PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 223
Offentligt

Civile droner i Danmark

- potentialer, udfordringer og anbefalinger

Juni 2014

Kolofon

Titel:

Civile droner i Danmark - potentialer, udfordringer og anbefalinger

Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af:

Anders la Cour-Harbo, lektor, Institut for Elektroniske Systemer, AAU

John Paulin Hansen, lektor, Software and Systems, IT-Universitetet

Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Lars Michael Larsen, projektchef, UAS Denmark

Peter Vedel Kessing, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Thomas Madsen Almdal, konsulent, Robotteknologi, Teknologisk Institut

Thomas Ploug, prof., Inst. for Kommunikation, AAU, medlem af Etisk Råd

David Grønbæk, fuldmægtig, Styrelsen for Forskning og Innovation (observatør)

Anne Kirstine Smith Lygum, projektleder, Fonden Teknologirådet

Jacob Skjødt Nielsen, Senior projektleder, Fonden Teknologirådet

Nicklas Bang Bådum, projektmedarbejder, Fonden Teknologirådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1: INDLEDNING ..................................................................................................... 6

INDLEDN ING ..................................................................................................................................................................... 6

Rapportens formål .......................................................................................................................................................... 7

Rapportens metode ........................................................................................................................................................ 8

Desk research:............................................................................................................................................................. 8

Arbejdsgruppe: Gennem projektets indledende desk research blev det danske vidensmiljø kortlagt, og

heraf blev et tværfagligt udvalg inviteret til at indgå i projektets arbejdsgruppe.......................................... 9

Interviews .................................................................................................................................................................... 9

Innovationskonference............................................................................................................................................10

Rapportens afgrænsning .............................................................................................................................................10

KAPITEL 2: RESUMÉ .......................................................................................................... 12

KAPITEL 3: DRONER – BEGREBER OG DEFINITION .......................................................... 13

Øvrige relevante anvendte begreber i relation til droner:................................................................................14

Involverede teknologier...............................................................................................................................................14

Internationale organisationer: ...............................................................................................................................16

KAPITEL 4: LOVGIVNING OG IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER ...................................... 16

Dansk Lovgivning...........................................................................................................................................................16

Øvrige nationale regler ................................................................................................................................................18

Implementeringsstrategier: ........................................................................................................................................21

ICAO, International Civil Aviation Organizations ...................................................................................................22

Europa Kommissionen .................................................................................................................................................23

FAA, Federal Aviation Administration ......................................................................................................................24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UAS Denmark .................................................................................................................................................................25

KAPITEL 5: DRONER I DANMARK ..................................................................................... 26

Arbejdsmarked ..............................................................................................................................................................26

Anvendelsesområder ...................................................................................................................................................29

Beredskab ..................................................................................................................................................................29

Inspektion ..................................................................................................................................................................32

Geodata ......................................................................................................................................................................33

Natur- og miljøovervågning....................................................................................................................................36

Landbrug ....................................................................................................................................................................38

Anden anvendelse ....................................................................................................................................................41

KAPITEL 6: SAMFUNDSMÆSSIGE ASPEKTER ................................................................... 45

Miljø .................................................................................................................................................................................45

Luftfart og sikkerhed ....................................................................................................................................................46

Risikovillighed............................................................................................................................................................46

Software og andre fejl .............................................................................................................................................47

Intentionel skade med droner................................................................................................................................48

Overvågning ...................................................................................................................................................................50

Det offentlige narrativ og negative konnotationer ............................................................................................52

KAPITEL 7: BARRIERER...................................................................................................... 53

Fælles international regulering ..................................................................................................................................56

Standarder ......................................................................................................................................................................58

Teknologi.........................................................................................................................................................................60

Flyvetid: ......................................................................................................................................................................61

Vejrbestandighed .....................................................................................................................................................62

KAPITEL 8: ANBEFALINGER............................................................................................... 63

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgruppens anbefalinger ...................................................................................................................................63

Sikkerhed og regulering...........................................................................................................................................63

Tiltag for vækst og udvikling...................................................................................................................................65

Teknologisk udvikling...............................................................................................................................................67

LITTERATURLISTE .............................................................................................................. 68

BILAG 1: INTERVIEWS ....................................................................................................... 81

BILAG 2: GENERISK INTERVIEWGUIDE............................................................................. 82

BILAG 3: SKRIFTLIGE TILKENDEGIVELSER......................................................................... 84

BILAG 4: BLOGPOST TEMATIKKER ................................................................................... 85

BILAG 5: DANSK LOVGIVNING ......................................................................................... 94

BILAG 6: DRONER OG PRIVATLIV ..................................................................................... 97

BILAG 7: LISTE OVER ORGANISATIONER MED PROJEKTER INVOLVERENDE CIVILE

DRONER ............................................................................................................................ 99

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1: Indledning

INDLEDNING

Droner kan ændre træk ved det moderne samfund - lige fra logistik og transport, der

kan effektivisere hverdagen, til den personlige drone, der er en assistent i hverdagen.

Andre teknologier har gennem tiden forandret menneskets forståelse af verden;

Jernbanen medførte etablering af tidszoner og var en kerneteknologi i

industrialiseringen, og flyvemaskiner udfordrede den gængse idé om grænser og

afstande. Med evnen til at transportere både data og genstande kan droner også blive

en væsentlig faktor i fremtidens infrastruktur.

En drone er oftest både udstyret med processor, GPS, Wifi, videokamera, kompas og

software og kan derfor både stedsangive og opfange og videresende data. Hvilke data

afhænger nærmest kun af det udstyr, der bliver påmonteret dronen. Tendensen til at it

indgår i alting - fra lyskryds til sensorer på vilde svaner -, bevirker at droner i fremtiden

kan indgå som forbindende led mellem steder og forskellige typer af data og aflæse

eksempelvis RFID data.

Droner vil ikke bare kunne effektivisere en infrastruktur af data og information, men vil

også med tiden kunne revolutionere transportveje som bærere af genstande - lige fra

dagligvarer til medicin - både hurtigt, billigt og til og fra vanskeligt tilgængelige områder.

Droner kan derved skabe nye forbindelser mellem steder, der ikke før har været

forbundet.

Astronauten på Apollo 17 Eugene Cernan udtalte:

”We went to explore the Moon, and in

fact discovered the Earth.”

På samme måde kan droner, der originalt blev udviklet til

militære handlinger, nu forandre vores opfattelse af den fysiske verden. Den

Eugene Cernan citeret af National Aeronautics & Space Administration, NASA: 2009

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

materialeteknologiske udvikling betyder, at droner i stigende grad bliver i stand til at

udforske flere og flere miljøer på kloden (jord, is, luft, vand, gas og røg), og ved hjælp af

sensorer og data-transmittering kan vi se, hvad dronerne ser, og få informationer, vi

ikke før kendte til.

Droner kan blive et nyt værktøj inden for både forskning, forretningsudvikling og som

brugsredskab for private aktører. Den hastige teknologiske udvikling af batterier,

sensorer og letvægtsmaterialer har muliggjort, at droner til ikke-militært brug bliver

stadig mere interessante og tilgængelige. Udbredelsen af droner kan således på sigt

blive allemandseje. Den personlige drone vil både kunne udvide menneskets synsfelt og

være en stor hjælp for fysisk udfordrede, men den vil også kunne bruges som

overvågningsredskab og som middel til kriminelle handlinger.

Der er behov for at undersøge droners potentiale i det danske samfund og samtidigt

tage højde for de samfundsmæssige aspekter forbundet med øget implementering.

Denne rapport vil således undersøge både potentialer og udfordringer ved civile droner i

Danmark og give anbefalinger til videre tiltag.

Rapportens formål

Som led i aftalen af 31. oktober 2013 om fordeling af forskningsreserven i 2014 vedtog

regeringen og forligspartierne følgende under overskriften ”Videngrundlag for forskning,

innovation og uddannelse, dansk kystturismeforskning samt teknologivurdering af

droner” (afsnit. 5.5): ”Inden for rammerne af de afsatte midler igangsættes en

kortlægning og teknologivurdering af igangværende og planlagte civile aktørers

anvendelse af droner i Danmark. Der iværksættes endvidere en kortlægning af dansk

kystturisme-forskning. Kortlægningerne færdiggøres således at partierne i forbindelse

med finansloven for 2015 kan vende tilbage til spørgsmålet om opfølgning og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansiering inden for en ramme på 20 mio. kr.”

Baggrunden for teknologivurderingen er, at udvikling af droner til civile formål har

potentiale til at gavne både forskning og erhvervsliv samt være til almen

samfundsmæssig nytte.

Danmark har særlige muligheder for at skabe innovative

løsninger på en række samfundsnyttige områder, hvis der etableres et samarbejde

mellem brugere, forskere og erhvervsliv.

Dog kan en række principper for bl.a.

menneskerettigheder, sikkerhed og privatlivsbeskyttelse samt miljøhensyn udfordres og

foranledige en offentlig debat om accepten af anvendelsen af droner.

Rapporten imødekommer et behov for at involvere forskere, erhvervsliv, myndigheder

og politiske beslutningstagere for at skabe et beslutningsgrundlag for en eventuel større

satsning på forskning og udvikling af droner.

Rapportens metode

Denne teknologivurdering har kortlagt de danske erfaringer med civil anvendelse af

droner og inddraget vidensinstitutioner og interessenter i et struktureret og åbent

videndelingsforløb for at belyse, vurdere og prioritere ideer til anvendelse af droner,

samt give anbefalinger til videre tiltag.

Projektets metode har bestået af følgende elementer:

Desk research:

Ved projektets begyndelse i december 2013 påbegyndte Teknologirådet desk research

om droner og relateret teknologi vedrørende de teknologiske muligheder, erfaringer

med anvendelsesområder, danske og internationale regler og anbefalinger til

implementering i luftrummet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgruppe:

Gennem projektets indledende desk research blev det danske vidensmiljø kortlagt, og

heraf blev et tværfagligt udvalg inviteret til at indgå i projektets arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen har bestået af:



Anders la Cour-Harbo, lektor, Institut for Elektroniske Systemer, AAU

John Paulin Hansen, lektor, Software and Systems, IT-Universitetet

Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet

Lars Michael Larsen, projektchef, UAS Denmark

Peter Vedel Kessing, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Thomas Madsen Almdal, konsulent, Robotteknologi, Teknologisk Institut

Thomas Ploug, prof., Inst. for Kommunikation, AAU, medlem af Etisk Råd

David Grønbæk, fuldmægtig, Styrelsen for Forskning og Innovation (observatør)

Deltagere fra Teknologirådet:



Anne Kirstine Smith Lygum, Projektleder

Jacob Skjødt Nielsen, Senior projektleder

Nicklas Bang Bådum, Projektmedarbejder

Arbejdsgruppens opgave har været at give status på den aktuelle viden på området,

læse og kommentere projektets løbende dataindsamling og tekstproduktion samt

bidrage til projektets konklusioner.

Interviews

Der er foretaget 14 interviews med udvalgte aktører.

Interviewene har taget

udgangspunkt i en generisk interviewguide,

men i praksis forløb hvert interview som en

Se bilag 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

semi-struktureret samtale. Projektet har også indsamlet skriftlige tilkendegivelser fra 8

interessenter.

Innovationskonference

Midtvejs i projektet blev der afholdt en innovationskonference med repræsentanter fra

erhvervslivet og eksperter fra de identificerede anvendelsesområder. På konferencen

blev de godt 50 deltagere, gennem en række oplæg, præsenteret for den nuværende

lovgivning, de teknologiske muligheder og fik eksempler på nuværende anvendelse.

Gennem struktureret brainstorm diskuterede deltagerne, inddelt i mindre workshops,

dronernes kommende anvendelsespotentiale - herunder muligheder og barrierer - og

formulerede konkrete anbefalinger til beslutningstagere.

Under hele projektet har teknologirådet været i mundtlig og skriftlig dialog med en bred

række aktører, herunder også enkeltpersoner og firmaer der ikke kunne deltage i

innovationskonferencen.

Rapportens afgrænsning

Denne teknologivurdering omhandler civil anvendelse af droner i Danmark.

I definitionen heraf læner rapporten sig op ad Europa Kommissionens

oplysningsmateriale fra april 2014:

A New Era for Aviation. Opening the aviation market

to the civil use of remotely piloted aircraft systems in a safe and sustainable manner,

ved

at definere

civil anvendelse

som værende droner til kommerciel, erhvervsmæssig og til

myndigheders brug. Dette indbefatter således både statslig og militær anvendelse af

droner, men er begrænset ved udelukkende at gælde ikke-bevæbnede droner.

Se bilag 2

Se bilag 3

Se bilag 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Teknologivurderingen er afgrænset til kun at behandle flyvende droner, og dermed ikke

beslægtede teknologier som ubemandede sejlende, gravende eller kørende fartøjer.

Deciderede autonome droner - dvs. droner, der navigerer uafhængigt, uden at en pilot

overtager styringen under flyvningen - indgår kun sporadisk i rapporten, idet analyser

fra International Civil Aviation Organisation (ICAO), den amerikanske Federal Aviation

Administration (FAA) og fra EU slår fast, at dette udviklingstræk først vil aktualiseres

senere i den teknologiske udvikling. Når det alligevel nævnes , er det foranlediget af, at

adspurgte informanter eksplicit har peget på droners autonomi som et væsentligt

potentiale i den fremtidige anvendelse.

[Billede 1: Explicits Project Sense drone. Fotograf: Martin Kaufmann. © Explicit]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2: RESUMÉ

Denne rapport undersøger potentialer og udfordringer forbundet med civile droner i

Danmark, og giver anbefalinger til videre tiltag.

Rapporten giver i kapitel 3:

Droner - begreber og definition,

en introduktion til droner og

involverede teknologier, og præsenterer de væsentligste begreber og definitioner. Den

gældende danske lovgivning for brug af ubemandede fartøjer præsenteres i kapitel 4:

Lovgivning og implementeringsstategier,

og denne sammenholdes med reguleringer fra

udvalgte lande. Rapporten opsummerer de nyeste strategier for øget implementering af

droner i samfundet, udarbejdet af internationale ekspertgrupper og fora.

I kapitel 5:

Droner i Danmark

behandles civile droners potentielle indflydelse på det

danske arbejdsmarked, hvorefter der fokuseres på de mest lovende

anvendelsesområder; beredskab, inspektion, geodata, natur- og miljøovervågning og

landbrug. Inden for disse områder gives overblik over udviklere, brugere og planlagte

aktiviteter. Der gives eksempler på øvrig anvendelse, samt fremtidigt potentiale ved

brug af droner indenfor en række områder, herunder brug af droner til optimering af

infrastruktur og som personlig assistance.

Kapitel 6:

Samfundsmæssige aspekter,

diskuterer en række områder der kan berøres af

øget civil brug af droner, herunder miljø, luftfart, sikkerhed, privatliv samt overvågning.

Kapitlet sætter således fokus på væsentlige aspekter i både dansk og international

kontekst, der fortjener fortsat opmærksomhed i en situation hvor droner i stigende grad

bliver mere tilgængelige for en lang række af aktører.

Kapitel 7:

Barrierer,

diskuterer eksisterende forhold der vurderes at udgøre hindringer

for succesfuld øget implementering af civile droner i det danske samfund. I henhold

hertil behandles lovgivning, fælles internationale regelsæt, standarder og teknologi.

I kapitel 8 konkluderes med projektets arbejdsgruppes anbefalinger for videre tiltag,

som er struktureret inden for; lovgivning og regulering, tiltag for vækst og udvikling

samt teknologisk udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3: DRONER – BEGREBER OG DEFINITION

En drone kan defineres på mange forskellige måder. Betegnelsen bliver brugt om

fjernstyrede, programmerede og autonome enheder, som både kan være luftbårne,

sejlende eller kørende.

Begrebet drone har fortsat stærke associationer til den militære anvendelse, men er i

løbet af de seneste år blevet udbredt til også at beskrive den ikke-militære brug. Det er

derfor vurderingen, at ordet drone vil vinde indpas til også at indbefatte beskrivelsen af

civile droner i privat, kommerciel og forskningsmæssig henseende.

RPAS er en nyere betegnelse, som betyder Remotely Piloted

Aircraft System. ICAO har taget denne betegnelse i

anvendelse for at specificere, at der menes et fartøj, der har

en ekstern pilot, der enten styrer direkte eller overvåger

flyvningen og dermed kan gribe ind efter behov.

UAS (Unmanned Aircraft System) er den betegnelse, der

bruges af flest internationale aktører

samt alle nationers

luftfartsmyndigheder. Betegnelsen dækker alle former for

ubemandede luftfartøjer og henviser til det

samlede

system

og ikke udelukkende den flyvende ubemandede enhed.

Betegnelsen UAS henviser således både til den egentlige

luftbårne enhed (UA), en fjernstyringsenhed (RPS),

kommunikationslinket mellem den flyvende enhed og

fjernstyringsenheden, en eventuel datamodtagelsesenhed,

(ground control station) samt til andre systemelementer, der

kan eller skal anvendes under flyvning. Andre

UAS:

Unmanned Aircraft

System

UAV:

Unmanned Aerial Vehicle

RPAS:

Remotely Piloted Aerial

Systems

RPV:

Remotely Piloted Vehicles

RPS:

Remote Pilot Station

De mest gængse

betegnelser er følgende:

Betegnelsen anvendes både af ICAO, EASA, JARUS, EUROCAE, EUROCONTROL.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systemelementer kan eksempelvis være software,

systemmonitorering, kommunikationsudstyr,

flyvekontroltjenesten og sikkerhedsudstyr, der overtager

styringen i tilfælde af fejl (fail-safe-udstyr). Ofte

inkluderes også den enkelte drones tilføjede

komponenter (payload).

Med betegnelsen UAS forstås dronen således som en

konvergerende teknologi, dvs. sammensat af flere

teknologier. Dronen kan med andre ord forstås som et

multi-system,

hvor flere enheder er samlet på én

platform.

Ground control station:

Den del af det ubemandede

fartøjs system, der er på

Ud fra betragtningen, om at en drone er en mobil

platform , er det i praksis de påsatte teknologier, der

sætter rammerne for droners anvendelsespotentiale.

Dermed er det som udgangspunkt kun fantasien, der

sætter grænser for, hvad droner potentielt vil komme til

at kunne gøre. I dag er det almindeligvis kameraer og

sensorer, der kobles på dronen, da det muliggør

udførelsen af en bred vifte af opgaver, der kræver

indsamling af geodata.

