

Fællesnævneren for

de tilskudsfinansierede forskningsmid-

ler er, at der ydes aktiviteter for mid-

lerne, og opgaverne er søgt eller vundet

i åben konkurrence.

Foruden de tilskudsfinansierede forsk-

ningsmidler henter universiteterne også

indtægter i forbindelse med andre til-

skudsfinansierede aktiviteter og kom-

merciel indtægtsdækket virksomhed,

som bl.a. omfatter rekvireret forskning

og rådgivningsopgaver. Disse to poster

beløb sig i 2013 til 923 mio. kr. for sekto-

ren samlet set, jf. tabel 2.1.

DTU i tæt samarbejde med Siemens AG

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ind-

gik i 2006 en samarbejdsaftale med Sie-

mens AG. Aftalen har til formål at styrke de

eksisterende relationer mellem de to parter

samt understøtte indgåelsen af nye sam-

arbejds- og forskningsprojekter. Det sker

blandt andet gennem matchmaking aktivi-

teter. I 2012 afholdt DTU således en Smart

City Inspiration Day, hvor Siemens AG blev

inviteret til at møde forskere fra institutter,

der forsker inden for områder med særlig

interesse for virksomheden. Her havde for-

skere fra Byg, Miljø, Informatik, Transport

og Elektro lejlighed til at drøfte nye samar-

bejdsmuligheder med repræsentanterne fra

Siemens AG.

I oktober 2013 afholdt DTU endnu et arran-

gement, hvor universitetets studerende blev

inddraget i samarbejdet med Siemens AG.

DTU Skylab lagde hus til Siemens Case

Competition – en konkurrence, hvor 29 stu-

derende dystede om chancen for at vinde

præmier for bedste løsningsforslag på kon-

krete problemstillinger formuleret af Sie-

mens AG.

De 29 deltagere blev efter interesseområde

inddelt i otte hold, hvorefter de fik to dage til

at udarbejde mulige løsninger på problem-

stillinger inden for Siemens’ fire primære

sektorer: Healthcare, Industry, Energy samt

Infrastructure & Cities. Til hver sektor var

der tilkoblet et supervisorteam bestående

af en teknisk repræsentant fra Siemens, en

deltager fra DTUs forretningsudviklerteam

samt en repræsentant fra Venture CUP. De

havde til opgave at guide de studerende i

forhold til teknologisk løsning, potentiel mar-

kedsværdi samt forretningsplan.

Jurypanelet bestod af fem repræsentanter

fra Siemens, og blandt de mange visionære

løsningsforslag faldt deres valg på udvik-

lingen af en Healthcare Box, der automatisk

kan skanne det enkelte individ og præventivt

sende helbredsoplysningerne til egen læge.

Figur 2.2. Universiteternes indgåede forskningssamarbejdsaftaler, 2010-2013

Samarbejdsaftaler med offentlige myndigheder

Samarbejdsaftaler med forskningsråd, fonde og programmer mv. med inddragelse af private virksomheder

Samarbejdsaftaler med private virksomheder

4.000

3.000

2.000

1.000

2010

2011

2012

2013

Kilde: Kommercialiseringsstatistikken 2013

Figur 2.3. Tilskudsfinansierede forskningsmidler, 2007-2013, faste priser i mio. kr.

Danske offentlige kilder

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Danske private kilder

Øvrige udenlandske kilder

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab – tabel A.3.1 Tilskudsfinansieret forskningsaktivitet

Tabel 2.1. Andre tilskudsfinansierede midler, 2007-2013, faste priser i mio. kr.

2007

Andre tilskudsfinan-

sierede aktiviteter

Kommerciel indtægts-

dækket virksomhed

301

566

2008

298

446

2009

348

483

2010

371

490

2011

356

461

2012

425

439

2013

427

496

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab – tabel A.3.2 og A.3.4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategiske partnerskaber

Universiteternes forskningssamar-

bejdsaftaler har vidt forskellig karakter

alt efter samarbejdspartner og projekt.

Derfor er det svært at afgrænse i kate-

gorier. Der er stigende fokus på de store

og strategiske partnerskaber, hvor der er

en høj grad af involvering og videnud-

veksling mellem samarbejdspartnerne.

Et strategisk partnerskab er kendeteg-

net ved et meget integreret samarbejde,

hvor et universitet og en eller flere virk-

somheder og/eller offentlige organisa-

tioner arbejder tæt sammen om at løse

et konkret problem. Mange relationer

bliver tætte, og samarbejdet bliver ofte

langsigtet.

Ofte vil et strategisk samarbejde invol-

vere en række delprojekter og aktivite-

ter, som - foruden et stærkt forsknings-

samarbejde - relaterer sig til en række

af de andre aktiviteter inden for viden-

udveksling og erhvervssamarbejde, der

er nævnt i denne publikation. Det kan

være et projektsamarbejde om udvik-

ling og kommercialisering af en opfin-

delse fra et fælles forskningsprojekt.

Det kan involvere delte forskerstillinger,

hvor en forsker, der deler sin arbejds-

tid mellem universitetet og virksom-

heden, bidrager til at understøtte den

langvarige relation. Der kan også være

tale om samarbejde omkring universi-

teternes uddannelsesaktiviteter, hvor

aktører fra erhvervslivet inddrages i

undervisningen på universitetet, eller

hvor de studerende løser konkrete opga-

ver for virksomhederne som en del af

deres uddannelse og universiteternes

forskningsaktiviteter.

Et strategisk samarbejde kan også invol-

vere fælles brug af laboratorieudstyr –

som oftest ved at virksomheder får

mulighed for at udnytte universiteter-

nes specialiserede forskningsinfrastruk-

tur. For eksempel er Væksthuslaborato-

riet på Københavns Universitet etableret

i samarbejde med GTS-instituttet Agro-

Tech, og laboratoriet tilbyder virksomhe-

derne mulighed for at udvikle nye inno-

vative klima- og miljøvenlige produkter i

avanceret forskningsvæksthuse.

De strategiske partnerskaber spiller en

stigende rolle i danske universiteters

samarbejde med eksterne partnere.

Det er der gode grunde til. Gennem de

strategiske partnerskaber har universi-

teterne mulighed for at udnytte syner-

gieffekter i kerneaktiviteterne. Virksom-

hederne får på deres side mulighed for

at indgå i en lang række samarbejdspro-

jekter og bred vifte af videnudvekslings-

aktiviteter i kraft af en samarbejdsaftale,

der baserer sig på et højt engagement og

en stærk forankring på tværs af univer-

sitetets faglige miljøer og ledelseslag. En

europæisk rapport om erfaringer fra det

gode samarbejde mellem universiteter

og virksomheder konkluderer således,

at det mest produktive samspil er de

strategiske og langsigtede samarbejder,

som bygger på en fælles forskningsvi-

sion og en planlægningshorisont på ti år

eller mere, hvor parterne får mulighed

for at udvikle dybe professionelle rela-

tioner, tillid og fælles gevinster.

Samarbejde med små og mellem-

store virksomheder

Foruden det stigende fokus på de stra-

tegiske partnerskaber er der også stor

opmærksomhed på universiteternes

relationer med små og mellemstore virk-

somheder. Den danske erhvervsstruk-

tur er kendetegnet ved at have mange

mindre virksomheder, og derfor er der et

politisk ønske om, at flere små og mel-

lemstore virksomheder engagerer sig i

vidensamarbejde med universiteterne

med henblik på at styrke den danske

vækst og beskæftigelse. Disse samar-

bejdsformer vil ofte være kendetegnet

ved, at en række mindre virksomheder

indgår i fælles samarbejde med et eller

flere universiteter. Det er også udbredt,

at man involverer studenterrettede akti-

viteter i samarbejdet med de små- og

mellemstore virksomheder, herunder

aktiviteter som solution camps, prakti-

kophold og studenterprojekter.

Universiteterne lægger generelt et stort

arbejde i at nå de små og mellemstore

virksomheder, som ofte har en mere

begrænset forskningskapacitet og en

kortere tidshorisont. På Danmarks Tek-

niske Universitet har man således etab-

leret DTU Match, som er en professionel

Aarhus Universitet og Region Midtjylland i unikt sundhedssamarbejde

Aarhus Universitet og Region Midtjylland

har i 2012 indgået en samarbejdsaftale på

sundhedsområdet, der er unik i både natio-

nal og international sammenligning. Afta-

len bygger videre på det tætte samarbejde

omkring Aarhus Universitetshospital, idet

samarbejdet udvides til at omfatte hele det

regionale sundhedsvæsen. Kongstanken er,

at grundforskning, klinisk forskning og den

kliniske virksomhed hænger tæt sammen,

og at et tæt samarbejde mellem region og

universitet dermed beriger såvel patientbe-

handling som forskning og uddannelse.

Samarbejdet betyder blandt andet, at Aar-

hus Universitet har ansvaret for al forsk-

ning, der foregår på regionens somatiske og

psykiatriske hospitaler samt på folkesund-

hedsområdet. Dertil kan hospitalsfunktio-

ner på regionshospitalerne med betydelig

forskningsaktivitet udnævnes til universi-

tetsklinikker, lige som regionshospitalerne

har status af teaching hospitals, der er

forpligtet til at varetage forskningsbaseret

undervisning. Et yderligere væsentligt ele-

ment i samarbejdet mellem Region Midtjyl-

land og Aarhus Universitet er samarbejde

om ansættelse af medarbejdere, kaldet stil-

lingsfællesskaber, hvor der løftes opgaver for

både universitetet og regionen.

De fælles ambitioner understøttes blandt

andet ved, at der er ansat akademiske

koordinatorer ved hvert regionshospital,

som har ansvar for blandt andet forskning,

studenterundervisning og ph.d.-vejledning.

Desuden understøttes samarbejdet ved, at

der er etableret en fælles ledelsesstruk-

tur bestående af et ledelsesforum og to

koordinationsudvalg for henholdsvis hospi-

talsområdet og folkesundhedsområdet.

Endelig har hele det regionale sundheds-

væsen fået adgang til universitetets forsk-

ningsstøttende faciliteter, der sigter på at

fremme forskning og kommercialisering

af forskningsresultater. Det gælder Forsk-

ningsstøtteenheden, der hjælper forskere

med udarbejdelse af ansøgninger om eks-

terne forskningsmidler, Technology Transfer

Office (TTO), der varetager teknologiover-

førselsarbejdet i forbindelse med opfindel-

ser og patenter samt GCP-enheden (Good

Clinical Practice), som giver vejledning og

monitorering til offentligt ansatte forskere

i forbindelse med igangsætning og gen-

nemførelse af lægemiddelforsøg i overens-

stemmelse med internationale anerkendte

kvalitetstandarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

service særligt målrettet små og mel-

lemstore virksomheder. Her kan virk-

somhedernes individuelle behov afkla-

res med henblik på at målrette ydelser

og forskerkompetencer. Tilsvarende

har Aalborg Universitet etableret AAU

Matchmaking, som tilbyder en række

samarbejdsmuligheder for både små og

mellemstore virksomheder såvel som

store virksomheder med egne forsk-

ningsafdelinger. Matchmaking-akti-

viteterne involverer blandt andet stu-

dentersamarbejder, netværksdannelse,

brug af universitetets laboratoriefacili-

teter samt samarbejder om forskning

og udvikling.

Aarhus Universitet leder og gennemfø-

rer projektet ”Genvej til ny viden”, som

blev etableret i 2010 af Vækstforum

Midtjylland med henblik på at øge antal-

let af små- og mellemstore virksomhe-

der, som samarbejder med videninstitu-

tioner om innovation. Det er centralt for

dette initiativ, at der fokuseres på facili-

tering af mødet mellem virksomhed og

forsker – ikke alene indledningsvis, men

i hele samarbejdsprojektets gennemfø-

relse. På Roskilde Universitet fungerer

RUCinnovation som indgang til univer-

sitetets forskere og studerende, hvor

virksomheder kan få hjælp til at finde

den bedste samarbejdsform og sam-

arbejdspartner. Syddansk Universitet

har etableret SDU Erhverv. En enhed,

der blandt andet kan levere teknologisk

udvikling og sparring, skræddersyet

forskningsbaseret efteruddannelse, og

adgang til studerende, dimittender og

forskningsmiljøer via forskellige sam-

arbejdsformer. Københavns Universi-

tets har valgt at indgå samarbejde med

GTS-institutterne som vej til at bidrage

til væksten i de små og mellemstore

virksomheder.

også en række rådgivningsopgaver for

både private virksomheder og myndig-

heder på baggrund af den forskning,

som gennemføres på universiteterne.

Det kan blandt andet ske i kraft af

videnkuponordningen, som giver små

og mellemstore virksomheder mulighed

for at investere i undervisning til deres

medarbejdere, få tilpasset offentlige

forskningsresultater til deres behov eller

opnå adgang til konkret viden- og tek-

nologirådgivning fra universiteter eller

andre videninstitutioner.

Universiteterne yder dog også i vidt

omfang rådgivning til offentlige myn-

digheder som led i deres forvaltnings-

opgave. Denne rådgivning udspringer

af universiteternes almindelige forsk-

ningsarbejde, lige som det giver for-

skerne mulighed for at tage erfarin-

ger, problemstillinger og spørgsmål

med tilbage til den videre udvikling af

forskningsområdet.

Rådgivning til offentlige myndighe-

der og virksomheder

Foruden den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening, som udgør en selv-

stændigt finansieret opgave for univer-

siteterne,

varetager universiteterne

Styrkelse af innovation i SMV’er gennem strategisk samarbejde med de danske GTS-institutter

For at styrke samarbejdet med landets små

og mellemstore virksomheder har Køben-

havns Universitet valgt at indgå strategiske

samarbejder med de danske GTS-institutter.

Her er der tale om et samarbejde til gavn for

alle parter. Virksomhederne får styrket deres

forsknings- og udviklingskapacitet gennem

adgang til nyeste viden, som sammen med

GTS-institutterne omsættes til innovation

og produkter i virksomheden. Københavns

Universitet får mulighed for såvel nye forsk-

ningssamarbejder og kommercialisering af

forskningsresultater og viden. GTS-institut-

terne opnår en bedre adgang til ny viden og

faciliteter og dermed styrket de teknologiske

servicetilbud til virksomhederne.

Innovation og effektiv videnudveksling

opstår, hvor mennesker mødes. Derfor er

samlokalisering en hjørnesten i København

Universitets GTS-strategi. Det afspejler sig

også i samarbejdet med GTS-instituttet

AgroTech, som har medarbejdere fysisk pla-

ceret på Københavns Universitets faciliteter

i Taastrup. AgroTech arbejder tæt sammen

med forskere fra Københavns Universitet

samt virksomheder inden for gartneri og

landbrug. Samarbejdet har blandt andet

ført til etableringen af Laboratorium for

Planteinnovation og opførelsen af et avance-

ret Væksthuslaboratorium, hvor interaktion

mellem AgroTech, universitetets forskere og

virksomheder omsætter ny viden til inno-

vative produkter og grønne teknologier. Et

konkret resultat af samarbejdet er teknologi

til forædling af nye prydplanter, som ikke

kræver brug af kemisk væksthæmmere.

Forskning i incitamentsaflønning danner baggrund for rådgivning til myndigheder og virksomheder

Hvordan tilrettelægger man incitamentsaf-

lønning, så det er til gavn for alle parter?

Det er et spørgsmål, som Ken L. Bechmann

og kollegerne på Institut for Finansiering på

CBS har arbejdet indgående med de sidste

10-15 år.

