Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 226
Offentligt
1386708_0001.png
Effektvurdering af
Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram - EUDP
0
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0002.png
Effektvurdering af EUDP
Effektvurdering af
Energiteknologisk
Udviklings- og
Demonstrationsprogram
Rapporten er udarbejdet for EUDP af
Oxford Research A/S
Udgivelsesår
2014
Om Oxford Research
Oxford Research er en specialiseret videnvirksomhed
med fokus på velfærdsområderne og erhvervs- og re-
gionaludvikling.
Oxford Research gennemfører skræddersyede analy-
ser, implementeringsevalueringer og effektevalueringer
for offentlige myndigheder, fonde og organisationer i
civilsamfundet. Vi rådgiver også om strategiudvikling,
faciliterer udviklingsprocesser og formidler vores viden
på undervisningsforløb og seminarer. Vi kombinerer
akademisk fordybelse, strategisk forståelse og god
kommunikation – på den måde skaber vi anvendelses-
orienteret viden, der kan gøre en forskel.
Oxford Research er grundlagt i 1995 og har selskaber i
Danmark, Norge, Sverige og Finland. Oxford Re-
search er en del af Oxford Gruppen.
Oxford Research A/S
Falkoner Alle 20, 4.
2000 Frederiksberg C
Danmark
(+45) 33 69 13 69
[email protected]
www.oxfordresearch.dk
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0003.png
Indhold
SAMMENDRAG
1.
2.
3.
INDLEDNING
EUDP’S ROLLE OG FORMÅL
2.1
EUDP’s additionalitet
3
7
9
10
PROJEKTKARAKTERISTIKA FOR DE AFSLUTTEDE PROJEKTER
3.1
3.2
3.3
Deltagere i EUDP-projekterne
EUDP-projekternes omfang
Projektperiode for EUDP-projekterne
13
13
13
14
4.
RESULTATER OG EFFEKTER
4.1
4.2
Projekternes umiddelbare resultater
4.1.1
4.2.1
4.2.2
Opbygning af ny viden og forskning
Patenter
Eksport
Den direkte beskæftigelseseffekt
Projekter med størst jobskabelse
Den indirekte beskæftigelseseffekt
Meromsætning med relation til projekternes resultater
Forventelige samfundsøkonomiske effekter af EUDP’s samlede projekt-portefølje
17
17
18
Kommercialisering af resultaterne
19
21
21
4.3
Samfundsøkonomiske effekter
4.3.1
4.3.2
4.3.3
4.3.4
4.3.5
24
24
26
28
29
30
4.4
Energi- og klimamæssige effekter
30
5.
METODE
5.1
5.2
Kvalitative interview
Effektvurdering
31
31
31
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0004.png
Effektvurdering af EUDP
Sammendrag
Effektvurderingn af Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er baseret på
interview med projektdeltagere i 51 afsluttede projekter i perioden 2009-2014. Hovedfokus for
effektvurderingen er at belyse den samfundsøkonomiske effekt i form af nye jobs, øget omsætning, øget
eksport og udtagning af patenter, da det er et formål med EUDP at støtte projekter, der gennem udviklingen
af ny energiteknologi fører til øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Et andet formål med EUDP er at
understøtte udvikling af energiteknologi, som reducerer CO
2
-udledning og dermed bidrager til Danmarks
energi- og klimapolitiske målsætninger.
EUDP har tildelt de 51 afsluttede projekter 398 mio. kr., og projekterne har haft et samlet budget på omkring
986 mio. kr. Det vil sige, at tilskuddet fra EUDP udgør ca. 40 pct. af det samlede budget i projekterne, hvilket
betyder, at der for hver mio. kr. EUDP har investeret, genereres yderligere investeringer fra de deltagende
projektpartnere for 1,5 mio. kr. – altså en faktor 2,5. For at estimere effekterne præcist, er det
effektvurderingens tilgang at spørge de industrielle partnere i projekterne (virksomhederne), fordi det i høj
grad er gennem salg og kommercialisering, at de samfundsøkonomiske effekter i form af nye jobs, øget
omsætning og udtagning af patenter skabes. Virksomhederne er således blevet spurgt direkte om nye jobs,
øget omsætning og nye patenter for at få et nøjagtigt billede af de reelle og konkrete effekter, som
virksomhederne i praksis kan redegøre for.
I 2011 gennemførte Oxford Research en evaluering af EUDP, som pegede på, at der i projekterne generelt er
en positiv forventning om, at projekterne vil føre til en markedsintroduktion og dermed skabe
samfundseffekter i form af øget vækst og beskæftigelse.
I den første evaluering var der en stor del af projek-
terne, der endnu ikke var afsluttet, hvorfor det var vanskeligt at estimere den egentlige effekt af programmet,
da vurderingen af effekterne i mange tilfælde baserede sig på projekternes fremtidige forventninger.
I forlæn-
gelse af den forrige evaluering er det formålet med nærværende effektvurdering at tilvejebringe et veldoku-
menteret og mere præcist overblik over, hvilke resultater og effekter de afsluttede projekter på nuværende
tidspunkt har opnået som følge af støtten fra EUDP. Dermed skal effektvurderingen munde ud i et samlet
billede af den samfundsøkonomiske effekt, der kan henføres til EUDP’s virke.
EUDP-projekterne har en markant beskæftigelseseffekt
I størstedelen af projekterne ansættes der ekstra medarbejdere i forbindelse med projektet. Således er der an-
sat ekstra medarbejdere i 37 af de 51 projekter. Kun i 14 projekter er der ikke ansat ekstra medarbejdere. Det
viser, at selve gennemførslen af EUDP-projekterne har en direkte beskæftigelseseffekt. I alt er der skabt 226
jobs i selve projektperioden.
Efter projekternes afslutning fastholdes en stor del af de jobs, der er skabt i selve projektperioden. 190 af de
226 jobs opretholdes efter projekternes afslutning. Herudover er der efter projekternes afslutning skabt yder-
ligere 303 jobs. Det vil sige, at der samlet set er skabt 493 jobs i selve projektet og efter projektets afslutning.
Det giver en beskæftigelsesfaktor på 1,2 ansatte for hver million kr., EUDP har investeret.
Foruden den direkte beskæftigelseseffekt på 493 nye jobs, som er knyttet specifikt til resultaterne af projek-
terne, skabes der yderligere 542 ekstra indirekte jobs – det vil sige jobs, der skabes andre steder i værdikæden,
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0005.png
eksempelvis hos underleverandører. Betragtes den samlede beskæftigelseseffekt (den direkte og indirekte be-
skæftigelse), skaber EUDP-projekterne i alt 1.035 nye jobs.
De 51 afsluttede projekter udgør ca. 17 pct. eller 1/6 af den samlede projektportefølje inklusiv de uafsluttede
projekter. I beregningerne for at estimere den samlede samfundsøkonomiske effekt er ansatte ganget op med
faktor 5,8. Det betyder, at det for hele EUDP’s projektportefølje kan forventes, at der skabes 2.860 nye jobs.
Hvis de indirekte jobs medregnes, kan det forventes, at det samlede antal jobs vil være 6.000.
Det er især videnstunge jobs, projekterne skaber
I størstedelen af projekterne er det jobs inden for forskning og udvikling (F&U), der skabes. Det afspejler
dels, at projekterne viderefører deres forsknings- og udviklingsaktiviteter efter projekternes ophør dels, at
salgs- og kommercialiseringsaktiviteter ofte kræver en stor faglig og teknisk indsigt.
De 493 jobs, som enten er fastholdte projektansættelser eller nyansættelser efter projekternes afslutning finan-
sieres via flere kilder – i nogle tilfælde er der kun en finansieringskilde, og i andre tilfælde er det en kombina-
tion af flere kilder. Størstedelen af virksomhederne (27 virksomheder) peger på, at ansættelserne finansieres
via fornyet støtte fra offentlige teknologi- og innovationsprogrammer. Det er især gennem nye EUDP-
projekter, at virksomhederne får tilført ny støtte for at bygge videre på erfaringer og resultater fra tidligere
projekter. 17 virksomheder har selv investeret midler og lagt ressourcer i videreudviklingen af projektets re-
sultater. Dette er ofte med henblik på at opnå markedsmodning og kommercialisering af resultaterne, der kan
medføre salg. Til sidst er der 18 virksomheder, hvor de ekstra ansatte er finansieret via indtægter fra salg af
produktet, ydelsen eller teknologien. Det er således virksomheder, som både har formået at få teknologien ud
på markedet og samtidig er lykkedes med at finde en køber.