Den enkelte drones teknologiske karakteristika vedrører

især vægt, stabilitet, batterilevetid, grad af autonomi og

Fail-safe udstyr:

Sikkerhedsudstyr, der består

af et indbygget komponent,

der er designet til automatisk

handling i tilfælde af fejl

jorden, og som modtager

den flyvende enheds data

Øvrige relevante anvendte

begreber i relation til

droner:

Payload:

Den/de komponenter, der er

føjet til dronen, og som

betinger dens

anvendelsespotentiale

Involverede teknologier

Konvergerende teknologi’ kan både henvise til det samlede operationelle system og til de teknologier,

der er indeholdt i dronen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grad af mobilitet. Derudover findes et varierende antal typer af droner, men

almindeligvis skelnes mellem grundtyper, en rotor-model og en fastvinget model. Den

første type minder mest om en helikopter, men med et varierende antal rotorer, mens

den anden ligner et traditionelt fly (hhv. billede 2 og 3). Væsentligheden af den enkelte

drones karakteristika afgøres af brugskonteksten. Eksempelvis er den fastvingede model

bedst til at dække store arealer, mens rotorblade muliggør at dronen kan lette og lande

lodret og er giver fordele hvis dronen skal kunne lande inden for et mindre område eller

navigere præcist i lav hastighed.

[billede 2: Huginn X1 fra Sky-Watch (copyright Sky-Watch); billede 3: Et SUMO-fly på

500g flyver imellem vindmøller på Lolland. © Joachim Reuder, Bergen Universitet,

Norge]

I det følgende vil rapporten give en introduktion til den danske lovgivning, andre

nationale reguleringer samt implementeringsstrategier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Internationale organisationer:

FAA:

Federal Aviation Agency,

Det amerikanske luftfartsvæsen

EASA:

European Aviation Safety Agency;

Det Europæiske

Luftfartssikkerhedsagentur

ICAO:

International Civil Aviation

Organisation; Den international civile

luftfartsorganisation

ERSG:

European RPAS Steering Group; Den

Europæiske styrringsgruppe for RPAS

JARUS:

Joint Authorities for Rulemaking on

Unmanned Systems; Ekspertgruppe

med repræsentanter fra nationale

luftfartstilsyn.

KAPITEL 4: LOVGIVNING OG

IMPLEMENTERINGSSTRATEGIER

Droner er som civil teknologi og civilt værktøj

stadig et nyt område, hvilket medfører, at

der i mange lande hverken foreligger klare

regler for civil praksis eller planer for,

hvordan droner skal indgå i samfundet.

I det følgende vil den danske lovgivning blive

kort skitseret, hvorefter den sammenlignes

med reguleringer fra udvalgte lande.

Afslutningsvist giver kapitlet et overblik over

de mest fremtrædende

implementeringsstrategier, udarbejdet af

internationale organisationer, der giver

anbefalinger og tidsrammer for udvikling af

lovgivning og forskning.

Dansk Lovgivning

Flyvning med droner reguleres ud fra Trafikstyrelsens

BL 9-4 Bestemmelser om luftfart

med ubemandede luftfartøjer, som ikke vejer over 25 kg

fra 2004.

Af bestemmelserne

fremgår det, at flyvning med droner skal ske på en måde, hvor andres liv og ejendom

ikke udsættes for fare. Gældende lovgivning byder, at ved flyvning med ubemandede

fartøjer skal:

Trafikstyrelsen 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kategorier:



mindst 5 km



afstand til en offentlig flyveplads være

I AIC B 08/14 bliver droner

kategoriseret inden for fire

kategorier:

1A: Flyvning ved VLOS (se nedenfor):

Startvægt på maksimum 1,5 kg, som

maksimalt udvikler en kinetisk energi

på 150 J

(Eksempel: Fartøj på 1 kg ved 60 km/t

udvikler 139 Joule)

1B: Flyvning ved VLOS. Startvægt fra

1,5-7kg som udvikler en kinetisk

energi på maksimalt 1000 J

(Eksempel: Fartøj på 5 kg ved 72 km/t

udvikler 1000 Joule)

2: Flyvning ved VLOS. Maksimal

startvægt på mere end 7kg

3: Flyvning ved BLOS. For denne

kategori skal flyvning foregå i

reserveret luftrum, og der vil være en

række skærpede krav til luftfartøj,

datalink og pilot.

afstand til bymæssig bebyggelse og

større offentlig vej være mindst 150 m, dog må

’særligt følsomme naturområder’ ej heller

overflyves.



terræn.

flyvehøjden højst være 100m over

Reglerne foreskriver, at en pilot eller operatør til

enhver tid skal kunne fjernstyre eller programmere

fartøjet.

Trafikstyrelsen har mulighed for at give

dispensation hvis det ubemandede fartøj anvendes

til:



Test

Forskning

Kommercielle formål

Området udvikler sig imidlertid hastigt, hvorfor

Trafikstyrelsen i forbindelse med erhvervsmæssig

brug har muliggjort dispensationer fra den

gældende lovgivning (BL 9-4). I tillæg hertil har

Trafikstyrelsen i 2014 udarbejdet nye retningslinjer

(AIC B 08/14) for dispensation til erhvervsmæssig

Se BL 7-16 for specifikation af regler for naturområder

Se Trafikstyrelsens AIC B 08/14 for nærmere definition.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

brug af droner i Danmark.

De nye retningslinjer indeholder afstandskrav i forhold til

det såkaldte

flyve- og sikkerhedsområde for lette droner

(0-7 kg). Endvidere findes der

krav om en afstand på 150 meter til politistationer, fængsler og arresthuse, militære

områder, kongehusets ejendomme og lignende. Ligeledes er der krav om en afstand på

200 meter til uheldssteder, hvor politi, sikkerheds- og redningsmandskab arbejder.

Derudover kræver en dispensation fra BL 9-4, at

der skal beskrives et uddannelsesprogram i

virksomhedens driftshåndbog. Kravet skal sikre,

at alle dronepiloter har modtaget den

nødvendige træning ift. de manøvrer og

operationstyper, som udføres.

Endelig åbner retningslinjerne op for flyvning

med civile droner uden for pilotens synsfelt i

reserveret luftrum. Ifølge Trafikstyrelsen kan det

være med til at understøtte udviklingen inden for

civile flyvninger i Danmark.

VLOS:

’Visual

line of sight’, dvs. inden

for operatørens synsvidde

RPAS:

‘Remotely Piloted Aircraft

Systems’, dvs. ubemandede

luftfartøjer

Relevante anvendte begreber i

relation til lovgivningen:

Øvrige nationale regler

I mange lande har erhvervsinteresser gennem

længere tid forsøgt at fremme en liberalisering af

lovgivningen inden for droner. Alligevel har

lovgivningen udviklet sig meget forskelligt fra

land til land.

EVLOS:

’Extended visual line of sight’

BLOS:

’Beyond

line of sight’, dvs. uden

for operatørens synsvidde

Trafikstyrelsen 2014 (1).

I denne sammenhæng skal pilot forstås som den eller dem, der tilrettelægger og står for udførelsen af

flyvningen, mens operatør skal forstås som den organisation hvis regi flyvningen udføres i.

Kilde: Trafikstyrelsen. For mere udførlig gennemgang se ’Bi lag 5: Dansk lovgivning’

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sverige

er reglerne udførligt beskrevet og dikterer, at al kommerciel og

forskningsmæssig flyvning samt flyvning uden for pilotens synsvidde (BLOS) kræver

forudgående tilladelse fra de svenske myndigheder - en tilladelse som samtidigt

indbefatter registrering af al flyvning. Det også et krav, at piloter, der flyver med droner i

kategori 2, skal have gennemført træning i den pågældende drone og have taget den

svenske trafikstyrelses færdighedstest.

Norge

er droner reguleret i henhold til AIC-N 14/13 20 Juni, der gælder flyvning med

RPAS, defineret som al ubemandet luftfart, der ikke udelukkende er rekreativ. Alle, der

ønsker at flyve kommercielt med droner, skal således søge om en tilladelse, der kan løbe

op til 2 år. Hvis man ønsker at flyve EVLOS eller BLOS, kræver det, at man søger særlig

tilladelse til dette. I Norge gælder det endvidere, at al foto- og sensoroptagelse fra

luften kræver særskilt tilladelse fra en national sikkerhedsmyndighed. Rekreativ flyvning

er for nuværende reguleret efter almindelige forsigtighedsprincipper og eventuelt

straffeloven. Der ventes at komme en lovgivning på området inden for få år.

England

er dronereguleringen delt op i tre kategorier efter vægt: til og med 20kg; 20-

150kg; og over 150kg. For droner på 0-20kg er flyvning begrænset ved, at der ikke må

flyves over byområder, 150 meter fra mennesker eller bygninger, uden for synsvidde

eller med kommercielt øjemed. Derudover må der ikke foregå overvågningsaktivitet

eller foretages dataindsamling. Disse forhold kan der dog søges dispensation for, og per

december 2013 er der registreret over 190 godkendte operatører, der udfører

kommerciel flyvning med droner. I udgangspunktet er droner på 20-150kg reguleret

som almindelig bemandet luftfart, dvs. at der stilles samme krav til uddannelse og

udstyr, som der gør til almindelig luftfart. Det er muligt at søge dispensation fra en del af

disse krav. Droner over 150kg falder ind under EASAs jurisdiktion og kræver derfor

certificering herfra.

The Swedish Transport Agency 2009.

Civilian Aviation Authority - Norway 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tyskland

sondres ligeledes mellem rekreativ- og sportsbrug og al øvrig brug, hvor den

første kategori er underlagt lempeligere lovgivning. Droner under 5kg til privat brug

kræver ingen tilladelse og må flyve inden for synsvidde. Derudover gælder, at der ikke

må flyves inden for 1,5km fra en lufthavn, og der er etableret særlige zoner over

regeringsdistrikter og lignende. For kommerciel flyvning gælder, at man skal have en

flyvetilladelse fra de tyske luftfartsmyndigheder samt en forsikring, der gælder for brug

af droner. Operatøren kan nøje med én tilladelse til alle dennes droner under 5 kg. For

droner mellem 5kg og 25kg skal der søges tilladelse for hver enkelt drone. Der gives

ingen flyvetilladelser til droner over 25kg.

USA

gives der som udgangspunkt kun tilladelse til at flyve til ’public use’, altså med

offentlige formål, eksempelvis universiteter. Det er således ulovligt at flyve

kommercielt,

hvilket møder modstand i store dele af det relaterede erhvervsliv. Det

amerikanske luftfartsagentur (FAA) har i maj 2014 udtalt, at udviklingen af lovgivning på

området er et omfattende arbejde og derfor må forventes at kunne tage syv til ti år.

FAA har samtidigt udpeget seks testcentre for droner, der både skal indgå i udviklingen

af lovgivningen og af teknologien.

Spanien

har i april 2014 indført et totalforbud mod al brug af droner til kommercielle

formål.

Dette har for mange europæiske aktører været en overraskelse, da Spanien er

i gang med to større omfattende projekter, hvoraf det ene, en decideret dronelufthavn,

åbnede i starten af april.

Australien

New Zealand

bliver ofte fremhævet som lande med liberal lovgivning

inden for droner. Australien tillader for eksempel flyvning over bebyggede områder og

Solmecke 2014.

Federal Aviation Administration 2014.

Goglia 2014.

Bennet 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BLOS-flyvning for indehavere af et certifikat.

New Zealand betragter alle droner under

25kg som modelfly og tillader næsten al flyvning, så længe der mindst 24 timer før

flyvning oplyses kontaktoplysninger på operatøren, stedsbestemmelse for flyvningen,

dato, tidspunkt og varighed samt den maksimalt forventede flyvehøjde.

Den danske model er i vid udstrækning baseret på dispensationer fra den gældende

lovgivning, med henblik på både at tilgodese teknologisk udvikling, der er gået forud for

lovgivningen, og på at kunne vurdere hver enkelt sag ud fra ansøgning og kontekst.

Siden medio 2013 har Trafikstyrelsen etableret et dialogforum for myndigheder,

branche- og netværksorganisationer samt virksomheder med dispensationer fra de

eksisterende regler til årlige møder med fokus på eventuel udvikling af området.

Implementeringsstrategier:

Både den danske og de fleste andre landes luftfartslovgivning er i store træk baserede

på internationale organisationers implementeringsstrategier, dvs. såkaldte køreplaner

for integration og lovgivning af droner i det civile luftrum.

I det følgende gennemgås Den Internationale Civile Luftfartsorganisations

Cirkular 328

om fjernstyrede droner, Europa Kommissionens og det amerikanske luftfartsagenturs

implementeringsstrategier samt branchenetværket UAS Denmarks udviklingsplan.

Civil Aviation Safety Authority Australia 2002, 8.

Civil Aviation Authority New Zealand 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ICAO, International Civil Aviation Organizations

Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (ICAO) er et FN-organ, der udarbejder

anbefalinger for den civile luftfart i hele verden med det formål at skabe transnational

harmonisering af lovgivningerne, blandt andet ved udarbejdelse af Standards and

Recommended Practices (SARPs). Den danske luftfartslov er i store træk baseret herpå.

ICAO argumenterer først og fremmest for, at der for nuværende ikke skal fokuseres på

fuldt autonome droner, da pilotens funktion og ansvar er nødvendig for at foretage sikre

og forudsigelige flyvninger. Dertil kommer, at den nødvendige teknologi for at gøre

dette autonomt i integreret luftrum endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet, og at der i

forhold til forsikringsansvar er en række ubesvarede spørgsmål om blandt andet

ansvarsplacering.

I Cirkulære 328 argumenterer ICAO for, at droner gradvist skal implementeres i det

generelle luftrum, og altså ikke som nu være adskilt fra almindelig civil lufttrafik.

Dette

skal ske uden at ændre kravene til den eksisterende luftfart eller at sænke sikkerheden.

Af denne grund skal droner i regulativ henseende betragtes som værende et luftfartøj

på linje med helikoptere og bemandede fly, hvilket bevirker at de, med mindre

modifikationer, kan falde ind under de eksisterende reguleringer og SARPs.

I henhold

hertil anser ICAO de eksisterende standarder og certificeringssystemer for luftfart som

anvendelige for droner.

Væsentligheden af droneoperatørens kendskab til de eksisterende luftfartsregler på

linje med konventionelle piloter påpeges, da en situation, hvor droner indgår i den

generelle civile luftfartstrafik, vil medføre, at piloter af både bemandede og

ubemandede fartøjer har samme ansvar for sikkerhed.

Af denne grund anbefaler

ICAO, at der indføres et førerbevis for droneoperatører. ICAO påpeger samtidigt, at der

International Civil Aviation Organization 2011, (iii).

Ibid. 2

Ibid. 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er behov for yderligere indsamling af data og øget viden om de involverede teknologier,

før integrering af droner i det civile luftrum er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Herunder

ønskes en udvikling af standarder, certificeringer og fælles praksis for øget sikkerhed.

Europa Kommissionen

Både Europa Kommissionens working paper

og European RPAS Steering Group anser

droneteknologier for at have potentiale til at skabe nye jobs og vækst samt at skabe en

helt ny servicesektor.

27 28

Når det gælder salg, er Europa for nuværende dog ikke så langt som USA og Israel, der

står for henholdsvis 66% og 10% af det globale salg af droner.

Af denne grund bliver

det anbefalet at understøtte den produktionsmæssige og teknologiske udvikling samt

sikre et koordineret europæisk samarbejde mellem forskellige udviklingsprojekter.

EU's køreplan fra European RPAS Steering Group, læner sig, som flere andre

implementeringsstrategier og analyser,

op ad ICAOs cirkulære 328 ved at begrænse

omfanget af de foreløbige aktiviteter til RPAS, og altså ikke autonome droner. Droner

anses også her i udgangspunktet som konventionelle fly, og reguleringen koncentreres

om de forskelle, der er, ved at en drone ikke har pilot eller passagerer om bord.

Målet for den europæiske implementeringsstrategi en gradvis integration af de fem

typer flyvning (VLOS, EVLOS, BVLOS, IFR, VFR) i det integrerede luftrum for civil lufttrafik

Ibid. 4

European Commission 2012

European Commission 2012, 3.

European RPAS Steering Group 2013, 5.

European Commission 2012, 7.

Ibid, 5

Lentz 2012, s. 7

European RPAS Steering Group 2013, 5.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frem mod år 2028, med tre udviklingstrin for hver type (indledende øvelser, integration

og evolution). Det er desuden målet, at denne regulering skal harmoniseres på tværs af

EU og integreres i EU-Kommissionens Single European Sky-projekt (SES).

Køreplanen foreslår, at harmoniseringen på tværs af EU foregår ved at overlade

reguleringen af alle droner til Det Europæiske Luftfartsagentur (EASA), i modsætning til

nu, hvor droner under 150kg bliver reguleret efter nationale regler, hvilket indtil nu har

skabt meget forskellige og fragmenterede regler.

Det bliver desuden forslået i køreplanen at lade fremtidig R&D vedrørende integration i

det generelle luftrum foregå under Single European Sky-programmet.

Endelig beskriver køreplanen, at en fuld integration af droner i luftrummet kræver en

analyse af de samfundsmæssige konsekvenser forbundet med dronernes indtog i det

civile luftrum, både i forhold til ansvar og forsikring, sikkerhed i forbindelse med

forskellige former for hacking og andre angreb på og med droner, foruden

rettighedsafklaring vedrørende privatliv og databeskyttelse.

EU’s working paper konkluderer, at industrien og teknologien er i sin spæde fase, og at

der på nuværende tidspunkt er mangel på slutbruger-efterspørgsel, men at så snart en

del af de indledende lovgivningsmæssige og teknologiske spørgsmål er afklaret, vil

markedet for droneteknologier kunne udvikle sig hurtigt.

I den sammenhæng vil

udvikling af sikkerhedsregulering være en stor fordel og nødvendig for at skabe tillid og

accept i den brede befolkning.

FAA, Federal Aviation Administration

FAA er af den amerikanske kongres blevet bedt om at integrere droner i det integrerede

civile luftrum i år 2015. Som de fleste andre køreplaner, fastslår FAA’s strategi af

2013,

at det er nødvendigt, at droner bliver integreret i det civile luftrum, og at dette

European Commission 2012, 8.

Federal Aviation Administration 2013, 4-5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommer til at foregå på en måde, så det ikke forringer sikkerheden for andre brugere af

luftrummet eller folk og ejendom på landjorden, samt at det ikke stiller krav om nyt

udstyr til de eksisterende trafikanter i luftrummet. FAA lægger sig dermed op ad ICAO

ved langt hen ad vejen at betragte droner som fly, og derfor skal piloter, certificeringer

og standarder også leve op til samme krav som ved konventionel luftfart - dog med

forbehold for de forskelle, der er forbundet med, at droner hverken har passagerer eller

piloter.

UAS Denmark

UAS Denmark udarbejdede i 2013

Udviklingsplan for fremme af UAS i Danmark samt

opbygning af et dansk UAS-testcenter i Odense i perioden 2014-2015.

Her anbefales det

at tildele flere personalemæssige og økonomiske ressourcer til droneområdet for at

muliggøre et fortsat samarbejde mellem branchen og myndigheder i Danmark og sikre

dansk deltagelse i det internationale samarbejde. Det anbefales også at indføre en mere

lempelig regulering, herunder lettere adgang til flyvning uden for operatørens synsvidde

(BLOS). Hertil anbefales det, at der gives støtte til fortsat udvikling af et testcenter.

Anbefalingen blev bakket op, da Forligspartierne blev enige om, at Forsvaret "kan støtte

etablering af et dansk testcenter for ubemandede fly (UAV) og lign.”