Indtil begyndelsen af 00’erne var det meget

sparsomt, hvad offentligheden eller aktio-

nærerne i de danske børsnoterede virksom-

heder vidste om ledelsens incitamentsafløn-

ning, herunder om den var sammensat på

en måde, der risikerede at gøre det mere

attraktivt for ledelsen at se på kortsigtede

gevinster end på virksomhedens langsigtede

interesser. Derfor tog Ken L. Bechmann fra

Copenhagen Business School sammen med

en forskerkollega fra Aarhus Universitet

udfordringen op med at forske i omfanget af

incitamentsaflønning. Formålet var i første

omgang at få afdækket omfanget og skabe

en større transparens på området.

På baggrund af forskningen har Ken L. Bech-

mann gennem årene rådgivet og ydet konsu-

lentbistand til en lang række myndigheder og

virksomheder. Blandt andet udarbejdede Ken

L. Bechmann en række baggrundsmaterialer

til Økonomi- og Erhvervsministeriet forud

for vedtagelsen af Åbenhedspakken i 2007,

der for første gang anviste en række ret-

ningslinjer for de børsnoterede virksomheder

i forhold til incitamentsaflønning i børsnote-

rede virksomheder.

Ken L. Bechmanns bidrag har dels været

helt konkrete opgaver for og vejledninger til

Erhvervsstyrelsen, men også i høj grad en

løbende deltagelse i debatter og konferencer,

hvor han har præsenteret virksomheder og

myndigheder for nye forskningsresultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Teknologioverførsel

Det er vigtigt for universiteterne at

skabe værdi i samfundet ved at fremme

udveksling af viden mellem forsknings-

miljøer og erhvervsliv. I den sammen-

hæng er teknologioverførsel et konkret

middel til at sprede og nyttiggøre uni-

versiteternes forskningsresultater, sam-

tidig med at universiteterne får adgang

til afgørende viden om praksis og pro-

blemstillinger til gavn for den videre

forskning.

Det skaber synergi og værdi, når univer-

siteterne stiller opfindelser og patenter

til rådighed for eksterne parter, eller når

universiteterne understøtter etablerin-

gen af nye højteknologiske virksom-

heder baseret på den viden og tekno-

logi, der springer ud af universiteternes

forskningsaktiviteter. Endvidere er afta-

ler om teknologioverførsel med til at

understøtte de fremtidige relationer

mellem universiteter og erhvervsliv til

gavn for alle parter.

Forskerpatentloven giver universite-

terne mulighed for at anvende for-

skellige metodikker, som passer til det

enkelte universitets strategi, kultur og

historie. De danske universiteter har

derfor indrettet deres arbejde med tek-

nologioverførsel på forskellig vis, men

fælles for dem er de opgaver, som udgør

kernen i teknologioverførsel:

•

Scouting efter og identificering af

ideer og opfindelser på universite-

terne, der kan have et kommercielt

potentiale.

•

Behandling, evaluering og beskyt-

telse af nye opfindelser.

•

Kobling af opfindelser med rele-

vante anvendelser til løsninger, der

har markedspotentiale.

•

Hjemtagning af midler til valide-

ring og modning af forskningsre-

sultaterne frem mod kommerciali-

seringsparate projekter.

•

Kommerciel modning af projekter,

herunder udarbejdelse af mar-

kedsundersøgelser, overvejelser

omkring muligheder for skalering,

forretningsmodeller og forretnings-

planer.

•

Identifikation af og dialog med mu-

lige samarbejdspartnere, herunder

virksomheder og investorer.

•

Præsentation af investeringscases

til investorer og coaching af for-

skere, der ønsker at indgå i forsk-

ningsbaserede spin-outs.

•

Forhandling og indgåelse af kom-

mercielle aftaler med eksterne

parter, herunder licens-, salgs- og

overdragelsesaftaler til såvel ek-

sisterende virksomheder som til

forskningsbaserede spin-outs.

•

Etablering af initiativer, der frem-

mer etablering af flere levedygtige

spin outs for eksempel opstarts-

pakker med rådgivning til iværk-

sættere og kulturunderstøttende

aktiviteter.

Teknologioverførsel starter og slutter

i sidste ende med interaktionen mel-

lem mennesker – både i og mellem

virksomhederne og på universiteterne.

Flere universiteter har etableret deci-

derede afdelinger eller kontorer, som

bistår arbejdet med teknologioverførsel

og erhvervssamarbejde. Disse afdelinger

spiller en stor rolle med hensyn til at få

vidensamarbejdet med erhvervslivet til

at køre godt. Nærheden til forskerne er

afgørende, men det er også meget vig-

tigt, at universiteternes techtrans med-

arbejdere har et godt forhold til deres

kolleger i de private virksomheder.

har egne forretningsudviklere og inno-

vationsagenter ansat, som også laver

scouting. På Aalborg Universitet har

medarbejdere fra universitetets kontor

for teknologioverførsel og kommerciali-

sering de seneste år været udstationeret

én dag ugentligt på udvalgte institutter.

På Københavns Universitet holder Tech

Trans kontoret åbne møder med de

videnskabelige medarbejdere på de

enkelte institutter suppleret med møder

med de enkelte faggrupper. Dertil afhol-

der kontoret korte kurser om patenter,

ligesom medarbejdere fra Tech Trans

kontoret deltager på innovationsdage

og i lignede events. På Syddansk Uni-

versitet fungerer to business scouts

som brobyggere ind i de faglige miljøer

for eksempel i forbindelse med hjem-

tagning af videnkupon, etablering af

erhvervsph.d.-projekter eller som bin-

deled mellem forskere og andre dele

af universitetet. Det kan for eksempel

være i forbindelse med afsøgninger af

virksomheder til studenterprojekter og

praktikpladser. De to business scouts er

uddannet i de faglige miljøer, som de

primært betjener og sidder fysisk i de

faglige miljøer dele af deres arbejdstid.

Ganske få opfindelser fra universiteter

kan dog udnyttes direkte fra labora-

toriet og sælges ud i markedet. Derfor

har virksomhederne brug for forskerne

i længere perioder til at få overført og

udnyttet ny teknologi. Det indebæ-

rer også i mange tilfælde involvering i

den videre udvikling mod de endelige

produkter, blandt andet i ph.d.- eller

erhvervsph.d.-projekter. Det kan inde-

bære nye forskningssamarbejder eller

deltagelse i projekter finansieret via

Højteknologifonden.

Fra ide til opfindelse til teknologi-

overførselsaftale med virksomhed

Universiteterne arbejder målrettet på at

styrke udnyttelsen af ideer og opfindel-

ser og bringe dem til anvendelse i kraft

af blandt andet teknologioverførsels-

aftaler. På flere danske universiteter er

undervisning om teknologioverførsel,

patenter og aftaler med virksomheder

blevet en integreret del af introduk-

tionskurserne for ph.d.-studerende.

Nogle universiteter introducerer alle-

rede i løbet af bachelor- og kandidatud-

dannelserne arbejdet med patentering

og kommercialisering som et bidrag til

forsknings- og undervisningsmiljøerne.

En række universiteter anvender scou-

ting som et værktøj til at øge antallet

af anmeldte opfindelser og forskernes

kendskab til teknologioverførsel. Det

indebærer, at techtrans medarbejdere

opsøger de forskningsfaglige miljøer,

holder indlæg på institutmøder samt

seminarer om patenter og kommercia-

lisering af forskningsresultater. På Dan-

marks Tekniske Universitet har man

etableret en struktur med key account

managers, hvor hvert institut har sin

egen kontaktperson i forretningsudvik-

lingsenheden, ligesom nogle af de mest

kommercialiseringsaktive institutter

Licensaftaler og salgsaftaler

Kommercielle aftaler mellem universi-

teterne og virksomheder kan deles op

i to typer; licensaftaler og salgsaftaler.

Når et universitet indgår en licensaf-

tale med en virksomhed, får virksom-

heden adgang til at udnytte patentret-

tighederne til opfindelsen mod betaling

af en royalty - oftest en procentdel af

salget af det patentbeskyttede produkt –

eller i kraft af andre betalinger. Når uni-

versitetet indgår en salgsaftale, sælges

rettighederne til opfindelsen, så ejen-

domsretten overgår til virksomheden.

Det kan være for et engangsbeløb eller

som royaltybetalinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opgørelser fra Forsknings- og Innovati-

onsstyrelsens kommercialiseringssta-

tistik viser, at der har været en vækst

i antallet af licens-, salgs- og options-

aftaler siden 2007, jf. figur 3.1. Kom-

mercialiseringsstatistikken fanger dog

ikke det samlede billede af aktiviteter

og effekter, der sker i kraft af universi-

teternes arbejde med teknologioverfør-

sel, da aktiviteterne fungerer som en

integreret del af forskning og uddan-

nelse.

En analyse fra DEA i 2013 viser

dog, at der er sket en betydelig og posi-

tiv udvikling inden for universiteternes

teknologioverførselsindsats siden 2000,

hvor Forskerpatentloven trådte i kraft.

De følgende cases illustrerer univer-

siteternes arbejde med teknologi-

overførsel. De viser ikke blot, hvordan

teknologioverførsel praktiseres i hverda-

gen, men også hvordan det komplekse

og forskelligartede samarbejde mellem

universiteter og virksomheder omsæt-

ter ny viden til værdi gennem mange

afledte samarbejdsflader mellem uni-

versiteter og virksomheder.

Figur 3.1. Antal licens-, salgs- og optionsaftaler 2007-2013

120

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Fra forskning til fabrik

Fire forskere fra Københavns Universitet

har opfundet en ny og effektiv metode til at

udvinde højværdiprotein fra sojabønner og

andre bælgplanter. Det har ført til etablering

af en ny fabrik.

Planteprotein er en central og uundværlig

bestanddel i menneskers og dyrs føde. Pro-

teiner fra kød og fisk rækker ikke helt til for-

bruget, men vi udnytter endnu ikke poten-

tialet i planteprotein godt nok. Og presset på

proteinkilderne øges i de kommende år med

stigende verdensbefolkning og øget kødfor-

brug. Derfor er der brug for at finde metoder

til mere effektiv udnyttelse af vores planter.

En opfindelse fra Københavns Universitet

udgør en væsentlig brik i det store puslespil

af løsninger, som verden har brug for.

Forskerne indledte i 2009 et samarbejde

med det jyske korn- og foderstoffirma Agro

Korn. Kombinationen af forskernes viden om

kemi og planter samt industriel procesbe-

handling kombineret med Agro Korns visio-

ner blev startskuddet til en helt ny fabrik

bygget specielt til at udnytte forskernes

viden. Fabrikken er bygget af TripleA A/S –

et selskab som Agro Korn ejer sammen med

Hornsyld Købmandsgård. Samarbejdet har

samtidig ført til opførelsen af en minifabrik

på Københavns Universitet, hvor forskerne

kan afprøve opskalering af nye metoder fra

laboratoriet til industrianlæg.

Københavns Universitet indgik en licensaf-

tale med TripleA A/S om kommerciel udnyt-

telse af opfindelsen i 2011. TripleA har nu

udvidet produktionen af sojaproteinproduk-

ter og opført en ny fabrik i Jylland til 110 mio.

kr. Fabrikken indledte produktionen i oktober

2013 med en forventet årlig omsætning på

350 mio. kr.

Kilde: Kommercialiseringsstatistikken 2013 + indberetninger fra universiteterne for 2013

Copenhagen Spin-outs skaber levedygtige biotekvirksomheder

I slutningen af 2011 blev der givet grønt lys

til projektet, Copenhagen Spin-outs (CSO) -

en fælles satsning imellem det akademiske

forskningsmiljø og industrien med fokus på

innovation og kommercialisering af biotek-

nologisk forskning i hovedstadsområdet. I

projektet fokuseres der på at styrke sam-

spillet mellem universiteter, forskerparker

og investorer, så der kommer mere fart på

indsatsen for at fremme de gode idéer, der

opstår på universiteterne og omsætte dem

til levedygtige biotekvirksomheder. Virksom-

hederne vil fokusere på medicinsk teknologi,

diagnostik og lægemidler samt industriel

bioteknologi og fødevarer.

Blandt partnerne i CSO er de tre forsk-

ningsinstitutioner Københavns Universitet,

Danmarks Tekniske Universitet og Region

Hovedstaden samt to brancheorganisatio-

ner (Dansk Biotek og Lægemiddelindustri-

foreningen), to innovationsmiljøer (DTU

Symbion Innovation og CAPNOVA), tre for-

skerparker (Scion DTU, Symbion og COBIS)

og to investorer (Novo Seeds og Seed Capital).

Samarbejdsprojektet, der løber fra 2012-

2014, er støttet med 20 mio. kr. fra EU’s

regionalfond, otte mio. kr. fra Vækstforum

Hovedstaden og 12 mio. kr. fra partnerne

selv.

Projekterne i CSO bliver støttet hele vejen

gennem kommercialiseringsprocessen, og

der er adskillige aktiviteter og tilbud, som

projekterne kan benytte sig af. Heriblandt

kan nævnes undervisningssessioner, indi-

viduel sparring og vejledning fra projektets

partnere såvel som fra et korps af frivillige

mentorer fra erhvervslivet, samt mini-Proof

of Concept-midler til at hjælpe til kommer-

ciel modning af projekterne.

I foråret 2014 kan projektet allerede notere

sig en række lovende resultater. Der er

igangsat mere end 50 projekter. 165 for-

skere har haft kontakt til projektet, heraf

54 nye forskerentreprenører. Indtil nu er 10

virksomheder spundet ud, og 37 projekter

er under udvikling. Dertil er det lykkedes

at få næsten 2.500 forskere og ledere i tale

fra de tre forskningsinstitutioner, og projek-

terne har kastet 33 patentansøgninger og

81 indberettede opfindelser af sig, hvilket er

næsten dobbelt så mange som oprindeligt

forventet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spin-outs

Universiteterne har fokus på at øge

antallet af nye spin-outs og gør derfor

en særlig indsats for at fremme etable-

ringen af nye virksomheder spundet ud

af universiteternes forskningsresultater.

Det afspejler sig også i kommercialise-

ringsstatistikken, jf. figur 3.2. Antallet

af nye spin-outs toppede i 2012 med 18

nye forskningsbaserede virksomheder

med potentiale til at styrke den danske

vækst og beskæftigelse. Foruden de IP-

baserede spin-outs etableres der også

årligt en lang række nye virksomheder

med udgangspunkt i universiteternes

aktiviteter, blandt andet fra studenter-

rettede iværksætteraktiviteter og ikke

patentbeskyttede forskningsresultater.

Universiteterne stiller en række facilite-

ter til rådighed for at styrke etableringen

af nye spin-outs. Foruden samarbejdet

i Copenhagen Spin-outs er Danmarks

Tekniske Universitet organiseret med

innovationsansvarlige på institutterne,

en central forretningsudviklingsfunk-

tion samt DTU Skylab, der arbejder

med studenterinnovation og spin-outs.

Københavns Universitet tilbyder spin-

outs adgang til leje af lokaler og udstyr,

så forskerne kan bibeholde kontakten til

det faglige miljø.

Syddansk Universitet har etableret

Science Ventures Denmark A/S (SVD),

der er et datterselskab af universitetet.

