PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 217
Offentligt

Potentialet for en engelsksproget

informationsportal i Øresundsregionen

- En forundersøgelse -

Udarbejdet af LB Analyse

for Øresunddirekt

JULI 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Indhold

1. Resumé ...................................................................................................................... 3

2. Indledning .................................................................................................................. 5

3. Målgruppen

–

hvem er det vi taler om? ...................................................................... 7

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Globalisering og mobilitet.............................................................................................. 7

Hvad karakteriserer målgruppen? .................................................................................. 9

Hvorfor pendler de? .................................................................................................... 11

Barrierer for pendling .................................................................................................. 12

Omfang af ex-pat pendlere i dag og fremover .............................................................. 13

Fremtidig tendenser og potentiale ............................................................................... 15

4. Hvilket informationsbehov har ex-pat pendlerne? .................................................... 17

4.1

4.2

4.3

Tiltrækning eller fastholdelse? ..................................................................................... 17

Tværgående pointer om informationsbehov ................................................................ 18

Øvrige behov for information ...................................................................................... 19

5. En engelsk-sproget portal?........................................................................................ 23

5.1

5.2

5.3

Start simpelt ............................................................................................................... 23

Scenarier for en engelsksproget portal ......................................................................... 23

Konkrete modeller ...................................................................................................... 25

Informationsmodellen ............................................................................................................ 26

Tiltrækningsmodellen ............................................................................................................. 27

Rådgivningssmodellen ............................................................................................................ 28

5.4 Ressourceforbrug ........................................................................................................ 28

6. Konklusioner og fremadrettede perspektiver ............................................................ 30

Bilag A

Metode og fremgangsmåde ......................................................................... 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Resu é

Verden bliver mere og mere global og varer, tjenesteydelser og mennesker bevæger sig

rundt over grænser som aldrig før. Det betyder, at regioner

–

som eksempelvis

Øresundsregionen

–

konkurrerer om at tiltrække og fastholde specialiseret arbejdskraft,

der kan medvirke til at skabe vækst og udvikling i området.

Denne forundersøgelse, som er iværksat af Øresunddirekt, sætter fokus på

engelsktalende ex-pat pendlere i Øresundsregionen. Hvem er de? Hvor mange er der i

dag og hvor mange forventes i fremtiden? Og hvilket behov for information har disse

personer? Forundersøgelsen indikerer

–

på baggrund af en række interviews med

personer fra svenske og danske organisationer, myndigheder, virksomheder og

videninstitutioner

–

at:



Målgruppen af ex-pat pendlere i Øresundsregionen vurderes i dag til at være

forholdsvis lille - omfattende 100-200 personer. Der er dog en generel forventning

om, at målgruppen vil stige betydeligt inden for de næste år. Blandt andet på grund

af etableringen af ESS (European Spallation Source) og udbygningen af MAX IV.



Målgruppe overord et ka opdeles i de såkaldte ”globale

ex-pats”,

der er

videntunge og specialiserede medarbejdere, der aktivt rekrutteres til regionen i

i ter atio al ko kurre e og ”regio ale e

-pats”,

der er e

ere diffus gruppe

personer, som mere tilfældigt havner i regionen

–

bl.a. inden for bygge- og

anlægsbranchen. Den globale gruppe er på nuværende tidspunkt den mest

definerede og markante i pendler-øjemed, men der, qua gruppens samlede

størrelse, primært er tale om indikative vurderinger.



Selv om målgruppen er lille, er der således typisk tale om personer, der bidrager

med en betydelig økonomisk gevinst til regionen. Der er i andre analyser

gennemført forskellige beregninger på, hvor høj værditilvæksten er for

udenlandske arbejdere og særligt for udenlandske videnarbejdere, og disse

analyser peger på en værditilvækst på op til ca. 800.000 kr. pr. person om året. Der

kan altså være en væsentlig økonomisk nettogevinst ved at tiltrække eller fastholde

selv en mindre gruppe af ex-pat pendlere i Øresundsregionen.



Ex-pat pendlere

–

hvad enten de tilhører de globale eller de regionale

–

har en

række informationsbehov, når de kommer til Øresundsregionen. Hvor godt

regionen er i stand til at imødekomme

–

og give relevant information vedrørende

–

disse behov, er et konkurrenceparameter for regionens evne til at tiltrække og

fastholde arbejdskraft. Sammenlignet med andre regioner har Øresundsregionen et

uudnyttet potentiale, hvor øget mobilitet kan være en positiv faktor.



Ex-pat pendlernes vigtigste informationsbehov overordnet kan sammenfattes til 1.

Aktiviteter for den medfølgende ægtefælle, 2. Gode internationale skoler 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Skatteforhold og rådighedsbeløb, 4. Den skandinaviske samfundsstruktur og

forskningstradition/arbejdsmiljø.



Der eksisterer allerede i dag en række aktører

–

både på dansk og svensk side

–

der

informerer ex-pat pendlere om disse forhold. Aktørbilledet virker dog en smule

fragmenteret og der er ikke ét sted, hvor man kan få information om alle de

forskellige forhold, man ønsker viden om, hvis man skal bo og arbejde i

Øresundsregionen.

Samlet set er det vurderingen, at det vil være relevant med en engelsksproget portal for

grænsependlere, hvor der umiddelbart peges på et simpelt set-up. På baggrund af

analysen opstilles tre scenarier og mulige modeller for en eventuel fremtidig

informationsportal målrettet ex-pat pendlere i Øresundsregionen. Scenarierne kan

efterfølgende danne grundlag for drøftelser af ambitioner og praktiske implikationer.

Ligeledes er der fremhævet områder, hvor forundersøgelsens konklusioner med fordel

kan undersøges nærmere. Figuren herunder præsenterer de 3 scenarier beskrevet, som

tiltræknings- informations-

rådgivningsscenariet

Det centrale scenarie er

”I for atio s-sce ariet”,

der består af en engelsksproget

udgave af den nuværende dansk-svenske version af Øresunddirekt-portalen. Her tages

et simpelt udgangspunkt, hvor myndighederne primært skal oversætte eksisterende

tekster til engelsk og eventuelt supplere på enkelte områder. Fokus er på faktuel

information omkring fx skat, sociale ydelser mv. i forbindelse med grænsependling, når

ex-pats er i regionen, som primært forventes leveret af myndighederne.

”Tiltræk i gs-sce ariet”

består af en udvidelse af informationsscenariet. Ud over den

faktuelle information kommer en bredere fortælling om

–

og branding af

–

regionen.

Ambitionen er, at nå ud til potentielle ex-pats, i deres hjemland, eller nuværende

udsendelsessted og give dem øget kendskab til Øresundsregionen. Formålet er, at give

disse personer kendskab og lyst til at komme til regionen for en periode.

”Rådgivnings-scenariet”

lægger vægt på at supplere den faktuelle information med et

rådgivningselement ud fra forståelsen af, at kompleksiteten for mange ex-pat pendlere

er så stor, at det kræver individualiseret rådgivning, hvis de fuldt ud skal udnytte

mulighederne for grænsependling. Ud over den faktuelle information vil det således

også være nødvendigt med aktører, der kan varetage konkret individualiseret rådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

I dled i g

Verden bliver mere og mere global og varer, tjenesteydelser og mennesker bevæger sig

rundt over grænser som aldrig før. Det betyder, at regioner

–

som eksempelvis

Øresundsregionen

–

konkurrerer om at tiltrække og fastholde specialiseret arbejdskraft,

der kan medvirke til at skabe vækst og udvikling i området.

Samtidig er der generelt en øget mobilitet af arbejdskraft, der pendler over grænserne i

Øresundsregionen. Denne gruppe indeholder både danskere, svenskere og personer fra

andre lande, der vælger at arbejde en periode i regionen. Denne sidste gruppe er bredt

sammensat, så den både indeholder de højtuddannede specialister og en række

forskellige arbejdere i service- og håndværksfag, samtidig med, at der er en stor gruppe

af sæsonarbejdere, der kommer til regionen som bærplukkere mv.

I et pendlingsperspektiv er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en række

strukturelle faktorer i Øresundsregionen, der er medvirkende til at fremme eller

hæmme den pendling, der foregår frem og tilbage over den dansk/svenske grænse.

Disse faktorer er blandt andet forskelle i huspriser og forskellig immigrations- og

skattelovgivning i henholdsvis Danmark og Sverige.

Hvis Øresundsregionen skal være et attraktivt sted for arbejdskraft udefra, er der flere

forhold, der har betydning. For det første skal der naturligvis være ledige attraktive jobs

i regionen. For det andet skal regionen kunne tilbyde nogle rammer, som gør det muligt

for en medarbejder at tage familien med og bosætte sig i Øresundsregionen, så hele

familien får et meningsfuldt ophold. For det tredje er

det vigtigt, at der er et ”support-

s ste ”, der ka hjælpe de ude la dske edar ejder ed praktiske forhold –

både

før og under opholdet i regionen.

Det er det tredje forhold o

”support-systemet”, der er

baggrunden for, at

Øresunddirekt har igangsat denne forundersøgelse, der skal undersøge følgende tre

overordnede spørgsmål:

1. Hvad er omfanget af ex-pat-pendlere i Øresundsregionen og hvad

forventes omfanget at blive i fremtiden?

2. Hvilke behov for information har den gruppe af personer?

3. Og er der behov for et fremtidigt engelsksproget

informationssystem?

Analysen er en forundersøgelse, der primært skal skabe et indledende overblik over

behovet for information og udviklingen af en engelsksproget portal i Øresundsregionen.

I forlængelse heraf vil særligt de praktiske muligheder og udfordringer på aktørsiden

sættes i fokus, da de vil være med til at definere rammerne for et eventuelt videre

arbejde.

Forundersøgelsen og de efterfølgende konklusioner og fremadrettede perspektiver er

udarbejdet på baggrund af information, der er indsamlet gennem 28 kvalitative

interviews med udvalgte personer fra danske og svenske virksomheder, organisationer

og myndigheder beliggende i Øresundsregionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

I forundersøgelse anvendes begrebet ex-pat-pendlere til at beskrive undersøgelsens

målgruppe. Ex-pat-pendlere defineres på følgende måde:

Ex-pats er personer der flytter til Øresundsregionen og ikke har statsborgerskab i enten

Sverige eller Danmark.

Pendlere i Øresundsregionen defineres, som personer, der arbejder i et land (SV/DK),

men dagligt eller ugentlig rejser til deres bopæl/opholdssted i det andet land (SV/DK).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Målgruppe – hve

taler o ?

er det vi

I dette kapitel vil vi først se på den generelle udvikling i Øresundsregionen og på globale

forhold, som har betydning for regionens udviklingsmuligheder og som til en vis grad

definerer den ramme, som pendling i regionen foregår inden for.

Herefter vil vi se nærmere på, hvilke karakteristika der gør sig gældende for ex-pat

pendlere i Øresundsregionen, herunder om der er særlige forhold, der vurderes at have

betydning for ønsket om at pendle i regionen. Samtidig ses nærmere på den omtalte

målgruppens størrelse og forventninger til udviklingen i antallet af ex-pat pendlere i

fremtiden samt potentielle gevinster herved.

3.1

Globalisering og mobilitet

Pendling på tværs af grænser er en del af den øgede globalisering.

Globaliseringen er

med til at nedbryde grænserne mellem lokale, regionale og nationale enheder gennem

en stadig stigende kulturel og økonomisk udveksling.

