Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 236
Offentligt
1393098_0001.png
energi14
Året i overblik
forskning – udvikling – demonstration
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0002.png
Energi14.
Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer.
Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK),
Energinet.dk (programmerne ForskEL og ForskVE), Energistyrelsen
(programmerne EUDP og Green Labs DK) og InnovationsFonden.
Redaktion:
Jørn Borup Jensen (Dansk Energi),
Kirsten Klüver og Klaus Rosenfeldt Jakobsen(InnovationsFonden),
Niels Ejnar Helstrup Jensen (Energinet.dk) samt
Morten Christensen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet).
Tekst, design og layout: Operate A/S
Oplag: 1900 stk.
Tryk: KLS Grafisk Hus A/S
ISSN: 1902-5440
Fotos:
Forsidefoto: ZEB-Center
Forord: EUDP
Side 7: Brædstrup Fjernvarme og ARCON, ReLiable
Side 9: ELFORSK og ZEB-Center
Side 10: BIOFOS
Download denne publikation og læs mere på
energi14.energiforskning.dk.
Energinet.dk
Energinet.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0003.png
energi14 – året i overblik
03
forord
Offentlig-privat samarbejde fremmer
innovation, beskæftigelse og eksport
Siden 2010 har de danske offentlige programmer – stræk-
kende sig fra forskning over udvikling til demonstration
– bevilliget omkring 1 mia. kr. i støtte om året til ny
energiteknologi. Det er et markant beløb, men pengene
er givet godt ud.
10,8 procent. Så meget udgjorde energiteknologi af den
danske vareeksport i 2013. Danmark er dermed ’euro-
pamestre’ i eksport af energiteknologi – ikke mindst når
det kommer til eksport af teknologi indenfor vedvarende
energi. Investeringen i vedvarende energi er i fuld gang
mange steder i verden, og Danmarks styrkepositioner på
området er i stigende grad efterspurgte. Det viser eksport-
tallene fra 2013 med al tydelighed.
Danmark har som land været blandt de første til at beslut-
te sig for, at klimaudfordringen er reel, og at vi af mange
grunde skal reducere brugen af fossile energikilder. Det
skaber et behov for kontinuerlig innovation af konkurren-
cedygtige alternativer, og her spiller det offentlig-private
samarbejde en væsentlig rolle.
Inden for energi har vi en række programmer med hvert
deres specialiserede fokus i udviklingskæden. Tilsam-
men dækker vi hele den rejse en god projektidé tager
fra grundforskning på universiteterne over udvikling og
demonstration til introduktion på markedet. Der foregår
en betydelig og konstruktiv koordinering mellem pro-
grammerne, og det er vores klare opfattelse, at det skaber
et frugtbart udgangspunkt for at skabe resultater af den
viden og drive, vi oplever ude på universiteterne og i
virksomhederne. Med dannelsen af InnovationsFonden
i april 2014 har Danmark styrket sit fokus på at skabe
resultater og gjort det endnu lettere at være ansøger.
Den offentlige støtte til innovationen betyder, at det bliver
billigere at nå de politiske målsætninger. Danske virk-
somheder og universiteter får bedre forudsætninger for
at deltage i innovationen og skabe forretning og beskæf-
tigelse på det voksende marked, der udgør omstillingen
til grønnere teknologi – både i Danmark og i udlandet.
Hver gang de offentlige programmer støtter et projekt,
investerer projektdeltagerne omtrent et tilsvarende beløb.
Den betydelige private finansiering er med til at sikre
projekternes succes. Den offentlige støtte reducerer virk-
somhedernes risiko til et håndterbart niveau og styrker
dermed både den teknologiske og forretningsmæssige ud-
vikling, som Danmarks vision for energisystemet kræver.
Vi oplever, at der er en stor innovationslyst og kompe-
tence i både videninstitutionerne og i virksomhederne,
når det kommer til at imødegå de udfordringer, vi som
samfund står overfor. Der opstår rigtig mange gode ideer,
og rigtig mange ideer bliver taget i brug.
Denne publikation præsenterer eksempler på, hvordan de
gode ideer er blevet taget i brug, og den giver et overblik
over den samlede energiteknologiske indsats i de danske
forskning- og udviklingsprogrammer i 2013.
På vegne af de danske forsknings- og udviklingsprogram-
mer ELFORSK, ForskEL, ForskVE, InnovationsFonden
(tidligere Det Strategiske Forskningsråd og Højteknolo-
gifonden) og EUDP.
Torkil Bentzen,
Bestyrelsesformand for EUDP
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0004.png
04
energi14 – året i overblik
Samlede offentlige midler bevilget til energiforskning (mio. kr.)
*Ekskl. EU-bevillinger
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
226
329
384
484
571
775
950
1.074 1.014
977
Procent af det offentlige forskningsbudget til energiforskning
Kilde: Danmarks Statistik
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
1,7 %
2,4 %
2,7 %
3%
3,3 %
4,1 %
4,9 %
5,3 %
5%
4,7 %
Støtte til teknologiområder over 10 år (mio. kr.)
350
Andet
300
Sol
Smart Grid og systemer
250
Energieffektivitet
Vind
Bio og affald
200
Bølge
Brint og brændselsceller
150
100
50
0
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0005.png
energi14 – året i overblik
05
Danmarks eksport af energiteknologi
energiteknologiens andel af vareeksporten på tværs af eu15 i 2013
Energiteknologi
bidrager til at nå
klima- og energi-
politiske mål og
skaber samtidig
eksport og arbejds-
pladser. Danmark
er det land i EU,
der har den største
andel af energi-
teknologi i sin
vareeksport.
