PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 236
Offentligt

energi14

Året i overblik

forskning – udvikling – demonstration

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energi14.

Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer.

Udgives i samarbejde mellem Dansk Energi (programmet ELFORSK),

Energinet.dk (programmerne ForskEL og ForskVE), Energistyrelsen

(programmerne EUDP og Green Labs DK) og InnovationsFonden.

Redaktion:

Jørn Borup Jensen (Dansk Energi),

Kirsten Klüver og Klaus Rosenfeldt Jakobsen(InnovationsFonden),

Niels Ejnar Helstrup Jensen (Energinet.dk) samt

Morten Christensen (Energistyrelsen/EUDP-sekretariatet).

Tekst, design og layout: Operate A/S

Oplag: 1900 stk.

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

ISSN: 1902-5440

Fotos:

Forsidefoto: ZEB-Center

Forord: EUDP

Side 7: Brædstrup Fjernvarme og ARCON, ReLiable

Side 9: ELFORSK og ZEB-Center

Side 10: BIOFOS

Download denne publikation og læs mere på

energi14.energiforskning.dk.

Energinet.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

forord

Offentlig-privat samarbejde fremmer

innovation, beskæftigelse og eksport

Siden 2010 har de danske offentlige programmer – stræk-

kende sig fra forskning over udvikling til demonstration

– bevilliget omkring 1 mia. kr. i støtte om året til ny

energiteknologi. Det er et markant beløb, men pengene

er givet godt ud.

10,8 procent. Så meget udgjorde energiteknologi af den

danske vareeksport i 2013. Danmark er dermed ’euro-

pamestre’ i eksport af energiteknologi – ikke mindst når

det kommer til eksport af teknologi indenfor vedvarende

energi. Investeringen i vedvarende energi er i fuld gang

mange steder i verden, og Danmarks styrkepositioner på

området er i stigende grad efterspurgte. Det viser eksport-

tallene fra 2013 med al tydelighed.

Danmark har som land været blandt de første til at beslut-

te sig for, at klimaudfordringen er reel, og at vi af mange

grunde skal reducere brugen af fossile energikilder. Det

skaber et behov for kontinuerlig innovation af konkurren-

cedygtige alternativer, og her spiller det offentlig-private

samarbejde en væsentlig rolle.

Inden for energi har vi en række programmer med hvert

deres specialiserede fokus i udviklingskæden. Tilsam-

men dækker vi hele den rejse en god projektidé tager

fra grundforskning på universiteterne over udvikling og

demonstration til introduktion på markedet. Der foregår

en betydelig og konstruktiv koordinering mellem pro-

grammerne, og det er vores klare opfattelse, at det skaber

et frugtbart udgangspunkt for at skabe resultater af den

viden og drive, vi oplever ude på universiteterne og i

virksomhederne. Med dannelsen af InnovationsFonden

i april 2014 har Danmark styrket sit fokus på at skabe

resultater og gjort det endnu lettere at være ansøger.

Den offentlige støtte til innovationen betyder, at det bliver

billigere at nå de politiske målsætninger. Danske virk-

somheder og universiteter får bedre forudsætninger for

at deltage i innovationen og skabe forretning og beskæf-

tigelse på det voksende marked, der udgør omstillingen

til grønnere teknologi – både i Danmark og i udlandet.

Hver gang de offentlige programmer støtter et projekt,

investerer projektdeltagerne omtrent et tilsvarende beløb.

Den betydelige private finansiering er med til at sikre

projekternes succes. Den offentlige støtte reducerer virk-

somhedernes risiko til et håndterbart niveau og styrker

dermed både den teknologiske og forretningsmæssige ud-

vikling, som Danmarks vision for energisystemet kræver.

Vi oplever, at der er en stor innovationslyst og kompe-

tence i både videninstitutionerne og i virksomhederne,

når det kommer til at imødegå de udfordringer, vi som

samfund står overfor. Der opstår rigtig mange gode ideer,

og rigtig mange ideer bliver taget i brug.

Denne publikation præsenterer eksempler på, hvordan de

gode ideer er blevet taget i brug, og den giver et overblik

over den samlede energiteknologiske indsats i de danske

forskning- og udviklingsprogrammer i 2013.

På vegne af de danske forsknings- og udviklingsprogram-

mer ELFORSK, ForskEL, ForskVE, InnovationsFonden

(tidligere Det Strategiske Forskningsråd og Højteknolo-

gifonden) og EUDP.

Torkil Bentzen,

Bestyrelsesformand for EUDP

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Samlede offentlige midler bevilget til energiforskning (mio. kr.)

*Ekskl. EU-bevillinger

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

226

329

384

484

571

775

950

1.074 1.014

977

Procent af det offentlige forskningsbudget til energiforskning

Kilde: Danmarks Statistik

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

1,7 %

2,4 %

2,7 %

3,3 %

4,1 %

4,9 %

5,3 %

4,7 %

Støtte til teknologiområder over 10 år (mio. kr.)