Større geografiske områder åbnes, hvilket betyder højere mobilitet og mere trafik af

varer og mennesker. Denne udvikling er med til at skabe tværnationale stor-regioner,

som eksempelvis Øresundsregionen, der kan udvikle sig til store økonomiske

vækstcentre.

Tal fra Tendens Øresund

viser, at Øresundspendlerne i 2010 bidrog med 5,5 milliarder

kroner i værditilvækst til den danske økonomi. Pendlingen i Øresundsregionen lå på ca.

18.000 personer, der dagligt pendler mellem deres bopæl og arbejdsplads på den anden

side af Øresund i 2011. Heraf pendler langt hovedparten fra Skåne/Malmø til

København, hvilket for en stor dels vedkommende har været begrundet i bolig- og

arbejdsmarkedets sammensætning. Tallene viser også, at pendlerne generelt er

veluddannede og i høj grad er beskæftigede i den private sektor. Samtidig er pendlerne i

regionen i dag primært af svensk eller dansk herkomst.

Selvom pendling i Øresundsregionen vurderes at skabe en værditilvækst for den danske

økonomi, så peger komparative analyser på, at BRP tilvæksten i Øresundsregionen

generelt er langt mindre end i andre storregioner, som fx Hamborg, Berlin og Stockholm,

hvilket fremgår af tabel 3.1 nedenfor:

Se nærmere på http://www.orestat.se/sv/tendens-oresund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Tabel 3.1

Sammenligning af storregioner i Norden

Øresundsregion

Stockholm

Region

BRP vækst 2005-

+3,9%

+13,8%

2010

Befolkningstilvækst +147.002 (+4%)

+205.730

2007-2012

(+8,1%)

Tilvækst af

+33.179 (+1,8%)

+117.978

virksomheder

(+9,5%)

2006-2011

Antal

1.839.900

1.360.445

virksomheder

Kilde: JobøMagt, April, 2013, Øresundinstituttet p. 7

Hamborg

Region

+8,1%

+42.250

(+1%)

+87.000

(+8,2%)

2.140.500

Berlin

Region

+13,7%

+97.835

(+2,9%)

139.600

(+8,9%)

1.757.600

Overordnet set tegnes et billedet af, at den økonomiske udvikling ikke er helt så

dynamisk i Øresundsregionen, som i andre storregioner. Dette må alt andet lige også

forventes at smitte af på mobilitetsmønsteret i regionen og den fremtidige udvikling i

pendlingen.

Særligt interviewene med brancheorganisationerne har påpeget, at den generelle

økonomiske udvikling i regionen vil have indflydelse på tiltrækning af ex-pats og deres

mobilitet i området, hvilket underbygger de ovenstående tal. I interviewene er det

blevet fremhævet af enkelte respondenter, at der især fra dansk side, lægges mindre

vægt på Øresundsregionen i forhold til rene nationale hensyn, hvilket vurderes at være

med til destabilisere regionens udviklingsmuligheder sammenlignet med fx Stockholm-

regionen.

Dette nationale fokus forklares bl.a. med den interne økonomiske krise og

arbejdsløshed. En væsentlig konsekvens ved et mindsket fokus på Øresundsregionen er,

at større infra-struktur projekter, som fx udvidelse af den Københavnske metro, en fast

Helsingør-Helsingborg forbindelse mv. får mindre bevågenhed. Set i et pendler-

perspektiv er særligt en god infrastruktur naturligvis af betydning.

Et andet vigtigt punkt, som nævnes af flere respondenter er, selve brandingen af

Øresundsregionen, der vurdere at være et centralt aspekt, der også har indflydelse på

bl.a. tilflytteres mobilitetsmønster

–

udover at have en generel tiltrækningsværdi. Her

lægges der vægt på, at København i større grad bruges i brandingen af regionen, da

mange udlændinge har et kendskab til byen, men ikke nødvendigvis til begrebet

Øresundsregionen. Og derfor kan det bl.a. gøre det mere attraktivt at arbejde i

Sydsverige, hvis man kan bo i København. Det skal dog nævnes, at i forbindelse med

regionens tilstedeværelse på MIPIM 2013, er navnet The Øresund Region blevet ændret

til Copenhagen-Malmø Region for at styrke markedsføringsværdien

Endelig skal det nævnes, at Øresundsregionen, modsat de andre tre nævnte stor-

regioner indgår, som den eneste tværnationale region. Dette giver i sig selv nogle andre

typer udfordringer, da der rent lovgivningsmæssigt mv. vil være nogle forskellige set-

ups, som alt andet lige vil påvirke både regionens udviklingsmuligheder og herunder de

pendlingsmønstre, der gør sig gældende.

Øresundinstituttet (2013): JobøMagt, April, p. 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

3.2

Hvad karakteriserer målgruppen?

Gennem interviewene er der skabt et første grovkornet billede af hvad der kendetegner

grænsependlende ex-pats i Øresundsregionen. Overordnet set tegnes et billede af to

hovedgrupper, hvor den mest håndterbare synes at være de højtuddannede og/eller

højkompetence-personer, som der er et ønske om at tiltrække til regionen. Samtidig er

der dog også en bevidsthed om, at der findes en anden gruppe af ex-pat pendlere, men

denne gruppe er langt mere diffus i respondenternes beskrivelse og bevidsthed.

I denne sammenhæng anvendes en såkaldt push/pull model til at beskrive en væsentlig

forskel i målgruppen. Udgangspunktet er, at der er forskel på om personer migrerer af

egen fri vilje, eller om det i større grad er påtvunget af eksterne omstændigheder. De

såkaldte push faktorer er dem, der får mennesker til at fravælge et sted/land og pull

faktorer, er dem der tiltrækker personer til et bestemt modtagerland/sted. Push

faktorerne kan fx være lav levestandard, manglende økonomiske muligheder, politisk

usikkerhed mv. Pull faktorerne kan fx være efterspørgsel efter arbejdskraft, gode

økonomiske muligheder, øget frihed mv. Uden at gå ind i en nærmere diskussion af de

teoretiske problemstillinger og migrationens kompleksitet, tjener push-pull modellen

her udelukkende til at påpege, at der er flere dynamikker på spil, som har betydning for

tilgangen af ex-pats til Øresundsregionen.

Noget tyder på, at ex-pat-målgruppen overordnet kan deles i to: 1) dem der tiltrækkes af

Øresundsregionen specifikt (pull) og 2) dem der mere tilfældigt ender i

Øresundsregionen (push). Den første gruppe virker i udpræget grad at være forbundet

med et globalt arbejdsmarked af højtuddannede og/eller ledelsesfunktioner, hvor hele

verde i pri ippet udgør disse perso ers ”jo arked”.

Personerne i denne gruppe er

ofte efterspurgte ift. deres kompetencer og kvalifikationer.

Efterspørgslen kommer bl.a. fra store internationale koncerner, forskningsinstitutioner

og organisationer. Personer i denne gruppe indgår i den såkaldte brede talentdagsorden.

Den anden gruppe er mere regionalt forankret, fordi de måske er havnet i

Øresundsregionen mere eller mindre tilfældigt med forventning om en bedre livskvalitet

og bedre jobmuligheder. Gruppen er mere diffus beskrevet gennem interviewene,

muligvis fordi årsagerne for migration kan være langt mere forskellige. Tabel 3.2

nedenfor giver et kort vue over de karakteristika for de to meget overordnede grupper

af ex-pat pendlere i regionen. Det er vigtigt, at understrege at der er tale om en grov

skitsering, som vil kræve en nærmere undersøgelse for at få et fuldt dækkende og

repræsentativt billede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Tabel 3.2

Overordnede karakteristika for ex-pat pendlere i Øresundsregionen

De globale ex-pats

De regionale ex-pats

Arbejdsmarkedsfokus

Globalt

Regionalt/lokalt

Årsag(er) til tilflytning

Et karrieretrin,

Indtægtsmulighed, bedre

rekrutteret af

livssituation

internationale

firmaer/inst.

Arbejdsmarkedsprofil

Højtuddannede,

Lavere uddannelse

Specialister, Ledere +

Dual Career

Typiske brancher

ICT, Spilindustri, Biotech, Bygge-anlæg, Servicesektor,

Forskning (Max, ESS),

sæson-arbejde

Medico, Bank,

Kommunikation

Mobilitet

Høj

Varierende, tilfældig

Opholdsvarighed

1-5 år (tidsbegrænset)

Fra meget kort til længerevarende

Civilstatus

Varierende ift. branche,

Varierende

men også med familie

Verdensdel

EU+ Non-EU

Primære dynamik

Pull

Push

De fleste respondenter har fokus på

–

og viden om

–

de globale ex-pats, formentlig fordi

det også er dem der er mest interesse omkring, når der tales om at tiltrække udenlandsk

arbejdskraft.

Denne gruppe beskrives af flere, som personer der generelt kigger på regionen frem for

København/Malmø, hvilket flere noterer ikke i samme udstrækning gør sig gældende for

danskere og svenskere. Denne synsvinkel betyder således, at gruppen opfatter regionen,

som et samlet område, og at pendling også er en naturlig option, hvilket både gælder

de rekrutterede e

-pat og en evt. medfølgende part. Hertil tilføjes, at den globale

gruppe er præget af personer, som er en del af det globale og urbane arbejdsmarked,

hvor de ligeså godt kan arbejde i København, New York eller Shanghai, da det primært

afhænger af jobmulighederne.

I Øresundsregionen er det bl.a. inden for ICT, Biotech, Medico og forskning finder

ansættelse. Hvor længe disse ex-pats bliver i regionen afhænger af kontraktlængde og

skatteregler. Men 1-5 år er meget typisk, hvor fx den danske ændring af ekspert-skatten

fra 3 til 5 år tillægges en vis betydning i forhold at gøre det mere attraktivt at blive lidt

længere.

De skattemæssige rammer er dog ikke helt de samme i Sverige. Selvom opholdslængden

er forholdsvis kort, understreger flere interviewpersoner, både myndigheder og

virksomheder, at ex-pats fra den globale gruppe er personer der hurtigt giver et

samfundsmæssigt overskud, idet de fx betaler skat, men sjældent trækker på de store

velfærdsydelser

. Samtidig er det ikke personer der har en intention om at blive danske

eller svenske, da deres livsstil og karriere-profil ofte er global, hvor opholdet i regionen

er tidsbegrænset.

Reglab (2012): Flere udenlandske videnarbejdere til Hovedstads Regionen, p. 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Hos bl.a. ESS og MAX IV sker ansættelse normalt på en tidsbegrænset kontrakt. Enkelte

interviewpersoner har oplevet, at visse ex pats afbryder deres ophold før tid, hvilket

oftest henledes til manglende trivsel, herunder også familiære hensyn.

Den regionale gruppe er langt mere diffus i sine kendetegn, da den dækker over de

resterende ex-pat pendlere. Gruppen anses ud fra interviewene, at være mere push-

præget. Uddannelsesniveauet er generelt lavere og det er bl.a. bygge-anlæg og service-

sektoren, som er dominerende arbejdssteder. Umiddelbart vurderes denne gruppe også

at være langt mindre i grænsependlingsøjemed.

Andre undersøgelser

peger dog på, at der især inden for bygge- og anlægssektoren

forventes en markant efterspørgsel efter arbejdskraft i de kommende år på grund af de

forventede store investeringer i infrastrukturprojekter. Undersøgelsens fremskrivning

viser således en forventet stigning i efterspørgslen indenfor bygge og anlægssektoren

med 22,9 pct. i perioden 2010-2024, hvilket også vil kunne have en betydning for

pendlingsmønstrene i den regionale gruppe.

