PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 229
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Modtager(e):

Folketingets Europaudvalg

Kopi:

Folketingets udvalg for uddannelser og forskning

Kommissionens meddelelse om Forskning og innovation som

kilde til fornyet vækst, KOM(2014)339

1. Resumé

Meddelelsen fremhæver betydningen af investeringer i forskning og innovation

samt reformer som en sikker drivkraft for vækst. Samtidig fremhæves forslag der

skal hjælpe EU-landene med at give deres budgetter størst mulig gennemslags-

kraft på et tidspunkt, hvor mange lande stadig kæmper med budgetstramninger.

Kommissionen påpeger, at det til stadighed er vigtigt at sikre større effektivitet og

kvalitet i de offentlige F&U-udgifter, for at Europa kan indtage eller fastholde en

ledende position på en lang række viden- og nøgleteknologiområder og for at

udløse investeringer i forskning og innovation fra erhvervslivets side. Særligt tre

vigtige generelle reformområder fremhæves: 1)Kvaliteten i strategiudviklingen

og politikfastlæggelsen skal forbedres, og forsknings- og innovationsaktiviteter

skal samles ved hjælp af et stabilt flerårigt budget, som sikrer strategisk målret-

tede ressourcer, 2) F&U-programmernes kvalitet skal forbedres, bl.a. ved større

konkurrence i ressourceallokeringen, klare mål og forenkling og 3) De offentlige

forsknings- og innovationsinstitutioner skal gøres mere effektive, bl.a. ved hjælp

af en mere åben rekruttering og partnerskaber med erhvervslivet. Medlemssta-

terne opfordres til at prioritere forskning og udvikling i takt med, at offentlige

myndigheder får større mulighed for at foretage vækstfremmende investeringer.

Det er et centralt mål for EU at øge F&U-udgifterne til 3 % af BNP med henvis-

ning til nedskæringer i adskillige medlemsstater. Meddelelsen peger også på, at

EU må skabe de rette rammevilkår for innovation. Kommissionen har etableret

en politisk støttefacilitet i henhold til Horisont 2020 for at støtte en integreret og

evidensbaseret tilgang til politikfastlæggelse og budgetbeslutninger.

2. Baggrund

Kommissionen påpeger i sin meddelelse, at det økonomiske opsving giver Europa

mulighed for at flytte fokus over på at styrke væksten og samtidig holde reform-

tempoet for at sikre et holdbart opsving. Der peges på, at vækstforstærkende poli-

tikker har kunnet betale sig, og at de lande, der har investeret mest i forskning og

innovation før og under krisen, i gennemsnit har klaret sig bedst under den øko-

nomiske krise. Det understreges i Europa 2020-strategien og herunder de nylige

årlige vækstundersøgelser, at der er behov for at understøtte og hvis muligt øge de

vækstforstærkende udgifter til den overordnede indsats for finanspolitisk konsoli-

dering.

30. juli 2014

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

POK

Slotsholmsgade 10

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

14/010476-03

Side

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der peges i meddelelsen på, at EU’s budget for 2014-2020 udgør et markant ret-

ningsskifte mod vækstforstærkende faktorer, idet man eksempelvis på forsknings-

og innovationsområdet har vedtaget en stigning på 30 % i det afsatte budget til

Horisont 2020. Yderligere forventes 83 mia. EUR investeret i forskning og innova-

tion og små- og mellemstore virksomheder gennem de nye europæiske struktur- og

investeringsfonde.

Der lægges dog også i meddelelsen vægt på, at den yderligere investering over EU’s

budget skal supplere og ikke erstatte investeringerne fra offentlige og private kilder

med henvisning til blandt andet EU-målsætningen om investeringer i forskning og

udvikling på 3 % af BNP i medfør af Europa 2020-strategien. Det påpeges i medde-

lelsen, at adskillige medlemsstater har skåret ned på de direkte udgifter til forsk-

ning og udvikling i forbindelse med deres finanspolitiske konsolideringsbestræbel-

ser, hvilket har været særligt iøjnefaldende siden 2012. Det anføres dog også, at

dette i visse tilfælde kompenseres via øgede skatteincitamenter til forskning og

udvikling. Der peges også på, at de fleste medlemsstater fortsat er langt fra deres

nationale forsknings- og udviklingsmål i henhold til Europa 2020-strategien, hvil-

ket primært skyldes, at erhvervslivet ikke investerer nok i forskning og udvikling.

