PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 226
Offentligt

Effektvurdering af

Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram - EUDP

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Effektvurdering af

Energiteknologisk

Udviklings- og

Demonstrationsprogram

Rapporten er udarbejdet for EUDP af

Oxford Research A/S

Udgivelsesår

2014

Om Oxford Research

Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed

med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og re-

gionaludvikling.

Oxford Research gennemfører skræddersyede analy-

ser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer

for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i

civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling,

faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden

på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer

akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god

kommunikation – på den måde skaber vi anvendelses-

orienteret viden, der kan gøre en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i

Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Re-

search er en del af Oxford Gruppen.

Oxford Research A/S

Falkoner Alle 20, 4.

2000 Frederiksberg C

Danmark

(+45) 33 69 13 69

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

SAMMENDRAG

INDLEDNING

EUDP’S ROLLE OG FORMÅL

2.1

EUDP’s additionalitet

PROJEKTKARAKTERISTIKA FOR DE AFSLUTTEDE PROJEKTER

3.1

3.2

3.3

Deltagere i EUDP-projekterne

EUDP-projekternes omfang

Projektperiode for EUDP-projekterne

RESULTATER OG EFFEKTER

4.1

4.2

Projekternes umiddelbare resultater

4.1.1

4.2.1

4.2.2

Opbygning af ny viden og forskning

Patenter

Eksport

Den direkte beskæftigelseseffekt

Projekter med størst jobskabelse

Den indirekte beskæftigelseseffekt

Meromsætning med relation til projekternes resultater

Forventelige samfundsøkonomiske effekter af EUDP’s samlede projekt-portefølje

Kommercialisering af resultaterne

4.3

Samfundsøkonomiske effekter

4.3.1

4.3.2

4.3.3

4.3.4

4.3.5

4.4

Energi- og klimamæssige effekter

METODE

5.1

5.2

Kvalitative interview

Effektvurdering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Sammendrag

Effektvurderingn af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er baseret på

interview med projektdeltagere i 51 afsluttede projekter i perioden 2009-2014. Hovedfokus for

effektvurderingen er at belyse den samfundsøkonomiske effekt i form af nye jobs, øget omsætning, øget

eksport og udtagning af patenter, da det er et formål med EUDP at støtte projekter, der gennem udviklingen

af ny energiteknologi fører til øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Et andet formål med EUDP er at

understøtte udvikling af energiteknologi, som reducerer CO

-udledning og dermed bidrager til Danmarks

energi- og klimapolitiske målsætninger.

EUDP har tildelt de 51 afsluttede projekter 398 mio. kr., og projekterne har haft et samlet budget på omkring

986 mio. kr. Det vil sige, at tilskuddet fra EUDP udgør ca. 40 pct. af det samlede budget i projekterne, hvilket

betyder, at der for hver mio. kr. EUDP har investeret, genereres yderligere investeringer fra de deltagende

projektpartnere for 1,5 mio. kr. – altså en faktor 2,5. For at estimere effekterne præcist, er det

effektvurderingens tilgang at spørge de industrielle partnere i projekterne (virksomhederne), fordi det i høj

grad er gennem salg og kommercialisering, at de samfundsøkonomiske effekter i form af nye jobs, øget

omsætning og udtagning af patenter skabes. Virksomhederne er således blevet spurgt direkte om nye jobs,

øget omsætning og nye patenter for at få et nøjagtigt billede af de reelle og konkrete effekter, som

virksomhederne i praksis kan redegøre for.

I 2011 gennemførte Oxford Research en evaluering af EUDP, som pegede på, at der i projekterne generelt er

en positiv forventning om, at projekterne vil føre til en markedsintroduktion og dermed skabe

samfundseffekter i form af øget vækst og beskæftigelse.

I den første evaluering var der en stor del af projek-

terne, der endnu ikke var afsluttet, hvorfor det var vanskeligt at estimere den egentlige effekt af programmet,

da vurderingen af effekterne i mange tilfælde baserede sig på projekternes fremtidige forventninger.

I forlæn-

gelse af den forrige evaluering er det formålet med nærværende effektvurdering at tilvejebringe et veldoku-

menteret og mere præcist overblik over, hvilke resultater og effekter de afsluttede projekter på nuværende

tidspunkt har opnået som følge af støtten fra EUDP. Dermed skal effektvurderingen munde ud i et samlet

billede af den samfundsøkonomiske effekt, der kan henføres til EUDP’s virke.

EUDP-projekterne har en markant beskæftigelseseffekt

I størstedelen af projekterne ansættes der ekstra medarbejdere i forbindelse med projektet. Således er der an-

sat ekstra medarbejdere i 37 af de 51 projekter. Kun i 14 projekter er der ikke ansat ekstra medarbejdere. Det

viser, at selve gennemførslen af EUDP-projekterne har en direkte beskæftigelseseffekt. I alt er der skabt 226

jobs i selve projektperioden.

Efter projekternes afslutning fastholdes en stor del af de jobs, der er skabt i selve projektperioden. 190 af de

226 jobs opretholdes efter projekternes afslutning. Herudover er der efter projekternes afslutning skabt yder-

ligere 303 jobs. Det vil sige, at der samlet set er skabt 493 jobs i selve projektet og efter projektets afslutning.

Det giver en beskæftigelsesfaktor på 1,2 ansatte for hver million kr., EUDP har investeret.

Foruden den direkte beskæftigelseseffekt på 493 nye jobs, som er knyttet specifikt til resultaterne af projek-

terne, skabes der yderligere 542 ekstra indirekte jobs – det vil sige jobs, der skabes andre steder i værdikæden,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksempelvis hos underleverandører. Betragtes den samlede beskæftigelseseffekt (den direkte og indirekte be-

skæftigelse), skaber EUDP-projekterne i alt 1.035 nye jobs.

De 51 afsluttede projekter udgør ca. 17 pct. eller 1/6 af den samlede projektportefølje inklusiv de uafsluttede

projekter. I beregningerne for at estimere den samlede samfundsøkonomiske effekt er ansatte ganget op med

faktor 5,8. Det betyder, at det for hele EUDP’s projektportefølje kan forventes, at der skabes 2.860 nye jobs.

Hvis de indirekte jobs medregnes, kan det forventes, at det samlede antal jobs vil være 6.000.

Det er især videnstunge jobs, projekterne skaber

I størstedelen af projekterne er det jobs inden for forskning og udvikling (F&U), der skabes. Det afspejler

dels, at projekterne viderefører deres forsknings- og udviklingsaktiviteter efter projekternes ophør dels, at

salgs- og kommercialiseringsaktiviteter ofte kræver en stor faglig og teknisk indsigt.

De 493 jobs, som enten er fastholdte projektansættelser eller nyansættelser efter projekternes afslutning finan-

sieres via flere kilder – i nogle tilfælde er der kun en finansieringskilde, og i andre tilfælde er det en kombina-

tion af flere kilder. Størstedelen af virksomhederne (27 virksomheder) peger på, at ansættelserne finansieres

via fornyet støtte fra offentlige teknologi- og innovationsprogrammer. Det er især gennem nye EUDP-

projekter, at virksomhederne får tilført ny støtte for at bygge videre på erfaringer og resultater fra tidligere

projekter. 17 virksomheder har selv investeret midler og lagt ressourcer i videreudviklingen af projektets re-

sultater. Dette er ofte med henblik på at opnå markedsmodning og kommercialisering af resultaterne, der kan

medføre salg. Til sidst er der 18 virksomheder, hvor de ekstra ansatte er finansieret via indtægter fra salg af

produktet, ydelsen eller teknologien. Det er således virksomheder, som både har formået at få teknologien ud

på markedet og samtidig er lykkedes med at finde en køber.

I 40 projekter er produktet, ydelsen eller teknologien kommet på markedet. Det viser, at der er en høj grad af

kommercialisering og markedsmodning af de teknologier, der udvikles i projekterne. Selvom mange projekter

formår at få de teknologiske løsninger ud på markedet, er der dog et stykke vej til et egentligt kommercielt

gennembrud. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at afsætte teknologierne på markedet, da salg af energi-

teknologi typisk kræver lange forhandlings- og udviklingsprocesser, ofte er investeringstunge, samt at ramme-

betingelser ikke er på plads.