350

Andet

300

Sol

Smart Grid og systemer

250

Energieffektivitet

Vind

Bio og affald

200

Bølge

Brint og brændselsceller

150

100

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Danmarks eksport af energiteknologi

energiteknologiens andel af vareeksporten på tværs af eu15 i 2013

Energiteknologi

bidrager til at nå

klima- og energi-

politiske mål og

skaber samtidig

eksport og arbejds-

pladser. Danmark

er det land i EU,

der har den største

andel af energi-

teknologi i sin

vareeksport.

danmarks eksport af energiteknologi (mia. kr.)

danmark

italien

finland

tyskland

østrig

sverige

eu15

frankrig

spanien

storbritannien

luxembourg

portugal

grækenland

holland

belgien

irland

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total

Grøn energiteknologi

Offentlig støtte fordelt på teknologiområder i 2013 (mio. kr.)

200

Højteknologifonden

ForskVE

ForskEL

150

EUDP

ELFORSK

Det Strategiske Forskningsråd

100

Figuren viser fordeling af

den offentlige støtte i 2013

på teknologiområder.

Kategorien Andet dækker bl.a. over:

Bæredygtige transportprojekter, geotermi, for-

valtningsmæssige og samfundsfaglige analyser.

Kategorien Andet rummer i 2013 også projekter

som omfatter flere teknologier”

Bio og

affald

Energi-

effektivitet

Vind

Smart Grid

og systemer

Andet

Brint og

brændsels-

celler

Sol

Bølge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Varmelager med lavatemperaturer

Forskere ved Teknologisk Institut i Aarhus

arbejder på at gemme varme ved tempera-

turer på 660 °C. Det er den temperatur, hvor

stenene i en vulkan begynder at smelte og

blive til lava.

Varmelageret skal i fremtiden gøre det muligt

at gemme overskydende energi fra vindmøl-

ler, solceller eller industrielle processer over

lang tid og omdanne varmen tilbage til elek-

tricitet med mindst muligt energitab.

Forskerne bruger metallegeringer med blandt

andet aluminium. Metaller kan lagre varme

ved meget høje temperaturer, hvilket gør dem

optimale som energilager, fordi de simpelt,

effektivt og med høj kapacitet gør det muligt

at trække energien ud igen som elektricitet.

Ved at arbejde ved 660 °C kan varmelage-

ret opnå en temperatur, der matcher ind-

gangstemperaturen på dampturbinerne i et

kraftvarmeanlæg. På lang sigt vil teknologien

derfor kunne kobles sammen med sol- og

vinddrevne kraftvarmeanlæg og mindske

behovet for at fyre med kul eller træflis for

at supplere de vedvarende energikilder.

Forskerne sigter mod et tab på 50 procent af

energien, når varmen omdannes til elektri-

citet. Til sammenligning kan saltlagre – der

er den mest sammenlignelige metode – blot

gemme ca. 19 procent. Projektet ’Storing

electricity from renewable energy sources’

er støttet af ForskEL.

Læs mere på energiforskning.dk/node/7305

Energilagring skal forhindre

spild af vindmøllestrøm

Den 21. december 2013 blev der for første gang produ-

ceret mere el fra de danske vindmøller, end vi selv havde

brug for. Alligevel var der samme dag gang i flere af de

danske kraftvarmeværker. Spidsbelastningen ligger nemlig

om dagen, og så dækker vindmøllestrømmen ikke selv på

en meget blæsende decemberdag. Til gengæld var der

overskud af el fra vindmøllerne om natten.

Skulle Danmark d. 21. december have været helt uafhæn-

gig af andre energikilder til elprodution, skulle der flyttes

ca. 6000 MWh fra nat til dag. Det er lige så meget strøm,

som der kan være i 300.000 elbiler.

I dag løser vi udfordringen med kraftige kabler til udlandet

og elproduktion, vi kan regulere op og ned. Vores nabo-

lande får imidlertid også mere vindkraft, og derfor kan det

i perioder blive vanskeligere at sælge den overskydende

el i udlandet. Vi kan endda blive nødt til at standse en

del af vindmøllerne. Samtidigt skal vi sikre dyr alternativ

forsyning til perioder med mindre vind.

Energilagring er en del af svaret på disse udfordringer.

Denne decemberdag skulle energien kun lagres et døgn. I

fremtidens el-system har vi brug for lagring af langt større

mængder energi over lange perioder, så de blæsende

uger kan opveje de vindstille uger. Det kræver særlige

teknologier.

Der et store eksportperspektiver i energilagringsteknologi.

Solenergi og bølgeenergi har samme udfordring som vind,

og alle lande vil opleve stigende behov for lagringstek-

nologier, der kan bidrage til fleksibilitet og forsyningssik-

kerhed i deres energisystemer.

En rapport fra energiforskningsprogrammerne fra februar

2014 anbefalede, at der fokuseres på områderne batterier,

kemiske forbindelser og termisk lagring. Forskningen er

i fuld gang.

energilagring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Gemmer solvarmen til vinterkulden

I 2007 fik Brædstrup Fjernvarme sit første solvar-

meanlæg på 8.000 m². I dag er anlægget med 18.600

m² blandt Europas største. Derfor er der behov for at

gemme den overskydende solenergi, der produceres

om sommeren til om vinteren, hvor produktionen er

mindre. Løsningen er Danmarks første borehulslager.

Det består af 48 huller i jorden over et område på

500 m². Hvert hul er 45 meter dybt og har indstøbt

slanger med varmt vand til opvarmning af de i alt

19.000 m3 jord, som omgiver dem. Vandet føres gen-

nem solvarmeanlægget, hvor det bliver varmet op, og

ned i jorden. Her kan varmen opbevares og pumpes

op igen, når behovet opstår. Det sker ved at pumpe

koldt vand gennem slangerne, der trækker varmen

tilbage fra jorden. I stedet for at varmen potentielt

går til spilde, sikrer processen et energispild på blot

50 procent. Det gør borehulslageret til et af de mest

effektive i verden.