12
10
8
6
4
2
0
%
danmarks eksport af energiteknologi (mia. kr.)
70
60
50
40
%
%
%
30
%
20
10
0
danmark
italien
finland
tyskland
østrig
sverige
eu15
frankrig
spanien
storbritannien
luxembourg
portugal
grækenland
holland
belgien
irland
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
%
%
Total
Grøn energiteknologi
Offentlig støtte fordelt på teknologiområder i 2013 (mio. kr.)
200
Højteknologifonden
ForskVE
ForskEL
150
EUDP
ELFORSK
Det Strategiske Forskningsråd
100
Figuren viser fordeling af
den offentlige støtte i 2013
på teknologiområder.
50
Kategorien Andet dækker bl.a. over:
Bæredygtige transportprojekter, geotermi, for-
valtningsmæssige og samfundsfaglige analyser.
Kategorien Andet rummer i 2013 også projekter
som omfatter flere teknologier”
0
Bio og
affald
Energi-
effektivitet
Vind
Smart Grid
og systemer
Andet
Brint og
brændsels-
celler
Sol
Bølge
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0006.png
06
energi14 – året i overblik
Varmelager med lavatemperaturer
Forskere ved Teknologisk Institut i Aarhus
arbejder på at gemme varme ved tempera-
turer på 660 °C. Det er den temperatur, hvor
stenene i en vulkan begynder at smelte og
blive til lava.
Varmelageret skal i fremtiden gøre det muligt
at gemme overskydende energi fra vindmøl-
ler, solceller eller industrielle processer over
lang tid og omdanne varmen tilbage til elek-
tricitet med mindst muligt energitab.
Forskerne bruger metallegeringer med blandt
andet aluminium. Metaller kan lagre varme
ved meget høje temperaturer, hvilket gør dem
optimale som energilager, fordi de simpelt,
effektivt og med høj kapacitet gør det muligt
at trække energien ud igen som elektricitet.
Ved at arbejde ved 660 °C kan varmelage-
ret opnå en temperatur, der matcher ind-
gangstemperaturen på dampturbinerne i et
kraftvarmeanlæg. På lang sigt vil teknologien
derfor kunne kobles sammen med sol- og
vinddrevne kraftvarmeanlæg og mindske
behovet for at fyre med kul eller træflis for
at supplere de vedvarende energikilder.
Forskerne sigter mod et tab på 50 procent af
energien, når varmen omdannes til elektri-
citet. Til sammenligning kan saltlagre – der
er den mest sammenlignelige metode – blot
gemme ca. 19 procent. Projektet ’Storing
electricity from renewable energy sources’
er støttet af ForskEL.
Læs mere på energiforskning.dk/node/7305
Energilagring skal forhindre
spild af vindmøllestrøm
Den 21. december 2013 blev der for første gang produ-
ceret mere el fra de danske vindmøller, end vi selv havde
brug for. Alligevel var der samme dag gang i flere af de
danske kraftvarmeværker. Spidsbelastningen ligger nemlig
om dagen, og så dækker vindmøllestrømmen ikke selv på
en meget blæsende decemberdag. Til gengæld var der
overskud af el fra vindmøllerne om natten.
Skulle Danmark d. 21. december have været helt uafhæn-
gig af andre energikilder til elprodution, skulle der flyttes
ca. 6000 MWh fra nat til dag. Det er lige så meget strøm,
som der kan være i 300.000 elbiler.
I dag løser vi udfordringen med kraftige kabler til udlandet
og elproduktion, vi kan regulere op og ned. Vores nabo-
lande får imidlertid også mere vindkraft, og derfor kan det
i perioder blive vanskeligere at sælge den overskydende
el i udlandet. Vi kan endda blive nødt til at standse en
del af vindmøllerne. Samtidigt skal vi sikre dyr alternativ
forsyning til perioder med mindre vind.
Energilagring er en del af svaret på disse udfordringer.
Denne decemberdag skulle energien kun lagres et døgn. I
fremtidens el-system har vi brug for lagring af langt større
mængder energi over lange perioder, så de blæsende
uger kan opveje de vindstille uger. Det kræver særlige
teknologier.
Der et store eksportperspektiver i energilagringsteknologi.
Solenergi og bølgeenergi har samme udfordring som vind,
og alle lande vil opleve stigende behov for lagringstek-
nologier, der kan bidrage til fleksibilitet og forsyningssik-
kerhed i deres energisystemer.
En rapport fra energiforskningsprogrammerne fra februar
2014 anbefalede, at der fokuseres på områderne batterier,
kemiske forbindelser og termisk lagring. Forskningen er
i fuld gang.
energilagring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0007.png
energi14 – året i overblik
07
Gemmer solvarmen til vinterkulden
I 2007 fik Brædstrup Fjernvarme sit første solvar-
meanlæg på 8.000 m². I dag er anlægget med 18.600
m² blandt Europas største. Derfor er der behov for at
gemme den overskydende solenergi, der produceres
om sommeren til om vinteren, hvor produktionen er
mindre. Løsningen er Danmarks første borehulslager.