SVD bruges ved projekter, hvor kom-

mercialiseringen foregår gennem etab-

lering af et nyt selskab med eksterne

investorer. I de tilfælde overdrager Syd-

dansk Universitet ejerskabet til de rele-

vante intellektuelle rettigheder til SVD,

der etablerer sit eget datterselskab med

adgang til disse rettigheder. Det er der-

efter dette selskab, som de videnska-

belige founders og eksterne investorer

investerer i. SVD’s direktør indsættes

ofte som direktør i projektselskabet i

en begrænset periode.

Universiteterne samarbejder også i vidt

omfang med innovationsmiljøerne, som

har til opgave at lette vejen fra idé til

højteknologisk produkt eller service-

ydelse. Hos innovationsmiljøerne kan

innovative iværksættere få hjælp til at

starte nye virksomheder gennem pro-

fessionel rådgivning og adgang til risi-

kovillig kapital. Innovationsmiljøerne

understøtter således samspillet mellem

iværksættere, forskningsmiljøer og inve-

storer om udvikling af nye produkter og

serviceydelser.

Ny teknologi til at finde grundvand

I 2003 blev spin-out virksomheden SkyTem

Surveys grundlagt gennem et samarbejde

mellem geofysikere, ingeniører og teknikere

fra Aarhus Universitet. Firmaet baserer sig

en metode til at skanne jordens opbygning

ned til en dybde på 150-200 meter ved brug

af transient elektromagnetisk måleudstyr.

SkyTems metode fungerer ved, at en stor

ring med et areal på flere hundrede kva-

dratmetre bliver spændt under en helikopter,

der flyver med en hastighed af cirka 20 km

i timen i 15-25 meters højde. Ringen fun-

gerer som en kæmpe spole bestående af en

masse ledninger, som får strøm fra en gene-

rator. Den elektriske strøm i ringen skaber et

kraftigt elektromagnetisk felt.

Når man slukker for strømmen i ringen, vil

jorden forsøge at kompensere for ændringen

ved at lave et nyt elektromagnetisk felt. Her-

ved kan strømledningsevnen i jordens geo-

logiske lag afdækkes og omsættes til model-

ler over undergrundens sammensætning. På

baggrund af disse modeller kan forskerne

se, hvor grundvandet befinder sig. Den

viden kan de bruge til at sikre en bæredyg-

tig udnyttelse af grundvandsressourcerne.

Metoden er også effektiv i forhold til at finde

mineraler i undergrunden.

SkyTem Surveys har stadig et tæt samar-

bejde med Aarhus Universitet, og samar-

bejdspartnerne fik i 2013 en bevilling fra

Højteknologifonden på 15 mio. kr. til at

udvikle modeltilgangen.

Figur 3.2. IP-baserede spin-outs fra universiteterne, 2007-2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Kommercialiseringsstatistikken 2013 + indberetninger fra universiteterne for 2013

Halvering af strømforbrug og bedre fleksibilitet i produktionen

Othonia Curing Technology A/S arbejder

med at kommercialisere UV-LED teknologi

til den grafiske industri. Selskabet er baseret

på en teknologi udviklet ved Det Tekniske

Fakultet på Syddansk Universitet. Teknolo-

gien anvender UV-dioder, der præcist udsen-

der de bølgelængder, der skal bruges for at

hærde forskellige overflader i modsætning til

traditionel bredspektret UV-lys. Det betyder

en halvering af strømforbruget og en forbed-

ret fleksibilitet i produktionen.

Stiftelsen af Othonia Curing Technology i

2012 skete i forlængelse af Energi Fyn og

SDU´s strategiske samarbejde om at kom-

mercialisere nye energiteknologier gennem

det fælles investeringsselskab Energi Invest

Fyn A/S.

Her er Othonia først og fremmest en kom-

merciel investering, men også et ønske om at

bidrage til vækst og beskæftigelse i regionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Deltagelse i klynger og netværk

Universiteterne har gennem de seneste

10 år været en positiv medspiller i etab-

leringen og udviklingen af innovations-

netværk og klynger i Danmark. Klynger

og netværk er en værdifuld og effektiv

infrastruktur for samarbejde og viden-

deling mellem forskningsinstitutioner

og erhvervslivet inden for teknologisk

og fagligt specialiserede områder.

En kortlægning over de væsentligste

klyngeorganisationer i Danmark angi-

ver, at der i 2013 var i alt 54 væsentlige

klynger og innovationsnetværk, finan-

sieret gennem offentlige kilder, privat

medfinansiering og deltagerbidrag.

Samtidig fandt kortlægningen, at mere

end 14.000 virksomheder har deltaget i

klyngernes og netværkenes aktiviteter,

knap 2.900 har deltaget i samarbejds-

projekter med videninstitutioner, mens

lidt over 1.400 har udviklet nye produk-

ter, ydelser eller processer.

Den vigtigste opgave for klynger og

innovationsnetværk er at bygge bro

mellem erhvervslivet og den betydelige

produktion af viden, der foregår på uni-

versiteter, uddannelsesinstitutioner og

GTS-institutter.

Kendetegnende for innovationsnet-

værk og klynger er, at de har til formål

at skabe vækst og videnbaseret udvik-

ling for en erhvervsgruppe med fag-

fællesskab. De har en aktiv og central

deltagelse af både virksomheder, viden-

institutioner og offentlige aktører, også

kendt som triple helix. De har minimum

20 aktive deltagere, og de har målrettet

deres aktiviteter mod en langsigtet ind-

sats for videnudvikling og vækst.

får finansiering fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Innovationsnet-

værkene er ofte specialiseret inden for

et fagligt område, hvor Danmark har

stærke kompetencer og gode vækstmu-

ligheder. Netværkene har til formål at

hjælpe virksomheder med at finde sam-

arbejdspartnere blandt dygtige forskere,

andre virksomheder samt eksperter i

og uden for Danmark. Det er således

målet med innovationsnetværkene, at

de tilsammen skal udgøre en national

infrastruktur for samarbejde, matchma-

king og videndeling mellem videninsti-

tutioner og virksomheder, der samlet

set imødekommer væsentlige behov i

dansk erhvervsliv.

Alle danske universiteter er aktivt enga-

geret i flere innovationsnetværk - og alle

netværk har universitetsrepræsenta-

tion. Typisk vil mere end to universite-

ter være engageret i hvert netværk, lige

som flere institutter fra de enkelte insti-

tutioner kan have særskilt deltagelse.

På virksomhedssiden deltog mere end

7.000 virksomheder i netværksaktivite-

ter i 2012, hvilket var det største antal i

perioden 2006-2012. Omkring 2/3 af de

aktive virksomheder havde færre end 50

ansatte.

Det seneste performanceregnskab for de

danske innovationsnetværk viser, at der

siden 2006 har været en betydelig vækst

på en række væsentlige indikatorer hos

netværkene. Antallet af virksomheder,

der deltager i samarbejdsprojekter med

videninstitutioner, er steget betydeligt. I

2012 deltog omkring 1.800 virksomheder

i et samspil med en eller flere videnin-

stitutioner i regi af de danske innova-

tionsnetværk. Heraf havde to ud af tre

virksomheder færre end 50 ansatte, jf.

figur 4.1.

Samtidig har der været en markant

vækst i antallet af virksomheder, der har

udviklet nye produkter, ydelser og pro-

cesser i kraft af deres deltagelse i inno-

vationsnetværkene, ligesom et stadig

stigende antal virksomheder har fået

nye ideer, der kan føre til innovation, jf.

figur 4.2.

En analyse af effekten af den danske

netværkspolitik fra 2011 konkluderede,

at virksomhedernes deltagelse i inno-

vationsnetværk øger deres sandsyn-

lighed for at innovere eller indgå i et

forsknings- og udviklingssamarbejde.

Universiteternes deltagelse i god-

kendte innovationsnetværk

Blandt de 54 klynger, som blev kortlagt

af Forum for klynge- og netværksind-

satsen, er 22 innovationsnetværk, som

Figur 4.1. Virksomheder i samspilsprojekter med videninstitutioner, 2007-2012

Antal virksomheder, der deltog i samarbejdsprojekter

Heraf virksomheder med under 50 ansatte

Antal virksomheder, der deltog i samarbejdsprojekter for første gang

Heraf virksomheder med under 50 ansatte

2.000

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2013: Innovationsnetværk Danmark, Performanceregnskab 2013

Figur 4.2. Innovationsresultater i innovationsnetværkene, 2007-2012

Antal virksomheder, der har fået tilført nye komptencer, der kan føre til innovation

Antal virksomheder, der har fået nye ideer til innovation

Antal virksomheder, der har udviklet nye produkter, ydelser eller processer

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2013: Innovationsnetværk Danmark, Performanceregnskab 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En anden analyse af de kortsigtede

effekter ved deltagelse i en række dan-

ske innovations- og forskningsprogram-

mer konkluderer, at virksomhedernes

produktivitet stiger efter deltagelse i

innovationsnetværk.

RoboCluster på campus i Odense

Robotmarkedet er inde i en eksplosiv udvik-

ling med stor vækst og potentiale for inno-

vation og nye markedsområder. Danmark

markerer sig positivt på den internationale

scene, især inden for forskning og udvikling

af nye og avancerede robotløsninger.

RoboCluster er et nationalt innovations-

netværk, der samler danske kompetencer

inden for forskning, udvikling og design af

robotteknologi. Det blev formelt etableret i

2002 og har i dag mere end 200 deltagende

virksomheder. Netværket er organisatorisk

forankret på Syddansk Universitet og har

fysisk til huse i RoboLab på universitetets

campus i Odense.

I netværket mødes leverandører og afta-

gere af robotter med GTS-institutter og

førende forsknings- og uddannelsesinsti-

tutioner med speciale i robot- og automati-

onsteknologi. Gennem konkrete udviklings-

projekter og netværksaktiviteter bygger

Innovationsnetværket RoboCluster bro mel-

lem erhvervslivet og forskningen. Målet er at

formidle viden og øge samarbejdet mellem

virksomheder, GTS-institutter og universite-

ter og dermed skabe de bedst mulige rammer

for vækst og innovation i Danmark.

Samarbejdsformen sikrer, at teknologi, viden

og kompetencer inden for robot- og auto-

mationsteknologiske løsninger samles og

videreudvikles. RoboCluster fokuserer på

udvikling, vækst og innovation af robotter

inden for fire udvalgte udviklingsområder:

Industriel produktion, biologisk produktion,

leg og læring og pleje og sundhed. Målet er

at skabe de bedste rammer for udvikling,

vækst og innovation i branchen og øge den

nationale og internationale konkurrenceevne.

Foruden Syddansk Universitet er Aalborg

Universitet og Danmarks Tekniske Univer-

sitet blandt de universiteter, som er aktive

i RoboCluster.

Universiteternes deltagelse i andre

klynge- og netværksaktiviteter

Foruden de 22 innovationsnetværk er

universiteterne også engagerede i en

række nationale og regionale netværk

og klynger. De har i høj grad samme for-

mål som innovationsnetværkene, nem-

lig at skabe vækst og innovation natio-

nalt eller regionalt.

Som led i implementeringen af Rege-

ringens innovationsstrategi lancerede

Uddannelsesministeriet Danmarks før-

ste klyngestrategi i foråret 2013.

Ifølge

strategien har den danske klyngeindsats

til formål at styrke innovation, forsk-

ning og vækst via øget offentligt-privat

samspil, særligt inden for områder med

vækst- og udviklingspotentialer. Sam-

tidig skal klyngeindsatsen understøtte

små og mellemstore virksomheders

vækst- og innovationskapacitet, lige-

som den også skal fungere som en nem

indgang for virksomheder til forskning,

teknologi og viden.

Universiteterne spiller en vigtig rolle i

den danske klyngeindsats. Herigennem

er der mulighed for, at universiteternes

forskningsbaserede viden kan bringes i

spil til nye aktører - til gavn for innova-

tionen i det danske erhvervsliv og der-

ved den danske vækst- og beskæftigelse.

Samtidig får universiteterne mulighed

for at udvikle og styrke egne forsknings-

og uddannelsesaktiviteter på baggrund

af samspillet med virksomheder og

organisationer i klyngerne.

Der foretages ikke den samme kortlæg-

ning af værdiskabelsen i de øvrige typer

af netværk som det er tilfældet med

performanceregnskabet for de danske

innovationsnetværk. De følgende cases

giver dog et indtryk af både aktiviteter

og værdi i denne form for videnudveks-

ling, som ofte har særlig fokus på regio-

nale samarbejder og udfordringer.

Intelligent logistik til fremtidens sygehuse

Virksomheden Intelligent Systems A/S har

gennem netværksdeltagelse i den nordjyske

IKT-klynge BrainsBusiness fundet vej ind på

et helt nyt forretningsområde. Første skridt

er et projekt, der i 2013 modtog 12,8 mio. kr.

fra den danske Markedsmodningsfond.

Intelligent Systems har siden 2009 været

medlem af fokusnetværket Intelligent Logi-

stik Netværk. Her fandt medlemmerne efter

kort tid ud af, at deres forskellige kompeten-

cer på logistikområdet kunne kombineres, og

tanken om at udnytte kompetencerne på nye

forretningsområder opstod.

Det førte i 2010 til innovationsprojek-

tet ”Technology Roadmapping”, hvor otte

virksomheder med hjælp fra blandt andet

forskere fra Aalborg Universitet lavede en

analyse af potentialerne på sundheds- og vel-

færdsområdet, og hvordan virksomhederne

ville kunne finde vej derind. Det har nu ført

til projektet ”Intelligent Hospitalslogistik”

(IHL), hvor Intelligent Systems samarbejder

med blandt andet virksomhederne Qubiqa

og Logi Systems samt Region Nordjylland

om at udvikle og afprøve et intelligent, fuld-

automatisk lager- og logistiksystem, som

kan blive rygraden i fremtidens sygehuse –

til gavn for både patienter og ansatte.

Kerneaktørerne bag BrainsBusiness er Aal-

borg Universitet, IKT-erhvervet i Nordjylland,

Region Nordjylland, Aalborg Kommune og

Aalborg Samarbejdet. Klyngen arbejder for

at udbygge det nordjyske IKT-erhverv, støtte

og facilitere det velfungerende samarbejde

mellem erhverv og forskning i området samt

øge synligheden af virksomheder og kom-

petencer i klyngen på nationalt og interna-

tionalt plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategisk samarbejde fører til ny klyngeorganisation

Et strategisk samarbejde mellem Aarhus

Universitet og Arla førte i december 2013

til etableringen af en klyngeorganisation på

fødevareområdet. De fem oprindelige initia-

tivtagere til Danish Food Cluster tæller netop

Arla Foods og Aarhus Universitet, foruden

Region Midtjylland, Aarhus Kommune og

Landbrug & Fødevarer.

Senere har Københavns Universitet, Dan-

marks Tekniske Universitet, Aalborg Uni-

versitet og Syddansk Universitet tilsluttet

sig samarbejdet i klyngen, som nu har nær

100 medlemmer.

Aarhus Universitet og Arla indgik en ram-

meaftale om strategisk samarbejde i februar

2011, hvor der blev etableret en platform

for fastlæggelse af fælles opgaver og mål.

Samarbejdsaftalen havde fokus på aktivi-

teter både inden for forskning, udvikling

og uddannelse, men nu synes muligheden

for at styrke de to parters forskningssam-

arbejde at være øget efter etableringen af

Danish Food Cluster i Skejby udenfor Aar-

hus, hvor klyngen skal udvikle sig i Agro

Food Park. Arla har allerede meldt ud, at

man ønsker at placere sit globale innova-

tionscenter på lokaliteten og investere 270

mio. kr. i aktiviteterne. Her skal 120 ansatte

fra 2016 gennemføre forskning og udvikling.