Der henvises i meddelelsen til den ledsagende statusrapport om Innovation i EU,

hvoraf det fremgår, at der er stigende fremdrift for innovation i EU, og at de vigtig-

ste resultater omfatter et mere innovationsvenligt forretningsmiljø gennem en-

hedspatentet og venturekapitalpasset. Det fremhæves i den forbindelse også, at

EU-støtten til forskning og innovation er blevet grundlæggende omlagt med det

forenklede program Horisont 2020 med klare, målbare målsætninger, der er rettet

mod videnskabelig ekspertise, industrielt lederskab og samfundsmæssige udfor-

dringer.

Kommissionens meddelelse spiller ind til den igangværende revision af Europa

2020-strategien og herunder flagskibsinitiativet Innovation Union.

3. Formål og indhold

I lyset af de fortsat vanskelige budgetmæssige betingelser er formålet med medde-

lelsen at se nærmere på, hvordan potentialet i forskning og innovation som driv-

kraft for fornyet vækst kan maksimeres gennem højnelse af kvaliteten i investerin-

gerne i medlemsstaternes vækstvenlige finanspolitiske konsolideringsstrategier.

Det påpeges i meddelelsen, at offentlige investeringer skal gå hånd i hånd med

vidtrækkende reformer af forsknings- og innovationssystemer såsom at øge de of-

fentlige udgifters løftestangsvirkning på de private investeringer. Medlemsstaterne

opfordres til at lade sig inspirere af flagskibsinitiativet Innovation Union og dags-

ordenen for det europæiske forskningsrum.

Kommissionen anerkender, at reformer på forsknings- og innovationsområdet må

skræddersys til hver enkelt medlemsstat. Der peges på en række prioriterede re-

formområder, som Kommissionen finder relevante for alle medlemsstater:

Bedre kvalitet i strategiudviklingen og politikfastlæggelsen:

Der peges på behovet

for en overordnet, flerårig strategisk ramme for både forsknings- og innovationsak-

tiviteter og herunder infrastrukturinvesteringer. Strategien bør styres på et til-

strækkeligt højt politisk plan og omfatte planlægning af offentlige investeringer.

Medlemsstaterne opfordres til ikke at sprede de knappe ressourcer for meget men

Side

2/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at fokusere på et begrænset antal centrale styrker og muligheder ved hjælp af intel-

ligent specialisering, som støttes af de europæiske struktur- og investeringsfonde.

Desuden skal nye tankegange og paradigmer indtænkes – her nævnes eksempelvis

big data, open innovation og science 2.0. Medlemsstaterne opfordres til løbende at

overvåge virkningen og gennemgå deres politikker i en europæisk og en internatio-

nal kontekst.

Bedre kvalitet i programmer med fokus på ressourcer og finansieringsmekanis-

mer:

Medlemsstaterne opfordres i et vækstperspektiv og inspireret af Horisont

2020 til at overveje fokus på programmer for centrale samfundsmæssige udfor-

dringer. Der opfordres til en bedre koordinering af prioriteringerne mellem med-

lemsstaterne gennem fælles programmering, idet det forøger virkningen af de of-

fentlige investeringer. Der opfordres til åben konkurrence om programmer, der er

målrettet mod specifikke økonomiske og/eller samfundsmæssige målsætninger og

et solidt evalueringssystem baseret på uafhængig ekspertise. Overvågning af reelt

output og virkninger af finansieringen skal give nøjagtige og sammenlignelige op-

lysninger om kvaliteten og effektiviteten af finansieringen. Der opfordres endvidere

til, at forsknings- og innovationsprogrammer gøres relevante og tilgængelige for

virksomhederne ved forskellige virkemidler. Dette skal være med til at sikre front-

linjevidenskab og hermed teknologiske nyskabelser, og dette bør fremmes med

afsæt i eksempelvis Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Optimering af kvaliteten af offentlige institutioner der udfører forskning og inno-

vation:

Medlemsstaterne opfordres til at tilskynde institutioner, der modtager of-

fentlige forsknings- og innovationsmidler i form af institutionel finansiering, til at

være mere iværksættende og eksempelvis søge nye muligheder og partnerskaber

også uden for Europa. Der peges på, at disse institutioner samtidig skal have til-

strækkelig selvbestemmelse og fleksibilitet og stå til regnskab ved blandt andet at

være underlagt regelmæssig uafhængig evaluering og kvalitetsvurdering. Der peges

også på, at institutionerne skal tiltrække de bedst mulige forskere, idet der samtidig

peges på eksisterende barrierer herfor i visse lande såsom fraværet af åben, gen-

nemsigtig og meritbaseret rekruttering.