Det består af 48 huller i jorden over et område på
500 m². Hvert hul er 45 meter dybt og har indstøbt
slanger med varmt vand til opvarmning af de i alt
19.000 m3 jord, som omgiver dem. Vandet føres gen-
nem solvarmeanlægget, hvor det bliver varmet op, og
ned i jorden. Her kan varmen opbevares og pumpes
op igen, når behovet opstår. Det sker ved at pumpe
koldt vand gennem slangerne, der trækker varmen
tilbage fra jorden. I stedet for at varmen potentielt
går til spilde, sikrer processen et energispild på blot
50 procent. Det gør borehulslageret til et af de mest
effektive i verden.
Den ny metode betyder, at overskudsenergien fra
solvarmeanlæg udnyttes bedre. Dertil kommer, at
selve lagringsprocessen hovedsageligt sker med
overskydende vindenergi fra vindmøller. Projektet
demonstrerer dermed et samlet koncept for ener-
gilagring og integration af forskellige vedvarende
energikilder. Projektet ’Borehuller i Brædstrup’ er
støttet af ForskEL, EUDP og ELFORSK.
Læs mere på energiforskning.dk/node/4478 og
energiforskning.dk/node/7009
Mere effektive batterier
til transportsektoren
At sætte et batteri i et fly og flyve fra København til
London lyder i dag som den rene utopi. Ikke desto
mindre er det, hvad forskningen i en ny batteritek-
nologi potentielt vil kunne bidrage til. Projektet Re-
Liable arbejder på at udvikle en ny lithium-batteri-
teknologi, som skal gøre det muligt at lagre energi fra
sol og vind op til ti gange mere effektivt og billigere
end i eksisterende batteriteknologier.
Et lithium-luft batteri fungerer ved at bruge ilt fra
luften til at skabe elektricitet. Den tungeste del i de
batterier, vi i dag bruger i fx elbiler, er fjernet. I stedet
er batteriet åbent, så det kan trække luft ind og lade
ilten reagerer med lithium. For at dette kan foregå
sikkert og effektivt, er der brug for mere viden om,
hvordan de enkelte atomer opfører sig inde i bat-
teriet. Det undersøger projektet ved at kombinere
storskala-computersimuleringer med avancerede
eksperimentelle metoder.
Håbet er, at den viden kan bidrage til at designe
batterier til fremtidens transportsektor. I første om-
gang ved at øge elbilers ydeevne markant, men på
længere sigt kan batteriernes lethed også åbne mulig-
heder for at bruge teknologien til transport af gods
og flytransport. Projektet er støttet af Det Strategiske
Forskningsråd.
Læs mere om projektet:
energiforskning.dk/node/4839
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0008.png
08
energi14 – året i overblik
Energieffektive bygninger
producerer selv energi
På taget af bygningen ligger solcellepaneller, som pro-
ducerer energi. Et særligt plastmateriale i bygningens
facade opsamler varme. Energien fra solcellerne lagres
i batterier, og varme fra facaden eller andre bygnings-
konstruktioner lagres i en akkumuleringstank til varmt
vand, som en intelligent cirkulationspumpe sender rundt
i bygningen, når behovet er til stede. Varmepumpen med
naturligt kølemiddel ved, hvornår på døgnet strømmen
er billigst, og leverer på det tidspunkt suppleringsvarme
til akkumuleringsbeholderen. Den opsamlede energi kan
nu forbruges billigt på tidspunkter, hvor strømmen er dyr.
Normalt tænker vi på energieffektive bygninger som tætte
vinduer og velisolerede vægge, men fremtiden er langt
mere avanceret og intelligent. Vi skal anvende bygnings-
konstruktionen aktivt. Om sommeren, hvor kølebehovet
i moderne bygninger med meget solindfald er stort, må
vi sørge for at få akkumuleret kulde i bygningskonstruk-
tionen om natten ved hjælp af udeluften. Om vinteren
bør solvarmen fra solindfald samt spildvarme fra egne
installationer lagres og udnyttes senere for at sikre det
mest intelligente forbrug.
Den teknologiske udvikling kan gøre energieffektive byg-
ninger, både nye og renoverede, til en vigtig brik i den
grønne omstilling, men den repræsenterer også et bety-
deligt eksportpotentiale for Danmark.
Ifølge EU’s bygningsdirektiv skal alle nye bygninger senest i
2020 have et energiforbrug på næsten nul. I Danmark sikrer
vi det løbende ved at skærpe kravene til nye såvel som
renoverede bygninger. Det internationale energiagentur,
IEA, har også peget på energieffektivisering i bygninger som
en vigtig brik i indsatsen mod klimaforandringer her og nu.
Siden 1970’erne har Danmark satset på energieffektivi-
sering og holdt energiforbruget i ro, samtidig med at brut-
tonationalproduktet er vokset betydeligt. De erfaringer
bør vi bruge internationalt. Det nytter således ikke noget
at hvile på laurbærrene. Dertil kommer, at morgendagens
teknologiske løsninger stadig kun er i udviklingsfasen, og
at der er behov for prototyper og demonstrationsanlæg,
før de teoretiske overvejelser og modeller kan blive omsat
til virkelighed. Derfor er behovet for forskning og udvikling
fortsat stort.
energieffektivitet
El uden CO² på Østerbro
300 m² solceller på taget, et solenergilager
i kælderen og en app, der giver beboerne
mulighed for selv at regulere deres forbrug.
Det er opskriften på, hvordan en femetagers
ejendom på Østerbro i København kan få
dækket alt fælles og individuelt elforbrug
fra solenergi – helt uden at udlede CO².