At der er en global efterspørgsel på de teknologier, som udvikles i EUDP-projekterne, understøttes af at klart

størstedelen af virksomhederne eksporterer deres teknologier og ydelser. Virksomhederne i EUDP-

projekterne er eksportintensive virksomheder, som orienterer sig mod de større udenlandske markeder, hvor

der er en stor kritisk masse og, hvor lovgivning og regulering er fordelagtig. Det er især nærmarkederne, virk-

somhederne eksporterer til og i mindre grad fjernmarkeder som eksempelvis BRIK-landene På baggrund af

de 51 projekter eksporteres der årligt for ca. 763 mio. kr. For hele EUDP’s projektportefølje kan det forven-

tes, at den årlige eksport er på ca. 4,4 mia. kr.

De udviklede teknologiske løsninger kommer på markedet og eksporteres

Deltagelse i EUDP-projekter skaber meromsætning hos virksomhederne

Foruden skabelsen af nye jobs, skaber EUDP-projekterne effekt gennem øget omsætning i virksomhederne.

For de 51 virksomheder har der været en årlig meromsætning på 815 mio. kr., som kan henføres til projekter-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

nes resultater. Siden projekternes afslutning har den samlede omsætning med relation til EUDP været på 1,3

mia. kr. For hele EUDP’s projektportefølje kan det forventes, at der genereres 4,7 mia. kr. i årlig omsætning.

De deltagende virksomheder udtager i stort omfang patenter

Der er i alt udtaget 53 patenter, og i 33 ud af de 51 projekter er der enten søgt om eller planer om at søge pa-

tenter. Således er det kun i 18 projekter, hvor der ikke er søgt om patenter og heller ikke er planer om det.

Ofte er patentudtagning en løbende proces, som foregår over en årrække i udviklingsforløbet, og det er især i

projekter med deltagelse af større virksomheder, at en stor del af det samlede antal udtagne patenter er udta-

get. Der er en række virksomheder, som aktivt har fravalgt at allokere ressourcer til at udtage patenter, fordi

de enten har vurderet, at de er for ressourcekrævende eller har vurderet, at det ikke giver mening for dem.

Eksempelvis inden for software- og styringselektronik, som er svært at beskytte og, hvor det ville kunne be-

grænse udbredelsen, hvis der var patentbeskyttelse på softwaren.

EUDP spiller en afgørende rolle for, at projekterne igangsættes og realiseres. Projektdeltagerne har således

vurderet, om projektet ville blive realiseret uden støtte fra EUDP. Her har klart hovedparten (ca. 60 pct.) af

projektdeltagerne vurderet, at deres projekt ikke ville være startet uden støtten fra EUDP. 1/4 mener, at de

formentlig ville have startet projektet, men i et mindre omfang og på et senere tidspunkt, og kun 8 pct. me-

ner, at projektet ville være startet op i samme skala.

EUDP spiller en afgørende rolle for realiseringen af projekterne

Energi- og klimapolitiske effekter

Af interviewene med projektdeltagerne tyder det på, at de udviklede energiteknologier har en positiv effekt på

-udledningen. Imidlertid er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave en mere præcis vurdering af, i

hvilket omfang EUDP med sin støtte bidrager til at opfylde Danmarks energi- og klimapolitiske

målsætninger. Det skyldes dels, at der er få projekter, som har kunnet opgøre en klimaeffekt dels, at den

opgjorte effekt typisk ikke er en realiseret effekt, men en effekt som forventes at blive realiseret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

1. Indledning

Det globale marked for ny energiteknologi forventes at vokse betydeligt i de kommende årtier som følge af

stadig strammere miljøkrav, styrkelse af forsyningssikkerheden gennem diversificering og stærkt stigende

energiforbrug i udviklingslandene. Den internationale konkurrence på markedet for nye effektive energitek-

nologier må derfor samtidig forventes at blive skærpet yderligere i de kommende årtier. Danmark har i forve-

jen en række styrkepositioner inden for energiteknologi, men for at fastholde dem, er det en central opgave at

fokusere indsatsen på de områder, hvor perspektiverne for dansk forskning og erhvervsliv ser særlig gunstige

ud. I den sammenhæng spiller EUDP en central rolle som støtteprogram, der giver tilskud til udvikling og

demonstration af nye energiteknologier med et stort markeds- og kommercialiseringspotentiale.

Ved at støtte projekter, der udvikler energiteknologier som på sigt kan afsættes på markedsvilkår, har EUDP

med sin støtte til hensigt at skabe øget beskæftigelse og vækst i Danmark. Oxford Researchs forrige evalue-

ring af EUDP viste, at der i perioden 2007-2010 har været 15 pct. af de støttede EUDP-projekter, som har in-

troduceret den udviklede teknologi på markedet. Herudover viste evalueringen, at der blandt projekterne er

44 pct., som forventer en markedsintroduktion inden for 1-2 år og 38 pct. inden for 3-5 år. Disse resultater

peger på, at det tager nogle år, før teknologierne kommer på markedet, og der vil derfor gå adskillige år, før

samfundseffekterne viser sig i form af øget vækst og beskæftigelse. I den første evaluering var der en stor del

af projekterne, der endnu ikke var afsluttet, hvorfor det var vanskeligt at estimere den egentlige effekt af pro-

grammet, da vurderingen af effekterne i mange tilfælde baserede sig på projekternes fremtidige forventninger.

I forlængelse af den forrige evaluering er formålet med nærværende effektvurdering at tilvejebringe et veldo-

kumenteret og mere præcist overblik over, hvilke resultater og effekter de afsluttede projekter på nuværende

tidspunkt har opnået som følge af støtten fra EUDP. Dermed skal analysen munde ud i et samlet billede af

den samfundsøkonomiske effekt, der kan henføres til EUDP’s virke. For at estimere effekterne gør analysen

brug af en tilgang, hvor de kommercielle partnere i de afsluttede EUDP-projekter er blevet spurgt direkte om

nye jobs, omsætning, nye patenter for at få et nøjagtigt billede af de reelle og konkrete effekter, som projek-

terne i praksis kan redegøre for.

Effektvurderingen undersøger følgende resultater og effekter, som kan estimeres på baggrund af de gennem-

førte interview:

•

De projektnære resultater: Er der udviklet et nyt produkt/proces, ny rådgivningsydelse eller imple-

mentering af ny teknologi i eksisterende produkter/processer?

Kommercialisering af resultaterne: Er teknologien eller ydelsen kommet på markedet? Udtages der

nye patenter? I hvilket omfang eksporteres den udviklede teknologi eller ydelse?

Samfundsøkonomiske effekter: Skabes der nye jobs? Øges omsætningen hos virksomhederne?

De estimerede effekter og resultater i effektvurderingen bygger på interview med 51 projekter, som alle er af-

sluttet i perioden fra september 2009 til januar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

2. EUDP’s rolle og formål

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) blev i 2006 etableret med det formål at

sikre gode vilkår og rammer for, at danske energiteknologiske virksomheder stadig står stærkt globalt og sta-

dig er first movers inden for nye innovative energiteknologiske løsninger. EUDP har et klart sigte på at skabe

nye kommercielle succeser ved at støtte projekter, som udvikler nye teknologiske løsninger med et klart

kommercialiseringspotentiale. På den måde kan projekterne bidrage til at fastholde en dansk styrkeposition til

gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Herudover er formålet med EUDP at

understøtte udvikling af

energiteknologi, som reducerer CO

-udledning og dermed bidrager til Danmarks energi- og klimapolitiske

målsætninger.

Med sit fokus på udvikling og demonstration af energiteknologier, der har et klart kommercialiseringspotenti-

ale, har EUDP sin egen programmæssige profil. EUDP adskiller sig fra støtteordningerne under Innovations-

fonden. Innovationsfonden har eksempelvis både fokus på egentlige strategiske forskningsaktiviteter, men

også på fremme af teknologisk udvikling generelt. Her adskiller EUDP sig ved at være målrettet energipolitik-

ken og den energiteknologiske erhvervsudvikling. EUDP er et centralt tilskudsprogram, som tildeler midler til

perspektivrige og lovende energiteknologiske projekter, der enten er under udvikling eller klar til at blive de-

monstreret i virkeligheden. Af lov om Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, fremgår

det, at EUDP overordnet skal følgende:

•

yde tilskud til fortrinsvis udvikling og demonstration,

aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører og

styrke samspillet med internationale aktiviteter og programmer inden for energiteknologi.

Kendetegnet for energiteknologiske

innovationer er, at der er tale om komplekse, kumulative og dynamiske

aktiviteter langs hele værdikæden fra grundlæggende forskning til markedsudbredelsen. Lov om

EUDP lægger

i særlig grad op til at støtte de to hovedaktiviteter - udvikling og demonstration. I §7 i lov om EUDP anføres:

”Bestyrelsen kan efter ansøgning give tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter og forskningsprojekter, der understøtter

forberedelsen af udvikling og demonstration”.