Den ny metode betyder, at overskudsenergien fra

solvarmeanlæg udnyttes bedre. Dertil kommer, at

selve lagringsprocessen hovedsageligt sker med

overskydende vindenergi fra vindmøller. Projektet

demonstrerer dermed et samlet koncept for ener-

gilagring og integration af forskellige vedvarende

energikilder. Projektet ’Borehuller i Brædstrup’ er

støttet af ForskEL, EUDP og ELFORSK.

Læs mere på energiforskning.dk/node/4478 og

energiforskning.dk/node/7009

Mere effektive batterier

til transportsektoren

At sætte et batteri i et fly og flyve fra København til

London lyder i dag som den rene utopi. Ikke desto

mindre er det, hvad forskningen i en ny batteritek-

nologi potentielt vil kunne bidrage til. Projektet Re-

Liable arbejder på at udvikle en ny lithium-batteri-

teknologi, som skal gøre det muligt at lagre energi fra

sol og vind op til ti gange mere effektivt og billigere

end i eksisterende batteriteknologier.

Et lithium-luft batteri fungerer ved at bruge ilt fra

luften til at skabe elektricitet. Den tungeste del i de

batterier, vi i dag bruger i fx elbiler, er fjernet. I stedet

er batteriet åbent, så det kan trække luft ind og lade

ilten reagerer med lithium. For at dette kan foregå

sikkert og effektivt, er der brug for mere viden om,

hvordan de enkelte atomer opfører sig inde i bat-

teriet. Det undersøger projektet ved at kombinere

storskala-computersimuleringer med avancerede

eksperimentelle metoder.

Håbet er, at den viden kan bidrage til at designe

batterier til fremtidens transportsektor. I første om-

gang ved at øge elbilers ydeevne markant, men på

længere sigt kan batteriernes lethed også åbne mulig-

heder for at bruge teknologien til transport af gods

og flytransport. Projektet er støttet af Det Strategiske

Forskningsråd.

Læs mere om projektet:

energiforskning.dk/node/4839

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Energieffektive bygninger

producerer selv energi

På taget af bygningen ligger solcellepaneller, som pro-

ducerer energi. Et særligt plastmateriale i bygningens

facade opsamler varme. Energien fra solcellerne lagres

i batterier, og varme fra facaden eller andre bygnings-

konstruktioner lagres i en akkumuleringstank til varmt

vand, som en intelligent cirkulationspumpe sender rundt

i bygningen, når behovet er til stede. Varmepumpen med

naturligt kølemiddel ved, hvornår på døgnet strømmen

er billigst, og leverer på det tidspunkt suppleringsvarme

til akkumuleringsbeholderen. Den opsamlede energi kan

nu forbruges billigt på tidspunkter, hvor strømmen er dyr.

Normalt tænker vi på energieffektive bygninger som tætte

vinduer og velisolerede vægge, men fremtiden er langt

mere avanceret og intelligent. Vi skal anvende bygnings-

konstruktionen aktivt. Om sommeren, hvor kølebehovet

i moderne bygninger med meget solindfald er stort, må

vi sørge for at få akkumuleret kulde i bygningskonstruk-

tionen om natten ved hjælp af udeluften. Om vinteren

bør solvarmen fra solindfald samt spildvarme fra egne

installationer lagres og udnyttes senere for at sikre det

mest intelligente forbrug.

Den teknologiske udvikling kan gøre energieffektive byg-

ninger, både nye og renoverede, til en vigtig brik i den

grønne omstilling, men den repræsenterer også et bety-

deligt eksportpotentiale for Danmark.

Ifølge EU’s bygningsdirektiv skal alle nye bygninger senest i

2020 have et energiforbrug på næsten nul. I Danmark sikrer

vi det løbende ved at skærpe kravene til nye såvel som

renoverede bygninger. Det internationale energiagentur,

IEA, har også peget på energieffektivisering i bygninger som

en vigtig brik i indsatsen mod klimaforandringer her og nu.

Siden 1970’erne har Danmark satset på energieffektivi-

sering og holdt energiforbruget i ro, samtidig med at brut-

tonationalproduktet er vokset betydeligt. De erfaringer

bør vi bruge internationalt. Det nytter således ikke noget

at hvile på laurbærrene. Dertil kommer, at morgendagens

teknologiske løsninger stadig kun er i udviklingsfasen, og

at der er behov for prototyper og demonstrationsanlæg,

før de teoretiske overvejelser og modeller kan blive omsat

til virkelighed. Derfor er behovet for forskning og udvikling

fortsat stort.

energieffektivitet

El uden CO² på Østerbro

300 m² solceller på taget, et solenergilager

i kælderen og en app, der giver beboerne

mulighed for selv at regulere deres forbrug.

Det er opskriften på, hvordan en femetagers

ejendom på Østerbro i København kan få

dækket alt fælles og individuelt elforbrug

fra solenergi – helt uden at udlede CO².