I 40 projekter er produktet, ydelsen eller teknologien kommet på markedet. Det viser, at der er en høj grad af
kommercialisering og markedsmodning af de teknologier, der udvikles i projekterne. Selvom mange projekter
formår at få de teknologiske løsninger ud på markedet, er der dog et stykke vej til et egentligt kommercielt
gennembrud. Det skyldes, at det kan være vanskeligt at afsætte teknologierne på markedet, da salg af energi-
teknologi typisk kræver lange forhandlings- og udviklingsprocesser, ofte er investeringstunge, samt at ramme-
betingelser ikke er på plads.
At der er en global efterspørgsel på de teknologier, som udvikles i EUDP-projekterne, understøttes af at klart
størstedelen af virksomhederne eksporterer deres teknologier og ydelser. Virksomhederne i EUDP-
projekterne er eksportintensive virksomheder, som orienterer sig mod de større udenlandske markeder, hvor
der er en stor kritisk masse og, hvor lovgivning og regulering er fordelagtig. Det er især nærmarkederne, virk-
somhederne eksporterer til og i mindre grad fjernmarkeder som eksempelvis BRIK-landene På baggrund af
de 51 projekter eksporteres der årligt for ca. 763 mio. kr. For hele EUDP’s projektportefølje kan det forven-
tes, at den årlige eksport er på ca. 4,4 mia. kr.
De udviklede teknologiske løsninger kommer på markedet og eksporteres
Deltagelse i EUDP-projekter skaber meromsætning hos virksomhederne
Foruden skabelsen af nye jobs, skaber EUDP-projekterne effekt gennem øget omsætning i virksomhederne.
For de 51 virksomheder har der været en årlig meromsætning på 815 mio. kr., som kan henføres til projekter-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0006.png
Effektvurdering af EUDP
nes resultater. Siden projekternes afslutning har den samlede omsætning med relation til EUDP været på 1,3
mia. kr. For hele EUDP’s projektportefølje kan det forventes, at der genereres 4,7 mia. kr. i årlig omsætning.
De deltagende virksomheder udtager i stort omfang patenter
Der er i alt udtaget 53 patenter, og i 33 ud af de 51 projekter er der enten søgt om eller planer om at søge pa-
tenter. Således er det kun i 18 projekter, hvor der ikke er søgt om patenter og heller ikke er planer om det.
Ofte er patentudtagning en løbende proces, som foregår over en årrække i udviklingsforløbet, og det er især i
projekter med deltagelse af større virksomheder, at en stor del af det samlede antal udtagne patenter er udta-
get. Der er en række virksomheder, som aktivt har fravalgt at allokere ressourcer til at udtage patenter, fordi
de enten har vurderet, at de er for ressourcekrævende eller har vurderet, at det ikke giver mening for dem.
Eksempelvis inden for software- og styringselektronik, som er svært at beskytte og, hvor det ville kunne be-
grænse udbredelsen, hvis der var patentbeskyttelse på softwaren.
EUDP spiller en afgørende rolle for, at projekterne igangsættes og realiseres. Projektdeltagerne har således
vurderet, om projektet ville blive realiseret uden støtte fra EUDP. Her har klart hovedparten (ca. 60 pct.) af
projektdeltagerne vurderet, at deres projekt ikke ville være startet uden støtten fra EUDP. 1/4 mener, at de
formentlig ville have startet projektet, men i et mindre omfang og på et senere tidspunkt, og kun 8 pct. me-
ner, at projektet ville være startet op i samme skala.
EUDP spiller en afgørende rolle for realiseringen af projekterne
Energi- og klimapolitiske effekter
Af interviewene med projektdeltagerne tyder det på, at de udviklede energiteknologier har en positiv effekt på
CO
2
-udledningen. Imidlertid er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave en mere præcis vurdering af, i
hvilket omfang EUDP med sin støtte bidrager til at opfylde Danmarks energi- og klimapolitiske
målsætninger. Det skyldes dels, at der er få projekter, som har kunnet opgøre en klimaeffekt dels, at den
opgjorte effekt typisk ikke er en realiseret effekt, men en effekt som forventes at blive realiseret.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0007.png
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0008.png
Effektvurdering af EUDP
1. Indledning
Det globale marked for ny energiteknologi forventes at vokse betydeligt i de kommende årtier som følge af
stadig strammere miljøkrav, styrkelse af forsyningssikkerheden gennem diversificering og stærkt stigende
energiforbrug i udviklingslandene. Den internationale konkurrence på markedet for nye effektive energitek-
nologier må derfor samtidig forventes at blive skærpet yderligere i de kommende årtier. Danmark har i forve-
jen en række styrkepositioner inden for energiteknologi, men for at fastholde dem, er det en central opgave at
fokusere indsatsen på de områder, hvor perspektiverne for dansk forskning og erhvervsliv ser særlig gunstige
ud. I den sammenhæng spiller EUDP en central rolle som støtteprogram, der giver tilskud til udvikling og
demonstration af nye energiteknologier med et stort markeds- og kommercialiseringspotentiale.
Ved at støtte projekter, der udvikler energiteknologier som på sigt kan afsættes på markedsvilkår, har EUDP
med sin støtte til hensigt at skabe øget beskæftigelse og vækst i Danmark. Oxford Researchs forrige evalue-
ring af EUDP viste, at der i perioden 2007-2010 har været 15 pct. af de støttede EUDP-projekter, som har in-
troduceret den udviklede teknologi på markedet. Herudover viste evalueringen, at der blandt projekterne er
44 pct., som forventer en markedsintroduktion inden for 1-2 år og 38 pct. inden for 3-5 år. Disse resultater
peger på, at det tager nogle år, før teknologierne kommer på markedet, og der vil derfor gå adskillige år, før
samfundseffekterne viser sig i form af øget vækst og beskæftigelse. I den første evaluering var der en stor del
af projekterne, der endnu ikke var afsluttet, hvorfor det var vanskeligt at estimere den egentlige effekt af pro-
grammet, da vurderingen af effekterne i mange tilfælde baserede sig på projekternes fremtidige forventninger.
I forlængelse af den forrige evaluering er formålet med nærværende effektvurdering at tilvejebringe et veldo-
kumenteret og mere præcist overblik over, hvilke resultater og effekter de afsluttede projekter på nuværende
tidspunkt har opnået som følge af støtten fra EUDP. Dermed skal analysen munde ud i et samlet billede af
den samfundsøkonomiske effekt, der kan henføres til EUDP’s virke. For at estimere effekterne gør analysen
brug af en tilgang, hvor de kommercielle partnere i de afsluttede EUDP-projekter er blevet spurgt direkte om
nye jobs, omsætning, nye patenter for at få et nøjagtigt billede af de reelle og konkrete effekter, som projek-
terne i praksis kan redegøre for.
Effektvurderingen undersøger følgende resultater og effekter, som kan estimeres på baggrund af de gennem-
førte interview:
De projektnære resultater: Er der udviklet et nyt produkt/proces, ny rådgivningsydelse eller imple-
mentering af ny teknologi i eksisterende produkter/processer?
Kommercialisering af resultaterne: Er teknologien eller ydelsen kommet på markedet? Udtages der
nye patenter? I hvilket omfang eksporteres den udviklede teknologi eller ydelse?
Samfundsøkonomiske effekter: Skabes der nye jobs? Øges omsætningen hos virksomhederne?
De estimerede effekter og resultater i effektvurderingen bygger på interview med 51 projekter, som alle er af-
sluttet i perioden fra september 2009 til januar 2014.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0009.png
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0010.png
Effektvurdering af EUDP
2. EUDP’s rolle og formål
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) blev i 2006 etableret med det formål at
sikre gode vilkår og rammer for, at danske energiteknologiske virksomheder stadig står stærkt globalt og sta-
dig er first movers inden for nye innovative energiteknologiske løsninger. EUDP har et klart sigte på at skabe
nye kommercielle succeser ved at støtte projekter, som udvikler nye teknologiske løsninger med et klart
kommercialiseringspotentiale. På den måde kan projekterne bidrage til at fastholde en dansk styrkeposition til
gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Herudover er formålet med EUDP at
understøtte udvikling af
energiteknologi, som reducerer CO
2
-udledning og dermed bidrager til Danmarks energi- og klimapolitiske
målsætninger.
Med sit fokus på udvikling og demonstration af energiteknologier, der har et klart kommercialiseringspotenti-
ale, har EUDP sin egen programmæssige profil. EUDP adskiller sig fra støtteordningerne under Innovations-
fonden. Innovationsfonden har eksempelvis både fokus på egentlige strategiske forskningsaktiviteter, men
også på fremme af teknologisk udvikling generelt. Her adskiller EUDP sig ved at være målrettet energipolitik-
ken og den energiteknologiske erhvervsudvikling. EUDP er et centralt tilskudsprogram, som tildeler midler til
perspektivrige og lovende energiteknologiske projekter, der enten er under udvikling eller klar til at blive de-
monstreret i virkeligheden. Af lov om Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, fremgår
det, at EUDP overordnet skal følgende:
yde tilskud til fortrinsvis udvikling og demonstration,
aktivt fremme samarbejde mellem offentlige og private aktører og
styrke samspillet med internationale aktiviteter og programmer inden for energiteknologi.