3.3

Hvorfor pendler de?

Mobilitetsmønstre kan variere meget på grund af motivation, alder, kompetencer og

erfaringer. Tre parametre, som forskningen

peger på som relevante aspekter, der

bestemmer mobilitet mellem bopæl og arbejde er:



Løn og indkomstforskelle



Jobmuligheder



Individuelle muligheder og risikovurdering

Gennem analysen er der kommet en række bud på, hvorfor ex-pats vælger at være

grænsependlere i Øresundsregionen, som også følger forskningens resultater. I de

tilfælde hvor personer rekrutteres til regionen bliver løn og jobmuligheder, dog mindre

relevante, som forklaring på grænsependling i regionen.

Analysen giver derfor en indikation af hvilke elementer, som målgruppen, i al sin

diversitet, lægger vægt på. Eftersom respondenter primært har haft en fornemmelsen

for den globale ex-pat gruppe må det forventes, at deres perspektiv er

overrepræsenteret. Da der er nævnt forskellige årsager afhængig af om pendlingen

foregår fra Sverige til Danmark eller omvendt, forsøger nedenstående tabel 3.3, at

opsummere de mest nævnte årsager for begge strømme, når det gælder

grænsependling blandt ex-pats:

Region Sjælland & Region Hovedstaden (2012): Regionaløkonomiske perspektiver

–

arbejdsmarked og

erhverv frem til 2024, København, p.73

DG Employment and Social affairs (2009): Scientific Report on the Mobility of Cross-Border Workers within

the EU-27/EEA/EFTA Countries; EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Hyppige årsager til grænsependling blandt ex-pats i Øresundsregionen

DK -> SV

SV -> DK

Svensk sink-skat (25% skat på

arbejde for pendlere)

Arbejdsmarked (dual

(Job-muligheder for

Job-muligheder for

career)

medfølgende)

medfølgende

Kultur & fritid

CPH er storby/hovedstad

Andre

Billig bolig

privatøkonomiske

Billigere bil

hensyn

Familieforhold

Internationale skoler

Noget af det der især får ex-pats, som får ansættelse i Sverige, til at vælge en bopæl i

København, er hovedstadsværdien og udbuddet af internationale skoler. Modsat er

valget af Sverige, som bopæl i forbindelse med pendling, ofte begrundet i

privatøkonomiske hensyn. Dog er der den særlige faktor, at særligt medfølgende ex-pats,

som bor i Sverige og er højtuddannede, kan se København som et mere attraktivt

jobmarked, da det rummer flere forskellige jobmuligheder.

Tabel 3.3

Faktor

Skat

3.4

Barrierer for pendling

Selv om udveksling af arbejdskraft mellem lande kan skabe stor værdi, kan det samtidig

være uigennemskueligt og byrdefuldt rent administrativt, hvilket allerede kendes fra

dansk-svenske pendlere. Udfordringer, som formentlig ikke bliver mindre, hvis

pendlerne end ikke har et naturligt tilhørsforhold til de involverede lande i form af

sproglig, kulturel og retlig tilknytning.

Selvom der er flere grunde til, at ex-pats foretager grænsependling, peger de fleste

respondenter samtidig på, at det ikke er nemt at blive grænsependler. Det skyldes

forskellige forhold, som her beskrives på baggrund af respondenternes udsagn. Der skal

således tages højde for, at der ikke er foretaget en nærmere undersøgelse af de

konkrete juridiske og tekniske problemstillinger i denne analyse.

En ganske væsentlig skillelinje, som kan have betydning for hvorvidt ex-pats starter eller

kan påbegynde grænsependling i Øresundsregionen, er om de er EU-borgere eller ikke.

EU og de nationale lovgivningers generelle rammer og ønsket om arbejdskraftens frie

bevægelighed i EU medfører, at EU-borgere har langt nemmere ved at blive

grænsependlere i regionen end ikke-EU borgere.

Særligt de danske arbejdsmarkedsrestriktioner, bl.a. bopælskrav, er en væsentlig

hindring for ex pats bosiddende i Sydsverige, til at få adgang til det danske

arbejdsmarked. Det kan fx betyde, at en medfølgende ægtefælle til en rekrutteret

forsker på Lunds Universitet med bopæl i Sverige, ikke umiddelbart har mulighed for at

udnytte sine faglige kompetencer på det danske arbejdsmarked, selvom der måtte være

en oplagt stilling. Dette forhold understøttes af europæiske undersøgelser om

grænsependling i EU, hvor netop arbejdsmarkedsrestriktioner for tredje-lands-borgere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

bosat I Sverige, gør det vanskeligt at komme ind på det danske arbejdsmarked, selvom

der efterspørges kvalificeret arbejdskraft

Ifølge en analyse gennemført for Øresundskomiteen

, så betyder forhindringen i dansk

beskæftigelse for ikke-EU borgere bosat i Sverige, er årligt tab for Øresundsregionen på

500 millioner DKK.

Her nævnes bl.a. også, at det er en særlig barriere for ex-pats med job i Sverige, hvis

ægtefællen ikke kan få job i Danmark, da det kan gøre fastholdelse svær. Mange

virksomheder forstår ikke, at der ikke er mere samarbejde mellem myndighederne for

netop at skabe et

regio alt ar ejds arked. For e

-pat pendlere fra Danmark til Sverige

er der mulighed for en pendler-arbejdstilladelse.

Flere interviewpersoner nævner dog samtidig, at sagsbehandlingen ofte er langsom,

især for tredje-lands ex-pats og at det er svært at finde relevant materiale på engelsk.

De største barrierer for grænseoverskridende pendling i EU regi er i andre

undersøgelser

beskrevet som:



Begrænsninger i arbejdsmarkedslovgivning (arbejdstilladelse, transitions

perioder)

Forskelle i skattesystemerne og social sikring

Manglende information (ansvarlige myndigheder, gennemsigtighed vedr.

skatteforhold, anerkendelse af kvalifikationer)

Sprogforskelle

Utilstrækkelig anerkendelse af kvalifikationer

Dette svarer i grove træk også til det billede respondenterne i forundersøgelsen giver

selvom der her er tale om barrierer for almindelig grænsependling. Eneste punkt, som

ikke systematisk er blevet nævnt, er manglende anerkendelse af kvalifikationer, hvilket

især for den globale gruppe skyldes, at de rekrutteres internationalt. Til gengæld peger

forundersøgelsen på, at barriererne for grænsependling for tredje-lands ex-pats er

noget større end for EU-ex-pats, hvilket særligt relaterer sig til de lovgivningsmæssige

rammer.

3.5

Omfang af ex-pat pendlere i dag og

fremover

Gennem forundersøgelsen har det ikke være muligt at identificere entydige statistiske

data på antallet af ex-pat pendlere i Øresundsregionen. Tallene der nævnes i dette afsnit

er således indikative baseret på bl.a. interview-personernes mest kvalificerede bud. Som

DG Employment and Social affairs (2009): Scientific Report on the Mobility of Cross-Border Workers within

the EU-27/EEA/EFTA Countries; EU p. 65

Øresundskomiteen (2012): Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen, p. 29

DG Employment and Social affairs (2009): Scientific Report on the Mobility of Cross-Border Workers within

the EU-27/EEA/EFTA Countries; EU p.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

led i at vurdere tallene er der også undersøgt andre data-kilder, som det kan være

relevant at vurdere de indikative udsagn i forhold til.

Ganske overordnet er vurderingen, at der i dag kun finde nogle få hundrede ex-pats,

som er pendlere i Øresundsregionen. Det er dog samtidig en generel vurdering, at dette

tal forventes at stige væsentlig i de kommende år, muligvis med en 5-10 dobling.

Pendlerne vurderes i høj grad at tilhøre den globale pendlergruppe.

En virksomhed nævnte således, at de ud af deres samlede ansatte i Øresundsregionens

kontor, havde ca. 10 pct. ex-pats (ca. 50). Heraf var der ca. 5 pct. der var

grænsependlere, svarende til ca. 5 personer. Andre virksomheder og institutioner har

haft svært ved at sætte konkrete tal på, især da gruppen anses for at være relativt lille.

Via jo i dsats.dk s data ase

er det muligt at få et billede af antallet af udenlandske

statsborgere, som arbejder i Hovedstadsområdet/Sjælland, hvilket fremgår af tabel 3.4.

Disse tal er langt større end dem nævnt for ex-pat gruppen, da de også indbefatter

svenske statsborgere m.fl., som ikke indgår i den målgruppe forundersøgelsen fokuserer

på. Samtidig viser tallene dog, at der er en stigning i antallet af udenlandske

statsborgere, hvilket alt andet lige understøtter respondenternes vurdering af, at dette

også må forventes at gøre sig gældende for ex-pat pendlerne.

Tabel 3.4

Udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske statsborgere med

lønindkomst i Danmark. Uden bopæl i Danmark (pendlere)

Antal beskæftigede

udenlandske statsborgere

Antal fuldtidsbeskæftigede

udenlandske statsborgere

11.959

13.106

14.009

Hovedstaden-Sjælland 2010

2011

2012

26.898

35.059

39.523

Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR

Anm.: Udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT)

indgår i målingen fra 1. januar 2011. Det betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne niveauet før 2011

med niveauet de følgende år. Se mere i info om målingen.

Renses tallene og ses der kun på antallet af udenlandske statsborgere, som er

fuldtidsbeskæftigede i Hovedstaden/Sjælland set i forhold til ex-pats, så peger tallene på

en meget lille gruppe. Tallene i tabellen er, som nævnt ikke direkte equivalente med ex-

pat pendlergruppen i analysen på grund af forskellige definitoriske afgræsninger.

Det betyder umiddelbart, at tallene i tabel 3.5 er større end dem for den analyserede

målgruppe. Dog underbygger tallene, at der i dag er tale om en forholdsvis lille gruppe

ex-pat pendlere. Og der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at billedet vil se meget

anderledes ud på den svenske side.

Målingen tager udgangspunkt i personer med udenlandsk statsborgerskab baseret på oplysninger i CPR-

registeret. Denne population sammenkøres med SKATs eIndkomstregister og der udtrækkes personer med

lønindkomst. Lønindkomst kan opgøres fra og med januar 2008, hvor eIndkomstregisteret blev

etableret.Populationen opdeles derefter i personer som har registreret bopæl i Danmark hhv. ikke har

registreret bopæl i Danmark, jf. registreringerne i CPR-registeret. De personer, der ikke har registreret

bopæl i Danmark, betegnes som (grænse-)pendlere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Tabel 3.5

Udenlandsk arbejdskraft. Udenlandske statsborgere med

lønindkomst i Danmark. Uden bopæl i Danmark (pendlere).

Opholdsgrundlag til erhverv

2011

Antal

fuldtidsbeskæftigede

udenlandske

statsborgere

2012

Antal

fuldtidsbeskæftigede

udenlandske

statsborgere

773

272

Hovedstaden-

Sjælland

EU/EØS/EFTA uden

Norden i alt

3. lande i alt

661

243

Kilde: Udlændingeregisteret, CPR-registeret, CVR-registeret, DetailCOR

Anm.: "Øvrige ophold til erhverv" viser personer med familiemæssig tilknytning til personer med

opholdstilladelse til erhverv, personer med tilstrækkelige midler samt personer, der har opholdsgrundlag som

folkepensionister. "Øvrige ophold til studier" viser personer, der har opholdsgrundlag som au pair, til humanitært

arbejde, religiøse forkyndere, personer med familiemæssig tilknytning til personer med opholdstilladelse til

studie, samt studerende fra de nye EU-lande, der har arbejdstilladelse i Danmark. Udenlandske arbejdstagere

og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen fra 1. januar

2011. Det betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne niveauet før 2011 med niveauet de følgende år.

Se mere i info om målingen.