EUDP´s fokusområde illustreres også af den nedenstående figur:

Forskning

Udvikling

Demonstration

Markedsintroduktion

EUDP støtte

Siden 2006 har EUDP støttet omkring 400 projekter, som udvikler vidt forskellige teknologier inden for

biomasse, brint- og brændselsceller, 2G bioethanol, vindenergi, solenergi, effektiv energianvendelse, etc.

EUDP’s tilsagn til projekterne forventes suppleret med en betydelig privat egenfinansiering fra ansøgerne.

Niveauet varierer afhængig af deltagerkredsen og af, hvor tæt projektet er på det kommercielle marked. For

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udviklings- og demonstrationsprojekter skal egenfinansieringen typisk være på minimum 50 %. De væsentlig-

ste kriterier for at få EUDP-støtte er, at projektet:

•

udvikler og/eller demonstrerer ny energiteknologi

er baseret på forskning, der peger frem mod udvikling og demonstration

er innovativt og har et patenterbart teknologisk indhold

dækker et markedsmæssigt behov og har et veldefineret kundesigte

er økonomisk konkurrencedygtigt

indeholder en teknologi, som er tæt på markedsudbredelse

Ydermere lægger EUDP vægt på, at virksomhederne samarbejder med flere aktører, gerne:

•

med flere forskellige virksomheder med direkte interesse i at udnytte resultaterne fra projektet

•

offentlig – privat samarbejde (virksomheder og vidensinstitutioner)

•

internationalt samarbejde

Det er naturligvis centralt for EUDP’s virke, at EUDP via sin støtte skaber viden og resultater, der ellers ikke

ville blive realiseret, hvis ikke EUDP havde givet støtte til projekterne. Metodisk og analytisk er spørgsmålet

om additionalitet en væsentlig udfordring, da den grundlæggende vanskelighed er, at den kontrafaktiske ud-

vikling ikke kan identificeres – altså hvorvidt projekterne ville blive realiseret på anden vis uden EUDP’s støt-

te. For at få en indikation på, hvor afgørende støtten fra EUDP har været i forhold til at realisere projekterne,

er der spurgt direkte ind til projektdeltagernes vurdering af, om projektet ville være realiseret uden EUDP’s

støtte og i hvilket omfang det ville blive realiseret.

Figur 2.1:

Ville projektet være realiseret uden EUDP’s støtte?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nej, det ville ikke være

blevet realiseret

Ja, men i en mindre skala

på et senere tidspunkt

Ja, men i mindre skala

Ja, men på et senere

tidspunkt

25%

59%

2.1

EUDP’S ADDITIONALITET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Som figur 2.1 viser, mener hovedparten af projektdeltagerne (59 pct.) ikke, at deres projekt ville være startet

op uden støtten fra EUDP. Herudover mener 25 pct., at de formentlig ville have startet projektet op, men i et

mindre omfang og på et senere tidspunkt. Kun 8 pct. mener, at projektet ville være startet op i samme skala,

selvom de ikke havde fået støtte fra EUDP. På den baggrund kan det konkluderes, at EUDP har haft en høj

grad af additionalitet i de projekter, programmet har støttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

3. Projektkarakteristika for de afsluttede projekter

I dette kapitel gennemgås en række baggrundsdata for de 51 afsluttede EUDP-projekter, som er analysens

genstandsfelt. Kapitlet vil kort gennemgå følgende:

•

Deltagere i EUDP-projekterne

EUDP-projekternes omfang

Projektperiode for EUDP-projekterne

3.1

I undersøgelsen er det hovedsageligt de deltagende private virksomheder – dvs. de kommercielle aktører - i

projekterne, der er blevet spurgt. I 38 af de 51 projekter er det den deltagende virksomhed, der er blevet

spurgt. I 9 projekter er det den deltagende vidensinstitution og i fire projekter er det et GTS-institut.

Størstedelen af de virksomheder, der har deltaget i de undersøgte EUDP-projekter er små virksomheder med

mindre end 50 ansatte (23 virksomheder). Virksomheder med mindre end 50 ansatte udgør således ca. 60 pct.

af alle de deltagende virksomheder. Den største gruppe af virksomheder har 11-50 ansatte (14 virksomheder).

Figuren viser også, at der er en række store virksomheder med mere end 250 ansatte, som deltager i projek-

terne. Det hænger sammen med, at der inden for nogle energiteknologiske områder er store etablerede virk-

somheder.

Figur 3.1:

Antal ansatte i de deltagende virksomheder

1-10 ansatte

11-50 ansatte

51-100 ansatte

101-250 ansatte

250+ ansatte

DELTAGERE I EUDP-PROJEKTERNE

EUDP har tildelt de 51 afsluttede projekter 398 mio. kr., og samlet set har projekterne haft et samlet budget

på omkring 986 mio. kr. Det vil sige, at tilskuddet fra EUDP udgør ca. 40 pct. af det samlede budget i projek-

terne. Det betyder også, at for hver mio. kr. EUDP har investeret, genereres der yderligere investeringer fra

de deltagende projektpartnere for 1,5 mio. kr. - altså en faktor 2,5.

3.2

EUDP-PROJEKTERNES OMFANG

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når der ses på det samlede budget, viser figur 3.2, at projekternes samlede budget ofte ligger fra 3 mio. kr. til

10 mio. kr. Dog er det samlede billede, at projekterne budgetmæssigt er spredt ud og, at der i den ende er en

stor del projekter med budgetter under 3 mio. kr., men også en del store projekter, som har et samlet budget

på mere end 30 mio. kr.

Figur 3.2:

Projekternes fordeling på budgetmæssig størrelse

Under 3 mio. kr.

3 mio. kr. til 9.999.999 kr. 10 mio. kr. til 30 mio. kr.

Mere end 30 mio. kr.

De 51 afsluttede projekter varer i gennemsnit omkring 2 år og 7 måneder, og som figur 3.3 viser, varer klart

størstedelen af projekterne (40 projekter) fra 1 til 4 år.

Figur 3.3:

Projekternes varighed

Mindre end 1 år

1 - 2 år

2 - 3 år

3 - 4 år

Mere end 4 år

3.3

PROJEKTPERIODE FOR EUDP-PROJEKTERNE

Projekterne er afsluttet i perioden fra sep. 2009 til januar 2014 (et enkelt projekt afsluttes først endeligt i efter-

året 2014). For en række projekter er det relativt kort tid siden, at de er blevet afsluttet, og projekterne har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

gennemsnitlig kun været afsluttet i 21 måneder – altså mindre end 2 år. I forhold til analysen af effekterne be-

tyder det, at effekterne for en stor del af projekterne på nuværende tidspunkt ikke vil være fuldt ud realiseret,

da det kan tage adskillige år, før den egentlige samfundsøkonomiske effekt af energiteknologiske innovationer

er fuldt ud realiseret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

4. Resultater og effekter

I dette kapitel sættes der fokus på resultaterne og effekterne af de undersøgte EUDP-projekter. Først gen-

nemgås de umiddelbare resultater af projekterne. Det vil sige de umiddelbare og konkrete outputs, som er

opnået i projekterne. Det kan være et nyt produkt eller proces, en ny rådgivningsydelse eller implementerin-

gen af ny teknologi i eksisterende produkter/processer. Herefter undersøges det, om resultaterne efterfølgen-

de kommercialiseres og kommer ud på markedet, herunder i hvilket omfang virksomhederne eksporterer den

udviklede energiteknologi eller udtager nye patenter på baggrund af projektdeltagelsen. Afslutningsvis under-

søges de samfundsmæssige effekter af EUDP-projekterne. Det vil dels sige de beskæftigelsesmæssige effekter

i form af flere jobs, dels i hvilket omfang EUDP skaber meromsætning hos virksomhederne.

I dette afsnit gennemgås de umiddelbart realiserede resultater af projekterne. Det vil sige de outputs, som er

opnået inden for selve projektperioden. Når de umiddelbare resultater af projekterne samlet set betragtes,

tegner der sig et billede af, at det er nogle succesfulde projekter, som har fået støtte. Resultaterne peger på, at

EUDP-projekterne i stort omfang medfører konkrete outputs i form af nye produkter og processer, men også

nye rådgivningsydelser samt implementering af teknologi i eksisterende processer. I mange tilfælde medfører

de projekter, som udvikler et nyt produkt og/eller proces, at der som sidegevinst udvikles en ny rådgivnings-

ydelse eller implementeres ny teknologi i eksisterende koncepter. Selvom det overordnede billede er positivt,

er der stadig enkelte EUDP-projekter, som ikke har realiseret målsætningen om at udvikle en ny teknologi el-

ler ydelse. På trods af manglen på et konkret resultat, kan projektet alligevel bidrage positivt ved en afklaring

af teknologiernes videre udviklingsmuligheder.