Den politiske

aftale er fortsat ikke eksekveret.

UAS Denmark har foreslået at lade UAS Test Center Denmark stå for visse

certificeringer. Der er endnu ikke official tilladelse til dette, men testcentret har

påbegyndt arbejdet med at udvikle en model for uddannelse og certificeringer af

dronepiloter.

De fælles internationale regelsæt og dansk strategi på området belyses yderligere i kap 7.

UAS Denmark 2013.

Forsvarsministeriet 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5: DRONER I DANMARK

I det følgende præsenteres droners potentielle indflydelse på arbejdsmarkedet i form af

arbejdspladser og teknologiforskydning. Herefter gennemgås en række

anvendelsesområder i dansk kontekst med nedslag i aktiviteter inden for forskning og

udvikling, eksempler på nuværende brugere, planlagte aktiviteter samt potentiel

fremtidig brug.

Arbejdsmarked

Droneindustrien og de relaterede teknologier har et stort potentiale til en mange

facetteret opgaveløsning i det danske samfund. Meget tyder på, at industrien omkring

droner og relateret teknologi kan udvikle sig voldsomt i den kommende tid. Eksempelvis

har EU-Kommissionen for nyligt sammenlignet droneteknologien med de tidlige

1990’eres internetteknologi.

Som meget anden ny teknologi kan droner overtage nogle arbejdsfunktioner, der før

krævede menneskelig arbejdskraft. De mest nærliggende arbejdsopgaver, der kan

erstattes af droner, er dem, der ofte beskrives som ’de tre D'er’, Dull, Dirty and

Dangerous. - Og det er oplagt, at droner kan anvendes i kedelige, beskidte og farlige

arbejdssituationer. Dronerne har samtidig potentiale til at effektivisere nogle

arbejdsgange samt løse en række

nye

opgaver som i dag ikke udføres af

ressourcemæssige årsager, eksempelvis rutinemæssig og systematiseret tilsyn med

natur- og industriområder. Flere tiltag i den retning kan gøre danske virksomheder

mere konkurrencedygtige - og på sigt skabe nye arbejdspladser.

Branchenetværket UAS Denmark blev etableret i 2012 og fungerer som en

European Commission 2014, 2-3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

netværksforening for interessenter i dronebranchen, favnende både producenter,

udviklere og brugere. Foreningens 49 medlemmer repræsenterer således branchen

bredt og tæller også Godkendt Teknologisk Service institutter (GTS-institutter),

universiteter og offentlige brugere.

Foreningen arbejder for dronebranchens interesser, herunder at skabe vækst og

rammer for vækst gennem national og international klyngedannelse, finansiering og

udviklingsprojekter samt en fortsat udvikling af UAS Test Center Denmark og muligheder

for flere testflyvninger. Foreningens medlemstilgang viser en bred interesse for at indgå

i tværfagligt samarbejde inden for droneindustrien og for at teste produkter og

procedurer.

Det er vanskeligt præcist at vurdere potentialet af markedet for droner og relateret

teknologi, men EU-Kommissionen vurderer, at droner de næste ti år vil kunne udgøre

10% af markedet for civil luftfart, hvilket svarer til omkring 15 mia. euro.

Allerede på

nuværende tidspunkt findes der 566 droner produceret af 176 europæiske

producenter,

og i Danmark er antallet af dispensationer steget fra 12 til 24 på 5

måneder.

40 41

I en rundspørge blandt UAS Denmarks medlemmer i maj 2014 skønnes

det, at der frem til og med 2017 vil kunne skabes omkring 750 stillinger relateret til

industrien i Danmark.

EU-undersøgelse anslår desuden, at der i 2050 vil være over

150.000 europæiske jobs forbundet med droner.

Danmark har et godt udgangspunkt for at være på forkant med forskning, innovation og

European Commission 2014 (2), 1.

European Commission 2014, 3.

Trafikstyrelsen 2013.

Trafikstyrelsen 2014 (2).

UAS Denmarks rundspørge fra maj 2014. Rundspørgens gennemsnit peger på 1200 arbejdspladser, men

grundet at spørgeskemaværdierne ikke er vægtet lige, henviser 750 til den beregnede median.

European Commission 2014(3), 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktion på flere af de områder, der relaterer sig til droneudviklingen. Der er

eksempelvis tale om igangværende forskning på områder som robotteknologi,

automatisering, navigation og meget andet. De sensorer m.v., der kobles på dronerne,

det opkoblingsinterface, der anvendes til at koble dem, samt

kommunikationsmekanismerne og automatiseringen, er eksempler på teknologier, hvor

Danmark har ekspertise, og hvor danske virksomheder kan blive nicheproducenter eller

underleverandører til en droneindustri.

De mange fremtidige anvendelsesområder betyder også, at domænespecifik viden kan

bringes i spil i udviklingen. De danske vidensinstitutioner og virksomheder, der er

førende i udvikling af eksempelvis vindmøller, vil potentielt kunne bruge eksisterende

viden om vind og vinger til at udvikle bedre rotorer til droner eller til at udvikle gear og

stabiliserende mekanismer til dronerne, så de kan anvendes under ekstreme forhold.

Andre eksempler på dansk ekspertise er sensorområdet, hvor Danmark på nuværende

tidspunkt har adskillige udviklere af avanceret sensorteknologi, både til landbrug,

industri og andre områder. Herved kan mange eksisterende danske virksomheder og

vidensinstitutioner blive involverede i udviklingen af dronerelateret teknologi.

Et andet område, hvor der er muligheder for dansk udvikling, er inden for behandling af

den data, der indsamles via dronerne. Som nævnt blandt adskillige aktører på projektets

innovationskonference er det en udfordring for brugerne af droner, at de får meget

store datamængder. Dette skaber behov for tjenester, der kan behandle store mængder

data og analysere dem hensigtsmæssigt. En tjeneste, der især vil være gavnlig inden for

landbrugssektoren (Dette eksemplificeres i kapitel 5: Landbrug).

De nedenstående anvendelsesområder giver bud på, hvor dronerne kan gøre en forskel.

[Billede 4: Danske Little Smart Things FW1 drone. www.littlesmartthings.com]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Anvendelsesområder

Dette afsnit vil skitsere det danske vidensmiljø inden for en række anvendelsesområder.

Gennem Teknologirådets længerevarende undersøgelse af det danske videns- og

erhvervsmiljø, er følgende anvendelsesområder blevet identificeret som værende de

mest oplagte i en dansk kontekst: beredskab, inspektion og infrastruktur, geodata,

natur- og miljøovervågning, landbrug samt ’anden anvendelse’. Under hvert

anvendelsesområde giver kapitlet overblik over igangværende og planlagte aktiviteter

samt bud på potentiel fremtidig brug. Der er således udeladt informationer om allerede

indsendte ansøgninger om støtte til projekter.

Beredskab



Brug af droner inden for beredskab kan bidrage til en bedre koordineret indsats,

give opdateret kortmateriale over ulykkessteder, risikominimere arbejdsgange

og give overblik ved rednings- og eftersøgningsaktioner.

Udviklere:



Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), har inddraget potentiel brug af

droner i flere af sine forskningsprojekter.

DBI’s interesse i droner vedrører især

muligheden af at anvende droner som et supplement til opklaringen af brandens

vej gennem en bygning, eller blot for at skabe en oversigt over en brandtomt.



Der er desuden en række danske projekter, der endnu er i ansøgningsfasen.

Brugere:



Beredskabsstyrelsen har en drone, som den anvender til indledende forsøg med

teknologien til beredskabsmæssig anvendelse. Styrelsen har et grundigt overblik

over de muligheder, der foreligger ved brug af droner, og er orienteret om andre

Skriftlig tilkendegivelse fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 17/3 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

landes operationelle beredskabers brug og erfaringer med forskellige typer af

droner.



Københavns Brandvæsen er i besiddelse af en drone, som blev anvendt ved en

indsats første gang den 19. marts 2014. Dronen kan, udover at give

videooptagelser af branden fra oven, og dermed overblik, også styrke

sikkerheden for mandskabet.



Firmaerne Danoffice IT og Anthea Technologies har som producenter erfaring

med brug af droner til assistance til humanitære aktioner. Førstnævnte har

anvendt droner i Afrika i en indsats mod krybskytteri, og sidstnævnte udførte i

november 2013 projekter i forbindelse med nødhjælpsarbejdet efter tyfonen på

Filippinerne.



I starten af maj 2014 anvendtes droner til den internationale søredningsøvelse

Baltic Sarex ved Bornholm. Det blev primært testet, hvordan droner kan

anvendes til at lokalisere mennesker, der er faldet over bord.

Planlagte aktiviteter:

•

Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Politiets Videnscenter og Nationalt

Beredskabscenter følger aktivt med i udviklingen af droner samt de potentielle

muligheder og konsekvenser. Der foreligger dog ikke offentligt tilgængeligt

materiale.

•

Beredskabsstyrelsen planlægger at indkøbe to droner i 2014, bl.a. til forsøg og

afprøvning. Dronerne skal på sigt kunne fungere som et støtte- og

ledelsesværktøj ved at give overblik over forskellige ulykkessteder, men også

fungere som et evalueringsredskab. Det er muligt, at dronerne vil kunne bidrage

til at geo-referere informationer om et område, der som følge af ulykke eller

Københavns Brandvæsen 2014.

Heinricy 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturkatastrofe har ændret karakter.

•

Gladsaxe Brand og Beredskab har planlagt indkøb af drone i 2014.

Fremtidigt potentiale:

•

’Search and Rescue’ er et område under beredskab, hvor brug af droner har

potentiale. En drone med påmonteret varmesøgende kamera vil kunne spore

nødstedte eller forsvundne personer, både i øde naturområder og til havs.

•

Aalborg Universitet håber på at igangsætte et forskningsprojekt om brug af

større dronehelikoptere til brug i dansk redningstjeneste.

•

Brug af droner vil kunne gavne sikkerheden i tilfælde af potentiel ulykke med

farlige stoffer. En drone med påsat udstyr, der kan måle farlige stoffer, vil kunne

skabe situationsmæssigt overblik både indendørs og udendørs, og samtidig give

hurtig indsats og minimere skaderisiko for både mandskab og borgere. Dette

kræver fortsat forskning og udvikling i sensorer samt i navigationsudstyr, der

forbedrer droners evne til indendørs inspektion.

•

Brug af droner vil kunne bidrage til forebyggelse af trafikulykker ved at

monitorere motorveje og trafikknudepunkter. Dette vil kræve dispensationer fra

den eksisterende lovgivning.

•

I fremtiden kan man forestille sig en automatisk udsendelse af en drone ved

nødkald 112. Dronen vil kunne ankomme til ulykkesstedet før mandskabet, og

dermed vil relevante oplysninger komme indsatsledere i hænde tidligere, end

det i dag er muligt. Det vil give muligheder for at koordinere en bedre indsats,

tage højde for den trafikale situation og dermed effektivisere

tilkørselsmuligheder, samt give overblik over øvrige nødvendige tiltag.

•

Flere aktører ser desuden potentiale i fremtidig brug af droner til transport af

Interview med Beredskabsstyrelsen, 28/2 2014.

Interview med Gladsaxe Brand og Beredskab, 14/2 2014.

Projektet er sat i bero indtil videre, grundet besparelser på redningsberedskabet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medicin.

•

Droner vil på sigt kunne indgå som forstærker af Beredskabets SINE-netværk i

områder med dårlig dækning, fordi dronen kan hænge højt i luften og modtage

et ugeneret signal, som den kan videredistribuere.

Inspektion



Et fagområde, der sandsynligvis vil blive præget af teknologiforskydning som

følge af udviklingen i droner, er inspektion, hvor der er et stort potentiale, for at

droner kan løse en række opgaver. Fælles for mange opgaver inden for

inspektion er, at droner kan udføre mange af dem væsentligt billigere, og i nogle

tilfælde bedre, end det hidtil har været muligt. Det skaber mulighed for dels at

forbedre en service og dels at økonomisere den. Et eksempel er, hvordan droner

kan reducere efterspørgslen på stilladser og kraner, endda helikoptere og fly, til

inspektionsopgaver.

Udviklere:

•

DTU Wind (tidligere Risø DTU) anfører projektet Autonomous Aerial Sensors for

Wind Power Meteorology, der sammenligner forskellige slags droner til måling af

turbulens bag havvindmøller. Projektet har også deltagelse af Aalborg

Universitet, Bergen Universitet i Norge, Braunschweig Universitet i Tyskland

samt GTS-instituttet Delta. Der bruges to fastvingede droner, en helikopter-

drone samt en lighter-than-air drone (en mellemting mellem en drage og en

ballon), alle udstyret med forskellige vindmålingsinstrumenter, der er tilpasset

den enkelte drone. Der er hidtil foretaget vindmålinger på Lolland og i Frankrig.

•

Ingeniørfirmaet NIRAS har i foråret 2014 opkøbt dronefirmaet Global Skyview,

der igennem flere år har udviklet sin egen drone. I forlængelse heraf har NIRAS

oprettet test- og uddannelsescentret for droneflyvning NIRAS Aerodrome i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Allerød.

Brugere:

•

Energinet.dk har haft positive erfaringer med droner til

ledningsinspektionsopgaver.

•

Vejdirektoratet har haft forsøg med droner over en byggeplads for at skaffe

overblik over jordmængder, og dermed kunne fastslå opgavens omfang.

De har også anvendt droner til at overvåge infrastruktur projekter.

•

invasive plantearter.

•

Adskillige konsulentfirmaer tilbyder forskellige inspektionsserviceydelser udført

med droner, bl.a. inspektion af termografimålinger (varmemålinger) af huse og

fjernvarmerør.

NIRAS bruger droner til at spore metanudslip fra lossepladser samt til at spore

Fremtidigt potentiale:

•

I takt med, at droner vil kunne bære mere og flyve længere, og at der udvikles

flere og mere avancerede sensorer dertil, er det helt oplagt, at droner vil komme

til varetage en lang række inspektionsopgaver. Herunder inspektion af vejnet,

ledningsnet, termografisk inspektion af huse og varmeledninger samt

konstruktionsinspektion af høje bygninger og broer.

Geodata



Geodata er relevante inden for brancher som landinspektion, naturkortlægning

NIRAS 2014.

Andersen 2014.

Andersen 2014 (2).

Ibid.

SmartCity 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og -planlægning, landbrug, beredskab samt ingeniørfaget. Forskellige typer af

sensorer kan give overblik over og viden om forhold, der vil være

ressourcekrævende eller er svært tilgængelige med andre metoder.

Udviklere:

•

DTU Polar har planlagt forskning i brug af droner i Arktis, både i forsvarsmæssig

og civil sammenhæng. Forskningen har især fokus på, at dronerne skal fungere i

alle vejrforhold og dermed tilbyde et alternativ til helikoptere og fly i akutte

redningssituationer, hvor vejret er en udfordring. Udviklingen af droner vil ikke

bare kunne bidrage til et situationsmæssigt overblik, men også medføre en

lettere adgang til geodata og dermed gavne flere videnskabelige

undersøgelser.

•

DTU Space og DTU Miljø har i samarbejde med producenten Sky-Watch et

igangværende projekt ’Smart UAV’, som også støttes af Højteknologifonden.

Projektet handler om at udvikle en drone, der fungerer som en helikopter, hvor

rotoren kan drejes, således at den også kan fungere som propel. Fordelen ved en

såkaldt tilt-rotor er at den har langt større rækkevidde end en helikopter og

samtidig kan starte og lande lodret. Dronen har en vandhøjdemåler indbygget, så

vandhøjden kan løbende registreres, og eventuel stigning i forbindelse med

storm dermed i højere grad kan forudsiges. Det kan således blive muligt at

opstille scenarier og dermed være bedre forberedt. Disse informationer vil aktivt

kunne bruges til strategisk planlægning af land- og byområder.

Brugere:

•

COWI tilbyder en lang række løsninger, hvor droner bliver brugt som en central

del af opgaveløsningen. Blandt andet til at udføre en lang række

Polar DTU 2013.

Højteknologifonden 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kortlægningsopgaver. COWIs droner kan levere geodætiske kort med en høj

nøjagtighed på 5cm.

Det har de blandt andet gjort for Gentofte Kommune til

kortlægning af kyststrækningen med henblik på analyse af kystsikring.

•

Mange landmålere har påbegyndt brug af droner som et værktøj til opmåling,

kortlægning og andre geodætiske opgaver. For eksempel Skel.dk

, LE34

Geopartner Landinspektørgården

og Geopoint.

•

Den rådgivende ingeniørvirksomhed GEO undersøger pt. mulighederne for at

bruge droner til kystopmåling og bathymetriopmåling, dvs. topografiske

opmåling i havet.

Planlagte aktiviteter:

•

Landinspektørfirmaet Hvenegaard skal i løbet af 2014 til at kortlægge en række

kirkegårde i Odense og Nyborg.

•

Geodatastyrelsen overvejer, hvordan droner vil kunne bistå deres arbejde,

blandt andet ved ajourføring af topografiske kort og Danmarks Højdemodel,

samt som redskab i kortlægning af Grønland.

Fremtidigt potentiale:

•

Droner har stort potentiale inden for indsamling og behandling af geodata. Hidtil

er meget materiale indsamlet via overflyvninger med traditionel, bemandet

COWI 2013.

Gentofte Kommune 2014.

Telefoninterview med Ejnar Flensborg, Skel.dk, 10/1 2014.

LE34.dk/droner

Geopartner Landinspektørgården.

Maskinbladet 2013.

Skriftlig tilkendegivelse fra GEO, 12/5 2014

Loftlund 2014.

Skriftlig tilkendegivelse fra Geodatastyrelsen, 26/4 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftfart. I løsningen af denne type opgaver vil droner kunne betyde en stor

besparelse, fordi der ikke skal betales for leje af et dyrt fly samt en pilot.

Derudover er det hurtigere og mere fleksibelt, og desuden vil det ofte ikke

længere være nødvendigt at indhente eksterne konsulenter til at udføre

opgaverne.

Natur- og miljøovervågning



Droner er relevante til naturovervågning inden for et bredt spektrum af

undersøgelsesområder, da især droner med påmonterede sensorer kan give

nøjagtige informationer om natur- og miljøforhold - også på ellers

ufremkommelige steder.

Udviklere:

•

IT-virksomheden Explicit har, med støtte fra Miljøstyrelsen, og i samarbejde med

Force Technology, igangsat et projekt, hvor droner ved hjælp af sensorer,

skibspositions- og vejrdata skal bruges til at måle indholdet af svovl i udstødning

fra skibe.

65 66

[Figur 1 og 2: Illustration af hvordan Explicits Project Sense drone navigerer. ©

Explicit]

Brugere:

•

Aarhus Universitet er en del af forskningslejren

Station Nord

i det nordlige

Grønland, der undersøger klimaforandringer, hvor droner anvendes til studiet af

luftkvalitet.

Explicit 2014.

Holm 2014.

Pedersen 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

HOBE – the Danish Hydrological Observatory, Center for Catchment Hydrology,

et forskningscenter finansieret af VILLUM Fonden, anvender droner til måling af

infrarød overfladetemperatur med henblik på estimering af evapotranspiration,

dvs. den samlede fordampning af jordoverfladens og planternes overflade, samt

indsivning af grundvand til søer og vandløb.