Sammenlignes disse tal yderligere med analyser af tredjelands ex-pat pendler i andre

regioner understøttes det, at gruppen udgør en forholdsvis lille andel af det samlede

antal grænsependlere. Et nyere studie af tredjelands ex-pat grænsependlere i

storregionen Luxenborg viser, at 9 pct. af tredjelands borgerne er grænsependlere

Rapporten viser

, at antallet af tredjelands grænsependlere er ca. 1900, hvilket udgør

0.7 pct. af det samlede antal pendlere i regionen (157.280 personer). Data er her kun

fokuseret på tredjelands grænsependlere, men peger på, at de tal der er angivet for

Øresundsregionen virker plausible om end de ikke er statistisk genererede.

3.6

Fremtidig tendenser og potentiale

Forventninger til den fremtidige udvikling i pendlingsmønstre i Øresundsregionen bygger

på de udviklingstiltag og tendenser der er i regionen, såsom bl.a. etablering af ESS, MAX

VI, men også flere nye infrastruktur projekter mv. Ligeledes forventes særligt de store

koncerner, der har internationale medarbejdere, at tiltrække flere ex-pats fremover,

som også vil kunne have interesse for at pendle.

Her vil de strukturelle vilkår for virksomhederne i forhold til skatteforhold, international

rekrutteringsafgift mv. have betydning for deres interesse i, at have kontorer i regionen,

som fx IKEA, Tetra Pak, Ferring mv.

Der findes endvidere en lang række grænseregionale samarbejdsfora, særligt i EU-regi,

der har til formål at udvikle erhvervs- og transportstrukturen samt fremme

beskæftigelsen, hvilket må forventes at kunne påvirke grænsependlingen i

Øresundsregionen fremover. Både EU's regional- og samhørighedspolitik spiller derfor

også en central rolle i den fremtidige regionale udvikling, som led i at opfylde

Lissabontraktatens målsætninger og gennemføre Europa 2020-strategien vedr.

The European Migration Network (2012): Individual profiles and migration trajectories of third country

national cross-border workers, p. 16

The European Migration Network (2012): Individual profiles and migration trajectories of third country

national cross-border workers, p. 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

etablering af bl.a. et fælles arbejdsmarked og fremme af den fri bevægelighed.

På baggrund af interviewene forventes således særligt udviklingen i den globale

pendlergruppe at være stigende fremover. Ifølge analyser omkring den forventede

udvikling i efterspørgslen efter højtuddannede i Østdanmark, peger fremskrivninger bl.a.

på en forventet stigning på 30,7 pct. i efterspørgslen efter højtuddannede i Region

Hovedstaden i perioden 2010-2024

, hvilket alt andet lige også vil kunne omfatte den

globale gruppe. Men også bygge-anlægssektoren bliver nævnt, som et område, hvor

der kan forventes flere ex-pat pendlere på sigt pga. af udsigterne til flere infrastruktur

projekter i både Skåne og på Sjælland. Også selvom traditionen for at pendle i denne

branche i dag er forholdsvis lav.

En undersøgelse lavet i EU-regi om pendling i EU grænseregioner har undersøgt

grænsependling ud fra de betingelser grænseregionerne stiller op. Gennem

konstruktionen af et mobilitetsindeks er det vurderingen at områder, hvor

mobilitetsfaktorerne er positive også vil medføre en øget grænsependling.

Rapporten peger her bl.a. på en forventet stigning i pendlingen fra Sverige -> Danmark,

men der vurderes også at være et stort potentiale i grænsependlingen fra Danmark ->

Sverige med udgangspunkt i gode arbejdsmarkedsindikatorer

. Der skal her tages højde

for at det tegnede billede tages udgangspunkt i en EU-kontekst, og at der ikke er særlig

fokus på ex-pat problematikken. Alt andet lige må det dog forventes, at et forbedret

grænsependlingsklima i Øresundsregionen også vil have en positiv afsmitning på ex-pat

grænsependlere, hvilket kan understøtte respondenternes syn på mulige fremtidige

udviklingstendenser på området.

Når pendling i Øresundsregionen er interessant, herunder særligt ex pat grænsependling,

er det i høj grad bundet op på de regionale og erhvervsøkonomiske perspektiver. I

perioden 2000-2012 (med åbning af Øresundsbroen) viser beregninger således, at

svenske Øresundspendlere har løftet den danske værditilvækst med i alt 43 milliarder

DKK

. Dette er baseret på, at den enkelte ansatte skaber en årlig værditilvækst på

omkring 600.000 DKK. Til sammenligning peger nyeste analyser på, at højtuddannet

udenlandsk arbejdskraft kan medføre en endnu større værditilvækst, hvor fx en person

på forskerskatteordningen vurderes at medføre en årlig værditilvækst på 820.000-

840.000 DKK

. Hvis dette tal tages som en umiddelbar proxy for værditilvæksten blandt

den globale gruppe, vil selv en forholdsvis lille gruppe ex-pat pendlere betyde en

væsentlig samfundsøkonomisk gevinst på henholdsvis den danske og den svenske side.

Når det yderligere tages i betragtning, at gruppen af ex pat pendlere forventes at stige

væsentlig i de kommende år vil det være forventeligt, at dette også vil medføre en

betydningsfuld samfundsøkonomisk nettogevinst for Øresundsregionen.

Region Sjælland & Region Hovedstaden (2012): Regionaløkonomiske perspektiver

–

arbejdsmarked og

erhverv frem til 2024, København, pp. 76

DG Employment and Social affairs (2009): Scientific Report on the Mobility of Cross-Border Workers

within the EU-27/EEA/EFTA Countries; EU pp. 73

Øresundskomiteen (2012): Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen, p. 4

Reglab (2012): Flere udenlandske videnarbejdere til Hovedstads Regionen, p. 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Hvilket i for atio sbehov har

ex-pat pe dler e?

Dette kapitel ser nærmere på, hvilke behov de engelsksprogede personer i

Øresundsregionen har. Emnet er tidligere blevet undersøgt på den svenske side i det

såkaldte TITA-projekt, der fokuserede på de konkrete muligheder som etableringen af

forskningsmiljøerne ESS og MAX IV skaber for Skåne og Blekinge. Herunder hvilke behov

for specialiseret arbejdskraft, der vil blive brug for i de kommende år og hvordan man

so regio ka tiltrække de ”kloge hoveder”

fra hele verden.

TITA-projektets resultater har været inspirationskilde til denne forundersøgelse og har

konkret givet indspil til, hvilke temaer vi har valgt at drøfte med de centrale aktører, vi

har gennemført interviews med i analysefasen.

4.1

Tiltrækning eller fastholdelse?

Et første vigtigt diskussionspunkt i forhold til, hvilke informationsbehov tredjelandes

borgere i Øresundsregionen har, er hvorvidt de skal informeres før de kommer til

Øresundsregionen, eller om informationen primært skal gives, når de er kommet til

regionen.

Hvis man ønsker at informere målgruppen før de flytter til Øresundsregionen betyder

det, at i for atio e a tager e slags ” ra di g” af Øresu dsregio e og har til for ål

at tiltrække kvalificerede medarbejdere til at komme og bo og arbejde i regionen. Som

tiltrækningsstrategi vil information om de trygge skandinaviske samfund, København

som en interessant metropol og de frie forskningstraditioner være eksempler på forhold,

der med fordel kan fremhæves og være med til at stille Øresundsregionen i et positivt

l s i de i ter atio ale ko kurre e o de ”kloge hoveder”.

Hvis ønsket er tiltrækning af specialiseret arbejdskraft fra andre dele af verden er

målgruppen for en informationsindsats betydelig større end hvis informationen

udelukkende målrettes personer som allerede befinder sig i regionen.

Er man derimod primært interesseret i at gøre relevant information tilgængelig for

engelsksprogede personer, der allerede befinder sig i Øresundsregionen er målgruppen

for det første betydelig mindre og for det andet er det andre forhold, det er relevant at

informere om. Generelt vil informationsbehovene være mere specifikke end, hvis man

ikke er kommet til Øresundsregionen endnu.

Eksempelvis viser de interviews, der er gennemført i forbindelse med denne

forundersøgelse, at information om skattetekniske forhold, om aktiviteter for

medfølgende børn og ægtefæller og om kulturelle tilbud er væsentlige for de

engelsktalende personer, der allerede befinder sig i Øresundsregionen.

I tabellen herunder er givet et overblik over de forskellige informationsbehov, der

knytter sig til henholdsvis tiltrækning eller fastholdelse af engelsktalende personer i

Øresundsregionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Foruden skellet mellem tiltrækning og fastholdelse er skellet mellem højtuddannet

arbejdskraft (de globalt orienterede) og ikke-højtuddannet arbejdskraft (de regionalt

orienterede) også et vigtigt parameter, som er med til at bestemme målgruppens

størrelse. Hvis man har fokus på forskningstunge specialkompetencer der skal

rekrutteres til ESS eller andre forskningsmiljøer, så er det en forholdsvis lille målgruppe.

Hvis man derimod medtager håndværkere, bærplukkere og andre sæsonarbejdere er

antallet lang lang større.

TILTRÆKNING

Bred målgruppe

Tryghed: Man kan gå sikkert på gaden

–

også om aftenen

København er en spændende storby

De skandinaviske forskningsmiljøer er

ke dt for e ”flad” struktur, hvor de

enkelte forskere har stor

medbestemmelse

Fokus på rådighedsbeløb: hvad får man

for de penge man betaler i skat?

Der er interessante erhvervsklynger

inden for bestemte brancher (medico,

cleantech mv.)

Tilgængelighed

–

den nemme og

pålidelige transport i regionen



FASTHOLDELSE

Smal målgruppe

Skatteforhold (opgørelser,

fradrag,

forskerordninger mv.)

Jobs til den medfølgende ægtefælle

Øvrige aktiviteter for de medfølgende

(ægtefælle, børn)

Internationale skoler og institutioner

Boligforhold

Information om foreningsliv

Samfundsforhold

Overblik over sociale ydelser

Imigrationsbestemmelser og

arbejdsmarkedsmarkedsrestriktioner

Der ligger således nogle strategiske beslutninger omkring hvilken målgruppe man ønsker

at servicere med en eventuel fremtidig engelsksproget portal.

4.2

Tværgående pointer om informationsbehov

Der er én tværgående pointe, som har været fremført af mange interviewpersoner

–

både i organisationerne, hos myndighederne og blandt virksomhedsrepræsentanterne.

Synspunktet er, at der allerede i dag er meget store mængder information tilgængelig

for udenlandske pendlere i regionen. Men informationen er spredt ud hos mange kilder

og kan derfor være vanskelig at finde frem til for en person, der ikke er bekendt med de

danske/svenske systemer.