Konceptet er udviklet i forbindelse med pro-

jektet ’Boligejendomme med CO² neutralt el-

forbrug’ er støttet ELFORSK med det formål at

udvikle et koncept for CO²-neutralt elforbrug

i beboelsesejendomme, der kan udbredes i

stor skala. Med udgangspunkt i ejendom-

men på Østerbro demonstrerer projektet en

energieffektiv løsning, hvor overskydende

solcelleenergi fra om dagen kan gemmes og

frigives igen, når solen går ned.

Samtidigt viser konceptet, hvordan beboerne

aktivt kan bidrage til de store CO² besparel-

ser. De kan, via en app i realtid, følge med

i solcellernes elproduktion og deres eget

elforbrug og på det grundlag tilpasse deres

forbrug, så de bruger mest muligt strøm, når

solcellerne producerer. Det giver beboerne

incitament til at tage aktivt del i den grønne

omstilling – til gavn for både miljøet og deres

egen pengepung.

Læs mere på energiforskning.dk/node/7645

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Teknik og mennesker skal

passe sammen

Vi kan potentielt reducere energiforbruget i byg-

ninger med fem sjettedele. Det er ikke så lidt, da

bygninger tegner sig for 40 procent af det danske

energiforbrug. Skal vi nå det mål, er der brug for

forskning, der ikke kun fokuserer på de tekniske

løsninger, men også tager højde for de mennesker,

der skal bo der. Derfor er tværfaglighed nøglen, når

ZEB-centret – Zero Energy Buildings – åbner døre til

nye løsninger, der reducerer, udnytter og genererer

energi i bygninger.

ZEB-centret blev etableret i 2009 på Aalborg Univer-

sitet med støtte fra Det Strategiske Forskningsråd.

Centret samler antropologer, arkitekter, sociologer,

ingeniører og energiplanlæggere under samme tag.

Den tværfaglige tilgang sikrer, at når ingeniøren ud-

vikler en ny type ruder, der kan spare energi ved at

tilpasse sig varme og kulde, så er der samtidigt en

antropolog, der arbejder med, hvordan teknologien

kan matche brugernes vaner og behov. Det er en for-

udsætning for at opnå de store energibesparelser,

som kan hentes i fremtidens byggeri.

Centret fokuserer også på samarbejde med industrien

om at udvikle kreative løsninger, der både gør byg-

ningerne attraktive at investere i og bo i.

Læs mere på energiforskning.dk/node/2516

LED-lys sparer energi og

fremmer helbredet

67 procent – så meget kan der spares på energien ved

at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere

overraskende giver LED-lyset også mere velvære og

er helbredsfremmende. Det viser de foreløbige resul-

tater i det ELFORSK-støttede projekt, hvor der testes

ny lysteknologi og nye lyskoncepter i 20 ældreboliger

i Albertslund Kommune.

De foreløbige beregninger viser ikke alene, at man

kan reducere energiforbruget med to tredjedele ved

anvende LED-pærer i ældreboligerne, og at levetiden

er lang. Med den nye LED-teknologi er det også mu-

ligt at designe og regulere lyset, så det efterligner

dagslyset og passer til vores døgnrytme og melato-

ninproduktion.

Det er eksempelvis vigtigt, at vi tidligt på dagen får

mest blåt lys og hen på aftenen får mere rødt lys, da

dette påvirker vores søvnhormon melatonin. For-

styrrelser i døgnrytmen kan i værste fald medføre

øget risiko for hjertekarsygdomme, sukkersyge og

visse former for kræft. Foreløbige laboratorieunder-

søgelser på Glostrup Hospitals øjenafdeling viser,

at LED-lyset har haft gavnlige effekter på beboernes

sundhed og velvære.

Resultaterne viser, at LED-teknologien i fremtiden

kan blive interessant for hele sundhedssektoren og

for offentlige institutioner såsom skoler og dagin-

stitutioner.

Læs mere på energiforskning.dk/node/7232

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

biomasse

Slam og vindenergi bliver til grøn gas

I 2020 forventes over halvdelen af den

vedvarende energi at være produceret

på biomasse. Her spiller det potentiale,

som gemmer sig i vores husholdnings-

affald, spildevandsslam og restproduk-

ter fra land- og skovbrug en betydelig

rolle. På renseanlægget i Avedøre tæt

på København er der investeret 100

mio. kr. i at skabe grøn gas ud af spil-

devandsslam og vindenergi.

Det sorte guld er måske på vej til at få en

helt ny betydning. I løbet af få år kan den

første gas produceret på spildevandsslam

være på vej ud til de storkøbenhavnske

naturgasfyr og dermed blive solgt på mar-

kedet på helt kommercielle vilkår.

Det sker takket være to projekter med de

mundrette navne ”Power-to-Gas BioCat”

og ”Demonstration af ny teknologi til bio-

gasopgradering”, der begge har til huse på

BIOFOS’ renseanlæg Avedøre. De stort an-

lagte projekter – med et samlet budget på

100 mio. kr. – giver løfter om et regulært

gennembrud for biogassen i det danske

energisystem.

et problem, to løsninger

Trods flere tilløb gennem årerne har det

været svært at gøre det rentabelt at udnytte

biogassen, blandt andet i landbruget. Når

der knytter sig større forhåbninger til de nye

anlæg i Avedøre, skyldes det flere forhold.