Aarhus Universitet har stærke fødevaretek-

nologiske ekspertiser, der kan gavne par-

terne i den nye klyngeorganisation. Flere end

ti institutter og centre har ekspertise og akti-

viteter på fødevareområdet. Dertil deltager

også forskere fra Københavns Universitet

og Danmarks Tekniske Universitet i klyn-

gesamarbejdet, der skal styrke den danske

konkurrenceevne via forskning og innova-

tion i produktionen af sikre, sunde og bære-

dygtige fødevarer af højkvalitet.

RUC Turismenetværk – fordi vækst kræver viden

Som en del af ViiRS projektet mellem Ros-

kilde Universitet, Danmarks Tekniske Uni-

versitet, Erhvervsakademi Sjælland og

University College Sjælland har Roskilde

Universitet etableret et turismenetværk, der

skal understøtte den fortsatte udvikling og

nyttiggørelse af viden inden for turisme i

Region Sjælland.

RUC Turismenetværk fungerer som platform

for gennemførelse af flere delaktiviteter mel-

lem forskere og virksomheder. Det omfatter

blandt andet et erhvervsturismenetværk,

som samarbejder ud fra en forskningsba-

seret tilgang med henblik på at tiltrække

erhvervskunder til Region Sjælland.

I netværket arbejder deltagerne med

udvalgte udfordringer inden for turisme i

en form, hvor deltagerne forpligter hinanden

til at videndele, produktudvikle og samar-

bejde for at skabe vækst på mødemarkedet

i Region Sjælland.

RUC Turismenetværk har også etableret en

platform, hvor virksomheder har mulig-

hed for at blive matchet med enten forskere

eller studerende til at løse forskningsopga-

ver i egen virksomhed. En anden aktivitet

er et vækstprogram med fokus på kyst- og

kulturturisme i samarbejde med Østdansk

Turisme. Her deltager 25 virksomheder i et

vækstforløb, hvor egne mål og udviklings-

muligheder sættes i spil gennem et inten-

sivt læringsforløb med forskere, i udviklings-

grupper og individuelt i virksomheden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Studenterrettede videnudvekslingsaktiviteter

Studerende ved de danske universiteter

indgår kontinuerligt i strukturerede og

værdiskabende videnudvekslingsakti-

viteter. Det kan både involvere samar-

bejder med virksomheder og offentlige

myndigheder, entreprenørskabsaktivi-

teter og iværksætteri – som oftest en

kobling af flere af disse aktiviteter.

Universiteterne har opstillet en række

initiativer og programmer, der under-

støtter og fremmer de studenterrettede

videnudvekslingsaktiviteter. Mange

aktiviteter sker som led i de studerendes

uddannelser, men universiteterne til-

byder også en række ekstracurriculære

aktiviteter, som de studerende selv kan

vælge til, hvis de ønsker at afprøve og

styrke deres kompetencer inden for pro-

jekt- og tværfagligt projektsamarbejde

eller vil sætte den indre iværksætter på

prøve.

Humaniorastuderende rådgiver Mærsk Line IT

I et halvt år har studerende fra humani-

ora på Københavns Universitet analyseret

Mærsk Line IT’s interne kommunikation på

nærmeste hold i Indien og Danmark. Fokus

har især været på at løse de kulturelle kom-

munikationsudfordringer, som en global

virksomhed som Mærsk står over for hver

eneste dag.

18 af de i alt 40 studerende, som har været

involveret i projektet, var i februar 2013 på

studietur i Mumbai i Indien, hvor de ind-

samlede data i form af observationer, inter-

views, fokusgrupper og videooptagelser af

videokonferencer og møder. Det var blandt

andet analyserne af det materiale, som de

studerende formidlede for Mærsk Line IT på

en workshop den 29. maj 2013.

Mødet med Mærsk-kulturen har været lære-

rigt for de studerende, som ud over at skulle

knokle med at indsamle data i Indien og

København, også har måttet lære at navi-

gere i den komplekse, globale organisation,

som Mærsk Line er.

Mærsk Line har efterfølgende besluttet sig

for at indgå i to humanistiske erhvervsph.d.-

projekter som opfølgning på samarbejdet

med Københavns Universitet.

Studerende fra Syddansk Universitet udvikler nyt produkt til logistik virksomhed

I efteråret 2011 deltog ASAPack ApS som

casevirksomhed for Syddansk Universitets

innovationssemester – Experts-in-Teams –

hvor engagerede studerende med stærke teo-

retiske kompetencer samarbejder på tværs

af uddannelsesretninger med at løse udfor-

dringer stillet af virksomheder.

ASAPack ApS producerer kundetilpassede

palle- og pakkesystemer til transport af

for eksempel store maskindele til eksport

og offshore. På boreplatforme har det for

eksempel stor betydning, at pallerne nemt

kan skilles ad og ikke optager dyrebar plads.

Derfor blev de studerende udfordret til at

designe elementer til modulopbyggede og

genanvendelige pallesystemer. Fem grupper

med i alt 30 studerende kom med fem for-

skellige løsningsforslag.

I projektforløbet blev gruppen vejledt af

undervisere og civilingeniører fra Institut

for Teknologi og Innovation.

Samarbejde i forskningsbaseret

undervisning

Der findes næppe to eksempler på sam-

arbejder mellem studerende og virk-

somheder, der er identiske. Alligevel er

der en række fællestræk, der karakteri-

serer samarbejde i den forskningsbase-

rede undervisning. For det første er der

ofte tale om samarbejder, der stræk-

ker sig over 3-6 måneder. De studeren-

des hverdag er berammet af undervis-

ningssemestrene, og tilsvarende fordrer

virksomhedernes årshjul, at denne type

samarbejde er berammet til 1-2 kvarta-

ler. En række universiteter tilbyder dog

også virksomheder og offentlige myn-

digheder mulighed for at indgå i sam-

arbejder med studerende i regi af korte

og strukturerede workshops, seminarer

og camps.

Mens der emnemæssigt er ligeså stor

spredning, som der er akademiske disci-

pliner, så er der det andet fællestræk,

at de studerende ofte får mulighed for

at arbejde indgående med en afgrænset

del af deres samlede akademiske kom-

petencer. Tillige vil den studerende ofte

have et tæt samarbejde med en vejleder,

hvilket understøtter den studerendes

specialisering. Det er særligt attraktivt,

når det kommer til at samarbejde med

de små og mellemstore virksomheder.

For det tredje oplever virksomheder

gennemgående, at de får en større til-

knytning til universiteterne, og de

får en bedre forståelse af dels, hvilke

kompetencer de studerende kan bringe

i spil i forhold til virksomhederne, dels

hvordan samspil mellem virksomheden

og universitetet kan bidrage til værdi-

skabelse for virksomheden. Derfor fører

samarbejde mellem studerende og virk-

somheder i flere tilfælde til yderligere

samarbejder - også som længevarende

forskningsprojekter. Det er et godt

eksempel på, hvordan man opnår syner-

gieffekter af universiteternes aktivite-

ter inden for uddannelse, forskning og

erhvervssamarbejde.

Det er således erfaringen, at de stu-

derende ofte er virksomhedernes ind-

gangsvinkel til et samarbejde med et

dansk universitet, hvilket både er til

gavn for virksomheden, for de studeren-

des videre læring og for de forsknings-

faglige vejledere på universiteterne, som

er tilknyttet samarbejdet.

Samarbejdet mellem studerende og virk-

somheder kan forankres på flere måder;

for eksempel på en uddannelsesretning

eller i et fagligt miljø, en specifik bran-

che eller klynge af virksomheder eller

et afgrænset geografisk område. Endelig

kan samarbejde mellem studerende og

virksomhed også tage udgangspunkt i

den studerendes særlige forudsætnin-

ger og kompetencer. Et sådant eksem-

pel er International Brainstormers, der

er et nyt projekt støttet af Region Syd-

danmark, Syddansk Universitet og EU,

som handler om at tiltrække højtuddan-

net international arbejdskraft til Region

Syddanmark. Målgruppen er studerende

fra det tekniske, samfunds- og naturvi-

denskabelige område, som har færdig-

gjort en treårig bacheloruddannelse,

og som ønsker at læse videre på en

toårig kandidatuddannelse i Danmark.

Under uddannelsen skal de studerende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

igennem forskellige danskkurser, så de

tilpasses de danske forhold. Derudover

skal de i et halvt års projektorienteret

praktikforløb i en virksomhed i Region

Syddanmark og gerne skrive deres spe-

ciale i samarbejde med virksomheden.

Målet er at øge chancerne for fastansæt-

telse og derved øge den højtuddannede

arbejdskraft i regionen.

Akademikerkorpset hjælper mindre virksomheder med konkrete løsninger

I 2013 etablerede Aarhus Universitet,

Copenhagen Business School og den pri-

vate rådgivningsvirksomhed Timegruppen

en ordning, hvor studerende hjælper min-

dre virksomheder ved at komme med for-

slag til løsninger på konkrete udfordringer i

virksomhederne.

Ordningen kaldes ”Akademikerkorpset” og

består i, at erfarne studerende, som ønsker

at forsøge sig i konsulentrollen, melder sig

til ordningen. Et forløb strækker sig typisk

over tre uger, hvor studerende på tværs af

studieretninger arbejder på at finde løs-

ningsforslag ud fra en konkret udfordring

i virksomheden.

Virksomheden skal investere tid i at inddrage

de studerende i løsningen af opgaven, men

derudover koster det ikke virksomheden

noget at deltage. De studerende får nemlig

ingen løn, men de får brugt de færdigheder,

som de allerede har lært på studiet. Derfor er

det også afgørende, at der er tale om en reel

udfordring for virksomheden og ikke tænkte

eksempler. Virksomheden er dog i sidste

ende helt frit stillet med hensyn til, om og

hvordan man ønsker at bruge resultatet.

Akademikerkorpset blev indledt med en

kort pilotfase, men ordningen er nu etable-

ret med stor succes. Ultimo december 2013

var der gennemført mere end 50 forløb med

virksomheder.

Der er ca. 100 studerende i korpset med en

ligelig fordeling mellem Aarhus Universi-

tet og Copenhagen Business School, mens

mere end 90 virksomheder står i kø til at

modtage et hold studerende. Tilfredsheden

er stor hos både de deltagende virksomheder

og studerende.

Samarbejde i regi af regionale små-

og mellemstore virksomheder

En række universiteter gør gennem

projekter og centralt forankrede pro-

grammer en særlig indsats for at øge

studentersamarbejdet med små og mel-

lemstore virksomheder i de regioner,

hvor universiteterne befinder sig. For

eksempel gennemfører Roskilde Univer-

sitet sammen med Syddansk Universi-

tet og den erhvervsdrivende fond EVV

projektet ”Videnmedarbejdere i Region

Sjælland”. Ambitionen med projektet er

at øge andelen af konkrete samarbejder

mellem universitetet og virksomheder.

Ligeledes har Aarhus Universitet og

Copenhagen Business School i fælles-

skab etableret et rådgiverkorps kaldet

Akademikerkorpset, hvor studerende

rykker hurtigt ud og hjælper små og

mellemstore virksomheder, som ønsker

en konkret opgave løst.

På Syddansk Universitet har man opret-

tet VIIS - Viden og Innovation i SMV’er

via Studerende - som har til formål at

styrke samspillet mellem de vækstori-

enterede små og mellemstore virksom-

heder og universiteternes studerende

og nyuddannede kandidater. Projektet

tager afsæt i innovations- og vækst-

udfordringer formuleret af virksomhe-

derne med fokus på at skabe fordele for

begge parter; de små og mellemstore

virksomheder får tilført ny viden og

styrket deres innovations- og vækst-

kapacitet, mens de studerende får ny

læring fra praksis. Projektet indebæ-

rer blandt andet innovationscamps og

innovationsprojekter i virksomhederne.

Et projektsamarbejde er både lærerigt

for virksomheden og den studerende.

Virksomheden får for eksempel nye

synsvinkler på gamle problemstillinger,

løst nogle konkrete opgaver og et rig-

tig godt rekrutteringsgrundlag, når der

fremover skal ansættes nye medarbej-

dere. Den studerende får erhvervserfa-

ring på CV’et, afprøvet deres teoretiske

RUC-studerende rykker ud i regionen… og ind i virksomhederne

RUCinnovation har siden starten af 2012

stået for en målrettet indsats for at skabe

samarbejde mellem universitetets stude-

rende og de små og mellemstore virksom-

heder (SMV) i Region Sjælland. Formålet er

at skabe konkrete samarbejder til gavn for

både virksomheder og studerende, mens det

på længere sigt er forhåbningen at styrke

det akademiske arbejdsmarked i de regio-

nale SMV’er.

Euromic A/S fra Køge er en af de mere end

150 regionale virksomheder, der har prøvet

kræfter med et samarbejde med RUC-stude-

rende indtil videre. Køgevirksomheden desig-

ner og markedsfører artikler til skolestart, så

som Angry Birds-skriveblokke, Hello Kitty-

skoletasker og Spiderman-penalhuse.

Faktisk har Euromic netop afsluttet deres

andet samarbejde, hvor to RUC-studerende

udformede en kommunikationsstrategi for

virksomheden, da det første samarbejde vedr.

virksomhedens muligheder for at udvide

deres onlinesalg viste sig så givtigt, at de

besluttede at indlede endnu et samarbejde

med studerende fra Roskilde Universitet.

viden i praksis samt får opbygget et net-

værk på arbejdsmarkedet.

Iværksætteri, entreprenørskab og

studentervæksthuse

Universiteterne arbejder i vid udstræk-

ning med at understøtte og fremme

iværksætteri hos studerende. Det sker

blandt andet i form af inkubatorordnin-

ger og entreprenørskabsundervisning.

Undervisning i innovation og entre-

prenørskab handler om, at studerende

får kendskab til og viden om entrepre-

nørskab og entreprenøriel tankegang

samt udvikler deres evner til at handle

entreprenørielt. Den studerende tileg-

ner sig ikke blot ny forskningsbaseret

viden, men arbejder med faglige, prak-

tiske og netværksbaserede ressourcer til

at udvikle nye ideer.

Der har været stor udvikling i undervis-

ningen i innovation og entreprenørskab

på de danske universiteter, og integra-

tionen af entreprenørskab kan ske på

mange måder. Det kan være som en

didaktisk tilgang, der integreres i den

almindelige undervisning. Det kan ske i

intensive forløb som for eksempel inno-

vationscamps eller workshops. Der kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilbydes særskilte kurser og fag. Eller det

kan være som en gennemgående kom-

ponent i udviklingen af nye uddannel-

ser, hvor entreprenørskab er det helt

centrale omdrejningspunkt.

Der er dog ofte en vis grad af overlap

mellem de forskellige tilgange. Stude-

rende, der modtager entreprenørskabs-

undervisning, deltager for eksempel ofte

sideløbende eller efterfølgende i danske

og internationale konkurrencer såsom

Venture Cup eller i kortere seminarer

som Startup Weekend, hvor de bedste

idéer og deltagere præmieres med kon-

tantbeløb og sparringsforløb med men-

torer fra erhvervslivet.