Derfor er det for mange af interviewpersonerne en vigtig opgave at samle og

systematisere den allerede eksisterende information. Synspunktet er, at mange

engelsksprogede pendlere vil blive hjulpet betydeligt, hvis der skabes et mere

overskueligt informationssystem. Et system med én indgang, hvor den

i for atio ssøge de pe dler liver ”guidet” he til de i for atio er

han eller hun

efterspørger. Systemet kan være virtuelt i form af en ny portal, som samler alle

tilgængelig informationer fra myndigheder mv. eller der kan være tale om et fysisk

system, hvor pendlerne kan henvende sig hos nogle rådgivere, der har overblikket til at

henvise til de rette informationskilder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Endelig er der flere interviewpersoner der fremhver muligheder for at kombinere en

virtuel informationsportal med mere individualiserede rådgivningsforløb der

gennemføres af særligt uddannede vejledere, der har ekspertise inden for skat eller

andre forhold, hvor der ofte er behov for individuelle rådgivningsforløb. Faktisk har

enkelte interviewpersoner understreget, at man ikke må tro, at en informationsportal

kan løse alle udfordringer som engelsksprogede medarbejdere i regionen, da mange af

deres behov har en kompliceret individuel karakter, som ikke kan løses med en generel

tekst på engelsk, men som kræver et individuelt vejledningsforløb, hvor der tages højde

for de særlige forhold, som gælder for den pågældende person.

Et forhold der understøtter, at informationspakker er i høj kurs blandt engelsksprogede

medarbejdere i Øresundsregionen er, at det bliver mere og mere almindeligt at knytte

såkaldte relocationfirmaer til ansættelsen af nye medarbejdere i de støre firmaer og

forskningsmiljøer i regionen. Således benytter eksempelvis både DTU, Max IV og ESS

disse private firmaer, når de ansætter ny arbejdskraft. Relocationfirmaernes service

varierer alt efter behov men kan gå på alt fra organisering af rejse, modtagelse i

lufthavnen, fremvisning af udvalgte boliger, boligkvarterer, fremvisning af skoler og

institutioner, organisering af flytning og hjælp i forbindelse med udfyldelse af en række

formelle papirer og formularer vedrørende visum, arbejdstilladelse, opholdstilladelse mv.

4.3

Øvrige behov for information

Blandt interviewpersonerne har der været fokus på en lang række forskellige behov for

information, som engelsksprogede pendlere i Øresundsregionen efterspørger. Der har

været nuancer i, hvilke behov der fremhæves alt efter om interviewpersonen har

repræsenteret erhvervslivet, forskningsinstitutioner eller offentlige myndigheder. Men

på tværs af interviewene står særligt 5 forhold frem som særlige væsentlige

informationsbehov:

Aktiviteter for den medfølgende ægtefælle

Gode skolemuligheder for børn

Skatteforhold og rådighedsbeløb

De skandinaviske forskningstraditioner

Samfundsstruktur

Aktiviteter for den medfølgende ægtefælle

Når man taler om at fastholde udenlandske nøglemedarbejdere i en dansk/svensk

virksomhed eller på en forskningsinstitution i regionen, så er der udbredt enighed om, at

det er afgørende at den medfølgende ægtefælles trives med at bo i Øresundsregionen.

Der er tidligere lavet undersøgelser, blandt andet på DTU, der viser, at når nogle af deres

ansatte forskere afbryder deres kontrakt før tid er det oftest med begrundelsen, at den

medfølgende ægtefælle ikke trives og ønsker at flytte. Derfor er det alene ud fra et

fastholdelsesperspektiv en god idé at informere om, hvilke muligheder der kan tilbydes

for de medfølgende ægtefæller. I den sammenhæng er det naturligvis ikke nok at

informere om de muligheder der eksisterer, man skal også sikre at der rent faktisk er

reelle muligheder for at få en indholdsrig tilværelse for en medfølgende ægtefælle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

I interviewene er der særligt blevet fokuseret på følgende forhold, der kan medvirke til

at øge livskvaliteten hos de medfølgende ægtefæller:



Jobs:

det forhold der vurderes at have størst betydning. I et dansk/svensk

samfund, hvor det er almindeligt at både mænd og kvinder er på

arbejdsmarkedet kan det blive en ensom tilværelse at være medfølgende

ægtefælle, hvis man ikke har en job, hvor man både får brug sine kompetencer,

får en social omgangskreds og bidrager til familiens økonomi. Særligt det sidste

forhold er vigtig, da leveomkostningerne i Danmark og Sverige er høje

–

ofte

højere end i de lande de udenlandske medarbejdere kommer fra.

Indtægtsargumentet styrkes yderlige af, at flere og flere arbejdspladser går over

til at ansætte udlændinge på lokale kontrakter, hvor der ikke er de samme

lukrative udetillæg og andre forhold, som gør det muligt at opretholde en høj

levestandart med én indkomst.

Work in Denmark har et særligt spouse-program, som er meget populært men

som man endnu ikke har tilsvarende på den svenske side. Programmets

popularitet siger noget om, hvor afgørende et forhold det med job til

ægtefællen er for de udenlandske tilflyttere.



Foreninger:

Hvis ikke den medfølgende ægtefælle ønsker et job, eller hvis det

ikke er muligt at finde et passende job til vedkommende, så er det vurderingen

blandt flere interviewpersoner, at de medfølgende i højere grad bør blive

introduceret til foreningslivet i Danmark og Sverige. Det kan både være

fore i ger for ”ligesi de de” ægtefæller, hvor

man på den måde får et socialt

fællesskab, eller det kan være de mere traditionelle danske/svenske

fritidsforeninger, hvor man kan dyrke sine interesser sammen med andre.

Gode muligheder for børn

Lige som det er vigtigt at ægtefælles trives i den periode en person har valgt at bo og

arbejde i Øresundsregionen så er det naturligvis også vigtigt at eventuelle medfølgende

børn kan få en god tilværelse. Det betyder både, at de skal kunne gå i skole og i øvrigt

indgå i andre børne-aktiviteter som klubber, idrætsforeninger mv.

Med hensyn til skoler vil det ofte være en adgang til gode internationale skoler der er et

krav for at kunne tiltrække udenlandske eksperter, som har familien med. Omfanget

–

og kvaliteten af

–

områdets internationale skoler er ifølge flere interviewpersoner et

parameter der hører til i tiltrækningskategorien, forstået på den måde, at hvis ikke

Øresundsregionen har internationale skoler på et internationalt højt niveau, så er det en

betydelig barrierer for overhovedet at kunne tiltrække internationale højtuddannede

medarbejdere der har familie.

Til ge gæld er det også et para eter so ka karakteriseres so ”reaso to to”, hvis

man kan vise, at de internationale skoler i Øresundsregionen har et højt niveau og at

brugerne er meget tilfredse mv. Her er det indtrykket, at det særligt er i København, at

der findes internationale skoler på højt internationalt niveau, mens der i den øvrige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Øreundsregion fortsat er et arbejde med at øge udbuddet og kvaliteten af de

internationale skoler.

Foruden skolerne er det også vigtigt, at børnene har mulighed for gå til forskellige

fritidsaktiviteter, og at disse foreninger og klubber er gearet til at modtage og integrere

udenlandske børn i deres aktiviteter. Også her er der indikationer på, at er forhold der

kan virke særdeles positive i en tiltrækningsstrategi overfor en krævende international

målgruppe af eksperter, der vælger arbejdssted efter, hvor de får tilbudt den bedste og

est attraktive sa lede ”pakke”.

Skatteforhold og rådighedsbeløb

Foruden trivsel for ægtefælle og børn er der naturligvis også en økonomisk side af, at

flytte til et andet land for at arbejde. Det mest overordnede behov for information er

vedrørende det faktiske rådighedsbeløb som man har når alle udgifter er betalt. I

udgangspunktet har både Danmark og Sverige en udfordring med at tiltrække og

fastholde internationale medarbejdere pga. skattetrykket i de to lande. Men der ligger

en informationsopgave i at blive bedre til at formidle, hvad man faktisk får for sine

skattekroner i Danmark og Sverige. En let overskuelig oversigt over hvilke ydelser, der

følger med, når man betaler sin skat (uddannelse, sygehuse, biblioteker, veje,

børnepasning mv.) vil ifølge flere interviewpersoner være et positivt tiltag, der kan

medvirke til både tiltrækning og fastholdelse af udenlandske arbejdere i regionen.

Udfordringer er i denne sammenhæng, at en udregning af en persons helt præcise

rådighedsbeløb afhænger af mange specifikke forhold, som løn, renteudgifter,

kørselsfradrag mv. og derfor ikke kan oplyses på en generel informationsportal.

Derfor vil der i forhold til de skattemæssige og økonomiske forhold være et behov for en

koordinering eller henvisning mellem en eventuel informationsportal og de relevante

myndigheder som eksempelvis Skat, der vil kunne rådgive om de specifikke personlige

forhold.

Foruden det forholdsvis høje skattetryk i Øresundsregionen er også de lønrammer, der

eksisterer for offentlige ansatte i Danmark og Sverige en udfordring, der vanskeliggør

tiltrækning af de bedste eksperter, som kan få højere løn andre steder i verden.

Imidlertid er det tilbagemeldingen fra flere af de gennemførte interviews, at man med

de rette argumenter alligevel kan tiltrække meget attraktive forskere, fordi de ikke kun

tiltrækkes af løn. Hvilke forhold der kan veje op for en løn, der ligge runder

markedsprisen, afhænger helt af, hvorfra den pågældende person kommer fra. I nogle

tilfælde er argumentet om sikre, trygge samfund væsentlige, i andre tilfælde kan det

høje faglige miljø inden for en bestemt erhverv eller på et bestemt forskningsfelt være

det, der trækker eksperter til, selv om de kunne få en højere løn andre steder i verden.

De skandinaviske forskningstraditioner

Særligt de interviewede repræsentanter for Øresundsregionens forskningsinstitutioner

har lagt vægt på, at der inden for flere afgrænsede forskningsfelter er så stærke faglige

miljøer i Øresundsregionen, at det i sig selv er et trækplaster.

Et andet argument i samme boldgade er, at der i både Danmark og Sverige er tradition

for, at man som forsker har en udbredt frihed og selvbestemmelse over den forskning

man bedriver. Yderligere er den organisatoriske ramme man indgår i ofte meget uformel

og ”uhierarkisk” i Da ark eller Sverige. Alle disse forhold vægter positivt for a ge

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

forskere og er elementer, som man med fordel kan informere mere om som særlige

attraktioner i Øresundsregionen.

Samfundsstruktur

Det sidste forhold der fremhæves som et område engelsksprogede medarbejdere i

Øresundsregionen har behov for information om, er de danske og svenske

samfundsforhold. Der er i virkelig tale om en informationskategori der dækker over

mange forskellige ting og som er vanskelig at afgrænse. Nogle af de vigtigste forhold

som interviewpersonerne fremhæver er:



Det forhold at både manden og kvinden i udgangspunktet er på

arbejdsmarkedet.

At man betaler en stor del af sin indtægt i skat

–

til gengæld får man adgang til

en række velfærdsydelser.

Vi har åbne frie samfund, hvor det er trygt at gå på gaden og hvor politikere og

andre offentlige personer i udgangspunktet kan gå i frem uden politibeskyttelse.

Forholdet mellem ansatte og chefer er de fleste steder meget uformelle i

omgangstone og tiltaleform.

Danskere og svenskere kan for nogle godt virke lidt reserverede og svære at

komme i kontakt med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

E e gelsk-sproget portal?

Dette kapitel ser nærmere på mulighederne for at udvikle en engelsksproget portal med

information målrettet ex-pat pendlere i Øresundsregionen. I forlængelse heraf

præsenteres tre scenarier og tilhørende modeller, som reflekterer de forudgående

aspekter i forundersøgelsen.