•

Naturstyrelsen har i samarbejde med COWI kortlagt af forekomsten af den

invasive rynket rose på Jyllands vestkyst. Desuden har Naturstyrelsen investeret i

to droner for at finde ud af, hvordan de kan indgå i deres arbejde. Herunder til

afdækning af skovfald, dokumentation og formidling af projekter samt til

plantetælling.

•

Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet forsker i ændringer i den arktiske

tundra på Vestgrønland. De vil i sommeren 2014 anvende en drone til

overflyvning af et område på 700.000 m

, som vil være udstyret med et kamera,

der måler tæt på det infrarøde område. Målet er at identificere arter og udvikle

overflademodeller med henblik på at måle og forudsige vegetationsændringer og

globale forandringer.

Fremtidigt potentiale:

•

I Danmark har Beredskabsstyrelsen overvejet mulighederne ved at bruge droner

til overvågning af de arktiske områder, både i forbindelse med olieudslip og

lignende og ved kæntringer af skibe i fjerne egne.

•

Danmarks Naturfredningsforening har overvejet, hvordan privates droner kunne

bruges til at dokumentere forskellige typer miljøskadelige aktiviteter.

•

Derudover kan droner også bruges, i stil med Explicits koncept, til at monitorere

Skriftlig tilkendegivelse fra HOBE, 16/02 2014.

Interview med Naturstyrelsen, 24/2 2014.

Hjuler (2014).

Interview med Beredskabsstyrelsen, 28/2 2014.

Skriftlig tilkendegivelse fra Danmarks Naturfredningsforening, 03/04 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftkvalitet i byer og bestemte områder, samt flere andre

miljømonitoreringsopgaver.

I udlandet findes en række eksisterende erfaringer med brug af droner til natur og

miljøovervågning. Eksemplerne tæller:

•

Indien 2013: I delstaten Assam bruges droner til at opspore krybskytter.

Nepal 2012: Et projekt støttet af WWF bruger droner til opsporing af

krybskytter.

•

Louisiana, USA: Nicholls State University bruger UAV til at kortlægge kystlinjen i

Louisiana for at have overblik over den aktuelle situation for habitatet for en

række trækfugle.

•

Optælling af hvaler fra droner.

Nordirland: USPCA bruger droner til overvågning af tilfælde af ulovlig såkaldt

badger-baiting.

En jagtform, hvor både grævlinge og hunde kan komme slemt til

skade. Der er igangværende opstart i England af droner til overvågning af ulovlig

jagt.

Landbrug



Et af de områder, som i mange rapporter og handlingsplaner bliver nævnt som et

oplagt område til at adoptere droner som værktøj, er landbruget.

Brug af

droner med øvrige påmonterede teknologier har potentiale til at effektivisere

landbruget yderligere. Og især brug af sensorer, der kan analysere

Hussain 2013.

World Wildlife Foundation Global 2012.

Urbaszewski 2013.

Oskin 2013.

League Against Cruel Sports 2013.

European Commission 2012, 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jordbundsforhold og plantevækst, vil kunne give landmanden værdifulde

oplysninger. Teknologierne har også potentiale til at skåne vildt i forbindelse

med høst.

Udviklere:

•

På Aarhus Universitet i Foulum forskes der i, hvordan man kan effektivisere

udnyttelsen af dronens dataindsamling, blandt andet gennem smartere

plantegenkendelse og plante- og jordtilstandsanalyse. Derudover laver de også

et projekt med vildtvenlig høst, hvor et dronesystem kan fastslå, om der gemmer

sig vildt i marken.

•

Københavns Universitet og Videncentret for Landbrug har et fælles

forskningsprojekt, bestilt af Miljøstyrelsen, om udviklingen af software, der

muliggør en automatisk behandling af dronernes billedmateriale med henblik på

kortlægning af ukrudt. Metoden kan på sigt muliggøre, at sensorteknologi kan

give landmanden konkrete anbefalinger, der direkte overføres til

landbrugsmaskiner, således at der foregår en automatisk behandling af

specifikke jordområder.

[Billede 5, 6, og 7: Tre stadier af automatisk behandling af billeddata indsamlet

med drone af høstmoden hvedemark, jf. KU og VfLs projekt] (sættes sammen i

kompilation)

•

Aalborg Universitet leder et projekt om præcisionslandbrug med deltagelse af

Københavns Universitet og Nordic Beet Research. En drone overflyver og tager

billeder, først fra stor højde for at dække hele marken, derefter udvælges

Skriftlig tilkendegivelse fra seniorforsker Rasmus Nyholm Jørgensen, 13/5 2014.

Institut for Plante- og miljøvidenskab og Datalogisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet,

Københavns Universitet og Videnscenter for Landbrug http://www.vfl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

repræsentative områder ved hjælp af en algoritme, som overflyves fra lavere

højde, og altså med større detaljegrad. Et automatisk billedbehandlingssystem

udvælger områder, som besøges af et ubemandet køretøj, der vha. optisk sensor

kan genkende planter og på den måde lave højt detaljerede ukrudtskort af hele

marken. På denne måde kan brugen af pesticider og sprøjtemidler reduceres

betydeligt.

Brugere:

•

Der findes enkelte eksempler på landmænd, der har indkøbt dronen som nyt

værktøj,

men endnu er det ikke mange.

Planlagte aktiviteter

•

AgroTech, der er et godkendt GTS-institut inden for jordbrugsteknologi, har i

øjeblikket et projekt med brug af droner under opsejling.

•

UAS Denmark har etableret arbejdsgruppen Agricultural Working Group, der vil

arbejde for at fremme dansk forskning, udvikling og kommercialisering af

droneteknologier i landbruget.

Mulig fremtidig brug:

•

Mange landbrug er allerede i besiddelse af teknologier, der kan detektere

jordforhold og plantevækst. For at det bliver miljømæssigt og økonomisk

rentabelt at anvende droner til samme formål, skal der derfor forskes yderligere i

de såkaldte ’ukrudtskort’ og effektivisering af analysen af de indsamlede data

samt processen med at brug af disse data til konkret handling.

Aalborg Universitet.

Landbrugsavisen.dk 2014.

Skriftlig tilkendegivelse fra AgroTech, 16/5 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Der er stort potentiale i at bruge droner til at bestøve, vande og sprøjte planter,

som man for eksempel har gjort i Japan gennem mere end 20 år.

•

Droner kan bruges til at skabe et overbliksbillede med en helt ny grad af

frekvens, overskuelighed, detaljerigdom end før. Det kan være med til at

effektivisere brugen af pesticider og vand samt give landmænd et bedre billede

af, hvordan deres afgrøder udvikler sig på forskellige dele af markerne.

•

Inden for landbruget kan droner også anvendes til at skabe et overblik over og

tælle dyrehold. Her vil det også være muligt at afdække dyrenes

bevægelsesmønstre og spore afvigende adfærd eller temperaturer fra syge dyr.

Anden anvendelse

Ud over de ovennævnte anvendelsesområder findes der en række områder, hvor droner

allerede bliver brugt flittigt, eller hvor de kan tænkes at komme til at indgå i fremtiden.

Herunder præsenteres eksempler på hvor droner allerede anvendes, eller hvor de spås

en fremtid.

Brugere:

•

Film- og TV-produktion: DR har forsøgsvist brugt droner til nogle optagelser og

regner med at komme til at bruge droner mere i fremtiden.

Danske

produktionsselskaber har brugt droner til at optage videoer til forskellige medier,

for eksempel i forbindelse med det danske Melodi Grand Prix i år.

Andre

danske produktionsselskaber har anvendt droner til at filme sekvenser til

spillefilm, mens der i udlandet er mange eksempler på, at droner er blevet brugt

til at filme til forskellige medier.

Szondy 2013.

Kunzendorf og Nissen 2013.

NIRAS 2014 (2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Flere ejendomsmæglere har enten selv investeret i en drone eller har hyret et

dronefirma til at lave video- og billedoptagelser. Dels giver droner mulighed for

en komplet visning af huset inde og ude, rundt om og oppefra, og dels giver det

muligheder for at tage billeder til salgsannoncer, der viser huset fra nye

vinkler.

•

I udlandet har droner blandt andet været brugt til at filme vinter-OL i Sochi

2014

og forskellige koncerter og festival events.

Fremtidigt potentiale:

•

Medieproduktion:

Indtil videre er brugen af droner relativt begrænset i den

danske medieverden, men det er oplagt, at det vil udvikle sig voldsomt over tid.

Ud over koncerter, mediebegivenheder og videooptagelser, vil også andre

aktører inden for eksempelvis opsøgende fotojournalistik muligvis se fordelene

ved at bruge drone som et redskab.

•

Serviceindustrien:

Hvis droner for alvor udvikler sig til at være et mange

facetteret værktøj, der bruges i adskillige forskellige sektorer, er det sandsynligt,

at en serviceindustri til droner vil udvikle sig. Allerede nu tilbyder COWI en række

supportopgaver i forhold til droner og brugen af dem.

Det er sandsynligt, at en

del vedligehold og service vil blive varetaget gennem serviceaftaler, hvor

specialiserede firmaer vil kunne varetage en del af de mere tekniske

vedligeholdelsesopgaver, så den enkelte operatør ikke behøver at have en fast

teknikker ansat.

•

Infrastruktur:

Droner har potentiale til at forandre det herskende

infrastruktursystem på flere fronter. Hvis firmaerne Amazons og DHL’s planer om

pakkeudbringning via droner

bliver realiseret, vil det kunne komme til at

Christoffersen og Ravn 2013.

Charlton 2014.

Cowi 2013 (2).

Halverson 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskyde en hele logistiksektoren. Trods den udbredte skepsis vedrørende deres

planer,

er det dog oplagt at et sådant initiativ vil komme fra kommercielle og

økonomisk ressourcestærke firmaer.

•

Personlig assistance:

Der findes allerede nu eksempler på droner, der kan bruges

som personlig assistent til både at vise vej og se om hjørner. Eksempelvis har MIT

University udviklet en drone til at vise ansatte og besøgende rundt på deres

campus,

og der er udviklet en drone, der kan assistere handicappede i deres

dagligdag.

93 94

På nuværende tidspunkt bliver dronens optagelser fremvist på en

bærbar computer eller en tablet, men på sigt er det sandsynligt, at teknologier

som Google Glasses vil udgøre brugerens skærm.

•

Turisme:

Der er potentiale i udbredelsen af såkaldt droneturisme, hvor en drone

udstyret med kamera flyver en ønsket rute, og en bruger på et medie kan følge

dronens optagelser.

•

Sport:

Det er ikke utænkeligt, at der vil udvikle sig nye rekreative måder at

anvende droner på. Allerede nu er der udviklet en flyvende dronebold, og det er

muligt at en række nye spil og konkurrencer med droner vil udvikles.

•

Internetbaserede ydelser:

Google har i 2014 opkøbt firmaet Titan Aerospace,

der udvikler den soldrevne dronemodel

Solara,

der har potentiale til at holde sig

på vingerne i 5 år. Det menes, at Googles interesse skyldes planer om på sigt at

bruge dronerne til udbringning af internet samt til at levere billeder til brug for

vejrprognoser og live-opdateret trafikinformation.

Hvis dronen får en lang flyvetid, udvikler evnen til at bære tunge payloads, samt

hurtigere opdateringsfrekvens og mulighed for næsten realtidsvejrudsigter, vil

dronerne kunne forbedre services som Google Maps og Google Earth med bedre

Djursing 2013.

Campbell-Dollaghan 2013.

Yu et al. 2012.

Se også Paulin Hansen et al. 2014.

Naughton 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

højopløsningsbilleder.

Facebook har opkøbt firmaet Ascenta, der udvikler dronefly drevet på solenergi

og med op til flere ugers flyvetid. Motivationen for Facebook er primært

udbredelsen af internet, men der er også potentiale i, at dronerne kan udgøre en

erstatning for satellitter til meteorologiske analyser, jordanalyser og til

overvågning af afgrøder.

Ibid.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 6: Samfundsmæssige aspekter

Der er en række samfundsmæssige aspekter, som bør indgå i overvejelserne om,

hvordan droner skal implementeres i samfundet, så det sker uden at bringe

privatlivsrettigheder og den generelle sikkerhed i fare. Dette kapitel vil se nærmere på

disse.

Miljø

Der er en potentiel risiko for, at både erhvervsmæssige flyvninger og privat

hobbyflyvning kan genere naturoplevelsen hos borgere, der har søgt naturen for

rekreative oplevelser. Dette kan både vedrøre støjgener samt gener forbundet med

dronens flyveruter.

[Billede 8: Åbent vand midt i havisen. Fotograferet af en fastvinget Aerosonde drone (se

billede 9). ©John Cassano, Colorado University, US]

Der kan være miljømæssige fordele forbundet med brug af droner, hvilket især skyldes

dronens lave brændstofforbrug sammenlignet med forbruget hos fly og helikoptere.

Brug af droner som erstatning herfor vil derfor kunne forbedre luftkvalitet og reducere

drivhusgasser. Dronens lave energiforbrug og CO

-udledning er relevant nu, men kan

blive yderligere miljøforbedrende, hvis droner på sigt også får tilladelse til at stå for

udbringning af forskellige typer af varer. Konceptet har potentiale til at medvirke til en

renere luftkvalitet i byerne, hvis der tages højde for de pågældende sikkerhedsrisici.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at selvom droner er et mere CO2-venligt

alternativ end traditionelle bemandede luftfartøjer, kan droner også udgøre en gene for

dyrelivet. Den eksisterende lovgivning har allerede restriktioner for brug af droner i

særlige naturområder, men det er fortsat vigtigt at tage hensyn til især fuglelivet, hvor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

især fuglereder risikerer at lide overlast ved fugletælling ved hjælp af droner.

Opmærksomhed bør rettes mod, at brug af droner til miljø- og naturovervågning ikke

påvirker natur og dyreliv negativt, eller forstyrrer naturbrugere.

Luftfart og sikkerhed

Der er en række forhold forbundet med luftfart

og sikkerhed i forbindelse med øget brug af

droner, som kan indvirke på samfundet. I det

følgende behandles risikovillighed, softwarefejl

og andre fejlkilder samt intentionel skade med

droner.

Risikovillighed

I debatten om den militære anvendelse af

droner er det ofte blevet anført, at fjernstyring

af et luftfartøj, modsat fysisk tilstedeværelse på

fartøjet, medfører uagtsomhed og reduceret

sanselig opmærksomhed.

Denne betragtning

kan også gøre sig gældende ved droner anvendt

til civile formål. Eksempelvis vil en dronepilot

muligvis flyve tættere på en højspændingsledning eller lavere henover folkemængder,

end hvis der er en personlig risiko forbundet med det for piloten. Dette fremhæver

nødvendigheden af at professionalisere brugen af droner i bestemte sammenhænge, så

piloten er bekendt med dronen, og hvordan den kan navigeres væk i tilfælde af fejl eller

andet.

Ved det britiske X-faktor i

2013 skete der pludselige fejl

på en drone udstyret med

videoudstyr, og dronen

måttet styres i floden

Themsen. Dronen fløj tæt på

en stor menneskemængde

og en mindre erfaren pilot

kunne have forvoldt stor

skade og panik, hvis den ikke

var blevet styret i floden,

men derimod var styrtet ned.

Cox 2009, 94-95.

Der er i flere fagdiscipliner forskellige holdninger til forskellen mellem pilotens dømmekraft i bemandede

og fjernstyrede fly.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Software og andre fejl

Som ICAO understreger i cirkulære 328, stiller ubemandede fartøjer nye krav til

sikkerhedsprocedurer.

I det tilfælde, at

der er fejl mellem datalinket og ground

control station, eller der opstår en software

fejl i systemet, må en række

sikkerhedsmekanismer aktiveres. Droner er

endnu i et tidligt udviklingsstadie, og der

mangler en række standardiserede

sikkerhedsmekanismer, før de kan indgå

problemfrit i det integrerede luftrum.

Generelt er der relativt set flere uheld med

droner end i konventionel luftfart. American

Civil Liberties Union (ACLU) har i en rapport

anslået, at droners gennemsnitlige

uheldsrate er syv gange højere end anden

generel luftfart og 353 gange højere end

kommerciel luftfart.

Tallene viser, at

droner på nuværende tidspunkt ikke er klar

til at blive integrerede i det resterende

luftrum. Samtidig viser de også, at der især

er brug for at udvikle på de systemer, der

kan sikre dronerne, hvis der opstår fejl, eller

hvis forbindelsen til styringsmekanismen mistes. Et sådant system vil kunne sørge for, at

en drone enten bliver svævende over samme punkt, automatisk lander, hvor den er,

eller at den vender tilbage til et prædefineret udgangspunkt. Af denne grund kan

Der er allerede flere eksempler på

droner, der har mistet

radiokontakt, og trods de er

programmerede til at returnere til

udgangspunkt ved fejl, er det ikke

altid, at de gør det. 2. august 2010

opstod der fejl i kommunikationen

i et af det amerikanske søværns

droner. Den fortsatte med at flyve

i en halv time, før operatøren var i

stand til at genetablere kontakten.

Ingen af sikkerhedsmekanismerne

trådte til, så dronen nåede at

tilbagelægge 34km på egen hånd.

Eksemplet viser, at der må tages

højde for fejlkilder - også ved de

avancerede og specialbyggede

droner.

ICAO 2011, 5.

Stanley & Crump 2011, 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

backup-systemer, de såkaldte fail-safe-systemer, være nyttige i tilfælde af uforudsete

fejl

Intentionel skade med droner

Lige så vel som droner kan bruges til samfundsgavnlige opgaver, kan de også bruges til

at forrette skade på mennesker og ejendom med forsæt. I det følgendes ses nærmere

på hacking af droner, brug af elektromagnetisk puls og brug af dronen som våben.

Hacking af droner:

En potentiel risikofaktor er at droner kan hackes på en række forskellige måder. Et

sådant scenarie vil både kun forvolde menneskelige tab og skade udviklingen inden for

brug af droner.

En drone kan hackes på to måder, ved såkaldt

’jamming’ og ’spoofing’. Ved ’jamming’

’overdøves’ dronens GPS-signal eller

kontrolsignal fra grundstationen med

elektronisk støj, således at dronen ikke

modtager sit signal korrekt.

100

Det gratis tilgængelige

software Free ware-

programmet ’SkyJack’ kan

spotte droner af en særlig

type og ødelægge signalet til

og fra styringsmekanismen.

Dermed kan programmets

bruger overtage styringen

samt tilgå videosignalet.

Dette vil enten

101

betyde, at dronen fortsætter med at flyve

ligeud eller eventuelt styrter ned.

Ved

’spoofing’ forfalskes signaler, GPS eller andre,

for enten at få kontrol med en drone eller

forvirre dens system, således at dronen styrter

ned.