Blandt initiativer til at styrke de stu-

derendes entreprenørielle kompeten-

cer kan nævnes Det Entreprenørielle

Universitet. Initiativet har til formål at

fremme entreprenørskab på Aarhus

Universitet gennem en bred vifte af

satsninger. Projektet skal hjælpe med at

skabe større fokus på entreprenørskab

på tværs af universitetets hovedområ-

der og institutter. Det indebærer blandt

andet, at alle studerende skal have

mulighed for at stifte bekendtskab med

relevante former for entreprenørskab.

De seneste tal fra Fonden fra Entrepre-

nørskab viser, at antallet af entrepre-

nørskabsstuderende på de danske uni-

versiteter er steget med 7,5 procent det

seneste år, mens antallet af udbudte

kurser er steget med 10 procent, jf. figur

5.1. Opgørelsen inkluderer entreprenør-

skabsfag og kurser, der udløser ECTS-

point. Dertil kommer en række kurser,

som udbydes uden for studierne – de

ekstracurriculære aktiviteter - eller hvor

entreprenørskab foregår som en mere

integreret del af den almindelige under-

visning, hvorfor der ikke er tale om sær-

skilte entreprenørskabskurser.

En række tidligere undersøgelser fra

fonden viser, at entreprenørskabsun-

dervisning øger lysten til at blive iværk-

sætter hos de deltagende studerende.

Fondens effektmålingsrapporter angiver

således, at entreprenørskabsstuderende

i højere grad starter egen virksomhed,

forbedrer deres kreative evner og styrker

deres holdning til iværksætteri end stu-

derende, som ikke har deltaget i denne

type undervisning.

Test2Entertain – vinderkoncept fra WOFIE 2013 realiseres i foråret 2014

Et vinderkoncept fra Aalborg Universitets

årlige fire dags innovations- og entreprenør-

skabsworkshop WOFIE fra 2013 er blevet

videreudviklet og rammer det danske mar-

ked i foråret 2014.

Andrei Beno er en fjerdedel af den gruppe,

der løb med førstepladsen i WOFIE 2013 for

deres ”Test2Entertain”-koncept, som går ud

på at udnytte rejsetiden i DSB-tog ved at

teste forbrugerprodukter. Andrei Beno har

efterfølgende videreudviklet konceptet sam-

men med gruppemedlemmet Ilga Skerškāne

og seks andre studerende for at realisere

deres koncept.

Med den nye gruppe blev Test2Entertain

taget videre i andre konkurrenceforløb. Kon-

ceptet løb med førstepladsen ved BrainsBusi-

ness’ Pitch Event, der blev afholdt af Con-

nect Denmark i april 2013. Derefter vandt

gruppen en ”Booster pack” indeholdende en

lang række serviceydelser til en total værdi

af 400.000 danske kr. ved VentureCup Idea

Competition 2013.

Gruppen har siden arbejdet på optimering

og implementering af deres koncept. Den

grundlæggende tankegang er dog forsat eva-

luering og test af forbrugere på farten. Syste-

met er meget simpelt for forbrugeren, og der

er implementeret en række muligheder for

at modtage en valgfri belønning efter gen-

nemførsel af spørgeskemaet. Fra marts 2014

vil Test2Entertain blive testet ved restaurant

Pingvin i Aalborg, og derudover er de i dialog

med både AOF og Aalborg Lufthavn.

WOFIE er Aalborg Universitets tværfaglige

forløb for innovation og entreprenørskab,

som afholdes på de tre campusser i hen-

holdsvis. Aalborg, Esbjerg og København. I

2013 deltog der for første gang enkelte stu-

derende fra University College Nordjylland

(UCN). Andrei Beno og Ilga Skerškane var

begge UCN-studerende.

Figur 5.1. Udvikling i antal kurser (venstre akse) og antal studerende (højre akse),

2007-2013

Entreprenørskabskurser

175

150

125

100

Efterår 2007 Efterår 2008 Efterår 2009 Efterår 2010 Efterår 2011 Efterår 2012 Efterår 2013

Antal studerende

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Kilde: Fonden for Entreprenørskab, 2014: Kortlægning af entreprenørskabsundervisning – Danske universiteter,

efterårssemestret 2013.

De danske universiteter har som en del

af deres indsats for at fremme entrepre-

nørskab blandt universitetsstuderende

også oprettet studentervæksthuse og

inkubatorer. I en række studiebyer er der

desuden private og offentlige tiltag ræk-

kende fra kontorhoteller til full-service

inkubatorer. I Aalborg har studerende

for eksempel mulighed for at deltage

i inkubatorordningen under SEA, som

er universitetets afdeling for iværksæt-

teri med fokus på både studerende og

forskere.

Studerende i Aarhus har adgang til en

række mentorordning og kontorfacilite-

ter i regi af Studentervæksthus Aarhus,

mens studerende på AU Herning har

adgang til Business Factory, hvor stude-

rende kan arbejde med at udvikle deres

egen virksomhed, blandt andet i kraft af

gratis kontorfaciliteter samt rådgivning

og vejledning. I dag er Business Factory

et selvstændigt videncenter under AU

Herning og har til formål at fremme

innovationskulturen på universitetet

og i Region Midtjylland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På Danmarks Tekniske Universitet har

man etableret DTU Skylab, hvor de stu-

derende blandt andet får adgang til

kontorfaciliteter, eventlokale, lounge-

område og prototypeværksted. Stude-

rende i København kan også benytte

CIEL Lab, som særligt henvender sig til

studerende fra Copenhagen Business

School, Københavns Universitet og

Danmarks Tekniske Universitet. CIEL

Lab har på uddannelsesområdet blandt

andet udviklet en række nye entrepre-

nørskabsprogrammer inden for bioin-

novation, digital service i sundheds-

sektoren, bæredygtig byudvikling og

fødevareinnovation. Her samarbejder

studerende på tværs af studieretninger

og universiteter med hovedsagligt dan-

ske virksomheder om at løse væsentlige

innovationsudfordringer.

DTU Skylab sætter gang i studenterinnovation og entreprenørskab

DTU Skylab er en tværfaglig smeltedigel

for studenterinnovation og entreprenør-

skab, som åbnede i marts 2013 på DTU i

Lyngby. DTU Skylab har overordnet tre

fokusområder:

1. Entreprenørskab: Studerende, der vil teste

egne idéer har og måske har lysten til at

starte egen virksomhed, bliver støttet via

adgang til mentorordninger, prototype-faci-

liteter, netværk, events osv.

2. Virksomhedsprojekter: På Wall of Oppor-

tunities kan virksomheder opslå innovati-

onsprojekter, som de gerne vil lave i samar-

bejde med studerende.

3. Academia: Adgang for undervisere til

faciliteter, der kan understøtte praksisnær

læring.

Blandt de positive resultater er den studen-

terinitierede virksomhed AIRTAME. AIR-

TAME laver en HDMI-USB dongle, der via

WiFi trådløst streamer billeder og lyd fra

computer til tv, projektor eller monitor. Idéen

bag AIRTAME kommer fra en DTU stude-

rende, der har samlet et tværfagligt team

omkring sig til videreudvikling af ideen.

Virksomheden har rejst over 1,2 mio. dol-

lars gennem en crowdfunding-kampagne

på Indiegogo. Virksomheden er dermed ble-

vet det mest crowdfundede danske projekt

nogensinde. AIRTAME vandt dertil prisen

som bedste startup på CES 2014, en inter-

national elektronikmesse i Las Vegas. AIR-

TAMEs produkt forventes på gaden i sidste

halvdel af 2014, men virksomheden har alle-

rede modtaget forudbestillinger fra over 80

forskellige lande.

Foruden virksomhedsetablering har der i

regi af DTU Skylab været afholdt mere end

50 åbne events med fokus på innovation

og entreprenørskab. Et stort antal stude-

rende har registreret sig som brugere. Der

er igangsat en række virksomhedsprojekter

samt gennemført adskillige workshops og

case competitions i samarbejde med eks-

terne virksomheder. Dertil er flere projekter

i DTU Skylab allerede gået fra idé til pro-

dukt – nogen med tiltrækning af ekstern

finansiering.

På baggrund af de første resultater er det

blevet besluttet at etablere et DTU Skylab

2.0, som vil udvide de eksisterende facili-

teter betragteligt. DTU Skylab 2.0 åbner i

september 2014.

Studentervæksthus Aarhus udvikler studerendes entreprenørielle kompetencer

I september 2009 blev Studentervæksthus

Aarhus åbnet som et sted, hvor de stude-

rende kunne komme og udleve deres iværk-

sætterdrømme. Det var samtidig en strate-

gisk satsning fra Aarhus Universitet til at

fremme mere undervisning i entreprenør-

skab på universitetet. Projektet fik finansie-

ring fra Region Midtjylland og EU’s Regio-

nalfond til brug i opstartsfasen.

Idéen med Studentervæksthus Aarhus er i

høj grad, at de studerendes entreprenørielle

kompetencer udvikles bredt, snarere end der

er tale om udklækning af en række vækst-

virksomheder, omend sidstnævnte er en

naturlig effekt og dermed en meget synlig

indikator af væksthusets arbejde.

Blandt de nystartede virksomheder, der har

haft kontor i væksthuset, er webbureauet

Webpilots, som leverer hjemmesider og

webløsninger til andre web- og reklamebu-

reauer. Virksomheden blev grundlagt i okto-

ber 2011 af to studerende fra cand. merc.-

studiet på Aarhus Universitet. De ejer i dag

firmaet, som nu har en medarbejderstab på

11 ansatte, sammen med to andre stude-

rende og en ekstern investor.

Et andet eksempel på en virksomhed, som

udspringer af Væksthuset, er IT Minds,

som blandt andet udvikler webapplikatio-

ner, dataløsninger og mobilapplikationer. IT

Minds har i dag tilknyttet 80 deltidsansatte

programmører – alle fra studiemiljøerne. Der

er endvidere oprettet en afdeling af virksom-

heden i København.

Frem for at fokusere på forretningsplaner har

Studentervæksthus Aarhus taget udgangs-

punkt i de enkelte studerendes kompetencer,

viden og ressourcer. De studerende skal lære,

hvordan man sætter sig selv og sin faglighed

i spil, samtidig med at de lærer at navigere i

varierende grader af uvished.

Over to år har væksthuset ført til opstarten

af 51 nye virksomheder. Det skal sættes i

relation til det oprindelige resultatmål om

etableringen af fem nye virksomheder. I alt

har 262 studerende gennemgået et eller flere

af husets tilbud, hvor det oprindelige mål lød

på at nå ud til 80 studerende i væksthusets

arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Den forskningsbaserede myndigheds-

betjening har særligt til formål at kva-

lificere politiske beslutninger og styrke

den offentlige forvaltning. Vidtgribende

og komplekse beslutninger skal gerne

træffes på et oplyst grundlag, hvor

der er kendskab til den nyeste forsk-

ning på et givent område. Det kend-

skab kan universiteterne i vidt omfang

levere. Det er derfor kendetegnende for

myndighedsbetjeningen, at aktivite-

terne er rettet mod samfundsmæssige

problemstillinger.

Den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening baserer sig på flerårige ramme-

aftaler med en række danske ministe-

rier og universiteter. Aftalerne skal sikre,

at universiteterne gennemfører forsk-

ning og rådgivning, der kan understøtte

ministeriernes forvaltningsmæssige

opgaver. Et vigtigt element i aftalerne er

en forpligtelse til at sikre viden af inter-

national klasse og tilstedeværelsen af et

fagligt beredskab, som de relevante sek-

torministerier kan trække på.

Opgørelserne i Universiteternes Statisti-

ske Beredskab giver et indtryk af omfan-

get af universiteternes forskningsba-

serede myndighedsbetjening. Således

beløb universiteternes rammebevillin-

ger til forskningsbaseret myndigheds-

betjening sig til lige omkring 850 mio.

kr. i 2013, jf. figur 6.1.

Foruden rammebevillingerne fra de

respektive sektorministerier er det

også en prioritet i den forskningsbase-

rede myndighedsbetjening, at universi-

teterne tiltrækker midler fra eksterne

aktører til at understøtte forskningsakti-

viteterne inden for de områder, hvor der

er mulighed for at skabe synergieffekter.

Det anslås, at der i 2013 blev tiltrukket

godt 1,1 mia. kr. i eksterne midler i for-

bindelse med universiteternes aktivi-

teter inden for den forskningsbaserede

myndighedsbetjening.

Dertil kan man lægge universiteter-

nes indtægter i forbindelse med rets-

medicinske ydelser, som blandt andet

omfatter lægefaglige og retskemiske

opgaver for specielt politi og retsvæsen,

men også andre offentlige myndigheder

som for eksempel Toldvæsen og Sund-

hedsstyrelsen. I 2013 fik universiteterne

knap 260 mio. kr. til det retsmedicinske

område ifølge tal fra Universiteternes

Statistiske Beredskab.

Figur 6.1. Rammebevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening, faste pri-

ser i mio. kr.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

1000

950

900

850

800

750

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Finansloven 2014

AUs nationale centre bidrager til Natur- og Landbrugskommissionen

Regeringen nedsatte i starten af 2012 Natur-

og Landbrugskommissionen. Kommissio-

nen havde til opgave at udarbejde forslag

til løsning af landbrugets strukturelle og

økonomiske og miljømæssige udfordringer,

herunder hvordan landbrugserhvervet kan

bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og

naturindsatsen.

I april 2013 offentliggjorde Natur- og Land-

brugskommissionen sin endelige rapport

med 44 anbefalinger og 144 forslag. Såvel

Nationalt Center for Miljø- og Energi (DCE)

som Nationalt Center for Fødevarer og Land-

brug (DCA) på Aarhus Universitet har i vid

udstrækning bidraget til kommissionens

arbejde.

Bidragene er leveret i form af forskningsba-

serede udredninger, notater og indlæg samt

gennem deltagelse i kommissionens kvæl-

stofarbejdsgruppe. DCE og DCA har des-

uden konsekvensvurderet kommissionens

anbefalinger i forhold til effekter på klima,

natur og vandmiljø.

Centralt i kommissionens anbefalinger er

et opgør med den nuværende regulering

af landbruget. En ny regulering skal skabe

større gennemskuelighed og fleksibilitet, hvor

den enkelte landmand i vidt omfang selv kan

tilrettelægge sin gødningsanvendelse, dyrk-

ningspraksis og husdyrproduktion samtidig

med, at miljøkravene overholdes.

For at indlede afdækningen af dette viden-

behov holdt DCE og DCA en workshop i

oktober 2013 med en række centrale aktø-

rer. Emnerne var blandt andet fremtidig are-

alregulering, emissionsbaseret regulering i

markbrug og husdyrbrug og generel regule-

ring. En række eksperter beskrev muligheder

og barrierer ved et nyt reguleringsregime og

leverede en række forslag til, hvor videnbe-

hovet kunne løftes.

DCE og DCA er finansieret ved basisbevillin-

ger fra Fødevareministeriet og Miljøministe-

riet. Kontraktbevillingerne beløb sig i 2013

til 286 mio. kr. fra Fødevareministeriet og

127 mio. kr. fra Miljøministeriet. Disse bevil-

linger medfinansierer en betydelig portefølje

af eksternt finansierede projekter relevante

for rådgivningsområdet, så det samlede ind-

tægtsgrundlag udgør godt 1 mia. kr.