Der eksisterer allerede i dag en lang række aktører, der leverer informationer til

udenlandsk arbejdskraft i Øresundsregionen på både den danske og svenske side af

Sundet, hvorfor aktørperspektivet også inddrages, det denne del har betydning på den

praktiske og organisatoriske side.

Det skal her tilføjes, at kapitlet er baseret på interviewpersonernes synspunkter, som er

forsøgt systematiseret. Da der ikke har været gennemført interviews med ex-pat

grænsependlere, er der således tale om anden ordens betragtninger, hvilket er sket ud

fra et ønske om at opnå et mere generaliseret billede i forundersøgelsen.

5.1

Start simpelt

Gennem forundersøgelsen har der overvejende været en vurdering af, at det vil være

relevant med en engelsksproget portal parallelt med den eksisterende Øresunddirekt-

portal for dansk-svenske pendlere. Selvom om grænsependlende ex-pats i dag er en

mindre gruppe, anses den forventede stigning, at gøre en engelsksproget portal endnu

mere relevant fremover. Samtidig understreger flere interviewpersoner, især på

myndighedssiden, at der er efterspørgsel efter overskuelig information på engelsk, som

ikke nødvendigvis kun kommer fra pendlere, men også andre grupper. Gennem

interviewene har flere interviewpersoner nævnt, bl.a. institutioner og virksomheder, at

de også orienterer sig på hjemmesiden i forbindelse med fx deres HR-arbejde.

En enkelt har dog også påpeget, at behovet for en engelsksproget portal for ex-pat

pendlere nok var mindre væsentligt, da mange allerede har taget stilling til hvor de skal

bo/arbejde, når de kommer til Øresundsregionen og de samtidig får hjælp via

ansættelsesstedet

–

i hvert fald, når der tales om den globale gruppe. Andre har dog

nævnt, at netop den globale gruppe også selv bruger nettet til at undersøge og få

afdækket egne muligheder, som supplement til ansættelsesstedet vejledning, da de er

en gruppe der aktivt selv former deres valg. Disse synspunkter er væsentlige, at tage

med i betragtningen i forhold til de videre diskussion omkring en engelsksproget portal,

herunder gennem en nærmere undersøgelse af brugernes egne oplevelser og

informationssøgningsmønstre.

5.2

Scenarier for en engelsksproget portal

På baggrund af interviewpersonernes svar og refleksioner, som også er skitseret i de

foregående kapitler tegner, der sig forskellige scenarier for udviklingen af en

engelsksproget portal. Selvom her-og-nu-forståelsen generelt peger på en simple tilgang,

har der været en række aspekter i spil, som bør tages med i diskussionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Ved at opstille flere scenarier for den fremtidige udvikling, udspændes et rum, indenfor

hvilket den fremtidige udvikling kan komme til at foregå i. Det er indenfor dette rum der

kan navigeres med henblik på at finde det sted og den retning, som den fremtidige

udvikling skal påvirkes i. Dette giver også en fælles referenceramme for diskussioner af

en fremtidig engelsksproget portal.

Scenarierne forsøger således at syntetisere de input og indikationer, der er kommet

frem gennem forundersøgelsen, med forventningen om at kunne identificere et sæt af

mere konkrete modeller, hvilket vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit.

Helt overordnet giver forundersøgelsen anledning til at opstille tre scenarier for en

fremtidig engelsksproget portal, som kan illustreres via følgende figur:

Figur 5.1

Scenarier for en engelsksproget portal

Kilde:

LB analyse, 2013

Det e trale s e arie er I for atio s-s e ariet , der gru dlægge de udgør e

engelsksproget udgave af den nuværende dansk-svensk version med enkelte tilføjelser.

Her tages et simpelt udgangspunkt, hvor myndighederne primært skal oversætte deres

eksisterende tekster til engelsk og eventuelt supplere op på enkelte områder. Fokus er

på faktuel information omkring fx skat, sociale ydelser mv. i forbindelse med

grænsependling, når ex-pats er i regionen, som primært forventes leveret af

myndighederne. For de fleste ses denne del, som kernen i en engelsksproget portal.

Målgruppen vil både være den globale og regionale gruppe

–

samt andre

engelsksprogede med interesse for Øresundsregionen.

Tiltræk i gs-s e ariet er et a det s e arie, so

estår af e udvidelse af

informationsscenariet. Ud over den faktuelle information kommer en bredere fortælling

–

og branding af

–

regionen. Ambitionen er, at nå ud til potentielle ex-pats, som

gennem

et øget edre ke dska til regio e s ra d sa t de praktiske forhold o kri g

mobilitet og muligheder i regionen, og dermed at rekruttere flere af de efterspurgte

kompetencer og kvalifikationer. Udover den faktuelle information vil det således også

være nødvendigt med anden information, hvilket betyder, at der udover information fra

myndigheder og vil være behov for information fra relevante organisationer mv. Denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

vinkling vil i høj grad rette sig mod den globale målgruppe og dem der potentielt kunne

indgå i denne.

‘ådgiv i gs-s e ariet er det sidste s e arie, so lægger vægt på at supplere de

faktuelle information med et rådgivningselement ud fra forståelsen af, at

kompleksiteten for mange ex-pat pendlere er så stor, at det kræver individualiseret

rådgivning, hvis de fuldt ud skal udnytte mulighederne for grænsependling.

Udover den faktuelle information vil det således også være nødvendigt med aktører, der

kan varetage konkret rådgivning, hvilket kunne pege mod både offentlige og private

aktører.

Scenariet retter sig mod både den globale og regionale gruppe, hvor det i langt højere

grad vil kunne tages højde for de individuelle livssituationer fx den medfølgende partner,

særlige arbejdsforhold mv.

Alle tre scenarier kan udgøre hver deres bud på en

portal, hvor i for atio s-scenariet

er det mest simple og i udgangspunktet tættest på den dansk-svenske portal. Der er

naturligvis også en mulighed for et

”super-scenarie”,

som samler alle tre scenarier i et.

Nedenstående tabel opsummerer kort de forskellige karakteristika for de tre scenarie,

som vil danne grundlag for en uddybning af konkrete modeller i det kommende afsnit.

Tabel 5.1

Scenarie kendetegn

Kilde:

LB Analyse, 2013

5.3

Konkrete modeller

Gennem analysen af målgruppen er gruppens karakteristika og informationsbehov

forsøgt afdækket. Det har både givet en indikation af, i hvilket omfang der er et behov

for en engelsksproget portal og hvordan den kan udformes for at få den ønskede

modtagelse i målgruppen.

Samtidig peger de forskellige scenarier også på, at det budskab og det formål der kan

være med en engelsksproget portal vil ændre sig i forhold til et givent scenarie. Det er

væsentligt at have in mente, når det skal overvejes om målgruppen bliver berørt af

kommunikationen og i forlængelse heraf begynder at handle i overensstemmelse

hermed, dvs. om der, i yderste konsekvens, kommer flere ex pat pendlere eller om der

kommer flere ex-pats til regionen, som vælger at være grænsependlere. Ligesom

samfundet generelt, er en målgruppe naturligvis ikke en statisk størrelse, men kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

udvikle sig. Derfor er det hensigtsmæssigt løbende at søge feed back for at være

informeret om efterspørgslen.

På baggrund af de opstillede scenarier og input fra interviewene giver det anledning til

at arbejde med tre korresponderende portalmodeller. Modellerne skitserer kort de

emner/informationer, der er kommet frem, som relevante for at dække det ønskede

i for atio s ehov. I de for i delse ses i for atio s- odelle

, som et slags

grundelement, der vil indgå i alle modellerne. Denne model beskrives derfor først.

Den information der beskrives i det følgende har til formål at give et indledende overblik.

Der er for alle tre portalmodeller behov for mere dybdegående viden om, hvilken

konkret information de forskellige aktører kan stille til rådighed og hvilket

ressourceforbrug, der er knyttet til den opgave.

Informationsmodellen

De elementer, som interviewpersonerne beskriver, som centrale i informationsmodellen

overlapper med den eksisterende dansk-svenske pendlerportal, hvor bl.a. skat og sociale

ydelser anses for relevante. Elementerne er beskrevet i nedenstående tabel, dog med

fokus på de nye elementer det supplerer den eksisterende portal.

Derudover er kort nævnt, hvilke aktører der kunne være relevante til at dække de nye

emner og der er indsat links til relevante engelsksprogede informationskilder, som er

kommet frem gennem undersøgelsen.

Tabel 5.2

Informationsmodellen

Kilde:

LB Analyse, 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

I forhold til de konkrete links kan det nævnes, at Nordisk eTax er udviklet i samarbejde

med Nordisk Ministerråd og skatteforvaltningerne i Sverige, Danmark, Finland, Norge og

Island. Disse skatteforvaltninger har i fællesskab ansvaret for indholdet. Portalen giver et

overblik over skatteregler i de fem involverede lande

–

man kan finde information på

hvert af de fem sprog og på engelsk.

Hje

eside Co sortiu for Glo al Tale t er aseret på et sa ar ejde elle 17 af

de største og mest internationale virksomheder i Danmark og indeholder bl.a. detaljeret

info om leveomkostninger og lignende, hvilket adresserer de private økonomiske

aspekter.

Expat In Denmark er en portal for det officielle danske netværk for expats. Netværket

–

og dermed også portalen har til formål at hjælpe ex-pats i Danmark med en række

praktiske, formelle og kulturelle forhold og derigennem gære Danmark til et attraktivt

sted at o og ar ejde for ude la dsk ar ejdskraft. Portale lifei de ark er de

engelske version af borger.dk.

Tiltrækningsmodellen

De elementer, som interviewpersonerne beskriver, som centrale i tiltrækningsmodellen

er beskrevet i nedenstående tabel 5.3. Derudover er der kort nævnt, hvilke aktører der

kunne være relevante til at dække de nye emner og der er indsat links til relevante

engelsksprogede informationskilder, som er kommet frem gennem undersøgelsen.

Denne del vil have et væsentligt overlap med eksisterende informationsportaler og på

enkelte områder er der ikke umiddelbart identificeret en central aktør.

Tabel 5.3

Tiltrækningsmodellen

Kilde:

LB Analyse, 2013

Sammen med ovenstående hører elementerne fra informationsmodellen. Herunder er

det blevet nævnte i enkelte interviews, at det vil være relevant med en form for

business case, så (potentielle) pendlere kan se fordelene ved at flytte til regionen og

være grænsependlere, da det i dag ikke nødvendigvis er så synligt for den enkelte.

Personlige historier fra ex-pats kunne være en måde at præsentere en business case på.

Ses på aktør-delen peges der

på e la g række e aktører

i forhold til hvad der indgår

i den eksisterende pendler-portal. Disse aktører er nævnt, som mulige bidragsydere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

udelukkende ud fra de umiddelbare refleksioner interviewpersonerne har gjort sig, samt

en kort research på nettet. Der vil således være behov for en nærmere afdækning på

dette område, herunder også for at sikre, at der ikke sker unødige overlap i forhold til de

relevante informationsstrømme og formål.

Rådgivningssmodellen

De elementer, som interviewpersonerne beskriver, som centrale i rådgivningsmodellen

er beskrevet i nedenstående table 5.4. Da der er tale om en rådgivningsfunktion er der i

dette tilfælde ikke foretaget en yderligere specification af indholdet, men det forventes

at rådgivningen skal være personlig og tage udgangspunkt i den individuelle

problemstilling.