Det mest udbredte resultat, som projekterne opnår inden for projektperioden, er udviklingen af et nyt pro-

dukt og/eller proces.

Figur 4.1:

Resultater, der er opnået inden for projektperioden

Nyt produkt og/eller proces

Ny rådgivningsydelse

Implementering af ny teknologi i

eksisterende produkt/proces

4.1

PROJEKTERNES UMIDDELBARE RESULTATER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af ovenstående figur 4.1, er der 32 af de 51 projekter (63 pct.), som har udviklet et nyt pro-

dukt og/eller proces. I den forrige evaluering af EUDP var det hhv. 18 og 17 pct. af projektdeltagerne, som

havde opnået at udvikle et nyt produkt eller en ny proces inden for projektperioden. Her skal det dog samti-

dig nævnes, at der i den forrige evaluering indgik projekter, som endnu ikke var blevet afsluttet, hvorfor der

også var en stor andel, som havde en forventning om at få realiseret projektets målsætning om at udvikle et

nyt produkt (37 pct.) eller en ny proces (32 pct.).

I 17 projekter (33 pct.) er der udviklet en ny rådgivningsydelse. I 10 af dem er der ligeledes udviklet et nyt

produkt og/eller proces, hvor den opbyggede erfaring og viden i teknologiudviklingsprocessen er inddraget i

forhold til rådgivningsdelen. Der er desuden eksempler på projekter, hvor den oprindelige målsætning om at

udvikle et nyt produkt og/eller proces ikke er indfriet eller forventes at blive indfriet på et senere tidspunkt,

men hvor virksomheden ved at være med i projektet har fået ny viden og erfaringer, som kan supplere den

eksisterende rådgivning, virksomheden leverer. Det gælder eksempelvis i EUDP-projektet ’Albertslund Con-

cept’, hvor Teknologisk Institut har kunnet bruge erfaringerne fra projektet i deres eksisterende rådgivning og

i undervisningssammenhæng. I et andet EUDP-projekt omkring forbedring af bygningsintegreret termiske

lagre i betonkonstruktioner ændrede fokus sig under projektet. Projektets oprindelige formål var at udvikle et

nyt produkt, men det ændrede sig til udvikling af en ny rådgivningsydelse, da producenten i projektet valgte at

træde ud og blev erstattet af en rådgiver.

11 projekter (22 pct.) har resulteret i, at der er implementeret ny teknologi i et eksisterende produkt/proces. I

8 af dem er der ligeledes udviklet et nyt produkt og/eller proces. Det underbygger, at de selvstændige produk-

ter og processer ofte udvikles med henblik på, at de kan integreres i eksisterende koncepter. Det gælder ek-

sempelvis projektet ’The Solar Energy Producing Greenhouse’, hvor der er udviklet et solfangersystem i

kombination med varmepumpe til væksthuse i gartnerier. Dette system er efterfølgende blevet implementeret

og installeret hos et gartneri.

I 10 projekter (20 pct.) er der enten ikke udviklet eller endnu ikke udviklet et nyt produkt og/eller proces,

rådgivningsydelse eller implementering af ny teknologi i eksisterende produkter/processer. Det er således ikke

alle de afsluttede projekter, som har resulteret i en anvendelig ny teknologi eller ydelse. Det betyder dog ikke,

at projekterne har været nyttesløse, da det også er en målsætning i sig selv, at projekterne gennemføres pro-

fessionelt, og at der sker en afklaring af teknologiernes videre udviklingsmuligheder. Eksempelvis i EUDP-

projektet ’Albertslund Concept’, hvor der i projektet er blevet udviklet, testet og demonstreret et koncept for

energirenovering af industrialiseret boligbyggeri til forskellige energiklasser. Selvom projektet ikke har ført til

et endeligt markedsklart produkt, har projektet medvirket til udvikling af nye systemløsninger, først og frem-

mest solprismet/soltaget, som videreudvikles i et andet EUDP-projekt.

Projekterne skaber ikke kun konkrete resultater i form af et nyt produkt og proces, ny rådgivningsydelse eller

implementering af teknologi i eksisterende processer og projekter, men fører også til opbygning af ny viden,

som kan bruges i andre sammenhænge, anvendelse af forskningsresultater i praksis og nye anvendelsesområ-

der for forsknings- og udviklingsresultater.

4.1.1

Opbygning af ny viden og forskning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Som nedenstående tabel 4.1 viser, er der 22 projekter, som har udviklet ny viden, som kan bruges i andre

sammenhænge. Således er det lidt mere end 40 pct. af projekterne, som formår at udvikle viden, der ikke er

begrænset til det enkelte projekt, men kan spredes til andre projekter eller områder. Også forskningsmæssigt

har projekterne en effekt, og der er således 16 projekter, som har ført til, at forskningsresultaterne anvendes i

praksis. Endelig er der 8 projekter, som har resulteret i nye anvendelsesområder for de forsknings- og udvik-

lingsresultater, som projekterne har skabt.

Tabel 4.1:

Opbygning viden og forskning (antal projekter)

Er opnået

Udvikling af ny viden, som kan bruges i andre

sammenhænge

Anvendelse af forskningsresultater i praksis

Nye anvendelsesområder for vores forsknings-

og udviklingsresultater

Er endnu ikke opnået,

men forventes opnået

Det er et væsentligt kriterium for at modtage støtte fra EUDP, at der i projektet er fokus på at skabe resulta-

ter, der er tæt på markedsudbredelse. Kommercialiseringen af projekternes teknologiske resultater er netop en

forudsætning for projekternes langsigtede samfundsøkonomiske effekter. Derfor er det relevant at se på, om

de udviklede teknologier og ydelser i projekterne kommercialiseres og kommer på markedet. Resultaterne vi-

ser, at der er en høj grad af kommercialisering af de teknologier, der udvikles i projekterne.

I 44 af de 51 projekter (86 pct.) er produkterne, ydelserne eller teknologierne enten kommet på marke-

det/blevet tilgængeligt på markedet eller forventes at komme på markedet inden for den nærmeste fremtid.

Ses der udelukkende på de projekter, hvor teknologierne og ydelserne på nuværende tidspunkt er kommercia-

liseret og kommet på markedet, er det 40 af de 51 projekter (78 pct.). Det må betragtes som et positivt resul-

tat, at omkring 3/4 af de undersøgte 51 projekter har opnået at få sat deres teknologier og ydelser på marke-

det. I den forrige evaluering var det 15 pct. af projekterne, hvor teknologien eller ydelsen var kommet på

markedet. Den lavere andel af projekter, som havde opnået en kommercialisering i den forrige evaluering kan

forklares ved, at en stor del af projekterne kun var halvvejs eller under halvvejs i deres projektforløb. Således

var der 56 pct. af projekterne, som havde en forventning om, at teknologien ville komme på markedet.

4.2

KOMMERCIALISERING AF RESULTATERNE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.2.:

Kommercialisering af projekternes resultater

Produktet, ydelsen eller teknologien er

kommet på markedet

Antal projekter

Produktet, ydelsen eller teknologien

forventes at komme på markedet

I interviewene med virksomhederne i projekterne fremgår det, at virksomhederne arbejder strategisk med salg

og markedsføring. Mange virksomheder bruger deres eksisterende netværk som salgskanal til at afsætte deres

teknologier og ydelser. Eksempelvis nævnes de personlige relationer som vigtige for salg:

”Salget er typisk præget af personlige relationer, men vi er også proaktive og møder vores kunder til fx messer

og konferencer”.

- Interview med virksomhed (Cubris)

En anden virksomhed har erfaret, at det ikke er tilstrækkeligt kun at bruge de interne salgsressourcer i virk-

somheden, hvis man vil sikre sig adgang til markedet og udrulle en energiteknologi kommercielt. I et inter-

view med virksomheden understreges det, at det kommercielt er afgørende at indgå i netværk og partnerska-

ber med andre virksomheder, som dels kan bidrage med relevant teknologi dels med markedsadgang til nye

markeder:

”Det er planen fortsat at udbygge netværket af partnere - herunder indenfor affaldsbehandling - for derigennem

at fremme adgang til kundesegmentet i de udvalgte nøglemarkeder samt at styrke vores produkt ved at kunne

tilbyde et samlet koncept, som inkluderer opførelse, forbrugsstoffer samt off-take aftaler”.