Meddelelsen peger også på, at EU må skabe de rette rammevilkår for at opmuntre

de europæiske virksomheder til at satse mere på innovation. På baggrund af analy-

serne i den ledsagende statusrapport om Innovation i EU udpeges følgende fire

områder, som kræver en yderligere indsats: 1) Det indre marked

(den fulde realise-

ring heraf vil have en stærk virkning på innovation),

2) Den offentlige sektor

(blandt andet fokus på digitalisering i det offentlige og den offentlige sektor som

iværksætter og efterspørger efter innovation i den private sektor),

3) Omdannel-

sen af den europæiske økonomi

(menneskelige ressourcer, uddannelsessystemerne

skal levere brede innovationskvalifikationer, erhvervs- og iværksætterevner hos

forskerne, digitale teknologier til læring) og

4) Europas borgere

(inddragelse af

borgerne ved eksempelvis social innovation og socialt iværksætteri).

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af meddelelsen at drøfte

højnelse af kvaliteten i forsknings- og innovationsinvesteringer og udfordringerne

for fremtidens forsknings- og innovationspolitik. Kommissionen vil bistå medlems-

staterne med blandt andet at fremme et bedre evidensgrundlag for fastlæggelse af

forsknings- og innovationspolitik og har blandt andet etableret en politisk støttefa-

Side

3/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

cilitet i henhold til Horisont 2020 for at støtte en integreret og evidensbaseret til-

gang til politikfastlæggelse og budgetbeslutninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for forskning med frist

den 27. juni 2014. Høringen gav anledning til følgende bemærkninger:

Danske Universiteter støtter op om meddelelsens hovedbudskab om, at investerin-

ger i forskning og innovation bør betragtes som en investering i vækst og beskæfti-

gelse. Derfor gentager Danske Universiteter anbefalingen om, at de offentlige dan-

ske forskningsinvesteringer skal øges til 1,5 procent af BNP – også som en vej til at

understøtte erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.

Danske Universiteter understreger i den sammenhæng, at den danske målsætning

om øget hjemtag af EU-midler ikke skal modsvares af et fald i ambitionsniveauet

for danske forskningsinvesteringer. Det indebærer ifølge Danske Universiteter

også, at hjemtaget af EU-midler til forskning og innovation ikke bør inkluderes i

beregningen af de offentlige danske forskningsinvesteringer.

Danske Universiteter bakker op om flerårige og stabile offentlige forskningsbudget-

ter, som kan understøtte en langsigtet forskningssatsning. Flerårige basisbevillin-

ger til forskning er med til at sikre universiteternes autonomi og fleksibilitet, og en

passende balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler er afgørende

for universiteternes mulighed for at foretage langsigtede satsninger.

Danske Universiteter henviser til rapporten ”Fostering Breakthrough Research - a

Comparative Study” fra det svenske videnskabsakademi, hvori den danske forsk-

ning fremhæves som internationalt førende, fordi man over en længere årrække har

arbejdet med en 60/40-balance mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler,

som gør det muligt for universiteternes ledelse at udøve akademisk ledelse og fore-

tage strategiske prioriteter. Danske Universiteter finder ikke, at denne balance bør

rykkes mod flere konkurrenceudsatte midler.

Danske Universiteter fremhæver også, at solid basisfinansiering af forskningen er

afgørende for universiteternes mulighed for at indgå i partnerskaber og forsknings-

samarbejde med private virksomheder samt engagere sig i EU-projekter, hvor der

kræves medfinansiering, eller hvor bevillingen ikke dækker de indirekte omkost-

ninger fuldt ud. Danske Universiteter påpeger, at flere konkurrenceudsatte midler

alt andet lige vil gøre det sværere at deltage i eksternt forskningssamarbejde.

Side

4/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endeligt nævner Danske Universiteter, at universiteterne spiller en vigtig rolle i at

løse globale samfundsmæssige problemer, hvorfor strategiske forskningsmidler

ofte anvendes som en vej til at målrette dele af forskningen mod specifikke udfor-

dringer. Danske Universiteter finder det dog afgørende at prioritere midler til uni-

versiteternes grundforskning, hvis man skal fastholde og styrke de excellente

forskningsmiljøer i Danmark samt skabe et stærkt grundlag for at håndtere fremti-

dens samfundsudfordringer. Grundforskningen giver mulighed for nytænkning og

radikale innovationer, der rækker udover de normale forestillingshorisonter. Sam-

tidig er den danske grundforskning afgørende for at tiltrække internationale forsk-

ningstalenter til de danske forskningsmiljøer.

GTS - Godkendt Teknologisk Service (GTS) finder, at meddelelsen udgør et særde-

les relevant grundlag for den kommende tids drøftelser om udvikling af forsknings-

og innovationspolitikken som et grundlag for udvikling og fornyet vækst i Europa.

GTS påpeger, at det ikke mindst er væsentligt at styrke fokus på og forståelse af

effekten af forsknings- og innovationspolitikken. GTS påpeger samtidig, at det dog

er centralt, at vi i vores bestræbelser på at sikre effekter af initiativerne ikke viger

tilbage for at tage en klar risiko og satsning. Det skal ifølge GTS altid være et cen-

tralt element i det offentliges engagement i innovationsaktiviteter.

