Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 218
Offentligt
1383196_0001.png
Rekordmange opfindelser på universiteterne i
2013
Danske forskere kunne præsentere rekordmange nye opfindelser i 2013, viser nye tal. De
mange nye opfindelser fører til udvikling hos virksomhederne og flere job i Danmark,
fastslår uddannelses- og forskningsministeren.
20. juni 2014
LINK til
Kommercialisering af forskningsresultater
Statistik 2013,
41 s.:
http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2014/rekordmange-opfindelser-pa-universiteterne-i-
2013
En kræftforsker på SDU opfinder i 2013 en potentiel ny måde at behandle kræft på. Brage Storstein
Andresen har fundet en måde at slå nogle af de gener ud, som forårsager kræft. I samarbejde med
virksomheder, der udvikler lægemidler, laver han nu de første forsøg, og allerede om et år kan han se,
om behandlingsmetoden virker på dyr.
Hver dag fører forskning på de danske videninstitutioner - som Brage Storstein Andresens - til nye
opfindelser.
I 2013 blev der således indberettet 484 opfindelser fra danske forskere, og i samme periode er der søgt
patent på omkring 200 opfindelser. Det viser den årlige statistik over forskningsinstitutionernes såkaldte
kommercialiseringsresultater. Det er det største antal indberetninger af opfindelser og
patentansøgninger siden 2000, som var det første år, statistikken blev lavet.
Forskernes nye viden og opfindelser skal anvendes ude i virksomhederne, understreger uddannelses-
og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
- Nye opfindelser kan for eksempel føre til, at vi kan behandle kræft bedre. Derfor er nye ideer og
opfindelser så vigtige for vores alle sammens velfærd og fremtid. Forskerne lægger kimen til mange af
disse opfindelser, og virksomhederne kan udvikle ideerne til nye produkter og services. Et tæt samspil
er helt afgørende, siger Sofie Carsten Nielsen.
Omfanget af kommercialiseringsaktiviteter varierer fra institution til institution, og den positive udvikling i
antallet af opfindelser, patenter og licens-, salgs- og optionsaftaler er især drevet af universiteterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383196_0002.png