Konceptet er udviklet i forbindelse med pro-
jektet ’Boligejendomme med CO² neutralt el-
forbrug’ er støttet ELFORSK med det formål at
udvikle et koncept for CO²-neutralt elforbrug
i beboelsesejendomme, der kan udbredes i
stor skala. Med udgangspunkt i ejendom-
men på Østerbro demonstrerer projektet en
energieffektiv løsning, hvor overskydende
solcelleenergi fra om dagen kan gemmes og
frigives igen, når solen går ned.
Samtidigt viser konceptet, hvordan beboerne
aktivt kan bidrage til de store CO² besparel-
ser. De kan, via en app i realtid, følge med
i solcellernes elproduktion og deres eget
elforbrug og på det grundlag tilpasse deres
forbrug, så de bruger mest muligt strøm, når
solcellerne producerer. Det giver beboerne
incitament til at tage aktivt del i den grønne
omstilling – til gavn for både miljøet og deres
egen pengepung.
Læs mere på energiforskning.dk/node/7645
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0009.png
energi14 – året i overblik
09
Teknik og mennesker skal
passe sammen
Vi kan potentielt reducere energiforbruget i byg-
ninger med fem sjettedele. Det er ikke så lidt, da
bygninger tegner sig for 40 procent af det danske
energiforbrug. Skal vi nå det mål, er der brug for
forskning, der ikke kun fokuserer på de tekniske
løsninger, men også tager højde for de mennesker,
der skal bo der. Derfor er tværfaglighed nøglen, når
ZEB-centret – Zero Energy Buildings – åbner døre til
nye løsninger, der reducerer, udnytter og genererer
energi i bygninger.
ZEB-centret blev etableret i 2009 på Aalborg Univer-
sitet med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd.
Centret samler antropologer, arkitekter, sociologer,
ingeniører og energiplanlæggere under samme tag.
Den tværfaglige tilgang sikrer, at når ingeniøren ud-
vikler en ny type ruder, der kan spare energi ved at
tilpasse sig varme og kulde, så er der samtidigt en
antropolog, der arbejder med, hvordan teknologien
kan matche brugernes vaner og behov. Det er en for-
udsætning for at opnå de store energibesparelser,
som kan hentes i fremtidens byggeri.
Centret fokuserer også på samarbejde med industrien
om at udvikle kreative løsninger, der både gør byg-
ningerne attraktive at investere i og bo i.
Læs mere på energiforskning.dk/node/2516
LED-lys sparer energi og
fremmer helbredet
67 procent – så meget kan der spares på energien ved
at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere
overraskende giver LED-lyset også mere velvære og
er helbredsfremmende. Det viser de foreløbige resul-
tater i det ELFORSK-støttede projekt, hvor der testes
ny lysteknologi og nye lyskoncepter i 20 ældreboliger
i Albertslund Kommune.
De foreløbige beregninger viser ikke alene, at man
kan reducere energiforbruget med to tredjedele ved
anvende LED-pærer i ældreboligerne, og at levetiden
er lang. Med den nye LED-teknologi er det også mu-
ligt at designe og regulere lyset, så det efterligner
dagslyset og passer til vores døgnrytme og melato-
ninproduktion.
Det er eksempelvis vigtigt, at vi tidligt på dagen får
mest blåt lys og hen på aftenen får mere rødt lys, da
dette påvirker vores søvnhormon melatonin. For-
styrrelser i døgnrytmen kan i værste fald medføre
øget risiko for hjertekarsygdomme, sukkersyge og
visse former for kræft. Foreløbige laboratorieunder-
søgelser på Glostrup Hospitals øjenafdeling viser,
at LED-lyset har haft gavnlige effekter på beboernes
sundhed og velvære.
Resultaterne viser, at LED-teknologien i fremtiden
kan blive interessant for hele sundhedssektoren og
for offentlige institutioner såsom skoler og dagin-
stitutioner.
Læs mere på energiforskning.dk/node/7232
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0010.png
10
energi14 – året i overblik
biomasse
Slam og vindenergi bliver til grøn gas
I 2020 forventes over halvdelen af den
vedvarende energi at være produceret
på biomasse. Her spiller det potentiale,
som gemmer sig i vores husholdnings-
affald, spildevandsslam og restproduk-
ter fra land- og skovbrug en betydelig
rolle. På renseanlægget i Avedøre tæt
på København er der investeret 100
mio. kr. i at skabe grøn gas ud af spil-
devandsslam og vindenergi.
Det sorte guld er måske på vej til at få en
helt ny betydning. I løbet af få år kan den
første gas produceret på spildevandsslam
være på vej ud til de storkøbenhavnske
naturgasfyr og dermed blive solgt på mar-
kedet på helt kommercielle vilkår.
Det sker takket være to projekter med de
mundrette navne ”Power-to-Gas BioCat”
og ”Demonstration af ny teknologi til bio-
gasopgradering”, der begge har til huse på
BIOFOS’ renseanlæg Avedøre. De stort an-
lagte projekter – med et samlet budget på
100 mio. kr. – giver løfter om et regulært
gennembrud for biogassen i det danske
energisystem.
et problem, to løsninger
Trods flere tilløb gennem årerne har det
været svært at gøre det rentabelt at udnytte
biogassen, blandt andet i landbruget. Når
der knytter sig større forhåbninger til de nye
anlæg i Avedøre, skyldes det flere forhold.