102

Især i kombination med ’jamming’ kan

’spoofing’ blive et problem, fordi kontrolsignalerne først forstyrres , og der efterfølgende

100

Dronen modtager to signaler. Hvis kun det ene signal blokeres, vil det andet være tilstrækkeligt til at

transportere dronen tilbage, men hvis de begge blokeres, har dronen ikke noget signal at navigere ud fra.

101

102

Wesson & Humphreys 2013, 43.

Ibid. 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sendes ’falske’ signaler til dronen, så en

NATO arbejder p.t. på et

EMP-baseret system, der kan

stoppe bomber, før de

detoneres. Det er ikke

utænkeligt, at denne

teknologi på sigt vil blive

anvendt af andre aktører.

tredjepart kan overtage styringen.

103

Elektromagnetisk puls:

Et sikkerhedsproblem kan også udgøres af

udviklingen inden for ’elektromagnetisk puls’

(EMP teknologi). EMP kan bruges til at stoppe et

elektrisk kredsløb, som det der findes i en drone.

Dette vil betyde, at dronen falder til jorden, hvor

den er. Herved kan droner potentielt set udgøre

en sikkerhedsfare, hvis de hænger over en folkemængde.

104

Dronen som våben:

En drone kan udstyres med diverse våben, herunder kemiske. Det amerikanske militærs

drone af modellen Reaper er allerede et eksempel herpå, og på internettet findes

adskillige eksempler på privatpersoner, der eksperimenterer med lignende.

105

Ud over privatpersoners eksperimenter med at bevæbne droner, findes der også

eksempler på at terroristgrupper, der har udstyret droner med våben eller bomber. Den

libanesisk funderede politisk-militære organisation Hizbollah har anerkendt at have

sendt droner ind over Israel, og FBI afslørede i 2011 en terrorist, der planlagde at sende

en drone udstyret med en bombe mod Pentagon og regeringsbygninger i Washington

D.C., USA.

106

103

104

105

106

Ibid. 43

Se f.eks. https://www.youtube.com/watch?v=56veH8-KbEM

Se f.eks https://www.youtube.com/watch?v=SNPJMk2fgJU

Goodman 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvågning

Brug af droner som overvågningsteknologi er en kompleks problemstilling.

107

Ved vurderingen af, om en overvågning er i strid med borgenes ret til privatliv, sondres

der juridisk set mellem, hvorvidt overvågningen foregår på privat område eller i det

offentlige rum. Foretages droneovervågning inden for

privat område

er der altid tale om

et indgreb i retten til privatliv. Et sådant indgreb er som udgangspunkt ikke tilladt,

medmindre en nødvendighed konkret kan dokumenteres.

108

Det kan eksempelvis være

tilfældet ved en konkret mistanke om nært forestående kriminalitet.

Overvågning fra droner af færden i det

offentlige rum

vil derimod ikke i sig selv udgøre

et indgreb i retten til privatliv, men kan efter omstændighederne gøre det.

109

Fortalere mener, at brugen af droner i offentligt rum kan forbedre sikkerheden i

samfundet - og dermed også trygheden. Omvendt hævder kritikere, at man som borger

ikke skal overvåges uden grund. Hvad der for myndigheder kan være en

sikkerhedsskabende foranstaltning under fx en demonstration, kan for

demonstranterne opfattes som overvågning og mistænkeliggørelse, hvilket i realiteten

kan have en indskrænkende virkning på demokratiske frihedsrettigheder, herunder

eksempelvis ytringsfrihed.

Det er dog væsentligt at holde fast i, at dronen i sig selv er en neutral platform, hvorpå

der kan påmonteres overvågningsudstyr, og at dette udstyr også vil kunne anvendes på

andre teknologier.

”Man skal tage stilling til, om man fra politiets side synes, det er OK at overvåge

borgerne, og så giver resten ligesom sig selv - så er det ligegyldigt, hvilket

107

Retten til privatliv er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

(Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

108

109

Jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

For nærmere specifikationer af regler på området, se bilag 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værktøj man bruger. Dronen er jo bare et værktøj”

110

Droner med påmonteret overvågningskamera kan gøre billedregistrering mere fleksibel

og mobil i modsætning til fastmonterede kameraer. En udpræget brug af droner til

overvågning af befolkningen kan medføre konsekvenser for borgernes

oplevelse

af ret til

anvendelse af ytringsfrihed. Dette kan vedrøre frygt for identifikation, frygt for

ubegrundet fejl-identifikation og frygt for uretmæssig mistænkeliggørelse. På sigt kan

dette medføre, at borgerne ikke føler samme tryghed ved at tilkendegive deres

tilhørsforhold, sympati og holdning offentligt, og dermed kan det hæmme den offentlige

debatkultur.

En sammenkobling af droner med

avancerede

overvågningskameraer, kan have

yderligere konsekvenser. Det avancerede systems mulighed for at identificere personer

og registrere særlige typer af adfærd, giver muligheder for at udpege potentielle trusler,

men medfører også en risiko for fejlidentifikation. Samtidig vil vurdering af anormal og

afvigende adfærd basere sig på et normalitetsbegreb, som ikke nødvendigvis tager

højde for kulturelle forskelle og kulturelle udviklinger.

Ved registrering af borgeres bevægelsesmønstre og/eller adfærd, kan en

tilbagevendende problematik blive, hvem der har adgang de lagrede data.

Usikkerheden, om hvem der har adgang til det pågældende materiale, kan føre til

utryghed og en svækkelse af den oplevede værdi af privatliv.

”Som jurist består mit problem i, hvem der har adgang til det (data red.) -

og hvem der beslutter, hvornår nogen må gå ind og rode. Vi skal hele tiden

sørge for, at det er de rigtige personer, der har adgangen - og at vi ikke går

på kompromis med privatlivet.”

111

110

111

Interview med Esben Nielsen, Little Smart Things, 6/3 2014

Interview med Anders Henriksen, DIIS, 14/01 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Brug af droner til overvågning og tilsyn har ikke kun potentiale til at blive brugt af

ordensmagten, men også af befolkningsgrupperinger, der enten ønsker at overvåge og

kontrollere magthavere eller overvåge andre befolkningsgrupper. Eksempelvis er droner

blevet anvendt på Christiania i foråret 2014 til overvågning af politiets aktivitet i

området.

Det offentlige narrativ og negative konnotationer

Brug af ordet ’drone’ giver ofte associationer til den militære væbnede anvendelse.

Derfor er der også ofte en vis ængstelse at spore, når talen falder på brug af droner i det

danske alarmberedskab, herunder politiet. Foruden de negative konnotationer, der

vækkes ved ordet drone, spiller de også ind i en gennemgribende samtidsdebat om

overvågning.

[Billede 9: Aerosonde fastvinget drone. Med vingefang på 3.6 meter og række vide på

3000 km er det et meget brugt fly til missioner i Antarktis]

De seneste års sager med efterretningstjenesters overvågning af internet- og

telefontrafik, kan have skabt en mistanke i befolkningen, der kan udmønte sig som

mistro mod myndighedsbrug af droner i det offentlige rum.

Hovedparten af projektets informanter har benævnt de negative konnotationer, der

knyttes til ordet ‘drone’, men samtidig er der også en udbredt enighed om, at en

alternativ, mundret benævnelse, der samtidig er rammende, er svær at komme i tanke

om. Fortalere for civil anvendelse af droner og kommende eksempler på nye

anvendelsesmuligheder vil formentlig bidrage til en udvikling af både det offentlige

narrativ og de konnotationer, der knytter sig til ordet ’drone’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7: Barrierer

Kapitlet har til hensigt at skabe klarhed over, hvilke barrierer der er, for at en

droneindustri for alvor kan udvikle sig i Danmark. Det er af projektets informanter

blevet vurderet, at de væsentligste barrierer vedrører lovgivning, regelsæt, standarder

og teknologi.

Lovgivning

Flere informanter taler for, at når først en gennemsigtig og pålidelig lovgivningsstruktur

er på plads, kan et nyt marked for alvor udfolde sig. Et eksempel herpå er Frankrig, hvor

en indledende regulering for droner under 25kg trådte i kraft i april 2012, og på under to

år steg antallet af godkendte operatører fra 86 til over 400.

112

Mere lempelige og gennemsigtige regler er et yderst vigtigt emne for mange af

projektets informanter. Som en producent formulerer:

”Lovgivningen lige nu er en jungle.”

113

Den nuværende lovgivning praktiseres som nævnt ud fra et princip om dispensationer

fra eksisterende regler, hvor hver enkelt sag bedømmes på baggrund af de konkrete

omstændigheder. Denne type regulering har både fordele og ulemper. Som

Trafikstyrelsen har udtalt, giver det mulighed for at tage højde for en teknologisk

udvikling i rivende hast, uden kontinuerligt at skulle revidere lovgivningen.

114

Omvendt

er det en ressourcekrævende proces, som også vil forøges, hvis droneindustrien vokser.

Nogle informanter tilslutter sig den nuværende lovgivning med den begrundelse, at

professionelle brugere blot vil indhente de certifikater, tilladelser og dispensationer, der

skal til for at få lov til at flyve, uanset om tilladelsen er dispensationsbaseret eller ud fra

112

113

114

European Commission 2014 (1), 4.

Interview med Esben Nielsen, Little Smart Things, 6/3 2014.

Interview med Trafikstyrelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

almindelig regulering.

115

Det skal hertil nævnes, at der inden for rammerne af den

eksisterende lovgivning (BL9-4) er mulighed for at flyve uden dispensation. Derfor er det

også svært præcist at fastslå, hvor mange brugere der flyver professionelt med droner,

hvilket også er årsagen til, at der til dato kun er givet 24 tilladelser.

116

Den danske

regulering kan beskrives som restriktiv, men med rig mulighed for lempeligere vilkår

gennem dispensationer.

Et flertal af projektets informanter er dog skeptiske over for Trafikstyrelsens model, og

flere omtaler systemet som et ’dispensationsregime’.

117

Ved projektets

innovationskonference gav mange udtryk for, at de finder det meget vanskeligt at drive

forretning efter vilkårene i den danske model.

118

Trafikstyrelsens dispensationsmodel er en midlertidig løsning på reguleringen, da der

endnu mangler overblik over den teknologiske udvikling, og det er uvist, hvornår der

kommer en transnational regulering.

119

Det betyder også, at der kan opstå nye

situationer, hvor de krav der skal efterleves for at beholde eller få dispensationen

ændres. Denne type regulering er især problematisk for producenter og brugere, fordi

det kan gøre det svært at planlægge en forretningsgang, da kravene kan vedrøre både

udstyr og uddannelse. Som en informant har udtrykt:

”Vi prøver at lægge os op ad den lovgivning, som vi prøver at gætte os til

kommer, og det er jo et kaos.”

120

Dels kan det, som Trafikstyrelsen forklarer, være:

115

116

117

F.eks. Ejnar Flensborg, Skel.dk og Beredskabsstyrelsen.

Det skal nævnes, at Trafikstyrelsen til dato endnu ikke har givet afslag på nogen ansøgninger.

F.eks. Rasmus Nyholm Jørgensen, Aarhus Universitet, Foulum, 20/5 20 14; og Svend Elgaard,

Vejdirektoratet, 21/1 2014.

118

119

120

Bilag 4

Interview med Trafikstyrelsen, 14/1 2014

Interview med Esben Nielsen, Little Smart Things, 6/3 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”... uigennemsigtigt, hvad der skal til [for at få dispensation, red.].”

121

Næsten alle informanter har understreget, at droner kun er interessante for dem, så

længe de udgør en besparelse eller en effektivisering af deres arbejdsgange, eller hvis

de gør det muligt at løse opgaver, de ellers ikke ville være i stand til at varetage. I mange

sektorer er en af de afgørende faktorer for denne effektivisering tilladelse til flyvning

uden for synsvidde (BLOS). De nuværende regler hindrer dermed en optimal

besparende arbejdsgang i flere sektorer. Dette gælder eksempelvis

inspektionsbranchen, hvor mange opgaver i forbindelse med inspektion af infrastruktur

over længere distancer kræver, at man enten følger med dronen, eller at operatører

fordeler sig langs ruten, så styringen kan overtages løbende.

Trafikstyrelsen har i det nyeste AIC åbnet for muligheden for at få dispensation til at

flyve BLOS i reserverede luftrum,

122

hvilket betyder, at det dog endnu ikke kan anvendes

i mange af de tilfælde, hvor BLOS er en nødvendighed, for at droner er

omkostningseffektive. Som en informant har udtrykt, skal lovgivningen ideelt set

”(... )gerne understøtte brugen af droner i fremtiden, mere end begrænse en

udvikling på området.”

123

Det er fra flere sider blevet påpeget, at en måde at understøtte forskning og udvikling af

droner vil være at etablere en minimumsgrænse,

124

hvorunder der kan flyves BLOS.

Argumentet for en sådan grænsesætning er, at den valgte minimumsgrænse vil være så

121

Interview med Trafikstyrelsen, 14/1 2014. Trafikstyrelsen har siden udgivet AIC B 08/14, som

fremsætter retningslinjerne for hvad der skal til for at få en sådan dispensation.

122

123

124

Trafikstyrelsen 2014 (1).

Skriftlig tilkendegivelse fra Jesper Florin, Dans k Brand- og sikrings Institut, 17/3 2014.

Denne vil enten kunne være baseret på vægt eller kinetisk energi (J), dvs. den der skal til for at stoppe

et element.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lav, at risikoen for personskade stort set udebliver. Det er blevet foreslået fx at sætte en

minimumsgrænse på 60J med det argument, at en tilladelse til flyvning hertil vil

medføre interesse i at udvikle sådanne droner. I denne tankerække vil der skabes et

eksperimentelt miljø for droneudvikling i Danmark, som har mulighed for at komme på

forkant med udviklingen i andre lande.

”Hvis vi virkelig skal have gang i udviklingen, kræver det et samspil mellem

lovgivningen og den teknologiske udvikling.”

125

Mange informanter har påpeget, at der bør gøres en aktiv indsats, hvis man vil komme

på forkant med den udvikling, der kommer inden for droneteknologier. En måde at

imødekomme dette ønske på er at sikre mulighed for at afprøve nye teknologier i

praksis. Et udbredt ønske blandt projektets informanter har dermed været flere

testområder, hvor der må eksperimenteres med flyvning uden for synsvidde (BLOS),

samt autonomt flyvning, så dansk udvikling på disse områder bliver understøttet på

bedste vis.

Fælles international regulering

Som nævnt har Trafikstyrelsen valgt at følge den nuværende type

dispensationsregulering, mens den afventer udviklingen internationalt. Direkte adspurgt

har hovedparten af informanterne givet udtryk for, at det vil være fordelagtigt, hvis der

blev etableret fælles internationale regelsæt for droneflyvning, certificering,

standardisering m.v. Især danske producenter af komponenter og software vil kunne

drage nytte af en øget transnational harmonisering, da mange mener, at det danske

marked i sig selv vil være for småt til, at der vil kunne skabes virksomheder, der kan

125

Interview med Philipp Trénel, Agroech, 10/2 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være internationalt konkurrencedygtige.

126

Et fælles europæisk eller internationalt

regelsæt vil både spare tid og øge den danske konkurrencefordel. Forskellige regler

landene imellem betyder i dag, at der bl.a. er forskellige grænseværdier for dronernes

vægt og kinetiske energi. Konsekvensen heraf er, at producenter skal tilpasse droner

forskellige markeder.

Der er desuden stor sandsynlighed for, at droner vil komme til at arbejde på tværs af

landegrænser,

127

eksempelvis inden for nødhjælp og beredskabsopgaver.

En fælles transnational lovgivning vil give mulighed for at dele erfaringer på tværs af

lande og herved udvikle de bedst mulige reguleringer. Udviklingen mod en sådan

harmonisering er allerede i gang i flere regi, hvilket ses i de tidligere nævnte

internationale implementeringsstrategier.

Skønt mange af projektets informanter har givet udtryk for, at det er bedst at forfølge

den nuværende danske strategi med at afvente den internationale udvikling, mener

andre, at Danmark skal begynde udviklingen af nye og mere tidssvarende

lovgivningskrav. Der er blevet argumenteret for, at Danmark som foregangsland vil

kunne skabe særegent dansk vidensmiljø, som igen vil kunne give dansk erhvervsliv en

klar konkurrencemæssig fordel, blandt andet ved at tiltrække udenlandske

virksomheder.

En detaljeret dansk regulering kan dog blive omkostningsfuld, da det er svært at

forudsige den teknologiske udvikling. Omvendt hersker der bred enighed blandt

informanterne

128

om, at der snarest skal laves nye regler, hvis det danske erhvervsliv

skal fremmes. Den løsning, der vil tilgodese ønsker hos flest informanter, er hvis

Trafikstyrelsen får mere indflydelse i internationale foreninger og fora som ICAO og

126

127

128

F.eks. Esben Nielsen, Little Smart Things; Frank Bill, Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, FAD

European Commision 2014 (2), 1.

F.eks. Rasmus Nyholm Jørgensen, Aarhus Universitet, Foulum; Esben Nielsen, Little Smart Things;

Svend Elgaard, Vejdirektoratet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

JARUS, således at danske interesser kan blive repræsenteret.

Standarder

Standarder er ønskværdige for både producenter af komponenter og for brugere, da de

kan medføre en række ressourcebesparende arbejdsgange. Men udviklingen af droner

og relateret teknologi er fortsat en ny industri, og da mange komponenter endnu ikke er

gennemtestede, foreligger der endnu ikke standarder.

Underleverandører af komponenter til droner skal i dag tilrette produktionen efter en

række parametre, som er forskellige fra land til land.

”I jo højere grad sådan noget er omfattet af standarder, jo lettere er det at være

underleverandør.”

129

Standarder gælder ikke udelukkende tekniske forhold som mål og vægt, men kan også

vedrøre retningslinjer for vedligehold og udskiftningsfrekvens. I de sidstnævnte tilfælde

vil standarder kunne afklare skyldsspørgsmål i forbindelse med ulykke. Standarder kan

således både beskytte producenter og brugere mod uhensigtsmæssige tilfælde og

samtidigt sikre et fælles sikkerhedsniveau.

Projektets informanter ønsker, som med lovgivningen, at standarderne bliver

europæiske eller internationale, da dette vil øge handelsmulighederne og det danske

vækstpotentiale, herunder eksport- og eksportmuligheder. Dette er endnu en grund til,

at Trafikstyrelsen har valgt ikke at udvikle den danske lovgivning fuldt ud endnu.

129

Interview med Frank Bill, Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, FAD, 7/3 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Standarderne skal allerhelst være i internationalt regi, altså minimum i

europæisk regi. Ellers er der jo risiko for, at vi med danske standarder kører i

skoven.”

130

Som Trafikstyrelsen har givet udtryk for, er det svært at lave en fast og udtømmende

regulering, hvis der ikke findes standarder at tage udgangspunkt i.

131

Det er Trafikstyrelsens opfattelse, at denne standardisering skal komme fra industrien. I

andre tilfælde har industrien udviklet standarder, og dette kan sikre, at innovation og

udvikling ikke bliver bremset af for restriktive certificeringskrav. Herved kan

standardiseringen komme successivt, når teknologien og producenterne er klar til det.