- Interview med virksomhed (REnescience)

Selvom mange projekter har formået at få deres teknologier og ydelser ud på markedet, er der stadig et stykke

vej til et kommercielt gennembrud. Mange af de interviewede virksomheder forventer, at det vil ske i løbet af

de næste par år. Den primære årsag til, at det kan være vanskeligt at afsætte teknologien på markedet nu og

her er, at salg af energiteknologi og ydelser ofte involverer lange forhandlings- og udviklingsprocesser – også

selvom man har adgang til de relevante kunder. Der er flere grunde til det: Først og fremmest er de sam-

fundsmæssige rammebetingelser for at kunne afsætte energiteknologi ikke nødvendigvis til stede. For det an-

det er salgsaftaler komplekse, fordi tilegnelsen af ny energiteknologi ofte er forbundet med massive investe-

ringer. For det tredje er energiområdet fagligt og teknisk stærkt specialiseret, og salg kræver derfor en indgå-

ende teknisk viden fra begge parter, og for det fjerde er der en høj grad af detailplanlægning i tilknytning til

implementering og opstilling af teknologier, herunder især de større anlæg.

I EUDP-projektet omkring udviklingen af en ny industriel gærstamme, som effektivt og kommercielt anven-

deligt kan omdanne sukre i lignocellulosisk biomasse (halm mv.) til bioethanol, er produktet blevet tilgænge-

ligt for markedet gennem en aftale med Novozymes. Der er indgået licensaftale med en stor global bioetha-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

nolproducent om brug af gær på en fabrik i USA, som pt. er under opførelse og der er derudover kontakt til

potentielle kunder. I et andet EUDP-projekt omkring udviklingen af 2. generations bioethanolteknologi, kræ-

ver det en engangsinvestering på 1-2 mia. kr. at få opstillet et 2. generations bioethanolanlæg, og beslutningen

om en så omfattende investering kræver en lang forudgående forhandlings- og afklaringsproces for at sikre, at

de juridiske, teknologiske, klima- og energimæssige aspekter er på plads.

I forlængelse af at være først på markedet eller de første til at udvikle en ny teknologi eller proces, ligger

spørgsmålet om de intellektuelle ophavsrettigheder. Udtagelsen af patenter er et centralt element, fordi mange

af teknologierne bevæger sig ind i en konkret fase som eksempelvis test og demonstration. Viser det sig, at

teknologien indeholder et potentiale, kan det være vigtigt at få indgivet en patentansøgning. Selvom der er

omkostninger forbundet ved sikring af rettigheder, kan en succesfuld innovations- eller markedsmodnings-

proces være betinget af sikring af ophavsrettigheder. Som resultaterne viser, er der i de 51 projekter udtaget et

stort antal patenter, og i størstedelen af projekterne søges der eller planlægges det at søge om patenter.

I tabel 4.3 fremgår det, at der i alt er udtaget 53 patenter og, at der i 33 ud af de 51 projekter enten er søgt el-

ler er planer om at søge om patenter. Således er det kun i 18 projekter, hvor der ikke er søgt om patenter og

heller ikke er planer om det. I langt de fleste projekter, der har udtaget patenter, er der tale om unikke paten-

ter, selvom der dog kan være enkelte, hvor der er tale om, at det samme patent er udtaget i flere lande.

Tabel 4.3.:

Antal udtagne patenter samt antal projekter, som har søgt om/har planer om at søge patenter

Udtagne patenter

Projekter, der har søgt om/har planer

om at søge patenter

Antal

4.2.1

Patenter

Ofte er patentudtagningen en løbende proces, som foregår over en årrække i udviklingsforløbet. Eksempelvis

i to projekter, hvor DONG Energy har været kommerciel partner. Det ene, som omhandler udvikling af 2.

generations bioethanolteknologi, er der over en 3-4 årig periode blevet udtaget 17 patentfamilier, og i projek-

tet ’REnescience Waste Refinery’, er der indtil videre udtaget fem patentfamilier. Der er også en række virk-

somheder, som bevidst har valgt ikke at allokere ressourcer til at udtage patenter, fordi de enten har vurderet,

at det er for ressourcekrævende, eller de har vurderet, at det ikke giver mening. Eksempelvis inden for soft-

ware- og styringselektronik, som er svært at beskytte og, hvor det ville kunne begrænse udbredelsen, hvis der

var patentbeskyttelse på softwaren.

Det globale markedspotentiale for de udviklede energiteknologier afspejler sig blandt andet i eksporten. Virk-

somhederne, der deltager i EUDP-projekter, formår i stort omfang at afsætte deres produkter, ydelser og tek-

nologier på de udenlandske markeder. Dette skyldes, at virksomhederne via støtten fra EUDP har udviklet

teknologier og ydelser, hvor Danmark er langt fremme i forhold til resten af verden. Resultaterne viser, at

klart størstedelen af virksomhederne eksporterer deres teknologier og ydelser og, at det især er til nærmarke-

derne i EU samt det nordamerikanske marked, at virksomhederne har deres eksportaktiviteter.

4.2.2

Eksport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I 34 af de 40 projekter (85 pct.), som har opnået at få teknologien eller ydelsen på markedet, eksporteres den

udviklede teknologi eller ydelse af virksomhederne. Det understreger, at deltagelsen i EUDP for virksomhe-

derne generelt set skaber øget eksport og dermed nye vækstmuligheder. En ny eksportopgørelse

viser desu-

den, at eksporten af grøn energiteknologi i Danmark er steget med 17,6 pct. fra 2012 til 2013. Dette under-

støtter billedet af, at de danske energiteknologiske virksomheder er eksportintensive og, at dansk energitekno-

logi er en sektor i markant vækst.

Figur 4.2:

Eksport af teknologien eller ydelsen

Teknologien og/eller ydelsen eksporteres

Teknologien og/eller ydelsen eksporteres ikke

Der er flere virksomheder, som udelukkende sælger den udviklede teknologi eller ydelse på de udenlandske

markeder, og mange virksomheder vurderer, at det danske marked på sigt vil være for småt til, at de kan få af-

sat deres teknologier. Derfor orienterer mange af virksomhederne sig mod de større udenlandske markeder,

hvor der er en stor kritisk masse og, hvor lovgivning og regulering er fordelagtig:

”Vores vurdering er, at vi vil kunne sælge 2-3 større anlæg i Danmark i de kommende år og, at markedet

herefter primært vil ligge i udlandet”

- Interview med virksomhed (Xergi)

Blandt de virksomheder, som endnu ikke har eksporteret teknologien eller ydelsen, er den primære forklaring,

at markedet ikke har vist sig at være tilstrækkelig modent for, at de kan afsætte deres teknologi. Det skyldes, at

de ydelser og teknologier, der udvikles, er unikke og nye på markedet og, at det må forventes, at der går en år-

række, før både teknologien og markedet er modent til en kommerciel udbredelse. Ydermere er der virksom-

heder, som nævner den globale økonomiske krise som en barriere for, at de har kunnet eksportere teknologi-

en eller ydelsen.

Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi (2014): Energiteknologieksporten 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Den samlede eksport, som kan henføres til de ydelser og teknologier, der er udviklet i EUDP-projekterne,

udgør 1.277 mio. kr. Som nedenstående tabel 4.3 viser, er klart størstedelen af eksportværdien skabt inden for

kategorien produkt/proces. Det skyldes, at klart størstedelen af projekterne har resulteret i udviklingen af et

nyt produkt eller proces og mindre grad i en ny rådgivningsydelse eller implementeringen af eksisterende tek-

nologi. Herudover udgør projektet ‘Mobile Assembly Unit for Wind Turbine Towers’, som har udviklet et nyt

produkt til at samle en ny innovativ form for vindmølletårne, en stor del af både den årlige og samlede eks-

port, da projektet årligt har genereret eksport for 400 mio. kr. og samlet for 650 mio. kr. Herudover er der

mange virksomheder, som har haft vanskeligt ved at estimere omfanget eksporten, hvis projektet ikke har ført

til udviklingen af en konkret teknologi. Det gælder eksempelvis for salg af rådgivningsydelser til udlandet,

hvor viden og erfaringerne fra et EUDP-projekt indgår som en mindre del af den samlede rådgivningsydelse.