Kendetegnet for energiteknologiske
innovationer er, at der er tale om komplekse, kumulative og dynamiske
aktiviteter langs hele værdikæden fra grundlæggende forskning til markedsudbredelsen. Lov om
EUDP lægger
i særlig grad op til at støtte de to hovedaktiviteter - udvikling og demonstration. I §7 i lov om EUDP anføres:
”Bestyrelsen kan efter ansøgning give tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter og forskningsprojekter, der understøtter
forberedelsen af udvikling og demonstration”.
EUDP´s fokusområde illustreres også af den nedenstående figur:
Forskning
Udvikling
Demonstration
Markedsintroduktion
EUDP støtte
Siden 2006 har EUDP støttet omkring 400 projekter, som udvikler vidt forskellige teknologier inden for
biomasse, brint- og brændselsceller, 2G bioethanol, vindenergi, solenergi, effektiv energianvendelse, etc.
EUDP’s tilsagn til projekterne forventes suppleret med en betydelig privat egenfinansiering fra ansøgerne.
Niveauet varierer afhængig af deltagerkredsen og af, hvor tæt projektet er på det kommercielle marked. For
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0011.png
udviklings- og demonstrationsprojekter skal egenfinansieringen typisk være på minimum 50 %. De væsentlig-
ste kriterier for at få EUDP-støtte er, at projektet:
udvikler og/eller demonstrerer ny energiteknologi
er baseret på forskning, der peger frem mod udvikling og demonstration
er innovativt og har et patenterbart teknologisk indhold
dækker et markedsmæssigt behov og har et veldefineret kundesigte
er økonomisk konkurrencedygtigt
indeholder en teknologi, som er tæt på markedsudbredelse
Ydermere lægger EUDP vægt på, at virksomhederne samarbejder med flere aktører, gerne:
med flere forskellige virksomheder med direkte interesse i at udnytte resultaterne fra projektet
offentlig – privat samarbejde (virksomheder og vidensinstitutioner)
internationalt samarbejde
Det er naturligvis centralt for EUDP’s virke, at EUDP via sin støtte skaber viden og resultater, der ellers ikke
ville blive realiseret, hvis ikke EUDP havde givet støtte til projekterne. Metodisk og analytisk er spørgsmålet
om additionalitet en væsentlig udfordring, da den grundlæggende vanskelighed er, at den kontrafaktiske ud-
vikling ikke kan identificeres – altså hvorvidt projekterne ville blive realiseret på anden vis uden EUDP’s støt-
te. For at få en indikation på, hvor afgørende støtten fra EUDP har været i forhold til at realisere projekterne,
er der spurgt direkte ind til projektdeltagernes vurdering af, om projektet ville være realiseret uden EUDP’s
støtte og i hvilket omfang det ville blive realiseret.
Figur 2.1:
Ville projektet være realiseret uden EUDP’s støtte?
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Nej, det ville ikke være
blevet realiseret
Ja, men i en mindre skala
på et senere tidspunkt
Ja, men i mindre skala
Ja, men på et senere
tidspunkt
8%
8%
25%
59%
2.1
EUDP’S ADDITIONALITET
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0012.png
Effektvurdering af EUDP
Som figur 2.1 viser, mener hovedparten af projektdeltagerne (59 pct.) ikke, at deres projekt ville være startet
op uden støtten fra EUDP. Herudover mener 25 pct., at de formentlig ville have startet projektet op, men i et
mindre omfang og på et senere tidspunkt. Kun 8 pct. mener, at projektet ville være startet op i samme skala,
selvom de ikke havde fået støtte fra EUDP. På den baggrund kan det konkluderes, at EUDP har haft en høj
grad af additionalitet i de projekter, programmet har støttet.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0013.png
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0014.png
Effektvurdering af EUDP
3. Projektkarakteristika for de afsluttede projekter
I dette kapitel gennemgås en række baggrundsdata for de 51 afsluttede EUDP-projekter, som er analysens
genstandsfelt. Kapitlet vil kort gennemgå følgende:
Deltagere i EUDP-projekterne
EUDP-projekternes omfang
Projektperiode for EUDP-projekterne
3.1
I undersøgelsen er det hovedsageligt de deltagende private virksomheder – dvs. de kommercielle aktører - i
projekterne, der er blevet spurgt. I 38 af de 51 projekter er det den deltagende virksomhed, der er blevet
spurgt. I 9 projekter er det den deltagende vidensinstitution og i fire projekter er det et GTS-institut.
Størstedelen af de virksomheder, der har deltaget i de undersøgte EUDP-projekter er små virksomheder med
mindre end 50 ansatte (23 virksomheder). Virksomheder med mindre end 50 ansatte udgør således ca. 60 pct.
af alle de deltagende virksomheder. Den største gruppe af virksomheder har 11-50 ansatte (14 virksomheder).
Figuren viser også, at der er en række store virksomheder med mere end 250 ansatte, som deltager i projek-
terne. Det hænger sammen med, at der inden for nogle energiteknologiske områder er store etablerede virk-
somheder.
Figur 3.1:
Antal ansatte i de deltagende virksomheder
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1-10 ansatte
11-50 ansatte
51-100 ansatte
101-250 ansatte
250+ ansatte
4
4
5
9
14
DELTAGERE I EUDP-PROJEKTERNE
EUDP har tildelt de 51 afsluttede projekter 398 mio. kr., og samlet set har projekterne haft et samlet budget
på omkring 986 mio. kr. Det vil sige, at tilskuddet fra EUDP udgør ca. 40 pct. af det samlede budget i projek-
terne. Det betyder også, at for hver mio. kr. EUDP har investeret, genereres der yderligere investeringer fra
de deltagende projektpartnere for 1,5 mio. kr. - altså en faktor 2,5.
3.2
EUDP-PROJEKTERNES OMFANG
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0015.png
Når der ses på det samlede budget, viser figur 3.2, at projekternes samlede budget ofte ligger fra 3 mio. kr. til
10 mio. kr. Dog er det samlede billede, at projekterne budgetmæssigt er spredt ud og, at der i den ende er en
stor del projekter med budgetter under 3 mio. kr., men også en del store projekter, som har et samlet budget
på mere end 30 mio. kr.
Figur 3.2:
Projekternes fordeling på budgetmæssig størrelse
25
20
15
10
5
0
Under 3 mio. kr.
3 mio. kr. til 9.999.999 kr. 10 mio. kr. til 30 mio. kr.
Mere end 30 mio. kr.
9
23
11
8
De 51 afsluttede projekter varer i gennemsnit omkring 2 år og 7 måneder, og som figur 3.3 viser, varer klart
størstedelen af projekterne (40 projekter) fra 1 til 4 år.
Figur 3.3:
Projekternes varighed
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Mindre end 1 år
1 - 2 år
2 - 3 år
3 - 4 år
Mere end 4 år
1
4
11
14
15
3.3
PROJEKTPERIODE FOR EUDP-PROJEKTERNE
Projekterne er afsluttet i perioden fra sep. 2009 til januar 2014 (et enkelt projekt afsluttes først endeligt i efter-
året 2014). For en række projekter er det relativt kort tid siden, at de er blevet afsluttet, og projekterne har
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0016.png
Effektvurdering af EUDP
gennemsnitlig kun været afsluttet i 21 måneder – altså mindre end 2 år. I forhold til analysen af effekterne be-
tyder det, at effekterne for en stor del af projekterne på nuværende tidspunkt ikke vil være fuldt ud realiseret,
da det kan tage adskillige år, før den egentlige samfundsøkonomiske effekt af energiteknologiske innovationer
er fuldt ud realiseret.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0017.png
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0018.png
Effektvurdering af EUDP
4. Resultater og effekter
I dette kapitel sættes der fokus på resultaterne og effekterne af de undersøgte EUDP-projekter. Først gen-
nemgås de umiddelbare resultater af projekterne. Det vil sige de umiddelbare og konkrete outputs, som er
opnået i projekterne. Det kan være et nyt produkt eller proces, en ny rådgivningsydelse eller implementerin-
gen af ny teknologi i eksisterende produkter/processer. Herefter undersøges det, om resultaterne efterfølgen-
de kommercialiseres og kommer ud på markedet, herunder i hvilket omfang virksomhederne eksporterer den
udviklede energiteknologi eller udtager nye patenter på baggrund af projektdeltagelsen. Afslutningsvis under-
søges de samfundsmæssige effekter af EUDP-projekterne. Det vil dels sige de beskæftigelsesmæssige effekter
i form af flere jobs, dels i hvilket omfang EUDP skaber meromsætning hos virksomhederne.