Den store udfordring med at bruge biogas,

som naturligt udskilles fra spildevands-

slam i forrådnelse og giver det den ka-

rakteristiske duft, er det høje indhold af

kuldioxid. Skal biogassen udnyttes, skal

det fjernes. Det kaldes teknisk en opgra-

dering og er i praksis hundedyrt. Det pro-

blem angribes fra to forskellige vinkler,

der tilsammen skaber en helstøbt løsning:

• I projektet ”Demonstration af ny tek-

nologi til biogasopgradering” udskilles

fra den biogas, der bliver produce-

ret af spildevandsslammet. Det sker ved

hjælp af en helt ny enzymbaseret tekno-

logi, så gassen herefter kan distribueres,

lagres og anvendes på helt samme måde

som naturgas – med andre ord skaber

processen ”grøn” naturgas.

• Projektet ”Power-to-Gas BioCat” arbej-

der videre med den CO

, der udskilles

fra det første projekt. Et elektrolysean-

læg drevet på strøm producerer brint,

som ved hjælp af CO

og en helt ny

biologisk proces omdannes til methan

– dvs. endnu mere ”grøn” naturgas.

Processen er baseret på en stamme af

særlige mikroorganismer. Når teknolo-

gien skal implementeres i den danske

energiforsyning, er det overskydende

vindenergi, som skal drive elektroly-

seanlægget.

Med de to projekter skabes der synergi

mellem løsninger, som både kan imøde-

komme behovet for at opgradere biogas til

”grøn” naturgas, så anvendelsesmulighe-

derne øges, og behovet for at lagre over-

skydende elproduktion fra vindmøllerne.

At bruge vindenergien til at opgradere bio-

gassen er smart, men der kræves forskning

og udvikling for at reducere omkostninger

og opnå stabil drift. Vindenergi kan ikke

lagres, men skal bruges med det samme,

når den bliver produceret. Det giver ud-

fordringer for forsyningssikkerheden, da

virksomheder og forbrugere ikke nødven-

digvis har brug for energi, når møllerne

snurrer, ligesom møllerne kan stå stille,

når vi har behov for energi.

Gas kan derimod lagres og bruges senere,

når der er behov. Når vinden ikke blæser,

kan kraftvarmeværkerne bruge den grønne

gas til at producere varme og el, ligesom

gassen kan sendes ud til private gasforbru-

gere eller anvendes til transportformål. På

den måde kan projektet udnytte spilde-

vandslam og vindenergi til at nedbringe

behovet for fossile brændsler som kul, olie

og naturgas og samtidig bidrage til en mere

fleksibel, sikker og stabil energiforsyning.

Med støtte fra energiforskningsprogram-

merne er de to projekter ved rensnings-

anlægget i Avedøre således ved at lægge

nogle afgørende brikker i det puslespil,

der kan give biogassen et gennembrud

og samtidig sikre, at Danmark udnytter

de store mængder vindenergi optimalt.

Dermed er der ved at blive vist en farbar

vej frem for de 2,6 millioner ton spilde-

vandsslam, som hvert år løber gennem de

danske rensningsanlæg og som typisk bare

bliver brændt af, uden at energien bliver

udnyttet.

fremtiden er her

At energiudnyttelse af biomasse fra af-

faldsprodukter ikke blot er fremtidsmusik

er allerede blevet dokumenteret af et af

de udviklingsprojekter, som kom i mål i

2013, nemlig DONG Energy’s anlæg REne-

science, som fysisk er placeret på Amager

Ressource Center, det tidligere Amagerfor-

brænding i København.

REnescience er et projekt, hvor energi-

forskningsprogrammerne har bidraget

fra udviklingsfasen og frem til demon-

stration. Anlægget omdanner usorteret

husholdningsaffald til biogas ved hjælp

af enzymer, der nedbryder affaldet i en

flydende, organisk del og en uorganisk,

fast del. Den organiske del kan herefter

bruges til at lave biogas, der kan produ-

cere varme og el. Den faste del af affaldet

kan genanvendes til nye produkter eller

sendes til forbrænding, hvor det udnyttes

til energi. Netop nu er teknologien på vej

mod kommercialisering.

bioenergiens grønne løfter

Bioenergi spiller en afgørende rolle i den

grønne omstilling af den danske energifor-

syning. Omstillingen kræver en fossilfri

energikilder, der har mange anvendelses-

muligheder og samtidig kan tilbyde for-

syningssikkerhed og balance i energifor-

syningen mellem forskellige energikilder

med forskellige styrker og svagheder. Det

kan biomassen levere. Ifølge den bioener-

gianalyse, Energistyrelsen foretog som led

i energiforliget, vil andelen af vedvarende

energi i Danmark udgøre ca. 35 pct. i 2020,

og over halvdelen vil være produceret på

biomasse.

Bioenergi er ikke bare anvendelig i en

dansk kontekst. Der er et stort eksport-

potentiale for energiteknologier, der ud-

nytter biomasseressourcer til energipro-

duktion, og danske virksomheder har et

solidt fodfæste på det globale marked. Der

er tale om globale udfordringer inden for

energi, miljø og klima, og derfor hedder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

markedspotentialet både EU, USA, Kina,

Indien og Brasilien, der alle arbejder med

konkrete planer for at effektivisere og om-

stille energiforsyning til både varme, el

og transport.

Derfor støtter de danske energiforsknings-

programmer udviklingen af en række

teknologier inden for bioenergi –fra pro-

duktion af varme og el til flydende brænd-

stoffer, som kan bruges i den tunge del af

transportsektoren – og på forskellige tids-

punkter i udviklingen fra opstart og de-

monstration til endelig kommercialisering.