Tabel 4.4:

Årlig og samlet eksport med relation til projekternes resultater

Type

Årlig eksport

Produkt/proces

Rådgivningsydelse

Implementering af ny teknologi i eksisterende

produkt/proces

Samlet

749.250.000

2.000.000

11.600.000

762.850.000

Samlet eksport siden projekt-

afslutning

1.253.415.000

2.000.000

22.000.000

1.277.415.000

Det er især til nærmarkederne i EU og det nordamerikanske marked, at virksomhederne eksporterer teknolo-

gierne og ydelserne. Også den nye eksportopgørelse viser, at væksten i eksporten især kan tilskrives eksport til

EU-markedet

. Det hænger sammen med, at reguleringen og lovgivningen på området er strammere i både

EU og Nordamerika end andre steder i verden samt, at de politiske målsætninger på klima- og energiområdet

er mere ambitiøse i de regioner.

En anden forklaring på, at eksporten især går til nærmarkederne er, at de generelle eksportbarrierer til nær-

markederne er lavere end til vækstmarkeder som Brasilien, Rusland, Kina og Indien. Selvom potentialet og

behovet for energiteknologi er stort i BRIK-landene, kan det manglende kendskab til markeds- og forret-

ningsforhold i de lande samt udfordringerne med at opbygge og vedligeholde distributionsnetværk, tilpasse

produktet til markedets standarder og opfylde administrative formaliteter og reguleringer afholde virksomhe-

derne fra at eksportere til disse markeder.

Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi (2014): Energiteknologieksporten 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.5:

Markeder, hvor virksomhederne eksporterer de udviklede teknologier og ydelser

Eksportmarkeder

Antal projekter, som har medført eksport til eksportmarkedet

Andre EU-lande

Nordamerika

Øvrige nordiske lande

Kina

Indien

Rusland

Central- og Sydamerika

Andre markeder

Dette afsnit ser nærmere på de samfundsøkonomiske effekter, EUDP genererer. Formålet er at få et overblik

over den samfundsøkonomiske effekt, samtlige afsluttede EUDP-projekter har skabt. Som beskrevet er det et

centralt formål med EUDP, at projekterne udvikler produkter, processer og ydelser, der kan introduceres på

markedet. Som en effekt heraf skabes flere jobs og øget omsætning i Danmark. Udgangspunktet for bereg-

ningerne af de samfundsøkonomiske effekter er projekternes egne vurderinger af den øgede beskæftigelse og

omsætning i relation til EUDP-projektets resultater. I næsten samtlige projekter er det de kommercielle part-

nere, der er blevet spurgt, da de har de bedste forudsætninger for at estimere effekten.

4.3

SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER

4.3.1

I størstedelen af projekterne er der ansat ekstra medarbejdere i forbindelse med projektet. Således er der ansat

ekstra medarbejdere i 37 af de 51 projekter. Kun i 14 projekter er der ikke ansat ekstra medarbejdere. Det pe-

ger på, at selve gennemførslen af EUDP-projekterne har en beskæftigelsesmæssig effekt, og som det fremgår

af tabel 4.6, er der i de 37 projekter blevet ansat i alt 226 nye medarbejdere i selve projektperioden. De ekstra

medarbejdere, som er kommet til i projektperioden, kan relateres til projektgennemførslen, og er ikke umid-

delbart relateret til øget indtjening eller eksport som følge af projektet. Dog opretholdes næsten alle projekt-

ansættelserne efter projekternes ophør, og 190 af de 226 ekstra stillinger skabt i projektperioden er opretholdt

efter projektets afslutning.

Den direkte beskæftigelseseffekt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Tabel 4.6:

Antal ansatte med relation til EUDP-projekterne

Ansatte i dag*

Ekstra ansatte i selve projekt-

perioden

Antal ansatte med

direkte relation til

projektet

226

493

Forventet antal ansatte om

fem år

1.213

*Det inkluderer både fastholdte medarbejdere og nyansættelser

Foruden de 190 fastholdte medarbejdere, som er ansat i projektperioden, er der efter projekternes afslutning

yderligere ansat 303 medarbejdere med direkte relation til projekternes resultater. Det vil sige, at der på nuvæ-

rende tidspunkt samlet set er skabt 493 jobs, som kan relateres til EUDP-projekterne. Som beskrevet i afsnit-

tet om projekternes karakteristika har EUDP i alt tilført 398 mio. kr. til de 51 afsluttede projekter. Sammen-

holdes det med de i alt 493 jobs, som er blevet skabt i selve projektet og efter projektet, giver det en direkte

beskæftigelsesfaktor på 1,2 ansatte for hver 1. mio. kr., EUDP har investeret.

I forhold til det forventede antal ansatte skønner virksomhederne, at antallet af ansatte relateret til projekter-

nes resultater om fem år vil vokse yderligere til 1.213 ansatte. Det forventede antal ansatte er dog behæftet

med en del usikkerheder, da det afhænger af markedets udvikling og den generelle globale efterspørgsel på

grøn energiteknologi. Det skal desuden nævnes, at det i flere interview har været vanskeligt for virksomhe-

derne at estimere den forventede effekt i forhold til jobskabelse, fordi det afhænger af, at salgsforventninger-

ne indfries.

De 493 jobs, som enten er fastholdte projektansættelser eller nyansættelser efter projekternes afslutning finan-

sieres via flere kilder – i nogle tilfælde er der kun en finansieringskilde, og andre tilfælde er det en kombinati-

on af flere kilder. Størstedelen af virksomhederne (27 virksomheder) peger på, at ansættelserne finansieres via

fornyet støtte fra offentlige teknologi- og innovationsprogrammer. Det er især gennem nye EUDP-projekter,

at virksomhederne får tilført ny støtte for at bygge videre på erfaringer og resultater fra tidligere projekter. 17

virksomheder har selv investeret penge og lagt ressourcer i videreudviklingen af projektets resultater. Dette er

ofte med henblik på at opnå markedsmodning og kommercialisering af resultaterne, der kan medføre salg. Til

sidst er der 18 virksomheder, hvor de ekstra ansatte er finansieret via indtægter fra salg af produktet, ydelsen

eller teknologien. Det er således virksomheder, som både har formået at få teknologien ud på markedet og

samtidig er lykkedes med at finde kunder til teknologien.

Den type af jobs, der skabes med relation til EUDP-projekterne, afspejler netop, at virksomhederne i en stor

del af projekterne fortsætter med udviklingsaktiviteter efter endt projekt. Det viser, at resultaterne er perspek-

tivrige inden for en længere tidshorisont og efter yderligere udviklingsarbejde. Det yderligere udviklingsarbej-

der foregår i stort omfang gennem deltagelse i nye innovations- og teknologiprojekter. Som det fremgår af fi-

gur 4.3. angiver klart de fleste virksomheder, at det er F&U-jobs, som projekterne har skabt. At F&U-jobs er

den jobtype, EUDP-projekterne især skaber, skyldes desuden, at F&U-medarbejdere ofte er involveret i salgs-

4.3.1.1

Finansiering af de skabte jobs

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og kommercialiseringsaktiviteterne, fordi det kræver en stor faglig og teknisk indsigt i området at indgå i salgs-

forhandlinger. Eksempelvis nævner en af de interviewede virksomheder, at de bruger ingeniører til salg:

”Dialogen med vores kunder sker primært med deres tekniske afdelinger, da det vi sælger er meget fagspecifikt.

Derfor er det ingeniører, der sælger, fordi det kræver meget teknisk og faglig viden at sælge produktet”.

- Interview med virksomhed (Cubris)

Dette kan blandt andet forklare, hvorfor der ikke er flere virksomheder, der på trods af deres kommercialise-

ringsaktiviteter ikke har valgt at ansætte egentlige salgsmedarbejdere.

Figur 4.3:

Typen af jobs, der er skabt med relation til EUDP-projekterne (antal projekter)

F&U

Faglærte

Salg

Administration

Ledelse

Andet

De faglærte er en anden stor jobgruppe, som virksomhederne har ansat med relation til EUDP-projekterne,

hvilket kan skyldes, at der i en række virksomheder er behov for en arbejdskraft, der kan bidrage til konstruk-

tion af store anlæg, men også kan understøtte udførslen i forhold til integration og montering af teknologier.