Der er en række traditionelle samar-

bejdsområder inden for forsknings-

baseret myndighedsbetjening, der er

videreført i regi af universiteterne efter

fusionerne med sektorforskningsinsti-

tutionerne i 2007. Det omfatter blandt

andet de nationale aftaler, som indgås

med Danmarks Tekniske Universitet og

Aarhus Universitet.

Der er dog også med tiden kommet

en række nye samarbejder til mellem

universiteter og offentlige myndigheder.

Blandt andet er den forskningsbaserede

rådgivning til kommuner og regioner

styrket efter fusionerne i 2007, hvilket

kvalificerer beslutningsgrundlaget i alle

dele af den danske forvaltning. Det er

blot en af de synergieffekter, som man

har opnået efter fusionerne i 2007, som

netop havde til formål at danne grundlag

for en mere tværfaglig og helhedsorien-

teret løsning af en række af de opgaver,

som det danske samfund står overfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Centre for Equality, Diversity & Gender yder tværfaglig rådgivning

Centre for Equality, Diversity & Gender

(EDGE) er et tværfagligt og tværfakultært

center, der blev etableret på Aalborg Uni-

versitet i 2011. Centret tilbyder forsknings-

baseret rådgivning og løser analyse- og

udredningsopgaver for eksterne interes-

senter på både nationalt, nordisk og euro-

pæisk niveau. På det nationale niveau

har EDGE lavet arbejde for Ministeriet for

Kirke og Ligestilling. I en nordisk kontekst

er der udført arbejde for Det Norske Like-

stillingsutvalg, mens Europaparlamentets

Committee on Women’s Rights and Gender

Equality samt European Institute for Gender

Equality kan nævnes blandt de europæiske

samarbejdspartnere.

EDGE leverer kvartalsvise landerappor-

ter med en belysning af ligestilling og

policy-udviklinger via The European Net-

work of Experts in Gender Equality. Rap-

porterne indeholder en detaljeret gennem-

gang af udviklingen på en række områder,

for eksempel levevilkår og social inklusion,

uddannelse, arbejdsmarked, barselsregler,

børnepasningsmuligheder samt pension.

Gennemgangen baserer sig overvejende

på statistik fra Eurostat og indeholder en

sammenligning af Danmark i forhold til de

øvrige medlemslande, ligesom der redegøres

for de danske love samt de politiske debatter

og udviklinger inden for de nævnte områder.

Dertil er en stor del af EDGEs opgaver base-

ret på ad hoc henvendelser fra kontrakthol-

dere, som videreformidler informationer til

EU-kommissionen. Det har blandt andet

resulteret i rapporter om danske forhold og

politikker, hvad angår mænd og ligestilling,

prostitution, omskæring samt ungdomsar-

bejdsløshed, ligesom der er lavet analyser

af indsatsen med kønsmainstreaming i den

danske centraladministration.

Antallet af henvendelser i centrets første

leveår indikerer, at centret leverer en ydelse

“ud-af-huset”, som der synes at være et sti-

gende behov for. Det afspejler en stor inte-

resse for den ekspertviden, som universite-

terne kan levere til offentlige myndigheder,

politikere og andre beslutningstagere.

Den nationale sundhedsprofil

Kommuner, regioner og Sundhedsstyrelsen

arbejder sammen med Statens Institut for

Folkesundhed om udarbejdelse af den nati-

onale sundhedsprofil. Undersøgelsen blev

første gang gennemført i 2010 af Statens

Institut for Folkesundhed, der hører under

det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på

Syddansk Universitet.

Over 160.000 danskere har i løbet af 2013

svaret på en række spørgsmål om deres

sundhed, sygdom og trivsel. Svarene giver

et enestående øjebliksbillede af danskernes

sundhed. Resultaterne offentliggøres i ”Dan-

skernes Sundhed - Den Nationale Sundheds-

profil 2013”.

Undersøgelsen er gennemført i samtlige

kommuner og regioner på samme tid, og

det giver den enkelte kommune og region

en god mulighed for at følge sundhedsud-

viklingen lokalt og regionalt. Dataindsamlin-

gen er baseret på et spørgeskema, som blev

udsendt til 300.450 borgere på 16 år eller

derover. I alt svarede 54 % af de adspurgte

borgere.

“Danskernes Sundhed” er tænkt som et

opslagsværk, der beskriver udvalgte områ-

der fra undersøgelsen. Sideløbende med rap-

porten er der udviklet en offentligt tilgænge-

lig national database, som indeholder alle

tal fra undersøgelsen. Sundhedsprofilerne

bruges både på nationalt og lokalt niveau

til at planlægge og prioritere sundheds-

fremme og forebyggelsesindsatser. Sund-

hedsprofilerne er ligeledes et unikt redskab

til at følge folkesundheden og er dermed med

til at skabe viden i praksis. Sundhedsprofi-

lerne indgår desuden som et vigtigt redskab

i sundhedsaftalerne.

Statens Institut for Folkesundhed blev fusi-

oneret med Syddansk Universitet i 2007.

Instituttet myndighedsbetjener Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse samt Sund-

hedsstyrelsen, og bevillingerne beløb sig i

2012 til 12,6 mio. kr.

Foruden bevillingen fra rammeaftalen med

Sundhedsministeriet modtager institut-

tet også eksterne midler til projekter, der

understøtter løsningen af opgaver for de

nævnte myndigheder, når der er emne- eller

metodesammenfald.

Der er også kommet en øget integration

mellem den forskningsbaserede myn-

dighedsbetjening og universiteternes

uddannelsesaktiviteter. Efter fusionerne

med sektorforskningsinstitutionerne er

der oprettet en række nye uddannelser,

som bygger på det problemorienterede

fundament, der kendetegner den forsk-

ningsbaserede myndighedsbetjening.

Universiteternes myndighedsbetjening

er forankret i stærke faglige forsknings-

miljøer, hvilket sikrer, at den sektorre-

laterede forskning omfattes af samme

kvalitetssikring som al anden forskning.

Samtidig har universiteterne en bred

videnbase gennem internationale net-

værk, en solid forskningsinfrastruktur

samt mulighed for at sikre kritisk masse

i forskningsmiljøerne. Det giver fleksibi-

litet i opgavevaretagelsen.

Den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening består først og fremmest af den

sektorrelatererede forskning, som dan-

ner grundlag for rådgivningsopgaver for

offentlige og private beslutningstagere.

Den grundlagsskabende forskning er

en forudsætning for, at universiteterne

kan levere højt kvalificeret og uvildig

rådgivning. Rådgivningsopgaverne kan

være mangeartede, men kan blandt

andet bestå af en eller flere af følgende

opgaver

•

Evaluering og forskningsanalyse

•

Lovforberedende arbejde, udred-

ninger og svar på folketingsspørgs-

mål

•

Opretholdelse af laboratoriebered-

skab og øvrig forskningsinfrastruk-

tur

•

Lovbunden overvågning og indbe-

retning i både Danmark og Europa

•

Deltagelse i danske og internatio-

nale kommissioner og arbejdsgrup-

per

•

Formidlingsopgaver til offentlighed

og erhvervsliv.

Fælles for ovenstående punkter er, at

der er tale om forsknings- og rådgiv-

ningsopgaver uafhængigt af specifikke

erhvervsinteresser og politiske hensyn.

Det betyder en tydelig adskillelse mel-

lem den forskningsfaglige vurdering og

den senere håndtering af politikere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

embedsværk. Dette sikrer objektivitet og

gennemskuelighed i rådgivningen. Den

forskningsbaserede myndighedsbetje-

ning er således med til at understøtte

kvalitet og effektivitet i den offentlige

infrastruktur.

Den forskningsbaserede myndighedsbe-

tjening spiller også en vigtig rolle, når

det kommer til at skabe nytænkning

og innovation til gavn for den danske

vækst og beskæftigelse. Den sektorind-

sigt, som universiteterne har via deres

myndighedsbetjeningsopgaver, kan

nemlig anvendes proaktivt i understøt-

telse af erhvervssektorernes udvikling.

Universiteternes kompetencer er i den

forbindelse at kombinere indsigten

om erhvervets rammevilkår, herunder

regulerings- og forvaltningsmæssige

rammer, med evnen til at udvikle nye

produkter og processer. Uvildig, forsk-

ningsbaseret rådgivning fra univer-

siteterne giver dertil myndighederne

mulighed for at udføre offentlig regule-

ring af erhvervssektorer på et rationelt

og transparent grundlag. Det fremmer

konkurrence og langsigtet vækst. Ende-

ligt får universiteterne afgørende input

fra det etablerede erhvervssamarbejde,

som kan skabe grundlag for en konti-

nuerlig udvikling af den grundlagsska-

bende forskning.

Danmarks Tekniske Universitet leverer myggeovervågning for Fødevarestyrelsen

I de seneste år har Danmark, som det meste

af Europa, været ramt af to store epidemier

af virussygdomme hos kvæg og får: Blue-

tongue og Schmallenberg. Begge sygdomme

spredes af små myg kaldet ’mitter’. Sam-

tidigt har flere EU-lande oplevet mindre

udbrud af eksotiske febersygdomme, som

spredes med stikmyg.

Af hensyn til folkesundheden, dyrevelfærden

og Danmarks store eksport af fødevarer har

Fødevarestyrelsen derfor bedt DTU Veteri-

nærinstituttet om at overvåge antallet af

stikmyg og mitter. Ud fra fangsten i mygge-

og mittefælder opstillet forskellige steder i

landet, kan Veterinærinstituttet uge for uge

offentliggøre, hvor mange stikmyg og mitter,

der er i Danmark netop nu. Dette offentlig-

gøres på den frit tilgængelige hjemmeside:

www.myggetal.dk.

Sammenholdt med vejrdata fra DTU’s vind-

møller bliver overvågningen af myggetallene

brugt til at beregne risikoen for nye syg-

domsudbrud. Viden om myggenes antal og

adfærd kan desuden indgå i planlægningen

af vaccinationsstrategier samt bruges til at

dokumentere, at danske eksportdyr ikke er

smittede med myggebårne sygdomme. Ende-

lig kan landets dyrlæger bruge de aktuelle

myggetal til at stille mere sikre diagnoser, da

nogle sygdomme kun spredes af bestemte

myggearter, hvis antal er temperatur- og

sæsonbestemte. Det er anvendelsesområder,

som direkte kommer de danske virksomhe-

der til gavn.

DTUs forskningsbaserede myndighedsbetje-

ning omfatter rådgivnings-, overvågnings-,

og beredskabsopgaver af såvel nationale

som internationale myndigheder og organi-

sationer. Universitetet modtager basisbevil-

linger fra Fødevareministeriet, Miljøministe-

riet og Transportministeriet på sammenlagt

godt 350 mio. kr. årligt.

Dertil kommer en række øvrige offentlige

bevillinger på omtrent 80 mio. kr., mens kon-

traktsummen af de internationale opgaver

beløber sig til omkring 110 mio. kr. Bevillin-

gerne medfinansierer en betydelig portefølje

af eksternt finansierede projekter relevante

for rådgivningsområdet, så det samlede

indtægtsgrundlag udgjorde knap 1 mia. kr.

i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Forskermobilitet

Viden er i stor udstrækning person-

båren, og derfor er forskeres mobilitet

mellem universiteter og erhvervsliv

en potentiel kilde til videnudveksling

mellem de to parter. Mobiliteten kan

gå i to retninger: enten kan universite-

terne ansætte forskere fra erhvervslivet,

eller universitetsforskere kan skifte til

ansættelse i private virksomheder. Der-

udover kan der være tale om kombine-

rende ansættelser, hvor en forsker sam-

tidig er tilknyttet både et universitet og

en virksomhed.

Den mest udbredte form for kombine-

rede stillinger mellem universiteter og

erhvervsliv er erhvervsph.d.-ansættel-

ser, som har eksisteret i sin nuværende

form siden 2002. Siden 2011 har Højtek-

nologifonden desuden støttet erhvervs-

postdoc-projekter, hvor forskere i begyn-

delsen af deres karriere får mulighed for

at arbejde med konkrete forsknings- og

udviklingsopgaver i skæringsfeltet mel-

lem virksomheder og forskningsinstitu-

tioner. Der er også eksempler på delte

stillinger mellem virksomheder og uni-

versiteter på seniorniveau, hvor ledende

medarbejdere fra fremtrædende, forsk-

ningstunge virksomheder ansættes som

deltidsprofessorer ved et universitet.

udveksling af forskere mellem erhvervs-

liv og universiteter.

I perioden 2009-2011 var i alt 4 % af de

forskere, der blev ansat ved de danske

universiteter, rekrutteret fra offentlige

eller private virksomheder, jf. tabel 7.1.

Andelen af universitetsforskere, der

rekrutteres fra virksomheder, har ligget

stabilt på 4-5 % siden 2001.

På universiteterne er der en stigende

opmærksomhed på, hvordan ansættelse

af forskere med erfaring fra det private

erhvervsliv kan bidrage til en gradvis

kulturændring i forskermiljøerne, som

kan skabe endnu mere erhvervssam-

arbejde og innovation. Det ses eksem-

pelvis på Københavns Universitet, hvor

man har sat et mål om at ansætte inno-

vative forskere. Dette indebærer blandt

andet, at kompetencer inden for inno-

vation i relevant omfang skal indgå

i opslag af professorater, hvilket kan

åbne for ansættelse af forskere med

erfaring fra det private erhvervsliv. Uni-

versitetets erfaringer med ansættelser

af forskere med erhvervsbaggrund er,

at disse er gode brobyggere i forhold til

industrien.

Samme type af erfaringer har man ved

Syddansk Universitet, hvor ansættelse

af forskere med erhvervsbaggrund især

opleves som en styrke inden for tekni-

ske og anvendelsesorienterede områder,

fordi de med deres industrielle tilsnit

har en mere praktisk orienteret forsk-

ning. Derudover bidrager forskere med

erhvervsbaggrund ofte med et stort net-

værk, som kan anvendes som afsæt for

etablering af nye samarbejder.

Aarhus Universitets forskningsmiljøer

inden for landbrug og fødevarer er et

eksempel på et område, der har velud-

bygget samarbejde med virksomheder

og rådgivere. Der er her eksempler på, at

personer fra virksomheder eller rådgi-

vere i kortere eller længere tid har arbej-

det eller været udstationeret ved univer-

sitetet for at lære metoder og teknikker

gennem samarbejdet med forskerne.

I andre tilfælde er de virksomhedsan-

satte personer kommet med et relevant

faglig problemområde, som de og deres

arbejdsplads har ønsket at udforske og

belyse i samarbejde med universitets-

forskerne. Ud over den faglige opda-

tering af virksomhedspersonerne og

rådgiverne er der gennem denne type

arrangementer skabt uvurderlige per-

sonlige kontakter imellem universitetet

og de eksterne fagsystemer.

Erhvervslivets ansættelse af forskere

fra universiteterne

Mens universiteternes ansættelse af

forskere fra erhvervslivet er en måde,

hvorpå universiteterne kan udbygge

deres relationer til erhvervslivet - og få

inspiration til forskningen i form af nye

problemstillinger og arbejdsmåder – er

erhvervslivets ansættelse af forskere

fra universiteterne en måde, hvorpå

den viden og erfaring, der er opbygget

på universiteterne, kan komme i direkte

anvendelse i erhvervslivet.

En analyse fra Forsknings- og Innova-

tionsstyrelse finder, at ud af de 22.000

forskere ved danske universiteter, er

der i perioden 1999-2008 registreret

godt 1.000 jobskift fra universiteterne

til virksomheder eller andre orga-

nisationer uden for universiteterne.