Den store udfordring med at bruge biogas,
som naturligt udskilles fra spildevands-
slam i forrådnelse og giver det den ka-
rakteristiske duft, er det høje indhold af
kuldioxid. Skal biogassen udnyttes, skal
det fjernes. Det kaldes teknisk en opgra-
dering og er i praksis hundedyrt. Det pro-
blem angribes fra to forskellige vinkler,
der tilsammen skaber en helstøbt løsning:
• I projektet ”Demonstration af ny tek-
nologi til biogasopgradering” udskilles
CO
²
fra den biogas, der bliver produce-
ret af spildevandsslammet. Det sker ved
hjælp af en helt ny enzymbaseret tekno-
logi, så gassen herefter kan distribueres,
lagres og anvendes på helt samme måde
som naturgas – med andre ord skaber
processen ”grøn” naturgas.
• Projektet ”Power-to-Gas BioCat” arbej-
der videre med den CO
²
, der udskilles
fra det første projekt. Et elektrolysean-
læg drevet på strøm producerer brint,
som ved hjælp af CO
²
og en helt ny
biologisk proces omdannes til methan
– dvs. endnu mere ”grøn” naturgas.
Processen er baseret på en stamme af
særlige mikroorganismer. Når teknolo-
gien skal implementeres i den danske
energiforsyning, er det overskydende
vindenergi, som skal drive elektroly-
seanlægget.
Med de to projekter skabes der synergi
mellem løsninger, som både kan imøde-
komme behovet for at opgradere biogas til
”grøn” naturgas, så anvendelsesmulighe-
derne øges, og behovet for at lagre over-
skydende elproduktion fra vindmøllerne.
At bruge vindenergien til at opgradere bio-
gassen er smart, men der kræves forskning
og udvikling for at reducere omkostninger
og opnå stabil drift. Vindenergi kan ikke
lagres, men skal bruges med det samme,
når den bliver produceret. Det giver ud-
fordringer for forsyningssikkerheden, da
virksomheder og forbrugere ikke nødven-
digvis har brug for energi, når møllerne
snurrer, ligesom møllerne kan stå stille,
når vi har behov for energi.
Gas kan derimod lagres og bruges senere,
når der er behov. Når vinden ikke blæser,
kan kraftvarmeværkerne bruge den grønne
gas til at producere varme og el, ligesom
gassen kan sendes ud til private gasforbru-
gere eller anvendes til transportformål. På
den måde kan projektet udnytte spilde-
vandslam og vindenergi til at nedbringe
behovet for fossile brændsler som kul, olie
og naturgas og samtidig bidrage til en mere
fleksibel, sikker og stabil energiforsyning.
Med støtte fra energiforskningsprogram-
merne er de to projekter ved rensnings-
anlægget i Avedøre således ved at lægge
nogle afgørende brikker i det puslespil,
der kan give biogassen et gennembrud
og samtidig sikre, at Danmark udnytter
de store mængder vindenergi optimalt.
Dermed er der ved at blive vist en farbar
vej frem for de 2,6 millioner ton spilde-
vandsslam, som hvert år løber gennem de
danske rensningsanlæg og som typisk bare
bliver brændt af, uden at energien bliver
udnyttet.
fremtiden er her
At energiudnyttelse af biomasse fra af-
faldsprodukter ikke blot er fremtidsmusik
er allerede blevet dokumenteret af et af
de udviklingsprojekter, som kom i mål i
2013, nemlig DONG Energy’s anlæg REne-
science, som fysisk er placeret på Amager
Ressource Center, det tidligere Amagerfor-
brænding i København.
REnescience er et projekt, hvor energi-
forskningsprogrammerne har bidraget
fra udviklingsfasen og frem til demon-
stration. Anlægget omdanner usorteret
husholdningsaffald til biogas ved hjælp
af enzymer, der nedbryder affaldet i en
flydende, organisk del og en uorganisk,
fast del. Den organiske del kan herefter
bruges til at lave biogas, der kan produ-
cere varme og el. Den faste del af affaldet
kan genanvendes til nye produkter eller
sendes til forbrænding, hvor det udnyttes
til energi. Netop nu er teknologien på vej
mod kommercialisering.
bioenergiens grønne løfter
Bioenergi spiller en afgørende rolle i den
grønne omstilling af den danske energifor-
syning. Omstillingen kræver en fossilfri
energikilder, der har mange anvendelses-
muligheder og samtidig kan tilbyde for-
syningssikkerhed og balance i energifor-
syningen mellem forskellige energikilder
med forskellige styrker og svagheder. Det
kan biomassen levere. Ifølge den bioener-
gianalyse, Energistyrelsen foretog som led
i energiforliget, vil andelen af vedvarende
energi i Danmark udgøre ca. 35 pct. i 2020,
og over halvdelen vil være produceret på
biomasse.
Bioenergi er ikke bare anvendelig i en
dansk kontekst. Der er et stort eksport-
potentiale for energiteknologier, der ud-
nytter biomasseressourcer til energipro-
duktion, og danske virksomheder har et
solidt fodfæste på det globale marked. Der
er tale om globale udfordringer inden for
energi, miljø og klima, og derfor hedder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0011.png
markedspotentialet både EU, USA, Kina,
Indien og Brasilien, der alle arbejder med
konkrete planer for at effektivisere og om-
stille energiforsyning til både varme, el
og transport.
Derfor støtter de danske energiforsknings-
programmer udviklingen af en række
teknologier inden for bioenergi –fra pro-
duktion af varme og el til flydende brænd-
stoffer, som kan bruges i den tunge del af
transportsektoren – og på forskellige tids-
punkter i udviklingen fra opstart og de-
monstration til endelig kommercialisering.
