Venstre foreslog i juni 2013, at der indføres brugerbetaling på videregåendeuddannelser, hvilket man kender fra universiteterne i England, hvor det ifølgeThe Independent Commission On Fees førte til 8,8 pct. færre ansøgninger tiluddannelserne i 2012 i forhold til 2010 (The Independent Commission OnFees (April 2013), (Analysis of UCAS acceptances for 2012/2013 admissions).Vil ministeren med udgangspunkt i studieoptaget for de videregående uddannelseri 2013 redegøre for, hvilken påvirkning et lignende fald på 8,8 pct. i antalletaf nye studerende vil have på BNP i hhv. 2040 og 2060?Svar

Den uafhængige kommissionThe independent Commission on Fees,som er nedsat medhenblik på at evaluere virkningerne af øget brugerbetaling på de videregående ud-dannelser i England, peger på, at højere brugerbetaling har ledt til et fald i antalletaf ansøgninger på 8,8 pct. fra 2010 til 2012 samt et fald i antallet af optagne stude-rende på 4,5 pct. i samme periode. I dette svar betragtes derfor en reduktion i an-tallet af optagne studerende på 4,5 pct.Det engelske videregående uddannelsessystem adskiller sig på en række punkterfra det danske, herunder ved at brugerbetaling i forvejen er udbredt på mange afde større engelske universiteter. Det kan derfor ikke umiddelbart vurderes, om til-svarende adfærdsvirkninger også ville være gældende i Danmark, og virkningerneville afhænge af størrelsen og den konkrete udformning af en eventuel brugerbeta-ling.Til besvarelsen af spørgsmålet er der gennemført en beregning, som alene er illu-strativ, og som er baseret på stiliserede og forsimplede antagelser, der tidligere harværet anvendt i forbindelse med vurdering af de danske uddannelsesmålsætninger.Mulige virkninger af brugerbetaling på studielængde, studievalg og kvalitet og ef-fektivitet i uddannelsessystemet er ikke indregnet. Beregningen er derfor ikkenødvendigvis dækkende for de samlede virkninger, som en brugerbetalingsord-ning måtte have på produktivitet, BNP og de offentlige finanser i Danmark.I beregningerne er anvendt de samme beregningstekniske forudsætninger omgennemslaget af ændret uddannelsesomfang på henholdsvis produktivitet og ar-

bejdsudbud, som anvendes i forbindelse med beregninger af indfrielse af uddan-nelsesmålsætningerne,jf. fx svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 107 af 27. november2012.Reduktionen af optaget på de videregående uddannelser beregnes samlet set at re-ducere BNP med 0,3 pct. i 2040 og 0,4 pct. i 2060,jf. tabel 1.Den samlede virk-ning på BNP er sammensat af en positiv effekt på arbejdsudbuddet svarende til enstigning i BNP på knap 0,02 pct. i 2040 og en negativ effekt på produktivitetensvarende til et fald i BNP på godt 0,3 pct. i 2040. Der er væsentlig usikkerhed omstørrelsen af disse virkninger.Tabel 1

Virkning på BNP og produktivitet af reduktion af

sandsynligheden for optag på 4,5 pct. på de vide-

regående uddannelser, når der ikke tages højde

for begrundelserne for brugerbetaling

Figur 1

Virkning på BNP og produktivitet af reduktion af

sandsynligheden for optag på 4,5 pct. på de vide-

regående uddannelser, når der ikke tages højde

for begrundelserne for brugerbetaling

Indeks, 100 = forløb uden brugerbetaling100,2100,2100,099,899,699,499,22020 2030 2040 2050 2060 2070ArbejdsudbudProduktivitetsbidragSamlet BNP-virkning inkl. produktivitetsbidrag

På kortere og mellemfristet sigt betyder et fald i studieoptaget, at udbuddet af ar-bejdskraft stiger, idet en del af de personer, som nu ikke optages på en videregå-ende uddannelse, antages at være i beskæftigelse. Samtidig betyder faldet i studie-optaget på længere sigt, at befolkningens uddannelsesniveau samlet set falder. Etlavere uddannelsesniveau kan reducere den enkeltes tilknytning til arbejdsmarke-det. På længere sigt modvirker den negative effekt af et lavere uddannelsesniveauderfor den positive effekt af et højere arbejdsudbud. Den samlede effekt på ar-bejdsudbuddet som følge af et reduceret optag på 4,5 pct. skønnes at være om-trent neutral,tabel 1ogjf. figur 1.Samtidig sænker et lavere uddannelsesniveau produktiviteten og derigennem BNP,jf. figur 1ogfigur 1.Samlet set overstiger de negative virkninger af lavere gennemsnitsproduktivitetsom følge af færre personer med en videregående uddannelse de positive virknin-ger af, at en større andel af befolkningen er i beskæftigelse. Virkningen på BNP af