I dette afsnit gennemgås de umiddelbart realiserede resultater af projekterne. Det vil sige de outputs, som er
opnået inden for selve projektperioden. Når de umiddelbare resultater af projekterne samlet set betragtes,
tegner der sig et billede af, at det er nogle succesfulde projekter, som har fået støtte. Resultaterne peger på, at
EUDP-projekterne i stort omfang medfører konkrete outputs i form af nye produkter og processer, men også
nye rådgivningsydelser samt implementering af teknologi i eksisterende processer. I mange tilfælde medfører
de projekter, som udvikler et nyt produkt og/eller proces, at der som sidegevinst udvikles en ny rådgivnings-
ydelse eller implementeres ny teknologi i eksisterende koncepter. Selvom det overordnede billede er positivt,
er der stadig enkelte EUDP-projekter, som ikke har realiseret målsætningen om at udvikle en ny teknologi el-
ler ydelse. På trods af manglen på et konkret resultat, kan projektet alligevel bidrage positivt ved en afklaring
af teknologiernes videre udviklingsmuligheder.
Det mest udbredte resultat, som projekterne opnår inden for projektperioden, er udviklingen af et nyt pro-
dukt og/eller proces.
Figur 4.1:
Resultater, der er opnået inden for projektperioden
35
30
25
20
15
10
5
0
Nyt produkt og/eller proces
Ny rådgivningsydelse
Implementering af ny teknologi i
eksisterende produkt/proces
17
11
32
4.1
PROJEKTERNES UMIDDELBARE RESULTATER
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0019.png
Som det fremgår af ovenstående figur 4.1, er der 32 af de 51 projekter (63 pct.), som har udviklet et nyt pro-
dukt og/eller proces. I den forrige evaluering af EUDP var det hhv. 18 og 17 pct. af projektdeltagerne, som
havde opnået at udvikle et nyt produkt eller en ny proces inden for projektperioden. Her skal det dog samti-
dig nævnes, at der i den forrige evaluering indgik projekter, som endnu ikke var blevet afsluttet, hvorfor der
også var en stor andel, som havde en forventning om at få realiseret projektets målsætning om at udvikle et
nyt produkt (37 pct.) eller en ny proces (32 pct.).
I 17 projekter (33 pct.) er der udviklet en ny rådgivningsydelse. I 10 af dem er der ligeledes udviklet et nyt
produkt og/eller proces, hvor den opbyggede erfaring og viden i teknologiudviklingsprocessen er inddraget i
forhold til rådgivningsdelen. Der er desuden eksempler på projekter, hvor den oprindelige målsætning om at
udvikle et nyt produkt og/eller proces ikke er indfriet eller forventes at blive indfriet på et senere tidspunkt,
men hvor virksomheden ved at være med i projektet har fået ny viden og erfaringer, som kan supplere den
eksisterende rådgivning, virksomheden leverer. Det gælder eksempelvis i EUDP-projektet ’Albertslund Con-
cept’, hvor Teknologisk Institut har kunnet bruge erfaringerne fra projektet i deres eksisterende rådgivning og
i undervisningssammenhæng. I et andet EUDP-projekt omkring forbedring af bygningsintegreret termiske
lagre i betonkonstruktioner ændrede fokus sig under projektet. Projektets oprindelige formål var at udvikle et
nyt produkt, men det ændrede sig til udvikling af en ny rådgivningsydelse, da producenten i projektet valgte at
træde ud og blev erstattet af en rådgiver.
11 projekter (22 pct.) har resulteret i, at der er implementeret ny teknologi i et eksisterende produkt/proces. I
8 af dem er der ligeledes udviklet et nyt produkt og/eller proces. Det underbygger, at de selvstændige produk-
ter og processer ofte udvikles med henblik på, at de kan integreres i eksisterende koncepter. Det gælder ek-
sempelvis projektet ’The Solar Energy Producing Greenhouse’, hvor der er udviklet et solfangersystem i
kombination med varmepumpe til væksthuse i gartnerier. Dette system er efterfølgende blevet implementeret
og installeret hos et gartneri.
I 10 projekter (20 pct.) er der enten ikke udviklet eller endnu ikke udviklet et nyt produkt og/eller proces,
rådgivningsydelse eller implementering af ny teknologi i eksisterende produkter/processer. Det er således ikke
alle de afsluttede projekter, som har resulteret i en anvendelig ny teknologi eller ydelse. Det betyder dog ikke,
at projekterne har været nyttesløse, da det også er en målsætning i sig selv, at projekterne gennemføres pro-
fessionelt, og at der sker en afklaring af teknologiernes videre udviklingsmuligheder. Eksempelvis i EUDP-
projektet ’Albertslund Concept’, hvor der i projektet er blevet udviklet, testet og demonstreret et koncept for
energirenovering af industrialiseret boligbyggeri til forskellige energiklasser. Selvom projektet ikke har ført til
et endeligt markedsklart produkt, har projektet medvirket til udvikling af nye systemløsninger, først og frem-
mest solprismet/soltaget, som videreudvikles i et andet EUDP-projekt.
Projekterne skaber ikke kun konkrete resultater i form af et nyt produkt og proces, ny rådgivningsydelse eller
implementering af teknologi i eksisterende processer og projekter, men fører også til opbygning af ny viden,
som kan bruges i andre sammenhænge, anvendelse af forskningsresultater i praksis og nye anvendelsesområ-
der for forsknings- og udviklingsresultater.
4.1.1
Opbygning af ny viden og forskning
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0020.png
Effektvurdering af EUDP
Som nedenstående tabel 4.1 viser, er der 22 projekter, som har udviklet ny viden, som kan bruges i andre
sammenhænge. Således er det lidt mere end 40 pct. af projekterne, som formår at udvikle viden, der ikke er
begrænset til det enkelte projekt, men kan spredes til andre projekter eller områder. Også forskningsmæssigt
har projekterne en effekt, og der er således 16 projekter, som har ført til, at forskningsresultaterne anvendes i
praksis. Endelig er der 8 projekter, som har resulteret i nye anvendelsesområder for de forsknings- og udvik-
lingsresultater, som projekterne har skabt.
Tabel 4.1:
Opbygning viden og forskning (antal projekter)
Er opnået
Udvikling af ny viden, som kan bruges i andre
sammenhænge
Anvendelse af forskningsresultater i praksis
Nye anvendelsesområder for vores forsknings-
og udviklingsresultater
Er endnu ikke opnået,
men forventes opnået
4
4
6
22
16
8
Det er et væsentligt kriterium for at modtage støtte fra EUDP, at der i projektet er fokus på at skabe resulta-
ter, der er tæt på markedsudbredelse. Kommercialiseringen af projekternes teknologiske resultater er netop en
forudsætning for projekternes langsigtede samfundsøkonomiske effekter. Derfor er det relevant at se på, om
de udviklede teknologier og ydelser i projekterne kommercialiseres og kommer på markedet. Resultaterne vi-
ser, at der er en høj grad af kommercialisering af de teknologier, der udvikles i projekterne.
I 44 af de 51 projekter (86 pct.) er produkterne, ydelserne eller teknologierne enten kommet på marke-
det/blevet tilgængeligt på markedet eller forventes at komme på markedet inden for den nærmeste fremtid.
Ses der udelukkende på de projekter, hvor teknologierne og ydelserne på nuværende tidspunkt er kommercia-
liseret og kommet på markedet, er det 40 af de 51 projekter (78 pct.). Det må betragtes som et positivt resul-
tat, at omkring 3/4 af de undersøgte 51 projekter har opnået at få sat deres teknologier og ydelser på marke-
det. I den forrige evaluering var det 15 pct. af projekterne, hvor teknologien eller ydelsen var kommet på
markedet. Den lavere andel af projekter, som havde opnået en kommercialisering i den forrige evaluering kan
forklares ved, at en stor del af projekterne kun var halvvejs eller under halvvejs i deres projektforløb. Således
var der 56 pct. af projekterne, som havde en forventning om, at teknologien ville komme på markedet.
4.2
KOMMERCIALISERING AF RESULTATERNE
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0021.png
Tabel 4.2.:
Kommercialisering af projekternes resultater
Produktet, ydelsen eller teknologien er
kommet på markedet
Antal projekter
40
Produktet, ydelsen eller teknologien
forventes at komme på markedet
4
I interviewene med virksomhederne i projekterne fremgår det, at virksomhederne arbejder strategisk med salg
og markedsføring. Mange virksomheder bruger deres eksisterende netværk som salgskanal til at afsætte deres
teknologier og ydelser. Eksempelvis nævnes de personlige relationer som vigtige for salg:
”Salget er typisk præget af personlige relationer, men vi er også proaktive og møder vores kunder til fx messer
og konferencer”.