Biomasse og affald er det område, som i
de sidste fem år har fået den største støt-
teandel ud af den årlige energimilliard.
Grøn gas i Avedøre
De to projekter ved renseanlægget i Avedøre løber op
i ca. 100 millioner kroner. Inklusiv egenfinansieringen.
Teknologien fra Electrochaea er afprøvet på Foulum
testcenter under Aarhus Universitet. Neas Energy,
Insero Business Services, Energinet.dk og andre part-
nere indgår ligeledes i projektet, ligesom tyske Audi
ventes at deltage.
Electrochaea står bag projektet ”Power-to-Gas BioCat”,
og et konsortium omkring HMN Gassalg står bag det
andet demonstrationsprojekt. Projekterne er støttet
af ForskEl og EUDP.
REnescience
Teknologien bag anlægget har et stort eksportpoten-
tiale, da 40 -50 procent af husholdningsaffaldet i
Europa i dag deponeres.
REnescience har på forsøgsbasis kørt med en kapacitet
på 800 kg affald i timen, men lige nu arbejdes der på
at udvikle et koncept for et fuldskala anlæg, der kan
behandle 10 ton affald i timen.
Ud over DONG Energy deltager også ARC, DTU, Novozy-
mes og Haldor Topsøe i projektet. Projektet har været
støttet af ForskEl og EUDP.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0012.png
12
energi14 – året i overblik
Noter
dansk energiforskning skaber
vækst og arbejdspladser
Danmark eksporterede energiteknologi
for 67,6 milliarder kroner i 2013. Det
er en stigning på 10,8 procent i forhold
til 2012. Dermed ligger Danmark helt
i front blandt de øvrige europæiske
lande.
De flotte eksportal skyldes i høj grad
de danske energiforskningsprogram-
mer. Programmerne er en løftestang
for vækst, øget eksport og arbejdsplad-
ser i Danmark og bidrager til øget vi-
densopbygning i virksomhederne og
videninstitutionerne.
Eksempelvis viser en ny evaluering
fra EUDP, at for hver krone, program-
met har investeret i projekterne, er der
blevet skabt en meromsætning i virk-
somhederne på over 3 kroner – næsten
udelukkende genereret fra eksport.
Evalueringen viser også, at midlerne
har bidraget med en direkte beskæf-
tigelseseffekt på 1,2 ansatte per inve-
steret million kroner, og at 78 procent
af projekterne har opnået kommercia-
lisering af projektresultaterne.
milliardindsprøjtning til
dansk energiforskning
Energi står stærkt i EU’s nye forsk-
ningsprogram Horizon2020. Program-
met skal frem mod 2020 uddele 592
milliarder kroner til forskning og in-
novation – heraf er 7,7 procent øre-
mærket til energiområdet. For dansk
energiforskning kan programmet be-
tyde en markant kapitalindsprøjtning,
der kan bidrage til øget vækst og flere
arbejdspladser inden for energiområ-
det, hvor Danmark har en international
styrkeposition.
Dansk Energi forventer, at Danmark
kan hente mere end 1,5 milliarder kro-
ner i gennemsnit om året til forskning
og innovation fra EU – herunder en
stor del på energiområdet.
Danmark har historisk haft et stort
hjemtag af midler fra EU til energi-
forskning. De seneste syv år har Dan-
mark hjemtaget ca. 20 euro per indbyg-
ger om året, eller hvad der svarer til
ca. 100 millioner kroner om året. Det
gør Danmark til det land, der hjemtager
flest midler til energiforskning fra EU
per indbygger.
Horizon2020 skal støtte udvikling af
ny viden og teknologi, der kan være
med til at løfte den europæiske kon-
kurrenceevne og løse nogle af de store
samfundsmæssige udfordringer, som
Europa står overfor.
Eurocenter vejleder potentielle ansøgere:
www.ufm.dk/horizon2020
Resultaterne bygger på data fra 20.000
virksomheders anvendelse af innova-
tionssystemet og holdninger fra 7.000
brugere og ikke-brugere og giver et
unikt indblik i udbud, efterspørgsel
og sammenhængen i det danske inno-
vationssystem.
Det er analysefirmaet DAMVAD, der
har udarbejdet analysen for Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet, Er-
hvervs- og Vækstministeriet, de regio-
nale vækstfora og Danske Regioner.
danske virksomheder finder
vej til innovation
9 ud af 10 virksomheder, der bruger
de offentlige tilbud om rådgivning,
netværk og støtte, kan finde vej i in-
novationssystemet. Det viser den nye
analyse ’Sammenhæng for vækst og
innovation’, der er den hidtil største
kortlægning af danske virksomheders
brug af det offentlige innovations- og
erhvervsfremmesystem.
Resultaterne er godt nyt for dansk
energiforskning, da energiforsknings-
programmerne udgør en del af ordning-
erne. Hver tredje virksomhed, som har
brugt innovationssystemet, ser ingen
barrierer, og en del virksomheder be-
nytter flere innovationsordninger.
Siden analysen blev igangsat, er flere
initiativer sat i søen for at styrke in-
novationssystemet. Det gælder blandt
andet etableringen af InnovationsFon-
den, der samler Det Strategiske Forsk-
ningsråd, Højteknologifonden og Rådet
for Teknologi og Innovation i én samlet
fond og derfor gør det endnu lettere at
finde vej i systemet.
billig omstilling til
grønt energisystem
1000 koner om året per dansker eller
hvad der svarer til under 5 procent
af energiomkostningerne. Så me-
get koster det ifølge en ny analyse
fra Energistyrelsen at omstille det
danske energisystem til vedvarende
energi. Styrelsen har for første gang
forsøgt at sætte tal på, hvad det vil
koste at nå den politiske ambition
om, at Danmark i 2050 skal have
droppet kul, olie og gas i sin energi-
forsyning.