Der er i branchen tale om at udvikle certifikater for operatører, såkaldte

pilotcertificeringer, for at sikre, at de professionelle brugere af droner er i stand til at

operere dem på en sikker og hensigtsmæssig måde. Det er eksempelvis en af

anbefalingerne i ICAO’s Cirkulære 328, at dronepiloter skal certificeres på lige fod med

piloter af regulær bemandet luftfart og som minimum have samme kendskab til

luftfartsregler og sikkerhedsprocedurer. Den type regulering ICAO lægger op til i

Cirkulære 328 stiller store krav til operatørerne og deres ressourcer. Mange potentielle

brugere vil ikke finde det rentabelt at investere i droner, i det tilfælde at de skal leve op

til en række uddannelses- og certificeringskrav. Dog vil opgaver med flyvninger under

100 meters højde, dvs. uden for det generelle luftrum med regulær flytrafik, ikke kræve

omfattende certificering. Af denne grund peger flere på, at det vil være formålstjenstligt

at lade droner certificere efter en gradueret skala ud fra forskellige parametre.

En løsningsmodel er at definere dronens certificering ud fra tre overordnede parametre:

Payload, flyvningens karakter (fjernstyret, automatiseret eller autonom) og kapacitet

(vejr, tid, distance, højde). Herved vil det være muligt at udvide den nuværende

130

131

Interview med Trafikstyrelsen, 14/1 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

graduerede liste, og baseret på disse forhold kan det gradueres , hvad der tillades for

forskellige droner, opgaver og steder.

En anden løsningsmodel er at have differentierede regelsæt alt efter vægt og områder.

Eksempelvis, at overflyvninger over 25 meter ved 'ikke-bebygget område' ikke skal

kræve samme type certificering og uddannelse som en 15kg drone, der flyver over

bymæssig bebyggelse.

Teknologi

En af de helt centrale mangler ved droner er, at der endnu ikke er udviklet ’detect &

avoid’-systemer, der effektivt kan sørge for, at droner ikke flyver ind i diverse

forhindringer i form af ledninger, master, træer og ikke mindst andre brugere af

luftrummet. Et sådan system skal både kunne oplyse andre luftrumsbrugere om dronens

position samt opfange andres droners og luftfartøjers tilstedeværelse og manøvrere

dronen udenom. Systemet skal også kunne overtage, selvom dronen bliver aktivt

fjernstyret og overtage styringen, indtil dronen er fri af kollisionsfare. Lignende systemer

findes til bemandet luftfart, men dels stiller det for store krav til systemernes præcision,

og dels vejer de for meget, til at de vil kunne installeres på i hvert fald de mindre droner.

Denne teknologi kan med fordel også indeholde en identifikationsmekanisme, da der er

et udbredt ønske om, at det skal være muligt at identificere droner i luften, på samme

måde som det er muligt at identificere biler på vejen. Både offentligheden og

myndighederne har en interesse i at kunne identificere droner, og da droner ikke kan

bære en traditionel nummerplade, som nemt kan aflæses fra jorden, er en trådløs

løsning oplagt. Der findes i øjeblikket ingen løsninger, og Trafikstyrelsen undersøger pt.,

hvilke muligheder der er for at udarbejde et system. En mulighed er at lave en løsning

baseret på eksisterende teknologier såsom WiFi, Xbee, RFID eller tilsvarende. En anden

mulighed er transpondere, en lovpligtig enhed der giver melding og bemandede flys

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

position og identitet. En identifikationsmekanisme vil dels kunne fortælle flyveledelsen,

hvor dronen befinder sig i forhold til den øvrige flytrafik, og dels kunne give politiet og

andre myndigheder mulighed for at identificere en drone på afstand. Herved vil politiet

og sikkerhedstjenester kunne afgøre, hvorvidt en given drone udgør en sikkerhedsrisiko

eller ej. Det vil også være teknologisk muligt at klarlægge, hvem der ejer og/eller bruger

den pågældende drone samt få information om dens ærinde.

[Billede 10: Vario XLC helikopteren fra Aalborg Universitet, der deltager i det

internationale RESCUE project. Helikopteren kan løfte 15kg udstyr, f.eks. til eftersøgning

af nødstedte, eller nødhjælpspakker til personer der er faret vild. © Anders la Cour-

Harbo, Aalborg Universitet]

Flyvetid

En af de store begrænsninger ved droneteknologien er den begrænsede flyvetid, der er

for især rotormodellerne, og den begrænsede manøvrerbarhed og præcision hos de

fastvingede modeller. Rotormodellerne kan gennemsnitligt holde sig i luften i 30-40

minutter, mens fastvingemodellerne kan holde sig på farten i op til to timer. Til nogle

opgaver er det ikke nødvendigt med mere end 30-40 minutters flyvetid, men en

beredskabsindsats vil eksempelvis kræve, at dronen kan svæve over et punkt og skabe

overblik over en periode på flere timer, uden at de skal interagere med den mere end at

sende den op,

132

lige så vel som nogle inspektionsopgaver vil kræve, at dronen kan

svæve langsomt langs en strækning på flere kilometer.

133

Flyvetid hænger også sammen med dronens løftekapacitet. På nuværende tidspunkt er

der stadig grænser for, hvor meget vægt dronen kan bære, og jo højere vægt, der kobles

på, jo kortere bliver flyvetiden. Dette er både et problem for fastvingede modeller og for

rotormodeller. De fleste standard konsummodeller er fastvingede og kan ikke bære

132

133

Interview med Gladsaxe Brandvæsen og Beredskab, 14/2 2014.

Interview med Svend Eldgaard, Vejdirektoratet, 21/1 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere end 2-3kg, og det kan derfor vise sig gavnligt at udvikle rotorbaserede modeller for

at forbedre flyvetiden.

Vejrbestandighed

Et andet problem for dronerne indtil nu er, at de er forholdsvist sårbare over for vind og

vejr. Især de større rotordroner er meget udsatte og kan ikke flyve, når vinden tager til.

For de fleste firmaer, men især for beredskabsorganisationer og myndigheder, er det

vigtigt, at dronen kan flyve i alt slags vejr. Der er derfor brug for at udvikle systemerne til

at være mere robuste over for udsving i vejret, så brandvæsen, politi og private firmaer

kan regne med, at deres drone er operationel, når de har brug for det.

Der er ikke mange af projektets informanter, der mener, at der vil udvikle sig en egentlig

droneproduktionsindustri i Danmark. Dog kan det forventes, at teknologier, der udvikles

i forbindelse med andre brugsområder, f.eks. brugsområder, i vid udstrækning vil kunne

anvendes inden for droneindustrien. Eksempelvis kan den proces , der er i gang med at

udvikle førerløse biler, komme til at gavne udviklingen af droner, fordi de to områder er

omfattet af mange af de samme problematikker, herunder automatisering og

fjernstyring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 8: Anbefalinger

Denne rapport og teknologivurdering har demonstreret både store potentialer og nogle

grundlæggende barrierer for dansk udvikling inden for droner og relateret teknologi. I

det følgende præsenteres de anbefalinger, som projektets arbejdsgruppe har udvalgt

som værende de mest væsentlige for at fremme den danske udvikling inden for droner

og relateret teknologi. De behov og ønsker, som projektets informanter har pointeret

gennem interviews og på innovationskonferencen er forskelligartede og spænder vidt,

og ikke alle er blevet fremhævet af arbejdsgruppen. Bilag 4 indeholder en tematiseret

oversigt over anbefalingerne fra innovationskonferencen.

Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppens anbefalinger falder ind under tre hovedkategorier,

Lovgivning og

regulering

Tiltag for vækst og udvikling

samt

Teknologisk Udvikling,

hvorunder der

for hver er en række forslag.

Sikkerhed og regulering

Database over køb og salg

Det anbefales, at køb og salg af droner over en vis størrelse registreres i en database

med henblik på at kunne identificere både drone og ejer i tilfælde af lovovertrædelser

eller ulykke.

Identifikation

Identifikation af droner er væsentlig af sikkerhedshensyn og for at kunne eftervise

eventuelle lovovertrædelser. Det anbefales, at der indføres et krav om en

identifikationsteknologi, eksempelvis lignende den eksisterende ”black-box”- eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transponderteknologi, så relevante myndigheder kan identificere operatøren og drage

vedkommende til ansvar i tilfælde af lovovertrædelser (i forbindelse med fx

flysikkerhed, naturbeskyttelse, privatliv). I særlige områder bør der være krav om, at

droner kommunikerer ejerskab og formål med flyvningen, mens den er i luften.

Godkendelse og certificering

Droner kan oplagt reguleres ud fra en gradueret skala efter eksempelvis størrelse,

bæreevne, flyvetid, hastighed og andre karakteristika, der vil kunne sammenkøres med

certificering af operatører, som vil kunne tage et certifikat passende til den drone og de

opgaver, der skal udføres.

Det anbefales, at de danske myndigheder overdrager ansvaret for teknologisk

godkendelse og certificering af droneoperatører til ekstern(e) organisation(er).

Database med flyveinformation

En database for operatører af droner over en vis størrelse, hvori der registreres

flyvninger, herunder tidspunkt og sted, samt uheld. Databasen vil kunne bruges til skabe

klarhed over hændelsesforløb ved tvivlspørgsmål om uheld samt danne grundlag for

statistik til fremadrettet forebyggelse og sikkerhed.

Luftkorridorer

Det kan være hensigtsmæssigt at give mulighed for, at droner kan flyve i bestemte ruter,

gerne struktureret gennem flyvning i luftkorridorer eller -søjler, dvs. horisontale og/eller

vertikale luftrum.

Luftkorridorerne vil især være nyttige, når myndigheder og beredskab skal nå hurtigt

frem til et ulykkessted, føre tilsyn med infrastruktur eller overvåge trafikken. Det kan

være oplagt at følge eksisterende landbaseret infrastruktur, før der evt. skabes nye

luftveje. Det anbefales, at der gives stående tilladelser til myndighed og beredskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tiltag for vækst og udvikling

National strategi

En national strategi for håndtering af øget implementering af droner i det danske

samfund anbefales. Strategien bør basere sig på en analyse af det danske

vækstpotentiale, herunder såvel forskningsmæssigt som kommercielt potentiale.

Strategien bør formuleres i struktureret tidsplan, indeholdende nye tiltag, planer for

eventuel udvikling af lovgivningen samt eventuel støtte til forskning og erhverv.

Strategien vil give sikkerhed for investorer og udviklere, for forskere og for operatører.

Det anbefales at en sådan national strategi udarbejdes snarest hvis der skal profiteres

på det danske potentiale inden for droneområdet.

Indflydelse på lovgivningen

Det bør prioriteres at Danmark i højere grad indgår i internationale fora og derved

sikrer sig indflydelse på reguleringen af hensyn til danske interesser.

Standarder

Det anbefales at Danmark går foran ved at udvikle standarder i forhold til

sikkerhedsprocedurer og certificering samt tekniske standarder, og således danner

internationalt eksempel. Det anbefales at den danske industri bidrager aktivt til

udviklingen heraf. Standarderne kan skabe retningslinjer og dermed give sikkerhed for

udviklere og investorer. Dette vil muliggøre at Danmark vil kunne facilitere forskning,

udvikling og tests samt tiltrække udenlandske firmaer interesserede i at drage fordel af

disse muligheder.

Test og afprøvning

Af hensyn til afprøvning og test af teknologier under udvikling vil lettere adgang til

testflyvninger være en fordel for udviklere og producenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lempeligere regler, herunder tilladelse til at flyve uden for synsvidde (BLOS) og

autonom flyvning, vil gavne kvalitetssikringen af teknologier under udvikling og dermed

også gavne de kommercielle vækstmuligheder. Det anbefales på den baggrund at styrke

det eksisterende UAS Test Center Denmark for at imødekomme behovet hos

kommercielle partnere og muliggøre flyvning med store droner.

Derudover skal det sikres, at der er testområder for mindre droner i nærhed af

relevante forskningsinstitutioner og udviklere for at imødekomme behovet for løbende

test og afprøvning.

Der kan desuden etableres en bagatelgrænse i forhold til gradueringen af droner, under

hvilken der gives lov til at eksperimentere mere.

Oplysning

Det foreslås at oplyse brugere om de gældende regler for flyvning, herunder tilladte

områder. Det vil være en fordel, at brugere vil kunne finde information om, hvad de må,

hvor og hvornår ét og samme sted, uden at det vil kræve en betydelig indsats fra deres

side. Dette kunne for eksempel gøres via en applikation til alle smartphone-platforme,

som mange dronebrugere må forventes at have i forvejen. På denne måde vil ulovlige

flyvninger som konsekvens af manglende kendskab til loven kunne forventes reduceret

betydeligt.

Derudover er det vigtigt også at lave et oplysningsarbejde for ikke-brugere, så de kan

føle sig trygge ved de droner, der vil komme til at befinde sig i luften. Det skal blandt

andet omfatte, hvad man må og ikke må med droner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Videre undersøgelse af droners muligheder og konsekvenser

Det er vigtigt fortsat at undersøge, hvordan droner vil komme til at påvirke samfundet,

herunder privatliv, menneskerettigheder og natur. Sådanne undersøgelser skal

inddrage de relevante interessenter og være en del af en bredere samfundsdebat om

overvågning, sikkerhed, datasikkerhed og teknologi. Formålet er at sikre at droner

integreres i samfundet så hensigtsmæssigt som muligt.

Teknologisk udvikling

Sikkerhedsmekanismer

Det vil være hensigtsmæssigt at udføre nærmere undersøgelser af, hvilke

sikkerhedsmekanismer der kan bidrage til, at droner kan indgå sikkert i det civile

luftfartssystem. Dette indbefatter bl.a. kommunikation med kontroltårne, automatisk

undvigelsessystem som eksempelvis ’geofencing’, automatiseret afløsningssystem, hvis

der opleves fejl i systemet, og muligheder for at myndigheder kan tvinge droner ned.

Udvikling af systemet

En teknologisk udvikling, der efterspørges bredt, er en øget flyvetid og forbedret

flyveevne i hårdt vejr samt øget bæreevne. Et alternativ eller supplement til bedre

bæreevne er udviklingen af lettere sensorer, så der vil kunne kobles flere eller andre

sensorer på droner, end der kan i dag. Det anbefales også at sætte fokus på udvikling af

en mere intuitiv brugerflade eller styringsmekanisme, der gør dronerne lettere at

operere, med ingen eller lidt forudgående træning, hvilket er ofte efterspurgt.

Øget automatisering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mange brugere har efterspurgt mulighed for at lade droner indgå i autonome eller

automatiserede metasystemer med andre automatiserede enheder, der vil kunne

minimere behovet for menneskelig interaktion til løsning af arbejdsopgaver.

Det anbefales at øge fokus på udviklingen af mere automatiserede

databehandlingssystemer, eventuelt med mulighed for autonome systembeslutninger.

Litteraturliste



Aalborg Universitet: Afdeling for elektroniske systemer, Autonomous Vehicles

Group, http://www.es.aau.dk/projects/uav/research/project-aseta

Andersen, Lars Erslev 2012:

Frihed til at dræbe,

I: International debat og analyse

s. 33, Jyllandsposten 14. september 2012, http://subweb.diis.dk/sw122708.asp

Andersen, Ulrik 2014:

Vejdirektoratet får droner til at overvåge entreprenørerne.

http://ing.dk/artikel/vejdirektoratet-faar-droner-til-overvaage-

entreprenoererne-166572

Andersen, Ulrik 2014 (2):

NIRAS vil spore metanudslip og bjørneklo med

nyindkøbt dronefirma,

http://ing.dk/artikel/niras-vil-spore-metanudslip-og-bjoerneklo-med-

nyindkoebt-dronefirma-166562

Bennet, Matthew 2014:

Spain Bans Civilian Drone Use Across The Whole Country,

For Any Commercial Purpose.

www.thespainreport.com/4617/spain-bans-civilian-use-across-whole-country-

commercial-purpose/

Calo, M. Ryan 2011:

The Drone as Privacy Catalyst,

I: The Stanford Law Review,

12.12.2011, http://www.stanfordlawreview.org/online/drone-privacy-catalyst



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Campbell-Dollaghan, Kelsey 2013:

Meet the Drone That's Guiding New Students

Around MIT This Fall.

http://gizmodo.com/meet-the-drone-thats-guiding-new-students-around-mit-t-

1294335491

Cato Institute 2013:

Cato Policy Report July/August 2013: The Implications of the

Expanding U.S. Drone Program,

The Cato Institute, http://www.cato.org/policy-

report/julyaugust-2013/implications-expanding-us-drone-program

CONECTech Lab, Georgia Inst. of Technology,

http://conectech.gatech.edu/Projects.html

Charlton, Angela 2014:

Sochi drone shooting Olympic TV, not terrorists.

http://wintergames.ap.org/article/sochi-drone-shooting-olympic-tv-not-

terrorists

Christoffersen, Poul og Ravn, Hans 2013:

Drone ind på hussalg.

http://nordjyske.dk/nyheder/maegler-vil-bruge-drone-ved-hussalg/35d9a951-

5bfd-468a-89ff-b05e8602e7cf/112/1513

Civil Aviation Authority New Zealand (2014):

Part 101 - Gyrogliders and Parasails;

and Unmanned Balloons, Kites, Rockets, and Model Aircraft - Operating Rules.

Civilian Aviation Authority - Norway (2013):

AIC-N 14/13

Civilian Aviation Authority - Norway:

Ubemannede luftfartøy - RPAS (FAQ).

www.luftfartstilsynet.no/selvbetjening/allmennfly/RPAS-FAQ/

Civil Aviation Safety Authority Australia (2002):

AC 101-1(0) Unmanned Aircraft

and Rockets - Unmanned Aerial Vehicle (UAV) Operations, Design Specification,

Maintenance and Training of Human Resources.

COWI 2013:

Hurtig og effektiv opmåling fra luften med dronefly.

COWI 2013 (2):

Dronerådgivning.

http://www.cowi.dk/menu/service/Geografiskinformationogit/Kortlaegningogda



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taindsamling/kortlaegning-fra-

droner/Documents/Drone%20r%C3%A5dgivning_1104_Droner_04.pdf



COWI 2013, 20.februar:

Kortlægning fra Droner.

COWI 2013, 28. februar:

Droner i kamp for miljøet,

http://www.cowi.dk/menu/NyhederogMedier/Nyheder/Geografiskinformationo

git/Pages/Droner-i-kamp-for-miljoeet.aspx

Cox, seb 2009:

Unmanned Aerial Vehicles – Cultural Issues.