- Interview med virksomhed (Cubris)
En anden virksomhed har erfaret, at det ikke er tilstrækkeligt kun at bruge de interne salgsressourcer i virk-
somheden, hvis man vil sikre sig adgang til markedet og udrulle en energiteknologi kommercielt. I et inter-
view med virksomheden understreges det, at det kommercielt er afgørende at indgå i netværk og partnerska-
ber med andre virksomheder, som dels kan bidrage med relevant teknologi dels med markedsadgang til nye
markeder:
”Det er planen fortsat at udbygge netværket af partnere - herunder indenfor affaldsbehandling - for derigennem
at fremme adgang til kundesegmentet i de udvalgte nøglemarkeder samt at styrke vores produkt ved at kunne
tilbyde et samlet koncept, som inkluderer opførelse, forbrugsstoffer samt off-take aftaler”.
- Interview med virksomhed (REnescience)
Selvom mange projekter har formået at få deres teknologier og ydelser ud på markedet, er der stadig et stykke
vej til et kommercielt gennembrud. Mange af de interviewede virksomheder forventer, at det vil ske i løbet af
de næste par år. Den primære årsag til, at det kan være vanskeligt at afsætte teknologien på markedet nu og
her er, at salg af energiteknologi og ydelser ofte involverer lange forhandlings- og udviklingsprocesser – også
selvom man har adgang til de relevante kunder. Der er flere grunde til det: Først og fremmest er de sam-
fundsmæssige rammebetingelser for at kunne afsætte energiteknologi ikke nødvendigvis til stede. For det an-
det er salgsaftaler komplekse, fordi tilegnelsen af ny energiteknologi ofte er forbundet med massive investe-
ringer. For det tredje er energiområdet fagligt og teknisk stærkt specialiseret, og salg kræver derfor en indgå-
ende teknisk viden fra begge parter, og for det fjerde er der en høj grad af detailplanlægning i tilknytning til
implementering og opstilling af teknologier, herunder især de større anlæg.
I EUDP-projektet omkring udviklingen af en ny industriel gærstamme, som effektivt og kommercielt anven-
deligt kan omdanne sukre i lignocellulosisk biomasse (halm mv.) til bioethanol, er produktet blevet tilgænge-
ligt for markedet gennem en aftale med Novozymes. Der er indgået licensaftale med en stor global bioetha-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0022.png
Effektvurdering af EUDP
nolproducent om brug af gær på en fabrik i USA, som pt. er under opførelse og der er derudover kontakt til
potentielle kunder. I et andet EUDP-projekt omkring udviklingen af 2. generations bioethanolteknologi, kræ-
ver det en engangsinvestering på 1-2 mia. kr. at få opstillet et 2. generations bioethanolanlæg, og beslutningen
om en så omfattende investering kræver en lang forudgående forhandlings- og afklaringsproces for at sikre, at
de juridiske, teknologiske, klima- og energimæssige aspekter er på plads.
I forlængelse af at være først på markedet eller de første til at udvikle en ny teknologi eller proces, ligger
spørgsmålet om de intellektuelle ophavsrettigheder. Udtagelsen af patenter er et centralt element, fordi mange
af teknologierne bevæger sig ind i en konkret fase som eksempelvis test og demonstration. Viser det sig, at
teknologien indeholder et potentiale, kan det være vigtigt at få indgivet en patentansøgning. Selvom der er
omkostninger forbundet ved sikring af rettigheder, kan en succesfuld innovations- eller markedsmodnings-
proces være betinget af sikring af ophavsrettigheder. Som resultaterne viser, er der i de 51 projekter udtaget et
stort antal patenter, og i størstedelen af projekterne søges der eller planlægges det at søge om patenter.
I tabel 4.3 fremgår det, at der i alt er udtaget 53 patenter og, at der i 33 ud af de 51 projekter enten er søgt el-
ler er planer om at søge om patenter. Således er det kun i 18 projekter, hvor der ikke er søgt om patenter og
heller ikke er planer om det. I langt de fleste projekter, der har udtaget patenter, er der tale om unikke paten-
ter, selvom der dog kan være enkelte, hvor der er tale om, at det samme patent er udtaget i flere lande.
Tabel 4.3.:
Antal udtagne patenter samt antal projekter, som har søgt om/har planer om at søge patenter
Udtagne patenter
Projekter, der har søgt om/har planer
om at søge patenter
Antal
53
33
4.2.1
Patenter
Ofte er patentudtagningen en løbende proces, som foregår over en årrække i udviklingsforløbet. Eksempelvis
i to projekter, hvor DONG Energy har været kommerciel partner. Det ene, som omhandler udvikling af 2.
generations bioethanolteknologi, er der over en 3-4 årig periode blevet udtaget 17 patentfamilier, og i projek-
tet ’REnescience Waste Refinery’, er der indtil videre udtaget fem patentfamilier. Der er også en række virk-
somheder, som bevidst har valgt ikke at allokere ressourcer til at udtage patenter, fordi de enten har vurderet,
at det er for ressourcekrævende, eller de har vurderet, at det ikke giver mening. Eksempelvis inden for soft-
ware- og styringselektronik, som er svært at beskytte og, hvor det ville kunne begrænse udbredelsen, hvis der
var patentbeskyttelse på softwaren.
Det globale markedspotentiale for de udviklede energiteknologier afspejler sig blandt andet i eksporten. Virk-
somhederne, der deltager i EUDP-projekter, formår i stort omfang at afsætte deres produkter, ydelser og tek-
nologier på de udenlandske markeder. Dette skyldes, at virksomhederne via støtten fra EUDP har udviklet
teknologier og ydelser, hvor Danmark er langt fremme i forhold til resten af verden. Resultaterne viser, at
klart størstedelen af virksomhederne eksporterer deres teknologier og ydelser og, at det især er til nærmarke-
derne i EU samt det nordamerikanske marked, at virksomhederne har deres eksportaktiviteter.
4.2.2
Eksport
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0023.png
I 34 af de 40 projekter (85 pct.), som har opnået at få teknologien eller ydelsen på markedet, eksporteres den
udviklede teknologi eller ydelse af virksomhederne. Det understreger, at deltagelsen i EUDP for virksomhe-
derne generelt set skaber øget eksport og dermed nye vækstmuligheder. En ny eksportopgørelse
1
viser desu-
den, at eksporten af grøn energiteknologi i Danmark er steget med 17,6 pct. fra 2012 til 2013. Dette under-
støtter billedet af, at de danske energiteknologiske virksomheder er eksportintensive og, at dansk energitekno-
logi er en sektor i markant vækst.
Figur 4.2:
Eksport af teknologien eller ydelsen
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Teknologien og/eller ydelsen eksporteres
Teknologien og/eller ydelsen eksporteres ikke
6
34
Der er flere virksomheder, som udelukkende sælger den udviklede teknologi eller ydelse på de udenlandske
markeder, og mange virksomheder vurderer, at det danske marked på sigt vil være for småt til, at de kan få af-
sat deres teknologier. Derfor orienterer mange af virksomhederne sig mod de større udenlandske markeder,
hvor der er en stor kritisk masse og, hvor lovgivning og regulering er fordelagtig:
”Vores vurdering er, at vi vil kunne sælge 2-3 større anlæg i Danmark i de kommende år og, at markedet
herefter primært vil ligge i udlandet”
- Interview med virksomhed (Xergi)
Blandt de virksomheder, som endnu ikke har eksporteret teknologien eller ydelsen, er den primære forklaring,
at markedet ikke har vist sig at være tilstrækkelig modent for, at de kan afsætte deres teknologi. Det skyldes, at
de ydelser og teknologier, der udvikles, er unikke og nye på markedet og, at det må forventes, at der går en år-
række, før både teknologien og markedet er modent til en kommerciel udbredelse. Ydermere er der virksom-
heder, som nævner den globale økonomiske krise som en barriere for, at de har kunnet eksportere teknologi-
en eller ydelsen.
1
Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi (2014): Energiteknologieksporten 2013
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0024.png
Effektvurdering af EUDP
Den samlede eksport, som kan henføres til de ydelser og teknologier, der er udviklet i EUDP-projekterne,
udgør 1.277 mio. kr. Som nedenstående tabel 4.3 viser, er klart størstedelen af eksportværdien skabt inden for
kategorien produkt/proces. Det skyldes, at klart størstedelen af projekterne har resulteret i udviklingen af et
nyt produkt eller proces og mindre grad i en ny rådgivningsydelse eller implementeringen af eksisterende tek-
nologi. Herudover udgør projektet ‘Mobile Assembly Unit for Wind Turbine Towers’, som har udviklet et nyt
produkt til at samle en ny innovativ form for vindmølletårne, en stor del af både den årlige og samlede eks-
port, da projektet årligt har genereret eksport for 400 mio. kr. og samlet for 650 mio. kr. Herudover er der
mange virksomheder, som har haft vanskeligt ved at estimere omfanget eksporten, hvis projektet ikke har ført
til udviklingen af en konkret teknologi. Det gælder eksempelvis for salg af rådgivningsydelser til udlandet,
hvor viden og erfaringerne fra et EUDP-projekt indgår som en mindre del af den samlede rådgivningsydelse.