Analysen er udarbejdet som led i Ener-
giaftalen fra 2012, hvor de danske po-
litikere besluttede at sætte gang i den
opfattende opgave, det er at omstille
Danmarks energiforsyning, så den bli-
ver 100 procent baseret på vedvarende
energi og samtidig biobeholder en høj
forsynings-sikkerhed. Analysen består
af en række mindre analyser, der bely-
ser konsekvenserne ved omstillingen af
energisystemet og beskriver forskellige
scenarier for, hvordan omstillingen af
energisystemet kan komme til at se ud.
Det billigste grønne scenarie bygger på
øget brug af biomasse. En fremtid med
vindkraft som den bærende energikilde
er lidt dyrere, mens et scenarie, der
bygger på brint, igen koster lidt mere.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0013.png
energi14 – året i overblik
13
bio og affald
I  Danmark udgør bioenergi og
bionedbrydeligt affald omkring
ca. 60 procent af produktionen
af vedvarende energi. Det er som
brændsel i form af halm og træ på
bl.a. kraftvarmeværker samt i af-
faldsforbrændingsanlæg, i biogas-
anlæg samt til transportformål.
Støtte i 2013:
196 mio. kr
smart grid og systemer
Den voksende mængde vedva-
rende energi kræver et intelli-
gent samspil mellem forskellige
energiproduktionsformer. Smart
grid og smart energy systems er
teknologier til at styre energi-
systemerne (el, naturgas, fjern-
varme, fjernkøling) på den mest
optimale og intelligente måde.
Støtte i 2013:
119 mio. kr
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
24
13
94
18
5
58
sol
Solenergi omfatter teknologier
som forskellige typer solceller og
solvarme. I dansk sammenhæng
er fx udvikling af sæsonlagre i
forbindelse med store solvarme-
anlæg knyttet til fjernvarme et
væsentligt område ligesom ma-
terialeudvikling og bygningsin-
tegrerede solceller og solvarme.
Støtte i 2013:
58 mio. kr
bølge
Bølgekraft har et stort potentiale,
men man mangler erfaring med
at anvende teknologien til drift
i fuldskalaforsøg. Det er en ud-
fordring at gøre maskinerne ef-
fektive og driftssikre – men for-
ventningen er, at man inden for
omtrent 10 år vil se markedspa-
rate teknologier.
Støtte i 2013:
53 mio. kr
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
19
4
60
5
1
23
energieffektivitet
Med energiforliget blev der sat
spot på indsatsen med at energi-
renovere og minimere energispil-
det i bygninger. Bygningsmassen
står i dag for omtrent 40 procent
af det samlede energiforbrug i
Danmark, så potentialet ved ud-
vikling og forbedring af forskel-
lige løsninger er fortsat stort.
Støtte i 2013:
182 mio. kr
brint og brændselsceller
Brændselscelleteknologier forven-
tes have et potentiale i fremtidens
energiforsyning - også inden for
transport, men har fortsat høje om-
kostninger. Brændselsceller har en
højere effektivitet end andre ener-
giteknologier og kan levere el og
varme, når de vedvarende ener-
gikilder vind og sol ikke leverer.
Støtte i 2013:
86 mio. kr
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
62
35
177
17
8
63
vind
Frem mod 2020 skal op mod
halvdelen af det samlede danske
elforbrug komme fra vindmøller.
Det kræver forskning og udvik-
ling i forhold til bl.a. effektivitet,
nye materialer, sammentænkning
med det øvrige elnet og omkost-
ninger til komponenter, materia-
ler, anlæg, drift og vedligehold.
Støtte i 2013:
180 mio. kr
andet
Blandt de teknologier, der ikke
passer ind i de ovenstående kate-
gorier, er forskellige bæredygtige
transportprojekter, geotermi, for-
valtningsmæssige og samfunds-
faglige analyser om bl.a. innova-
tion, markedsforhold og effekter
af energiforskning.
Støtte i 2013:
103 mio. kr
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
antal projekter
Nye i 2013:
Afsluttet i 2013:
Igangværende:
20
4
77
15
7
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0014.png
14
energi14 – året i overblik
Tre forskningsprogrammer
fusionerer i ny innovationsfond
InnovationsFonden blev etableret den
1. april 2014. Med oprettelsen af fonden
samles forsknings-, teknologiudviklings-
og innovationsordninger fra Det Strategi-
ske Forskningsråd, Højteknologifonden og
Rådet for Teknologi og Innovation.Fonden
skal støtte udvikling af viden og teknologi,
herunder højteknologi, der fører til styr-
kelse af forskning og innovative løsninger
til gavn for vækst og beskæftigelse i Dan-
mark. Fonden skal særligt støtte løsninger
på konkrete samfundsudfordringer og øge
forsknings- og innovationsindsatsen i virk-
somheder, herunder små og mellemstore
virksomheder. Medlemmerne af fondens
bestyrelse er udpeget af uddannelses- og
forskningsministeren. Fonden er etableret
som en uafhængig enhed inden for den
statslige forvaltning.