In 'Air Power – UAVs:

The Wider Context', ed. Owen Barnes. Royal Air Force, Directorate of Defense

Studies. s. 86-96

Dalgaard, Birgitte: 2013,

Fugl kan blive fremtidens drone,

I: NyViden, december

2013/januar 2014

http://www.sdu.dk/nyheder/nyviden/alle_artikler/2013/december-

januar/fugldrone

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet 2013:

Droner kan mindske brug af

pesticider

21.8.2013

http://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2013/droner_diku/

Djursing, Thomas 2013:

Forsker om Amazon-drone: Jeg vædder en kasse bajer på

at det ikke sker.

http://ing.dk/artikel/forsker-om-amazon-droner-jeg-vaedder-

en-kasse-bajere-paa-det-ikke-sker-164680

DTU, Polar DTU Center for polare aktiviteter 2013:

Bedre overvågning og

kommunikation i Arktis

I: DTU, 18.november 2013,

http://www.polar.dtu.dk/forskning/forskningsomraader/bedre-overvaagning-

og-kommunikation-i-arktis

Easton, Ian M. & Hsiao, L.C. Russell

2013:

The Chinese People’s Liberation Army’s

Unmanned Aerial Vehicle Project: Organizational Capacities and Operational

Capabilities,

I: Project 2049 Institute



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Eugene Cernan citeret af National Aeronautics & Space Administration, NASA

2009: http://spinoff.nasa.gov/Spinoff2009/Intro_2009.html

European Commission 2012:

Commission Staff Working Document - Towards a

European strategy for the development of civil applications of Remotely Piloted

Aircraft Systems (RPAS).

European Commission 2014 (1):

Communication from the Commission to the

European Parliament and the Council: A new era for aviation - Opening the

aviation market to the civil use of remotely piloted aircraft systems in a safe and

sustainable manner.

European Commission 2014 (2):

Press Release - European Commission calls for

tough standards to regulate civil drones. Brussels, 8. april.

European Commission (2014) (3):

Memo - Remotely Piloted Aviation Systems

(RPAS) - Frequently Asked Questions.

European RPAS Steering Group 2013:

Roadmap for the integration of civil

Remotely-Piloted Aircraft Systems into the European Aviation System - Final

report from the European RPAS Steering Group.

Explicit 2014:

Project Sense, Factsheet.

Federal Aviation Administration 2013:

Integration of Civil Unmanned Aircraft

Systems (UAS) in the National Airspace System (NAS) Roadmap.

Federal Aviation Administration 2014:

Fact Sheet - Unmanned Aircraft Systems

(UAS).

http://www.faa.gov/news/fact_sheets/news_story.cfm?newsId=14153



Federal Aviation Administration: 2013,

Integration of Civil Unmanned Aircraft

Systems (UAS) in the National Airspace System (NAS) Roadmap,

1. edition 2013:

US Department of Transportation, FAA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



FN Forbundet 2013:

Brugen af droner i ”krigen mod terror” undergraver

menneskerettighederne,

http://www.fnforbundet.dk/aktuelt/droner-som-

vaaben-undergraver-menneskerettighederne

Fonden Teknologirådet 2013:

Konvergerende Teknologier. Dronerne er her,

I: Fra

Rådet til Tinget, nr. 284, september 2013

Forsvarsministeriet 2012: Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017.

Gakstatter, Eric 2013:

FAA Releases Unmanned Aircraft Systems Integration

Roadmap,

I: Geospatial Solutions, 11.november 2013, http://geospatial-

solutions.com/faa-releases-unmanned-aircraft-systems-integration-roadmap

Gentofte Kommune 2014:

Droneflyvning over kommunens kyst.

http://www.gentofte.dk/Om%20kommunen/Nyheder/2014/02/Overflyvning%2

0og%20opm%C3%A5ling%20af%20kystbeskyttelsen%20langs%20Gentoftes%20k

yst

Geopartner Landinspektørgården:

http://www.geopartner.dk/search/?search=drone

Gilli, Andrea 2013:

Drones for Europe,

I: Brief Issue, nr. 29, September 2013,

European Union Institute for Security Studies,

http://www.iss.europa.eu/publications/detail/article/drones -for-europe/

Goglia, George 2014:

FAA Official's Comments Indicate Legalizing Small

Commercial Drone Operations Long Way Off.

www.forbes.com/sites/johngoglia/2014/05/09/faa-officials-comments-indicate-

legalizing-small-commercial-drone-operations-long-way-off/

Goodman, Marc 2013:

Criminals and Terrorists Can Fly Drones Too.

http://ideas.time.com/2013/01/31/criminals-and-terrorists-can-fly-drones-too/

Halverson, Nic 2013:

Hey Amazon, DHL Has a Drone, Too.

http://news.discovery.com/tech/robotics/hey-amazon-dhl-has-a-delivery-drone-

too-131212.htm



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hansen, JP, Alapetite, A, MacKenzie, IS & Møllenbach, E 2014, 'The Use of Gaze

to Control Drones'. in

Proceedings of the Symposium on Eye Tracking Research

and Applications, ETRA 2014.

Association for Computing Machinery, pp. 27-34.

Healy, Gene 2012:

Drones Pose a Threat to Americans’ Privacy,

I: The Cato

Institte

http://www.cato.org/publications/commentary/drones-pose-threat-americans-

privacy

Heinricy, Tine 2014:

Droner skal vise deres værd i verdens største

søredningsøvelse.

http://ing.dk/artikel/droner-skal-vise-deres-vaerd-i-verdens-stoerste-

soeredningsoevelse-168177

Henriksen, Anders & Ringmose, Jens 2013:

Dronerne er her,

DIIS Report 2013:3

Hjuler, Ulla Vibeke (2014):

Pris for forskning i vegetationsændring i tid og rum.

http://scitech.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/pris-for-forskning-i-

vegetationsaendringer-i-tid-og-rum/

Holm, Erik 2014: Dansk drone sniffer til røg fra skibe. http://ing.dk/artikel/dansk-

drone-sniffer-til-roeg-fra-skibe-166474

Horgan, John 2013:

The Drones Come Home,

I: National Geographic, marts 2013

http://ngm.nationalgeographic.com/2013/03/unmanned-flight/horgan-text

Hsu, Jeremy 2013:

Drones to Watch Over US Highways,

I: TechNewsDaily,

29.1.2013

http://www.technewsdaily.com/16629-drones-watch-over-highways.html

Hussain, Wasbir 2013:

India use drones to protect rhinos from poachers.

http://bigstory.ap.org/article/india-use-drones-protect-rhinos-poachers

Højteknologifonden 2013: (nu 'Innovationsfonden'):

Ny dansk smartdrone

forbereder os på stormflod og oversvømmelser.

http://hoejteknologifonden.dk/nyheder/nyhedsoversigt/investeringer_for_583_



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

millioner_kroner_starter_nye_danske_teknologieventyr/ny_dansk_smartdrone_

forbereder_os_paa_stormflod_og_oversvoemmelser/



International Civil Aviation Organization 2009: Circular 238.

Irizarry et al 2012:

Usability assessment of drone technology as safety inspection

tools,

I: Journal of Information Technology in Construction, vol 17, September

2012, http://www.itcon.org/cgi-bin/works/Show?2012_12

Jacobsen, Katja Lindskov 2012:

Droner kan også være fredsbevarende,

I: Debat, s.

7, Politiken 17.1.2012, http://subweb.diis.dk/sw125946.asp

Jensen, Malthe Birger 2013:

Droner klarer pakkeposten i Kina, I: Ingeniøren,

11.9.2013,

http://ing.dk/artikel/droner-klarer-pakkeposten-i-kina-161671

Karlsrud, John & Rosén, Frederik 2013:

In the Eye of the Beholder? The UN and

the Use of Drones to Protect Civilians,

I: Stability: International Journal of Security

& Development, 2(2): 27, pp. 1-10,

http://www.stabilityjournal.org/article/view/94

Kelstrup, Lars 2013:

Droner har helt sikkert en fremtid i landbruget,

Landbrugsavisen, 6.12.2013,

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2013/12/6/Dronerharhelt

sikkertenfremtidilandbruget.htm?fag=A

Kildebogaard, Jesper 2013:

Google-chef: Private drone-fly skal reguleres - ellers

får vi privacy-problemer,

I: Version2, Mandag, 15. april 2013,

http://www.version2.dk/artikel/google-chef-private-drone-fly-skal-reguleres-

ellers-faar-vi-privacy-problemer-51522

Kromann, Hans Christian 2013:

Før og efter: Drone fanger de vilde

oversvømmelser i Skibby,

I: dr.dk,8.december 2013,

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/08/141926.htm

Kunzendorf og Nissen 2013:

Droner giver tv-produktion nye muligheder.

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Tech/2013/11/29/125608.htm



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Københavns Brandvæsen 2014:

Dronen fik sin ilddåb.

http://www.brand.kk.dk/Aktuelt/Presse/Nyhedsoversigt/2014/Dronen%20fik%2

0sin%20ilddaab.aspx

Lallanilla, Marc:,

8 Totally Cool Uses for Drones,

I: LiveScience, 24. marts 2013,

http://www.livescience.com/28136-uses-for-drones.html

Landbrugsavisen.dk 2014:

Drone hjælper landmand med at afsløre problemer i

marken,

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2014/3/21/Dronehjalperl

andmandmedatafsloreproblemerimarken.htm

League Against Cruel Sports 2013: http://www.league.org.uk/news-and-

opinion/press-releases/2013/mar/League-takes-to-the-sky-to-catch-wildlife-

criminals

Lentz, J.P. 2012:

A Roadmap for RPAS integration in European airspace by 2016.

Præsentation på vegne af EC DG Enterprise and Industry på ASD Convention -

Technology Forum, Lissabon - 11/10/2012.

LE34: www.le34.dk/droner

Loftlund, Kristian 2014:

Grøn registrering og droner.

http://hvenegaard.dk/nyhedsarkiv/groen-registrering-og-droner.aspx

Mandag Morgen 2013:

Førerløse fly giver nye muligheder for den civile luftfart,

Next - Trends, ideer og innovationer, 3.9.2012, Mandag Morgen,

https://www.mm.dk/førerløse-fly-giver-nye-muligheder-for-den-civile-luftfart

Maskinbladet 2013:

Drone over Grøn Fagmesse.

http://www.maskinbladet.dk/artikel/drone-over-gron-fagmesse

Metz, Rachel 2012:

Drone Gets Its Smarts from a Smartphone,

MIT Technology

Review, 12. December 2013,

http://www.technologyreview.com/news/522416/drone-gets-its-smarts-from-a-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

smartphone/?utm_campaign=newsletters&utm_source=newsletter-daily-

all&utm_medium=email&utm_content=20131212



Marris, Emma 2013:

Drones in science: Fly, and bring me data,

I: Nature -

International Weekly Journal of Science, 12. 6.2013,

http://www.nature.com/news/drones-in-science-fly-and-bring-me-data-1.13161

Moe, Åke Refsdal 2013:

Droner: reddende engler I Arktis?,

Teknologirådet.no,

11.10.2013, http://teknologiradet.no/sikkerhet-og-personvern/droner/droner-

reddende-engler-i-arktis/

Moe, Åke Refsdal 2013 (2):

Take-off for civilian drones,

I: Teknologirådet.no,

19.juni 2013, http://teknologiradet.no/english/take-off-for-civilan-drones/

Moesgaard, Christa 2011:

En som de andre eller en af de bedste? Specialisér det

danske forsvar, men ikke med kampfly,

I: DIIS Comment, 18.10.2011,

http://subweb.diis.dk/sw112192.asp

Muusmann, Christoffer 2013:

Ny dansk smartdrone forbereder os på stormflod

og oversvømmelser,

I: DTU Space. Institut for Rumforskning og -teknologi, 16.

december 2013, http://www.space.dtu.dk/nyheder/2013/12/ny-dansk-

smartdrone-forbereder-os-paa-stormflod-og-oversvoemmelser

Møllerhøj, Jakob 2013:

Deutsche Bahn sender antigraffiti-droner i luften,

Ingeniøren, 28.5.2013

Møllerhøj, Jakob 2013 (2):

Droner tagger og følger og følger mål med

kvanteprikker,

I: Ingeniøren, 19.9.2013, http://ing.dk/artikel/droner-tagger-og-

foelger-maal-med-kvanteprikker-161860

National Aeronautics & Space Administration, NASA 2009:

http://spinoff.nasa.gov/Spinoff2009/Intro_2009.html

Naughton, John 2014:

Why Facebook and Google are buying into drones.

http://www.theguardian.com/world/2014/apr/20/facebook-google-buying-into-

drones-profit-motive



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



NIRAS 2014: NIRAS går i luften - indvier droneflyveplads.

http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2014/niras-gaar-i-luften-indvier-

droneflyveplads.aspx

NIRAS 2014 (2): NIRAS' droner filmer Dansk Melodi Grand Prix.

http://www.niras.dk/aktuelt/nyheder/2014/niras-droner-bag-melodi-grand-prix-

optagelser.aspx

Oskin, Becky 2013: http://www.livescience.com/28129-hexacopter-whale-

tracking.html

Olson, Joshua & Rashid, Muhammad 2013:

Modern Drone Warfare: An Ethical

Analysis

2013 on, ASEE Southeast Section Conference, American Society for

Engineering Education, 2013

Paulin Hansen, John; Alapetite, Alexandre; MacKenzie, I. Scott; & Møllenbach,

Emilie 2012:

The Use of Gaze to Control Drones.

Pedersen, Jens Christian 2013:

Aarhus University builds research station in north

Greenland.

http://scitech.au.dk/en/current-affairs/news/show/artikel/aarhus-

universitet-bygger-forskningsstation-i-nordgroenland/

Polar DTU 2013: Bedre overvågning og kommunikation i Arktis.

http://www.polar.dtu.dk/Forskning/Forskningsomraader/Bedre-overvaagning-

og-kommunikation-i-Arktis

Reuters Institute, University of Oxford: 2012, 23.10.2012:

https://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/about/news/item/article/unmanned-

aerial-vehicles-will-rapid.html

Ringmose, Jens 2013:

Danske droner - en nuancering af debatten om

ubemandede fly

(rapport), Forsvaret, Forsvarsakademiets Forlag

Rosén, Frederik 2012:

Snart kan vi tælle fregnerne på Talebans næse,

International Debat og Analyse s. 29, Jyllandsposten, 19.10.2012,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/debat/ECE4878115/snart-

kan-vi-taelle-fregnerne-pa-talebans-naese



Rosén, Frederik 2013:

Extremely Stealthy and Incredibly Close: Drones, Control,

and Legal Responsibility,

DIIS Working Paper 2013:04,

http://www.isn.ethz.ch/Digital-Library/Publications/Detail/?lng=en&id=163115

Secher, Kristian 2013:

Bohr inspirerer til debat om droner og rumvåben,

Videnskab.dk, 14.11.2013, http://videnskab.dk/kultur-samfund/bohr-inspirerer-

til-debat-om-droner-og-rumvaben

Seidenfaden, Ritte Gredsted 2013:

Danske droner sendt til Filippinerne

I: dr.dk, 18.11.2013,

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/17/211803.htm

Senate Judiciary Committee 2013:

The Future of Drones in America: Law

Enforcement and Privacy Considerations,

Hearing Before the Committee on the

Judiciary United States Senate, One Hundred Thirteenth Congress, First session.

20. Marts 2013, U.S. Government Printing Office, Washington

Skel.dk 2013:

Første firma klar med drone,

8. oktober, www.skel.dk/om-

skeldk/nyheder/foerste-i-landinspektoerfirma-i-danmark.aspx

Shah, Naureen 2011:

Targeting Operations with Drone Technology:

Humanitarian Law Implications,

Background Note for the American Society of

International Law Annual Meeting, Human Rights Institute, Columbia Law School,

25. 3. 2011, http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1832755

Sharma, Pankaj 2013:

Socio-Economic Implications of Wireless Sensor Networks

with Special Reference to its Application in Agriculture,

I: African Journal of

Computing & ICT, Vol 6. No. 2, June 2013

Standford Law School: International Human Rights and Conflict ResolutionClinic

& NYU School of Law: Global Justice Clinic & Living Under Drones 2012:

Living

Under Drones. Death, Injury, and Trauma to Civilians From US Drone Practices in

Pakistan, http://www.livingunderdrones.org/download-report/



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



SmartCityDk 2014:

Flyvende inspektion i byggeriet.

http://www.smartcitydk.dk/dk/projektprogram_1/ramboell_og_sky-

watch/flyvende_inspektion_i_byggeriet.htm

Solmecke, Christian 2014:

Civilian drones and the legal issues surrounding their

use.

www.wbs-law.de/eng/civilian-drones-legal-issues-surrounding-use-50459/

Stanley, Jay & Crump, Cathrine 2011:

Protecting Privacy From Aerial Surveillance:

Recommendations for Government Use of Drone Aircraft.

American Civil Liberties

Union, December 2011, s. 10

Swedish Transport Agency 2009:

The Swedish Transport Agency's Statute book,

TSFS 2009:88.

Szondy, David 2013:

UC Davis investigates using helicopter drones for crop

dusting.

http://www.gizmag.com/uav-crop-dusting/27974/.

Teknologisk Institut 2013:

Iransk drone skal redde liv,

http://www.teknologisk.dk/ydelser/iransk-drone-skal-redde-liv/34258

Thalbitzer, Frederik 2013:

Økologer udfordrer politikere på vækst og udvikling,

Landbrugsavisen 24.9.2013,

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2013/9/24/Oekologerudf

ordrerpolitikerepaavaekstogudvikling.htm

Tjalve, Vibeke Schou 2012:

Obama-doktrinen,

I: Information, 1.10.2012,

http://www.information.dk/312489

Toft, Mathies Hvid 2013:

Droner drøner rundt over Økologi-Kongres 2013,

Landbrugsavisen,

http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/11/29/Dronedroenerrun

dtoverOekologiKongres2013.htm

Trafikstyrelsen 2004:

BL 9-4 Bestemmelser om luftfart med ubemandede

luftfartøjer, som ikke vejer over 25kg, 3. udgave, 9. januar 2004.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Trafikstyrelsen 2013:

Godkendte UAS-Operatører, December 2013.

Trafikstyrelsen 2014 (1):

AIC B 08/14. Erhvervsmæssig mv. brug af ubemandede

luftfartøjer (UAS/RPAS) i Danmark.

Trafikstyrelsen 2014 (2):

Godkendte UAS-Operatører, 4. Juni 2014.

UAS Denmark 2013:

Udviklingsplan for fremme af UAS i Danmark samt

opbygning af et dansk UAS-testcenter i Odense i perioden 2014-2015.

Revideret

21/11/2013.

UAS Denmark 2014: Rundspørge blandt medlemmer. (ikke udgivet)

Urbaszewski, Katie 2013:

Nicholls 'pioneers' use drones to map the coast.

(http://www.houmatoday.com/article/20130507/ARTICLES/130509623

Wesson, Kyle & Humphreys, Todd (2013):

Hacking Drones.

ScientificAmerican.com. November 2013.