Biomasse og affald er det område, som i

de sidste fem år har fået den største støt-

teandel ud af den årlige energimilliard.

Grøn gas i Avedøre

De to projekter ved renseanlægget i Avedøre løber op

i ca. 100 millioner kroner. Inklusiv egenfinansieringen.

Teknologien fra Electrochaea er afprøvet på Foulum

testcenter under Aarhus Universitet. Neas Energy,

Insero Business Services, Energinet.dk og andre part-

nere indgår ligeledes i projektet, ligesom tyske Audi

ventes at deltage.

Electrochaea står bag projektet ”Power-to-Gas BioCat”,

og et konsortium omkring HMN Gassalg står bag det

andet demonstrationsprojekt. Projekterne er støttet

af ForskEl og EUDP.

REnescience

Teknologien bag anlægget har et stort eksportpoten-

tiale, da 40 -50 procent af husholdningsaffaldet i

Europa i dag deponeres.

REnescience har på forsøgsbasis kørt med en kapacitet

på 800 kg affald i timen, men lige nu arbejdes der på

at udvikle et koncept for et fuldskala anlæg, der kan

behandle 10 ton affald i timen.

Ud over DONG Energy deltager også ARC, DTU, Novozy-

mes og Haldor Topsøe i projektet. Projektet har været

støttet af ForskEl og EUDP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Noter

dansk energiforskning skaber

vækst og arbejdspladser

Danmark eksporterede energiteknologi

for 67,6 milliarder kroner i 2013. Det

er en stigning på 10,8 procent i forhold

til 2012. Dermed ligger Danmark helt

i front blandt de øvrige europæiske

lande.

De flotte eksportal skyldes i høj grad

de danske energiforskningsprogram-

mer. Programmerne er en løftestang

for vækst, øget eksport og arbejdsplad-

ser i Danmark og bidrager til øget vi-

densopbygning i virksomhederne og

videninstitutionerne.

Eksempelvis viser en ny evaluering

fra EUDP, at for hver krone, program-

met har investeret i projekterne, er der

blevet skabt en meromsætning i virk-

somhederne på over 3 kroner – næsten

udelukkende genereret fra eksport.

Evalueringen viser også, at midlerne

har bidraget med en direkte beskæf-

tigelseseffekt på 1,2 ansatte per inve-

steret million kroner, og at 78 procent

af projekterne har opnået kommercia-

lisering af projektresultaterne.

milliardindsprøjtning til

dansk energiforskning

Energi står stærkt i EU’s nye forsk-

ningsprogram Horizon2020. Program-

met skal frem mod 2020 uddele 592

milliarder kroner til forskning og in-

novation – heraf er 7,7 procent øre-

mærket til energiområdet. For dansk

energiforskning kan programmet be-

tyde en markant kapitalindsprøjtning,

der kan bidrage til øget vækst og flere

arbejdspladser inden for energiområ-

det, hvor Danmark har en international

styrkeposition.

Dansk Energi forventer, at Danmark

kan hente mere end 1,5 milliarder kro-

ner i gennemsnit om året til forskning

og innovation fra EU – herunder en

stor del på energiområdet.

Danmark har historisk haft et stort

hjemtag af midler fra EU til energi-

forskning. De seneste syv år har Dan-

mark hjemtaget ca. 20 euro per indbyg-

ger om året, eller hvad der svarer til

ca. 100 millioner kroner om året. Det

gør Danmark til det land, der hjemtager

flest midler til energiforskning fra EU

per indbygger.

Horizon2020 skal støtte udvikling af

ny viden og teknologi, der kan være

med til at løfte den europæiske kon-

kurrenceevne og løse nogle af de store

samfundsmæssige udfordringer, som

Europa står overfor.

Eurocenter vejleder potentielle ansøgere:

www.ufm.dk/horizon2020

Resultaterne bygger på data fra 20.000

virksomheders anvendelse af innova-

tionssystemet og holdninger fra 7.000

brugere og ikke-brugere og giver et

unikt indblik i udbud, efterspørgsel

og sammenhængen i det danske inno-

vationssystem.

Det er analysefirmaet DAMVAD, der

har udarbejdet analysen for Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, Er-

hvervs- og Vækstministeriet, de regio-

nale vækstfora og Danske Regioner.

danske virksomheder finder

vej til innovation

9 ud af 10 virksomheder, der bruger

de offentlige tilbud om rådgivning,

netværk og støtte, kan finde vej i in-

novationssystemet. Det viser den nye

analyse ’Sammenhæng for vækst og

innovation’, der er den hidtil største

kortlægning af danske virksomheders

brug af det offentlige innovations- og

erhvervsfremmesystem.

Resultaterne er godt nyt for dansk

energiforskning, da energiforsknings-

programmerne udgør en del af ordning-

erne. Hver tredje virksomhed, som har

brugt innovationssystemet, ser ingen

barrierer, og en del virksomheder be-

nytter flere innovationsordninger.

Siden analysen blev igangsat, er flere

initiativer sat i søen for at styrke in-

novationssystemet. Det gælder blandt

andet etableringen af InnovationsFon-

den, der samler Det Strategiske Forsk-

ningsråd, Højteknologifonden og Rådet

for Teknologi og Innovation i én samlet

fond og derfor gør det endnu lettere at

finde vej i systemet.

billig omstilling til

grønt energisystem

1000 koner om året per dansker eller

hvad der svarer til under 5 procent

af energiomkostningerne. Så me-

get koster det ifølge en ny analyse

fra Energistyrelsen at omstille det

danske energisystem til vedvarende

energi. Styrelsen har for første gang

forsøgt at sætte tal på, hvad det vil

koste at nå den politiske ambition

om, at Danmark i 2050 skal have

droppet kul, olie og gas i sin energi-

forsyning.