Tabel 4.4:
Årlig og samlet eksport med relation til projekternes resultater
Type
Årlig eksport
Produkt/proces
Rådgivningsydelse
Implementering af ny teknologi i eksisterende
produkt/proces
Samlet
749.250.000
2.000.000
11.600.000
762.850.000
Samlet eksport siden projekt-
afslutning
1.253.415.000
2.000.000
22.000.000
1.277.415.000
Det er især til nærmarkederne i EU og det nordamerikanske marked, at virksomhederne eksporterer teknolo-
gierne og ydelserne. Også den nye eksportopgørelse viser, at væksten i eksporten især kan tilskrives eksport til
EU-markedet
2
. Det hænger sammen med, at reguleringen og lovgivningen på området er strammere i både
EU og Nordamerika end andre steder i verden samt, at de politiske målsætninger på klima- og energiområdet
er mere ambitiøse i de regioner.
En anden forklaring på, at eksporten især går til nærmarkederne er, at de generelle eksportbarrierer til nær-
markederne er lavere end til vækstmarkeder som Brasilien, Rusland, Kina og Indien. Selvom potentialet og
behovet for energiteknologi er stort i BRIK-landene, kan det manglende kendskab til markeds- og forret-
ningsforhold i de lande samt udfordringerne med at opbygge og vedligeholde distributionsnetværk, tilpasse
produktet til markedets standarder og opfylde administrative formaliteter og reguleringer afholde virksomhe-
derne fra at eksportere til disse markeder.
2
Energistyrelsen, Dansk Energi og DI Energi (2014): Energiteknologieksporten 2013
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0025.png
Tabel 4.5:
Markeder, hvor virksomhederne eksporterer de udviklede teknologier og ydelser
Eksportmarkeder
Antal projekter, som har medført eksport til eksportmarkedet
Andre EU-lande
Nordamerika
Øvrige nordiske lande
Kina
Indien
Rusland
Central- og Sydamerika
Andre markeder
28
12
11
5
3
2
2
18
Dette afsnit ser nærmere på de samfundsøkonomiske effekter, EUDP genererer. Formålet er at få et overblik
over den samfundsøkonomiske effekt, samtlige afsluttede EUDP-projekter har skabt. Som beskrevet er det et
centralt formål med EUDP, at projekterne udvikler produkter, processer og ydelser, der kan introduceres på
markedet. Som en effekt heraf skabes flere jobs og øget omsætning i Danmark. Udgangspunktet for bereg-
ningerne af de samfundsøkonomiske effekter er projekternes egne vurderinger af den øgede beskæftigelse og
omsætning i relation til EUDP-projektets resultater. I næsten samtlige projekter er det de kommercielle part-
nere, der er blevet spurgt, da de har de bedste forudsætninger for at estimere effekten.
4.3
SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER
4.3.1
I størstedelen af projekterne er der ansat ekstra medarbejdere i forbindelse med projektet. Således er der ansat
ekstra medarbejdere i 37 af de 51 projekter. Kun i 14 projekter er der ikke ansat ekstra medarbejdere. Det pe-
ger på, at selve gennemførslen af EUDP-projekterne har en beskæftigelsesmæssig effekt, og som det fremgår
af tabel 4.6, er der i de 37 projekter blevet ansat i alt 226 nye medarbejdere i selve projektperioden. De ekstra
medarbejdere, som er kommet til i projektperioden, kan relateres til projektgennemførslen, og er ikke umid-
delbart relateret til øget indtjening eller eksport som følge af projektet. Dog opretholdes næsten alle projekt-
ansættelserne efter projekternes ophør, og 190 af de 226 ekstra stillinger skabt i projektperioden er opretholdt
efter projektets afslutning.
Den direkte beskæftigelseseffekt
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0026.png
Effektvurdering af EUDP
Tabel 4.6:
Antal ansatte med relation til EUDP-projekterne
Ansatte i dag*
Ekstra ansatte i selve projekt-
perioden
Antal ansatte med
direkte relation til
projektet
226
493
Forventet antal ansatte om
fem år
1.213
*Det inkluderer både fastholdte medarbejdere og nyansættelser
Foruden de 190 fastholdte medarbejdere, som er ansat i projektperioden, er der efter projekternes afslutning
yderligere ansat 303 medarbejdere med direkte relation til projekternes resultater. Det vil sige, at der på nuvæ-
rende tidspunkt samlet set er skabt 493 jobs, som kan relateres til EUDP-projekterne. Som beskrevet i afsnit-
tet om projekternes karakteristika har EUDP i alt tilført 398 mio. kr. til de 51 afsluttede projekter. Sammen-
holdes det med de i alt 493 jobs, som er blevet skabt i selve projektet og efter projektet, giver det en direkte
beskæftigelsesfaktor på 1,2 ansatte for hver 1. mio. kr., EUDP har investeret.
I forhold til det forventede antal ansatte skønner virksomhederne, at antallet af ansatte relateret til projekter-
nes resultater om fem år vil vokse yderligere til 1.213 ansatte. Det forventede antal ansatte er dog behæftet
med en del usikkerheder, da det afhænger af markedets udvikling og den generelle globale efterspørgsel på
grøn energiteknologi. Det skal desuden nævnes, at det i flere interview har været vanskeligt for virksomhe-
derne at estimere den forventede effekt i forhold til jobskabelse, fordi det afhænger af, at salgsforventninger-
ne indfries.
De 493 jobs, som enten er fastholdte projektansættelser eller nyansættelser efter projekternes afslutning finan-
sieres via flere kilder – i nogle tilfælde er der kun en finansieringskilde, og andre tilfælde er det en kombinati-
on af flere kilder. Størstedelen af virksomhederne (27 virksomheder) peger på, at ansættelserne finansieres via
fornyet støtte fra offentlige teknologi- og innovationsprogrammer. Det er især gennem nye EUDP-projekter,
at virksomhederne får tilført ny støtte for at bygge videre på erfaringer og resultater fra tidligere projekter. 17
virksomheder har selv investeret penge og lagt ressourcer i videreudviklingen af projektets resultater. Dette er
ofte med henblik på at opnå markedsmodning og kommercialisering af resultaterne, der kan medføre salg. Til
sidst er der 18 virksomheder, hvor de ekstra ansatte er finansieret via indtægter fra salg af produktet, ydelsen
eller teknologien. Det er således virksomheder, som både har formået at få teknologien ud på markedet og
samtidig er lykkedes med at finde kunder til teknologien.
Den type af jobs, der skabes med relation til EUDP-projekterne, afspejler netop, at virksomhederne i en stor
del af projekterne fortsætter med udviklingsaktiviteter efter endt projekt. Det viser, at resultaterne er perspek-
tivrige inden for en længere tidshorisont og efter yderligere udviklingsarbejde. Det yderligere udviklingsarbej-
der foregår i stort omfang gennem deltagelse i nye innovations- og teknologiprojekter. Som det fremgår af fi-
gur 4.3. angiver klart de fleste virksomheder, at det er F&U-jobs, som projekterne har skabt. At F&U-jobs er
den jobtype, EUDP-projekterne især skaber, skyldes desuden, at F&U-medarbejdere ofte er involveret i salgs-
4.3.1.1
Finansiering af de skabte jobs
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0027.png
og kommercialiseringsaktiviteterne, fordi det kræver en stor faglig og teknisk indsigt i området at indgå i salgs-
forhandlinger. Eksempelvis nævner en af de interviewede virksomheder, at de bruger ingeniører til salg:
”Dialogen med vores kunder sker primært med deres tekniske afdelinger, da det vi sælger er meget fagspecifikt.
Derfor er det ingeniører, der sælger, fordi det kræver meget teknisk og faglig viden at sælge produktet”.
- Interview med virksomhed (Cubris)
Dette kan blandt andet forklare, hvorfor der ikke er flere virksomheder, der på trods af deres kommercialise-
ringsaktiviteter ikke har valgt at ansætte egentlige salgsmedarbejdere.
Figur 4.3:
Typen af jobs, der er skabt med relation til EUDP-projekterne (antal projekter)
30
25
20
15
10
5
0
F&U
Faglærte
Salg
Administration
Ledelse
Andet
13
13
28
7
4
7
De faglærte er en anden stor jobgruppe, som virksomhederne har ansat med relation til EUDP-projekterne,
hvilket kan skyldes, at der i en række virksomheder er behov for en arbejdskraft, der kan bidrage til konstruk-
tion af store anlæg, men også kan understøtte udførslen i forhold til integration og montering af teknologier.