Der er stor variation mellem projekterne i forhold til antallet af nye medarbejdere, som kan relateres til selve

projektet. Af projektporteføljen kan der identificeres væsentlige outliere, der har skabt mange nye jobs og

som dermed har en stor vægt i forhold til den samlede direkte beskæftigelseseffekt. Det er virksomheder, som

har haft en kommerciel succes kombineret med ny projektfinansiering og egenfinansiering. Foruden de pro-

4.3.2

Projekter med størst jobskabelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

jekter med størst jobskabelse, er der projekter, hvor EUDP har skabt nye jobs med et relativt lavt tilskud per

skabt job. Det er eksempler på projekter, hvor EUDP’s støtte per krone har haft en stor beskæftigelseseffekt.

I klart de fleste tilfælde skabes der i relation til et EUDP-projekt mellem 1-5 nye jobs, men som nedenstående

tabel 4.7 viser, er der EUDP-projekter, som opnår en mere markant effekt på beskæftigelsen. Dette illustreres

tydeligt i nedenstående top 5 over de projekter, som har opnået den største jobskabelse med relation til

EUDP-projektet.

Tabel 4.7:

Top 5 over projekter med størst jobskabelse

Projekttitel

Virksomhedens navn

Antal nye

jobs

200

Beskrivelse af projektet:

Formålet med projektet er

udviklingen og demonstra-

tionen af en prototype af

Mobile Assembly Unit

(MAU), der skal bruges til

at samle en ny innovativ

form for vindmølletårne

(Next Generation Wind

Turbine Tower).

Formålet med projektet er

at optimere centrale punk-

ter af 2. generations

bioethanolteknologi.

Hvordan er de nye jobs

skabt?

Virksomheden

Andresen

Towers har indgået en eks-

klusiv 3-årig distributionsafta-

le med Siemens Wind Power.

De nye jobs finansieres pt.

via kombination af egenfi-

nansiering, lån fra banker og

forudbetaling fra kunde.

Mobile Assembly

Unit for Wind

Turbine Towers

Andresen Towers A/S

Demonstration of

2G bioethanol

production/ De-

velopment of im-

proved 2G bio-

ethanol technolo-

gy to prepare for

commercialization

Commercial

BReakthrough of

Advanced Fuel

Cells - COBRA

Inbicon (DONG Ener-

gy)

Serenergy A/S

Projektets formål er at ud-

vikle og demonstrere et

5kW brændselscellemodul

baseret på højtemperatur

(HT) PEM brændselsceller

med methanol som brænd-

stof.

PowerLabDK er en ekspe-

rimentel platform for el og

energi, som har til formål

at understøtte teknologi-

udvikling, test, træning og

demonstration af fremti-

dens energisystem med til-

hørende teknologier.

Inden for selve projektperio-

den blev der skabt 60 nye

jobs. Disse er efterfølgende

blevet opretholdt gennem en

kombination af ny projektfi-

nansiering fra EU og EUDP,

egne investeringer fra virk-

somheden samt salg af tekno-

logien på markedet.

Den primære finansiering af

de nye jobs kommer fra

kommerciel aktivitet, men der

modtages også yderligere of-

fentlig projektfinansiering og

egeninvestering.

PowerLabDK

Risø DTU

Det udviklede laboratorium

har understøttet en lang ræk-

ke kommercielle tests og tek-

nologiudviklingsaktiviteter,

der har bidraget til at danske

virksomheder har vundet ud-

bud og udviklet nye produk-

ter. PowerLabDK har affødt

nye projekter og dermed ny

projektfinansiering. Herud-

over har DTU efter projek-

tets ophør investeret i nye la-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

boratoriefaciliteter, som også

har bidraget til nye jobs.

Industralisation of

polymer solar

cells/

Industrialisation

of polymer solar

cells, phase 2

DTU og Mekoprint

Formålet er at udvikle og

demonstrere

polymer

(plast) solceller, der kan fø-

re frem mod en egentlig

industrialisering.

Primært har projektet skabt

nye forskerstillinger på Risø,

som er finansieret gennem

nye projekter via EU, Elforsk

og andre udenlandske pro-

jektbevillinger.

Det samlede billede af de projekter, hvor der skabes mange jobs, er at de er finansieret gennem flere kilder.

Virksomhederne har skabt de nye jobs både ved at engagere sig i videreudviklingen af teknologien i nye pro-

jekter, gennem ny projektfinansiering og egenfinansiering, men også kommercialiseret teknologien og gjort

den tilgængelig på markedet.

4.3.3

Indtil videre er det udelukkende den direkte beskæftigelseseffekt, der er blevet undersøgt. Det vil sige de ar-

bejdspladser, som er knyttet specifikt til resultaterne af projektet og hos de udførende virksomheder og vi-

densinstitutioner. Når man ser på jobskabelse i forbindelse med investeringer i store energiteknologiske pro-

jekter, er det dog vigtigt ikke udelukkende at se på de direkte effekter. Dette skyldes, at investeringerne også

har en række indirekte effekter på arbejdskraftsbehovet andre steder i værdikæden hos eksempelvis underle-

verandører. Disse indirekte effekter er vigtige at medregne for at skabe et korrekt overblik af den samlede be-

skæftigelseseffekt. For at estimere den forventede indirekte jobskabelse af projekterne har Oxford Research

benyttet Danmarks Statistiks input-output tabeller. Beregningerne tager udgangspunkt i de senest opdaterede

input-output tabeller for direkte og indirekte jobskabelse inden for FoU, hvor det forventes, at den indirekte

jobskabelse vil være.

Ved estimeringen af den indirekte beskæftigelseseffekt benyttes Table 6.D.1 – Employment requirements by

industries 2007 fra Danmarks Statistiks input-output tabeller. Den viser, at der for hver investeret million kr. i

markedsdrevet FoU er en direkte og indirekte beskæftigelseseffekt på 1,82 jobs. Det vil sige, at hver gang der

investeres 1 milllion kr. i FoU skabes der 1,82 jobs. Når den direkte beskæftigelse (0,84 job per investeret mil-

lion kr.) fratrækkes den direkte og indirekte beskæftigelse, vil den indirekte beskæftigelse være på 0,98 job per

investeret million kr. i FoU. For at udregne, hvor mange indirekte jobs de direkte jobs skaber, divideres den

indirekte beskæftigelse (0,98 job) med den direkte beskæftigelse (0,84 job). Det resultat betyder, at der skabes

1,1 indirekte job per direkte job inden for markedsdreven FoU.

Som vist i tabel 4.8, er der skabt 493 direkte jobs, hvilket betyder, at der skabes 542 ekstra indirekte jobs

(493*1,1). Hvis den direkte og indirekte beskæftigelseseffekt sammenlægges, giver det i alt 1.035 nye jobs,

som kan relateres til EUDP’s støttegivning.

Den indirekte beskæftigelseseffekt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

Tabel 4.8:

Antal indirekte ansatte samt samlet antal ansatte (direkte og indirekte)

Med direkte relation til

projektet

Antal ansatte

493

Indirekte antal ansatte Samlet antal ansatte (direkte og

(markedsdrevet FoU)

indirekte)

542

1.035

I Danmarks Statistiks input-output tabeller er beskæftigelseseffekten regnet ud fra årsværk, og da vi ikke ved

om de 493 jobs alle er fuldtidsansatte (altså kan regnes for årsværk) er beregningen derfor behæftet med usik-

kerhed.

Foruden skabelsen af nye jobs, skaber EUDP-projekterne effekt gennem øget omsætning i virksomhederne.

Da det kan være vanskeligt at isolere effekten af et projekt i den samlede omsætning for virksomheden, er

virksomhederne blevet spurgt direkte til, hvor meget årlig omsætning i kr., den udviklede innovation genere-

rer. Det vil sige, at omsætningen alene er genereret ud fra salg af produkter, ydelser og teknologier.

Som tabel 4.9 viser, er meromsætningen især blevet skabt inden for kategorien nye udviklede produkter og

processer. Det skyldes, at klart størstedelen af projekterne har resulteret i udviklingen af et nyt produkt eller

proces og mindre grad i en ny rådgivningsydelse eller implementeringen af eksisterende teknologi.

Tabel 4.9:

Årlig og samlet omsætning med relation til projekternes resultater

Type

Årlig omsæt-

Samlet omsætning siden

ning

projektafslutning

Produkt/proces

Rådgivningsydelse

Implementering af ny teknologi

i eksisterende produkt/proces

Samlet

780.400.000

16.300.000

18.600.000

815.300.000

1.305.615.000

16.300.000

36.000.000

1.325.515.000

Eksportens andel af den

samlede omsætning

96 pct.

12 pct.

52 pct.

96 pct.