Analysen er udarbejdet som led i Ener-

giaftalen fra 2012, hvor de danske po-

litikere besluttede at sætte gang i den

opfattende opgave, det er at omstille

Danmarks energiforsyning, så den bli-

ver 100 procent baseret på vedvarende

energi og samtidig biobeholder en høj

forsynings-sikkerhed. Analysen består

af en række mindre analyser, der bely-

ser konsekvenserne ved omstillingen af

energisystemet og beskriver forskellige

scenarier for, hvordan omstillingen af

energisystemet kan komme til at se ud.

Det billigste grønne scenarie bygger på

øget brug af biomasse. En fremtid med

vindkraft som den bærende energikilde

er lidt dyrere, mens et scenarie, der

bygger på brint, igen koster lidt mere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

bio og affald

I Danmark udgør bioenergi og

bionedbrydeligt affald omkring

ca. 60 procent af produktionen

af vedvarende energi. Det er som

brændsel i form af halm og træ på

bl.a. kraftvarmeværker samt i af-

faldsforbrændingsanlæg, i biogas-

anlæg samt til transportformål.

Støtte i 2013:

196 mio. kr

smart grid og systemer

Den voksende mængde vedva-

rende energi kræver et intelli-

gent samspil mellem forskellige

energiproduktionsformer. Smart

grid og smart energy systems er

teknologier til at styre energi-

systemerne (el, naturgas, fjern-

varme, fjernkøling) på den mest

optimale og intelligente måde.

Støtte i 2013:

119 mio. kr

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

sol

Solenergi omfatter teknologier

som forskellige typer solceller og

solvarme. I dansk sammenhæng

er fx udvikling af sæsonlagre i

forbindelse med store solvarme-

anlæg knyttet til fjernvarme et

væsentligt område ligesom ma-

terialeudvikling og bygningsin-

tegrerede solceller og solvarme.

Støtte i 2013:

58 mio. kr

bølge

Bølgekraft har et stort potentiale,

men man mangler erfaring med

at anvende teknologien til drift

i fuldskalaforsøg. Det er en ud-

fordring at gøre maskinerne ef-

fektive og driftssikre – men for-

ventningen er, at man inden for

omtrent 10 år vil se markedspa-

rate teknologier.

Støtte i 2013:

53 mio. kr

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

energieffektivitet

Med energiforliget blev der sat

spot på indsatsen med at energi-

renovere og minimere energispil-

det i bygninger. Bygningsmassen

står i dag for omtrent 40 procent

af det samlede energiforbrug i

Danmark, så potentialet ved ud-

vikling og forbedring af forskel-

lige løsninger er fortsat stort.

Støtte i 2013:

182 mio. kr

brint og brændselsceller

Brændselscelleteknologier forven-

tes have et potentiale i fremtidens

energiforsyning - også inden for

transport, men har fortsat høje om-

kostninger. Brændselsceller har en

højere effektivitet end andre ener-

giteknologier og kan levere el og

varme, når de vedvarende ener-

gikilder vind og sol ikke leverer.

Støtte i 2013:

86 mio. kr

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

177

vind

Frem mod 2020 skal op mod

halvdelen af det samlede danske

elforbrug komme fra vindmøller.

Det kræver forskning og udvik-

ling i forhold til bl.a. effektivitet,

nye materialer, sammentænkning

med det øvrige elnet og omkost-

ninger til komponenter, materia-

ler, anlæg, drift og vedligehold.

Støtte i 2013:

180 mio. kr

andet

Blandt de teknologier, der ikke

passer ind i de ovenstående kate-

gorier, er forskellige bæredygtige

transportprojekter, geotermi, for-

valtningsmæssige og samfunds-

faglige analyser om bl.a. innova-

tion, markedsforhold og effekter

af energiforskning.

Støtte i 2013:

103 mio. kr

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

antal projekter

Nye i 2013:

Afsluttet i 2013:

Igangværende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi14 – året i overblik

Tre forskningsprogrammer

fusionerer i ny innovationsfond

InnovationsFonden blev etableret den

1. april 2014. Med oprettelsen af fonden

samles forsknings-, teknologiudviklings-

og innovationsordninger fra Det Strategi-

ske Forskningsråd, Højteknologifonden og

Rådet for Teknologi og Innovation.Fonden

skal støtte udvikling af viden og teknologi,

herunder højteknologi, der fører til styr-

kelse af forskning og innovative løsninger

til gavn for vækst og beskæftigelse i Dan-

mark. Fonden skal særligt støtte løsninger

på konkrete samfundsudfordringer og øge

forsknings- og innovationsindsatsen i virk-

somheder, herunder små og mellemstore

virksomheder. Medlemmerne af fondens

bestyrelse er udpeget af uddannelses- og

forskningsministeren. Fonden er etableret

som en uafhængig enhed inden for den

statslige forvaltning.