Der er stor variation mellem projekterne i forhold til antallet af nye medarbejdere, som kan relateres til selve
projektet. Af projektporteføljen kan der identificeres væsentlige outliere, der har skabt mange nye jobs og
som dermed har en stor vægt i forhold til den samlede direkte beskæftigelseseffekt. Det er virksomheder, som
har haft en kommerciel succes kombineret med ny projektfinansiering og egenfinansiering. Foruden de pro-
4.3.2
Projekter med størst jobskabelse
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0028.png
Effektvurdering af EUDP
jekter med størst jobskabelse, er der projekter, hvor EUDP har skabt nye jobs med et relativt lavt tilskud per
skabt job. Det er eksempler på projekter, hvor EUDP’s støtte per krone har haft en stor beskæftigelseseffekt.
I klart de fleste tilfælde skabes der i relation til et EUDP-projekt mellem 1-5 nye jobs, men som nedenstående
tabel 4.7 viser, er der EUDP-projekter, som opnår en mere markant effekt på beskæftigelsen. Dette illustreres
tydeligt i nedenstående top 5 over de projekter, som har opnået den største jobskabelse med relation til
EUDP-projektet.
Tabel 4.7:
Top 5 over projekter med størst jobskabelse
Projekttitel
Virksomhedens navn
Antal nye
jobs
200
Beskrivelse af projektet:
Formålet med projektet er
udviklingen og demonstra-
tionen af en prototype af
Mobile Assembly Unit
(MAU), der skal bruges til
at samle en ny innovativ
form for vindmølletårne
(Next Generation Wind
Turbine Tower).
Formålet med projektet er
at optimere centrale punk-
ter af 2. generations
bioethanolteknologi.
Hvordan er de nye jobs
skabt?
Virksomheden
Andresen
Towers har indgået en eks-
klusiv 3-årig distributionsafta-
le med Siemens Wind Power.
De nye jobs finansieres pt.
via kombination af egenfi-
nansiering, lån fra banker og
forudbetaling fra kunde.
1
Mobile Assembly
Unit for Wind
Turbine Towers
Andresen Towers A/S
2
3
Demonstration of
2G bioethanol
production/ De-
velopment of im-
proved 2G bio-
ethanol technolo-
gy to prepare for
commercialization
Commercial
BReakthrough of
Advanced Fuel
Cells - COBRA
Inbicon (DONG Ener-
gy)
60
Serenergy A/S
27
Projektets formål er at ud-
vikle og demonstrere et
5kW brændselscellemodul
baseret på højtemperatur
(HT) PEM brændselsceller
med methanol som brænd-
stof.
PowerLabDK er en ekspe-
rimentel platform for el og
energi, som har til formål
at understøtte teknologi-
udvikling, test, træning og
demonstration af fremti-
dens energisystem med til-
hørende teknologier.
Inden for selve projektperio-
den blev der skabt 60 nye
jobs. Disse er efterfølgende
blevet opretholdt gennem en
kombination af ny projektfi-
nansiering fra EU og EUDP,
egne investeringer fra virk-
somheden samt salg af tekno-
logien på markedet.
Den primære finansiering af
de nye jobs kommer fra
kommerciel aktivitet, men der
modtages også yderligere of-
fentlig projektfinansiering og
egeninvestering.
4
PowerLabDK
Risø DTU
25
Det udviklede laboratorium
har understøttet en lang ræk-
ke kommercielle tests og tek-
nologiudviklingsaktiviteter,
der har bidraget til at danske
virksomheder har vundet ud-
bud og udviklet nye produk-
ter. PowerLabDK har affødt
nye projekter og dermed ny
projektfinansiering. Herud-
over har DTU efter projek-
tets ophør investeret i nye la-
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0029.png
boratoriefaciliteter, som også
har bidraget til nye jobs.
5
Industralisation of
polymer solar
cells/
Industrialisation
of polymer solar
cells, phase 2
DTU og Mekoprint
16
Formålet er at udvikle og
demonstrere
polymer
(plast) solceller, der kan fø-
re frem mod en egentlig
industrialisering.
Primært har projektet skabt
nye forskerstillinger på Risø,
som er finansieret gennem
nye projekter via EU, Elforsk
og andre udenlandske pro-
jektbevillinger.
Det samlede billede af de projekter, hvor der skabes mange jobs, er at de er finansieret gennem flere kilder.
Virksomhederne har skabt de nye jobs både ved at engagere sig i videreudviklingen af teknologien i nye pro-
jekter, gennem ny projektfinansiering og egenfinansiering, men også kommercialiseret teknologien og gjort
den tilgængelig på markedet.
4.3.3
Indtil videre er det udelukkende den direkte beskæftigelseseffekt, der er blevet undersøgt. Det vil sige de ar-
bejdspladser, som er knyttet specifikt til resultaterne af projektet og hos de udførende virksomheder og vi-
densinstitutioner. Når man ser på jobskabelse i forbindelse med investeringer i store energiteknologiske pro-
jekter, er det dog vigtigt ikke udelukkende at se på de direkte effekter. Dette skyldes, at investeringerne også
har en række indirekte effekter på arbejdskraftsbehovet andre steder i værdikæden hos eksempelvis underle-
verandører. Disse indirekte effekter er vigtige at medregne for at skabe et korrekt overblik af den samlede be-
skæftigelseseffekt. For at estimere den forventede indirekte jobskabelse af projekterne har Oxford Research
benyttet Danmarks Statistiks input-output tabeller. Beregningerne tager udgangspunkt i de senest opdaterede
input-output tabeller for direkte og indirekte jobskabelse inden for FoU, hvor det forventes, at den indirekte
jobskabelse vil være.
Ved estimeringen af den indirekte beskæftigelseseffekt benyttes Table 6.D.1 – Employment requirements by
industries 2007 fra Danmarks Statistiks input-output tabeller. Den viser, at der for hver investeret million kr. i
markedsdrevet FoU er en direkte og indirekte beskæftigelseseffekt på 1,82 jobs. Det vil sige, at hver gang der
investeres 1 milllion kr. i FoU skabes der 1,82 jobs. Når den direkte beskæftigelse (0,84 job per investeret mil-
lion kr.) fratrækkes den direkte og indirekte beskæftigelse, vil den indirekte beskæftigelse være på 0,98 job per
investeret million kr. i FoU. For at udregne, hvor mange indirekte jobs de direkte jobs skaber, divideres den
indirekte beskæftigelse (0,98 job) med den direkte beskæftigelse (0,84 job). Det resultat betyder, at der skabes
1,1 indirekte job per direkte job inden for markedsdreven FoU.
Som vist i tabel 4.8, er der skabt 493 direkte jobs, hvilket betyder, at der skabes 542 ekstra indirekte jobs
(493*1,1). Hvis den direkte og indirekte beskæftigelseseffekt sammenlægges, giver det i alt 1.035 nye jobs,
som kan relateres til EUDP’s støttegivning.
Den indirekte beskæftigelseseffekt
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0030.png
Effektvurdering af EUDP
Tabel 4.8:
Antal indirekte ansatte samt samlet antal ansatte (direkte og indirekte)
Med direkte relation til
projektet
Antal ansatte
493
Indirekte antal ansatte Samlet antal ansatte (direkte og
(markedsdrevet FoU)
indirekte)
542
1.035
I Danmarks Statistiks input-output tabeller er beskæftigelseseffekten regnet ud fra årsværk, og da vi ikke ved
om de 493 jobs alle er fuldtidsansatte (altså kan regnes for årsværk) er beregningen derfor behæftet med usik-
kerhed.
Foruden skabelsen af nye jobs, skaber EUDP-projekterne effekt gennem øget omsætning i virksomhederne.
Da det kan være vanskeligt at isolere effekten af et projekt i den samlede omsætning for virksomheden, er
virksomhederne blevet spurgt direkte til, hvor meget årlig omsætning i kr., den udviklede innovation genere-
rer. Det vil sige, at omsætningen alene er genereret ud fra salg af produkter, ydelser og teknologier.
Som tabel 4.9 viser, er meromsætningen især blevet skabt inden for kategorien nye udviklede produkter og
processer. Det skyldes, at klart størstedelen af projekterne har resulteret i udviklingen af et nyt produkt eller
proces og mindre grad i en ny rådgivningsydelse eller implementeringen af eksisterende teknologi.
Tabel 4.9:
Årlig og samlet omsætning med relation til projekternes resultater
Type
Årlig omsæt-
Samlet omsætning siden
ning
projektafslutning
Produkt/proces
Rådgivningsydelse
Implementering af ny teknologi
i eksisterende produkt/proces
Samlet
780.400.000
16.300.000
18.600.000
815.300.000
1.305.615.000
16.300.000
36.000.000
1.325.515.000
Eksportens andel af den
samlede omsætning
96 pct.
12 pct.
52 pct.