Fonden er etableret på baggrund af en
bred politisk aftale mellem alle Folketin-
gets partier. I 2014 har fonden en samlet
bevilling på ca. 1.6 mia. kr., hvoraf ca. 850
er afsat til strategisk forskning heraf ca. 260
mio. kr. til forskning i energisystemer og
–teknologi og ca. 750 mio.kr. til teknolo-
giudvikling og innovation. Det er hensig-
ten, at fonden skal have en rimelig balance
mellem strategisk forskning og teknologi
og innovation.
Som en del af aftalen om fordeling af forsk-
ningsreserven i 2014 er det besluttet, at
fonden understøtter samfundspartnerska-
ber om innovation (INNO+) inden for fem
tematiske områder, som er fastlagt i finans-
lovsaftalen. Blandt de tematiske områder
er ’Blå arbejdspladser via grønne løsnin-
ger’, ’Vandeffektiv industriel produktion’
og ’Innovatorium til bygningsrenovering
i verdensklasse’. Partnerskaberne er en
innovationspolitisk prioritering af områ-
der, hvor markante samfundsudfordrin-
ger kan være en vækstdriver, og hvor der
kan bygges på viden- og erhvervsmæssige
styrkepositioner.Det er hensigten, at part-
nerskaberne inden for en tidshorisont på
3-5 år har udviklet og demonstreret nye
løsninger med et erhvervspotentiale for
danske virksomheder.
besøg os på nettet
På energi14.energiforskning.dk
kan du læse mere om:
• Årets cases
• Beretninger fra energi-
forskningsprogrammerne
• De øvrige energinøgletal.
Annonce
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0015.png
strategisk forskning – energi
InnovationsFondens opslag om strategisk energiforskning yder
støtte til forskning inden for fremtidens energiteknologier og
–systemer på grundlag af FORSK2020. Frem til 1. april 2014
var opslaget del af Det Strategiske Forskningsråd – DSF.
Strategisk forskning er grundlagsskabende og anvendt forsk-
ning, der er kendetegnet ved at være både problemoriente-
ret og tværfaglig og inddrage både brugere og internationale
kompetencer. Forskningen skal bidrage til at løse væsentlige
samfundsudfordringer og dermed bidrage til velstands- og
velfærdsudvikling og fremtidens beskæftigelse i Danmark.
højteknologi og innovation – energi
InnovationsFondens opslag inden for højteknologi yder støtte
til investeringer, der skal løfte dansk højteknologi og dermed
skabe grundlag for fornyet erhvervsudvikling. Indtil 1. april
2014 var opslaget forankret i Højteknologifonden.
Innovationsfonden investerer i vækstmuligheder og konkrete
resultater, hvor universiteter og virksomheder arbejder sam-
men ud fra grundvidenskab, innovation og teknologi. Det sker
med fokus på markedsmodning af konkrete produkter og tek-
nologier, der kan skabe arbejdspladser inden for landbrug,
industri og transport og resultere i eksportpotentiale.
Energinet.dk
Energinet.dk
energinet.dk – forskel og forskve
Energinet.dk’s ForskEL-program er Energinet.dk’s største ener-
giforskningsprogram. ForskEl har særlig fokus på teknologier
inden for miljøvenlig elproduktion og indpasning heraf i be-
stræbelserne på at opfylde målet om et fossilfrit samfund.
ForskEL-programmet yder støtte til forskning og udvikling.
ForskVE, som er et mindre program, støtter VE-teknologierne
termisk bioforgasning, bølgekraft og solceller. ForskVE giver
støtte til modning af teknologi til kommerciel anvendelse og
udbredelse.
dansk energi – elforsk
ELFORSK har siden begyndelsen i 2002 støttet projekter med
det formål at sikre mere effektiv energianvendelse med elek-
tricitet som omdrejningspunkt. Projekterne ligger i et bredt
udsnit af værdikæden fra anvendt forskning over udvikling
frem til markedsintroduktion.
ELFORSK lægger vægt på, at resultaterne udmøntes i konkrete
energibesparelser, et effektivt produktionsapparat, arbejds-
pladser og eksport samt en større bevidsthed i samfundet om
effektiv anvendelse af energi.
energistyrelsen – green labs dk
Green Labs DK støtter etablering af stor-skala testfaciliteter
til demonstration af nye klimateknologier. Faciliteterne skal
være i international topklasse og gøre det muligt for virksom-
heder at teste og demonstrere nye teknologier under realistiske
omstændigheder.
Programmet er afsluttet i 2012, men i 2014 vil der blive udbudt
restmidler fra de oprindelige bevillinger.
eudp
EUDP støtter ny energiteknologi, der skaber vækst og arbejds-
pladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre
Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. EUDP finansierer
desuden dansk deltagelse i internationalt samarbejde og vi-
densdeling om energiteknologier.
EUDP-programmets fokus er primært udvikling og demonstra-
tion frem til markedet inden for alle typer af energiteknologi.
Især demonstrationsprojekter kan være svære at finansiere, da
det typisk kræver store økonomiske ressourcer og dermed stor
risikovillighed. Ved at bidrage til finansieringen sikrer EUDP,
at flere projekter når over kløften, der ligger mellem ’proof of
concept’ og ’proof of business’.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1393098_0016.png
Se energi14.energiforskning.dk for
årets beretninger fra energiforsknings-
programmerne, cases og årets
øvrige nøgletal.
Flere oplysninger om alle de omtalte
projekter kan findes i databasen på
energiforskning.dk.