Fonden er etableret på baggrund af en

bred politisk aftale mellem alle Folketin-

gets partier. I 2014 har fonden en samlet

bevilling på ca. 1.6 mia. kr., hvoraf ca. 850

er afsat til strategisk forskning heraf ca. 260

mio. kr. til forskning i energisystemer og

–teknologi og ca. 750 mio.kr. til teknolo-

giudvikling og innovation. Det er hensig-

ten, at fonden skal have en rimelig balance

mellem strategisk forskning og teknologi

og innovation.

Som en del af aftalen om fordeling af forsk-

ningsreserven i 2014 er det besluttet, at

fonden understøtter samfundspartnerska-

ber om innovation (INNO+) inden for fem

tematiske områder, som er fastlagt i finans-

lovsaftalen. Blandt de tematiske områder

er ’Blå arbejdspladser via grønne løsnin-

ger’, ’Vandeffektiv industriel produktion’

og ’Innovatorium til bygningsrenovering

i verdensklasse’. Partnerskaberne er en

innovationspolitisk prioritering af områ-

der, hvor markante samfundsudfordrin-

ger kan være en vækstdriver, og hvor der

kan bygges på viden- og erhvervsmæssige

styrkepositioner.Det er hensigten, at part-

nerskaberne inden for en tidshorisont på

3-5 år har udviklet og demonstreret nye

løsninger med et erhvervspotentiale for

danske virksomheder.

besøg os på nettet

På energi14.energiforskning.dk

kan du læse mere om:

• Årets cases

• Beretninger fra energi-

forskningsprogrammerne

• De øvrige energinøgletal.

Annonce

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

strategisk forskning – energi

InnovationsFondens opslag om strategisk energiforskning yder

støtte til forskning inden for fremtidens energiteknologier og

–systemer på grundlag af FORSK2020. Frem til 1. april 2014

var opslaget del af Det Strategiske Forskningsråd – DSF.

Strategisk forskning er grundlagsskabende og anvendt forsk-

ning, der er kendetegnet ved at være både problemoriente-

ret og tværfaglig og inddrage både brugere og internationale

kompetencer. Forskningen skal bidrage til at løse væsentlige

samfundsudfordringer og dermed bidrage til velstands- og

velfærdsudvikling og fremtidens beskæftigelse i Danmark.

højteknologi og innovation – energi

InnovationsFondens opslag inden for højteknologi yder støtte

til investeringer, der skal løfte dansk højteknologi og dermed

skabe grundlag for fornyet erhvervsudvikling. Indtil 1. april

2014 var opslaget forankret i Højteknologifonden.

Innovationsfonden investerer i vækstmuligheder og konkrete

resultater, hvor universiteter og virksomheder arbejder sam-

men ud fra grundvidenskab, innovation og teknologi. Det sker

med fokus på markedsmodning af konkrete produkter og tek-

nologier, der kan skabe arbejdspladser inden for landbrug,

industri og transport og resultere i eksportpotentiale.

Energinet.dk

energinet.dk – forskel og forskve

Energinet.dk’s ForskEL-program er Energinet.dk’s største ener-

giforskningsprogram. ForskEl har særlig fokus på teknologier

inden for miljøvenlig elproduktion og indpasning heraf i be-

stræbelserne på at opfylde målet om et fossilfrit samfund.

ForskEL-programmet yder støtte til forskning og udvikling.

ForskVE, som er et mindre program, støtter VE-teknologierne

termisk bioforgasning, bølgekraft og solceller. ForskVE giver

støtte til modning af teknologi til kommerciel anvendelse og

udbredelse.

dansk energi – elforsk

ELFORSK har siden begyndelsen i 2002 støttet projekter med

det formål at sikre mere effektiv energianvendelse med elek-

tricitet som omdrejningspunkt. Projekterne ligger i et bredt

udsnit af værdikæden fra anvendt forskning over udvikling

frem til markedsintroduktion.

ELFORSK lægger vægt på, at resultaterne udmøntes i konkrete

energibesparelser, et effektivt produktionsapparat, arbejds-

pladser og eksport samt en større bevidsthed i samfundet om

effektiv anvendelse af energi.

energistyrelsen – green labs dk

Green Labs DK støtter etablering af stor-skala testfaciliteter

til demonstration af nye klimateknologier. Faciliteterne skal

være i international topklasse og gøre det muligt for virksom-

heder at teste og demonstrere nye teknologier under realistiske

omstændigheder.

Programmet er afsluttet i 2012, men i 2014 vil der blive udbudt

restmidler fra de oprindelige bevillinger.

eudp

EUDP støtter ny energiteknologi, der skaber vækst og arbejds-

pladser, øger forsyningssikkerheden og bidrager til at gøre

Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. EUDP finansierer

desuden dansk deltagelse i internationalt samarbejde og vi-

densdeling om energiteknologier.

EUDP-programmets fokus er primært udvikling og demonstra-

tion frem til markedet inden for alle typer af energiteknologi.

Især demonstrationsprojekter kan være svære at finansiere, da

det typisk kræver store økonomiske ressourcer og dermed stor

risikovillighed. Ved at bidrage til finansieringen sikrer EUDP,

at flere projekter når over kløften, der ligger mellem ’proof of

concept’ og ’proof of business’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Se energi14.energiforskning.dk for

årets beretninger fra energiforsknings-

programmerne, cases og årets

øvrige nøgletal.

Flere oplysninger om alle de omtalte

projekter kan findes i databasen på

energiforskning.dk.