World Wildlife Foundation Global 2012:

Nepal tests new unmanned aerial vehicle

technology to stop wildlife crime.

http://wwf.panda.org/who_we_are/wwf_offices/switzerland/?206154/nepal-

tests-new-unmanned-aerial-vehicle-technology-to-stop-wildlife-crime

Yu, Yipeng; He, Dan; Hua, Weidong; Li, Shijian; Wang, Yueming; & Pan, Gang

2012:

FlyingBuddy2: A Brain-controlled Assistant for the Handicapped.

http://www.cs.zju.edu.cn/~gpan/publication/2012-ubicomp-flyingbuddy2.pdf



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Interviews

Landmåling:

Myndighed:

Skel.dk

Trafikstyrelsen

Vejdirektoratet

Beredskab:

Gladsaxe Brand og Beredskab

Beredskabsstyrelsen

Naturovervågning:

Landbrug:

Teknologi:

Erhverv:

Naturstyrelsen

AgroTech

RoboCluster

GTS-foreningen Ragnar Heldt Nielsen

FAD

Producent:

Samfund:

Little Smart Things

Anders Henriksen CILJ

Frederik Rosén, DIIS

10/1 2014

14/1 2014

21/1 2014

14/2 2014

28/2 2014

24/2 2014

10/2 2014

25/2 2014

28/2 2014

7/3 2014

6/3 2014

14/1 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Generisk interviewguide

[Organisation]

Interview dd.mm.åååå, kl.

xx:xx

Teknologirådets kortlægning og teknologivurdering af civile aktørers

igangværende og planlagte anvendelse af droner i Danmark.

Hvordan vil

du/I

karakterisere droner?

Beskæftiger

du/I

jer med droner ?

Har [organisationen] udfordringer i forbindelse med forvaltningen af opgaver?

Kan

du/I

forestille jer andre anvendelsesområder for droner i

[organisationen]?

- Hvorfor?

Hvilke karakteristika skal en drone besidde for at bidrage bedst muligt til jeres

faglige arbejde?

På hvilke måder mener

du/I

droner vil indgå i fremtiden?

Hvilke anvendelsesområder anser

du/I

som de vigtigste nu og i den nære fremtid?

Ser

du/I

muligheder og barrierer indenfor de forskellige anvendelsesområder?

Hvad er væsentligt for at droner i højere grad anvendes i civilt regi ?

10. Ser

du/I

nogle konsekvenser ved at civile privatpersoner anvender droner?

11. Har

du/I

kendskab til eksisterende analyser eller erfaringer med civil anvendelse af

droner?

12. Har

du/I

kendskab til igangværende og planlagte aktiviteter?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Hvilke personer og/eller vidensmiljøer finder

du/I

relevante? 

14. Mener

du/I

at Danmark skal være aktiv i udviklingen af droner og relateret

teknologi?

15. Hvordan mener

du/I

at vi i Danmark skal prioritere indsatsen af forskning og

udvikling i droner?

16. Er der behov for forskning indenfor samfundsmæssige aspekter forbundet med en

øget civil brug af droner?

17. Kan anvendelsen af droner medføre udfordringer for privatliv, rettigheder og

overvågning?

18. Kan anvendelsen af droner kan medføre udfordringer for arbejdsmiljø?

19. Kan anvendelsen af droner kan medføre udfordringer for miljø?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Skriftlige tilkendegivelser



Agrotech

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Danmarks Naturfredningsforening

Geodatastyrelsen

GEO

HOBE

Anthea Technologies

Forsvarets Materiel Tjeneste

Trafikstyrelsen

16/5 2014

17/3 2014

3/4 2014

26/4 2014

12/5 2014

16/2 2014

20/2 2014

12/ 2 2014

24/4 2014



Rasmus Nyholm Jørgensen, seniorforsker,Ingeniørhøjskolen AU 13/5 , 20/5 2014.

Mikkel Johansen, RoboLab

21/1 2014

Søren Wiatr Borg, adjunkt, Inst. for teknologi og Innovation, SDU 10/ 3 2014

Henrik Skov, prof. Inst. for Miljøvidenskab, Inst. for Bioscience: Arctic Research

Center, AU & Research Director Villum Research Station

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Blogpost tematikker

Gruppe 1:

Gruppe 2:

Gruppe 3:

Gruppe 4:

Gruppe 5:

Gruppe 6:

Miljø- og naturovervågning

Landbrug

Geodata

Inspektion

Infrastruktur

Beredskab

* indikerer at punktet figurerer 2 steder under forskellige tematikker

TEMA

GRUPPE

Fordele:

- Tid

- Overblik*

- Mulighed for hyppigt overblik/foto

- Omkostningseffektivt

Teknologiske udviklingsområder:

- Bedre algoritmer

-Bedre billedbehandling

-Bedre dataanalyse

- Præcisionsgødning kræver dual-sensor system

med algoritmer

- Skal udvikle sensor i lavere vægt

- Effektivisering ag work-flow

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Øget brugervenlighed

- Udvikling af droner der kan navigere i indendørs røgmiljø

- Back-up system i tilfælde af strømsvigt, så dronen lander

et sikkert sted

- Faldskræm

- Indbygget geo-fenching

- Forskning i sværme

- Udvikling af mere støjsvage droner* (aht. fugle)

- Lettere platforme/teknologi

-Mere nøjagtig positionsgengivelse

- ’Bedre plads i frekvensplanen så signaler kan komme hjem’.

Jo højere frekvens jo bedre signal

- Tilladelse til højere grad af autonomi

- Mulighed for fjernadgang

- Indbygget sløring af f.eks. ansigter, Privacy by design

- Forskning i dataflow fra drone til maskine(software)

- Sense & Avoid

- Detect and Avoid

- Launch and Forget

- WIFI-forbindelse i drone til analyseudstyr

- Data fra drone overføres til AR-briller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Intelligens (payload)

- Drone der ikke forstyrres af magnetiske felter

- Transpondere, forskning i lettere transp.

- Transpondere, aut. afsendelse af data

- Mere udvikling i termiske kamera

- Forskning i droners kom med andre robotter

Succeskriterier for forsat og øget brug:

- Vejr-robusthed, stabilitet

- Payload

- Rækkevidde

- Flyvetid

Forslag til nye tiltag:

- Tilladelse til BLOS/BvLOS

- Testcenter for BLOS

- Test af sværme

- ’Tandem-droner’ som afløser hinanden automatisk

- Hurtigere behandlingstid i TS

- Billege sagsbehandling i TS

- Nye frekvenser

- ’Moderdrone ’som radiorelæ

- Drone-veje i luften, infrastruktur-netværk

- Databank

- Fælles data, frie data, data infrastruktur

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Fælles drone med udskriftbare teknologier, stordrift

- Øget brugervenlighed

-Workflow-optimering

Forslag til nye tiltag, sikkerhed og kontrol:

- Drone’tårn’ hvor alle data, ruter ect kan ses

- Skiltning om hvor man må flyve

- Nummerplade, tag med ID

- Påmonteret chip der kan spores via WIFI

- Visuel ID til offentlige droner (f.eks. farve)

- Blackbox

- Database hvor alle flyvinger registreres automatisk

evt.

statistik over fejl, ulykker ect.

- Drone-kørekort/certifikat

- Krav om lovkendskab for operatører

- Registering af køber/sælger ved køb/salg

- Oplysningskampagne i medierne

- Offentligt debat nødvendig

- Information om regler vedlagt dronen ved køb

- Driftshåndbog

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Mere dialog mellem myndighed og brugere

- Uddannelseskrav til brugere af BLOS(hvis lovligt)

- Lettere mulighed for benyttelse af testcenter

- Risikoanalyser

- Transpondere

- Fejlstatistik ud fra databank

Standarder:

EU-standarder

NATO standarder

Internationale standarder

Differentierede standarder

Tekniske standarder

Kvalitetsstandarder

Dansk udvikling:

- Marked for forsikring

- Danske cases der illustrerer potentialet

- Vigtigt at Danmark går foran andre lande

- Dansk udvikling kræver lempeligere regler

- Dansk udvikling kræver kapitalindsprøjtning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Dansk udvikling kræver niche-fokus

- Dansk udvikling kræver national strategi

- Dansk udvikling kræver godkendelse til BLOS

- Danmark skal repræsenteres ved internationale grupper

- Systematisering af viden, videndeling

- Samarbejde mellem myndigheder og udviklere

- Det offentlige skal være first-movers så kommer det private

- Statsstøtte til erhvervslivet

ANVENDELSESOMRÅDE

Search and rescue & Beredskab:

- Search and rescue til havs

- Hurtighed er en væsentlig forudsætning

- BLOS nødvendigt ved ulykkestilfæde

- Vigtigt med koordinering af droner fra forskellige instanser

- Fast dispensation til beredskabet*

- Luftkoridorer forbeholdt S&R og beredskab, myndigheder*

- Læringsværktøj, evalueringsværktøj

- Ledelsesværktøj ved kriser/ulykker

-Aut. udsendelse af drone ved nødkald 112

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-Droner til vagtservice

Byplanlægning:

- Analyse af hvordan brugerne bevæger og

fordeler sig. ’Planlægningsværktøj’

Nødhjælp:

- Levering af bl.a. medicin

- Levering af medicin i Lesotho

Geodata:

Påkobling af LIDAR system

Miljø- og naturovervågning:

- Miljøhensyn ift fly

- Vigtigt med hensyn til fugle

- Overvågning af miljøsyndere

- Overvågning af dyr

- Skovovervågning

- Tilsyn med miljøsyndere

- Ideel til brug ved Arktis

- Luftmåling

Hav:

- Sende drone i forvejen*

- Anti-pirateri*

- Eftersøgning ved mand-over-bord

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inspektion:

-Vindmøller

- Skorstene

- Varmeudslip

- Containerskibe

- Maste, el-ledninger

- Indendørs inspektion

-Broer

-Inspektion/analyse af farlige bygninger

- Togspor ved væltede træer, brud ect.

Samfund:

- Selvtægt

- Skjult overvågning

- Risici forbundet med offentliggørelse af personer eller

nummerplader

- Etiske spørgsmål er væsentlige

- Negative konnotationer

- Overblik ved arrangementer, crowd-kontrol

- Genkendelse af adfærd

- Optisk genkendelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Sporing af alkoholånde (ikke pro dette)

-Droner mindsker muligheden for menneskelige fejl

- Muligheder for at politiet kan ’slukke’ for droner

- Vigtigt med håndhævelse af lovgivning

-Koordinering af offentlige droner så de ikke flyver

samme sted

- Vigtigt med udveksling af data

- Fast dispensation til beredskabet*

- Luftkorridorer forbeholdt S&R og beredskab, myndigheder*

- 2. myndighed der tilgodeser erhvervslivet (ikke kun regulerer)

Personlig brug:

’Hustandsdrone’

Personlig drone

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 5: Dansk lovgivning

Dansk regulering af droner tager udgangspunkt i Trafikstyrelsens bestemmelse om

luftfart BL 9-4, udgave 3, 9. januar 2004,

134

som gælder for ubemandede luftfartøjer,

der vejer 25kg eller derunder.

Vejer dronen over 25kg, falder den ind under Luftfartslovens bestemmelser.

I følge BL 9-4, må alle - både hobbyflyvere og folk, der flyver efter vederlag eller i

forskningsmæssigt øjemed - flyve med en drone, så længe de overholder de

operationelle regler. Ved flyvning skal



afstand til en offentlig flyveplads være mindst 5 km.

afstand til militærflyvestationer skal være mindst 8 km.

afstand til bymæssig bebyggelse og større offentlig vej være mindst 150 m, dog må ’særligt

følsomme naturområder’ ej heller overflyves.

135

136



flyvehøjden højst være 100m over terræn.

Derudover må man ikke flyve over tæt bebyggede områder eller områder, hvor større

antal mennesker samles i fri luft. Ligeledes er det et krav, at man ikke er til fare for

andre.

For droner der vejer 7-25kg gælder desuden, at de skal udstyres med

radiostyringsanlæg, at flyvning skal foregå fra en godkendt modelflyveplads og inden for

dennes luftrum, samt at flyvningerne sker under en organisation godkendt af Statens

Luftfartsvæsen. Der skal desuden tegnes en ansvarsforsikring i henhold til

Luftfartslovens

§130.

134

135

136

Trafikstyrelsen 2004

se BL 7-16 for specifikation af regler for naturområder

Se Trafikstyrelsen 2004: BL 9-4 for præcis formulering, samt BL 7-16 for specifikation af regler ved

naturområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En virksomhed eller institution har mulighed for at søge dispensation fra BL 9-4 i

henhold til Trafikstyrelsens AIC B 08/14, 20. marts 2014, såfremt at dronen anvendes til

test og/eller forskning, eller at der flyves med kommercielle formål.

137

Foregår flyvningen inden for Visual Line of Sight (VLOS), på en måde så omgivelserne

ikke udsættes for fare eller ulempe, kan det omgivende luftrum overvåges for anden

lufttrafik, og sker flyvningen i henhold til en, af Trafikstyrelsen godkendt, drifthåndbog,

kan en dispensation forventes givet.

I AIC B 08/14 bliver droner kategoriseret inden for fire kategorier:



1A: Flyvning ved VLOS. Startvægt på maksimum 1,5 kg, som maksimalt udvikler

en kinetisk energi på 150 J

(Eksempel: Fartøj på 1 kg ved 60 km/t udvikler 139 Joule)



1B: Flyvning ved VLOS. Startvægt fra 1,5 op til 7kg som udvikler en kinetisk

energi på maksimalt 1000 J

138

(Eksempel:

Fartøj på 5 kg ved 72 km/t udvikler

1000 Joule)



2: Flyvning ved VLOS. Maksimal startvægt på mere end 7kg

3: Flyvning ved BLOS. For denne kategori skal flyvning foregå i reserveret

luftrum, og der vil være en række skærpede krav til luftfartøj, datalink og pilot.

Herudover er der for hver kategori, på nær kategori 3, en række specifikke krav til

dronen og flyvningen, der skal overholdes for at få dispensation. Der er først i det nyeste

AIC åbnet op for muligheden for at flyve BLOS (kategori 3). Kravene er ikke fastsat i

AIC’en, men Trafikstyrelsen oplyser om de specifikke omstændigheder til de

interesserede.

De enkelte personer eller firmaer, der modtager dispensation, stilles en række krav

137

138

Trafikstyrelsen 2013 b

Højere kinetisk energi kan tillades, hvis det kan påvises, at dronen er designet til at mindske skade på

ejendom og personer ved kollision, AIC B 08/14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende type af drone, operationerne, planlægning, udførelse, rapportering og

uddannelse.

Det skal bemærkes, at der i hverken i BL 9-4 eller i AIC B 08/14 gives tilladelse til egentlig

autonom flyvning, dvs. flyvning der foregår, uden at en pilot står klar til at overtage

styringen, skulle det blive nødvendigt.

Den danske regulering baserer sig i praksis på dispensationer, således at Trafikstyrelsen

bedømmer omstændighederne i hver enkelt sag og løbende tager

højde for teknologisk udvikling og nye anvendelsesområder, der ville være svære at

omfatte med fastsat lovgivning. Trafikstyrelsen har i skrivende stund endnu ikke givet

afslag på ansøgninger,

139

og har givet 17 dispensationer

140

139

140

Interview m. Trafikstyrelsen d. 14.1.14

Trafikstyrelsens ’Godkendte UAS-Operatører’ pr. 22/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 6: Droner og privatliv

Peter Vedel Kessing, seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder

Udviklingen af drone teknologien kan rejse en række spørgsmål i forhold til beskyttelsen

af vores demokrati og frihedsrettigheder. Spørgsmål, som nærmere bør undersøges og

belyses nærmere.

Det er navnlig retten til privatliv der kan være relevant. Retten til privatliv er beskyttet i

artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Der er endnu ikke domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) eller

fra andre internationale menneskerettighedsorganer om droner og retten til privatliv.

Men EMD har i en række sager taget stilling til forholdet mellem overvågning og retten

til privatliv. Den mest relevante sag i forhold til overvågning ved hjælp af droner er

formentlig Domstolens afgørelse i

Uzun-sagen,

der vedrører overvågning i det offentlige

rum med GPS-udstyr.

141

Ved vurderingen af om en overvågning er i strid med vores ret til privatliv, må der

sondres mellem om overvågningen foregår på privat område eller i det offentlige rum.

Foretages droneovervågning inden for

privat område

er der altid tale om et indgreb i

retten til privatliv. Et sådant indgreb er som udgangspunkt ikke tilladt, medmindre det

konkret kan dokumenteres, at det var nødvendigt og proportionalt at overvåge den eller

de pågældende personer, jf. artikel 8, stk. 2. Det kan fx være tilfældet ved en konkret

mistanke om nært forestående kriminalitet.

141. Jf. bl.a. EMD,

Uzun 2/9 2010

om GPS-overvågning af en persons færden i det offentlige rum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Droneovervågning af færden i det

offentlige rum

vil derimod ikke i sig selv udgøre et

indgreb i retten til privatliv, men kan efter omstændighederne gøre det. Ved denne

vurdering må der lægges vægt på, om de berørte personer havde en rimelig forventning

om at blive overvåget, og på den efterfølgende eventuelle opbevaring og anvendelse af

data fra droneovervågningen.

142

Hvis der er tale om et indgreb i retten privatlivet, må

det konkret må dokumenteres, at det var nødvendigt og proportionalt at overvåge den

eller de pågældende personer.

142. Jf. kommentar til art. 8 i Peer Lorenzen mfl.,

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – med

kommentarer,

3. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011, s. 669.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 7: Liste over organisationer med projekter involverende

civile droner

Offentlige organisationer:

Aalborg Universitet, Institut for elektroniske systemer

Aarhus Universitet, Bioscience Kalø

Aarhus Universitet, Foulum

Banedanmark

Beredskabsstyrelsen

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Radio

Danmarks Tekniske Universitet, DTU Miljø, DTU Polar, DTU Space, og DTU Wind.

DSB

Foreningen af kommunale beredskabschefer

Forsvarets Materieltjeneste

Geodatastyrelsen

GEUS

Gladsaxe Brandvæsen og Beredskab

Hjørring Brandvæsen

Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

IT Universitetet

Københavns Brandvæsen

Københavns Universitet, datalogisk institut

Københavns Universitet, LIFE

Naturerhvervsstyrelsen

Naturstyrelsen

Rigspolitiet, Nationalt Beredskabscenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Syddansk Universitet, RoboLab

Vejdirektoratet

Privat erhvervsliv og organisationer:

Agrotech

Anthea Technologies (søsterselskab til Danoffice IT og Sky-Watch)

Birdeye

COWI A/S

Danish Aviation Systems

Danmarks Jægerforbund

Danoffice IT (søsterselskab til Anthea Technologies og Sky-Watch)

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Delta

DONG Energy A/S

Dronefotografen.dk

DroneMedia

Energinet.dk

Explicit

Falck Schmidt Defence Systems A/S

Force Technology

GEO

Geopartner Landinspektørgården

Geopoint

GEOTEAM A/S

Hedeselskabet

Hvenegaard

HOBE - Center for Hydrology - Hydrological Observatory

Integra

LE34

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Little Smart Wings

Naturfocus

New Heading

NIRAS A/S

Provector

Raafoto

Rambøll

Siemens

Skel.dk

Sky-Watch (søsterselskab til Anthea Technologies og Danoffice IT)

Systematic A/S

Teknologisk Institut

TV2 Danmark A/S

UAS Denmark og UAS Testcenter Danmark, Hans Christian Andersen Airport

Videncentret for Landbrug

101