4.3.4

Meromsætning med relation til projekternes resultater

Samlet har der været en årlig meromsætning på 815 mio. kr., som kan henføres til projekternes resultater. Den

samlede omsætning siden projekternes afslutning er på 1.326 mio. kr. Eksporten udgør en væsentlig andel af

den samlede omsætning, hvilket understreger, at virksomhedernes succes i høj grad er betinget af, at de får af-

sat deres produkter, processer og ydelser på udenlandske markeder. For at realisere indtjeningspotentialet ved

de udviklede teknologier er der behov for, at de eksporteres, da hjemmemarkedet ofte ikke er stort nok.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3.5

I vurderingen af de samfundsøkonomiske effekter har analysen udelukkende fokuseret på de 51 afsluttede

projekter. For at kunne estimere den samfundsøkonomiske effekt for hele EUDP’s projektportefølje, må det

antages, at de 51 afsluttede projekter er nogenlunde repræsentative for alle EUDP-projekter. Det er naturlig-

vis ikke sikkert, at de resterende uafsluttede projekter i hele EUDP’s projektportefølje vil blive realiseret med

samme succes som de 51 afsluttede projekter. Dog viste den første evaluering, at EUDP-projekterne generelt

forløber planmæssigt og, at de opfylder de opstillede milepæle. Herudover viste evalueringen, at de faktorer

der betinger succes i et projekt såsom samarbejde, vidensdeling og klart opstillet projektplan i høj grad er til

stede i projekterne. På den baggrund er det rimeligt at antage, at de igangværende projekter ligeledes i stort

omfang vil imødekomme deres målsætninger og resultere i konkrete resultater og markedsmodning.

Samtlige projekter har af EUDP modtaget et samlet tilsagn på 2,3 mia. kr. De undersøgte 51 projekter har i

alt fået tilsagn på 398 mio. kr., og udgør således 17 pct. eller ca. 1/6 af den samlede projektportefølje. I be-

regningerne for at estimere den samlede samfundsøkonomiske effekt er meromsætning, eksport og ansatte,

patenter, m.v. ganget op med denne faktor (5,8). Tabel 4.10 viser den forventede effekt for den samlede pro-

jektportefølje (både afsluttede og igangværende projekter) på baggrund af effekterne for de 51 afsluttede pro-

jekter.

Tabel 4.10:

Samlet forventet samfundsøkonomisk effekt for alle EUDP-projekter

Årlig eksport Årlig omsætning

Antal ansatte med direkte Samlet antal ansatte

(direkte og indirekte)

relation til EUDP-

projekterne

2.860 ansatte

6.000 ansatte

4,4 mia. kr.

4,7 mia. kr.

Antal udtagne

patenter

270

Forventelige samfundsøkonomiske effekter af EUDP’s samlede projekt-

portefølje

Som tabellen viser, kan det for hele projektporteføljen således forventes, at der skabes 2.860 nye jobs, som

har en direkte relation til EUDP-projekterne. Hvis de indirekte jobs medregnes, kan det herudover forventes,

at det samlede antal skabte jobs vil være 6.000. I forhold til årlig eksport og omsætning kan det forventes, at

det vil udgøre hhv. 4,4 og 4,7 mia. kr. for hele projektporteføljen. For udtagning af patenter kan det forven-

tes, at der for alle EUDP-projekter vil blive udtaget 270 patenter.

EUDP skal bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål, hvilket indebærer, at de projekter der støt-

tes skal være med til at understøtte udviklingen af nye og mere energieffektive teknologier. Der er en række

projekter, som har en positiv vurdering af, om de kan bidrage til reduktion af CO

, men i forhold til at esti-

mere de klima- og energimæssige effekter og dermed vurdere i hvilket omfang EUDP bidrager til at opfylde

de energi- og klimapolitiske mål, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at give en mere præcis vurdering.

Det skyldes, at der er få projekter, som har kunnet kvantificere miljø- og klimaeffekterne samt, at den opgjor-

te effekt typisk ikke er realiseret endnu.

4.4

ENERGI- OG KLIMAMÆSSIGE EFFEKTER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

5. Metode

Effektvurderingen er gennemført i et samarbejde mellem konsulentvirksomheden Oxford Research A/S og

EUDP. Selve dataindsamlingen er foretaget i perioden januar 2014 til marts 2014. Analysen bygger på inter-

view med projektdeltagere i 51 afsluttede EUDP-projekter.

5.1

Der er gennemført 51 kvalitative interview, hvor det er den mest relevante partner i projektet, som er blevet

interviewet (hovedsagligt industrielle partnere). I 38 af de 51 projekter er det den deltagende virksomhed, der

er blevet spurgt. I 9 projekter er det den deltagende vidensinstitution og i fire projekter er det et GTS-institut.

I de gennemførte interview er projektpartnerne blevet spurgt ind til projektets resultater samt de efterfølgen-

de økonomiske effekter for virksomheden/organisationen. De primære temaer for interviewene har været

følgende:

•

De projektnære resultater: Er der udviklet et nyt produkt/proces, ny rådgivningsydelse eller imple-

mentering af ny teknologi i eksisterende produkter/processer?

Kommercialisering af resultaterne: Er teknologien eller ydelsen kommet på markedet? Udtages der

nye patenter? I hvilket omfang eksporteres den udviklede teknologi eller ydelse?

Samfundsøkonomiske effekter: Skabes der nye jobs? Øges omsætningen hos virksomhederne?

KVALITATIVE INTERVIEW

I forhold til at estimere resultater og effekter, har interviewer haft fokus på, at interviewpersonen kan redegø-

re og forklare sammenhængen mellem projektet og de resultater og effekter, de har nævnt. På denne måde

isoleres de estimerede effekter så vidt muligt til deltagelsen i EUDP-projektet og er med til at sikre, at den

estimerede samlede effekt af EUDP’s støtte er så præcis som muligt.

Oxford Research har udarbejdet spørgeguide, gennemført testinterview samt instrueret sekretariatsmedarbej-

derne i EUDP i interviewteknik. Oxford Research har gennemgået samtlige interviewreferater og fået yderli-

gere uddybninger fra sekretariatet, når der har været tvivl om eksempelvis angivelser af omsætning, beskæfti-

gelsestal m.v. Endelig har Oxford Research foretaget den endelige vurdering af effekter. Interviewene er ud-

ført af EUDP-sekretariatets medarbejdere, da de i forvejen har indsigt i projekterne, og samtidig har de kun-

net uddrage læring af den direkte dialog med virksomhederne hvad angår projekternes forløb, eventuelle ud-

fordringer mv. Det tætte samarbejde mellem Oxford Research og EUDP har bidraget til en kvalificering og

validering af data.

I effektvurderingen er der inkluderet 51 afsluttede projekter. Projekterne er afsluttet i perioden fra sep. 2009

til januar 2014 (et enkelt projekt afsluttes først endeligt i efteråret 2014). For en række projekter er det derfor

relativ kort tid siden, at de er blevet afsluttet, og projekterne har gennemsnitlig kun været afsluttet i 21 måne-

der – altså mindre end 2 år. For analysen af effekterne betyder det, at effekterne for en stor del af projekterne

5.2

EFFEKTVURDERING

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på nuværende tidspunkt ikke vil være fuldt ud realiseret, da det kan tage adskillige år, før den egentlige sam-

fundsøkonomiske effekt af energiteknologiske innovationer er fuldt ud realiseret.

De estimerede effekter er ikke baseret på effektmodeller og komplicerede faktorberegninger. Ved at spørge

projektdeltagerne kritisk og direkte, har analysen belyst 1 til 1 effekter af EUDP. Via faktorberegninger er ef-

fekterne i visse tilfælde forlænget for at se indirekte effekter af jobskabelse, men også for at vise den samlede

effekt for hele EUDP’s portefølje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Effektvurdering af EUDP

DANMARK

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20

2000 Frederiksberg

Danmark

Tel: (+45) 3369 1369

[email protected]

NORGE

Oxford Research AS

Østre Strandgate 1

4610 Kristiansand

Norge

Tel: (+47) 4000 5793

[email protected]

SVERIGE

Oxford Research AB

Norrlandsgatan 11

103 93 Stockholm

Sverige

Tel: (+46) 08 240 700

[email protected]

FINLAND

Oxford Research Oy

Helsinki:

Fredrikinkatu 61a, 6krs.

00100 Helsinki, Suomi

www.oxfordresearch.fi

[email protected]

BRUXELLES

Oxford Research

C/o ENSR

5. Rue Archiméde

Box 4, 1000 Brussels

www.oxfordresearch.eu

[email protected]