Tabel 5.4

Rådgivningsmodellen

Kilde:

LB Analyse, 2013

Sammen med ovenstående hører elementerne fra informationsmodellen. Aktør-delen

peger det på en ny type opgave, som rækker ud over den elektroniske kommunikation.

Flere interview-personer har nævnt, at kompleksiteten forbundet med at være ex pat

grænsependler i regionen er særdeles høj. Skatteforhold og særlige sociale

sikringsforhold er baseret på en lang række faktorer, som ofte er meget

individualiserede og derfor ikke umiddelbart kan klares gennem skriftlig information.

Dette forhold understreges yderligere af, at virksomheder og institutioner, som

ansætter ex pats enten har specialiserede personer i deres HR afdeling til at håndtere

denne gruppe og/eller henter hjælp fra relocationfirmaer og specialiserede

rådgivningsvirksomheder. De private aktører leverer samlede pakker, som dækker alt fra

boligsøgning, afhentning i lufthavnen til rådgivning om skatteforhold, pension mv. De

tager således udgangspunkt i den enkeltes udgangspunkt.

5.4

Ressourceforbrug

Grundlæggende har vurderingen fra især myndighederne været, at det på nuværende

tidspunkt vil være mest formålstjeneligt at starte med en forholdsvis simpel portal, som

primært oversætter den eksisterende dansk-svenske portal, hvortil kommer enkelte nye

emner, som er relevante for den primære målgruppe. I deres optik vil det at starte

simpelt således være fokuseret på informationsmodellen.

Formålet med portalen vil uden tvivl sætte rammen for ressourceforbruget fra de

involverede myndigheder. Som nævnt kan der være stor forskel i informationsbehovet

for så vidt, at der er tale om henholdsvis en bredere promovering af regionen før

eventuelle ex-pats kommer til regionen, eller om der kun er tale om en faktuel

informationstjeneste, der giver information om pendlingsrelaterede forhold, såsom skat,

sociale ydelser mv. I det først-nævnte tilfælde vil der samtidig være et langt større

overlap med brandingaktiviteter hos fx Wonderful Copenhagen etc.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Forventningerne til ressourceforbruget har derfor været undersøgt via særligt

myndighedernes vurdering, da de forventes at være de primære leverandører til en

engelsksproget portal. Umiddelbart er vurderingen, at ressourceforbruget vil være af et

mindre omfang så længe portalen er baseret på en simpel tilgang med overordnet

information på de områder, som allerede kendes fra den eksisterende portal.

Langt hen ad vejen foreslås, især af myndighederne, at der arbejdes med de samme

typer informationer, som findes på den nuværende Øresunddirekt portal. Flere har

foreslået, at der primært laves en kort intro-tekst og beskrivelse af de relevante forhold,

såsom skat, sociale ydelser mv. på engelsk, hvorefter der er et link til den ansvarlige

myndighed og organisation. Tilføjelser af nye ex-pat relaterede emner, såsom ekspert-

skat, vurderes at kunne beskrives forholdsvist enkelt, svarende til 3-4 siders ny tekst.

I forlængelse heraf har flere myndigheder understreget, at ved at fastholde en

forholdsvis simpel, men informativ tekst med efterfølgende link til den relevante

myndighed/blanket mv., vil det også være nemmere at vedligeholde og sikre opdateret

information. Dette er væsentligt, da regler, blanketter eller lign. ind imellem ændres.

Det primære vil således være at tjekke, fx månedligt, at de indsatte links er aktive.

Overordnet er vurderingen således, at det vil være muligt at skrive en engelsk version

uden større problemer, såfremt der er tale om informationsmodellen. Samtidig er det

dog væsentligt, at fremhæve at interviewpersonerne (myndighederne) har talt ud fra

deres eget ståsted og derfor ikke nødvendigvis har lagt vægt på den koordination, der

kan være forbundet hermed. Og fra flere interviewpersoner (ikke-myndigheder) har der

været nævnt, at kvaliteten og kompetencerne på engelsk kan variere meget fra

myndighed til myndighed både på det mundtlige og skriftlige plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Ko klusio er og fre adrettede

perspektiver

Denne forundersøgelse af engelsksprogede personer i Øresundsregionen har givet en

række indikationer på gruppens karakteristika, omfang, informationsbehov samt

scenarier og modeller for en eventuel fremtidig engelsksproget informationsportal.

Helt overordnet vurderer langt de fleste interviewpersoner i analysen, at en

engelsksproget portal for grænsependlere, parallelt med den nuværende Øresunddirekt

portal rettet mod danskere og svenskere, vil være relevant fremover. Analysen giver et

groft billede af den potentielle målgruppe og deres behov, såvel som de mulige

praktiske forhold forbundet hermed. Der er dog på en lang række punkter stadig

hensigtsmæssigt, at undersøge mere detaljeret fx målgruppens forskellighed, scenarier

for en engelsksproget portal og de tilhørende praktiske forhold.

Målgruppen for analysen

–

ex-pat grænsependlere i Øresundsregionen

–

beskrives i dag,

som lille, svarende til formentlig et par hundrede personer. Der er dog en klar

forventning om, at tallet vil stige markant med den erhvervsmæssige og infrastrukturelle

udvikling der forventes i regionen fremover. Her kan bl.a. nævnes udviklingen af ESS og

MAX IV, som forventes at skabe et internationalt orienteret forskningsklima i regionen

med dertil hørende ex-pat pendlere, men generelle fremskrivninger peger på en øget

efterspørgsel efter især højtuddannede i de kommende år. Andre analyser viser, at

udenlandske arbejdere og særligt udenlandske videnarbejdere kan generere en høj

værditilvækst på ca. 800.000 kr. pr. person om året. Der kan altså være en væsentlig

økonomisk nettogevinst ved at tiltrække eller fastholde selv en mindre gruppe af ex-pat

pendlere i Øresundsregionen, hvilket vil være med til at udvikle regionens muligheder og

vækstpotentiale.

Særligt tilga ge af såkaldte glo ale e

-pats

forve tes således at ska e gro u d for

øget pendling qua deres karakteristika. Samtidig er det noteret, at der også findes en

anden gruppe af ex-pats, som er mere regionalt orienterede. Den gruppe er langt mere

diffus i beskrivelsen, men rummer i udgangspunktet lavere uddannede ex-pats fx inden

for byggesektoren mv. De forventes dog også at kunne være interesserede i

engelsksproget information. En yderligere analyse af målgruppen kan således være

hensigtsmæssig i forhold for det første at målrette kommunikationen, men for det

andet også for at sikre en tilfredsstillende volumen blandt modtagerne.

Årsagerne til at pendle på tværs af landegrænser i regionen er mange. Særligt den

globale gruppe vurderes, fx at lægge vægt på at kunne bo i København, da byen tilbyder

attraktive muligheder som hovedstad/metropol. Hvorimod billigere bolig og rolige

bymiljøer er nævnt, som argument for pendling den anden vej. I forlængelse heraf

beskrives samtidig en del barrierer, som især vedrører ikke-EU ex-pats i regionen og

deres mulighed for pendling.

Kigges der på informationsbehovet for målgruppen, så er der identificeret en central

skillelinje mellem informationsbehov relateret til tiden før tilflytning til regionen og

informationsbehov, når personerne bor i regionen. Det første rammer en langt bredere

gruppe, men kræver også en øget vinkling på branding af regionen, hvorimod

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

sidstnævnte mere relaterer sig til en faktuel beskrivelse af forhold omkring skat, sociale

ydelser mv., som også kendes fra den nuværende Øresunddirekt portal.

Eftersom ex-pats har et andet udgangspunkt end dansk-svenske pendlere er der dog

også andre informationsbehov, hvilket fx kan gælde særlige skatteforhold (fx

ekspertskat), internationale skoler, arbejdsmarkedsrestriktioner og immigrationsregler

alt afhængig af personernes baggrund, uddannelse mv.

I forlængelse heraf er betydningen af jobs til medfølgende partner blevet understreget

både ud fra et fastholdelsesperspektiv, men også ud fra et privat økonomisk aspekt for

de tilflyttende familier. På den danske side arbejdes der i dag bl.a. med et spouse-

program under Work In Denmark, som også efterspørges på den svenske side.

Gennem forundersøgelsen er det endvidere kommet frem, at flere virksomheder og

videninstitutioner samarbejder med de såkaldte relocation-firmaer i forbindelse med

ansættelse af højtuddannede/specialister, da det vurderes at være for komplekst at

rådgive kvalificeret om alle centrale forhold vedrørende skat, bolig, sociale ydelser,

fradrag mv. Aspekter, som ofte kun yderligere vinder i kompleksitet, når der sker

grænsependling, da der er tale om to lovgivningsrammer og kulturer. Hvorvidt

målgruppen i lige så høj grad har brug for rådgivning, som samlet information på engelsk

i forhold til skabe øget mobilitet i regionen, kan med fordel undersøges nærmere.

Med henblik på udviklingen af en engelsksproget portal rettet mod ex pat pendlere

tegner der sig tre scenarier:

tiltrækning, information

rådgivning.

Informationsscenariet

er et basis scenarie, som bygger på en engelsk version af den

eksisterende dansk-svenske portal med enkelte tilføjelser, så den tager højde for særlige

ex-pat forhold. De aktører der langt hen ad vejen også er centrale for den dansk-svenske

portal vil således også være relevante i forbindelse med en engelsksproget portal.

Samtidig er der gennem analysen også fremkommet vinkler, der peger mod et andet

fokus for en engelsksproget portal, hvor det ene

–

tiltrækningsscenariet

–

har fokus på

særligt den globale målgruppe og deres interesse for regionen, hvilket vil kunne være

med til at understøtte den såkaldte talent-dagsorden.

Rådgivningsscenariet

fokuserer på ex-pats, når de er i regionen, men lægger vægt på, at

kompleksiteten i bl.a. lovgivningen ofte gør det nødvendigt at få specialiseret vejledning

og hjælp, hvis ex-pats skal kunne udnytte pendlingsmulighederne i regionen. I

forlængelse heraf er der skitseret tre overordnede modeller for indholdet,

korresponderende til de tre scenarier, hvor informationsscenariet vil være et grundlag i

alle tre modeller.

De aktører, der vil være leverandører til en engelsksproget portal vil langt hen ad vejen

være myndigheder. Især hvis der er tale informations-modellen, som en løsning parallel

med den nuværende Øresunddirekt portal.

Hovedparten af interview-personerne har fremhævet, at det vil være en fordel at holde

det simpelt

–

i hvert fald, som en start. I et sådant tilfælde er vurderingen, at

informationerne rent praktisk også nemt kan leveres fra myndighederne, herunder også

de ekstra bidrag om fx ekspert-skat, som kan være relevante for ex-pats.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

På baggrund af interviewene peger det på, at det med et forholdsvis lille ressource-træk

kan laves en engelsksproget version med relevant materiale, såfremt det nogenlunde

svarer til rammerne for den eksisterende Øresunddirekt portal. Samtidig er det dog

væsentlig at fremhæve, at netop grænsependlende ex-pats medfører en væsentlig

kompleksitet i forhold til lovgivning mv., som ikke nødvendigvis kan rummes i en

si pel o e-fits-all tekst på et e kelt fago råde. E pro le stilli g, der ør stilles

skarpt på, såfremt der igangsættes arbejde med at udvikle en engelsksproget portal.