Landsorganisationen i Danmark (LO) er overordnet enig i, at de europæiske lande

skal gøre en aktiv indsats for at støtte vækstforstærkende politikker, og at forskning

og innovation er et væsentligt element. LO påpeger dog, at det i meddelelsen ind-

lægges som en forudsætning, at en højt uddannet arbejdsstyrke er en forudsætning

for vækst og innovation, hvilket LO er helt enig i, idet det dog bemærkes, at EU har

behov for en veluddannet arbejdsstyrke på alle niveauer, dvs. både de korte, mel-

lemlange og lange videregående uddannelser. LO anfører, at vækst og innovation

ikke skabes af akademikere alene men i høj grad også af personer med forskellige

former for erhvervsfaglige uddannelser.

Med hensyn til bedre kvalitet i programmerne bemærker LO, at det er helt centralt

at udvikle programmer og puljer, så der i højere grad stilles krav til ansøgere om, at

de relevante medarbejdere involveres og klædes kompetencemæssigt på til innova-

tionsopgaven. LO påpeger, at alt for mange innovationsprojekter og projekter gene-

relt aldrig kommer ud af projektboblen, og at værdifuld viden går tabt, når bevillin-

gen slipper op. LO anfører, at der er brug for, at programmerne designes således, at

der stilles krav til inddragelse af de relevante parter, og at der opstilles en konkret

plan for, hvordan viden og nye metoder indlejres i de pågældende virksomheder og

arbejdspladser, så programmerne fører til reelle forbedringer og forandringer.

LO påpeger, at medarbejderdreven innovation og arbejdspladsinnovation er kode-

ordene og henviser til, at det er oplagt, at Kommissionen trækker mere på viden og

erfaringer fra det af Kommissionen nedsatte EUWIN netværk for "Work Place In-

novation", som udvikler og deler viden om, hvordan man styrker den praksisnære

innovation på private og offentlige arbejdspladser. LO finder, at der bør bevilges

væsentlig flere midler til EUWIN netværket, der har opbakning fra mange af de

centrale aktører, herunder fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationer, forsknings-

institutioner, myndigheder, virksomheder osv.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO finder også, at det er vigtigt, at der er et nuanceret syn på lovgivning og admini-

strative byrder, idet der er en tendens til at overbetone betydningen af administra-

tive byrders betydning for vækst og jobskabelse. LO peger på, at det fremgår af

OECD studiet "Measuring Regulatory Performance — Expert Paper No. 3, August

2013", at det er meget vanskeligt og ofte umuligt at påvise en sammenhæng mellem

indretningen af reguleringen og økonomisk vækst. Studiet peger endvidere på, at

visse regler kan være byrdefulde og mindske den økonomiske aktivitet, men at det-

te dog i høj grad afhjælpes, hvis reglerne administreres effektivt f.eks. af en velfun-

gerende offentlig sektor. Endelig peger studiet på, at de undersøgelser, der forelig-

ger, navnlig fokuserer på den negative betydning af administrative byrder men

overser, at en god regulering og fornuftige regler også har en positiv betydning for

virksomheder og samfundet i øvrigt. LO ser positivt på at fjerne unødige admini-

strative byrder men finder, at alle interessenter skal høres om reglerne og ikke blot

de interessenter, som reglerne kan anses som en administrativ byrde for. Derud-

over bemærker LO til udviklingen af det indre marked, at der er talrige hensyn at

tage og ikke kun til forskning og innovation, idet LO henviser til arbejdstagerret-

tigheder og social dumping.

LO finder endvidere, at det er for snævert kun at indtænke den offentlige sektor i

relation til udbud og indkøb. LO peger eksempelvis på offentlige-private innovati-

onspartnerskaber som en ny samarbejdsform, hvor offentlige og private aktører

samarbejder om innovation.

I forhold til afsnittet om omdannelse af den europæiske økonomi er LO af den op-

fattelse, at bemærkningerne vedr. menneskelige ressourcer og innovationskvalifi-

kationer med fordel kan uddybes, og at erhvervsuddannelser og professionsuddan-

nelser bør indtænkes.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af betydningen af forskning og in-

novation for vækstdagsordenen og herunder betydningen af målrettede offentlige

og private investeringer og reformer. Regeringen finder, at meddelelsen udgør et

værdifuldt afsæt for de kommende drøftelser om udvikling af forsknings- og inno-

vationsdagsordenen som et grundlag for vækst i Europa og herunder som indspil til

den kommende midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien og herunder flagski-

bet Innovation Union.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/6