Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 209
Offentligt
1379923_0001.png
Kommissorium
Kommissorium for Rumforskningsudvalget
§ 1. Formål
Rumforskningsudvalgets overordnede formål er at give kvalificeret faglig rådgivning til uddannelses- og
forskningsministeren om danske kompetencer, interesser, prioritering og strategiske overvejelser
vedrørende udnyttelsen af det danske ESAmedlemskab samt hvorpå der opnås bedre hjemtag under
Space i Horizon 2020.
Rådgivningen skal tage afsæt i danske forskningskompetencer, erhvervsinteresser og relevante
myndighedsopgaver.
§ 2. Rammer for rumforskningsudvalget
Rumforskningsudvalgets virksomhed er underlagt det almindelige offentligretlige regelsæt i
forvaltningsloven og offentlighedsloven, herunder de almindelige forvaltningsretlige principper om
inhabilitet og tavshedspligt mht. oplysninger, udvalget får kendskab til i forbindelse udvalgsarbejdet.
§ 3. Opgaver
Stk. 1 Rumforskningsudvalgets primære opgaver er at rådgive uddannelses- og forskningsministeren
om:
- dansk vægtning og prioritering mellem programområder i forbindelse med udmøntning af finanslovens
tilsagnsbevilling § 19.15.02. Ikke obligatoriske programmer under Den Europæiske Rumorganisation
(ESA)
- deltagelsen i ESA s obligatoriske aktiviteter under finanslovens § 19.15.01.12. Obligatoriske
programmer under Den Europæiske Rumorganisation (ESA).
Stk. 2 Rumforskningsudvalget skal efter anmodning fra Styrelsen for Forskning og Innovation, indstille
faglige eksperter som eksterne delegerede til ESA s programkomiteer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 3 Rumforskningsudvalget fungerer som dansk referencegruppe for Space (rummet) i EU s
rammeprogram for forskning (Horizon 2020). Herunder skal udvalget til Styrelsen for Forskning og
Innovation indstille en national ekspert til programkomiteen for Space.
Stk. 4 Rumforskningsudvalget kan af egen drift eller efter anmodning fra Styrelsen for Forskning og
Innovation tage andre spørgsmål op inden for udvalgetsformål, jf. § 1.
§ 4. Rumforskningsudvalgets sammensætning og udpegning
Stk. 1 Rumforskningsudvalget skal bestå af en ligelig fordeling af medlemmer repræsenterende
forskningsfaglige interesser, teknologiske og erhvervsmæssige interesser samt relevante offentlige
myndigheder.
Stk. 2 Rumforskningsudvalget består af op til 12 medlemmer, der findes ved udpegning på følgende
måde og efter iagttagelse af ligestillingslovens bestemmelser:
1. For at repræsentere brede danske forskningsinteresser samt relevante forskningsinstitutioner inden
for rummet udpeger Danske Universiteter op til fire medlemmer af udvalget.
2. For at repræsentere relevante offentlige myndigheder med opgaver tilknyttet udnyttelsen af
rumbaserede tjenester udpeger uddannelses- og forskningsministeren efter konsultation med øvrige
ministerområder op til fire medlemmer af udvalget.
3. For at repræsentere danske erhvervsinteresser inden for udvikling af rumteknologier og kommerciel
udnyttelse af rumbaserede systemer, udpeger DI Organisation for Erhvervslivet op til to medlemmer af
udvalget.
4. For at repræsentere brede danske interesser inden for teknologi og innovation udpeger bestyrelsen
for Danmarks Innovationsfond Fonden for strategisk forskning, højteknologi og innovation op til to
medlemmer.
Indtil fonden er etableret (omkring 1. april 2014), varetages udpegningen i fællesskab af bestyrelsen for
Det Strategiske Forskningsråd, bestyrelsen for Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og
Innovation.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 5 Udpegningsperiode
Medlemmerne af rumforskningsudvalget udpeges for en periode på tre år med mulighed for
genudpegning.
§ 6 Afstemning
Beslutninger søges truffet i enighed, men træffes endeligt ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 7 Dispositionsmidler til Rumforskningsudvalget
Stk. 1 Udgifter til varetagelse af Rumforskningsudvalgets opgaver afholdes af Styrelsen for Forskning
og Innovation efter nærmere angivne retningslinjer og bestemmelser i finansloven.
Stk. 2 Medlemmerne af Rumforskningsudvalget vil ikke modtage honorar, men vil få godtgjort relevante
udlæg til transport, rejseomkostninger og lign. i forbindelse med varetagelsen af hvervet og i henhold til
statens regler på området.
§ 8 Forretningsorden
Rumforskningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 9 Sekretariat
Rumforskningsudvalget sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning- og Innovation.
§ 10 Ændringer af kommissorium og nedlæggelse af udvalget
Uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning om Rumforskningsudvalgets nedlæggelse og
ændringer i kommissoriet.
Senest opdateret 03. juni 2014