96 pct.
4.3.4
Meromsætning med relation til projekternes resultater
Samlet har der været en årlig meromsætning på 815 mio. kr., som kan henføres til projekternes resultater. Den
samlede omsætning siden projekternes afslutning er på 1.326 mio. kr. Eksporten udgør en væsentlig andel af
den samlede omsætning, hvilket understreger, at virksomhedernes succes i høj grad er betinget af, at de får af-
sat deres produkter, processer og ydelser på udenlandske markeder. For at realisere indtjeningspotentialet ved
de udviklede teknologier er der behov for, at de eksporteres, da hjemmemarkedet ofte ikke er stort nok.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0031.png
4.3.5
I vurderingen af de samfundsøkonomiske effekter har analysen udelukkende fokuseret på de 51 afsluttede
projekter. For at kunne estimere den samfundsøkonomiske effekt for hele EUDP’s projektportefølje, må det
antages, at de 51 afsluttede projekter er nogenlunde repræsentative for alle EUDP-projekter. Det er naturlig-
vis ikke sikkert, at de resterende uafsluttede projekter i hele EUDP’s projektportefølje vil blive realiseret med
samme succes som de 51 afsluttede projekter. Dog viste den første evaluering, at EUDP-projekterne generelt
forløber planmæssigt og, at de opfylder de opstillede milepæle. Herudover viste evalueringen, at de faktorer
der betinger succes i et projekt såsom samarbejde, vidensdeling og klart opstillet projektplan i høj grad er til
stede i projekterne. På den baggrund er det rimeligt at antage, at de igangværende projekter ligeledes i stort
omfang vil imødekomme deres målsætninger og resultere i konkrete resultater og markedsmodning.
Samtlige projekter har af EUDP modtaget et samlet tilsagn på 2,3 mia. kr. De undersøgte 51 projekter har i
alt fået tilsagn på 398 mio. kr., og udgør således 17 pct. eller ca. 1/6 af den samlede projektportefølje. I be-
regningerne for at estimere den samlede samfundsøkonomiske effekt er meromsætning, eksport og ansatte,
patenter, m.v. ganget op med denne faktor (5,8). Tabel 4.10 viser den forventede effekt for den samlede pro-
jektportefølje (både afsluttede og igangværende projekter) på baggrund af effekterne for de 51 afsluttede pro-
jekter.
Tabel 4.10:
Samlet forventet samfundsøkonomisk effekt for alle EUDP-projekter
Årlig eksport Årlig omsætning
Antal ansatte med direkte Samlet antal ansatte
(direkte og indirekte)
relation til EUDP-
projekterne
2.860 ansatte
6.000 ansatte
4,4 mia. kr.
4,7 mia. kr.
Antal udtagne
patenter
270
Forventelige samfundsøkonomiske effekter af EUDP’s samlede projekt-
portefølje
Som tabellen viser, kan det for hele projektporteføljen således forventes, at der skabes 2.860 nye jobs, som
har en direkte relation til EUDP-projekterne. Hvis de indirekte jobs medregnes, kan det herudover forventes,
at det samlede antal skabte jobs vil være 6.000. I forhold til årlig eksport og omsætning kan det forventes, at
det vil udgøre hhv. 4,4 og 4,7 mia. kr. for hele projektporteføljen. For udtagning af patenter kan det forven-
tes, at der for alle EUDP-projekter vil blive udtaget 270 patenter.
EUDP skal bidrage til at opfylde de energi- og klimapolitiske mål, hvilket indebærer, at de projekter der støt-
tes skal være med til at understøtte udviklingen af nye og mere energieffektive teknologier. Der er en række
projekter, som har en positiv vurdering af, om de kan bidrage til reduktion af CO
2
, men i forhold til at esti-
mere de klima- og energimæssige effekter og dermed vurdere i hvilket omfang EUDP bidrager til at opfylde
de energi- og klimapolitiske mål, er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at give en mere præcis vurdering.
Det skyldes, at der er få projekter, som har kunnet kvantificere miljø- og klimaeffekterne samt, at den opgjor-
te effekt typisk ikke er realiseret endnu.
4.4
ENERGI- OG KLIMAMÆSSIGE EFFEKTER
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0032.png
Effektvurdering af EUDP
5. Metode
Effektvurderingen er gennemført i et samarbejde mellem konsulentvirksomheden Oxford Research A/S og
EUDP. Selve dataindsamlingen er foretaget i perioden januar 2014 til marts 2014. Analysen bygger på inter-
view med projektdeltagere i 51 afsluttede EUDP-projekter.
5.1
Der er gennemført 51 kvalitative interview, hvor det er den mest relevante partner i projektet, som er blevet
interviewet (hovedsagligt industrielle partnere). I 38 af de 51 projekter er det den deltagende virksomhed, der
er blevet spurgt. I 9 projekter er det den deltagende vidensinstitution og i fire projekter er det et GTS-institut.
I de gennemførte interview er projektpartnerne blevet spurgt ind til projektets resultater samt de efterfølgen-
de økonomiske effekter for virksomheden/organisationen. De primære temaer for interviewene har været
følgende:
De projektnære resultater: Er der udviklet et nyt produkt/proces, ny rådgivningsydelse eller imple-
mentering af ny teknologi i eksisterende produkter/processer?
Kommercialisering af resultaterne: Er teknologien eller ydelsen kommet på markedet? Udtages der
nye patenter? I hvilket omfang eksporteres den udviklede teknologi eller ydelse?
Samfundsøkonomiske effekter: Skabes der nye jobs? Øges omsætningen hos virksomhederne?
KVALITATIVE INTERVIEW
I forhold til at estimere resultater og effekter, har interviewer haft fokus på, at interviewpersonen kan redegø-
re og forklare sammenhængen mellem projektet og de resultater og effekter, de har nævnt. På denne måde
isoleres de estimerede effekter så vidt muligt til deltagelsen i EUDP-projektet og er med til at sikre, at den
estimerede samlede effekt af EUDP’s støtte er så præcis som muligt.
Oxford Research har udarbejdet spørgeguide, gennemført testinterview samt instrueret sekretariatsmedarbej-
derne i EUDP i interviewteknik. Oxford Research har gennemgået samtlige interviewreferater og fået yderli-
gere uddybninger fra sekretariatet, når der har været tvivl om eksempelvis angivelser af omsætning, beskæfti-
gelsestal m.v. Endelig har Oxford Research foretaget den endelige vurdering af effekter. Interviewene er ud-
ført af EUDP-sekretariatets medarbejdere, da de i forvejen har indsigt i projekterne, og samtidig har de kun-
net uddrage læring af den direkte dialog med virksomhederne hvad angår projekternes forløb, eventuelle ud-
fordringer mv. Det tætte samarbejde mellem Oxford Research og EUDP har bidraget til en kvalificering og
validering af data.
I effektvurderingen er der inkluderet 51 afsluttede projekter. Projekterne er afsluttet i perioden fra sep. 2009
til januar 2014 (et enkelt projekt afsluttes først endeligt i efteråret 2014). For en række projekter er det derfor
relativ kort tid siden, at de er blevet afsluttet, og projekterne har gennemsnitlig kun været afsluttet i 21 måne-
der – altså mindre end 2 år. For analysen af effekterne betyder det, at effekterne for en stor del af projekterne
5.2
EFFEKTVURDERING
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0033.png
på nuværende tidspunkt ikke vil være fuldt ud realiseret, da det kan tage adskillige år, før den egentlige sam-
fundsøkonomiske effekt af energiteknologiske innovationer er fuldt ud realiseret.
De estimerede effekter er ikke baseret på effektmodeller og komplicerede faktorberegninger. Ved at spørge
projektdeltagerne kritisk og direkte, har analysen belyst 1 til 1 effekter af EUDP. Via faktorberegninger er ef-
fekterne i visse tilfælde forlænget for at se indirekte effekter af jobskabelse, men også for at vise den samlede
effekt for hele EUDP’s portefølje.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1386708_0034.png
Effektvurdering af EUDP
DANMARK
Oxford Research A/S
Falkoner Allé 20
2000 Frederiksberg
Danmark
Tel: (+45) 3369 1369
[email protected]
NORGE
Oxford Research AS
Østre Strandgate 1
4610 Kristiansand
Norge
Tel: (+47) 4000 5793
[email protected]
SVERIGE
Oxford Research AB
Norrlandsgatan 11
103 93 Stockholm
Sverige
Tel: (+46) 08 240 700
[email protected]
FINLAND
Oxford Research Oy
Helsinki:
Fredrikinkatu 61a, 6krs.
00100 Helsinki, Suomi
www.oxfordresearch.fi
[email protected]
BRUXELLES
Oxford Research
C/o ENSR
5. Rue Archiméde
Box 4, 1000 Brussels
www.oxfordresearch.eu
[email protected]
33