Forskerne har primært skiftet deres

universitetsansættelse ud med jobs i

virksomheder inden for offentlig admi-

nistration, undervisning og sundhed,

Universiteternes ansættelse af for-

skere med virksomhedsbaggrund

Ansættelse som forsker ved et univer-

sitet forudsætter en forudgående for-

skeruddannelse – eller tilsvarende kva-

lifikationer erhvervet på anden måde.

Derfor er der en naturlig begrænsning

på omfanget af universiteternes rekrut-

tering af forskere fra erhvervslivet. Der

er dog et voksende arbejdsmarked for

forskeruddannede uden for universi-

tetssektoren, hvilket alt andet lige kan

øge mulighederne for en større grad af

Tabel 7.1. Ansættelser på professor-, lektor- og adjunktniveau i 2009-2011, opgjort efter stillingsniveau og den ansattes

ansættelsessted umiddelbart før den aktuelle ansættelse

Samme univer-

sitet

Andet dansk

universitet

Dansk sektor-

forskningsinsti-

tution

Anden offentlig

eller privat virk-

somhed

Andet Danmark

Udenlandsk

universitet/forsk-

ningsinstitution

I alt

Antal

Professor

Lektor

Adjunkt

I alt

491

823

1103

2417

Pct.

Antal

215

355

Pct.

Antal

Pct.

Antal

142

Pct.

Antal

Pct.

Antal

113

570

777

Pct.

Antal

691

1066

2018

3775

Pct.

100

Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse (2013), Videnskabeligt personale på univer-

siteterne 2012 (baseret på universiteternes indberetninger til UNI-C)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsservice samt industri, råstof-

indvinding og forsyningsvirksomhed.

En gruppe forskere har undersøgt betyd-

ningen af universitetsforskeres mobili-

tet for industriens innovationsaktivitet.

Udgangspunktet er forskningsaktive

danske virksomheder. Selv om forskere,

der er kommet til virksomhederne fra

tidligere ansættelse ved universitetet,

kun udgør en lille andel med 0,8 % af

alle forsknings- og udviklingsmedar-

bejderne i de undersøgte virksomheder,

så har de en positiv effekt på virksom-

hedernes innovationsaktivitet. Ansæt-

telsen af forskere fra et universitet har

således en større effekt på virksomhe-

ders innovationsaktivitet end ansæt-

telsen af nyuddannede kandidater eller

medarbejdere, som kommer fra andre

virksomheder. Men denne større effekt

ses kun, hvis virksomhederne i forve-

jen har erfaringer med at rekruttere uni-

versitetsforskere.

At virksomhederne

skal have erfaringer med ansættelse af

forskere for at få det fulde udbytte af at

ansætte yderligere forskere er et udtryk

for, at en virksomhed skal have et vist

videnniveau for at kunne anvende og få

gavn af ny viden.

Forskerskifte til det private erhvervsliv fører til øget samarbejde

Lars Nørgaard er Senior Manager i FOSS,

hvor han er leder for en gruppe på 20 per-

soner inden for kemometrisk udvikling, som

er en del af FOSS Product Innovation. Forud

for ansættelsen i FOSS var Lars Nørgaard

ansat frem til 2008 som forsker og under-

viser på Institut for Fødevarevidenskab på

Københavns Universitet frem til 2008. Her-

efter fulgte 2�½ år som institutleder samme

sted, inden Lars Nørgaard tog springet til det

private erhvervsliv i FOSS.

Skiftet fra Københavns Universitet til FOSS

har medført udvidet samarbejde mellem

FOSS’ kemometriteam og Lars Nørgaards

tidligere arbejdsplads på Københavns Uni-

versitet. Samarbejdsfladerne til universi-

tetet spænder vidt fra en industriel post-

doc inden for matematisk modellering til

brainstorming og sparring med universi-

tetets forskere vedrørende nye ideer. FOSS

har derudover valgt at placere virksomhe-

dens nyeste nærinfrarøde måleteknologi

på Københavns Universitet, hvor parterne

samarbejder om performance og applikation.

Kompetenceudvikling og netværksopbyg-

ning, hvor FOSS medarbejdere deltagere

på universitetets kurser, er også blandt de

konkrete resultater af det øgede samarbejde.

Et andet konkret resultat af samarbejdet er

tiltrækningen af en stor international konfe-

rence inden for nærinfrarød spektroskopi til

København i 2017.

Figur 7.1. Godkendte erhvervsPhD-projekter 2002-2012, fordelt på

virksomhedsstørrelse

Større virksomheder (over 250 ansatte)

Mellemstore virksomheder (mellem 50 og 250 ansatte)

Mindre virksomheder (under 50 ansatte)

140

120

100

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Delte ansættelser mellem universi-

teter og virksomheder

Mens forskeres jobskifte mellem univer-

siteter og virksomheder ikke nødven-

digvis er en garanti for, at der etableres

et samarbejde mellem de to parter, så

kan delte ansættelser mellem et uni-

versitet og en virksomhed bidrage til

at skabe en mere langvarig relation og

videnudveksling.

Den mest udbredte form for delte stil-

linger mellem universiteter og virksom-

heder er erhvervsPhD-studerende, som

samtidig med deres indskrivning som

PhD-studerende ved et universitet er

ansat i en virksomhed. ErhvervsPhD er

et initiativ under Forsknings- og Inno-

vationsstyrelsen, der godkender og yder

støtte til erhvervsPhD-projekterne.

Fra 2002 til 2012 er der igangsat mere

end 1.000 erhvervsPhD-projekter i

samarbejde mellem universiteter og

virksomheder, jf. figur 7.1. I de første

år var det kun erhvervsPhD-projekter i

private virksomheder, der kunne mod-

tage støtte fra Forsknings- og Innovati-

onsstyrelsen, men siden 2010 har også

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Statistik om ErhvervsPhD, opdateret 5. august 2013.

erhvervsPhD-projekter i offentlige virk-

somheder været støtteberettigede.

Under det treårige erhvervsPhD-forløb

deler den PhD-studerende sin arbejdstid

mellem virksomheden og det universi-

tet, hvor vedkommende er indskrevet.

Efter afsluttet PhD-uddannelse ansættes

langt størstedelen af erhvervsPhD’erne i

den private sektor.

Analyser af effekten af erhvervPhD-

studerende viser, at de gør en forskel

for virksomhederne. En sammenlig-

ning af virksomheder, som har ansat en

erhvervsPhD-studerende med lignende

virksomheder, der ikke har deltaget i

et erhvervsPhD-projekt, viser således,

at erhvervsPhD-virksomhederne har

en højere vækst i bruttofortjenesten og

medarbejderantallet end de sammen-

lignelige virksomheder. Virksomheder

patenterer i gennemsnit også mere,

efter de har ansat en erhvervsPhD-stu-

derende, end de gjorde før ansættelsen.

Med introduktionen af erhvervspost-

doc-ordningen under Højteknologifon-

den – nu Innovationsfonden - er der

kommet en ny ramme for at styrke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ErhvervsPhD i filosofi bygger bro i et interdisciplinært praksisfelt

På Helena Elsass Center (HEC) arbejder

man målrettet på at udvikle rehabilitering

for børn og unge med medfødt spastisk lam-

melse. Omdrejningspunktet er den stærke

brobygning mellem viden og praksis, og her

er erhvervsPhD-ordningen et godt redskab

til målrettet samarbejde med universiteter-

nes forskningsmiljøer.

For HEC har ordningen åbnet mulighed for

at udforske nye forståelsesdimensioner, der

kan forbedre aktuelle rehabiliteringsstrate-

gier og -teknologier. Det handler om at forstå

oplevelsen af at leve med spastisk lammelse

og de specifikke fysiske såvel som sociale

udfordringer, som disse børn og unge lever

med.

Den neurovidenskabelige og fysiologiske

tilgang belyser hver især væsentlige delele-

menter, men HEC ser en tydelig forskel mel-

lem, hvad man objektivt kan måle, og hvil-

ken behandling, der virker på det personlige

plan. HEC har derfor indledt et samarbejde

med Center for Subjektivitetsforskning på

Københavns Universitet og ansat Kristian

Moltke Martiny i en erhvervsPhD. Han skal

ved hjælp af filosofi bygge bro mellem neuro-

videnskab, fysiologi og psykologi i et prak-

sisorienteret forskningsprojekt.

I dette tværdisciplinære forskningsfelt har

HEC i samarbejde med Microsoft videreud-

viklet deres rehabiliteringsteknologi Mitii

(Move it To improve it), som er et onlineba-

seret træningskoncept, der udvikler de net-

værk i hjernen, der gør mennesker i stand til

at lære specifikke færdigheder. Men én ting

er, at man har den rette teknologi og viden.

Noget andet er, om man kan motivere bru-

gerne til at bruge systemet derhjemme. Her

bidrager Martiny med nye forsøg, der hand-

ler om det personlige perspektiv og motiva-

tionen til at træne.

I samarbejdet med HEC får Martiny mulig-

hed for at afprøve og udvikle metoder, der

traditionelt har en overvejende teoretisk

tilgang. Med tilbage til universitetet tager

Martiny derfor en ny praktisk tilgang til filo-

sofi som videnskabsfelt. Det er en tilgang,

som konkretiserer studiet af bevidsthedsfæ-

nomener ved indholdsmæssigt og metodisk

at belyse kompleksiteten i praksis, men det

er også en tilgang, som har vist nye mulig-

heder for tværdisciplinære samarbejde og

formidling af filosofiens genstandsfelt.

Et bijob som professor gavner alle

Jesper Jensen er en af Danmarks førende

eksperter i høreapparater og digital signal-

behandling og har siden 2007 været ansat

som seniorforsker hos Oticon. I 2012 blev

ansættelsen ved Oticon suppleret med usæd-

vanligt bijob som professor ved Aalborg Uni-

versitets Institut for Elektroniske Systemer.

Jesper Jensens ansættelse som professor på

deltid gavner både hans egne, universite-

tets, Oticons og dansk lydindustris interes-

ser. Ordningen indebærer, at han skal lægge

80 % af sin arbejdstid hos Oticon og 20 %

hos Aalborg Universitet. Ansættelsen giver

Jesper Jensen mulighed for at forfølge den

personlige drøm om forskning og fordybelse.

Men der er også åbenlyse fordele for Oti-

con, som får adgang til den nyeste viden og

ekspertise inden for et bredere område, end

virksomheden selv kan dække. Jesper Jen-

sens forskningstid ved Aalborg Universitet

bliver primært anvendt på projekter, som er

for risikobetonede til, at Oticon ville kaste sig

ud i dem på egen hånd. Ud over egen forsk-

ning og vejledning vil Jesper Jensen gøre en

indsats for, at flere unge vælger at uddanne

sig på det ingeniørområde, som den danske

lydteknologi-branche efterspørger.

samarbejdet og teknologiudvekslingen

mellem erhvervsliv og universiteter.

Et erhvervspostdoc-projekt er et ét- til

tre-årigt konkret forsknings- og udvik-

lingsprojekt, hvor forskeren deler sin

tid mellem en eller to virksomheder og

en offentlig forskningsinstitution. Fra

ordningens start i 2011 til udgangen af

2013 har Højteknologifonden igangsat

61 erhvervspostdoc-projekter.

Delte stillinger mellem universiteter og

erhvervslivet eller andre eksterne orga-

nisationer vinder i stigende grad frem.

Muligheden for at tilknytte anerkendte

forskere eller andre personer med høje

faglige kvalifikationer til universite-

terne gennem tildelingen af titlen som

adjungeret professor er ikke ny, men på

Syddansk Universitets Sundhedsviden-

skabelige Fakultet har man eksempelvis

taget en strategisk beslutning om, at alle

institutter skal have tilknyttet adjunge-

rede professorer, og man ser gerne, at

disse kommer fra industrien.

Mens adjungeret professor er en uløn-

net hæderstitel, ser man nu også deci-

derede delestillinger mellem universite-

ter og virksomheder. Aalborg Universitet

introducerede eksempelvis i 2011 en

ordning, hvor forskere fra industrien

ansættes på nedsat tid – eksempelvis

én dag om ugen – som professor ved

universitetet. Målet med denne type

ansættelser er skabe en ny form for

strategiske partnerskaber mellem uni-

versitet og virksomheder. Der er over-

ordnet set gode erfaringer med denne

type stillinger, men det kræver løbende

forventningsafstemninger mellem de

deltagende parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Efter- og videreuddannelse

Forskningsbaserede bachelor- og kan-

didatuddannelser er et af universiteter-

nes grundlæggende bidrag til at overføre

viden og kompetencer fra universitet til

samfund. Den danske strategi for livs-

lang læring fra 2007 fremhævede beho-

vet for at skabe et uddannelsessystem i

verdensklasse, hvor alle deltager i livs-

lang læring. Herved skal samfundets

behov for vækst og innovation fremmes.

Især skal der skabes en videnudveksling

som et nært samspil mellem interdi-

sciplinær forskning, livslang læring og

praksisforankret erfaring. I denne for-

bindelse udgør efter- og videreuddan-

nelse, EVU, en vigtig del af de uddan-

nelsestilbud, som universiteter stiller til

rådighed.

Eftervidereuddannelsesaktiviteter kan

deles op i to hovedgrupper. Efteruddan-

nelse skal ses som supplering af tidligere

uddannelse, eksempelvis som enkelt-

fag i relation til en kandidatuddannelse

således, at en tidligere uddannelse kan

opdateres med de nyeste forskningsre-

sultater på et givet område. Videreud-

dannelse er principielt anderledes end

efteruddannelse. Videreuddannelse er

for eksempel et formelt kompetence-

løft for en folkeskolelærer. Typiske for-

mer for videreuddannelse er at tage en

form for akademisk videreuddannelse

ovenpå en mellemlang uddannelse.

Universiteterne har siden 2007 ople-

vet en kontinuerlig vækst i indtægter

fra deltidsuddannelser, jf. tabel 8.1. Det

omfatter både deltagerbetaling, taxa-

metertilskud så vel som betaling for

ledige, der deltager i opkvalificerende

kurser. De øgede indtægter afspejler de

stigende aktiviteter på området. Den

samme historie fortæller opgørelserne

over antallet af årselever på de danske

universiteter, hvor der også har været

en vækst i studieaktiviteten hos stude-

rende på deltidsuddannelse, jf. figur 8.1.

Således blev der opgjort mere end 6.400

årselever i 2013. Tallene omfatter både

studerende på hele deltidsuddannelser,

som for eksempel master- og diplomud-

dannelse, såvel som studerende på tom-

pladsordningen og på heltidsuddannel-

ser, der er tilrettelagt på deltid.

Ser man samlet på universiteternes akti-

viteter inden for efter- og videreuddan-

nelse, viser der sig et meget bredt billede

af muligheder. Disse enkeltuddannelser

bygges op som dele af undervisningen

Tabel 8.1. Indtægter fra deltidsuddannelser 2007-2013, opgjort i faste priser (mio. kr.)