Der foreligger en nødvendig diskussion af formål og organisering ved en eventuel

engelsksproget portal, som ikke indgår i nærværende analyse, men der er i analysen

givet eksempler på indhold og mulige aktører i forbindelse med skitseringen af de tre

modeller. Det forventes dog at være hensigtsmæssigt at gennemgå de praktiske

implikationer for de tre modeller med relevante aktører/myndigheder, herunder også

de aktører/myndigheder, som hidtil ikke har leveret indhold til portalen, men som kunne

være relevant for denne målgruppe. Hvorvidt det vil være relevant at inddrage nye

aktører til at levere information, vil i stor udstrækning afhænge af, hvilken model der

eventuelt vælges for en engelsksproget portal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Bilag A

Metode og fre ga gs åde

Dette kapitel beskriver kort den fremgangsmåde og metode, der ligger bag

udarbejdelsen af forundersøgelsen. Metoden består primært i gennemførelsen af en

række personlige interviews. Herunder gennemgås, hvilke aktører der er udvalgt og

hvad vi har interviewet aktørerne om.

Udvælgelse af centrale aktører

Udgangspunkt for forundersøgelsen har været, at indsamle viden fra forskellige typer af

aktører. Således har vi både gennemført interviews med repræsentanter fra

organisationer, myndigheder og fra private aktører. Når denne tilgang e anvendt er det

ud fra en antagelse om, at de tre typer af aktører har forskellig viden om, hvilke

informationsbehov ex-pat pendlerene har. Samtidig vi det være forskelligt, hvilke

informationer de forskellige aktører har mulighed for at levere til en eventuel fremtidig

informationsportal.

I det følgende illustreres henholdsvis det svenske og det danske aktørkort.

Aktørfigurerne er designet på en sådan måde at de skelner mellem henholdsvis

organisationer, myndigheder og private aktører, som også tæller videninstitutioner, da

de i denne sammenhæng har stort set samme forhold til udenlandske arbejdere, som de

private firmaer. Yderligere består aktørkortene af en indre og en ydre ring. Den

mørkegrønne inderste ring består af de aktører, som er vurderet som de væsentligste.

Som det fremgår af det første aktørkort herunder, består den svenske side af en lang

række aktører, der alle i dag har en rolle i forhold til at informere ex-pat pendlere om

forskellige forhold. På organisationssiden er de vigtigste aktører Svensk Næringsliv,

Handelskammaran, Invest in Skåne og Øresunddirekt, som vi alle har gennemført

interviews med. Blandt myndighederne er der gennemført interviews med

Arbeitsformidlingen, Skat og flere andre offentlige svenske myndigheder der er vurderet

som væsentlige.

Endelig er der en lang række af private virksomheder og forskningsinstitutioner som

eksempelvis Lunds Universitet, ESS, IKEA, Tetra Pak og to , som er vurderet som særlige

relevante at gennemføre interviews med.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Det svenske aktørkort

På samme måde som med det svenske aktørkort, er der også udviklet et kort over de

centrale danske organisationer, myndigheder og private aktører. I aktørkortet herunder

ses, hvilke aktører der på den danske side er vurderet som de mest centrale, og som

derfor er udvalgt som interviewaktører i forundersøgelsen.

Blandt organisationerne er Copenhagen Capacity, DI, DE og Øresunddirekt valgt som

centrale og blandt myndighederne er valget en række forskellige aktører, blandt andet

Skat og Styrelsen for fastholdelse og Rekruttering, samt Københavns Kommune, der er

involveret i flere tiltag der skal hjælpe udenlandske borgere i København.

Endelig er der en række af de store internationale virksomheder og de store

videninstitutioner, som er valgt som centrale på baggrund af deres årelange erfaringer

med at ansætte udenlandske talenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Det danske aktørkort

Interviewguide

Herunder fremgår den interviewguide, der er udarbejdet som grundlag for de personlige

interview, der danner grundlag for den inforation forundersøgelsen bygger på.

Organisation

Hvad er jeres erfaringer

med/viden om ex-pat-pendlere i

Øresundsregionen?

Er det jeres oplevelse, at der er

kommet flere ex-pat pendlere

de seneste år?

Myndigheder

Hvad er jeres erfaringer med/viden

om ex-pat-pendlere i

Øresundsregionen?

Er det jeres oplevelse, at der er

kommet flere ex-pat pendlere de

seneste år?

Virksomheder

Hvad er jeres erfaringer med

ex-pat medarbejdere?

Har I fået flere ex-pat

medarbejdere de seneste år?

Hvad laver ex-pat

medarbejdere hos jer?

Har i ex-pat medarbejdere,

som pendler over Øresund

Forventer I flere expat-

medarbejdere og ex-pat-

pendlere i fremtiden?

Hvorfor stigning/fald?

Hvad er driverne i udviklingen

nu og fremover? (fx

huspriser, lovgivning mv.)

Indledning

Strukturelle faktorer

Hvor mange expat-pendlere

forventes fremover i

Øresundsregionen?

Hvorfor forventes evt.

stigning/fald?

Hvad er driverne i udviklingen

nu og fremover? (fx huspriser,

lovgivning mv.)

Hvor mange expat-pendlere

forventes fremover i

Øresundsregionen?

Hvorfor forventes evt. stigning/fald?

Hvad er driverne i udviklingen nu og

fremover? (fx huspriser, lovgivning

mv.)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Hvem er expat pendlerne?

uddannelse

civilstatus

geografi

tidshorisont for ophold

branche

Er der stor forskel på ex-pats,

som er EU og ikke-EU borgere?

Hvilken?

Hvorfor er de pendlere og ikke

job/bolig samme land/by?

Hvilken info og rådgivning

efterspørger ex-pat-pendlere?

skat

sociale ydelser

forsikring, bank mv.

arbejds- &

opholdstilladelser

bolig

skole/inst.

fritid/kulturel kodeks

andet

Er der særlige emner, der er

relevante for expats ift. DK/SV

pendlere?

Er der forskel på ex-pats, som er

EU og ikke-EU borgere? Hvilken?

Hvilket sprog er mest relevant?

Pendler karakteristika

Hvem er expat pendlerne?

uddannelse

civilstatus

geografi

tidshorisont for ophold

branche

Er der stor forskel på ex-pats, som er

EU og ikke-EU borgere? Hvilken?

Hvorfor er de pendlere og ikke

job/bolig samme land/by?

Hvilken info og rådgivning

efterspørger ex-pat-pendlere?

skat

sociale ydelser

forsikring, bank mv.

arbejds- & opholdstilladelser

bolig

skole/inst.

fritid/kulturel kodeks

andet

Er der særlige emner, der er

relevante for expats ift. DK/SV

pendlere?

Er der forskel på ex-pats, som er EU

og ikke-EU borgere? Hvilken?

Hvilket sprog er mest relevant?

Hvem ser du/I, som de centrale

aktører til at informere ex-pat

pendlere? (respondenten

præsenteres for aktør-mappet)

Hvordan ser I jeres

organisation/virksomhed i det

samlede landkort?

Er der behov for en

engelsksproget

informationsservice?

Hvem bør løfte denne, hvis ja?

Aktørerne (mapping)

Hvem ser du/I, som de centrale

aktører til at informere ex-pat

pendlere? (respondenten

præsenteres for aktør-mappet)

Hvordan ser I jeres

organisation/virksomhed i det

samlede landkort?

Er der behov for en engelsksproget

informationsservice?

Hvem bør løfte denne, hvis ja?

Hvem er expat pendlerne hos

jer?

uddannelse

civilstatus

geografi

tidshorisont for ophold

Er der forskel på ex-pats, som

er EU og ikke-EU borgere?

Hvilken?

Hvorfor er de pendlere og

ikke job/bolig samme

land/by?

Hvilken info og rådgivning

efterspørger ex-pat-

pendlere?

skat

sociale ydelser

forsikring, bank mv.

arbejds- &

opholdstilladelser

bolig

skole/inst.

fritid/kulturel kodeks

andet

Er der særlige emner, der er

relevante for jeres expats-

pendlere?

Er der forskel på ex-pats, som

er EU og ikke-EU borgere?

Hvilket sprog er mest

relevant?

Hvem ser du/I, som de

centrale aktører til at

informere ex-pat pendlere?

(respondenten præsenteres

for aktør-mappet)

Hvordan ser I jeres

organisation/virksomhed i

det samlede landkort?

Er der behov for en

engelsksproget

informationsservice?

Hvem bør løfte denne, hvis

ja?

Behov hos ex-patpendlere

Leverer I i dag informationer til

ØD hjemmeside?

Hvis nej, har I informationer,

som kunne være relevante på en

fælles informationsportal om

expat-pendlere?

Vil I kunne levere disse

informationer på engelsk (fx lig

dem i leverer i dag)?

Vil en sådan opgave kunne

integreres i jeres nuværende

arbejde eller vil der være behov

for ekstra ressourcer (fx

oversættelse, validering mv.)? I

hvilket omfang?

Leverer I i dag informationer til ØD

hjemmeside?

Hvis nej, har I informationer, som

kunne være relevante på en fælles

informationsportal om expat-

pendlere?

Vil I kunne levere disse informationer

på engelsk (fx lig dem i leverer i dag)?

Vil en sådan opgave kunne integreres

i jeres nuværende arbejde eller vil

der være behov for ekstra ressourcer

(fx oversættelse, validering mv.)? I

hvilket omfang?

Ressourcer og praktik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Potentialet for en engelsksproget informationsportal i Øresundsregionen

Interviewpersoner

I tabellen herunder ses, hvilke konkrete aktører og personer der har været gennemført

interviews med i forbindelse med forundersøgelsen.

Udgangspunktet for undersøgelsen har være gennemførelsen af personlige face-to-face

interviews af ca. en times varighed, hvor temaer og spørgsmål fra interviewguiden bliver

gennemgået i en semi-struktureret interviewsituation. I enkelte tilfælde har det været

nødvendigt at gennemføre interviews af kortere varighed

–

enten fordi

interviewpersonen ikke havde viden/holdninger til alle spørgsmål eller fordi, der pga.

travlhed kun var mulighed for en kortere telefonsnak med personen. Langt de fleste af

interviewene er gennemført som personlige interviews.

Aktør

Danske

Copenhagen Capacity

Dansk Industri

DTU

FOSS

SAXO Bank

Region Hovedstaden

Rigshospitalet

KU/ International Staff Mobility

Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering

Styrelsen for Fastholdelse og

Rekruttering / New to Denmark

Work in Denmark

Skat Øresund

ICS + International House

Jobcenter KBH

PwC Øresund

Lund Kommun

Lunds Kommun

Arbetsförmedlingen

Försäkringskassan

Skatteverket

Lund Universitet

ESS

MAX IV

IKEA

Handelskammeret

Svensk Næringsliv

Invest Skåne

Interviewperson

Mette Justesen

Claus Aastrup

Tina Messerschmidt

Medarbejder i rekrutteringsafdelingen

Malene Lindenmayer

Jakob Øster

Merete Lange

Vivian Lindegaard

Anders Østergaard

Maria Nørby

Marianne Hansen

Ernst Larsen

Trine Marie Ingeberg

Kim Bentzen

Mette Müller

Svenske

Kristina Klinteberg

Mikaela Tellenmark

Peter Veiler

Bengt-Olle Andersson

Anne Wirén Larsson

Åsa Thormählen

Lena Petersson

Therese Oplinger

Janne Lindbom

Gustaf Lorenz

Rolf Elmér

Susanne Mattsson