2007

Deltidsud-

dannelser

445

2008

448

2009

470

2010

497

2011

511

2012

512

2013

536

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab – tabel A.1.2

Figur 8.1. Antal årselever på universiteterne (deltids-STÅ omregnet til 60 ECTS-

point), 2007-2013

6.600

6.400

6.200

6.000

5.800

5.600

5.400

5.200

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab – tabel A.6.1. Der er ikke tale om deltidsstuderende i antal, men

om deltidsstudieaktivitet omregnet til et årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Der vil derfor være betydeligt flere

end 6.400 deltidsstuderende på de danske universiteter i 2013.

på et universitet, men administrationen

er langt mere differentieret end den nor-

male undervisning af studerende. Dette

skyldes, at der ofte gives en ret intensiv

vejledning til de studerende på efter- og

videreuddannelse. Dertil går udviklin-

gen i efter- og videreuddannelse hur-

tigt, og der udbydes stadig flere enkelt-

uddannelser, der skal imødekomme

arbejdsmarkedets behov og efterspørg-

sel efter videreuddannelse.

Hele efteruddannelsesforløb

Der findes en række forskellige former

for efter- og videreuddannelse. Master-

uddannelser retter sig for eksempel

mod erhvervsaktive, der både har for-

udgående videregående uddannelse og

mindst 2 års erhvervserfaring. Uddan-

nelserne er typisk tilrettelagt, så man

kan kombinere job og uddannelse.

Masteruddannelser gennemføres på

deltid og varer typisk 2 eller 2�½ år, men

tilbydes ofte også som enkeltmoduler,

der kan følges som selvstændige kurser.

Der findes også masteruddannelse via

fleksibelt forløb, som er en personlig

tilrettelagt videregående uddannelse

på kandidatniveau. Sammen med en

vejleder sammensættes et personligt

uddannelsesforløb bestående af forskel-

lige enkeltfag og mastermoduler.

Universiteternes diplomuddannelser

henvender sig særligt til folk med en

kort eller mellemlang uddannelse. Nogle

diplomuddannelser har en helt specifik

målgruppe for eksempel datamatikere

eller tandplejere. Diplomuddannelserne

er alle statsanerkendte uddannelser, der

er reguleret af bekendtgørelser og den

gældende studieordning. De findes kun

som deltidsuddannelser og indgår ikke

i heltidsuddannelsernes struktur. Typisk

varer en diplomuddannelse 2 år og sva-

rer til 1 års fuldtidsstudier (60 ECTS-

points). De enkelte moduler udbydes

ofte også som selvstændige enkeltfag.

Som et eksempel på en diplomuddan-

nelse kan man nævne HD-uddannelsen,

som er en uddannelse på bachelorni-

veau, der giver deltageren mulighed

for at specialisere sig inden for det

erhvervsøkonomiske fagområde ved

siden af et job. HD består af en 1. del og

en 2. del, som varer i alt 4 år på deltid.

Der er mulighed for at vælge mellem

fem forskellige specialiseringer på HD

2. del: finansiel rådgivning, finansiering,

marketing management, organisation

og ledelse, regnskab og økonomistyring.

Siden 2007 har der også været en vækst

i antallet af studerende, der får en hel

master- eller diplomuddannelse på de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 8.2. Antal færdiguddannede på master- og diplomuddannelser ved de dan-

ske universiteter, 2007-2013

danske universiteter. I 2013 var der såle-

des mere end 3.600 studerende, der fik

en hel master- eller diplomuddannelse

på et dansk universitet, jf. figur 8.2. En

stigning på mere end 45 pct. over seks år.

Danmarks Evalueringsinstitut offentlig-

gjorde i december 2013 en undersøgelse

af de danske masteruddannelser med

særligt fokus på deltagernes vurdering

af masteruddannelsernes erhvervsre-

levans. Undersøgelsen viste, at ønsker

om at opnå generel eller specialiseret

viden, såvel som behov for at udvikle

kompetencer til at varetage aktuel job-

funktion, var vigtige motivationsfakto-

rer bag de studerendes beslutning om at

påbegynde en masteruddannelse. Dertil

konkluderede undersøgelsen, at delta-

gerne generelt var godt tilfredse med

udbyttet af deres uddannelsesforløb,

som havde stort held til at kombinere

teori og praksis samt inddrage deltager-

nes erhvervserfaring i undervisningen.

De studerende havde endvidere i meget

vidt omfang indarbejdet elementer fra

deres uddannelsesforløb i deres daglige

arbejde.

3.800

3.500

3.200

2.900

2.600

2.300

2.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab – tabel A.6.2

AU og CBS samarbejde om masteruddannelse

Aarhus Universitets Institut for Uddan-

nelse og Pædagogik og Copenhagen Business

School har i fællesskab etableret Masterud-

dannelsen LAICS: Leadership and Innova-

tion in Complex Systems.

Masterprogrammet fokuserer på at skabe

innovation i komplekse systemer og fremme

udviklingen heraf. Der fokuseres på at give

deltagerne indsigt og instrumenter i innova-

tion og ledelse ved at udvikle sociale kom-

petencer hertil.

Målgruppen for LAICS er funktions- og

mellemledere samt specialister i det private

erhvervsliv såvel som i den offentlige sektor.

Med masteruddannelsen får de studerende

kendskab til en bred vifte af innovations-

værktøjer, rammer og praksisser, for eksem-

pel i forhold til at etablere organisatoriske

strukturer og miljøer, der fremmer innova-

tion og i forhold til at forvandle innovative

ideer til effektive forretningsmodeller.

Masteruddannelsen fokuserer især på ledel-

sesmæssige aspekter i innovationsfremme

og må siges at være en meget international

uddannelse, hvor undervisningen foregår på

engelsk

LAICS blev etableret i 2006 og har indtil

udgangen af 2013 haft 160 deltagere.

Enkeltfag, heltidsuddannelser på

deltid og skræddersyede kurser

Universiteterne tilbyder også en lang

række enkeltfag, som indgår som tilvalg

til bachelor- og kandidatuddannelser.

Undervisningen kan foregå som fjer-

nundervisning og aftenundervisning,

inspireret af British Open University.

Hvis den studerende i øvrigt har mulig-

hed for at følge undervisning i dagti-

merne, kan man følge den ordinære

undervisning på universiteternes tom-

pladsordning. Studerende på tomplads-

ordningen kan blandt andet omfatte

studerende, der har brug for at supplere

med et fag eller to, før de kan optages på

en kandidatuddannelse. Men tomplads-

ordningen bruges også til uddannelse

af ledige akademikere, der har brug for

opkvalificering på et eller flere områder,

så deres kvalifikationer matcher kon-

krete behov på arbejdsmarkedet.

Nogle hele uddannelser kan også til-

rettelægges på deltid for studerende,

der ikke har mulighed for at læse på

fuld tid. En forudsætning for optagelse

er, at der er ledige pladser, og at man

opfylder adgangskravene. Som eksem-

pel kan nævnes juridisk bachelorud-

dannelsen, der er tilrettelagt på deltid

Ny model tager kampen op mod ingeniørmangel og ledighed

Virksomheders besvær med at skaffe afløbs-

og kloakingeniører bliver prøveklud for en

anderledes model til videreuddannelse af

ledige ingeniører. Forsøgsmodellen inden for

afløbsområdet vil gøre brug af tomme plad-

ser på eksisterende undervisningsmoduler i

eksempelvis hydraulik og afløbsteknik. Det

skal kombineres med praktikperioder hos

COWI eller andre relevante virksomheder,

så de deltagende ledige ingeniører både får

teoretisk og praktisk erfaring.

Aalborg Universitet har i samarbejde

med COWI, Ingeniørforeningen og

Beskæftigelsesregion Nordjylland igang-

sat et pilotprojekt, der skal skaffe inge-

niørvirksomheder og forsyningsselska-

ber de kvalificerede nye ansatte, som de

efterspørger, samtidig med at ledige inge-

niører mødes med et erhvervsrelevant

eftervidereuddannelsestilbud.

Der er tale om et setup, hvor alle vinder. Uni-

versitetet bidrager til samfundet, beskæfti-

gelsesregionen får nogle ledige ud af køen,

COWI og andre virksomheder får løst en

mangelsituation og de ledige ingeniører

kommer i arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på universiteter på linje med den, som

jurastuderende på fuldtidsstudiet får.

Uddannelsen er opbygget af 3 modu-

ler, som hver har en varighed på 2 år

på deltid.

Universiteterne tilbyder skræddersy-

ede kurser særligt tilrettelagt for orga-

nisationer og virksomheder efter aftale.

Sådanne uddannelser sker i et vist

omfang i forlængelse af andre uddannel-

sesaktiviteter som psykolog-, revisor- og

lægeuddannelser. I sådanne sammen-

hænge kan universiteterne være både

hovedleverandør eller underleverandør.

Folkeuniversitetet fremlægger den nye-

ste viden fra forskningens verden i form

af forelæsninger, undervisning eller

videnarrangementer om blandt andet

samfund, historie, naturvidenskab, psy-

kologi, filosofi, kunst og kultur, organi-

sation og ledelse eller ét tema, som er

oppe i tiden.

Der findes afdelinger af Folkeuniversite-

tet i de fire store universitetsbyer Køben-

havn, Aarhus, Aalborg og Odense. Ofte

stiller universiteterne lokaler og under-

visningsudstyr til rådighed for aktivite-

terne, mens lokalafdelingerne hvert år

udgiver programmer med detaljerede

oplysninger om de enkelte forelæs-

ningsrækker. Nogle forelæsningsrækker

er med aktive forskere, mens andre med

bredere undervisere. Til eksempel havde

Folkeuniversitetet på Aarhus Universitet

en omsætning på 24 mio. kr. i 2012 med

over 62.800 deltagende i universitetets

arrangementer. En større undersøgelse

blandt deltagerne tydeliggjorde en stor

tilfredshed med aktiviteterne, idet knap

99 procent svarede, at forløbet levede

godt op til deres forventninger.

Folkeuniversitetet

Folkeuniversitetets aktiviteter kan også

placeres under kategorien for efter- og

videreuddannelse. Folkeuniversitetet

har særligt fokus på forskningsformid-

ling og adskiller sig i sin form fra andre

eftervidereuddannelsesaktiviteter.

Folkeuniversitetets aktiviteter hører

under Folkeoplysningsloven. Forelæs-

ningerne eller undervisningen adskil-

ler sig fra aftenskolerne ved, at alle til-

bud er på universitetsniveau, og at alle

undervisere er akademikere. Der stilles

ikke særlige krav til deltagerne, idet der

hverken er eksamener eller kan opnås

merit for kurserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Slutnoter

Regeringen, 2012: Danmark – Løs-

ningernes land. Styrket samarbejde

og bedre rammer for innovation i

virksomhederne.

Aftale om Danmarks Innovations-

fond – fonden for strategisk forskning,

højteknologi og innovation d. 3. oktober

2013.

Kommissorium for evaluering af vi-

densamarbejde, kommercialisering og

teknologioverførsel mellem videninsti-

tutioner og erhvervsliv.

Der synes at være en bred enighed om,

at lovgivningen vedrørende de danske

universiteters teknologioverførsel er

tilstrækkelig fleksibel og rummelig, jf.

en rapport fra Danmarks Forsknings-

politiske Råd. Danmarks Forsknings-

politiske Råd, 2014: International

Perspectives on Framework Conditions

for Research and Technology Transfer.

European Commission: Innovation

Union Scoreboard 2014

Science-to-Business Marketing Re-

search Centre, 2012: Barriers and Dri-

vers in European University-Business

Cooperation.

DEA, 2013: Fra Forskning til Faktura –

Hvad kan vi lære af ti års forsøg på at

tjene penge på forskning?

Cornell University, INSEAD and

WIPO: The Global Innovation Index

2013 - The Local Dynamics of Innova-

tion. European Commission: Innovation

Union Scoreboard 2014

Science-to-Business Marketing Re-

search Centre, 2012: Barriers and Dri-

vers in European University-Business

Cooperation.

10.

Oxford Research, 2011: Private virk-

somheders samarbejde med danske

universiteter 2011.

11.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

2011: Økonomiske effekter af erhvervs-

livets forskningssamarbejde med

offentlige videninstitutioner.

12.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

2011: Økonomiske effekter af erhvervs-

livets forskningssamarbejde med

offentlige videninstitutioner.

13.

Det Strategiske Forskningsråd, Rådet

for Teknologi og Innovation og Højtek-

nologifonden (nu Innovationsfonden),

samt Det Frie Forskningsråd og Grund-

forskningsfonden.

14.

Science Business Innovation Board,

2012: Making Industry-University

Partnerships Work - Lessons from suc-

cessful collaborations.

15.

Se også kapitel seks, som kommer

nærmere ind på den forskningsbase-

rede myndighedsbetjening.

16.

I 2014 lægges videnkuponordningen

under en samlet InnoBooster-ordning i

Danmarks Innovationsfond.

17.

Se også Danske Universiteter, 2013:

Det virker! 13 historier om teknologi-

overførsel.

18.

DEA, 2013: Fra Forskning til Faktura –

Hvad kan vi lære af ti års forsøg på at

tjene penge på forskning?

19.

Styrelsen for Forskning og Innovation,

2013: Innovationsnetværk Danmark -

Performanceregnskab 2013.

20.

Videninstitutioner inkluderer i denne

sammenhæng de danske universiteter,

GTS-institutterne, professionshøjskoler,

erhvervsskoler, erhvervsakademier og

udenlandske videninstitutioner.

21.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

2013: Innovationsnetværk Danmark,

Performanceregnskab 2013

22.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen,

2011: The impacts of cluster policy

in Denmark – An impact study on

behaviour and economical effects of

Innovation Network Denmark

23.

CEBR, 2014: The Short-run Impact on

Total Factor Productivity Growth of the

Danish Innovation and Research Sup-

port System.

24.

Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser, 2013:

Strategi for samarbejde om Danmarks

klynge- og netværksindsats

25.

Akademiet for Tekniske Videnskaber,

2013: Forskningsbaseret Rådgivning –

samspil mellem universiteter, myndig-

heder og erhvervsliv

26.

Bertel Ståle (2005), En forskerstab i

forandring, UNI-C; Bertel Ståle (2007),

Fornyelse i forskerstaben, UNI-C; Ber-

tel Ståle (2011), En forskerstab i vækst,

UNI-C; Ministeriet for Forskning, In-

novation og Videregående Uddannelse

(2013), Videnskabeligt personale på

universiteterne 2012, Notat.

27.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

(2011), Evaluering af forskerkarrier-

eveje – håndtering af forskeres karriere

på de danske universiteter, FI Forsk-

ning: Analyse og Evaluering 3/2011.

28.

Ann-Katrine Ejsing, Ulrich Kaiser,

Hans Christian Kongsted og Keld

Laursen (2013), The Role of University

Scientist Mobility for Industrial Inno-

vation, IZA Discussion Paper No. 7470.

Analysen dækker perioden 1999-2004.

29.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

(2012), The Effect of the Industrial

PhD Programme on Employment and

Income. Analysen dækker perioden

2004-2010.

30.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen

(2011), Analysis of the Industrial PhD

Programme. Analysen følger virk-

somheder over en længere årrække og

omfatter virksomheder, der har ansat

erhvervsPhD-studerende fra 1988 og

frem. Det vil sige, at perioden før ord-

ningen overgik fra Akademiet for Tek-

niske Videnskaber til Forsknings- og

Innovationsstyrelsen også er inddraget.

Analysen følger cirka 270 virksomhe-

der, som har deltaget i erhvervsPhD-

ordningen.

31.

EVA, 2013: Undersøgelse af masterud-

dannelserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Universiteter er de

danske universiteters inte-

resseorganisation. Organisa-

tionen fremmer universite-

ternes indbyrdes samarbejde

og sektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

Juli 2014